1. No category

 5. Bakkes dagbog, togt uge 11 Vejen hjem fra Færøerne Der er mange måder at komme hjem på, og det bliver aldrig kedeligt at rejse med Georg. Man kan begynde at overveje om der er andre steder hvor man ser synet af 60 elever, fuldt klædt i regntøj, med hænderne godt nede i hinandens underbukser. Underbukser der havde ligget og trukket sammen med uge gamle sokker i saltvand for at blive blødt op. Man skulle passe på, hvis ikke man skulle få en T-­‐shirt eller værre en af sokkerne i hovedet, i det tøjet blev kastet rundt mellem os, for til sidst at finde sig tilrette i den rette bunke. Først da, kunne vi lægge os ned på knæ, og begynde at skubbe, og alt skulle væk, prut og gammelt sved skulle alt sammen ud af stoffet, inden det efter mere eller mindre grundig afskylning skulle op og hænge mellem masterne for at blive så tørt som muligt. Der var meget vind, og vores tøj blev hurtigt til flag der flagrede frem og tilbage, mens vi stod under i dråberne og håbede på at det stadig var der da vi kom op næste morgen, efter vores første store vaskedag ombord. Sådan startede en uge, der mest af alt handlede om at følge vinden så godt som muligt på vejen hjem, og hjem kom vi. Høj sol, delfiner og suler, fulgte os trofast over Nordatlanten, mens vinden var med os næsten hele vejen. Mens vi havde ligget i de færøske fjorde, havde der hersket en smule uro over at skulle over vandet igen, efter den heftige tur derop. Dog hjalp det lidt på det, da vi jo nu havde en læge ombord, men vi blev klogere. Med vinden agten for tværs, kan man sejle med bølger så høje at de slår hen over lønningen inden der er nogen der bliver søsyge. Det virker som om at der er ingen tur uden kvalme på Geo. Vores læge sørgede trygt for at der ikke længere bliver holdt så meget i hånden, efter hans meget effektive slideshow om diverse kønssygdomme, med meget grafiske billeder. Pludselig midt i Nordsøen, fik vi ved mønstring på dækket at vide, at en norsk fuldrigger var på vej lige mod os. Så vi skulle selvfølgelig, stoppe skibet i en brassbak, så skibet lå helt stille for fuldt sejl, midt ude i søen. Da skibet endelig kom i sigte var der mange der overrasket over størrelsen, og kaptajnen meddelte at vi skulle give en fin velkomst. Skibet kom sejlene lige mod os, og blev til noget der lignede 3 gange så stor som Geo – dog ikke lige så smuk – eleverne stillede op på række, og udleveret en fin norsk nationalsang, som de gør i den danske kultfilm Martha. Det var noget af en oplevelse, da skibet kom så tæt på at man kunne kaste en sten uden besvær til den anden side, og nogle valgte at gå ud af rækken for at søge dækning, men sangen fortsatte og der skete heldigvis ikke noget. Det blev en uge der for 5 bakke stod mest af alt i træningens tegn, mens vi havde vagt blev der nemlig både praktiseret armstrækninger, mavebøjninger og yoga, godt suppleret af krængninger fra skibet. Så ikke nok med at vi fik trænet musklerne under vores vagt, balancen fik også et skud i det yogapositioner på et ben blev afprøvet i høj søgang. Men vi var ikke de eneste der legede i Nordsøen, vi nåede ikke langt ud før vi fik fint besøg af nogle meget hoppende delfiner. Hurtigt blev bakken fulgt af elever med kameraer, som uden problem fik billeder der kunne få selv National Geografic til at blegne, 15 delfiner der dansede i vandoverfladen blev for en aften stjerner på Georg. Efter vores ihærdige militærtræning på dækket, blev idrætsdagen i Helsingør en leg. Der var ikke andre end os, der stod på den meget våde idrætsplads, da vi lørdag kom tilbage til Danmark for at lege. Det blev til en smule længdespring, kuglestød og sprint, inden vi igen skulle tilbage til skibet, og holde vagt. Der var dog ikke lige så meget liv i byen, som vi ellers er vant til, men Roskilde er også vigtigere for folk der ikke har været med Geo. Dagbog -­‐ togt uge 10 En sømand drog ud på en rejse så lang… Mange dage er efterhånden gået her på bølgen blå og bræk i rendestenen er stadig et vilkår. I rendestenen ligger vi, når de gamle tidevandsbølger viser sig og giver os dårlig smag i munden. Fisken fra frokost bliver spyttet i toilettet eller rendestenen og efterlader dig med en brændende hals og våde øjne. Så er det godt med et knækbrød fra kabyssen og et klap på skulderen af hovmestren. Her er der ikke tid til at græde over spildt mælk eller bræk. Dagene flyder sammen her, hvor alt virker næsten uendeligt. Tid, som afhænger af alt her, virker alligevel som et fjernt emne og vi falder ind i takten af rutinen. Der er ikke meget tid til tanker eller overvejelser og svaret på alt er blevet til et ”halløj”. Dit navn er blevet til et nummer og hvis det nummer ikke står i alt hvad du ejer, så forsvinder det eller bliver til et kryds og dem skal du ikke samle på. Drivgods, den forbandede drivgods! Flere underbukser er forsvundet og der er kun få strømper tilbage at svede i. Men alt kan sprøjtes med noget deodorant, som er blevet et nødvendigt misbrug på de forskellige kropsdele. Der er opstået noget nyt her på Georgs Stage, og det er skidepatruljen. Skidepatruljen er et samlepunkt for mange af drengene, og i store træk handler det om at skide og gøre det sammen! Det er på toiletterne at man mødes over en god snak om dagens begivenheder og andre store tanker og refleksioner. Så hvorfor ikke lave en gruppe, som skider sammen, hver gang? Så man ikke risikerer at sidde alene, nu hvor det er så optimalt at være sammen og være sammen om alt? Der bliver ofte råbt: ”SKIDEPATRULJE”! Man ved det straks og mødes derefter på toilettet, til en snak om damer og andre spændene ting, som samler hankønnet. Det er altid en underholdning at gå forbi toiletterne, under en skidepatrulje og her forsvinder al toiletpapiret. Der er mange ting at fortage sig, når man har været på havet et stykke tid og grænser omkring kropslige væsker og andre fornøjelige emner, bliver bestemt drøftet og dyrket.. Det meste bliver dyrket her og kærligheden er også begyndt at blomstre nu. Nu er vi jo både kvinder og mænd ombord på dette pragtfulde skib og det er begyndt at vise sig med kys i krogene og kærtegn på dækket. Der er plads til det hele her, både lort, kys og tørfisk.. Øjnene er trætte og til næste morgen, hvor det skarpe lys bliver tændt på banjen og et godmorgen til 2 skifte. Det regner selvfølgelig, da det er Færøerne og olietøjet bliver taget på kroppen og søvnen bliver kastet langt væk med køjen. Så kommer dagen med det stolte dannebrog hængende over vores hoveder og sejl til alle sider. Der råbes: ”baksmønstring!”-­‐ og så starter det! Undervisning, skafning, pibe, undervisningsmønstring, vagter, pibe, vagtskifte og alle op fra banjerne, de sidste to fejer og klarer op. Pibe.. Det hele går hurtigt og altid for langsomt, ifølge de fleste. Det er hårdt og vi kan vel alle blive enige om at vi savner. Men vi har alle valgt dette. -­‐ at forlade landjorden for en stund og det er vores fælles. Vi begav os alle ud i noget mere, mere flydende og vores dag slutter med sved på panden og fugtige fødder. Efter skafning kl. 18 kommer lektierne om alt det du ikke før forstod, men selvfølgelig også en tid til noget sød musik i dit øre og nogle varme ord til kæresten eller mor. En god bog måske? Eller en snak over piben på dækket.. Færøerne var et smukt eventyr at være vidne til og naturen var helt fantastisk. En højtidelig stemning regnede ned på dækket, når de storslåede bakker, væltede ned over os og tågen havde lagt sig. Tørfisk var også en stor del af Færøerne og vores kære grønlænder Inunnguaq fik både tørfisk og skærpekød med om bord. Tørfisk og skærpekød lugter forfærdelig og det har vi alle konkluderet her i 4 bakke, efter at vores kære grønlænder Inunnguaq har valgt at gemme det i sit skab. Der er ikke meget at stille op, selvom der er op til flere, som har tænk sig at skrive en sikkerhedsrapport omkring det, da man mener at det kun kan være sundhedsskadeligt. Men Inunnguaq skal have sin tørfisk og sit skærpekød og hvis det er en del af hans grønlandske kultur, ville det også være synd at tage det fra ham. Men det må vel også forsvinde på et tidspunkt. Sikkerhedsrapporter er noget som generelt fylder meget her på Georg Stage. Sikkerhed er vigtigt og sikkerheden ombord på et skib er altafgørende for dit liv. Sikkerhed indebærer mange ting.. du kan få grå stær, malerhjerne, (som flere mener, de allerede har fået). Kønssygdomme og alle de fantastiske livsstilssygdomme, som eksisterer. Det er farligt til søs! Men heldigvis har vi fået en læge ombord nu og han skal være hos os til Helsingør. Han skal undervise os i diverse sygdomme og forklare vigtigheden af et kondom, så man kan have en pige i hver havn, uden at få klamydia eller herpes. Folk dør jo, hvis de glemmer kondomet eller falder ned af en lighter (trappe). Så det handler om at være opmærksom på dig selv og andre omkring dig. Og det er jo hele licensen i det at være her og det giver mere og mere mening for hver dag der går. Vi skal passe på hinanden. Men ja, vi har været på Færøerne og vi har også set Shetlandsøerne. Shetlandsøerne var også et herligt sted, men de fleste af kvinderne havde efterhånden fået sig et skæg og bygningerne var grå og grimme. Landlov er noget som vi elsker. At mærke jorden, uden at den gynger. At sidde på toilet, uden at få skyllet numsen, at fylde sine lunger med cigaretter og sin mave med burger og en enkelt af det gode. Det regner lige nu og vi er på vej til Danmark. Det er koldt nordpå og den danske sommer er noget, vi alle savner her. Pølser på grillen og en Carlsberg, som bobler på tungen med smagen af festival og farver. Den sommer får vi ikke denne gang og når vi er hjemme igen, er der ikke lang tid til oktober. Efteråret i Danmark har sin skønhed, men ellers er det noget røv. Vi glæder os til at se hvad Tall Ship race har at byde på, og måske glemmer vi den danske sommer, når vi havner i Riga. Vi skal til at slutte nu og de vigtige ting er blevet nævnt. Det er ikke dagene her, som har den afgørende betydning, de flyder bare. Det er de øjeblikke vi får og den evige følelse af at være i noget, som kun eksisterer her. Det er en verden for sig herude, hvor havet næsten er uendeligt og Georg Stage suser af sted. Varme tanker og tørfisk fra Hannah, Sara, Benjamin, Sandy, Lau, Morten, Simon, Amalie, Nils, Inu og Rasmus. 4. bakke. Nils nyder Færøerne. Dagbog -­‐ togt uge 9 2 skifte. Mandag 10.06.13 Om morgnen forlod vi vores ankerplads og satte kurs imod Stora Dimun. Der findes både en Stora Dimun og en Lille Dimun. På Stora Dimun bor syv mennesker. Den ene hedder Janus – som er gammel elev på Georg Stage og ønskede at vise os sit hjem. Øen – der næsten var højere end den var bred – tårnede sig op foran os med sine lodrette klippeskranter. Vi var efterhånden ved at være vandt til at se på de færøske bjerge med frodigt grønt på toppen plettet af hvide og sorte uldtotter, så der skulle efterhånden lidt mere til at imponere os. Dette kunne dog gøre det. Især fordi vi fra morgenstunden var blevet informeret om denne udflugt, vi var inviteret på – og dermed vidste, at vi snart skulle bestige dette. Vores lille udøbte MOB-­‐båd skulle nu få til opgave at sejle de, der lystede – hvilket var næsten alle (udover få med højdeskræk og tilskadekomne) -­‐ ind til Stora Dimun. Ved den efterfølgende mønstring blev vi informeret om, at skibet med tiden ville blive presset tættere og tættere på klipperne, og at vi derfor på et tidspunkt måtte stoppe indsejlingen, og de der ikke nåede at komme ind ”måtte glæde sig på deres kammeraters vegne”. Jeg fik i hvert fald lidt hjertebanken i dét øjeblik. Jeg ville bare så gerne. Der begyndte at gå lidt vilddyrs stemning i den. ”Først til mølle” er et uretfærdigt system; det vil altid være de samme, der får det bedste – dem der kan få sig til at mase. Men trods jeg var en af de tilbageholdende, fik jeg dog alligevel chancen. Da vi nåede Stora Dimun skreg mågerne os i møde fra deres små huller i klippevæggen. Og så gik turen over stok og sten. Vi sprang fra sten til sten, over pytter og smøg os igennem sprækker. Et reb var fastgjort et sted ca. 3 meter højere oppe, og dét holdt vi i, da vi én efter én måtte over en klippe uden fordybninger at gribe fat i. Et stykke af den stejle skrant var beklædt af en dyne af lange græsstrå – lige til at gribe fast i, og på den måde kravle op. Nogle smalle stiger snoede sig opad og ved disse var der gelænder, og nogle steder var der endog trin. Til sidst var vi oppe i det grønne – og der lå en lille klump af huse omkredset af indhegninger med får, køer, høns, ænder og gæs. Disse mennesker levede af deres dyr, og en lille helikopterlandeplads lod det muligt at komme til byen. Til den ene side skråede det opad mod et lille fyr, og til den anden skråede det endnu mere opad til… ja, det højeste punkt. Dér var vi nogle stykker, der måtte op. Vi ville gerne hilse på fårene, men de lod ikke til at være lige så interesserede i at hilse på os. Turen nedad foregik ligesom på en rutchebane – for vi skulle nå at mødes med de andre, så turen kunne gå hjem til skibet igen. Vores skib, der lå så sødt og uvirkeligt og vuggede midt i det blå vand. ”Tænk at jeg er her”, det tænker jeg tit, og også da jeg så skibet fra Stora Dimun. Jeg tænker det også tit, når jeg ligger hen over en rå højt oppe i masterne og kigger ned på skibet, der bryder vandet lige så blidt, og der intet land er at se i nogen retninger. Det er stadig uvirkeligt. Hilsen Naja, 3. bakke. Tirsdag den 11. 06 Vi ankom til Vagur. Her stod en gammel elev og tog i mod os med hele byen. Han var så sød at have sørget for at svømmehalen var åben til os alle. Det er lige noget man som Georg Stage elev, der ellers kun kommer i bad hver tredje dag, kan bruge. Nogle var inde i al tiden og legede i vandet, mens andre bare var inde for at tage et laaaaaangt bad. Der var også en lille butik i byen, så folk fik købt en masse sødt til deres kistebænke. Der var også arrangeret en stor fodbold kamp mod nogle fra byen. Resultatet var ikke helt godt for Georg Stages vedkommende, men til gengæld kan vi så meget andet. Dagen gik ellers med undervisning som vi plejer og man kan efterhånden mærke lektiepresset. Der er masser af fritid, mens vi er på Færøerne, så tiden bliver brugt på en masse forskelligt. Det er også snart tid til at vi skulle kunne 20 knob udenad og lave dem på 10 sekunder, så vores knob-­‐tove er rødglødende af alle de dobbelt fiskerknob, kvælerstik og vandknob med 8-­‐talsknob. Men vi skal nok lærer det. Vi har alle godt og får det bedre for hver dag der går. Hilsen Rikke Hansen, 3. bakke Onsdag 12.06.13 Vi fik igen i dag lov til at gå på landlov, bare der var seks fra det vagthavende skifte, der blev på skibet. Efter morgen rengøringen fik de som ikke havde Differentieret Navigation lov til at gå. Men de skulle komme tilbage igen til middags skafning. For efter skafning skulle der nemlig være ISPS øvelse. Øvelsen gik ud på at der efter sigende, skulle være placeret en bombe om bord på skibet, som vi elever skulle lokaliser. Bomben blev hurtigt fundet, men desværre glemte Rasmus fra 3. Skifte at man ikke måtte røre ved bomben og havde derfor taget den med op på dækket. Dog kom der hurtig assistance fra bombeudrydningsholdet der bestod af kvartermestrene Simon og Simon, der var klædt i hvide malerdragter svømmeveste og åndedrætsværn. Efter øvelsen fik vi lov at gå på landlov igen. Den blev for nogen brugt på at besøge det lokale museum som Poul Niclassen holdt åben for os elever, der ville se de model skibe, Poul havde bygget af færøske sejlskibe. Resten tog i svømmehallen eller blev siddende oppe ved den lille butik og surfede løs på det gratis internet som butikken havde. Der var ikke mange som tog på udflugt væk fra byen da der stort set regnede hele dagen. Hilsen Katrine, 3. bakke Torsdag den 13/06-­‐13 Dagen startede med at vi blev purret på den sædvanlige tid med andet skifte. Vi sejlede fra Vagur og sejlede mod Tvøroyri hvor vi satte anker. Dagen gik sædvanligt indtil vi skulle aflevere vores vasketøj. Det er meget godt at sejle rundt i Færøerne, men indtil nu har vi kun sejlet med motor siden vi ankom. Men det er meget dejligt at kunne se Færøerne, Det ligne ret meget Grønland, hjemveen er gået væk siden vi ankom pga. det ligner ret meget hinanden. Også det med at man også kan få tørfisk her, SÅ føler man sig mere hjemme. Færingen Jóhan Petur havde også taget tørret hvalkød med fra da vi besøgte hans hjemby, der var mange der ikke var så vilde med det. Og Line prøvede ellers et lille bid af det, men den røg direkte ud til den blå hylde xb Der er ikke noget at klage over Færøerne bortset fra at vi kun får modvind så vi ikke kunne sejle med sejl. Hilsen Aputsiaq Pavia Kielsen Larsen nummer 25, 3. bakke Fredag 14.06.13 Dette avsnittet vil bli noe annerledes enn de andre av snitt, da nevnte avsnitt kun vil stå på norsk. Vi ble purret på sedvanligvis kl.06.30 og spiste frokost/morgenmat på dansk fra 07:00 til sånn ca 07:30ish. Fuglene kvitret, solen skinte, skyfrihimmel. Hva mer kan man be om her i livet? Ikke vet jeg. Kl 08:00 hadde vi en mønstring hvor vi fikk vite hva vi skulle ila dagen og hva planen var samme dag kommende dag. Vi hadde nå ligget til kai i ca 2-­‐3 dager på en heidundranes flott øy klalt Sydøy i en liten by kalt Vágur. Planen var at vi skulle seile til en liten bygd ved det meget flotte navnet Runarvik. Det er faktisk noe av det som har overrasket meg ang Færøyene, språket ligner veldig mye på norsk, samtidig er det helt forskjellig på visse punkter. Uansett. Etter vi hadde vasket skipet om læ, (innvendig for dere landkrabber) og dekk, klargjorde vi for avgang Runarvik. I en god stund nå har ikke vårt værmeldingssprogram fungert helt optimalt og vi har derfor bare fått værmelding 1 dag av gangen. Av nettopp denne grunn visste vi ikke helt hva slags vind vi ville få. Vinden passet overhodet ikke og vi kjørte for motor i ca en time før det ble besluttet at vi skulle ligge utenfor en liten by kalt Hostvik et lite stykke fra runarvik. Livet til sjøs er ikke A4, ting endrer seg hele tiden og man har ikke noe annet valg enn å være med. Etter vi hadde ankret opp tittet solen frem igjen og vi fortsatte med undervisning, praktisk sjømannskap, lekselesning etc. Videre hadde vi åpnet skip for lokalbefolkningen og de ble fraktet til og fra Geo. Det var meget hyggelig og de fikk et lite innblikk i hvordan undervisning foregår. Det var ganske underholdene, eller som danskene ville ha sagt det, ”rett sjovt”. Hehe. Alt i alt en meget hyggelig og god dag. Da sier den eneste nordmannen ombord takk for seg! Me sjåast! Helsningar fra nr.27 Benjamin aka Benji., 3. bakke Lørdag – Runavik Efter sidste time skulle vi ud og spise. Det skulle gå meget stærkt med at få uniformer på. Vi endte med at komme ud af døren ti minutter efter vi skulle have været der. Men det var heldigvis meget tæt på. Vi gik forbi et cirkus telt og nogle forlystelser. Der var en form for byfest. Vi var blevet inviteret til en stor middag i Runavik. Borgmesteren holdte tale for os, og vi fik hovedret, dessert. Bagefter kunne vi gå ud og se byen. Det var en meget lille by. Der var én café, Cafè 44 hed den. Det var det eneste café der var, men vi måtte ikke købe noget, fordi der ikke var nogle siddepladser og man ikke måtte tage noget med ud derfra. Vi måtte heller ikke sidde på gulvet. Men til sidst fik vi alligevel lov til at købe en øl med ud, efter chef havde spurgt. Vi sang shanti oppe på scenen til byfesten. Stefan sang for. Tobias og Johannes vandt en bamse. Der var en bank der stjal Nikolajs dankort. Til sidst gik vi hjem og sov i vores køjer. Sandra, 3. bakke Søndag – oyndar fjørdur den 16/06 Vi lagde ud med at blive vækket klokken 7:30 som vi plejede men blev dog vækket på et lidt anden måned fordi Niels fra vores skifte Fyldte tyve år, så Johanna og Matilda havde stilt sig midt imellem vores køjer og var begyndt at synge fødselsdagssang for ham på svensk og gav ham en kage i fødselsdagsgave. vi gik op til køje mønstring som, vi plejer og da vi kom ned til morgenmaden var der dækket op med savietter og sugerør med juice, kage og chokolade til hele skiftet, efterfølgende havde vi vagt til klokken 12:00 havde gjort rent på dæk lidt sømandskab, og ved slutningen af 12-­‐15 vagten var vi ved at komme til Oyndar hvor vi var inviteret til at spise aftensmad, hvor en gammel elevs mor havde lavet den lækreste fiskesuppe. Der skulle vi op og spise klokken 17:00 men havnen var vist for lille til at vi kunne komme ind så vi lå for anker ude for havnen og fik gjort jollerne klar, hvorefter vi roede og tog motor jollen ind til havnen, vi sad og spiste til en syv-­‐otte tiden, hvor nogle af os fik tilbudt en rundtur i deres smukke kirke, hvorefter vi havde spist rigeligt af den lækre suppe og bevægede os tilbage ned mod havnen for at holde vagten fra klokken 20:00 – 00:00 da vi kom tilbage var der ikke rigtig lagt det store program så de fleste af os begyndte at arbejde færdig med skibsteknikken, og tiden flyver jo når man har det sjovt, så det varede ikke længe før der blev kaldt op fra banjerne og så var der køjemønstring. Og vi fik og vide da Niels lagde sig til at sove at han havde dog haft en god fødselsdag. Hilsen Johannes nr 31, 3. bakke Dagbog – togt uge 8 Mandag d. 3. Juni Så gik stafetten videre og tilbage til 2. Bakke. Vi har i denne omgangs forløb på søen, ikke mærket helt så meget til søsyge-­‐fænomenet, men dog tog Rikke 18 et par dage på knæ og efter utallige blå mærker på disse, er hun nu på toppen igen. Blåt vand, grå himmel og fugt i skyerne. Det var det vejr vi blev mødt af på vores 8-­‐12vagt i morges. Tåge og ingen vind førte os ingen steder, og vi lå med en minimums hastighed på 0,6 knob ud for Fare Island, længe! Vinden vendte, og vi skød videre gennem oceanet. De elever der har tilmeldt sig det udvidede Differantieret Navigations-­‐kursus fik knoklet videre på næste times afleveringsopgave, med udførlige distancer og positioner. Vi nød vores hver-­‐tredje-­‐dags-­‐bad og gik på vagt igen klokken 20-­‐24, hvor vores kvartermester Simon(1) linede os op i grupper og rækker, og gjorde os klogere på de 22 knob og stik vi skal kunne til henholdsvis midtvejs-­‐ og den endelige eksamen. (midtvejseksamenerne ligger for resten på vores tur mellem Helsingør og Århus!) Han belærte os også om vejrforhold; såsom varm-­‐ og koldfronter og høj-­‐ og lavtryk rundt omkring på kloden. Natten blev overdraget til 2. skifte og vi siger godnat. Tirsdag d. 4 juni Dagen for bakstørnsoptælling! Siden vores afgang fra Holmen, givetvis allerede inden afgang, har kopper og skeer og skåle og andet service skiftet ’baks-­‐bænke’; nogle har fundet hjem igen, mens andre har måttet lade livet pga. fumlende fingre eller for stor ivrighed bag vaskebørsten. Derfor blev det i sidste uge vedtaget at der en gang ugentligt, altså tirsdag, bliver linet op i grejer og remedier i hver af de seks bakker, og hermed optalt hvilke mangler og eventuelle fejludvekslinger, der måtte være opstået i ugens løb. Det var lidt om aftenens program. Vi har i løbet af dagen bevæget os tættere på Færøerne, og i de tidlige morgentimer under 3. skiftes vagt, var de første linjer at skue i horisonten. Vi har lært i Navigation, at den linje som de såkaldte ’landkrabber’ kalder for horisonten, til søs/i virkeligheden hedder kimmingslinjen. Altså den linje der skiller himmel fra hav! Horisonten er en mere imaginær linje der ligger ud fra ens synsfelt, og hvis man ønsker denne til at være hvor kimmingslinjen har indtaget position, vil dette betyde at man skal helt ned og stå med øjnene halvt under vandt! I dagens løb har vi sejlet for motor og har på vejen, ind til den mindre bugt vi ligger for anker i nu, gjort nogle stop, hvor fiskelinerne blev halet først frem og dernæst tilbage. Og det endte da også med nogle ganske fine torskepaneringer hele vejen rundt. Landskabet er fuldt af bakker og rygninger med mosgrønt græs ned til vandet og en mere klippet og brunligstruktur på toppen. Der er små og bredere kløfter efter smeltevand, og enkelte steder kan man se sne på de højeste tinder. Her fra skibets hyggelige krog – med ryggen mod officerstoilettet – kan man se en mindre gruppe mennesker med to hunde vandre i zig-­‐zag op op op. Her er utroligt fredfyldt, og hvis generatoren gik ud for en kort stund, er jeg sikker på at man rigtigt ville kunne føle det. Luften er så ren og frisk af græs og hav. Lidt fugtig, som giver én ro. Aftenen sluttede med chokoladekage fra vores søde kokkeelev Ida, som en del af hendes valgløfte da hun blev valgt som repræsentant til sikkerhedsrådsudvalget. Onsdag d. 5 Juni Vi vågnede til tåge så tyk som pladevat. Kun ledt af Kompas og GPS, skar vi igennem det ugennemsigtige terræn med kurs imod Vores destination: Torshavn, og ventede landlov. Da vi nåede frem midt på formiddagen, brød solen endelig igennem disen, og efterlod et klart og solskinsfuldt havneanlæg, eller som de lokale formulerede det: ” Georg Stage kommer altid med vejret”. Kun få timer tidligere havde vi ombord fået undervisning i brugen af trodser ved tillægning, og nu skulle den endelige prøve så stå… Solen stod højt på himmelen, og bagte ned med nogen og 20 C*, da vi omsider, fuldt uniformerede betrådte den færøske klippegrund. Sortklædte elever med kvasthuer, invaderede hurtigt byen, for at se dennes seværdigheder an: Ved kajen den gamle bydel, urørt siden 1750, på havnen det gamle fyr, i bymidten den færøske skov, med sine kun 3 meter høje træer, og ved den kongelige obelisk på byhøjen, den smukke udsigt over den færøske hovedby, og dens omkringliggende bjergtinder, tinder der blot tikkede om at blive besteget, og plantede en vild tanke i enkelte elever, en tanke om at bestige de majestætiske bjerge, en tanke der ikke forlod dem, selv da de sent på aftenen vente tilbage til skibet og deres dejlige køjer. Torsdag d. 6 Juni Skibet vågnede tidligt på morgenen, som altid. Alle var klar over, at dagen i dag bød på muligheden for at se de dele af Torshavn, som onsdagen (grundlovsdag) ikke havde tilbudt dem, ligesom de også alle var bevidste om, at der før landloven først ventede et dæk der skulle skrubbes, og en bustur ud i det færøske landskab. Busturen var dog ikke til at klage over, og førte højt op i de færøske fjelde, med vilde klippe formationer, klare bjergkilder, og brægende får. På trods af det betagende naturlandskab, og de mange kulturelle tilbud, som Torshavn havde at byde på, var der mange der valgte at flade ud i den lokale svømmehals klorbassiner, en ren luksus sammenlignet med skibet vante badeordning (3 minutters bad hver 3. dag). Nogle investerede deres penge i flotte, varme færøske striksweatre, mens andre stiftede bekendtskab med Færøernes rasende høje restaurant priser. For enkelte havde den lange bustur dog ikke været nok til at mætte deres tørst for eventyr, og gårdsdagens besættende tanke sad stadig fast i deres bevidsthed. Således besluttede to heroiske eventyrer fra 2. Bakke sig for (Nr 4 og nr 10), med den danske fane i hånden, at drage af sted for at bestige det nærmest liggende bjerg. En lang og farefuld færd, der ledte dem igennem byen, forbi kirken, hvor statuen af vikingen Sigmundôr, der gjorde færingerne kristne ved sværdet, stod vagt, over floder og bække, marker og hegn, 365 meter op af stejle klippevægge, indtil de til sidst kunne plante Dannebrog på toppen af bjerget, og erklære det færøske land for generobret, inden de efterfølgende gjorde hele den lange vej tilbage til skibet, med deres hjerterfyldt af sejrens rus. Fredag d 7/6-­‐13 I dag er det igen en dejlig dag, hvor vi vågnede op til høj solskin. Efter morgenmaden gjorde vi rent som vi plejer, denne gang på dæk hvilket vi er blevet ret gode og effektive til. I starten tog det os en halvanden times tid og nu kan vi gøre det på ikke mere end 30 min. Efter rengøringen fik vi besøg af en børnehave som fik en rundvisning på skibet, men pædagogerne måtte oversætte for os for de lærer først det danske sprog i tredje klasse. Børnene havde blå huer med refleks-­‐orange-­‐
farvet kvast, ligesom de klassiske refleksveste, for at holde samling på tropperne. Disse syntes vores kvartermestre så ganske smart ud, så de strøg af sted mod NordikBank, som uddekte disse, og anskaffede en sådan til alle blandt officererne; huerne bliver nu flittigt brugt på dækJ Lige inden middags skafningen fik vi besøg af en redningsbåd som har 2 *900 hestekrafter, den accelererede meget hurtigt og kunne både dreje 360 grader rundt om sig selv på stedet og sejle sidelæns. Det så mega godt ud og jeg tror alle var meget enige i at det var et rigtig godt legetøj til store drenge. Efter den fine demonstration spiste vi, og så gik turen sydpå. Imens nogle gik under dækket til undervisning, nød andre den fantastiske udsigt af naturens mange sider. For ordentligt at vide hvor flot det er, skal man næsten se det med ens egne øjne. Den flotte himmel hvor skyerne pludselig vælter ind over på få minutter, tågen, sol op-­‐ og nedgang med den orange, røde og næsten guldfarvede himmel, bjergene og klipperne; der er næsten alt sammen ubeskriveligt smukt. Til aften havde vi hele 4 timers fri som vi kunne bruge lige som vi havde lyst til, så der var masser af tid til både alvor og leg. Nogle brugte aftenen på lektier og afleveringer. Andre spillede kort, bagammon, bezzer vizzer og andre sjove spil. Nogle læste frilæsnings bøger og en stor flok var ude i vores ro joller og sejlede for smakheme sejl. Sent om aftenen begyndte det at dryppe lidt, hvilket resulterede i at Aksel fandt en meget opfind som måde at ryge sin pibe på, hvilket underholdte en del af os andre. Alt i alt endnu en dejlig dag her på Georg Stage, men tænk at vi kun har 60% af togtet tilbage, det er lidt svært at tro men ja, når man hygger sig og har det godt så flyver tiden jo altid fra os, hvilket jo udelukkende er et godt tegn J Men nu vil vi alle i vores dejlige køjer. Godnat Lørdag d. 8/6 – 13 Dagen i dag startede ud med rengøring for 1. og 2. skifte, mens 3. skifte fik fornøjelsen af at have fartøjsteneste i motorjollen og den ene rojolle. Vores færøske elev Johan Petur fik lov at tilbringe natten hjemme ved familien i nat, 2. skifte sejlede derfor ind og hentede ham i morges. Dagen fortsatte med undervisning og ankrevagter. Til aftenskafning var det endelig blevet tid til at spise den ko, der har hængt i masten siden vi forlod DK. Den Røde Farrari (vores elskede grill) blev stillet frem på dækket, og en lækker duft af sommer bredte sig hurtigt over hele skibet. Vores kok Carsten og de dygtige kokkeelever formåede at tilberede koen rigtig lækkert med en masse god salat til. Ikke nok med det var der også sodavand samt en masse lækkert is med chokoladesovs og vafler til dessert – mums! Med maverne godt fulde brugte nogle aftenen på at sejle ud i de flotte omgivelser og øve sig på at sejle jollen med smakesejl og motorjollen. Andre brugte aftenen på lektier, afslapning og hygge samt fiskning (uden held). Et par stykker af os fandt vores indre legebarn frem og legede gemmeleg med Alfred (den lokale dreng vi har med i nogle dage). Tiden flyver af sted når man har det godt og klokken er nu ved at nærme sig køjemønstring (kl. 22). I morgen regner vi med at sejle mere sydpå, men det må vind og vejr vise. Godnat og sov godt til alle jer derhjemme J Søndag den 9. Juni 2013 Så blev det tid til at forlade Vestmanna, for at sætte kurs mod vores næste destination; Sydoya. Dagen startede selvfølgelig ud, som så mange andre, med lidt fartøjstjeneste, og en masse rengøring, men da morgenens dont så var overstået, var det tid til at lette anker. Vi satte da kursen mod Sandoya, og vi nød at få lidt bevægelse i skibet efter at det har været så roligt, godt og vindstille vejr. Og det var kun to som blev søsyge, så det går meget fremad på når vi ser den side af sagen J efter dagens første undervisnings timer kom vi frem til hestur som er en virkelig flot ø med masser af grotter og en masse fisk som vi hev op i stimevis. Senere havde vi overstyrmanden helle som undervisser i arbejdsmiljø hvor vi snakkede meget om vores psykiske arbejdsmiljø, overordnet set går det rigtig godt, vi er alle sammen begyndt at blive rigtig gode venner og lære hvor hinandens grænser er og at respektere dem. Vi fik også snakket om alle de små gnidninger som der jo altid vil opstå når vi bor så tæt op ad hinanden på så lidt plads, og det var nu også meget rart. Senere på aftenen ankom vi Sandoy hvor vi satte motor jollen i vandet for at fiske, men denne gang var der desværre for meget strøm til at vi kunne få en eneste gevinst der ud over blev der fundet alt vasketøjet frem for vi har fået en gratis tøjvask, Jubbie :-­‐D det er bare lækkert og vi glæder os alle til at have rent tøj igen. Med venlig hilsen 2. bakke. Dagbog, uge 7 Nordsøen fra Frederikshavn til Lerwick, 27/5-­‐13 Fra Frederikshavn indtil vi sejler fra Shetlandsøerne har første skifte (2. Bakke og os) 4-­‐8-­‐vagten. Det vil sige, at vi bliver vækket kl. 4 og skal være på vagt på dækket til kl. 8 om morgenen. Herefter har vi fri til kl. 10, hvor undervisningen starter. Kl. 15 overtager vi igen vagten fra tredje skifte, og den har vi så til vi går til køjs kl. 20. Vi har en 5-­‐timers vagt i dagtimerne fordi det skal passe med varigheden af vores lektioner. De forskellige vagter indeholder forskellige pligter. På 4-­‐8-­‐vagten skal man om morgnen fx gøre rent om læ, gøre rent på dæk og rigge HU-­‐telte til. Og selvfølgelig være musestille imens! HU står for Håndværksmæssig Uddannelse, som er et fag, vi har på alle dagvagter. Nogle elever er fysiske vagter (udkig, rorgænger osv.), andre har undervisning i Praktisk Sømandsskab med Helle, og de sidste har HU, hvor man øver sin snilde i at arbejde med metal. Inden togtet er slut skal de forskellige hold i hver fremstille en pedal-­‐øl-­‐oplukker (jaja, kan I se det for jer?) og en mobil fiskerygeovn. Nogle syntes det er sjovt, mens resten ikke er lige begejstret, men heldigvis har vi været på file-­‐kursus hos File-­‐Kaj, så derfra har vi masser af teknikker og citater til at holde humøret højt. I dag går halvdelen af eleverne går rundt som zombier ovenpå weekendens strabadser. Nordsøen kan være tung at danse med, når man er helt grøn til søs (.. og lynhurtigt bliver det i hovedet!). Selv et par af de mest erfarne elever, der har sejlet meget før Georg Stage, måtte ofre lidt til Neptuns dyb i løbet af søndag og natten til mandag. Nu er det mandag, solen skinner og alting ser lidt mere roligt ud. Rundt omkring på kistebænkene og på dækket ligger stadig blege, afkræftede undskyldninger for elever, men langt de fleste er ovenpå igen og humøret vender også langsomt tilbage. Helle hælder ”zombie-­‐vand” på de, der er allermest hvide i hovederne, så farven er lige så stille ved at vende tilbage. Vi ved ikke helt, hvad der er for noget, men det smager fælt og virker, og så er alt vel, som det skal være. Men bare fordi halvdelen af eleverne er syge, holder skibet jo ikke op med at sejle af den grund. Og faktisk er søsyge slet ikke en sygdom, det er bare en tilstand. Det har besætningen været rigtig flinke til at fortælle os, når vi har været allermest ynkeligt og har følt, at det nærmere var spring-­‐
skødet til mesanen, der holdt os oppe, frem for os, der var ved at hale sejlet ud. Søvagterne kører altså som planlagt, og vi vænner os lige så stille til skibets bevægelser, den anderledes døgnrytme og at huske at holde fast, så vi ikke skvatter på dækket. Der kommer mere i morgen – nu er vi fuldstændigt færdige og ser frem til at gå til køjs lige om et øjeblik. Det er én af de gode ting ved 04-­‐08-­‐vagten – vi må gå i seng kl. 20 og kan sove helt til kl. 4, hvor solen står op. Godnat fra en træt 1. bakke! P.S. Vi har været i bad! Juhu! På grund af vores udskældte kvartermester blev vi sprunget over, så det var fem dage siden sidst. Der er ikke noget som to minutter under en svømmehalsbruser, der kan løfte humøret! Stadig på vej fra Frederikshavn til Lerwick, 28/5-­‐13 I morges blev vi hviskende purret af 3. skifte, der med slet skjult glæde kunne fortælle, at vi havde fået gæster. Ude ved bovsprydet svømmede fire glade delfiner. Vi var hurtigt i tøjet, og den var god nok. I det spæde morgenlys, og med 13 boreplatforme som sælsomme påmindelser om, at vi slet ikke er så langt væk fra civilisation, som vi lige tror, dansede delfinerne for os. De førte an i tre timer med hop, spring og lege, og når havregrøden næsten er færdig, og solen står op, som den plejer, kan man ikke andet end at blive glad. Delfinerne synes åbenbart det er fantastisk sjovt at svømme i bovbølgen på et skib. De sprang, svømmede foran, stoppede op og ventede på os, drejede rundt om hinanden og syntes i det hele taget at have fuldstædigt styr på, hvad der foregik. Det var enormt fascinerende at følge med i, og selvom kvartermestrene har drillet os hele dagen med at klappe i hænderne og udbyde: ”Neeej! Dællefiiiiier!” med deres allerbedste, improviserede småpige-­‐stemmer, har det været en stor oplevelse for mange af os. Derefter gik vinden ovre i sydøst, så vi braste til styrbord halse og for af sted med 7 knob direkte mod Shetlandsøerne med den opgående sol i ryggen. Op af dagen gik vinden lidt mere sydover og vi sejlede for første gang på togtet med vinden ret agter, stadig med god fart ramte vi om aftenen ind i et overvældende naturfænomen. Som et sjovt sammenfald blev vi på blot er øjeblik var pludselig indhyllet ind i en tæt tåge i det øjeblik vi krydsede Greenwich meridianen og kom over på den vestlige halvkugle. Vi kunne knap se en skibslænge foran os og, især udkiggen var rund på gulvet. Da tågen var tykkest kunne han ikke engang få øjenkontakt med styrmanden (som han skal råbe sine observationer til) på den anden ende af skibet. Det blev ved i en times tid, en kold men eventyrlig oplevelse. Nu vil vi slutte, der er snart vagtafløsning og vi skal sove. For anker ud for Gulberwick, 29/5-­‐13. För att ge er en riktig inblick i hur livet är i 1bakke har vi beslutat att dagens inlägg ska få bli av mig Matilda och på svenska. Vid det här laget är de flesta ombord så pass vana till att lyssna på svenska och vi som svenskar har blivit bättre och bättre på att anpassa vårt språk så språkbarriären har blivit mycket mindre än den var när resan startade. Detta betyder dock inte att den inte finns där och inte ställer till det för oss lite nu och då. Ett mycket fin exempel på detta var här om dagen när jag skulle avlösa August vid rodret och bad om en kurs, varpå han ser konstigt på mig, jag upprepar min önskan om en kurs och får då en kyss på kinden för det var det han trodde att jag sade. Så till dagen idag som för vår del började kl 04:00 med vagt. På ena sidan om fartyget kunde vi se Shettlandsöarna och på andra sidan kom strax en magnifik soluppgång. Detta gjorde morgonens städning och däcksskrubbning mycket mycket trevligare. Efter städning fick vi lära oss om hur ankaret fungerar då vi under vår vagt skulle ankra i en vik här på Shettland. Dagen fortsatte efter frukost (danska morgenmad) med att vår bakke fick sova en timme till innan dagens undervisning drog igång. Tänk vad ett gäng ungdomar kan glädja sig åt att få sova. Dagen fortsatte med en första hjälpen lektion vilket kan vara väldigt roligt (roligt=sjovt detta innebär att folk ombord aldrig riktigt vet vad jag menar då jag växlar mellan de olika betydelserna i takt med att jag lär mig mer danska) om man leker med hjärt-­‐ och lungräddningsdockornas ansikten. Vårt skifte är för övrigt väldigt duktiga på att göra de små tingen i vardagen mycket mycket roligare, exempelvis sjöngs det Grease när vi skulle packa samman kojerna i morse. Efter det som vi i Sverige skulle kalla lunch (danska frukost) hade vi skibsteknik, just nu känns det väldigt långt bort att vi ska kunna alla de fartygsdelarna och jag tror att de flesta tillbringade större delen av lektionen med att tråna efter värmen och solskenet på däck. Trotts att vi legat för ankar hela dagen skulle vi ändå ha vakt från tre till åtta vilket när vi ligger för ankar innebär att vi haft två på fysisk vakt (utkik och radiovakt) medan resten antingen haft praktiskt sjömanskap med Helle på däck eller HU (Håndværksmessig Uddannelse) med Simon. Vi som trodde att vi hade lämnat kryssfilning på Holmen insåg rätt fort att den följt med oss ut i form av HU kursen. Nu efter middagen (aftensmad) njuter vi av kvällssolen på däck, gör läxor, syr i segelduk, läser en bok eller njuter av varandras sällskap. Lerwick d. 30/5-­‐13 Efter morgenskafning lettede vi anker og sejlede de sidste få sømil til Lerwick i ægte skotsk tåge. De elever, der har meldt sig til differentieret navigation, havde undervisning, så det var ”resten”, der lagde til og fortøjede. Lerwick er en flot by fra havnesiden – grå, massive stenbygninger med mærkværdige spir og tårne og navne som ”Anderson’s Department Store” og ”John Leask and Son” med store bogstaver over udstillingsvinduerne. Byen er som taget ud af en britisk detektivserie på TV2 Charlie, så vi glæder os til at komme på landlov, så vi kan udforske den i morgen. I dag har første skifte nemlig vagt ombord, så mens andet og tredje skifte er draget på opdagelse, har vi haft HU, vasket skibet i oxalsyre og vedligeholdt til den helt store guldmedalje. Det var været skønt kun at være et enkelt skifte ombord, og vi har hygget os med kvartermestrene, chokoladekiks og en lille dykketur efter sugeslangen til nødbrandpumpen, der under et tjek pludselig blev levende og flygtede over bord. På mange måder er det slet ikke så skidt at have vagt ombord. Der er plads, tid og ro, og Carsten, vores kok-­‐hovmester, forkæler altid det tilbageblivende skifte med lidt ekstra god mad. I dag var der fx æg og bacon til morgenmad og rødgrød med fløde til dessert efter aftensmad. Her til aften har nogen set film på projektor på forbanjen, mens andre har hygget med afleveringen i differentieret navigation. Nu kommer de andre tilbage fra landlov, så vi skal høre lidt om byen og ha’ nogle gode fifs til i morgen, inden vi skal til køjs. Lerwick, d. 31/5-­‐13 Så har det været vores tur til at ha’ landlov, og sikke en dag. Det er svært at forklare, præcis hvad vi har lavet, fordi vi ikke har fulgtes ad, men her er et par udpluk. Rasmus, Axel, Rikke og jeg, Stine, gik en dejlig tur langs kysten med klipper, måger og solskin og nød fraværet af generatorstøjen, der altid brummer ombord. Der var både tid til at daske rundt med hænderne i lommerne og til at smide sten i vandet. Herefter fandt vi et supermarked og købte åndssvage mængder af mad, som vi tog med ud på nogle klipper. Her holdt vi oste-­‐fredag (fire forskellige cheddar, en gorgonzola og en peccorino med brød, laks, tomater, vindruer og rødvin) og kiggede på solbadende sæler den halve eftermiddag. Jeg, Carl Luis, fik lavet mine lektier (den flittige elev) og var på udflugt med mor Helle og far Joacim til den Shetlandske uldfabrik Jamieson’s, der laver uld og striktrøjer i berømt kvalitet. En flot tur hvor han fik set landskabet og nogle af småbyerne. Fabrikken har til huse midt mellem fårefolde for enden af en vestlig tange, og er en forfalden industribygning med gamle, men velholdte, maskiner fra 80’erne. Her kan man gå rundt som man vil blandt de kørende tandhjul og arbejdende shetlændere, desværre bliver de ikke så høje på disse øer, så kun deres grimmeste trøje passede. Om aftenen var Matilda, Axel, August, Frederik, Carl Luis og Siv fra 5. bakke ude og spise på en indisk restaurant. Det var et hyggeligt sted med god mad, taget i betragtning at øerne ikke selv kan producere andet end får og græstørv. Og selvfølgelig ville Axel have ”hottest on the menu”, en dybrød kyllingret det gjorde ham (og os andre der var dumme nok til at smage) røde i hovedet og varme i munden. Aftenen blev for de flestes vedkommende afsluttet på byens eneste værtshus med poolbord, hvor vi lige nåede et par spil og en øl, inden vi skulle være tilbage kl. 22. Det har været en dejlig, lang dag, så nu er vi trætte og vil gå til køjs. Fra Lerwick til Færøerne, 1/6-­‐13 Vi er i søen igen. Efter afgang fra Lerwick havde vi en meget autentisk brandøvelse med tre tilskadekomne elever, der var blevet sminket og instrueret af Herle, vores førstehjælpsinstruktør fra Røde Kors, der har været med siden Frederikshavn. August blev forskrækket af alarmhornet og faldt ned fra riggen, Stine blev ligeledes forskrækket og faldt ned af en lejder (trappe på skibsk), og Chanel, der faktisk var grunden til at det hele startede, åbnede døren til malerrummet, hvor nogle af kemikalierne så eksploderede ud i hovedet på hende. Alle blev reddet på bedste vis og lever videre i bedste velgående. Ellers er der vidst ikke så meget at fortælle. Vagten er drejet, så vi nu er på vagt fra 8-­‐12 og fra 20-­‐
24. Vi havde ikke sejlet i mere end et par timer, før vinden lagde sig fuldstændigt. Vi var ellers blevet lovet vind fra sydøst, altså lige netop den vej, vi skulle, men den lod vente på sig. I stedet har vi det meste af dagen bare ligget stille i det kæmpestore dønninger, der kommer rullende fra Nordatlanten. Der var dog tid til en MOB-­‐rulle, hvor vores mand-­‐over-­‐bord-­‐båd blev sat i vandet. Det kom der en masse flotte billeder ud af. Da vi gik på vagt kl. 20 var det blæst op, dog stadig fra vest, og vi sneglede os af sted for bidevind mod en sydsydvest. Altså at vi sejlede med vinden ind skråt forfra og med kurs mod Irland. Selvom vinden var svag besluttede styrmanden at vi skulle stavvende (altså at man vender 90 grader på tværs af vindretningen). Vi fik med god timing lige akkurat presset skibet igennem og vi stødte nu mod nordvest for 3 knob. Stavvendinger har vi jo øvet tusind gange i Isefjorden, så selvom vindforholdende var dårlige, synes vi i hvert fald selv, at det gik rigtig godt. Vi har ikke så meget mere at sige. Fritiden går med at lave lektier, skrive breve og dagbog, sove lidt i hjørnerne og ellers hygge så meget som overhovedet muligt. Det er vidst heller ikke nogen hemmelighed, at der bliver spist en hel del slik ombord. I forvejen havde folk provianteret rigeligt i Frederikshavn, men for at det ikke skal være løgn har kabyssen en lille slopkiosk, der sælger kæmpe poser matadormix, chokolade og tyrkisk peber til toldfrie priser. Fra Lerwick til Færøerne, 2/6-­‐13 En hel dag i søen, og vi kan stadig se Shetland, når vi kigger skråt agterud i styrbord side… men sådan er det vel indimellem. Den sydlige vind som vejrudsigten havde lovet kom aldrig, og vi gik i stedet op langs øernes vestkyst. Det går langsomt, og vi er kun kommet få sømil vest siden i går – men det går fremad! På vagt øver vi os på knob til midtvejsprøverne, gør rent og fortæller røverhistorier. I Praktisk Sømandsskab har vi nu lært at øjesplejse, kortsplejse, bændsle, sy tacklinger og at udtynde og klæde vores splejsninger. Senere skal vi både splejse i wire og i trosse, men indtil videre er der for de fleste udfordringer nok i det almindelige, treslåede tovværk. Røverhistorierne kommer mest fra Simon, vores kvartermester, som er ”en rigtig sømand” J Han har både guldring i øret, fuldskæg og store underarme, og han kan fortælle historier, så hele 1. skifte tier stille og lytter med. Her til aften har han vist os en masse billeder fra da han selv var elev, fra da han besøgte Georg Stage 1 i USA og fra hans tid på den store, norske fuldrigger Statsraad Lemkuhl (sådan tror vi i hvert fald, at det staves). Nu er dagen ved at være slut, og vi vil overdrage dagbogen til 2. bakke. Kærlige hilsner fra 1. bakke, Mogens, Axel, August, Thea, Emma, Frederik, Rasmus, Poul, Matilda, Carl Luis og Stine Dagbog, togt uge 6 Som rosinen i pølseenden vil 6. Bakke nu fortælle vores dagbogslæsere om den hidtil mest spændende uge i George Stages historie. Mandag d. 20-­‐05-­‐13 -­‐ Vinkedag 2.0 Gilleleje har forstand på gode landlovsfaciliteter. Der blev handlet skabsproviant til samtlige numre i 1. og 2. skifte, mens vi i 3. skifte blev og gjorde rent. Da skibet skinnede igen efter den forrige dags besøg, blev gangvejen atter åbnet for Gillelejes befolkning, som vi må sige, har en god smag for attraktioner. Over gangvejen passerede 661 Gillelejere mellem kl 0900 og 1100. Antallet af spørgsmål omkring vores sovefaciliteter var tilsvarende. Efter middagen blev trosserne smidt og de 661 besøgende havde alle inviteret deres venner og familie til at medvirke i endnu en brillerende vinkende afsked 2.0. Denne gang med en afskedssalut af et overvintret kanonslag. Vores opmærksomhed blev hurtigt trukket fra de skønne piger på Gilleleje-­‐havn til den tidligt igangværende brandrulle, der foretages efter hvert havnebesøg fremover. Ellers foregik dagen mod vinden, for motor, til ærgelse for alle ombord. Samtidig var glæden stor, da vi for første gang i togtet var så langt fra land, at det var ude af syne. Den første nattevagt til søs blev meget stille, da der hverken var sejl eller andet end Anholdt vindmøllepark at se. Tirsdag d. 21-­‐05-­‐13 – To mænd og en cykel Formiddagen forløb med ankomst til Frederikshavn flådestation med en knapt så brillerende modtagelse, som vi ellers havde vænnet os til. To mænd og én cykel fra naboliggeren, Skoleskibet Danmark, tog pænt i mod os og vores trosser. Aftenen forløb raskt med volleyball på flådestationens sportsbane for både besætning og elever, det var skægt at være sammen i andre omgivelser. Vi er begyndt at kende hinanden utroligt godt, på godt og ondt. Vi føler os mere og mere hjemme på banjerne, hvilket til tider resulterer i små diskussioner. Onsdag d. 22-­‐05-­‐13 – Skum-­‐intro m.m. Mens 1., 2. og 3. bakke havde eksamen i tegningslæsning ombord på skibet, smuttede 4., 5. og den fedeste bakke på brandskole lidt nord for den store havneby. I det triste regnvejr var vi til at starte med positive over at skulle sidde inde og høre om brandteori. Vi skulle dog hurtigt ud og lege med ild og regnen røg ud af fokus, da vi blev iført orange teletubbie-­‐dragter og så den dødbringende og farlige ILD! Efter den sidste tændstik var strøget var vi alle sorte af sod og glædede os til et bad. Vi blev positivt overraskede af brandskolens badefaciliteter, da deres tryk varede uendeligt. Da vi kom tilbage til skibet regnede det stadig, og vi fik lov til at nyde landloven i vores smukke orange regntøjssæt. Derved blev orange det nye sort i Frederikshavn. Der blev købt fiskestænger og andet grej, før fælles aftenskafning på restaurant 2-­‐takts -­‐ efter hovmesterens anbefaling. Aftenen slutter dramatisk med et 112 opkald, da vi ser en lettere påvirket dame falde om foran det lokale bodega. Torsdag d. 23-­‐05-­‐13 – Eksamensdag Lige fra morgenstunden fik vi overstået den første eksamen på Georg Stage, nemlig tegningslæsning. Efter en veloverstået skriftlig eksamen fyldt med tegneri og andet sjov, tog vi over og besøgte det famøse orlogsskib/dræbermaskinen Absalon. Det skal siges at der er forskel på forhold ombord på forskellige skibe (de har mere end tre tryk i badet). Desuden fik vi lov til at låne deres vaskerum og der blev fyret vasketøj gennem de centrifugerende maskiner, mens der ombord på Georg blev udført vedligeholdelse af de flittige elever. Det første af to nye medlemmer der skulle med inden afgang ankom, blev saltet og hængt op i fortoppen, hvor fra vi kan glæde os til saltede bøffer. Aftenen forløb igen med volleyball og humøret var højt, selv ved den ellers langsommelige landgangsvagt. Fredag d. 24-­‐05.-­‐13 Shetland here we come! Vi lagde ud med et besøg ombord på vores kollegaskib, Skoleskibet Danmark. Besøget gjorde det klart for mange af os, hvor forskellige to ellers umiddelbart ens skibe kan være. Forholdet mellem Georg Stage og Skoleskibet Danmark er som forholdet mellem danskere og svenskere. Lige op over afgang fik vi vores sidste passager – vores 1.hjælpsdame – samt en hel del proviant (der primært bestod af slik til den nyåbnede slob-­‐kiosk) ombord. Så smed vi trosserne og vores tur over Nordsøen begyndte for real. Vi var dog ikke nået langt fra havnen før bjærgningsalarmen lød og vi skulle afprøve bjærgningsproceduren i vores nye flotte redningsdragter. Luksus. Lørdag d. 24-­‐05-­‐13 Rendestensbesøg 1.0 Der var undervisning i førstehjælp med den nyankommende underviser i førstehjælp. En standhaftig dame, der kunne stå med en tuds i den ene hånd og en pøs1 i den anden. Undervisning og søsyge er en hård og sej kombination. En god oplevelse at få Georg på Nordsøen for de fleste, men der blev dog bestilt et voksende antal billetter til rendestenen. Søndag d. 25-­‐05-­‐13 Rendestensbesøg 2.0 Der var purring2 for 3. skifte kl. 0000 – den sædvanlige nattevagt skulle til at begynde. Troede vi. I stedet står vi op til den hidtil vildeste forestilling med 2/3 af 3. skifte på knæ i rendestenen. Det kan vist godt påstås, at Georg Stage opholdet blev kraftigt revurderet lige i det øjeblik. Vi havde dog seks stærke, der klatrede til tops og bjærgede sejl og fik delt nattens varme grød ud oppe fra brammen. Heldigvis overlevede vi jo alle nattevagten med lidt stiv kuling og kom til køjs igen – med eller uden pøs. Næste morgen havde vi det ikke bedre. De søsyge sad side om side og kunne holde om hinanden mens de ofrede deres egen føde til havguden Neptun, som fuglen der fodrer sine unger. Der var ikke meget optimisme at spore på denne dag, lidt syd for Norges kyster. Det bedste var at alle sad i samme båd. Det skal dog tilføjes at vi er kommet ud på den anden side stærkere end nogensinde, men savner stadig vores mødre. 1. Spand på skibsk. 2. Vækning på skibsk Slut Dagbog, uge 5 Mandag d. 13 Det var nogle forventningsfulde, glade elever der mødte tilbage på skibet den 13. Maj. Med forårskriller i maven efter vores sidste orlov i København, stod vi nu ansigt til ansigt med de sidste dage på holmen og starten på det rigtige togt. Det var ugen vi alle havde ventet på, der skulle til at begynde. Det betød selvfølgelig også at der skulle lægges den sidste hånd på vores fine skib. Til dette, fandt vi hurtigt ud af, mente besætningen, at vi skulle bruge et godt lag knofedt. For messingen, ja den skulle nemlig skinne. Det viste sig at være et mere omfattende projekt end vi ellers havde regnet med, og der blev lavet flere kreative lege og sange, for at gøre det lidt ensformige arbejde lidt mere spændende. Men pænt blev det. Endda så pænt at vi ikke kunne lade være med at sidde inde på kajen og beundre vores arbejde i pauserne. Hen mod eftermiddagen begyndte de tunge skyer at trække sig op rundt om holmen. Og de indeholdte til vores store skuffelse regn. Regnen betød nemlig at alt messingen mistede sin glans. Vi blev dog trøstet med løfter om at det ikke var helt spildt arbejde, da det ville være meget nemmere at pudse op næste gang. Skuffelsen kunne dog ikke helt skjules. Vi kom dog alle på helt andre tanker, da vi om aftenen blev inviteret på fint besøg på skuespillerskolen, hvor vi fik lov til at se forpremiere på deres eksamensprojekt. Det var enormt fedt at se deres fortolkning af Hamlet, og samtidigt få tankerne kastet langt væk fra hængekøjer, bølger, bakstørn og rengøring. Tirsdag d. 14 Det var en lidt anderledes dag der ventede på os da vi om morgenen, trætte krøb ud af køjerne 6:30. Det regnede lige så stille, og dagen bød på kultur, både på den ene og den anden kant. Vi fik først en rigtig fin gennemgang af hvordan det havde været at være sømand igennem tiden. Det fik lidt vores vilkår sat i perspektiv, da vi hørte om sønderknuste øre af kanonskud og dørke malede røde, for at skjule blodet under kampene. Det har virkelig været nogle seje mænd der dengang har taget livet til søs. Senere på dagen fik vi lov til at komme op og se Helles værk på mastekranen. At gå op igennem den gamle bygning og se alle de forskellige gamle håndværk, og det kæmpe stykke arbejde der har været i at restaurere bygningen, var enormt lærerigt. Samtidigt fik vi lov til at høre hvor besværligt alting var blevet, da de der skulle lave den, ikke havde fået lov til at vedligeholde den på sømandsmaner; med fri klatring og faldsikring men skulle gøre det med stillads. Alt i alt en dejlig dag, hvor tankerne dog mest kredsede om morgendagens afsked, spænding og forventning. Dog er der ingen rejse der kan begynde uden proviant, så den skulle der også lige være plads til at få ombord. Onsdag 15. Ikke et øje var der tørt da vi stod 63 elever med Håkon i spidsen og sang Shanti så lungerne var ved at sprænges. Solen skinnede, fuglene pippede, familier og venner var mødt op fra nær og fjern for at se os sejle af sted. Og af sted kom vi da også. Stolte stod vi og sang vores nylærte Shantier, der handler om hjemlængsel, kærester og druk, i det vi for første gang følte os som rigtige sømænd og kvinder på vej ud i verden. Også sejlsætningen gik som den skulle, til glæde for både os og tilskuerne på holmen, med den perfekte andel hektisk råben fra dækken, grin og nervøse smil. Endelig var vi af sted. Sejlene spillede flot i vinden og vi fik for første gang lov til at øve hvordan man braser bak, (altså standser skibet for sejl). Ellers var det spændingen over at vi skulle lære alle de nye rutiner og at alle de nye fag skulle til at begynde. Nu startede det for alvor, fysiske vagter, som at være udkig, Ordonans (stik-­‐i-­‐rend-­‐dreng), bjærgmærs (holder udkig efter mand over bord) og ikke mindst rorgængeren. (Og der var næppe nogen der kunne føle sig fri for at føle sig lidt som en pirat, når de for første gang stod med roret i hånden.) Vi var nogle nået trætte elever der så efter vores køjer den aften, men vi skulle bare vide…. Torsdag d. 16 Så meget nyt man hele tiden kan lære sig på havet. I dag var det første dag med sejl træning i Isefjorden, og det er noget man får ømme fingre af! En meget hektisk morgen, med masser af sejlsætning og tovtrækning. Alle blev vi en smule forvirret og forpustet, da vi prøvede at følge med i hvornår vi skulle gøre hvad. Så var det pludselig det ene tov, og så lige det næste sekund et andet. Men efter et forsøg eller to, så vi til vores lettelse at besætningen så tilfredse ud, og at skibet da også vendte. Da vidste vi, at vi havde fået gennemført vores første stavvening. Og det skulle bestemt ikke blive den sidste. Det var et meget træt skifte der brugte eftermiddagen på de første undervisningstimer til søs. Igen var det et glædeligt gensyn med vores køjer. Fredag 17. Fra morgenstunden blev vi introduceret til en alternativ workout for søfolk. At hive ankeret op. Det blev grebet an med høj sangstemme og entusiasme, i det vi begyndte at gå i spillet. Dog kom det som en overraskelse for de fleste hvor langt denne ankerkæde var, og at der skulle mere end en shanti til, for at få kæden op. Det skabte masser af grin og glade elever med sådan en lille frisk løbetur. Resten af dagen blev brugt til at lære en ny manøvre, at lære skibet endnu bedre at kende, og blive endnu bedre til at løbe efter de rette tovender på det rette tidspunkt. En disciplin der går bedre dag for dag. Lørdag 16. Lørdag bestod af alt godt fra havet, lidt blandede manøvre og undervisning. Vi var møre og trætte efter en lang dag. Dog fik vi lov til at nyde den smukke sol, under fartøjstjenesten. Der var der lidt håb om is i Hundested og bade ture der desværre ikke blev til andet end drømmerier. Nu var der jo heller ikke så langt til Gilleleje. Søndag 17. Gilleleje blev mødt af en flok glade sømænd, da vi ville påvise at et syngende skib er et glad skib. Og det kunne der i hvert fald ikke herse noget tvivl om. Vi blev mødt af glade lokale, som var begejstret for at byde os velkommen, så de havde bådet arrangere ro konkurrence, sightseeing, og besøg på det lokale fyr. Det var vidst med lidt stolthed i stemmen at vi kunne sige at de lokale fiskere kun vandt med en bådslængde, (og så var det jo for øvrigt også nogle helt andre både end hvad vi var vandt til.) Ellers gik eftermiddagen med åbent skib, og mon ikke der også blev tid til en enkelt øl på havnen. Tak for en dejlig uge 5 Bakke: Ronja, Kasper, Thor, Toke, Tomas, Trine, Siv, Rasmus, Jess, Christian, Ida. Kære søde dagbog, Uge 4 Det er 4. bakkes tur til at skrive dagbog, og vi har glædet os helt vildt. Vi er lidt bange for vi ikke kan hamle op med de forrige dagbøger, men vi gør vores bedste. Til jer der ikke ved det, så er der sat en præmie på højkant, for den bakke der laver den bedste dagbog. En klog mand sagde engang: ” Man bliver et produkt af sine oplevelser, derfor gælder det om at vælge de rigtige.” Og det synes vi er så rigtigt, derfor vil vi ikke fortælle slavisk hvad vi har lavet i denne uge, men fortælle små solstråle historier og andre sjove fortællinger, der måske kan skabe et lille billede af hvad vi går laver. Vi i 4. bakke var de første der fik æren af at besøge Diesel House. Vi sejlede som den eneste bakke med Mester i motorjollen, og fik derfor ikke ødelagt vores hænder af vabler, efter den lange tur i Københavns kanaler. Vi kunne derimod nyde udsigten og få en sludder for en sladder. Der var ingen kaj vi kunne lægge til, så det endte med vi lagde til langs en høj mur. Her valgte Mester at kravle op, eller i hvert fald forsøge, da båden sejlede væk under ham, og han hang og dinglede i sin fine uniform. Til stor underholdning for os elever. Vi var dog så behjælpelige, og lidt bedre til at kravle op, og kunne få Mester op i god og tør behold. Besøget på Diesel House var yderst lærerigt og fascinerende, da vi fik lov til at se den store B&W motor, der indtil 2003 var nødstrømsanlæg for København. Det er dog ikke hver dag vi får sådan lov til at tage på museum, nej vi har brugt de sidste 6 hverdage ovre på teknikskolen. Her har vi svejset med Bjarne, både gas og elektrode og så har vi brugt 4 lange, varme, kedsomme, hårde, arbejdsomme dage på at file og mejsle. På teknikskolen er der den legendariske ”filekaj/brandkaj” og Arne, der har lært os den store verden inden for stål og metal. Helt sikkert noget vi vil tænke tilbage på med stor glæde og entusiasme. På billedet nedenfor kan i se filekaj mellem Hanna og Frida. For ikke at uddybe file-­‐ og mejsleforløbet, vil vi derimod gå i dybden i maden. Maden er jo en stor del her på skibet. Når maden bliver sat på bordet, kan det ikke gå hurtigt nok. På ingen tid er alle over fadende, for at nuppe maden før sin nabo. Masser af mad skal der til, og hurtigt nok kan det ikke gå, for anden portion skal jo også nås før opvasken kalder. Og hvilken luksus er det ikke at kunne sætte sig til bords tre gange om dagen og spise et velforberedt måltid. Torsdag, 9. var en dag der skilte sig ud fra de andre. En af de dage, vi sent vil glemme. Her lavede vi nemlig redningsøvelser. Først sejlede vi væk fra vores faste plads og hen foran ubåden i søværnet, stedet hvor `stor vinkedag´ kommer til foregå. Så gik alarmen og alle skulle hen til deres post. På med overlevelsesdragten og derefter forskellige øvelser. Først ned i en flåde fra båden, en tørevakuering, derefter skulle vi to og to vende en flåde, hvis nu den f.eks. vender forkert i vandet når man udløser den. Senere skulle vi springe i vandet fra skibet og svømme sammen på stribe hen til en flåde. I flåderne kan der i to af dem ligge 25 personer og en anden 16. Det var sjovt at prøve først og fremmest at hoppe ud fra båden, men ikke mindst at få 25 mennesker i en knap så stor flåde til at få sin redningsvest af, pumpe bunden, tømme den for vand, tørrer den af osv. Og så sidde i flåden uden at vide hvor længe og få alle til at få det bedste ud af det hele. Derfor var det vigtigt der blev hygget. Og det gjorder der så sandelig også med folke-­‐ og sømandsviser, læst højt fra bøger der var smuglet ned i redningsdragter, tisset (ja det kan også lade sig gøre) røget og ikke mindst sovet. Den ene langsomme time tog den anden, og det endte med vi ca. sad der ude i 5 timer. Da vi langt om længe blev kaldt ind, ventede der et bad og en to retters menu. Suppe til forret og lam og kartofler til hovedret. Guf. Som I kan hører er dagene travle her på Georg Stage og det er ikke til diskussion. Trænge vilkår på toilettet og en hilsen under hele forløbet på kummen fra alle sider. Ned i lortetanken og forstå at den skal tømmes, såvel som tarmen. Køjerne vælter rundt klokken 22 og man er aldrig hurtig nok til at få den op… Piber som puster med røg rundt på dækket og messing som bliver pudset med sved og tårer. Men når landlov kommer, bliver der sparket øl i nakken og ultimativ råhygge. Sømandsviser på det lokale værtshus og dans på bordet. Holmens færge som elsker Georg Stages elever og de forstår stadig ikke at også vi skal betale for tur. Københavns gader som flyder i hænderne på ustyrlige og fortabte sømænd og damerne falder med glæde for de pæne uniformer. Vi har det godt og mønstre med et smil søndag aften og et kæmpe savn til hængekøjens bløde former og besætningens toner. Vi er her og havet er næsten uendeligt. Nu vil vi slutte af for denne gang, selvom vi kunne blive ved. Der er meget at fortælle fra vores lille og forunderlige verden her på Georg Stage. Men vi håber i har nydt dagbogen for denne gang. Vi glæder os til at se jer på stor vinkedag d. 15. Til sidst er der ikke mere tilbage end at sige ”Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar” Ha´ det nu rigtig godt landkrabber. De kærligste hilsner 4. bakke Sandy, Inu, Benjamin, Morten, Simon, Sara, Amalie, Lau, Nils, Rasmus og Hannah Kære dagbog, uge 3 Tredje uge er gået og vi er (endelig) blevet færdige med filing og svejsning for denne gang. Svejsekurset var udfordrende for nogle med alle de uhyggelige maskiner og den konstante angst for eksplosioner. Torsdag var en god dag. Vi roede til Diesel House, som er et museum med en masse maskiner og motorer. Det var hyggeligt at ro den lange vej gennem København. Vores bakke har fået ros for vores ro-­‐skills. Nogle af os fik dog nogle vabler på trods af store mængder sportstape som en uvidende Alexander lånte os (Vi gi’r en øl ved næste landlov). Fredag stod den på vedligeholdelse. Det var lige noget for os. Vi malede bl.a. den sorte kant i rendestenen og vi kan love jer for, at den blev lige. Det er jo også vigtigt, at der er pænt, når man er søsyg og skal ofre til Neptun. Vi hyggede os rigtig med at sidde i solen og male, mens andre rigtig tog fat og hjalp med alt muligt spændende. I denne weekend har vi haft landlov, dvs. at man kun skal komme tilbage til skibet kl. 22 til køjemønstring. Der var dog enkelte ting på programmet. Fredag fik vi landlov omkring aftenskafning. Man kunne vælge om man ville spise med eller ej. De fleste gik ud og spiste i små grupper, men vi endte næsten alle sammen på det lokale værtshus ”Høvlen”, hvor det bagerste rum var fyldt med de skønne Georg Stage elever, som alle havde en dejlig aften. Lørdag blev der holdt foredrag fra morgenstunden, om hvordan folk reagerer under kriser. Her fik vi også uddelt roller, som skulle spilles søndag morgen i en stor øvelse på HH ferries, der sejler mellem Helsingør-­‐Helsingborg. Der var bl.a. elever, der skulle gå i panik og nogle manglede deres lille hund, Fifi, på det brændende bildæk. Lørdag aften sluttede ligesom fredag, på Høvlen. Søndag, vi skulle rigtig tidligt op for at komme til Helsingør. Køjerne blev revet ned og bordene blev dårlig nok tørret af efter morgenskafning, før vi stod i Helsingør. Øvelsen gik strygende og det var sjovt at være med til. Desværre kan vi dog berette at lille Fifi ikke længere er i blandt os. Efter øvelsen blev nogle i Helsingør, mens andre drog hjem til skibet og fandt en dejlig plet på græsset og tog en velfortjent lur på tre timer. Det var også storvaskedag, så nogle brugte timer på at finde et vaskeri i store indviklede København. Dem der den aften blev og skaffede, hvilket kun var ni, spiste i fællesskab med besætningen (Simon 3 og kokken Carsten) og det må have været de søde elever der blev tilbage, for vi fik i hvert fald is. Vi melder alt vel fra Georg Stage, vi glæder os til at få vind i sejlene og rigtig smage på den salte havluft. Hilsen fra 3. Bakke. Michael, Rikke, Aputsiaq, Benjamin, Katrine, Johannes, Naja, Johan Petur, Sandra og Tobias. Kære dagbog, uge 2 22.-­‐28. april skrevet af 2. bakke I denne uge har vi været på teknikskolen hvor vi bla. havde paragraf 26 kursus en hel dag, hvor vi lærte at røg er giftigt. Vi er også blevet klart bedre til at ro, nu ligner det ikke længere en” voldtaget edderkop”, som vores kvartermester Simon udtrykkede sig. Ugen gik også med el-­‐lærer, file og svejse lektioner, hvor file Kaj gav os lækker kage, som vi derfor delte med det meste af skibet, dog blev resten af kagen glemt i skuffen, hvor den lå hele weekenden over. Onsdag morgen kom fru overstyrmand Helle med en glædelig nyhed om at vi måske skulle med i aftenshowet, det kom dog an på om der var vand nok. Nogle elever sejlede derfor ud for at tjekke det på vejen hen til diesel-­‐house. Hen på eftermiddagen fandt vi ud af at alt var som det skulle være, så af sted det gik. På turen hen til aftenshowet sejlede vi under Langebro og Knippelsbro. Det var en super spændende og unik oplevelse at være i fjernsynet. I løbet af ugen fik vi også vores uni-­‐fin-­‐former som vi skulle rejse hjem i torsdag eftermiddag, da vi fik orlov. De fleste af os tog hjem, men en lille håndfuld blev da de kom lang vejs fra. Der var masser af hygge og andre aktiviteter hen over weekenden. Søndag aften kl 22 mønstrede alle klar til en ny uge. Dagbog, uge 1 Holmen d. 16/4: Første dag ombord! Vi har haft så travlt, at vi ikke engang har nået at lære hinandens navne at kende… Til gengæld er vi sluppet for tåkrummende, selviscenesættende navnelege, og så går det vel lige op. Vi har fået informationer om informationer om informationer.. Så nu er vi snart møre og både glæder os til og frygter første nat i køjerne. Nårh ja, når vi engang er blevet færdige med at lave dem. De ligger i store kasser i tusind dele og ser frygtindgydende ud. Godnat og halløj! (Det siger man åbenbart til søs – det skal vi vidst også lige vænne os til!) Holmen d. 17/4: I går lærte vi, hvor svært det er at binde et rigtigt forkert dobbelthalvstik til sin hængekøje – og i nat lærte nogle af os, hvor vigtigt det er, at man hænger dem ordentligt op. Det er aldrig kedeligt – heller ikke om natten. I formiddags blev vi ”forklædt som sømænd” i det flotteste blå tøj, og siden har vi haft endnu flere informations-­‐lektioner, så vi snart ikke kan rumme mere.. Der bliver indimellem talt om ”ungdommen nu til dags”, der har vilde vaner, et forskruet forhold til sociale medier og lider under generelt moralsk forfald. Hører man til dem, der med en opgivende hovedrysten og foragt i stemmen taler om en sådan ungdom, skal man være velkommen ombord til en øjenåbner. Her har 63 elever siddet bøjet over sytøjet det halve af eftermiddagen og flittigt syet elevnummer-­‐mærker i hvert eneste (eneste) stykke tøj. I pauserne er der trængsel om pladserne i solen, hvor alle sidder eller står og lærer hinanden at kende. Rygerne sidder i rundkredse og stopper piber og der bliver drukket en hurtig kop kaffe, inden vi skal stå til baksmønstring igen. Baksmønstring er bare et af de mange nye ord, vi allerede er blevet præsenteret for. Fx: Hver bakke, som er halvdelen af et skiftehold, består af 10 mand. Bakken har en baksformand, der hver dag skal sørger for at dække bord til alle måltider. Baksformanden har hver uge to bakstørner, der sørger for at hente mad i kabyssen og tage opvasken. At spise hedder at skaffe, køjerne skal bindes fast til jackstaget med et baghåndsknob og et rigtigt dobbelthalvstik, når man har skåret en blok, skal den muses med musewire, gummistøvler hedder søben og hvis man skal klare op på banjerne, skal man tømme skidtpøsen og måske hente en pøs med vand og en dørkklud i agterpeaken… Vi er glade for, at vi har 4 måneder til at lære det hele! Nu skal vi lægge nogle flere bukser op og sy numre i vores undertøj, inden vi skal til køjs. Holmen 18/4: I dag har vi været på værkstedsskole hos Søværnet, hvor Bjarne lærte os at elektrodesvejse og gas-­‐
og-­‐ilt-­‐svejse. Vi startede med en tiptop-­‐moderne sikkerhedsvideo med flotte animationer og musik, der mest af alt mindede om et mellemspil fra ”Frækkere end Politiet Tillader” (film fra 80’erne). Herefter skulle vi selv svejse, og det er overhovedet ikke lige så nemt, som Bjarne fik det til at se ud. Godt at vi også har i morgen til at øve os! Når man er på værkstedsskole har man ikke tid til at vaske op, så det er der nogle andre, der gør. Hurra! J Ellers må dagens højdepunkt vel være, at vi har været i bad. Der er ét skifte, der har badetid hver dag, så vi er i bad hver tredje dag, og efter en varm dag i kedeldragterne, var det bestemt tiltrængt. Holmen 19/4: Vi er blevet bedre til at svejse. Vi er blevet bedre til sømandsk (og svensk). Matilda (som er svensk) er blevet bedre til dansk. Vi har hejst en jolle i fællesskab og har fyldt vores kistebænke med skønne, hjemmesvejsede bordskånere og bogstøtter, som vores forældre nok skal blive glade for at få i fødselsdagsgave i den nærmeste fremtid. Vi syr også stadig mærker i vores tøj, men det er vi lige så dårlige til, som da vi startede. Vi har i 1. bakke været så heldige at have to dage, hvor vi kun har været os selv i løbet af dagen, og det kan virkelig mærkes på sammenholdet. Det kan være svært at lære hinanden ordentligt at kende, når man altid er 63 elever, der står oveni hinanden, så det har været dejligt kun at være 10. Nu retter vi (for forhåbentlig sidste gang) på vores hængekøjer og glæder os til i morgen tidlig, hvor vi skal på sundet. Juhu! Øresund d. 20/4: I dag blev Holmen skiftet ud med Strandvejen og udsigten over København skiftet ud med Skånes Vestkyst… Vi er sejlet ud på Sundet, og Barsebäck lurer i horisonten. Dagen startede godt – kokkeelev Poul havde købt et glas Nutella, som han donerede til morgenbordet! Dagen er gået med introduktioner i de forskellige fag, vi skal have, og vi sidder på nåle over alle de ting, vi skal lære – vi kan ikke vente med at komme i gang. Derudover er vi blevet udsat for diverse samarbejdsøvelser: vi har hejst rojoller og hhv. sat og bjærget mesansejlet en 10-­‐15 gange. I morgen bliver vores samarbejdsevner nok sat yderligere på prøve, for vi skal i jollerne og ro… Svenskundervisningen fortsætter, og vi er spændte på i morgen, hvor Helle har lovet, at hvis vi er rigtig dygtige, må vi sejle for sejl tilbage til København. Holmen d. 21/4: Så er vi tilbage efter en dejlig tur på Sundet. Der er masser af solbrændte, trætte ansigter rundt omkring, og det har da også været en lang dag. 1. skifte havde ankervagten i går, så vi var på vagt på skift fra kl. 20 til kl. 8 i to timer ad gangen. Det er måske ikke så fedt at stå op fra 2 til 4, men når der er stjerneklart og vindstille og man kan følge månen gå ned, er det egentlig ikke så slemt igen. Efter morgenmad og morgenmønstring var hele 1. skifte en tur ude med Dorthea og Pernille – vores to joller. Der er rigtig, rigtig mange forskellige kommandoer at lære – så skal åren op, så skal man sejle baglæns, så skal man gøre klar til at løfte og vende og sejle langsomt og og og… Det skal vi nok blive gode til engang! Resten af dagen er gået med at træne i riggen, så vi kan blive gode til at sætte sejl og pakke dem sammen igen. Vi har også – under kyndig ledelse af besætningen – brast alle tre master først den ene vej, og så den anden vej. Der er tusind forskellige navne og tovender at holde styr på, men det er sjovt, og vi bliver hele tiden bedre. Vi sejlede tilbage til Holmen for motor, men med store dele af eleverne hængende ude på rærene. Hvis ikke vi kan få lov til at sejle for sejl, kan vi da i det mindste lege, at vi gør. Nu har vi været i bad hos Søværnet og venter på at vi må gå i seng kl. 22. Glade hilsner fra 1. bakke Rasmus S., Stine, Matilda, Frederik, Emma, Carl Luis, Thea, August, Axel, Yunus og Poul.