Se hele pressemeddelelsen i pdf her

internettet
fremmer børns
motorik
Nyt initiativ hjælper forældre
med at styrke børns motorik og
indlæring
Det er almindelig kendt, at bevægelse styrker børns naturlige udvikling og at gode motoriske
færdigheder er en del af grundlaget for barnets indlæringsevne. Samtidig viser mange
undersøgelser desværre også, at flere og flere danske småbørn har dårlig motorik og kan være
på vej til at opleve mange nederlag såvel fysisk som indlæringsmæssigt.
Derfor er det vigtigt, at man meget tidligt starter med at træne barnets motorik, og nu er der
hjælp på vej til forældre med småbørn, så de på en sjov måde, når som helst og hvor som
helst i den travle hverdag gennem leg kan stimulere børnenes naturlige motoriske udvikling.
Bag initiativet står 3 kvinder fra Fyn. To eksperter inden for børnefysioterapi og kiropraktik
Karoline Winterø og Karina Gyrst og Rikke Nørregård Carlsen som fik idéen, mens hun selv var
på barsel.
Minimotion.dk, som projektet hedder, er blandt andet bakket op af Oticon Fonden og går i al
sin enkelthed ud på, at forældrene tegner et abonnement, hvorefter de hver 14. dag får
tilsendt en ny leg-og-træn-film per mail, der er tilpasset barnets alder. Sammen med filmen
følger en artikel, som forklarer om øvelsen og giver en dybdegående motivation for, hvorfor
øvelsen er vigtig for barnets sansemotoriske udvikling. Det er foreløbigt muligt at abonnere
øvelser for børn i alderen 0-12 måneder.
”Jeg brugte meget tid på at finde lege, der passede til min datters alderstrin og som kunne
hjælpe hende med at udvikle motorikken,” fortæller Rikke Nørregård Carlsen. ”Jeg fandt
masser af bøger og dvd’er, men jeg må indrømme at jeg kun fik kigget billederne og aldrig
nåede længere. Det unikke ved vores projekt er, at øvelserne vises som små film og at det
foregår på computeren. Og samtidig er det øvelser, der er aktuelle for barnet lige nu.”
Grunden til at vi har valgt at bruge internettet og video som medie er fordi der stilles større
forventninger til at kunne se levende billeder og derigennem blive inspireret til at lave lege og
øvelser. Og internettet har alle stort set altid lige i nærheden, så inspirationen er lige til at gå
til.
Minimotion.dk’s formål er at hjælpe forældre med at få et godt udgangspunkt for at give
deres børn de bedste rammer for den sansemotoriske udvikling, så barnet via legen og
samværet lærer verden at kende gennem gode kropslige oplevelser. Læs mere om projektet
på www.minimotion.dk.
Nærmere oplysninger:
Minimotion.dk
Odensevej 56 – 5800 Nyborg
Tlf. 40 99 49 49
[email protected]
Vedhæftede foto er til fri afbenyttelse.
BAG MINIMOTION.DK
Karoline Winterø blev uddannet fysioterapeut i 2002 og har siden
2008 udelukkende beskæftiget sig med børn. Har i 2008
gennemgået et kursus hos Ute Imhoff, der er ekspert i
børnefysioterapi.
Karoline har tidligere arbejdet som børnefysioterapeut i Nyborg kommune, men er nu en del af
det ergo- og fysioterapeutiske børneteam i Assens kommune.
Hun er desuden tilknyttet Kiropraktorhuset i Nyborg, hvor hun giver råd og vejledning til
forældre, hvis børn bliver behandlet for nakke- og rygproblemer i huset.
Karina Gyrst er uddannet kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic, Iowa i 1990 og er
desuden medlem af Counsil of Chiropractic Pediatrics ICA på tyvende år.
Karina åbnede egen kiropraktisk klinik i Korsgade, Nyborg i 1991 og etablerede i 2003 en af de
første tværfaglige klinikker i landet da bygningen Gl. Toldbod blev erhvervet.
Klinikken har fra den første dag fokuseret på hele familien i kiropraktikken; barnet, den unge
og de voksne med hver sine behov og mulige skavanker under opsejling og der er desuden
stort fokus på at forebygge gennem træning.
Karina har gennem årene udvidet og opdateret sine færdigheder indenfor behandling af
nyfødte og børn samt gravide. Nøgleord i behandlingen er effektivitet, nænsomhed og høj
professionel standard med barnet i centrum.
Rikke Nørregård Carlsen er kvinden og koordinatoren bag minimotion. Hun har en
baggrund inden for projektarbejde både fra bl.a. Viasat, og siden hen hos LERCHE design, .
Rikke har bachelorgrad i psykologi og pædagogik fra Roskilde Universitet Center.