Velkomst ved menighedsrådsformand Hillegonda Vejby Fog Jeg var 41 år, da jeg for første gang blev medlem af et menighedsråd. Man vil sige: en rigtig god alder. Ikke fordi man ikke kan være både 20 eller 60, men mit uddannelsesårti (20-erne) og karriereræsets årti (30-erne) var overstået, jeg havde fået lidt mere fritid og længslen efter ”noget mere” i mit liv var begyndt. Tilfældigvis kendte jeg en præst, som overtalte mig til at stille op. Det har jeg aldrig fortrudt. Livet i et menighedsråd viste sig at være utroligt alsidigt og udfordrende. Efter en indkøringsperiode finder man hurtigt ud af, hvor man kan tilbyde sin hjælp, kræfter og viden, og dermed får man helt naturligt, gradvist indflydelse på kirkens udseende og aktiviteter. Til vores store glæde har vi fået endnu en præst i juni 2012, Rose Marie Tillisch, som inviterer alle i sognet til nye aktiviteter. Og der er nok at tage fat på. Præsten kan jo ikke styre en kirke alene. Så skulle han foruden at være teolog også være uddannet som bygningsingeniør, økonom og kaospilot. Nej, der skal et menighedsråd til det praktiske, og det var lige mig – den praktiske gris. Her orienterer menighedsrådet om rådets opgaver, kompetencer og regler for opstilling til menighedsrådsvalget. I umiddelbar forlængelse af orienteringsmødet holdes der et opstillingsmøde. På dette møde forsøger vi at danne en ”Kirkeliste”, som, hvis der ikke bliver indleveret andre lister, vil udgøre det kommende menighedsråd. Forældre er meget tit involveret i bestyrelser af deres børns klubber – børnehavebestyrelser, sportsklubber, musikklubber, skolebestyrelser. Så hvorfor ikke sidde i et menighedsråd for at have indflydelse på ens barns konfirmationsår? Der sker rigtig meget i Messiaskirken, der er aktiviteter for folk ”fra vugge til grav”. Denne folder beskriver vores aktuelle gudstjeneste- og kulturtilbud. Der er menighedsrådsvalg i 2012. Vi holder orienterings- og opstillingsmøde onsdag den 5. september, kl.19.30 i Messiaskirkens menighedshus. Kom og brug din demokratiske ret til at have indflydelse på din sognekirkes liv! Hillegonda Vejby Fog er født og opvokset i Holland. Hun kom til Danmark i 1960-erne og arbejdede som tandlæge efter endt uddannelse. Det var i Nærum Kirke, hun første gang var med i et menighedsråd. Fra 1992 til 2005 var hun kordegn i Messiaskirken. Medlem af menighedsrådet sammesteds siden 2008. Vores nye sognepræst fortæller om sin baggrund og præsenterer sin Hildegard-serie NØGLEN TIL KIRKEN Af sognepræst Rose Marie Tillisch Min første skole var en klosterskole, drevet af nonner, Sainte Solange. Den ligger i byen Châteauroux i distriktet Berry i Midtfrankrig. Den ligger der endnu. Som udenlandsk barn blev jeg i den første tid mobbet af mine skolekammerater. Jeg var protestant, lyshåret og blåøjet og kunne ikke sproget. De havde brunt hår, brune øjne, var katolikker og talte fransk. Jeg var for anderledes. Så jeg blev lukket inde på de stinkende lokummer i det lange frikvarter. MaMére, forstanderinden, opdagede det. Der blev tyst i skolegården da hun med sit raslende nøgleknippe, der hang inden for hendes nonnedragt, gik gennem skolegården. Hun lukkede mig ud og gav mig nøglen til kirken, så jeg i stedet for at blive låst inde af andre, kunne lukke mig selv ind i kirkens svale rum. Der var et helt særligt lys, en blanding af blåt og orange fra kirkens vinduer. I det lys så det ud som om nonnerne svævede, når de bevægede sig rundt. Jeg sad på en bænk og talte med en statue af Maria med barnet. De gav mig deres fred og glæde. Kirkens rum er fredens rum og glædens rum. Hver gang jeg går ind i en kirke er jeg en 7 år gammel pige med rottehaler og skoleuniform med plisseret nederdel og blå kittel. Jeg græd mine modige tårer, da jeg gik ind i den. Og fandt fred af at være i rummets storhed. Nu er jeg 58 og er datter, søster, hustru, mor og mormor. Jeg er også præst. En præst er ikke præst uden at der er en menighed at være sammen med. Mennesker er kirkens levende sten. Den klippe af ro der kommer af noget så diffust som et blidt gråt lys er kirke. Den glæde i hjertet der pibler frem som en forårsbæk er kirke. Den glæde skal deles med andre ellers løber glædens kilde tør. Vi er som forbundne kar og må holde kredsløbet i gang. Mennesket er kun til i kraft af at andre mennesker findes. Kirke er et fællesskab, hvor vi får øje på hinanden og giver hinanden navn. Det fællesskab er glæde. Vi har nok alle brug for en, der giver os en nøgle til kirken. Alene kommer vi ikke ind, alene går vi aldrig ud. For kirke er menighed og fællesskab. Siden min erfaring med MaMére har jeg altid elsket lyden af nøgleknipper. Hverdagsandagter med efterfølgende studiekreds Hvor er du i kirken? Tema er Hildegard af Bingens visionære bog Scivias fra 1147. Hildegards syn på kirkens rolle er lige aktuel nu som dengang. Kom og hør om hendes syn på den forvandlede kirke og forholdet mellem handling og erkendelse. Hildegards kompositioner, sang og billeder indgår i liturgien. Udgangspunkt tages i Hildegard af Bingens prædikener og visioner, og i bibelen. Materiale uddeles på dagen, men ta’ gerne din bibel med. Fire onsdage med andagt kl. 17.00, let måltid kl. 17.30 (20 kr.), studiekreds kl. 18-20. Datoer: 12. september, 3. okt. , 7. november, 5. december 2012 En ung forfatters blik på Moder Teresa Interiew Søndag den 9. september kl. 20 kan man høre en monolog baseret på autentiske breve fra Moder Teresa i Messiaskirken, læst op af skuespiller Pia Rosenbaum. Teksterne er udvalgt af danskfødt Nassrin el Halawani, forfatter og dramatiker af ægyptisk oprindelse. Hun har planer om senere at udvikle det til en teaterforestilling og publikummets respons vil hjælpe hende videre i denne proces. Krisztina Vas Nørbæk interviewer. Ved siden af dit forfatterskab har du lavet to meget opsigtsvækkende kortfilm, Baby Hunter i 1998 og En Ener i 2009. Begge film forholder sig til kvindens problemer og til udlændingedebatten med den samme ironi. Skaber du værker udelukkende af din egen erfaring? - Nej, det gør jeg egentlig ikke. Jeg bliver ofte inspireret af mit eget liv, men jeg bruger ikke kun mine egne erfaringer. Men der altid vil blive et eller andet inde mig, som gør, at jeg interesserer mig for en bestemt problemstilling. Betragter du dig selv som etnisk forfatter? - Nej, det er virkelig noget, jeg kæmper med at komme væk fra. Jeg synes, man skal have lov til at være forfatter uden at have sin nationalitet med i bagagen hele tiden. Også selvom man skriver om sin nationalitet. Så synes jeg stadig, at man først og fremmest er forfatter. Hvis folk siger til mig, at jeg er en etnisk forfatter, så føler jeg mig sat i en meget lille boks. Søndag den 9. september er der oplæsning af tekster fra Moder Teresas breve, hvor publikum får lov til at diskutere teksterne efterfølgende. Det er dit nye projekt, men det er ikke den færdige forestilling. Det er en eksistentiel krise, som, tror jeg, alle mennesker kan relatere til. Følte du ikke, at du manglede en forhåndsviden i katolsk religion og praksis? - Nej, jeg har jo læst både Johannes af Korset og andre bøger for at komme mere ind i det. Men for mig er det ikke en religionskrise, det er en ren menneskelig krise. Jeg kan ikke se den fra den religiøse vinkel. - Det er en såkaldt ”reading”, hvor skuespilleren kommer til at have manuskriptet foran sig. Det er et forstadie til at lave en forestilling. Diskussionen bliver til inspirationskilde, som vil hjælpe mig med at komme videre med den endelige forestilling. Det må være forfærdeligt at leve med denne krise i 50 år, men samtidig er det helt vildt sindssygt, at hun har fortsat med sit arbejde! Det er både trist og fantastisk. Men hun er født i en bestemt tid og i et land som Albanien. Der er mange aspekter, man kan belyse omkring Moder Teresa. Moder Teresas breve udkom i 2008 på dansk, og afslører hendes troskrise igennem 50 år. Hvornår har du mødt disse breve, og hvordan passer de ind i dit interessefelt? Føler du, at du har fået svar på, hvordan denne utrolige bestræbelse kunne lade sig gøre? - Mange år efter at bogen var udkommet, så jeg en dokumentarfilm om Moder Teresa. Jeg blev fascineret af hendes ihærdighed, altså, at hun havde denne her krise, men samtidig med det, kunne hun stadig stå op hver eneste morgen og fuldføre dagen, og være tro mod sine idealer. Det var interessant for mig rent menneskeligt at se på et menneske, som langsomt har fundet ud af, at det, hun måske havde baseret sit liv på, var en form for illusion. At hun ikke kunne være sikker på, at det hun havde bygget sit liv på var virkeligt. - Ja, egentlig … Jeg tror, at hun har lagt fokus et andet sted. Jeg tror, hun skulle se på nogle andre ting, og der lå en meget stor del i, at hun lærte at accepterede det. At hun kom til at acceptere sin situation, sine følelser. Nassrin el Halawani født og opvokset i København, af ægyptiske forældre. Cand. Mag. i teatervidenskab og historie, Københavns Universitet i 2001. Uddannet fra Forfatterskolen 2007. Debuterede som dramatiker i 2011 på Det Kongelige Teater med forestillingen ”Slotskarréen.” FOLKEKIRKEN Af sognepræst Kristian Høeg Den almindelige religion i Danmark er kristendommen, som den kendes fra den danske folkekirke. Det indebærer en forpligtelse på åbenhed og rummelighed. ”Kirken skal hver kristen mands hjemhus være” som det hedder i Kong Eriks Sjællandske Lov fra Middelalderen. Rummeligheden kommer i dag bl.a. til udtryk ved, at vi ikke i folkekirken går rundt og tager temperaturen på hinandens tro, og ved at forvaltningen af kirkens ydre rammer varetages af et demokratisk valgt menighedsråd. Men det centrale indhold i kirken kan der selvfølgelig ikke stemmes om: f.eks. at der er 10 bud og ikke flere, eller at vores erfaring af det, der er større end os selv, på grundlag af Biblen fører til et treenigt gudsbegreb; eller at Jesus Kristus er opstået fra de døde og levende til stede i sin menighed osv. Folkekirkens trosgrundlag blev først formuleret i Danske Lov af 1683 og består af Biblen og de tre oldkirkelige trosbekendelser: den nikænokonstantinopolitanske, den apostolske og den athanasianske. Endvidere Luthers ”lille katekismus” og Den augsburgske bekendelse. Læs bekendelsesskrifterne på folkekirken.dk: http://www.folkekirken.dk/tro-ogliv/folkekirkens-bekendelsesskrifter/ FAKTA Kristendommen kom ifølge de seneste arkæologiske undersøgelser allerede til Danmark i 700-tallet. Overgangen fra asatro til kristendom regnes traditionelt fra kong Harald Blåtands dåb i Jelling 960. Den lutherske reformation af kirken fandt sted i 1536. Siden 1849 har vi i Danmark haft religionsfrihed, men ikke religionslighed. Ifølge Grundlovens § 4 er ”den evangelisklutherske kirke (..) den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Vores salmebog og alterbogen med de tekster, der prædikes over, er autoriseret af dronningen. Her findes en almengyldig viden og indsigt om forholdet mellem Gud og den skabte verden, som kan fortolkes forskelligt. Der dukker stadig nye perspektiver op, som man ikke så før i tiden. Det er et skatkammer, der hjælper os at forstå meningen med den kristne tro. GLOBALISERINGEN Med globaliseringens åbne horisonter i det 21. århundrede og indvandringen af mennesker af anden tro er religionsmødet blevet folkekirkens nye vilkår. Den bedste forudsætning for en god dialog er at vide noget om og respektere sin egen baggrund. For kender vi ikke vores egen historie og rødder, hvordan skulle vi så lade andre kunne forstå, hvad der er vigtigt for os? Kendskab til den danske folkekirke og dens historie er et must. Men det stopper ikke her. Tværtimod er det her, den gode samtale skal begynde. MESSIASKIRKEN – MAGLEGÅRDS SOGN Efter ældgammel tradition er kirken inddelt i sogne. Sognet er et geografisk afgrænset område med fælles kirke og præst(er). Maglegårds sogn med Messiaskirken blev udskilt fra Hellerup sogn i 1917. Her bor ca. 6000 mennesker. spiritualitet. Maglegårds sogn har både kendt til vækkelsesbevægelser, til økumeni (fælleskirkelighed) og højkirkelighed. I dag kan man ikke sige, menigheden tilhører nogen bestemt kirkelig retning, men sporene fra historien kan findes i menighedens profil. Stikord i en beskrivelse af menigheden: en lys og venlig atmosfære; her går højtidelighed og hygge op i en højere enhed; man er konservative i ordets bedste forstand, dvs. indstillet på at prøve nyt for at bevare det væsentlige. Det kulturkonservative kommer ikke mindst til udtryk i det varierede udvalg af musik. Messiaskirken har en fremragende akustik, og sang og musik altid har spillet en meget vigtig rolle. BYGNINGEN Messiaskirken er selvejende. Den blev bygget for indsamlede, private midler i to etaper efter tegninger af Carl Schiøtz: første del var det nuværende Menighedshus fra 1917 med kirke og kontorer i stueetagen, mødelokaler på 1. sal og boliger til nogle af de ansatte på 2. sal. Anden del var det store, lyse og prægtige kirkeskib, som stod færdig i 1926. Den oprindelige kirkesal blev nu sideskib, som der åbnes op til, når der er brug for ekstra siddeplader juleaften og til konfirmationer m.v. I skolesommerferien er det stadig den mindre (og mere intime) oprindelige kirke, der bruges til søndagens højmesse. MENIGHEDEN Menigheden er et fællesskab, der bekender sig til den kristne religion. Folkekirkens menigheder har det samme trosgrundlag. Alligevel har hver menighed sin egen historie og sin egen kultur og Ugen lang samles hundredvis af mennesker til aktiviteter i koncertkoret, gospelkoret og juniorgospelkoret, og der er ofte fine koncerter. Messiaskirken har også mange andre aktiviteter: legestuen, korene, caféen og kirkehøjskolen. Gudstjenesterne er aksen i det hele. Efterårets koncertserie ”Voices” byder på en spændende rejse med den menneskelige stemme. Fem unge sangere med forskellige stemmetyper præsenteres i fire koncerter. Opførelsen af Händels Messias er et af seriens højdepunkter med Messiaskirkens Koncertkor, musikere fra DR Symfoniorkestret under ledelse af Krisztina Vas Nørbæk. Serien støttes af Maglegårds sogns menighedsråd, Gentofte kommune og en række kulturfonde. solistklassen på Det kongelige Danske Musikkonservatorium. Værker af Bartók, R. Strauss, Liszt. Med den ungarske kapelmester Tamás Vetö ved flyglet. Søndag den 18. november kl. 16 (Gratis) Naja Maansson (alt) og Christian Damsgaard (tenor) Søndag den 23. september kl. 16 (Gratis) Monica Nørgaard Stevns og Jakob Lorentzen Holmens kirkes organist Jakob Lorentzen og sopranen Monica Stevns præsenterer et flot program med værker af Claude Debussy, Francis Poulenc, Carl Nielsen, helt nyskrevne sange af Ditte Steensballe og Jakob Lorentzen samt danske sange i arrangement. Søndag den 21. oktober kl. 16 (Entré: 50 kr.) Radmila Rajic og Tamás Vetö Radmila Rajic (mezzosopran) er født i Sarajevo og uddannet fra musikakademiet dér, og i En usædvanlig kombination med to ganske usædvanlige stemmer. Naja har en fyldig, dyb altstemme og Christian en let og lyrisk tenor med imponerende stemmeomfang. Krisztina Vas Nørbæk akkompagnerer. Søndag den 2. december kl. 15 HÄNDELS MESSIAS Signe Sneh Schreiber (sopran), Diana Panzeri (alt - billedet), Brian Petro (tenor), Rasmus Kure Thomsen (bas), Messiaskirkens Koncertkor, musikere fra DR Symfoniorkestret, dirigent: Krisztina Vas Nørbæk Entré: 120 kr. Hä ndels mesterværk opføres med uddrag fra alle tre dele. Solisterne er unge operasangere med tilknytning til DR Koncertkoret og operamiljøet i København. GENTOFTENATTEN i Messiaskirken Fredag den 28. september Søndag den 6. januar 2013, kl. 17, (gratis) Begge arrangementer er støttet af Gentofte Kommune, og der er gratis adgang. Nytårskoncert med operasangeren Signe Sneh Schreiber Kl. 17-18 Sange fra stilheden Maria Mänty og Nada André – guitar og sang. To lokale kunstnere synger om stilhed, hengivenhed, taknemmelighed for livet og om kærligheden. Kl. 20 Pierre Dørge Kvartet Pierre Dørge - guitar, Irene Becker - keyboard, Morten Carlsen - saxofon, taragot, Ayi Solomon – percussion, gæst: Kristian Høeg – recitation, sang. Signe Sneh har lige vundet 1. prisen i Operavennernes Sangerkonkurrence, og både på operascenen og som oratoriesolist høstet anerkendelse. Nytårskoncerten byder på festlige og virtuose arier, muntre sange og spændende overraskelser. Ved klaveret Krisztina Vas Nørbæk. Pierre Dørges orkester: New Jungle Orchestra Interview med Katrine Suwalski Af Krisztina Vas Nørbæk Musikken fylder Messiaskirken året rundt. Udover klassisk kirkemusik, gospel, salmer og orgelklang kan man også opleve jazz og verdensmusik med Københavns dygtigste musikere fra det rytmiske musikmiljø. En af dem er Katrine Suwalski, som har debuteret i Messiaskirken med opførelsen af ”Berakah” for nogle år tilbage. Du var tilknyttet Messiaskirken som ”huskunstner” i 2010, og i denne periode komponerede du musik til den nikænske trosbekendelse. Har du nogen erfaring med kirkemusik? - Jeg har sunget i kirke i forskellige perioder, men ellers har jeg ikke nogen betydelig erfaring med det. I arbejdet med trosbekendelsen gik jeg meget ind i teksten, og derfra opstod de melodiske ideer og de første skitser tog form. Søndag den 4. november bliver dit nyeste værk uropført i Messiaskirken, kan du beskrive det? - Jeg sidder og arbejder på et værk, der kommer til at hedde ”Verdenssymfonien”. Det baseres på tekster, Kristian Høeg har skrevet, dels hans egen tekst og dels citater fra Biblen og andre skrifter. Kristians tekster er fyldt med inspiration fra den indiske kultur, mantrasang og -dans, som vil afspejle sig i værket. Hvem er de medvirkende? - Det er musikere fra mit orkester ”Another World”, Lis Vessberg på basun, Rikke Schelde på klaver, percussionisten Benita Haastrup, og Jens Skou på bas. Så skal vi samle sangere fra Messiaskirkens forskellige kor, jeg tænker på damestemmer. Kristian Høeg selv optræder med recitation og sang. Jeg arbejder på de instrumentale passager, og nogle afsnit med kor. Derudover vil jeg gerne inddrage publikum: de skal være en integreret del af musikken. Dette har jeg erfaring med fra mit samarbejde med Githa Ben-David, som er saxofonist og lydterapeut. Publikums stemmer skal kunne indgå i lydbilledet nogle steder og det kræver ingen forudsætninger. Det giver en helt anderledes fælles oplevelse og et spraglet lydbillede, når publikummet er aktivt med. VERDENSSYMFONIEN og BERAKAH med musik af Katrine Suwalski og tekster af Kristian Høeg Søndag 4. november kl. 16 (gratis) Syng i kor! Messiaskirkens Koncertkor, som øver om torsdagen (kl. 19.30-22), synger klassisk kirkemusik og oratorier, som f. eks. Händels Messias. Aldersgruppen er 40+, og man skal være en habil nodelæser. Korets dirigent er Krisztina Vas Nørbæk. Optagelse i alle stemmegrupper. Gentofte International Singers er et nystartet kor for yngre voksne mellem 18-40 år fra alle nationaliteter. Koret øver om torsdagen mellem kl. 17-19 og synger primært klassisk og verdensmusik. Der er optagelse i koret i august og september måned, kontakt dirigent Krisztina Nørbæk: [email protected] Gentofte Gospel Choir blev startet i 1998 af sognepræst Kristian Høeg og tæller i dag over 120 øvede sangere. Repertoiret er afro-amerikansk gospel og nye gospelkompositioner skrevet af korets dirigent Claus Christensen og pianist Mikael Nordmark. Øvedag tirsdag kl. 19-21.30. www.gentoftegospel.dk MY Gospel er et børne- og ungdomsgospelkor, som holder til i Messiaskirken med vægt på funky rytmik, samklang og sammenhold. Koret ledes af Claus Christensen, Nellie Ettison og pianist: Anders Steen Hansen. Øvedag er tirsdag kl. 15.3017.30. www.mygospel.dk Højskoleeftermiddage Højskoleeftermiddage er Menighedsplejens månedlige arrangementer, torsdage kl. 14.3016.30, med oplysende, interessante foredrag og sang fra Højskolesangbogen. Det koster 20 kr. at deltage - og så får man kaffe, the og kage med i prisen. Vært for højskoleeftermiddage er sognepræst Kristian Høeg. 23. august 2012 Kunsthåndværkerne på Holmegaard Erik Brix Petersen var ”hyttedreng” på glasværket sammen med 100 andre drenge mellem 14 og 16 år fra 1954 til 1956 og har senere jævnligt arbejdet på Holmegaard som smed. Han er guide i dag og fortæller om det hårde, men farverige arbejdsliv på glasværket. 27. september 2012 Hvem var Flammen og Citronen i virkeligheden? Hvornår blev de aktive i modstandskampen? Giver Ole Chr. Madsens film fra 2008 "Flammen og Citronen" et korrekt billede af de to kendte eller er handlingen i filmen kun bygget over deres liv i 1944? Hvad skete der virkelig i de dramatiske dage midt i oktober 1944, hvor Flammen og Citronen døde? Begge døde i Gentofte og begge på en adresse med husnummeret 184. Den ene på Jægersborg Allé og den anden på Strandvejen. ”Citronen" boede i en periode i 1944 illegalt med sin hustru og lille datter i Maglegårds sogn tæt ved Messiaskirken. (I en villa, tilhørende en kendt jødisk familie, der var i Sverige). Forfatteren Dines Bogø har gennem mange år interesseret sig for mindre kendte begivenheder med relation til besættelsen. Og han har fundet mange spændende ting frem fra vores lokale område. 18. oktober 2012 Jan Jakob Floryan om aktuel russisk politik: Putin vs. Pussy Riot Sagen om Pussy Riot afslører en af de mest skurrile (farceagtige) sider ved russisk politik. På den ene side en brutal, hævngerrig og aggressiv diktator på den anden side den spirende veluddannede middelklasse, der har taget det digitaliserede og globaliserede samfund til sig. Putin styrer landet med sine KGB-metoder, men også ved at holde fast i visse træk af kapitalismen. Det er dem, der gør hans tilhængere blandt de rigeste endnu rigere og giver bureaukratiet lejlighed til at dyrke korruption. Økonomisk går det godt, for så vidt som Rusland som Sovjetunionen råder over uendelige energireserver. Ud over energien har den russiske økonomi ikke meget at byde på. Politisk er den aktuelle situation i Rusland ikke rar. Politiske partier og modstandere får ikke en fod til jorden, medmindre de er villige til at optræde som demokratisk staffage for Putin. Rusland som demokratisk retsstat findes ikke. Det positive er de stærke reaktioner hos de unge. De tre unge kvinders Putin-kritiske stunt viser, at de ikke vil æde alt, hvad der kommer fra ham. Fed musik, latterliggørende sange og digitale medier får tronen under Putin til at ryste. Og det er latterliggørelsen, alle diktatorer hader og frygter. 22. november 2012 Kan De huske Familien Hansen? ”Kontoret er Midlet og ikke Målet. En ung Pige skal på Kontoret få lyst til Hjem og Ægteskab.” Sådan siger den skråsikre Aage i et afsnit af radioserien Familien Hansen, som blev sendt i Statsradiofonien fra 1929-49. Serien løb op i mere end 900 afsnit, og da bølgerne gik højest, lyttede 65,8 % af Danmarks befolkning med hver søndag. Men ikke alle syntes lige godt om dette lystspil – blandt andre var Poul Henningsen ude med riven i sine radioanmeldelser i Politiken midt i 1930-erne, hvor han kaldte serien ”uægte, usandsynlig, til tider ufin”. Ph.d.-studerende Heidi Svømmekjær fra Roskilde Universitet, fortæller om fans og kritikere, lytterbreve og telefonstorm på Statsradiofonien – og afspiller uddrag fra de få overlevende optagelser. 13. december 2012 kl. 14.30 Julemøde med Rose Marie Tillisch Kirken er åben for en billedmeditation ved sognepræst Rose Marie Tillisch. Derefter fortsætter der med traktement, dans om juletræet og musikalsk underholdning. Forum for pårørende til ældre i familien Forum for pårørende beskæftiger sig med tanker, erfaringer og frustrationer som fylder i tilværelsen. Som pårørende til en ældre i familien kan man ofte føle sig alene med disse tanker. Vi forestiller os, at alle deltagere medvirker konstruktivt til afholdelse af Forum for pårørende, mens Messiaskirken lægger rammer, kompetencer og atmosfære til. Formålet med Forum for pårørende er: - at kunne mødes med ligesindede, evt. på baggrund af personlige oplevelser og kunne sige tingene ligeud i et anerkendende miljø. - at få medmenneskelig og professionel vejledning i spørgsmål, der ellers ikke bliver besvaret. - at mobilisere de kræfter og muligheder, som er til stede selv i de vanskeligste situationer. Sognepræst Kristian Høeg har erfaringer fra sit virke med pårørende til ældre og deres erfaringer og tanker. Sygeplejerske/cand. mag. i japansk Karen Krogh Fanøe har erfaringer fra praksis på plejehjem og antropologiske undersøgelser i at have ældre i familien fra Japan og fra Plejecentret Holmegaardsparken i Ordrup. Mødedatoer i efteråret 2012: Torsdage kl. 17-18.30 13. september, 11. oktober, 8. november og 6. december. Tilmelding til Karen Krogh Fanøe, tlf. 3990 1402, [email protected] Legestuen, Caféen og Spaghettigudstjenester Vi har tre gode aktiviteter, som hele familien kan deltage i. For de mindste holder vi Legestuen åben om tirsdagen mellem kl. 10-12. Dér byder vi på morgenmad, musikalske indslag og fællessang for de mindste fra 11 måneder til 3 år og deres forældre/bedsteforældre. Legestuen er et tilbud, som vi har haft stor fornøjelse af igennem 9 år, med rigtig mange besøgende. Finn og Kirsten, Krisztina, Leif og Jesper sørger for hyggelige omgivelser, god mad og dejlig musik. Det koster 20 kr. pr. voksen at deltage. Caféen er åben onsdag og torsdag kl. 10-14 i de samme lokaler, som Legestuen holder til i om tirsdagen. Caféen er et mødested for alle i sognet. I Caféen kan du læse dagens avis ved cafébordene, google på nettet på caféens pc, få dig en snak over en kop kaffe i sofagruppen, bytte en bog eller finde lænestolen og sidde og bare være. Leif, Jesper og Rose Marie byder dig velkommen! Spaghettigudstjenesten er Legestuens månedlige kirkegang om onsdagen kl. 17.30. Vi starter med en lille halvtimes bibelfortælling og sang i kirken, hvorefter vi spiser spaghetti ovenpå. Maden koster 20 kr. for de voksne, for børn gratis. Datoer: 19. sept., 10. okt., 21. nov., 12. dec., 16. jan. Søndagens højmesse starter kl. 10.30, og der er kirkekaffe bagefter. Særlige søndage i efteråret 2012: 23. september: Høstgudstjeneste v/Kristian Høeg og Rose Marie Tillisch. Denne søndag starter konfirmanderne deres forberedelse med en højmesse, hvor flere af kirkens kor medvirker. 28. oktober: BUSK-gudstjeneste v/Rose Marie Tillisch. BUSK står for”Børne-UngeSogn-Kirke”. Det er en tidssvarende familiegudstjeneste, hvor menigheden inddrages aktivt i gudstjenesteforløbet. 4. november: Alle Helgen søndag Musikgudstjeneste, hvor Messiaskirkens Vokalensemble medvirker med korværker fra renæssancen til nutid. 9. sept., 7. okt., 25. nov. kl. 12 Kirkefrokost: efter højmessen byder vi på en let anretning (20 kr.). Tilmelding er ikke nødvendig. Tirsdage d. 7. oktober og 25. november kl. 19 Gospelgudstjenester med Gentofte Gospel afholdes fire gange om året, tirsdag kl. 19 Det er musikgudstjeneste med fællessang, gospelmusik, bibellæsning og prædiken. Keltisk andagt og cirkeldans onsdag den 26. september kl. 17 Kulturarven og traditionerne fra de gamle keltiske områder har de senere år oplevet en betydelig renæssance. Nu kan man være med til keltisk aftensang , hvor kirken åbnes en gang om måneden for andagt med sange, inspireret af keltisk spiritualitet. Efter andagten er der uformelt samvær ved en kop kaffe eller the i ”Caféen”. Kontakt: [email protected] Messiaskirken giver også rum for et andet lignende initiativ: cirkeldans. Man synger enkle strofer i meditativ gentagelse, kombineret med enkle bevægelser i en sluttet kreds. Det er kroppens bøn. Cirkeldans arrangeres i forbindelse med den keltiske andagt fra kl. 18.15, efter kaffepausen. Gudstjenester på hverdage: Messiaskirken – Efterår/Vinter 2012 udgives af menighedsrådet. Redaktion og layout: Krisztina Vas Nørbæk og Leif Hygild Andersen Onsdage, d. 12. september, 3. oktober, 7. november og 5. december kl. 17 Hildegard-andagter v/Rose Marie Tillisch Læs mere på side 3! Messiaskirkens kordegnekontor er åbent tirs., ons. og fre. 10-13, tors. 13-17. tlf: 39 62 52 02 Kordegn Eva Geert-Jørgensen: [email protected] Kirkens hjemmeside: www.messiaskirken.dk
© Copyright 2024