LS NYT - Linieskolen
Linieskolenyt august 2014 Linieskolenyt udgives af Linieskolen Østergade 77 8370 Hadsten Tel: 86980145 www.linieskolen.dk Augustnummer 2014 Bladet udkommer en gang årligt i august. Layout og redigering: Jette Leth-Espensen Tryk: Buchs AS Forstander: Inger Dyhr Linieskolens bestyrelse: Formand - Bodil Vibe Rasmussen - Sekretariatsleder Næstformand - Marianne van Norde - Børnehaveleder Erling Kvist Andersen - Folkeskolelærer Jette Nicolajsen - Uddannelseskonsulent Sigrid Poulsen – Medhjælpende hustru Jesper Stenholt - Afdelingsdirektør Mai Asmussen - Pædagogstuderende Henrik Øelund - Direktør - Den Jydske Håndværkerskole Bestyrelsen i Linieskolens Vennekreds: Mai Asmussen: Formand Bettina G. Mogensen: Næstformand Tine Ikkala: Kasserer og rep. fra skolens lærere [email protected] Johanne Voetmann: Sekretær Medlemmer: Chris Lee Kock Emil Simonsen Rikke Stubberup Suppleanter: Heidi-Natascha Borup Michael Faust Horsbøl Revisorer: Birthe Bang Anette Schøidte Fri fagskole – parat til erhverv og uddannelse for alle unge På de frie fagskoler har vi gennem de seneste par år arbejdet på at udvikle vores tilbud og undervisning mere målrettet mod, at de unge bliver parat til voksenliv, uddannelse og erhverv. Det har vi gjort som konsekvens af den udvikling, der sker på det uddannelsespolitiske område og den efterspørgsel, der er. Der har, gennem flere år, været et stort frafald på ungdomsuddannelserne, ligesom der er mange unge, der bruger meget lang tid på at finde den rette hylde eller endnu værre slet ikke finder den. Den nylig vedtagne EUD reform (erhvervsuddannelsesreform) stiller specifikke krav til de unge, for at de kan komme ind på en erhvervsuddannelse. Fra sommeren 2015 er det et krav, at eleverne har karakteren 2 i dansk og matematik for, at de kan komme ind. Vi kan give de unge det, de mangler. Vi tilbyder gøremålsundervisning, hvor teori og praksis følges ad i et virkelighedsnært perspektiv. Vi tilbyder almendannende og målrettede forløb til unge, der lærer bedst ved en praktisk/kreativ tilgang til uddannelse. Vi glemmer ikke, at der er bøger og ved, at de unge også i deres fremtidige uddannelse vil møde bøger og tavleundervisning. Læring på en kostskole På Linieskolen arbejder eleverne med såvel det personlige som med det sociale og faglige. Linieskolen giver også eleverne praktiske daglige livsstilskompetencer, hvor basale ting som rengøring, tøjvask, lave sund og ernæringsrigtig mad, personlig hygiejne samt have styr på privatøkonomien er på programmet. Disse personlige udviklingsområder går hånd i hånd med den so- ciale træning, der er på en kostskole. Kostskolen kan noget særligt. Her lærer man at tage initiativ, samarbejde, udsætte behov, give andre plads, tage sin egen plads, løse konflikter og meget andet. Man udfordrer sig selv og hinanden. For nogle unge vil det give rigtig god mening at gøre sig uddannelsesparate på Linieskolen med vores praktisk/kreative tilgang til undervisningen. Vores undervisning er gøremålsundervisning, hvor vi skaber hele mennesker med ånd, hånd, krop og hoved. Vi møder de unge i øjenhøjde og udvikler deres potentiale gennem livspraktiske og erhvervsrettede tilbud, som kan vise vej hen mod et sundt og velfungerende voksenliv. Samarbejde ud af huset Linieskolen har et tæt samarbejde med arbejdspladser, UU-centre og erhvervsskoler, hvilket blandt andet udmønter sig i præsentationsdage, brobygnings- og praktikforløb samt virksomhedsbesøg. Vi laver målrettede forløb, der giver eleverne de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger, der kræves for at tage en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan sammensætter eleven, i samarbejde med os, sit uddannelsesforløb på skolen. I år har vi, som forsøg, på to af vore Pte-linier (parat til erhvervsuddannelse) tilbudt de unge at gå til en intern praktisk prøve. Dette tilbud er blevet taget godt imod, og eleverne har gået rigtig meget op i opgaveløsningen. Vi har haft eksterne censorer. På „Sundhed, omsorg og pædagogik“ linien var censoren fra en SOSU-skole og på „Mad og Gastronomi“ linien var censor en køkkenchef fra en toprestaurant. Ovennævnte er endnu et skridt i samarbejdet med erhvervsliv og uddannelsessteder og en hyldest til det gode håndværk. Vores fagtilbud Linieskolen er for alle unge også unge, der er i gang med særlig tilrettelagt uddannelse (STU) eller erhvervsgrunduddannelse (EGU). På Linieskolen inkluderer vi alle unge. Vores tilbud er lavet sådan, at de kan tilpasses de unge, der måtte ønske at komme på skolen. I faktaboksen her nedenunder kan man se et udsnit af Linieskolens tilbud, der kan kombineres på forskellige vis. Fritiden Når eleven holder fri, er der mulighed for at dyrke fritidsinteresserne eller fordybe sig i det faglige i et af værkstederne, som altid er åbne. Der er mulighed for at spille musik, lave keramik, sy tøj, lave IT og spille med kammeraterne, tage et slag badminton, gå i fitness center, tage en tur i skoven på en af skolens nye mountainbikes m.m. Samvær og hygge med kammeraterne er også vigtigt. Inger Dyhr, forstander Fagtilbud: • Parat til erhvervsuddannelse – 4 linjer • 10. klasse med afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. • Livsduelighed – rengøring, madlavning, planlægning, ansvarlighed, mødestabilitet m.v. • Livsstil – kost, idræt og sundhed, hygiejne m.v. • Privatøkonomi • Interessefag – musik, kreative muligheder – billedkunst, keramik og glaskunst, friluftsliv, ridning, idræt m.m. • Sociale fællesskaber med andre unge i et sundt og udviklende kostskolemiljø • Studieture • Gruppe- og individuel vejledning • Mentorordning 10. klasse dansk STYRK AANDEN SKÆRP TANKEN ØV HAANDEN Det er nu andet år, at eleverne på Linieskolen kan vælge at tage 10. klasse. Eleverne har seks lektioner om ugen i henholdsvis dansk og matematik på 10. klasses niveau, og derudover fire timers engelsk. Dansk er et stort fagområde, da meget af det vi læser, hører og ser hører ind under området - f.eks. PC-spil, avisartikler, reklamer, digte og sange. Eleverne skal lære at forholde sig til indholdet, analysere teksterne og forholde sig kritisk til emnet og indholdet. Vi skal både arbejde med nye og med ældre tekster, og da der hele tiden bliver skrevet nye bøger, lavet nye sange og indspillet nye danske film, har vi meget at vælge imellem. Et af de emner, vi også skal ar bejde med er modtagerrettet kommunikation, dvs. tekster, ofte breve, der henvender sig til bestemte modtagere. Dette kan være joban søgninger, breve til det offentlige, invitationer, brochurer til sportsklubber eller lignende. Det er en fast del af den afsluttende skriftlige prøve i 10. klasse. Vi valgte så at arbejde med Dronningens nytårstale, som de fleste danskere har tradition for at se hvert år. Den ligner sig selv i formen fra år til år, men indholdet kommenterer årets begivenheder. Vi så Dronningens nytårstale sammen i klassen, og snakkede bagefter om talens indhold, målgruppe og opbygning. Til sidst skulle eleverne selv skrive en nytårstale om året, der er gået. Det er vigtigt, at det er den enkelte elev, der vurderer, hvad der skal med i talen. Vi fik nogle rigtig fine taler, og en enkelt fik vi lov til at trykke her i bladet, så I kan få et lille indblik i danskundervisningen. Lone Askholm, lærer på 10. kl. dansk. Stenen på billedet står i forhaven med inskriptionen skrevet af Henrik Hertz. Nytårstalen På en måde startede året for mig i august, da jeg skulle starte blandt 46 andre elever på Linieskolen. Omgivet af skolens lærere og praktisk personale satte jeg nu min numse på et af de efter min mening mest eftertragtede steder. Da jeg altid har syntes om dette sted, var det en oplevelse for mig endelig at starte. Siden jeg startede på skolen, har jeg fået en del med i bagagen. Jeg har bl.a. fået den eventyrlige oplevelse at stå med et ben i hvert sit hav i Skagen og opleve hvordan havene kæmper imod hinanden. Jeg købte en magnet med hjem til min mor og far for at vise dem kærlighed. Kærlighed til dem fra mig. Musik fylder meget på denne skole, og vi fik æren af at skulle spille to kæmpe koncerter for andre efterskoler, hvor vi skulle stå og bevæge os fra side til side i evigheder. Jeg følte dog, at vi ramte folk følelsesmæssigt, hvor det måske ikke er almindeligt at ramme dem. At give noget til andre er ikke ensbetydende med, at de skal give noget tilbage. Linieskolen har hjulpet mig mentalt og fysisk og skubbet mig ud til det yderste, hvor jeg ikke troede, at jeg kunne bunde, men hvor jeg i virkeligheden faktisk godt kunne, uden at jeg havde nogen ide om det. Jeg kom til skolen for at rykke mine grænser ud over det sædvanlige, og indtil videre synes jeg, at har jeg bevist, at jeg sagtens kan. Jeg kan gøre de ting, som jeg vil, men med respekt for lærerne og andre omkring mig. Der er kommet nye bygninger til 10. klasse og musik, og det er noget af det bedste, der kunne ske. At sidde i et lokale, hvor der er nye ting, og der er rent, og hvor man føler sig tilpas. Halvfems år er mange år især for sådan en skole som denne, og den holder sig bedre end forventet. Og den kan stadig de samme ting som den kunne for 100 år siden! For mig burde alle have den chance at gå her et år og have oplevelsen af sammenhold, respekt og læring. Åbent hus er ensbetydende med, at andre kan komme og se vort kære hjem, og hvad vi fordriver tiden med. Det er overraskende, at se hvordan folk reagerer, når de ser og hører om, hvor mange valgmuligheder vi har her. Det handler ikke bare om tryghed, sammenhold og respekt for de andre elever omkring dig, men det handler også om at tage det til dig, som du får af andre og suge det til dig. Det er en skole, hvor lærerne respekterer eleverne, og vil have os til at tage mere ansvar, så vi kan bevæge os ud i livet uden hæmninger og frygt for at overleve i det virkelige liv. Mennesker burde accepteres og behandles godt. De burde svæve rundt og være glade i samfundet, men det er ikke alle, der har det på den måde. Man må acceptere forskelligheder, og du kan ikke altid forvente at høre det svar, du gerne vil have. For nogen melder der sig en ensomhed nytårsaften, eller en træthed på grund af al julemaden. Vi må aldrig glemme hinanden og de nære, vi har omkring os. Jeg vil gerne takke lærerne, der bruger al deres tid på at give os god undervisning, og den læring vi har brug for. Forstanderen og viceforstanderen som er skyld i at skolen fungerer. De gør et kæmpe stykke arbejde med papirer og diverse ting. Takke køkkenfolkene for at stiller mad frem på bordet, så vi ikke går sultne i seng, og de leverer altid det bedste mad. Takke pedellen for at han laver ting, hvis der er noget, der er i stykker, og at han har tid til en sludder for en sladder. Takke alle dem der har fået denne skole op at stå, og gjort den til den bedste skole i Europa. Tak til alle mennesker, der går på skolen, fordi I tager jer så godt af hinanden og mig. Gud bevare Danmark. Natasha Christensen, 10.klasses elev Pernille i gang med banko på lokalcenteret under fagdelsprøven i faget „Sundhed, omsorg og pædagogik“ Sundhed, omsorg og pædagogik – nu med fagdelsprøve Faget „Sundhed, omsorg og pædagogik“ på Linieskolen er blevet fornyet. Det er blevet et Parat til Erhvervsuddannelsesfag til dem, der senere vil tage en uddannelse på SOSU, og det skal give en bred indføring i, hvad det vil sige at arbejde med børn eller ældre. I år har vi for første gang indlagt prøver i faget. Den første var fagdelsprøven i området ”ældre”, og her skulle vores elever afholde et bankoarrangement med sang og kaffe på det lokale plejecenter for ca. 25 beboere. I de to uger op til arrangementet forberedte eleverne sig til opgaven. Eleverne var rundt i de lokale butikker for at skaffe sponsorgaver til bankospillet, vi lavede indkøbssedler og pakkelister, der blev bagt småkager og fordelt opgaver. På selve dagen blev der dækket borde med duge, lys og servietter, og der kom en censor fra SOSU-skolen, som vurderede vores elever. Eleverne skulle fordele sig ved bordene, så de blandede sig med de ældre. Det var eleverne, der var værter, og som sørgede for, at det hele blev afviklet på en god måde. Der var flere af de ældre, som havde brug for hjælp, både under arrangementet og bagefter, da de skulle følges ned til deres lejligheder igen. Undervejs iagttog censor eleverne, og efterfølgende fik hver af dem en tilbagemelding på bl.a. selvstændighed og initiativ. Nogle blev gjort opmærksomme på, at det er vigtigt ikke at være for kropslig urolige, da det kan forvirre de ældre. Der var også ros til nogle elever for at have et godt oveblik undervejs. Arrangementet blev en stor succes, og vi fik efterfølgende meget ros fra plejecentret. Senere her på året kommer fagdelsprøve to, hvor 40 børnehavebørn – og igen en censor fra SOSU – kommer her på skolen. Lena Kim Christensen, lærer Digital husholdning Begreber som digitalpostkasse, Borgerservice og NemID er efterhånden noget, som de fleste danskere kender, og computeren er i dag blevet en fuldt integreret del af de fleste husholdninger. De seneste par år har vi haft et fag, vi kalder digital husholdning på skemaet I faget lærer eleverne at bruge computeren til at løse praktiske hverdagsproblemer. Den enkelte elev arbejder i timerne på sin egen computer og tilegner sig viden på mange af de områder, man møder som borger i et digitalt samfund. Digital postkassse Fra 1. nov. i år bliver f.eks. al post fra det offentlige sendt og gemt digitalt. Det betyder at alle danskere over 15 år skal have sig en digitalpostkasse. Det viser sig imidlertid, at det kniber med at få de unge til at tilmelde sig ordningen. Selv om mange unge lever deres liv på nettet, får de ikke oprettet sig på borger.dk. Hvad grunden er til det, kan der være mange bud på, men uanset om man vil det eller ej, er vi i dagens Danmark nødt til at forholde os til digitaliseringen og følge med udviklingen. Som en del af undervisningen i faget, vil eleverne kunne oprette en sådan postkasse. Indhold i undervisningen Vi starter forløbet i „digital husholdning“ med at snakke om, hvad man kan bruge nettet og computeren til sit hverdagsliv. Og det er jo faktisk ikke så lidt efterhånden! Derefter går vi videre med at snakke om, hvad NemID er for en størrelse, og flere elever får samtidig oprettet en sådan. Vi arbejder videre med tungere emner som bl.a. skat, forsikringer og økonomi. Her er der mange begreber, der er fuldstændige nye for eleverne. Det er lige fra ord som police til trækprocent og forskudsopgørelse. En del af faget er således også en begrebsafklaring for at eleverne kan forstå det, de møder på nettet. Vi prøver derudover også at lægge et on-linebudget, og vi spiller computerspil, der handler om at flytte hjemmfra med fokus på økonomiske problemstillinger. Vi undersøger også hvilke muligheder, man har på borger.dk. Vi finder bolig via nettet, og undersøger hvordan man sender en flyttemeddelelse og søger boligsikring med computeren. Derudover bruger vi computeren til mere kreative udfoldelser, som f.eks at lave en flot indbydelse til en indflytterfest. Jette Leth-Espensen, lærer Frilufttur til Nationalpark Mols Bjerge Der skulle vandres i den skønne natur. Både inde i skoven og ude i de mere åbne områder. Der skulle geo-caches, samarbejdes og laves den dejligste mad over bål. For nogle var det første gang, der skulle soves i shelter, som er en lav og åben lille hytte. Som en del af forberedelsen havde holdet i fællesskab pakket og gjort klar til turen, og været på fælles indkøbstur. Vandring Vandret det blev der. Første dag blev vi kørt til overnatningsstedet Naturcenter Syddjurs ved Basballe med alt vores grej. Dernæst kørte vi videre til et sted nord for Krakær, hvorefter vi vandrede tilbage gennem de skønneste områder inde i skoven. Troldeskoven kaldte vi den med krogede træer, lianer hængende ned i et virvar og andre flotte naturoplevelser som stejle skrænter og en skov i skoven bestående af flotte bregner. Samarbejde Samarbejde har været en vigtig del af det at have friluftsliv som fag. Undervejs på turen stod den bl.a. på en samarbejdsøvelse. En udle- veret legomodel skulle danne grundlag for at lave en tilsvarende figur, som så skulle samles af nogle udleverede klodser. Alt dette skulle foregå i fællesskab og i tavshed. Svært men rigtig sjovt. Undervejs på vandreturen manglede vi vand, og heldigt for os var der nogle hjemme i et sommerhus nær skoven. Et ældre ægtepar, der var meget gæstfrie og meget snakkesagelige. Man kommer langt med at spørge pænt om lov. dene var heldigvis på vej. Den italienske sti førte os til Molslaboratoriet, hvor vanddunkene og maverne blev godt fyldte igen. ”Rugbrødsmadder om det runde bord”, og alle spiste ”dobbelt op” for frisk luft giver appetit. – Var det syv hele rugbrødsmadder, den mestspisende fik fortæret? Videre ned til vandet og nyde udsigten inden vi skulle op igen i et nyt krat-område med flere geocacher undervejs. Den lange vandringsdag og geocaching Hele fisk – en del af madoplevelsen Tirsdag stod vi op og spiste lækker havregrød tilberedt på bål og nybagte bålboller m.m. Bagefter gjorde vi os klar, og så skulle vi afsted. Den italienske sti ved Femmøller var første mål. Vi delte os for stigningen var stejl. Nogle tog den mest lodrette tur, og andre tog en mindre stejl. På toppen var det tid til at finde dagens første geo-cache. Og videre på stien fandt vi flere, men ikke mindst den skønneste og vildeste natur i Danmark. Undervejs stødte vi også på en lille syg kalv i vejkanten, og redningsmæn- Mad tilberedt ude over åben ild. Der findes næsten ikke noget bedre! I hvert fald hvis man skulle dømme efter de tomme tallerkener, vi havde mange gange på turen. Mandag aften stod menuen på hele makreller med krydderurter og citron i foliepakker lavet i bålet og dertil ris, aspargessauce og salat. Men først skulle de hele fisk ordnes. De skulle sprættes op og rengøres og selvfølgelig også lige undersøges nærmere. Vi fandt bl.a. frem til de forskellige indvolde og til linsen inde i fiskens øjne. Stor udfordring. Man kan heldigvis hurtigt ændre mening fra umiddelbart ikke at turde røre, til at der var kamp om at få lov at ordne de sidste fisk. Guf - hvor blev de gode! Om end flere godt kun ønske sig lidt mindre opvask. Og så fandt nogle ud af, at man skal huske at tænde for spritten, når der skal koges vand. I flæsket på madlavningen Bålhygge og bålbrunch Tirsdag efter vores lange vandretur, havde vi gang i bålmaden igen. Denne gang stod menuen på stegt flæsk med persillesauce og dertil kartofler, kogte grøntsager og brændenældefladbrød. Samarbejde på sådan en tur kan ikke undgås. Når der skal tilberedes mad, så kræver det, at alle byder sig til og hjælper det bedste, de kan. Og det gjorde eleverne. De kan samarbejde og være effektive. Begge aftener sluttede vi af med hygge omkring bålet og dertil dessert. Der blev f.eks. lavet bananer med guldkarameller i, snobrød og bagt chokoladekage i foliebakker i bålet. En lille skønsang nåede vi også. Så var der jo også afslutningsbrunchen tilberedt på bål den sidste dag inden nedpakning, bestående af bl.a. nybagte boller, pølser, bacon, baked beans m.m. Mums. Geocaching I dag er der udlagt over 1.5 mio cacher verden over. Alle cacherne har hver deres egen side på internettet, og hver deres egen placering i den fysiske verden, som man kan spore sig frem til ved blandt andet at bruge sin håndholdte GPS-modtager. Men derudover er cacherne lige så forskellige som alle, der laver dem. Brændenældebrød En pose fyldt med brændenælder 25 g gær 3 dl vand 1 spsk olie 1 tsk salt 1 tsk sukker 2-3 dl grahamsmel 4-5 dl hvedemel Olie til stegning Brændenælder overhældes med kogende vand. Når det er kølet ned, kan man røre ved bladene, og disse kan hives af. Skyldes godt og hakkes i små stykker. Opløs gæren i vandet og tilsæt olie, salt og sukker. Bland de hakkede brændenælder i. Bland først det grove mel i og dernæst hvedemelet. Ælt til dejen er glat og smidig. Dejen hæver ca. en halv time. Formes til passende boller, der lige inden bagning presses flade til fladbrød. Bages på en bålpande eller en trangiapande til fladbrød. Husk olie til at stege i. Opskriften kan selvfølgelig også bruges indenfor. Mætte af god mad og fantastiske oplevelser kunne vi tage glade tilbage til skolen. Stine Mou Hald Poulsen, lærer Gastronomi - et „parat til erhvervsuddannelsesfag“ I dette skoleår har vi udbudt gastronomi i skemaet som et „Parat til erhvervsuddannelsfag“. Vi har i forløbet været særligt fokuserede på, at holdet fik nogle erfaringer med sig, der kunne bruges på deres videre rejse, hvis de skulle bestemme sig for, at blive professionelle ”madlavere”. Det kunne f.eks være kok, cater, slagter, bager, gastronomiassistent eller tjener. Indhold i undervisningen Vi har arbejdet med mad fra hele verden, og brugt de fleste af de syv tilberedningsmetoder: Pandestegning, ovnstegning, braisering, kogning, dampning, kogning au bleu og grill. Så vil nogle sikkert mene, at røgning også er en tilberedningsmetode, men det hører ind under konservering. Vi tager også faktorer som årstid, anledning, farve og konsistens i betragtning, når vi skal sammensætte og tilberede dagens menu. Vi bruger altid noget, der præsenterer og repræsenterer årstiden, og så ser vi selvfølgelig på i hvilken anledning, denne mad skal laves. Er det festmad eller hverdagsmad? Indgår det i en form for diæt? Hvis det hele er i samme farve, så kan menuen virke utiltalende og kedelig. Konsistensen skal også varieres, så ikke alt er blødt eller hårdt at tygge i, men igen søger vi en variation og mangfoldighed, der giver en god og spændende oplevelse til den, der er så heldig, at sætte tænderne i det, vi laver på gastronomiholdet. Mad med kreativitet I løbet af året har der også været frie opgaver, hvor læreren har med- bragt nogle råvarer, og eleverne har fået frit spil til at fremstille deres fantasifulde version af f.eks ”dansk bøf med løg, kartofler, sauce og surt”. Der har vi fået nye versioner af denne ret, som man ikke normalt ser til hverdag. Her var der kreativitet i forhold til både form og smag. Vi fik f.eks. „danske bøffer“ lavet som lego-duplo klodser. Alt i firkanter og i forskellige farver. Spændende forsøg! Fagprøven Vi slutter året af med en frivillig prøve som en del af „Parat til erhvervsuddannelse“, hvor vi har alli- eret os med en meget dygtig køkkenchef fra en toprestaurant i Aarhus. Prøven består i, at eleverne i små grupper sammensætter en to retters fest-menu til fire personer. De laver indkøbsliste og en præsentation af råvarerne. Eleven skal kunne gøre rede for råvarerenes oprindelse og funktion i retten. Derefter skal menuen fremstilles, præsenteres og vurderes. Eleverne bliver selvfølgelig også vurderet undervejs, både mht. hvordan de tilbereder maden og også deres samarbejdsevner. Velbekomme Michael Hjorth Hansen, lærer Hest … … gren … …fodgænger ! Hvad har de tre ord egentlig til fælles med hinanden, kan man spørge sig selv om. Men ordene i overskriften indgår som en nødvendig del af ordforrådet i et af skolens nye fag. At køre på mountainbike. Når man er ude på ruterne, råber første mand i feltet enten ordet „hest“, „gren“ eller „fodgænger“, til de bagvedkørende, så de er klar over, at der skal tages hensyn, når man møder en af ovenstående forhindringer. Nye cykler Sidste vinter købte skolen femten nye mountainbikes, og de blev taget i brug kort efter påske i idræt. Tolv elever var helt med på ideen om at knokle det bedste, de har lært på to hjul i de nærliggende skovområder. Nogle af dem havde prøvet at køre mountainbike før, mens det for andre var første gang, at de skulle prøve det. Udfordringer for alle Derfor var jeg lidt spændt på, hvordan holdet ville klare det. Der skulle jo både være udfordringer til dem, der havde prøvet det før og tryghed for dem, hvor det var deres første tur. Så vi startede med en grundig gennemgang af, hvordan en mountainbike er anderledes fra en normal cykel og lavede nogle simple øvelser med balance og gearskift. ”Så må de øvede væbne sig med tålmodighed”, var min tanke. Mine bekymringer var dog slet ikke nødvendige. Alle var på med begejstring fra første færd, og de rutinerede elever har været flinke til at hjælpe de mindre rutinerede. Sjovt i alt slags vejr I skrivende stund, har vi haft seks ture på cyklerne. De fem af gangene har været i strålende solskin og en enkelt gang med regnvejr. Det var lige før eleverne syntes, at gangen med regnvejr har været den sjoveste. Der er ikke noget, som at køre igennem vandpytter og mudder på en cykel uden skærme på! En god rute Selv om vi endnu ikke har en officiel mountainbike-rute i Hadsten, er det lykkedes mig at finde en god rute i en nærliggende skov, hvor der er udfordringer for alle uanset niveau. Den lokale rideskole ligger lige i nærheden, og bruger også skoven, når de er ude at ride. Indtil nu er vi stødt på masser af grene og nogle få fodgængere. Men vi har stadig til gode at møde vores første hest i skoven. Thomas Bauder Jensen, lærer En tud er ikke bare en tud! Opgaven i keramik denne gang: „Fremstil en kande med hank og tud. Den skal kunne hældes af helst uden at dryppe, og ellers er der frit slag. Teknikken må gerne være pølseteknik, men gerne en kombination af flere teknikker „ Holdet gik i gang med inspirations- og idefasen, og her blev der kigget på mange forskellige kander, og ikke mindst hældt vand ud af dem. Spørgsmålene stod i kø: Hvordan ser en tud ud, når den ikke drypper? Kan man hælde med én hånd på kanden? Hvilken hældning skal tuden helst have? Skal den skæres skrå eller lige? – Det er faktisk slet ikke så enkelt at fremstille en kande! Undervejs i selve fremstillingen skete der også underlige ting, da en kande lige pludselig blev til en pingvin. En anden fik en lang hældetud, mens andre fik en fin lille hælde-rende! Efter glasering blev alle kander afprøvet, og de drypper ”næsten” ikke! Med sådan en undersøgende fase og efterfølgende selvstændigt arbejde, kommer eleverne langt i deres måde at tænke og se på. Ikke alt bliver som det, der er tænkt, for det er ikke altid hoved og hånd arbejder den samme vej. Det er til tider en hård erkendelsesproces, og hvis man vil videre og komme tættere på sit mål, må der arbejdes med tingene, finjusteres og nusses! Og så kommer resultatet, ikke af sig selv men med godt og koncentreret arbejde. Hanna Mathiasen, en stolt keramiklærer Hjertestarter Det er ikke alle, der ved, hvordan man giver hjertemassage eller bruger en hjertestarter, men det gør eleverne på årets førstehjælpskursus nu. De afprøvede både massageteknikken og hjertestarteren undervejs i forløbet på øvedukkerne. – Hjertestarteren er rigtig nem og smart at betjene, siger Emil fra holdet. Han fortæller videre, at maskinen faktisk fortæller én, hvad man skal gøre. – Det har været et godt fag. Sindsygt godt. Spændende, sjovt og lærerigt, siger Emil videre. – Der har været rigtig meget teori i timerne, men også mange praktiske øvelser. –Tænk at man med den rigtige metode kan løfte én, der er meget tungere end én selv, siger han til sidst. Forårsholdet har gennemført fem moduler i førstehjælp med gæstelærer Birgit Lyck Nielsen. De fem moduler indeholder bl.a. livreddende førstehjælp, hjerte-lunge redning, førstehjælp ved tilskadekomst og sygdomme samt færdselsrelateret førstehjælp. Færdselsrelateret førstehjælp giver adgang til kørekort til bil, mc og traktor. Hvert modul har stillet krav til praktiske færdigheder og teoretisk viden. I modulet livreddende førstehjælp skal man kunne lægge en person om i stabilt sideleje samt udføre en nødflytning. Desuden skal man kunne gøre rede for de fire hovedpunkter, som er samme procedure i alle førstehjælpssituationer. Modulet hjerte-lunge redning handler om at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt bruge en AED´er (hjertestarter). AED er forkortelsen for - Automatisk Ekstern Defibrillator. I førstehjælp ved tilskadekomst skal man kunne lægge en forbinding samt kende førstehjælpen ved forskellige små og store skader. Man skal kunne standse en sprøjtende livstruende blødning, og være i stand til at give psykisk førstehjælp i alvorlige situationer. Modulet sygdomme kræver samarbejde med den tilskadekomne, og at man kan vurdere, hvornår en sygdom er så alvorlig, at der skal alarmeres. I færdselsrelateret førstehjælp skal man kunne begå sig i trafikken og kende årsagerne til de alvorligste ulykker i trafikken. Man skal kunne yde førstehjælp ved store færdselsulykker og vide noget om førstehjælpsudstyr i bilen. – Det har været en fornøjelse at undervise på kurset, da alle elever var meget motiverede og engagerede, siger førstehjælpsinstruktør Birgit Lyck Nielsen. Lene Sønderkær Jensen, lærer På tour med bandet Netop hjemvendt fra et par dages tour har jeg sat Anne Christine og Karoline fra skolens band stævne for at høre lidt om, hvad det betyder for dem at være med i et band både personligt og musikalsk. – Hvis jeg skal starte med det musikalske, så har jeg fået rigtig meget ud af at være med i bandet, siger Anne Christine. Jeg har lært at bruge min stemme på flere nye måder, end jeg har kunnet tidligere. Jeg har lært rigtig meget om min egen stemme. Hvordan jeg skal bruge den, og så har jeg også fået en masse øvelser af vores musiklærer - Daniel. Ja – jeg har faktisk forbedret mig rigtig meget, slutter Anne Christine. – Jeg har kun spillet med i bandet i et halvt år, siger Karoline. Jeg spiller klaver eller rettere keyboard. Daniel har lært mig, alt det jeg kan. Og jeg mener alt, fordi jeg kunne ikke noget overhovedet, da jeg startede, og nu kan jeg spille akkorder til de forskellige numre, vi spiller i bandet, siger Karoline. På vores sætliste har vi bl.a numre med Tina Dickow, Tracy Chapman og Uncle Kracker, slutter Karoline. – Personligt har jeg fået en større tro på mig selv undervejs, siger Anne Christine. At jeg kan noget. Vi har et rigtig godt sammenhold på holdet. Vi er gode til at bakke hinanden op. Jeg er blevet mere selvsikker både i forhold til det musikalske, men faktiske har det også hjulpet på min selvsikkerhed på andre områder, siger Anne Christine. Det betyder meget, at publikum kan lide det, vi laver, når vi spiller. Så får man en større tro på sig selv. Det er dejligt, at det man viser frem er godt nok. Det betyder også, at vi øver mere målrettet i undervisningen, siger Anne Christine. – Jeg er helt enig i, at det har givet en større tro på én selv at være med i bandet, siger Karoline. Det at være med betyder også, at man er mere „tætte“ med de andre fra gruppen. Også udenfor musiklokalet. Hvor gik jeres tour hen, og hvordan har det været at være afsted? – Første stop var gågaden i Vejle. Derefter tog vi til Nislevgård efterskole på Nordfyn, hvor vi overnattede. Næste dag tog vi videre til Randers gågade, hvorefter vi tog hjem til skolen igen, siger Karoline. Hun siger videre, at det har været godt at komme ud at spille for andre. At møde et publikum. Ud over at spille for et publikum, så er der også alt det sociale med gruppen, hvor vi hygger os sammen om aftenen. Det giver et godt sammenhold i bandet. Det har også lært mig noget om hjæpsomhed. Man svigter ikke sin gruppe. Man bliver til det sidste, når der f.eks. skal ryddes op, siger Karoline. Anne Christine tilføjer, at det har været hyggeligt at være på tour sammen. Vi er blevet taget rigtig godt imod af alle rundt omkring, hvor vi har spillet. Og mange er søde til at komme og rose os bagefter. I situationen bliver jeg faktisk både glad og lidt genert, når de roser os. Bagefter er det rart at tænke tilbage på, at der er nogle, som synes, at det er godt. Vi møder mange forskellige typer mennesker undervejs. På gågaderne er der altid nogle alkoholikere, som bliver glade, når vi spiller. De er glade for, at der sker noget, siger Anne Christine. Karoline tilføjer, at hun får lidt ondt af dem, når man kan se, at de har det dårligt, men samtidig med at det er trist, så er det rart at se dem live lidt op, mens vi spiller. Hvordan vil I bruge det, I har lært i musik fremover? – Jeg vil gerne spille enten klaver eller keyboard i fritiden fremover, siger Karoline. Anne Christine tilføjer, at hun gerne vil synge i et band, men også i det næste år fortsætter hun i skolens band. Jette Leth-Espensen, lærer Havefest - en musikfestival Uden mad og drikke dur helten ikke… Udstyret med hjemmelavet, veltilberedt chili con carne til 300 mennesker og pastasalat i lange baner tog Linieskolen afsted til årets havefest en dejlig junidag lige inden sommerferien. Vi var medarrangør af en musikfestival kaldet „Havefest“ i Elev for forskellige skoler og bosteder. Vi havde en bod på festivallen, hvor eleverne solgte den hjemmelavede chili con carne. Derudover deltog eleverne i forskellige musikworkshops i løbet af dagen. Rapperen „Den lange“ havde en rapworkshop, og der var en korworkshop ledet af musiklærer Daniel Fibecker fra Linieskolen. Alle kordeltagere og rappere præsenterede til sidst deres sange på storscenen. Linieskolens band var sidst på aftenen opvarmning til årets hovednavn på festivallen - Shaka Loveless. Da han ankom ved midnatstid var stemningen i top, og han tog publikum med storm med sine velkendte numre som „Tomgang“ og „Ikke mere tid“, som alle kunne skråle med på. Jette Leth-Espensen, lærer I skemaet er der gode muligheder for at vælge forskellige former for kreative fag i ugens løb. I fagene arbejder vi med at udvikle din kreativitet. Vi lærer dig at bruge din æstetiske sans og inspirerer dig til at arbejde kreativt i fritiden. Fælles for alle fagene er, at du starter med at lære de teknikker, der skal til for at kunne udøve håndværket. I skemaet kan man vælge fagene: Syning, „Glas og Keramik“, Kreativt Værksted, „Sy og Design“ og „Håndværk og Design“. Kulsorte elever - nogle med sjove forvrængede sorte ansigtsudtryk til ære for fotografen Kulsorte hoveder Eleverne har arbejdet flittigt med alt fra designprocesser til glødende jern i smedjens mørke mystik. Allerede i september var eleverne klædt på til deres første projekt; lampekasser. Projektet var en bunden opgave, men med rig mulighed for at udfolde sig kreativt på motiver og finish. Der blev savet med stiksave, løvsave og dekupørsave så savsmuldet stod om ørerne på de hårdtarbejdende elever. Efter en måneds knoklen kunne eleverne vise et væld af forskellige superkreative lampekasser frem. De færdige lamper kan ses på facebook: http://kortlink.dk/eez8 Et hold med fokus på finish Fra oktober kastede eleverne sig over forskellige små projekter, hvor fokus var på finish. Eleverne fik lavet magasinholdere, træ-robotter og dyr, lysestager osv. Alle projekter blev pudset, malet og på anden vis dekoreret efter bedste evne. Design og håndværk i praksis I december tog holdet på Trapholt i Kolding for at se en udstilling af møbler, som var lavet i fællesskab af møbelsnedkere og designere. Dette besøg var første skridt i et projekt, hvor eleverne skulle designe møbler ud fra forskellige kriterier, lave tegninger og modeller, og efterfølgende konstruere deres egne møbler. Endnu engang brillerede holdet med stor kreativitet, som udmundede i mange forskellige projekter. I smedjen I marts besøgte en flok forventningsfulde elever en rigtig smedje i Randers. Her skulle de stifte bekendtskab med ord som esse, stenkul, atomgitter og anløbstemperatur. Eleverne kom hjem med mange utrolig flotte ting, herunder bl.a. spyd, gafler, pandekagejern, knive og en enkelt djævel. Niels Østergaard Jensen, lærer Peter B. Laursen, pedel Daniel D. Fibecker, Lærer Niels Østergaard Jensen, lærer Jette Leth-Espensen, lærer Lena Kim Christensen, lærer Ida Sørensen,skolesekretær Birthe Jørgensen, køkkenleder Camilla Hansen, lærer Lene Sønderkær Jensen, lærer Anne Grethe Kirkemann, køk.ass. Michael H Hansen, lærer Susi Toft Pedersen, lærer Mette Damkjær, skolesekretær Tanja Lindgaard, pæd.medhj. Stine Mou Hald Poulsen, lærer Thomas Bauder, lærer Hanna Mathiassen, lærer Casper K Thygesen, lærer Lone Askholm, lærer Majbritt Jeppesen, reng. assistent Inger Dyhr, forstander Tine Ikkala, viceforstander Personalet Elevholdet 13-14 Anders Poulsen Elley - 8930 Randers NØ Aneline Gramkov - 9550 Mariager Anne-Christine Fischer - 8220 Brabrand Arsalan Mehrgan - 8310 Tranbjerg J Betina Misfeldt Sørensen - 8370 Hadsten Chris Jørgensen - 8900 Randers C Christina Gudmann Pedersen - 8362 Hørning Dorthe Loft Schacksen - 8361 Hasselager Emil Simonsen - 8361 Hasselager Emilie Nørbæk Krebs - 9000 Aalborg Eva Cecilie Frank Hansen - 8585 Glesborg Henrikke Andersen Slej - 8270 Højbjerg Ida Hald Laursen - 8920 Randers NV Janni Birkedal Kongsted - 6715 Esbjerg N Jens Wagner-Aagaard - 9500 Hobro Jinna Enwiya - 8210 Aarhus V Jonatan Grøndahl Tobiesen - 8250 Egå Julie Vestertoft Nielsen - 8600 Silkeborg Karoline Sørensen Krogh Jepsen - 8260 Viby J Kathrine Bitsch Nørgaard - 9520 Skørping Lisa Jul Morsing - 8520 Lystrup Maja Aistrup Svensson - 2770 Kastrup Malene Michelle Møller - Solbjerg 9574 Bælum Malou Majlund Mikkelsen - 8270 Højbjerg Maria Ladefoged - 7442 Engesvang Marie LouiseFruergaard - 8930 Randers NØ Mathias Jan Lybecker - 8581 Nimtofte Mette Raben-Beck Finmann - 8000 Aarhus C Michael Wienstern - 7400 Herning Michelle Borup Langbak - 9600 Aars Michelle Kjeldahl Haun - 8960 Randers SØ Nadia Hejgaard - 8543 Hornslet Natasha KateChristensen - 8940 Randers SV Nicolai Søgaard Povlsen - 8270 Højbjerg Nicoline GammeltoftJacobsen - 8370 Hadsten Nina Nirosha Wind Nielsen - 8260 Viby J Nora Stürup Foldby - 8382 Hinnerup Patrick Frydendal - 8400 Ebeltoft Pernille Louise Pape - 8961 Allingåbro Pernille Marie Dalgaard Jensen - 8300 Odder Pernille Okholm Kjeldmann - 8382 Hinnerup Rikke LythjeSørensen - 9300 Sæby Rikke Nysom Stubberup - 9530 Støvring Sarah SigaardAbberley - 8800 Viborg Signe FreundNødager8560 Kolind Silja Ós Einarsdóttir - 4000 Roskilde Sophie Amalie Nielsen - 8382 Hinnerup Stephanie Henriksen - 9500 Hobro Theresa Strandskov Nielsen - 9200 Aalborg SV Tina Højbjerg - 8220 Brabrand Veronica Tiufkjær - 8960 Randers SØ Linieskolen Østergade 77 - 8370 Hadsten Tlf: 86980145 - www.linieskolen.dk
© Copyright 2024