nu øjeblik

Øjeblikkets betydning for
barnets udvikling
Mødet mellem barnet og pædagogen
Et eksklusivt kursus for institutioner der er
medlem af FBF´s
psykologordning
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
1
Daniel N. Stern (f. 1934)
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
2
Mentale skemaer
De lykkelige nonners dagbog eller
hvorfor gode advokater ikke bliver
lykkelige
Fra Nonnernes dagbog
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
4
Optimisme og pessimisme
Gode hændelser er
universelle
Gode hændelser er
specifikke
Dårlige hændelser er
specifikke
Dårlige hændelser er
universelle
Jeg er selv årsag til
gode hændelser
Jeg er ikke selv årsag til
gode hændelser
Jeg er ikke selv årsag til Jeg er selv årsag til
dårlige hændelser
dårlige hændelser
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
5
Pessimisme og permanens
(Gælder til alle tider)
Permanent
(Pessimisme)
Jeg er en fiasko
Midlertidig (optimisme)
Slankekure virker aldrig
Slankekure fungerer
ikke på restaurant
Psykologen er dum
Psykologen sagde noget
dumt
Jeg er udmattet
Du taler aldrig med mig Du har ikke talt med mig
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
6
længe
Optimisme og permanens
(Gælder til alle tider)
Midlertidig (Pessimisme) Permanens (optimisme)
Min heldige dag
Jeg er godt nok heldig
Jeg arbejdede hårdt
Jeg er begavet
Mine konkurrent blev
træt
Jeg er bedre end min
konkurrent
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
7
Pessimisme og Gennemtrængning
(Gælder alle steder)
Universel (pessimisme)
Specifik (optimisme)
Alle psykologer er
underlige
Martin Suwalski er
underlig
Jeg er frastødende
I hendes øjne er jeg
frastødende
Kurser er spild af tid
Dette kursus er spild af
tid
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
8
Oversigtsdias
„
„
„
To slags viden to slags hukommelse
Håndtering af følelser er procedural
Indlæring af emotionelle procedurer
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
9
To slags viden to slags
hukommelse
„
„
Deklarativ viden
Procedural viden
– Deklarativ viden kan huskes, procedural
viden kan kun udføres.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
10
Håndtering af følelser er
procedural
„
Børn vil udvikle karakteristiske måder at
tænke, føle, opfatte og agere som respons
på forskellige emotioner. Den proces der
styrer disse responser vil være organiseret
proceduralt. Processen med at organiserer
emotionelle oplevelser er også procedural.
Martin Suwalski 2004
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
11
Indlæring af emotionelle
procedurer
„
„
„
Forgår ud fra barnets begrænsede
repertoire, med ”trial and error”
læring.
Den løsning der fungerer først bliver
forstærket.
Den kan eventuelt bredes ud til flere
og flere områder.
Clyman 1991
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
12
Det nuværende øjeblik
Er oplevet tid
Det Nuværende Øjeblik
¾ Hvor langt er et nuværende øjeblik
¾ Hvad mener Stern når han siger at det er
organiseret som en historie?
¾ Hvordan kan vi opleve et billede som en
historie
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
14
Kronos og Kairos.
¾ Kronos er klokketid, og videnskabens og
hverdagspsykologiens opfattelse af
øjeblikket. En uendelig lille skive af tiden.
¾ Kairos er det (op) levede øjeblik. Det
mindste stykke tid som kan opleves
betydningsfuldt eller meningsfyldt.
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
15
Husserls tredeling af nuet
¾ Det nuværende øjebliks nutid.
¾ Det nuværende øjebliks fortid. (Retention
– tilbageholdelse)
¾ Det nuværende øjebliks fremtid. Den
umiddelbare fremtid (Protension –
forudgribelse).
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
16
Varigheden af det nuværende øjeblik i
talesprog
¾
¾
¾
¾
¾
De fleste fraser i talesprog varer omkring tre sekunder
Når en forsøgsperson lytter til båndoptagelser af normal
tale, vil han ca. hvert tredje sekund afbryde
båndoptageren for at fortælle hvad han netop har hørt.
Tre sekunder er således et passende interval for
forståelses enheder.
Det tager gennemsnitlig tre sekunder at fremsige en
digtline.
To samtale partnere er i gennemsnit to til tre sekunder
om at skiftes til at tale. (inklusiv en kort pause før den
anden begynder)
En åndedrætscyklus (en indånding og en udånding)
tager cirka tre sekunder.
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
17
Varigheden af det nuværende øjeblik i musik
¾
¾
Det foreslås at det perceptuelle nu i musik varer
maksimalt fem sekunder.
Fornemmelsen af fremadgående bevægelse i
musik føles kun hvis to tonale hændelser
indtræffer indenfor tre sekunder. Efter tre
sekunders stilhed føles det som om den
fremadgående bevægelse stopper og noget nyt
begynder. I en samtale vil noget lignende gøre
sig gældende ved mere end tre sekunders
pause. Den anden vil tage ordet eller der skiftes
emne.
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
18
Varighed og nonverbalt
sammenspil mellem mor og
spædbarn
¾
¾
¾
Skift mellem mødres og nonverbale spædbørns
vokaliseringer tager to til tre sekunder
Korte fraser i moderens sang til spædbørn ligger
indenfor samme område
Under leg ansigt til ansigt med små spædbørn
udfører mødre korte forløb af overdrevne
ansigtsudtryk eller serier af gestus eller
berøringssekvenser. Disse pakker (af
bevægelse og lyd) varer omkring to til fem
sekunder
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
19
Varighed og nonverbalt sammenspil
mellem mor og spædbarn
¾
¾
Aktivitetsepisoder i triaden (mor, far, spædbarn) varer i
gennemsnit tre et kvart sekund.
I tre måneders alderen erhverver spædbørn et repertoire
af smil og vokaliseringer. Disse former for adfærd
forstærkes let af forældrene, men svaret skal leveres
indenfor tre sekunder efter barnets adfærd. Ellers finder
der ingen forstærkning sted. Adfærden og
forstærkningen skal foregå i det samme nuværende
øjeblik, hvis spædbarnet skal kunne forbinde det. Ellers
er det som om at musikkens fremadskridende
bevægelse stopper.
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
20
Det nuværende øjeblik som en levet
historie: dets organisering.
„
„
Det narrative format: En struktur til mental
organisering (uden sprog) af vores oplevelser
med motiveret menneskelig adfærd.
Levede historier: Oplevelser der er narrativt
formateret i sindet. (men ikke verbaliseret eller
fortalt.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
21
Handlings elementer i det nuværende
øjeblik
„
„
„
„
Hvem. Mig. Det er Sterns vigtigste bidrag at børn allerede
tidligt er i stand til at skelne mellem sig selv og sine omgivelser.
Alle oplevelser sker på baggrund af en kropslig fornemmelse.
Hvornår? Nu. Der er nu jeg kommer i tanke om at jeg i går
skulle huske at sige … i dag. Men det oplevede nu indeholder
altid et en fortid en nutid og en fremtid.
Hvorfor? En indefra eller udefra kommende forstyrrelse, et
problem der skal (kan) løses. Det nuværende øjeblik indeholder
en bevægelse, frem mod en løsning. ”Her er tavshed, de kigger
på mig jeg må sige noget nyt”
Hvad, Hvordan og Hvor? Det kommer netop an på Hvad,
hvordan og hvornår. Det afhænger således af konteksten.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
22
Vitalitets affekter og billedkunst
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
23
Vitalitets affekter og fotografier
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
24
Bevidstheds episode A
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
25
Bevidstheds episode B
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
26
Bevidstheds episode C
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
27
Tre slags nuværende øjeblikke
„
„
„
Det nuværende øjeblik
Nu – øjeblikket
Møde – øjeblikket
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
28
To andre eksempler på nuværende
øjeblikke
1.
2.
En verden i et sandkorn: En studerende åbner
køleskabet og hælder juice op. Det skal gøres helt
rigtigt. Det samme gælder den studerendes speciale
konklusion.
En terapeut og en klient giver hinanden
hånden på en ny måde.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
29
Oversigtsdias
• To relationelle motivations systemer (p115)
• Angst ifølge Bowlby:
• Ainsworth
• Fremmed-situations-testen
• Ainsworth
• Tilknytnings typer
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
30
To relationelle motivations
systemer (p115)
– Det intersubjektive motivations system. Det vedrører
reguleringen af psykologisk samhørighed kontra
ensomhed. Polerne i dette spektrum er i den ene
ende kosmisk ensomhed og i den anden ende mental
gennemsigtighed, sammensmeltning og selvets
forsvinden. (Stern)
– Tilknytnings-motivationssystemet. I den ene ende
nærhed/tryghed og i den anden ende udforskning og
nysgerrighed. Det drejer sig om psykologisk nærhed
hvilket er noget andet end psykologisk fortrolighed.
(Bowlby)
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
31
Angst ifølge Bowlby:
1. Tilstedeværelse af faresignaler
(medfødte eller indlærte)
2. Fravær af tilknytningsperson
Frygt-adfærd ifølge Bowlby:
1.
2.
3.
Fjerne sig – flugt
Nærme sig – tilknytnings adfærd
Ubevægelighed. Stivnet
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
32
Ainsworth
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
33
Fremmed-situations-testen
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Mor og barn kommer alene i et fremmed rum
En fremmed (kvinde) kommer ind
Mor går og kommer igen
Den fremmed går
Mor går
Den fremmed kommer
Mor kommer
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
34
Ainsworth
1. Hvor meget udforsker børnene i mors:
1. Nærhed
2. Fravær.
2. Hvordan behandler de mor når:
1. Hun var tilstede
2. Når hun forlod dem
3. Når hun kom tilbage
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
35
Tilknytnings typer
• A: ængstelig afvisende tilknytning
• B: Sikker tilknytning
• C: Ambivalent tilknytning
• D: Ængstelig desorienteret
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
36
Neurovidenskabelig
dokumentation for
intersubjektive funktioner
Aben der fik en videnskabsmand på
hjernen
Spejlneuroner (p. 94)
„
„
„
„
Spejlneuroner er tæt fysisk forbundet med de motoriske
neuroner
De fyrer hos en iagttager, der ikke foretager sig noget
andet end at betragte en anden person gøre noget. (f.
eks række ud efter et glas)
Fyringsmønsteret hos iagttagen er en nøjagtig
efterligning af det mønster der ville vise sig hvis han
selv rakte ud efter glasset.
Systemet er særligt følsomt overfor målrettet handling.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
38
Adaptive oscillatorer
„
”Indre dynamiske ure, der kan synkroniserer
vores handlinger”
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
39
Bremser på det intersubjektive system
Opmærksomhedskontrol
„ Bremse på spejlneuronernes indflydelse.
„ Bremse for følelsesmæssig resonans, for at undgå
overbelastning.
„
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
40
Intrasubjektiv bevidsthed: En hjerne
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Et individ har en oplevelse
En første neuronal gruppering bliver aktiveret af denne oplevelse
Denne gruppering aktivere en eller flere neuronale grupperinger i
den samme hjerne.
Som derefter melder tilbage til den første gruppering
Reaktivere den og dermed skaber en reentry sløjfe
Denne sløjfe kan udvides med andre sløjfer og dermed skabe et
rekursivt netværk
Dette udvider den første oplevelse med nye perspektiver og
associationer
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
41
Intersubjektiv bevidsthed : To hjerner
1.
2.
3.
4.
5.
Et individ har en oplevelse
Oplevelsen aktivere næsten samme oplevelse hos et andet individ
via intersubjektiv deling.
Denne oplevelse hos det andet individ reflekteres tilbage igen til
det første individ. Via blik og adfærd.
Når de mødes i dette fælles øjeblik skabes en reentry sløjfe. (
feedback)
Oplevelsen får en anden og ny kvalitet og nye perspektiver
alene ved at være blevet forstået af andre.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner
i psykologordningen
42
Øvelser
En øvelse i spejling
Spejløvelse
„
„
„
Spejl kropssproget (diskret)
Prøv at synkronisere åndedræt og
muskeltonus, talestyrke, rytme og
hastighed.
Anerkend indholdet som forståeligt,
med små tegn. ”aha”, nik osv.
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
44
Spejløvelse 5 min.
„
„
„
„
Hvad hedder du
Hvor arbejder du
Hvad er det for et sted
Fortæl tre ting der gør dig glad på
arbejde
Martin Suwalski. Kursus for institutioner i
psykologordningen
45
Hvordan en relation opbygges
af nuværende øjeblikke
Kliniske implikationer
Elementer i bevægelsesprocessen
ƒ Det nuværende øjeblik
– Relationelle skridt
– Det bevidste nuværende øjeblik
ƒ Nu – øjeblikket
ƒ Møde – øjeblikket
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
47
En terapeut og en klient giver hinanden hånden på
en ny måde.
1. De forstod begge hvad der skete
2. De fornemmede hver især den andens
oplevelse
3. Øjeblikket opstod spontant
4. Historien blev oplevet i nuet
5. De husker det begge uden at der er
blevet talt om det.
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
48
Eksempel på relationelle skridt
(p.165)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
P: Jeg føler ikke jeg er her i dag
T: Aha (6 sekunders tavshed følger)
P: Ja (Ny tavshed)
T: Hvor er du i dag?
P: Jeg ved det ikke, bare ikke lige her (længere tavshed)
P: (nu øjeblik) :Der skete noget sidst der irriterede mig
…[pause] … men jeg er ikke sikker på at jeg vil tale om
det.
T: (Forsøg på møde- øjeblik): Jeg forstår … Det andet
sted hvor du er nu, er det så vores sidste terapitime?
P: Ja … jeg kunne ikke lide da du sagde…
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
49
Karakteren af bevægelsesprocessen
ƒ Uforudsigelig
ƒ Rodet
Martin Suwalski. Kursus for
institutioner i psykologordningen
50