Velkomst ved menighedsrådsformand
Hillegonda Vejby Fog
Jeg var 41 år, da jeg for første gang blev medlem af
et menighedsråd. Man vil sige: en rigtig god alder.
Ikke fordi man ikke kan være både 20 eller 60, men
mit uddannelsesårti (20-erne) og karriereræsets
årti (30-erne) var overstået, jeg havde fået lidt
mere fritid og længslen efter ”noget mere” i mit liv
var begyndt.
Tilfældigvis kendte jeg en præst, som overtalte mig
til at stille op. Det har jeg aldrig fortrudt. Livet i et
menighedsråd viste sig at være utroligt alsidigt og
udfordrende. Efter en indkøringsperiode finder
man hurtigt ud af, hvor man kan tilbyde sin hjælp,
kræfter og viden, og dermed får man helt naturligt,
gradvist indflydelse på kirkens udseende og
aktiviteter.
Til vores store glæde har vi fået endnu en præst i
juni 2012, Rose Marie Tillisch, som inviterer alle i
sognet til nye aktiviteter.
Og der er nok at tage fat på. Præsten kan jo ikke
styre en kirke alene. Så skulle han foruden at være
teolog også være uddannet som bygningsingeniør,
økonom og kaospilot. Nej, der skal et
menighedsråd til det praktiske, og det var lige mig
– den praktiske gris.
Her orienterer menighedsrådet om rådets opgaver,
kompetencer og regler for opstilling til
menighedsrådsvalget. I umiddelbar forlængelse af
orienteringsmødet holdes der et opstillingsmøde.
På dette møde forsøger vi at danne en ”Kirkeliste”,
som, hvis der ikke bliver indleveret andre lister, vil
udgøre det kommende menighedsråd.
Forældre er meget tit involveret i bestyrelser af
deres børns klubber – børnehavebestyrelser,
sportsklubber, musikklubber, skolebestyrelser. Så
hvorfor ikke sidde i et menighedsråd for at have
indflydelse på ens barns konfirmationsår?
Der sker rigtig meget i Messiaskirken, der er
aktiviteter for folk ”fra vugge til grav”. Denne
folder beskriver vores aktuelle gudstjeneste- og
kulturtilbud.
Der er menighedsrådsvalg i 2012.
Vi holder orienterings- og opstillingsmøde onsdag den 5. september, kl.19.30
i Messiaskirkens menighedshus.
Kom og brug din demokratiske ret til at have
indflydelse på din sognekirkes liv!
Hillegonda Vejby Fog er født og opvokset i
Holland. Hun kom til Danmark i 1960-erne og
arbejdede som tandlæge efter endt uddannelse.
Det var i Nærum Kirke, hun første gang var med
i et menighedsråd. Fra 1992 til 2005 var hun
kordegn i Messiaskirken. Medlem af
menighedsrådet sammesteds siden 2008.
Vores nye sognepræst fortæller om sin
baggrund og præsenterer sin Hildegard-serie
NØGLEN TIL
KIRKEN
Af sognepræst Rose Marie Tillisch
Min første skole var en klosterskole, drevet af
nonner, Sainte Solange. Den ligger i byen
Châteauroux i distriktet Berry i Midtfrankrig. Den
ligger der endnu. Som udenlandsk barn blev jeg i
den første tid mobbet af mine skolekammerater.
Jeg var protestant, lyshåret og blåøjet og kunne
ikke sproget. De havde brunt hår, brune øjne, var
katolikker og talte fransk. Jeg var for anderledes.
Så jeg blev lukket inde på de stinkende lokummer i
det lange frikvarter. MaMére, forstanderinden,
opdagede det. Der blev tyst i skolegården da hun
med sit raslende nøgleknippe, der hang inden for
hendes nonnedragt, gik gennem skolegården. Hun
lukkede mig ud og gav mig nøglen til kirken, så jeg
i stedet for at blive låst inde af andre, kunne lukke
mig selv ind i kirkens svale rum. Der var et helt
særligt lys, en blanding af blåt og orange fra
kirkens vinduer. I det lys så det ud som om
nonnerne svævede, når de bevægede sig rundt. Jeg
sad på en bænk og talte med en statue af Maria
med barnet. De gav mig deres fred og glæde.
Kirkens rum er fredens rum og glædens rum. Hver
gang jeg går ind i en kirke er jeg en 7 år gammel
pige med rottehaler og skoleuniform med plisseret
nederdel og blå kittel. Jeg græd mine modige tårer,
da jeg gik ind i den. Og fandt fred af at være i
rummets storhed. Nu er jeg 58 og er datter, søster,
hustru, mor og mormor. Jeg er også præst. En
præst er ikke præst uden at der er en menighed at
være sammen med. Mennesker er kirkens levende
sten. Den klippe af ro der kommer af noget så
diffust som et blidt gråt lys er kirke. Den glæde i
hjertet der pibler frem som en forårsbæk er kirke.
Den glæde skal deles med andre ellers løber
glædens kilde tør. Vi er som forbundne kar og må
holde kredsløbet i gang. Mennesket er kun til i
kraft af at andre mennesker findes. Kirke er et
fællesskab, hvor vi får øje på hinanden og giver
hinanden navn. Det fællesskab er glæde.
Vi har nok alle brug for en, der giver os en nøgle til
kirken. Alene kommer vi ikke ind, alene går vi
aldrig ud. For kirke er menighed og fællesskab.
Siden min erfaring med MaMére har jeg altid
elsket lyden af nøgleknipper.
Hverdagsandagter med
efterfølgende studiekreds
Hvor er du i kirken?
Tema er Hildegard af
Bingens visionære bog
Scivias fra 1147.
Hildegards syn på
kirkens rolle er lige
aktuel nu som dengang.
Kom og hør om hendes
syn på den forvandlede
kirke og forholdet
mellem handling og erkendelse. Hildegards
kompositioner, sang og billeder indgår i liturgien.
Udgangspunkt tages i Hildegard af Bingens
prædikener og visioner, og i bibelen. Materiale
uddeles på dagen, men ta’ gerne din bibel med.
Fire onsdage med andagt kl. 17.00,
let måltid kl. 17.30 (20 kr.), studiekreds
kl. 18-20. Datoer: 12. september, 3. okt. ,
7. november, 5. december 2012
En ung forfatters blik på Moder Teresa
Interiew Søndag den 9. september kl. 20 kan
man høre en monolog baseret på autentiske
breve fra Moder Teresa i Messiaskirken, læst
op af skuespiller Pia Rosenbaum. Teksterne er
udvalgt af danskfødt Nassrin el Halawani,
forfatter og dramatiker af ægyptisk
oprindelse. Hun har planer om senere at
udvikle det til en teaterforestilling og
publikummets respons vil hjælpe hende
videre i denne proces. Krisztina Vas Nørbæk
interviewer.
Ved siden af dit
forfatterskab har du
lavet to meget
opsigtsvækkende
kortfilm, Baby Hunter i
1998 og En Ener i 2009.
Begge film forholder sig
til kvindens problemer
og til udlændingedebatten med den samme ironi.
Skaber du værker udelukkende af din egen erfaring?
- Nej, det gør jeg egentlig ikke. Jeg bliver ofte
inspireret af mit eget liv, men jeg bruger ikke kun
mine egne erfaringer. Men der altid vil blive et
eller andet inde mig, som gør, at jeg interesserer
mig for en bestemt problemstilling.
Betragter du dig selv som etnisk forfatter?
- Nej, det er virkelig noget, jeg kæmper med at
komme væk fra. Jeg synes, man skal have lov til at
være forfatter uden at have sin nationalitet med i
bagagen hele tiden. Også selvom man skriver om
sin nationalitet. Så synes jeg stadig, at man først og
fremmest er forfatter. Hvis folk siger til mig, at jeg
er en etnisk forfatter, så føler jeg mig sat i en
meget lille boks.
Søndag den 9. september er der oplæsning af tekster
fra Moder Teresas breve, hvor publikum får lov til at
diskutere teksterne efterfølgende. Det er dit nye
projekt, men det er ikke den færdige forestilling.
Det er en eksistentiel krise, som, tror jeg, alle
mennesker kan relatere til.
Følte du ikke, at du manglede en forhåndsviden i
katolsk religion og praksis?
- Nej, jeg har jo læst både Johannes af Korset og
andre bøger for at komme mere ind i det. Men for
mig er det ikke en religionskrise, det er en ren
menneskelig krise. Jeg kan ikke se den fra den
religiøse vinkel.
- Det er en såkaldt ”reading”, hvor skuespilleren
kommer til at have manuskriptet foran sig. Det er
et forstadie til at lave en forestilling. Diskussionen
bliver til inspirationskilde, som vil hjælpe mig med
at komme videre med den endelige forestilling.
Det må være forfærdeligt at leve med denne krise i
50 år, men samtidig er det helt vildt sindssygt, at
hun har fortsat med sit arbejde! Det er både trist
og fantastisk. Men hun er født i en bestemt tid og i
et land som Albanien. Der er mange aspekter, man
kan belyse omkring Moder Teresa.
Moder Teresas breve udkom i 2008 på dansk, og
afslører hendes troskrise igennem 50 år. Hvornår
har du mødt disse breve, og hvordan passer de ind i
dit interessefelt?
Føler du, at du har fået svar på, hvordan denne
utrolige bestræbelse kunne lade sig gøre?
- Mange år efter at bogen var udkommet, så jeg
en dokumentarfilm om Moder Teresa. Jeg blev
fascineret af hendes ihærdighed, altså, at hun
havde denne her krise, men samtidig med det,
kunne hun stadig stå op hver eneste morgen og
fuldføre dagen, og være tro mod sine idealer.
Det var interessant for mig rent menneskeligt at se
på et menneske, som langsomt har fundet ud af, at
det, hun måske havde baseret sit liv på, var en
form for illusion. At hun ikke kunne være sikker
på, at det hun havde bygget sit liv på var virkeligt.
- Ja, egentlig … Jeg tror, at hun har lagt fokus et
andet sted. Jeg tror, hun skulle se på nogle andre
ting, og der lå en meget stor del i, at hun lærte at
accepterede det. At hun kom til at acceptere sin
situation, sine følelser.
Nassrin el Halawani født og opvokset i
København, af ægyptiske forældre. Cand.
Mag. i teatervidenskab og historie,
Københavns Universitet i 2001. Uddannet fra
Forfatterskolen 2007. Debuterede som
dramatiker i 2011 på Det Kongelige Teater
med forestillingen ”Slotskarréen.”
FOLKEKIRKEN
Af sognepræst Kristian Høeg
Den almindelige religion i Danmark er
kristendommen, som den kendes fra den danske
folkekirke. Det indebærer en forpligtelse på
åbenhed og rummelighed. ”Kirken skal hver
kristen mands hjemhus være” som det hedder i
Kong Eriks Sjællandske Lov fra Middelalderen.
Rummeligheden kommer i dag bl.a. til udtryk ved,
at vi ikke i folkekirken går rundt og tager
temperaturen på hinandens tro, og ved at
forvaltningen af kirkens ydre rammer varetages af
et demokratisk valgt menighedsråd.
Men det centrale indhold i kirken kan der
selvfølgelig ikke stemmes om: f.eks. at der er 10
bud og ikke flere, eller at vores erfaring af det, der
er større end os selv, på grundlag af Biblen fører til
et treenigt gudsbegreb; eller at Jesus Kristus er
opstået fra de døde og levende til stede i sin
menighed osv.
Folkekirkens trosgrundlag blev først formuleret i
Danske Lov af 1683 og består af Biblen og de tre
oldkirkelige trosbekendelser: den nikænokonstantinopolitanske, den apostolske og den
athanasianske. Endvidere Luthers ”lille
katekismus” og Den augsburgske bekendelse.
Læs bekendelsesskrifterne på folkekirken.dk:
http://www.folkekirken.dk/tro-ogliv/folkekirkens-bekendelsesskrifter/
FAKTA
Kristendommen kom ifølge de seneste
arkæologiske undersøgelser allerede til Danmark
i 700-tallet. Overgangen fra asatro til kristendom
regnes traditionelt fra kong Harald Blåtands dåb i
Jelling 960. Den lutherske reformation af kirken
fandt sted i 1536. Siden 1849 har vi i Danmark
haft religionsfrihed, men ikke religionslighed.
Ifølge Grundlovens § 4 er ”den evangelisklutherske kirke (..) den danske folkekirke og
understøttes som sådan af staten”. Vores
salmebog og alterbogen med de tekster, der
prædikes over, er autoriseret af dronningen.
Her findes en almengyldig viden og indsigt om
forholdet mellem Gud og den skabte verden, som
kan fortolkes forskelligt. Der dukker stadig nye
perspektiver op, som man ikke så før i tiden. Det
er et skatkammer, der hjælper os at forstå
meningen med den kristne tro.
GLOBALISERINGEN
Med globaliseringens åbne horisonter i det 21.
århundrede og indvandringen af mennesker af
anden tro er religionsmødet blevet folkekirkens
nye vilkår. Den bedste forudsætning for en god
dialog er at vide noget om og respektere sin egen
baggrund. For kender vi ikke vores egen historie
og rødder, hvordan skulle vi så lade andre kunne
forstå, hvad der er vigtigt for os? Kendskab til den
danske folkekirke og dens historie er et must. Men
det stopper ikke her. Tværtimod er det her, den
gode samtale skal begynde.
MESSIASKIRKEN – MAGLEGÅRDS SOGN
Efter ældgammel tradition er kirken inddelt i
sogne. Sognet er et geografisk afgrænset område
med fælles kirke og præst(er). Maglegårds sogn
med Messiaskirken blev udskilt fra Hellerup sogn i
1917. Her bor ca. 6000 mennesker.
spiritualitet. Maglegårds sogn har både kendt til
vækkelsesbevægelser, til økumeni
(fælleskirkelighed) og højkirkelighed. I dag kan
man ikke sige, menigheden tilhører nogen bestemt
kirkelig retning, men sporene fra historien kan
findes i menighedens profil.
Stikord i en beskrivelse af menigheden: en lys og
venlig atmosfære; her går højtidelighed og hygge
op i en højere enhed; man er konservative i ordets
bedste forstand, dvs. indstillet på at prøve nyt for
at bevare det væsentlige.
Det kulturkonservative kommer ikke mindst til
udtryk i det varierede udvalg af musik.
Messiaskirken har en fremragende akustik, og sang
og musik altid har spillet en meget vigtig rolle.
BYGNINGEN
Messiaskirken er selvejende. Den blev bygget for
indsamlede, private midler i to etaper efter
tegninger af Carl Schiøtz: første del var det
nuværende Menighedshus fra 1917 med kirke og
kontorer i stueetagen, mødelokaler på 1. sal og
boliger til nogle af de ansatte på 2. sal. Anden del
var det store, lyse og prægtige kirkeskib, som stod
færdig i 1926. Den oprindelige kirkesal blev nu
sideskib, som der åbnes op til, når der er brug for
ekstra siddeplader juleaften og til konfirmationer
m.v. I skolesommerferien er det stadig den mindre
(og mere intime) oprindelige kirke, der bruges til
søndagens højmesse.
MENIGHEDEN
Menigheden er et fællesskab, der bekender sig til
den kristne religion. Folkekirkens menigheder har
det samme trosgrundlag. Alligevel har hver
menighed sin egen historie og sin egen kultur og
Ugen lang samles hundredvis af mennesker til
aktiviteter i koncertkoret, gospelkoret og
juniorgospelkoret, og der er ofte fine koncerter.
Messiaskirken har også mange andre aktiviteter:
legestuen, korene, caféen og kirkehøjskolen.
Gudstjenesterne er aksen i det hele.
Efterårets koncertserie
”Voices” byder på en
spændende rejse med den
menneskelige stemme.
Fem unge sangere med
forskellige stemmetyper præsenteres i fire
koncerter. Opførelsen af Händels Messias er et af
seriens højdepunkter med Messiaskirkens
Koncertkor, musikere fra DR Symfoniorkestret
under ledelse af Krisztina Vas Nørbæk. Serien
støttes af Maglegårds sogns menighedsråd,
Gentofte kommune og en række kulturfonde.
solistklassen på Det kongelige Danske
Musikkonservatorium. Værker af Bartók, R.
Strauss, Liszt. Med den ungarske kapelmester
Tamás Vetö ved flyglet.
Søndag den 18. november kl. 16 (Gratis)
Naja Maansson (alt) og
Christian Damsgaard (tenor)
Søndag den 23. september
kl. 16 (Gratis)
Monica Nørgaard
Stevns og Jakob
Lorentzen
Holmens kirkes organist Jakob
Lorentzen og sopranen Monica Stevns præsenterer
et flot program med værker af Claude Debussy,
Francis Poulenc, Carl Nielsen, helt nyskrevne
sange af Ditte Steensballe og Jakob Lorentzen samt
danske sange i arrangement.
Søndag den 21. oktober kl. 16
(Entré: 50 kr.)
Radmila Rajic og
Tamás Vetö
Radmila Rajic (mezzosopran) er
født i Sarajevo og uddannet fra
musikakademiet dér, og i
En usædvanlig kombination med to ganske
usædvanlige stemmer. Naja har en fyldig, dyb
altstemme og Christian en let og lyrisk tenor med
imponerende stemmeomfang. Krisztina Vas
Nørbæk akkompagnerer.
Søndag den 2. december kl. 15
HÄNDELS MESSIAS
Signe Sneh Schreiber
(sopran), Diana Panzeri (alt
- billedet), Brian Petro
(tenor), Rasmus Kure
Thomsen (bas),
Messiaskirkens Koncertkor, musikere fra DR
Symfoniorkestret, dirigent:
Krisztina Vas Nørbæk
Entré: 120 kr.
Hä ndels mesterværk opføres med uddrag fra alle
tre dele. Solisterne er unge operasangere med
tilknytning til DR Koncertkoret og operamiljøet i
København.
GENTOFTENATTEN i Messiaskirken
Fredag den 28. september
Søndag den 6. januar 2013, kl. 17, (gratis)
Begge arrangementer er støttet af Gentofte
Kommune, og der er gratis adgang.
Nytårskoncert med operasangeren
Signe Sneh Schreiber
Kl. 17-18 Sange fra stilheden
Maria Mänty og Nada André – guitar og sang. To
lokale kunstnere synger om stilhed, hengivenhed,
taknemmelighed for livet og om kærligheden.
Kl. 20 Pierre Dørge Kvartet
Pierre Dørge - guitar, Irene Becker - keyboard,
Morten Carlsen - saxofon, taragot, Ayi Solomon –
percussion, gæst: Kristian Høeg – recitation, sang.
Signe Sneh har lige vundet 1. prisen i
Operavennernes Sangerkonkurrence, og både på
operascenen og som oratoriesolist høstet
anerkendelse. Nytårskoncerten byder på festlige og
virtuose arier, muntre sange og spændende
overraskelser. Ved klaveret Krisztina Vas Nørbæk.
Pierre Dørges orkester: New Jungle Orchestra
Interview med Katrine Suwalski
Af Krisztina Vas Nørbæk
Musikken fylder Messiaskirken året rundt.
Udover klassisk kirkemusik, gospel, salmer og
orgelklang kan man også opleve jazz og
verdensmusik med Københavns dygtigste
musikere fra det rytmiske musikmiljø. En af
dem er Katrine Suwalski, som har debuteret i
Messiaskirken med opførelsen af ”Berakah”
for nogle år tilbage.
Du var tilknyttet Messiaskirken som ”huskunstner”
i 2010, og i denne periode komponerede du musik til
den nikænske trosbekendelse. Har du nogen
erfaring med kirkemusik?
- Jeg har sunget i kirke i forskellige perioder, men
ellers har jeg ikke nogen betydelig erfaring med
det. I arbejdet med trosbekendelsen gik jeg meget
ind i teksten, og derfra opstod de melodiske ideer
og de første skitser tog form.
Søndag den 4. november bliver dit nyeste værk
uropført i Messiaskirken, kan du beskrive det?
- Jeg sidder og arbejder på et værk, der kommer til
at hedde ”Verdenssymfonien”. Det baseres på
tekster, Kristian Høeg har skrevet, dels hans egen
tekst og dels citater fra Biblen og andre skrifter.
Kristians tekster er fyldt med inspiration fra den
indiske kultur, mantrasang og -dans, som vil
afspejle sig i værket.
Hvem er de
medvirkende?
- Det er musikere
fra mit orkester
”Another World”,
Lis Vessberg på
basun, Rikke
Schelde på klaver,
percussionisten
Benita Haastrup,
og Jens Skou på
bas. Så skal vi samle sangere fra Messiaskirkens
forskellige kor, jeg tænker på damestemmer.
Kristian Høeg selv optræder med recitation og
sang. Jeg arbejder på de instrumentale passager, og
nogle afsnit med kor.
Derudover vil jeg gerne inddrage publikum: de
skal være en integreret del af musikken. Dette har
jeg erfaring med fra mit samarbejde med Githa
Ben-David, som er saxofonist og lydterapeut.
Publikums stemmer skal kunne indgå i lydbilledet
nogle steder og det kræver ingen forudsætninger.
Det giver en helt anderledes fælles oplevelse og et
spraglet lydbillede, når publikummet er aktivt
med.
VERDENSSYMFONIEN og BERAKAH
med musik af Katrine Suwalski og
tekster af Kristian Høeg
Søndag 4. november kl. 16
(gratis)
Syng i kor!
Messiaskirkens Koncertkor, som øver
om torsdagen (kl. 19.30-22), synger klassisk
kirkemusik og oratorier, som f. eks. Händels
Messias. Aldersgruppen er 40+, og man skal være
en habil nodelæser. Korets dirigent er Krisztina
Vas Nørbæk. Optagelse i alle stemmegrupper.
Gentofte International Singers er et
nystartet kor for yngre voksne mellem 18-40 år fra
alle nationaliteter. Koret øver om torsdagen
mellem kl. 17-19 og synger primært klassisk og
verdensmusik. Der er optagelse i koret i august
og september måned, kontakt dirigent
Krisztina Nørbæk: [email protected]
Gentofte Gospel Choir blev startet i 1998
af sognepræst Kristian Høeg og tæller i dag over
120 øvede sangere. Repertoiret er afro-amerikansk
gospel og nye gospelkompositioner skrevet af
korets dirigent Claus Christensen og pianist Mikael
Nordmark. Øvedag tirsdag kl. 19-21.30.
www.gentoftegospel.dk
MY Gospel er et børne- og ungdomsgospelkor,
som holder til i Messiaskirken med vægt på funky
rytmik, samklang og sammenhold. Koret ledes af
Claus Christensen, Nellie Ettison og pianist:
Anders Steen Hansen. Øvedag er tirsdag kl. 15.3017.30. www.mygospel.dk
Højskoleeftermiddage
Højskoleeftermiddage er Menighedsplejens
månedlige arrangementer, torsdage kl. 14.3016.30, med oplysende, interessante foredrag og
sang fra Højskolesangbogen. Det koster 20 kr. at
deltage - og så får man kaffe, the og kage med i
prisen. Vært for højskoleeftermiddage er
sognepræst Kristian Høeg.
23. august 2012
Kunsthåndværkerne på
Holmegaard
Erik Brix Petersen var
”hyttedreng” på glasværket
sammen med 100 andre
drenge mellem 14 og 16 år fra 1954 til 1956 og har
senere jævnligt arbejdet på Holmegaard som smed.
Han er guide i dag og fortæller om det hårde, men
farverige arbejdsliv på glasværket.
27. september 2012
Hvem var Flammen og
Citronen i
virkeligheden?
Hvornår blev de aktive i modstandskampen? Giver
Ole Chr. Madsens film fra 2008 "Flammen og
Citronen" et korrekt billede af de to kendte eller er
handlingen i filmen kun bygget over deres liv i
1944?
Hvad skete der virkelig i de dramatiske dage midt i
oktober 1944, hvor Flammen og Citronen døde?
Begge døde i Gentofte og begge på en adresse med
husnummeret 184. Den ene på Jægersborg Allé og
den anden på Strandvejen.
”Citronen" boede i en periode i 1944 illegalt med
sin hustru og lille datter i Maglegårds sogn tæt ved
Messiaskirken. (I en villa, tilhørende en kendt
jødisk familie, der var i Sverige).
Forfatteren Dines Bogø har gennem mange år
interesseret sig for mindre kendte begivenheder
med relation til besættelsen. Og han har fundet
mange spændende ting frem fra vores lokale
område.
18. oktober 2012
Jan Jakob Floryan om aktuel
russisk politik:
Putin vs. Pussy Riot
Sagen om Pussy Riot afslører en af de mest skurrile
(farceagtige) sider ved russisk politik. På den ene
side en brutal, hævngerrig og aggressiv diktator på
den anden side den spirende veluddannede
middelklasse, der har taget det digitaliserede og
globaliserede samfund til sig.
Putin styrer landet med sine KGB-metoder, men
også ved at holde fast i visse træk af kapitalismen.
Det er dem, der gør hans tilhængere blandt de
rigeste endnu rigere og giver bureaukratiet
lejlighed til at dyrke korruption. Økonomisk går
det godt, for så vidt som Rusland som
Sovjetunionen råder over uendelige energireserver.
Ud over energien har den russiske økonomi ikke
meget at byde på.
Politisk er den aktuelle situation i Rusland ikke
rar. Politiske partier og modstandere får ikke en
fod til jorden, medmindre de er villige til at
optræde som demokratisk staffage for Putin.
Rusland som demokratisk retsstat findes ikke. Det
positive er de stærke reaktioner hos de unge. De
tre unge kvinders Putin-kritiske stunt viser, at de
ikke vil æde alt, hvad der kommer fra ham. Fed
musik, latterliggørende sange og digitale medier
får tronen under Putin til at ryste. Og det er
latterliggørelsen, alle diktatorer hader og frygter.
22. november 2012
Kan De huske Familien Hansen?
”Kontoret er Midlet og ikke Målet. En ung Pige
skal på Kontoret få lyst til Hjem og Ægteskab.”
Sådan siger den skråsikre Aage i et afsnit af
radioserien Familien Hansen, som blev sendt i
Statsradiofonien fra 1929-49. Serien løb op i mere
end 900 afsnit, og da bølgerne gik højest, lyttede
65,8 % af Danmarks befolkning med hver søndag.
Men ikke alle syntes lige godt om dette lystspil –
blandt andre var Poul Henningsen ude med riven i
sine radioanmeldelser i Politiken midt i 1930-erne,
hvor han kaldte serien ”uægte, usandsynlig, til
tider ufin”. Ph.d.-studerende Heidi Svømmekjær
fra Roskilde Universitet, fortæller om fans og
kritikere, lytterbreve og telefonstorm på
Statsradiofonien – og afspiller uddrag fra de få
overlevende optagelser.
13. december 2012 kl. 14.30
Julemøde med Rose Marie Tillisch
Kirken er åben for en billedmeditation ved sognepræst Rose
Marie Tillisch. Derefter fortsætter
der med traktement, dans om
juletræet og musikalsk
underholdning.
Forum for pårørende til
ældre i familien
Forum for pårørende beskæftiger
sig med tanker, erfaringer og
frustrationer som fylder i
tilværelsen. Som pårørende til en ældre i familien
kan man ofte føle sig alene med disse tanker.
Vi forestiller os, at alle deltagere medvirker
konstruktivt til afholdelse af Forum for pårørende,
mens Messiaskirken lægger rammer, kompetencer
og atmosfære til.
Formålet med Forum for pårørende er:
- at kunne mødes med ligesindede, evt. på
baggrund af personlige oplevelser og kunne sige
tingene ligeud i et anerkendende miljø.
- at få medmenneskelig og professionel vejledning
i spørgsmål, der ellers ikke bliver besvaret.
- at mobilisere de kræfter og muligheder, som er til
stede selv i de vanskeligste situationer.
Sognepræst Kristian Høeg har erfaringer fra sit
virke med pårørende til ældre og deres erfaringer
og tanker. Sygeplejerske/cand. mag. i japansk
Karen Krogh Fanøe har erfaringer fra praksis på
plejehjem og antropologiske undersøgelser i at
have ældre i familien fra Japan og fra Plejecentret
Holmegaardsparken i Ordrup.
Mødedatoer i efteråret 2012:
Torsdage kl. 17-18.30
13. september, 11. oktober, 8. november
og 6. december.
Tilmelding til Karen Krogh Fanøe,
tlf. 3990 1402, [email protected]
Legestuen, Caféen og
Spaghettigudstjenester
Vi har tre gode aktiviteter, som hele familien kan
deltage i. For de mindste holder vi Legestuen
åben om tirsdagen mellem kl. 10-12. Dér byder
vi på morgenmad, musikalske indslag og
fællessang for de mindste fra 11 måneder til 3 år og
deres forældre/bedsteforældre. Legestuen er et
tilbud, som vi har haft stor fornøjelse af igennem 9
år, med rigtig mange besøgende. Finn og Kirsten,
Krisztina, Leif og Jesper sørger for hyggelige
omgivelser, god mad og dejlig musik. Det koster 20
kr. pr. voksen at deltage.
Caféen er åben onsdag og torsdag kl. 10-14 i de
samme lokaler, som Legestuen holder til i om
tirsdagen. Caféen er et mødested for alle i sognet. I
Caféen kan du læse dagens avis ved cafébordene,
google på nettet på caféens pc, få dig en snak over
en kop kaffe i sofagruppen, bytte en bog eller finde
lænestolen og sidde og bare være. Leif, Jesper og
Rose Marie byder dig velkommen!
Spaghettigudstjenesten er Legestuens
månedlige kirkegang om onsdagen kl. 17.30.
Vi starter med en lille halvtimes bibelfortælling og
sang i kirken, hvorefter vi spiser spaghetti ovenpå.
Maden koster 20 kr. for de voksne, for børn gratis.
Datoer: 19. sept., 10. okt., 21. nov., 12. dec., 16. jan.
Søndagens højmesse starter kl. 10.30,
og der er kirkekaffe bagefter.
Særlige søndage i efteråret 2012:
23. september: Høstgudstjeneste
v/Kristian Høeg og Rose Marie Tillisch. Denne
søndag starter konfirmanderne deres forberedelse
med en højmesse, hvor flere af kirkens kor
medvirker.
28. oktober: BUSK-gudstjeneste
v/Rose Marie Tillisch. BUSK står for”Børne-UngeSogn-Kirke”. Det er en tidssvarende familiegudstjeneste, hvor menigheden inddrages aktivt i
gudstjenesteforløbet.
4. november: Alle Helgen søndag
Musikgudstjeneste, hvor Messiaskirkens
Vokalensemble medvirker med korværker fra
renæssancen til nutid.
9. sept., 7. okt., 25. nov. kl. 12
Kirkefrokost: efter højmessen byder vi på en let
anretning (20 kr.). Tilmelding er ikke nødvendig.
Tirsdage d. 7. oktober og 25. november kl. 19
Gospelgudstjenester med Gentofte Gospel
afholdes fire gange om året, tirsdag kl. 19
Det er musikgudstjeneste med fællessang,
gospelmusik, bibellæsning og prædiken.
Keltisk andagt og
cirkeldans
onsdag den 26.
september kl. 17
Kulturarven og traditionerne
fra de gamle keltiske områder
har de senere år oplevet en
betydelig renæssance. Nu kan
man være med til keltisk aftensang , hvor kirken
åbnes en gang om måneden for andagt med sange,
inspireret af keltisk spiritualitet. Efter andagten er
der uformelt samvær ved en kop kaffe eller the i
”Caféen”. Kontakt: [email protected]
Messiaskirken giver også rum for et andet lignende
initiativ: cirkeldans. Man synger enkle strofer i
meditativ gentagelse, kombineret med enkle
bevægelser i en sluttet kreds. Det er kroppens bøn.
Cirkeldans arrangeres i forbindelse med den
keltiske andagt fra kl. 18.15, efter kaffepausen.
Gudstjenester på hverdage:
Messiaskirken – Efterår/Vinter 2012 udgives af
menighedsrådet. Redaktion og layout: Krisztina
Vas Nørbæk og Leif Hygild Andersen
Onsdage, d. 12. september, 3. oktober, 7.
november og 5. december kl. 17
Hildegard-andagter v/Rose Marie Tillisch
Læs mere på side 3!
Messiaskirkens kordegnekontor er åbent
tirs., ons. og fre. 10-13, tors. 13-17. tlf: 39 62 52 02
Kordegn Eva Geert-Jørgensen: [email protected]
Kirkens hjemmeside: www.messiaskirken.dk