december 2013, januar, februar 2014 . Årgang 58
Hasseris Sogneblad december 2013, januar, februar 2014 . Årgang 58 Navne og adresser Praktiske oplysninger Hasseris Kirke, Thorsens Alle 2, 9000 Aalborg Kirken er åben mandag – fredag kl. 8.00 - 17.00, lørdag kl. 8.00 - 12.00. Dåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Der skal opgives navn og adresser på 2 – 5 faddere. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale. Kirkens kontor: Tlf. 96 34 65 00 kontoret er åbent mandag – fredag kl. 9.00 – 13.00, torsdag tillige kl. 16.00 – 18.00. Lørdag telefonisk kl. 10.00 - 11.00. Kordegne: Helle Aaen Jensen og Ide Bylin Bundgaard tlf.: 96 34 65 00, fax: 98 34 36 60 E-mail: [email protected] Kirkens hjemmeside: www.hasseriskirke.dk Sognepræst Agnete Brink (Kbf) Følvænget 6 Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag. tlf.: 98 13 53 54 E-mail: [email protected] Sognepræst Henriette Rosendal Mester Eriksvej 32 Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag. tlf. 98 18 01 37 E-mail: [email protected] Sognepræst Jens Dammeyer Renal Baches Vej 9 Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. mandag. tlf. 41 90 59 80 E-mail: [email protected] Sognepræst Mikael Byrial Jensen Træffes på telefon 25 21 19 56 undt. mandag og fredag. E-mail: [email protected] Organister: Mogens Jensen, tlf.: 22 61 96 26 E-mail: [email protected] Marianne Haldrup, tlf.: 40 84 56 44 E-mail: [email protected] Kirketjenere: Conni Rokkjær, tlf.: 41 18 06 61 Hans Jørgen Ottesen, tlf.: 22 78 19 72 Søren Ohlsen, tlf.: 20 88 61 79 Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest skal indhentes på borgmesterkontoret, dog tidligst 4 måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale. Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tidspunkt er fastsat, aftales forløbet, herunder salmer, med præsten. Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive begravet/bisat fra deres sognekirke. Ændringer ved gudstjenester og andet, kan ses på kirkens hjemmeside. Hør en prædiken via computeren På www.hasseriskirke.dk (på forsiden til højre) kan man downloade prædikener og musik fra Hasseris Kirke. Hasseris Sogneblad Bladet udkommer 4 gange årligt i 5300 eksemplarer. Udgives af Hasseris menighedsråd. Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer. Materiale til sognebladet skal sendes til kirkekontoret. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg og sortere i evt. tilsendte billeder. Fælles E-mail: [email protected] Næste sogneblad udkommer i uge 9. Deadline for tekst/fotos er 8. januar 2014. Tryk: Øko-Tryk, Skjern. Menighedsrådets formand: Ulla Kürstein Jensen tlf.: 98 79 08 04 E-mail: [email protected] Hvis sognebladet udebliver: Kontakt Aalborg Postkontor tlf. 80 20 70 30 Kirkeværge: Arne Sloth Kristoffersen tlf.: 98 18 35 95 E-mail: [email protected] 2 Sognebladet kan også læses på kirkens hjemmeside: www.hasseriskirke.dk K Kunstudstilling Af Hans Haagen Lukas kap.11 v/14-28 - et hus i 3 stadier, 2005 Udstillingen åbnes 1. søndag i advent i forbindelse med markering af kirkens fødselsdag og det årlige menighedsmøde efter højmessen. Skandinavien og i Italien. Særligt synes udstillingerne i Tyskland 1990 og USA 2000 at danne afsæt for en spektakulær udvikling i kunstnerens malemåde og kunstæstetiske orientering. Dette hang sandsynligvis sammen med, at han i 1998 blev tildelt det ærefulde legat fra The Pollock-Krasner Foundation i New York. Fra forord til folder udgivet ifm. retrospektiv udstilling i 2012 skriver Kirsten Nørregaard Pedersen, Mag art., kunsthistoriker: ”Hans Haagen var siden 1969 medlem af Billedkunstnernes Forbund, men havde allerede siden 1952 deltaget i censurerede udstillinger. Gennem årene blev det til en imponerende række af separatudstillinger overalt i Danmark såvel som i udlandet, ligesom han deltog i mange gruppeudstillinger både herhjemme, i Hans Haagen synes gennem et langt dedikeret kunstnerliv at have bevæget sig fra det nære, lokale og personlige – den sansede verden – hen mod det tidløse, internationale og universelle – den spirituelle, metafysiske verden. Værkerne bevæger sig fra det naturbundne til det genstandsløse over en halvtredsårig periode, hvor kunstneren synes at være i dialog med det tyvende århundredes væsentligste ”ismer”. I december måned udstilles, i kirkens våbenhus og menighedslokale i kælderen, billeder af kunsteneren Hans Haagen (19312010). Hans Haagens personlige notater rummer i april 1982 sætningen ”Kunstens unødvendighed er nødvendig . . . imod al gold materialisme, pengemagt, politisk magt, krisetid, destruktion . . . Tænk ikke på, hvad tingene forestiller . . . men mal de farverytmer, som du føler dækker din oplevelse. Maleri er følelse i farver!!” Kunsten som det unødvendige, irrationelle og skabende var en livslang ledsager i Hans Haagens univers, mens værkerne blev stadig mere immaterielle, stofløse og åndelige.”. . . . ”Hos Hans Haagen får menneskesjælen grænseløs skaberkraft og løfter sig til ukendte højder – som en dansende sommerfugl befriet fra den materielle verdens tyngder.” Hasseris Kirkes kunstudvalg 3 Den hellige nat os. Men det har vi, Gud ske lov. Af sognepræst Mikael Byrial Jensen Vinteren er over os. Der er mørkt udenfor en stor del af døgnet, og det betyder for mange af os, at vi også bliver mørkere indeni. Nogle lider af deciderede vinterdepressioner; men mange andre føler også mørket tynge, så man mest af alt får lyst til at gå i hi som en anden bjørn eller pindsvinet ude i haven. Vi mærker, hvordan energien bliver mindre i takt med, at søvnbehovet stiger, og det bliver sværere at komme op om morgenen. Hvis vi ikke havde julen netop på det tidspunkt, hvor mørket lukker sig omkring os, så det vitterligt sort ud for 4 Julen er fejringen af den hellige nat, julenat. Den nat, da Gud lod sig føde i barnet i krybben i den mørke stald i Betlehem. Jesus kom til os som et lys, der blev tændt i vores mørke ligesom stjernen, der lyste på himlen over stalden. Siden den nat har intet menneske behøvet føle sig forladt, for med Jesu fødsel kom Gud ind i vores verden med hele sit guddommelige nærvær. ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk”, som der står i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21, vers 3 i Det Nye Testamente. Det er det, vi fejrer i julen og forbereder os til hele adventstiden. Vi fejrer lysets komme til verden i en mørk og kold tid. Vi fejrer Guds kærligheds komme til hver enkelt af os uanset, hvor mørkt og koldt der er omkring os og i os. ”Den hellige nat” er julenat. Samtidig er det titlen på den svenske forfatterinde Selma Lagerlöfs nok mest berømte kristuslegende. Kort fortalt handler legenden om en ondskabsfuld og vrissen hyrde, der julenat møder Josef, der leder efter brænde at tænde bål med for sit nyfødte barn og dets mor. Hyrden ender, stik imod sin natur, med at blive overvældet af barmhjertighed ved tanken om det lille barn, der er i alvorlig fare for at fryse ihjel i den kolde vinternat. Han giver derfor Josef et fåreskind til barnet, og i det samme, han gør det, ”blev hans øjne åbnet, og han så, hvad han ikke før havde kunnet se, og hørte, hvad han ikke før havde kunnet høre. Han så, at der tæt omkring ham stod en kreds af små engle med sølvskinnende vinger. Og hver engel holdt en strengeleg i hånden, og alle sang med høj stemme, at i nat var frelseren født, som skulle frelse verden fra dens synder.” Og Lagerlöf slutter: ”Men hvad den hyrde så, det vil vi også kunne se, for englene flyver på himlen hver julenat, det gælder bare om at få øje på dem… Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, og sol og måne er uden betydning, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.” ”Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, og sol og måne er uden betydning, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.” Det er afgørende, vi husker det, når vi her om vinteren netop savner solen og varmen så meget, at vi næsten ikke tror, vi kan komme gennem vinteren. Derfor gør det så stor en forskel, at vi har julen netop der, hvor mørket er tættest, og vores behov for lys er større end nogensinde. Lige præcis da sendte Gud sin søn til verden, ”ikke for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham” (Johannesevangeliet kapitel 3, vers 17). I julen forkyndes det budskab, at Gud ikke havde glemt sin verden dengang for 2000 år siden, og det har han stadigvæk ikke. Jesu ord om, at Guds kærlighed er stærkere end alt andet og ingen grænser kender, lever stadig og fødes så at sige i hver eneste af os, når vi tror, det er sandt. På den måde er julenat, den hellige nat, ikke bare noget, der skete engang, men en tilbagevendende begivenhed, der kan kaste nyt lys ind over vores tilværelse hvert øjeblik, det skal være. Et lys, der tændes i vores mørke og jager ensomheden, den dårlige samvittighed og angsten på flugt på en måde, vi aldrig selv ville kunne. ”Det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed.” Det kan vi her til advent og jul, når vi går i kirke, mærker den specielle stemning og varme, der hersker, og hvor skæret fra de levende lys står i en særlig skarp kontrast til mørket og kulden. Guds herlighed findes imidlertid ikke kun i kirken, men er potentielt til stede i hvert øjeblik, vi lever med hinanden, i det lys, vi ser i det andet menneskes øjne. ”Det er ikke lys og lygter, det kommer an på, men det vigtige er, at vi får øjne at se med, så vi kan se Guds herlighed”, som Selma Lagerlöf skriver. Vi kunne også sige: Det er ikke penge, karriere eller hus, det kommer an på, men kærligheden, tilgivelsen, nærværet. Alt det, der i virkeligheden gør vores liv værd at leve, alt det, vi ikke kan give os selv, men får af Gud hver evig eneste dag. Vi skal bare have øjne at se det med, øjne at se Guds kærlighed med i ethvert menneske, vi møder. Det er det, julen dybest set handler om. Julenat, den hellige nat, blev Jesus født, og i ham viste Gud sit sande ansigt for os: at han er kærlighed. Lad os huske det her til advent, jul og hver eneste dag, vi lever. 5 Gudstjenesteliste Lørdag den 30. november Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste * v/ Jens Dammeyer 6 Søndag den 1. december Kirkens fødselsdag 1. s. i advent Kl. 10.00 Højmesse v/ Jens Dammeyer Søndag den 8. december 2. søndag i advent. Kl. 10.00 Højmesse v/ Agnete Brink Tirsdag den 10. december Kl. 13.30 Gudstjeneste for ældre v/ Jens Dammeyer Søndag den 15. december 3. søndag i advent. Kl. 10.00 Højmesse v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 22. december 4. søndag i advent. OBS Kl. 17.00 De 9 læsninger v/ Henriette Rosendal Tirsdag den 24. december Juleaften Kl. 11.00 Familie julegudstjeneste v/ Henriette Rosendal Kl. 12.30 Familie julegudstjeneste v/ Henriette Rosendal Kl. 14.30 Julegudstjeneste v/ Mikael Byrial Jensen Kl. 16.00 Julegudstjeneste v/ Agnete Brink Tirsdag den 31. december Nytårsaftensdag Kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste v/ Jens Dammeyer Lørdag den 4. januar Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste * v/ Agnete Brink Søndag den 5. januar Hellig 3 kongers søndag Kl. 10.00 Højmesse v/ Agnete Brink Søndag den 12. januar 1. søndag efter H3K Kl. 10.00 Højmesse v/ Henriette Rosendal Søndag den 19. januar 2. søndag efter H3K Kl. 10.00 Højmesse v/ Jens Dammeyer Søndag den 26. januar 3. søndag efter H3K Kl. 10.00 Højmesse v/ Mikael Byrial Jensen Onsdag den 29. januar Kl. 16.15 Kirke for småfolk v/ Henriette Rosendal Lørdag den 1. februar Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste * v/ Henriette Rosendal Søndag den 2. februar 4. søndag efter H3K Kl. 10.00 Højmesse v/ Henriette Rosendal Kl. 17.00 Kantategudstjeneste (se omtale side 9) v/ Agnete Brink Onsdag den 25. december Juledag Kl. 10.00 Højmesse v/ Henriette Rosendal Søndag den 9. februar Sidste søndag efter H3K Kl. 10.00 Højmesse v/ Agnete Brink Torsdag den 26. december 2. juledag Kl. 10.00 Højmesse v/ Jens Dammeyer Søndag den 16. februar Septuagesima Kl. 10.00 Højmesse v/ Jens Dammeyer Søndag den 29. december Julesøndag Kl. 10.00 Højmesse v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 23. februar Seksagesima Kl. 10.00 Højmesse v/ Agnete Brink Onsdag den 26. februar Kl. 16.15 Kirke for småfolk v/ Henriette Rosendal Lørdag den 1. marts Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste * v/ Mikael Byrial Jensen Heavy metal i Hasseris Kirke Søndag den 2. marts Fastelavn Kl. 10.00 Højmesse v/ Mikael Byrial Jensen * Såfremt der er tilmeldt dåb. Julehjælp Hvis du er økonomisk trængt, skal du være velkommen til at søge julehjælp – enten hos Kirkens Korshær i Aalborg eller hos din lokale sognekirke. Henriette Rosendal: 98 18 01 37 Agnete Brink: 98 13 53 54 Mikael Byrial Jensen: 25 21 19 56 Jens Dammeyer: 98 16 40 98 De kommende konfirmander i Hasseris Kirke er bestemt besjælet af humor, når de kalder kirkens 24 ”små” klokker, der i alt vejer 4 tons, for heavy metal. For de har jo ret, selvom det nok ikke er klokkemusik, der ellers forbindes med heavy metal, der er hård rock. De 24 klokker har derimod en anden funktion. Hver time på dagen fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 21.00 om aftenen spilles et vers af en salme på disse klokker, vekslende med morgen- og aftensalmer samt årstiden og kirkeårets forløb. Det er organist Mogens Jensen, der har spillet de mange salmer på sit klaver og overført dem til en computer, hvorfra de føres videre til en anden computer, der styrer de 24 klokker. Rigtig mange beboere har udtrykt glæde ved disse korte salmemelodier fra de 24 klokker, og der er kommet mange positive mundtlige og endda skriftlige tilkendegivelser. Melodierne bringer mange minder frem hos tilhørerne fra morgensangen i skolen eller fællessangen i barndomshjemmet. En lokal tandlæge havde nok andet i tankerne, da han en dag havde udtrykt glæde over at have hørt ”Morgenstund har guld i mund”. I en tid, hvor kristendommen er under pres, og hvor mange vil have religiøse symboler væk fra det offentlige rum, er det dejligt at opleve den opbakning, der er om dette initiativ i Hasseris Kirke. Med venlig hilsen Hasseris Kirkes menighedspleje Arne Sloth Kristoffersen Kirkeværge, Hasseris Kirke Hasseris Kirke kan være behjælpelig med en håndsrækning til økonomisk trængte familier i Hasseris sogn. Vi beder derfor om, at man inden den 17. december vil henvende sig til én af kirkens præster, som administrerer julehjælpen: 7 Kontaktklubben Vi holder møde i salen under kirken den første onsdag i måneden fra kl.14.30 - 16.30. Alle er velkomne. 4. december Den sædvanlige store adventsfest med udvidet kaffebord, Lucia-optog, pakkespil og underholdning ved sognepræst Agnete Brink. 8. januar Det Danske Missionsforbunds arbejde i Rumænien Foredrag ved Ester Toft Ester Toft vil fortælle om den nød, man ikke tror findes i Europa. Det Danske Missionsforbund har et ungt missionærpar i Rumænien. Dorthe er dansk og Cornel er rumæner, men dansk statsborger. Cornel kontaktede Esters nu afdøde mand Eigil, der var præst i Missionsforbundet og spurgte, om han ville komme til Rumænien og hjælpe ham med at bringe Guds ord ud til rumænerne. Han rejste derned i 10 dage i 2006 og sådan begyndte det. Der var 5 hjem som lå stærkt på hans hjerte. I dag er vi oppe på 14 hjem. Al hjælp bliver givet af mennesker, som har hjerte for andre. Ester Toft har aldrig taget honorar, fordi målet er at samle penge ind til fattige, og hun håber, at det må blive bekendtgjort på denne måde. Dorthe og Cornel og deres to børn. 5. februar Selv stilhed hører op - mine seks år som gidsel Foredrag ved Kirsten Dollerup Cand. pæd. i religion og livstolkning Kirsten Dollerup Larsen vil holde foredrag om Ingrid Betancourt, der sad seks et halvt år i den colombianske jungle, taget til fange den 23. februar 2002 af guerillabevægelsen FARC, mens hun var ved at føre valgkamp som præsidentkandidat i Columbia. Ingrid Betancourt Nærmere oplysning: Mie Holmsberg tlf. 98 18 24 02. 8 Koncerter i Hasseris Kirke Søndag d. 8. december kl. 19.00 Julekoncert Budolfi Kirkes børne- og ungdomskor, Ansgar Kirkens børne- og ungdomskor, Hasseris Kirkes spire- og børnekor, Hasseris Kirkes ungdomskor. Conni Rokkjær - cello, Karen Kjelds - obo, Peter Schüssler - klaver, Marianne Haldrup - orgel. Kendte julesalmer og sange, Stjernemusik af Lise Dynnesen og ”MARIA” af Holger Lissner/Michael Bojesen. Fri entré Mundus Vocalis Fredag d. 20. december Kl. 19.30 ”Ind under jul” Vokalensemblet MUNDUS VOCALIS. Dir: Søren Birch. En aften i dæmpet lys, smukke korklange og masser af julemusik, kendte danske julesalmer og christmas carols. Entré: 60 kr Søndag d. 2. februar Kl. 17.00 KANTATEGUDSTJENESTE J.S. Bachs kantate nr. 49 ”Ich geh und suche mein Verlangen”. Charlotte Hjørringgaard, sopran Søren Ohlsen, bas Marianne Haldrup, orgel Agnete Brink, liturg Søndag den 9. februar Kl. 19.30 Jens Rosendal Den 6. digterkoncert i rækken af aftener hvor man kan møde en salmedigter. Kirkens trio og vokalgruppe medvirker. Jens Rosendal 9 Findes der h og hellige m financieret af de lutherske kirker i Europa. Af sognepræst Agnete Brink I de sidste to årtier har der været en voksende interesse for spiritualitet og mystik. Ikke bare den som vi har stiftet bekendtskab med via de østerlandske religioner i de sidste 50 år. Men også den, som ligger gemt i den kristne kirkes lange historie. Og hvad handler den interesse i grunden om? Måske tørsten efter Gud. Psykologiske indsigter og landvindinger, alle mulige slags terapi og en voldsom materiel velstand har ikke kunnet slukke denne menneskelige grundtørst efter mening, tilhørsforhold og retning. Jeg tror det moderne menneske tørster efter noget, som det godt ved det ikke kan skaffe sig selv, derfor den voksende interesse for spiritualitet og mystik, og for de mennesker der levede før os og som med deres liv og færden bevidnede, at de var i et nært og frugtbart forhold til Gud. I juli måned i år fik jeg mulighed for at deltage i et seminar i Strasbourg, afholdt af Institut for Økumenisk forskning, der er en institution, som er grundlagt og 10 Temaet for seminaret var ’Saints without Borders’, altså helgener uden grænser. Baggrunden for at tale om helgener i den katolske kirke er forståelsen af, at liv og sjæl hører sammen, så når livet dør, lever guddommeligheden videre i relikvierne, knoglerne der blev tilbage. Helgeninstitutionen blev afskaffet ved reformationen i den protestantiske kirke og siden har man i den protestantiske kirke ofte, lidt hånligt sagt, at en helgen, det er bare en død katolik. Ifølge Luther blev helgener brugt til at terrorisere folk med, forstået på den måde, at hvis man tilbad deres relikvier, blev det trukket fra tiden i skærsilden. Det var det de havde gjort, der betød noget. Luthers pointe var, at kristnes hellighed alene afhænger af deres tro på Kristus. Det er helgeners tro, der er det vigtige, ikke det de har gjort. Det vi kan bruge dem til i dag, er at se på deres bevidsthed om og deres tro på og taknemmelighed over for Guds gaver. Et menneske hverken kan eller skal forvente hjælp fra helgener, men kun fra Gud og Kristus. Men de kan måske bruges som eksempler i ens egen situation,uden at man af den grund plagierer dem. Og så er der trøst i tanken om, at man som enkelt menneske er omringet af alle dem, der før én selv troede at Kristus var nærværende i deres liv og døde i og med den tro. I den katolske kirke er helgener blevet brugt som en vej til Kristus og reformatorerne gjorde med god grund op med den forestilling, at der skulle være noget som helst i vejen for at det enkelte menneske henvendte sig direkte til Kristus og til Gud. Der behøves ikke nogen mellemvej. Det synspunkt er der i den protestantiske kirke ikke rokket ved. Hvad man imidlertid i vores kirke har glemt eller overset, og som nu heldigvis er ved at komme op til overfladen igen er, at lutheranere og katolikker er enige om, at helgener viser, hvordan Gud virker i menneskers liv. I den forbindelse er det interessant, at kvinder i den katolske kirke er udelukkede fra præsteembedet, men de kan godt blive anerkendte som helgener, det vil sige, som bærere af og vidner om Gudsriget. Helgenkåringer er stadig en stor og omfattende virksomhed i den katolske kirke. Og så er jeg ved det, som seminaret, der varede en uge, kredsede om, nemlig, om det også i dag giver mening at pege på mennesker, hvis tro og liv har en sådan karakter, at vi kan bruge dem til at spejle os i. Mennesker som kan vise os en vej til efterfølgelse, en vej som vi helgener mennesker? på Kristus med sin tro og sit liv vidner stærkere om Kristus end det moralsk uplettede menneske. Og det forholder sig vel sådan fordi kun den, der om sig selv ved at han eller hun er en synder og derfor ved at det har brug for Kristus, kan pege på ham. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på at Jesus afskyede de hellige, dem der om sig selv mente, at de var perfekte, og altid holdt med de uhellige. De fleste af os har kendt eller kender mennesker, hvis tro og liv har været vidnesbyrd for os om Gud. Mennesker som ikke gav op uanset, hvordan deres liv formede sig, men livet igennem havde et spirituelt kompas, som gjorde, at de aldrig tabte troen på at livet var kampen og sliddet værd, at livets Gud var dem nær igennem det hele og derved blev de til et eksempel for én selv. Den hellige Teresa af Avila, en skulptur af Berninis. ikke ureflekteret imiterer, men som vi kan læne os op af i vores vej mod Gud, i vores tørst efter Gud. Det er Luthers store fortjeneste at have peget på helliggørelsen af det daglige liv. Det handler ikke om at være perfekt. Men om i tro, at leve det daglige liv i taknemmelighed og i bestræbelse på, igennem det daglige virke at tjene både Gud og næsten. Igennem de mange foredrag og gudtjenester som seminaret bestod af, blev det igen og igen fremhævet, at hvis vi skal tale om helgener, om hellige mennesker om et helligt liv, så er det meget vigtigt at understrege, at det netop drejer sig om mennesker. Uperfekte mennesker, der alle som én er syndere for Vor Herre. For det er nu engang sådan, at det uperfekte menneske, som peger I den forstand var seminaret en fin påmindelse om, at hellighed og helliggørelse er selve kirkens DNA. Den hellighed og helliggørelse, der betyder, i tro og dagligt virke at nærme sig billedet af Kristus, som det sande menneske. Og i den bevægelse kan man finde inspiration i de mennesker, hvis tro, liv og færden peger hen på Kristus og Gud. Hvordan gjorde de, hvordan vedligeholdt de livet igennem deres levende tro, hvordan lærte de at leve efter Guds kald og følge det? 11 Gudstjeneste 2013 nytårsaftensdag spurgt hos biskop Efter at have fore lse har vi fået tillade o, Br ft To ng ni en H gudflytte nytårsdags til permanent at tårsaftensdag. stjenesten til ny rsdag s gudstjeneste ti I år er der sålede .15.30 ved sogned.31.december kl eyer. præst Jens Damm 12 Menigh edsmø de den 1. søndag i adven t Efter h øj holdes messen den 1 de . decem der ble t årlige men ighedsm ber afv orien te ø neblad . Heref ret om i efte de, som rårets ter er d i anled sog er ning af kirkens frokost i sale Frokos ten er n, 57 års grat fød kr. 50,for vok is for børn, m selsdag. sne. Al le er ve en koster lkomne . Studiekreds Studiekreds I foråret 2014 afholdes der ikke stuI die forå kre retds201 i Has 4 afh serold is Kirk es der e, me ikke n stu studie - krekre die dse dsn ivil beg Has serynd is Kirk e ige e,nme i sep n stu tem ber die 201 kre 4. n vil begynde igen i september dse 2014. Venlig hilsen Agnete Brink Venlig hilsen Agnete Brink De ni læsninger læsninger De ni r i et par år at have haft De ni Efte nigsafrda t De hafhve påeen at ehav årend ligg par ger i et læsrnin Efte f- ge læg hen rda at gsa hve enet pålutt vi ebes harend ger .ligg i dec tennin læs ge lægent i adv hen dag sønat 4. et tillutt nsavingbes . har decafte deni ne ten et ent orm i adv er udf gerdag 4. søn til nin nglæs nsani 0. De afte 7.0 ne kl.1 den r hvo et ng, orm nsa udf er gerafte elsk nin eng ni klæs Dessis 0.kla en 7.0 som kl.1 r og hvo sik mu nsang, ninger, læsafte llemelsk k eng ssisme sles vekkla der en som an-og ksik mu rgis ger, litu nin en er læs Det er.llem salmme les sles fælvek der and ng. k rga rgis alte litu og er en diken præDet n er. salm t ude les dag fæl enRos te ng. riet rga Hen og talte enræs nep dik sog præ er ndet I årude agt . enRos teger nin riet ni læs t Hen De ræs ger nep eta sog detvar , der år er I dal ende . æld ger påg nin læs den ni Desse germe etahøj varen er ing , der Der dal e end æld . en højmesse den påg ing dag søner Der søndag. n i kampe Gå medi kampen å omdesdult Gm sseris t mod sul . 9. marts sætter Haasasemrle is iltftoer aHt Søndag d . llmeasretsjlstæ ved den a 9 ltle . n d e t ssaum d a g ig o r o m f n il e SøSnodgan t n klp ekeir allteil skeajm ltr vFeodlkd d u e n s d in e n d ig e u o g n g n m g n e Sop enli pm nteekririnkgolk d gtnilekinadmsa nygbeunnddeerorFie peånrliggeeinso inlp li ed d m iesntteesroinggn ghnjeæ ds.aU blg ei onræ d r, n e e y årelingseNsøod lp ø e d f n mlin. gUedn jaæ æste sog h s n d d i ø in N r, s e m n lg o e fø mlingen blaindd. sa om blad. 13 Hasserisaftner Islamisme: En oriental totalitarisme Onsdag d.22.januar kommer professor emeritus Mehdi Mozaffari og holder foredrag i Hasseris. Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han har i en årrække været professor på statskundskab ved Århus Universitet. Han kommer oprindelig fra Iran, hvorfra han måtte flygte. Han er aktuel med den meget roste bog ’Islamisme’, hvori han beskriver og analyserer det meget komplekse fænomen som islamisme er. Han skriver selv følgende om sit foredrag: Islamisme er efterhånden blevet et delikat, følsomt og ikke mindst politiseret begreb. Gennem en række år har jeg prøvet at normalisere begrebets status. At det skal være muligt at kunne studere, analysere og debatter islamisme som alle andre doktriner og ideologier, uden at man bliver anklaget for at være det ene eller det andet. Tid: 22.januar kl.19.30 Sted: Hasseris Kirke Libaks katekismus Onsdag d. 26.februar kommer litteraturredaktør Anna Libak og holder foredrag i Hasseris. Anna Libak er kommentator og journalist på Weekendavisen. Hun er uddannet exam. art i russisk, bachelor i statskundskab og tidligere sprogofficer i forsvaret. Hun skriver følgende om sit foredrag: Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman konkluderede for et par år siden, at Danmark er et af verdens mest sækulære samfund: ”Et samfund uden gud”. Danskere er kulturkristne i en grad, som de ikke engang selv er klar over. jeg vil i aftenens foredrag trække en linje fra Luther og Grundtvig til det moderne samfunds danske værdier. Tid : 26.februar kl.19.30 Sted: Hasseris Kirke FDF sælger Juletræer Juletræer og pyntegrønt sælges på gårdspladsen ved Hasseris Kirke i weekenden den 7. – 8. december Lørdag kl. 10.00 - 16.00 og søndag kl. 11.30-15.00 Lørdag kan man varme sig med gratis gløgg og æbleskiver. 14 Aktiviteter i Hasseris Kirke Babysalmesang Nyt hold - se på kirkens hjemmeside. ved Lene Forup Legestuesalmesang Nyt hold - se på kirkens hjemmeside. ved Lene Forup ”Kom og syng med” Har du lyst til at synge og til socialt samvær, så kom og syng med i Hasseris Kirkes lille sal onsdage kl. 14.30 • den 11. december • den 15. januar • den 12. februar Spirekor (3. kl.): Mandage: 14.00-15.00 Børnekor (4. og 5. kl.): Torsdage: 14.00-15.30 Ungdomskor (fra 6. kl.): Torsdage: 17.15-19.15 For yderligere oplysning kontakt: Karen Krarup på tlf. 98 16 69 94 eller Solveig Asmussen på tlf. 98 79 00 11 Kontakt Marianne Haldrup, tlf. 40 84 56 44 FDF Hasseris Kontakt Anita Lambertsen tlf. 98 12 46 07 eller Poul Sørensen, tlf. 98 10 11 28 KFUM spejderne, Knuden Kontakt Søren Korsgaard, tlf. 98 18 99 52 Sct- Nicolai Tjenesten - et folkekirkeligt tilbud om en anonym telefonsamtale. Åben hver aften mellem kl. 20.00 og 02.00 Tlf. 70 120 110 Menighedsrådsmøder: se www.hasseriskirke.dk Kirkebil JULETRÆET TÆNDES Lørdag den 30. nov. kl. 16.30 markeres indledningen til advent og jul, ved at lysene på juletræet på plænen på hjørnet af Hasserisvej og Svalegårdsvej tændes. Inden lysene tændes er der fællessang og taler v/ hhv. Hasseris Grundejerforening og Hasseris Kirkes menighedsråd. En nissebande fra Hasseris Kirkes spire - og børnekor synger for, og KFUMspejderne har tændt op og sørger for sodavand, gløgg og æbleskiver. Alle er velkomne Gangbesværede, som gerne vil i kirke, kan benytte kirkebilsordningen. Tilbudet gælder for sognets beboere til gudstjenester og øvrige arrangementer. Kontakt kirkekontoret på tlf. 96 34 65 00 senest fredagen før søndagens højmesse, ellers dagen før arrangementet. Hasseris Kirkes menighedsråd Salg af lys til fordel for Danmission I våbenhuset er der hver dag mulighed for at købe stearinlys i flere farver. Lysene sælges til fordel for Danmissions arbejde. Har du problemer med at læse artiklerne i sognebladet? Alle bladets artikler kan fåes som ren tekst i sort/hvid ved henvendelse på kirkens kontor. 15 Julefest Lørdag den 28. december er alle interesserede, store som små, velkommen til julefest. Julefesten begynder kl. 14.00 og slutter ca. kl. 16.30 og afholdes i den store sal i kirkens kælderetage, Der skal danses om juletræet, man kan komme på besøg i klokketårnet, der bliver leget og meget mere. Der vil blive serveret kaffe/the, sodavand og kage – og til børnene udleveres der en ”godtepose”. Arrangementet koster 20,- kr. pr. person, og der er tilmelding til kirkens kontor senest den 20. dec. kl. 12.00. Tilmelding på tlf. 96 34 65 00 eller på email [email protected]. Da der er begrænset antal pladser, anbefales tidlig tilmelding. Hasseris Kirkes ”Børnekvarter” Små skuespillere søges Går du i 0. – 2. klasse? Og kunne du tænke dig at være med i julekrybbespillet i Hasseris Kirke juleaften? Så henvend dig til Lene Forup for nærmere oplysninger, på tlf. 40 13 24 80 eller [email protected] 16
© Copyright 2024