Kirkebladet - soenderholm

Kirkebladet
S
Ø
N
D
E
R
H
O
L
M
•
F
R
E
J
L
E
V
Nr. 28
Sept. - Okt. - Nov. 2012
Valg til menighedsråd
Nu er det nu!
Afgørende for menighedsrådsvalget i efteråret 2012 kan være
orienteringsmødet/opstillingsmødet i september måned.
- Frejlev Kirkecenter tirsdag 11. september
- Sønderholm Sognegård onsdag 12. september
Begge møder starter kl. 19.30.
Møderne afholdes som to-delte møder:
Først afholdes et orienteringsmøde
Kaffepause
Dernæst holdes et opstillingsmøde.
Orienteringsmøde
Dette møde er for alle, men det henvender sig naturligvis pri­mært til beboere i sognet.
Der gives orientering om arbejdet i et menigheds­råd og om økonomien, som menighedsrådet administrerer. Hvilke ting har været på programmet det seneste år og i den seneste
menig­hedsrådsperiode (2008-2012). Hvilke arbejdsopgaver er nært forestående.
Denne del afsluttes og fortsættes i et
Opstillingsmøde
Dette møde er udelukkende for folkekirkemedlemmer i sognet samt sognebåndsløsere.
Hér kan opstilles en liste over personer, der stiller sig til rådig­hed til at blive valgt til
menighedsrådet for den kommende periode.
Skulle det ske, at der er flere interesserede, end der er pladser til (inkl. suppleanter), vil
en afstemning afgøre, hvem der opstilles på listen.
Skulle det derefter ske, at der stadig er interesserede, der ikke blev plads til på listen, kan
det komme på tale at opstille alternative lister. Dette kan nås frem til 2. oktober 2012.
Der vil i tilfælde af flere lister blive afholdt et egentligt valg 13. november 2012.
Måske afgøres valget på opstillingsmødet
Antal medlemmer i menighedsrådet:
I Sønderholm er der 6 pladser i menighedsrådet.
I Frejlev er der 7 pladser i menighedsrådet.
Ud over disse er det ønskeligt med 3 suppleanter i hvert råd.
I begge sogne er præsterne desuden fødte medlemmer.
Menighedsrådets valgperiode:
Sønderholm har valgt en periode på 2 år.
Frejlev har valgt den almindelige 4-års periode.
Vi ses:
11. september kl. 19.30 i Frejlev
12. september kl. 19.30 i Sønderholm
Bjarne Bang-Schnack
Pia Jødal
Formænd for valgbestyrelserne i Frejlev og i Sønderholm
2
Sognepræst (kirkebogsførende)
Sussie Nygaard Foged
Sønderholm Præstegård
Nibevej 511A, Sønderholm, 9240 Nibe
Tlf. 98 34 13 07 / 29 26 13 05.
Træffes ikke fredag.
E-mail: [email protected]
Sognepræst Jørn Skøtt Andersen
Præstevænget 12, 9520 Skørping
Tlf. 23 62 18 78. Træffes ikke mandag.
E-mail: [email protected]
Kirkekontoret i Frejlev Kirkecenter
Verdisvej 4, 9200 Aalborg SV
Præstesekretær Tove Nielsen
E-mail: [email protected]
Kirkekontoret: Torsdag kl. 9-12
på tlf. 98 34 13 06.
Organist Margit Mühlbach
Tlf. 98 34 20 07.
E-mail: [email protected]
Sønderholm Kirke
Menighedsrådsformand Pia Jødal
Tlf. 98 34 23 13 / 30 42 02 63
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Hanna Kristensen
Tlf. 98 35 10 72
E-mail: [email protected]
Graver Anni Theodorsen
Tlf. 98 34 11 19 / 40 33 11 19
E-mail: [email protected]
Kirkesanger Theresa Lundquist
Tlf. 25 61 51 79
E-mail: [email protected]
Sognegårdsvært Ella Roskjær
Tlf. 61 26 27 28
E-mail: [email protected]
Frejlev Kirke
Menighedsrådsformand Karner Nøhr
Tlf. 98 34 33 67 / 40 97 33 67
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Bjarne Bang-Schnack
Tlf. 98 34 34 35.
E-mail: [email protected]
Mød op, hvis du vil have information om og indflydelse på menighedsrådenes
arbejde, eller bare støtte op om arbejdet.
Adresser
Graver Erling Nielsen
Tlf. 98 34 32 02 / 98 34 30 46
E-mail: [email protected]
Kirkesanger Dorte Amalie Schou
Barselsvikar fra 2. sept.:
Theresa Lundquist, tlf. 25 61 51 79.
E-mail: [email protected]
Kirkecentervært Helle Bjerregaard
Tlf. 22 91 25 38.
E-mail: [email protected]
Menighedsrådsarbejde
Menighedsråd – er det ikke kun for
gamle pensionister?
Puha, det lyder kedeligt! - MEN
menighedsråd er også personaleledelse,
og et personale, der brænder for deres
arbejde, har krav på en god leder. Vi har
det brændende personale – kunne du
tænke dig, at være med til at lede?
Ny kirkekunst: En violet messehagel til
Sønderholm Kirke er under produktion,
igangsat af menighedsrådet.
Rundstykker til byfest, kalkning af kirke,
nyt lydanlæg, kunst, lønninger, foredragsholdere? Hvad skal pengene bruges til?
Menighedsrådet prioriterer.
Skal dagplejere, FDF og pensionistforeningen have lov til at bruge kirkecenter
og sognegård?
Skal vi rive alle hække op og lave park på
kirkegården?
Må man lægge lilla grus og engle på et
gravsted?
Må man lægge lilla grus og engle på et
gravsted?
Hvad vil vi med vores kirke?
Har du lyst til at være med til at prioritere
og bestemme? Og være med i fællesskabet i menighedsrådet?
Personligt synes jeg, at menighedsrådsarbejdet er spændende og til tider temmelig
udfordrende på meget forskellig vis!
Jeg har siddet i menighedsrådet i
Sønderholm i snart 12 år – og før det 4 år
i Skalborg – så jeg har efterhånden nogle
år på bagen i denne sammenhæng. Det
gør man selvfølgelig ikke frivilligt, hvis
man synes, det er dødkedeligt og kun for
pensionister!
Min baggrund for at indtræde i menighedsrådet var oprindelig at være med til
at gøre kirken mere levende og børne/
familievenlig. Det synes jeg i høj grad er
lykkedes, med mange tilbud til familier og
børn (babysalmesang, spaghettigudstjenester, juniorspaghetti, minikonfirmander,
kirke/skole samarbejde, konfirmander,
samarbejde med FDF, friluftsgudstjeneste, fastelavnsgudstjeneste/fest, BUSK,
tasker med legetøj i kirken, løvfaldsfest og
meget mere). Vi har også fået mere samarbejde med de lokale foreninger, hvilket
jeg synes er meget positivt, idet kirken bør
være forankret i lokalsamfundet – det er
jo vores allesammens kirke! Her ser jeg
bl.a. frem til det nye tiltag i Sønderholm
med Løvfaldsfest d. 7. oktober, hvor alle
foreninger, såvel som private, er inviteret
til at deltage.
Søndag 7. okt. kl. 11-15
i Sønderholm Kirke
Løvfaldsfest
Høstgudstjenesten i Sønderholm bliver i år udvidet til en løvfaldsfest.
Efter gudstjeneste i den smukt pyntede kirke vil der være markedsstemning i og omkring kirken med boder
og aktiviteter for nysgerrige sjæle i
alle aldre. Der vil være mulighed for
at lave sin egen æblemost eller kan-
Det er menighedsrådet, i samarbejde med
præster og medarbejdere, der planlægger, hvilke aktiviteter, der skal foregå i
og omkring kirken. Vi har nogle meget
engagerede og dygtige medarbejdere – det
kan vi godt være stolte af! – derfor skal
vi selvfølgelig også have et engageret
menighedsråd. Og heldigvis er engagement noget, der smitter, samtidig med, at
menighedsrådsarbejdet også giver motion
til lattermusklerne (evt. samarbejde med
motionsklubben?). 
Jeg har i menighedsrådet oplevet et sammenhold, engagement, at stå sammen om
øv-opgaverne, som naturligvis også findes, uddelegering af opgaver, interessante
møder, kombineret med hygge, lidt god
mad og et enkelt glas rødvin.
Så jeg kan kun opfordre til, at alle, der har
den mindste interesse i kirken, møder op
11. september i Frejlev eller 12. september i Sønderholm!
Jeg synes som hovedregel, at man skal
engagere sig i sit lokalområde. Det var det,
jeg valgte, da jeg flyttede til Sønderholm.
Nu er jeg flyttet fra byen og vil derfor
takke af for mange gode år i menighedsrådet og i Sønderholm!
Pia Jødal,
menighedsrådsformand
i Sønderholm
diserede æbler over bål. Der vil være
lege, udstillinger, gospelworkshop og
meget andet. De børn, der har lyst til
at hjælpe med at bære årets høst ind
i kirken, mødes i våbenhuset 15 min.
før gudstjenestens start.
Program for dagen følger senere i
dagspressen og på hjemmesiden.
Har du lyst til at deltage med en aktivitet, eller har du et håndværk, du
gerne vil vise, så kontakt:
Christian Jødal 40 82 95 53.
3
Menighedsrådsarbejde
Kirken er en kompleks og spændende
arbejdsplads
Efter mange år som borger i Frejlev blev
jeg i 2008 opstillet og valgt til at sidde i
menighedsrådet. Det var med stor spænding, jeg tog imod denne udfordring.
Ved det nyvalgte menighedsråds konstituerende møde valgte man mig til at
varetage funktionen som formand. Det
betyder, at jeg skal lede afviklingen af det
månedlige menighedsrådsmøde, men ud
over dette er der rigtig mange spændende
opgaver. Kirken som arbejdsplads har
ikke en entydig og klar chef eller direktør.
Præsterne er ansat af Kirkeministeriet,
mens det øvrige personale, graver, organist, kirkesanger, kirkecenterværtinde o.l.
har menighedsrådet som »chef«.
Det er således en kompleks arbejdsplads,
som giver interessante udfordringer. Vi
har i samarbejde brugt mange kræfter på
at skaffe mange aktiviteter og oplevelser
for hele sognet, for både unge og ældre.
Samarbejde har også været nøgleord i
forhold til Sønderholm Sogn. Dette samarbejde har fungeret rigtig fint. Så fint, at
vi på lidt længere sigt forhåbentlig kan
skabe en enighed om at samle de to sogne
i pastoratet til ét fælles pastoratsråd i
stedet for de nuværende to menighedsråd.
Også i forhold til provstiet, Aalborg
Vestre Provsti, har jeg sat pris på et rigtig
godt samarbejde. Meget af vores økonomi
er i sidste ende til godkendelse i provstiet,
så det gode samarbejde hér er af stor
vigtighed.
Jeg har været glad for dels at være medlem af menighedsrådet i den nu snart
afsluttede 4-års periode, dels at være formand for menighedsrådet. Det har givet
mange møder, og mange kopper kaffe
er drukket. Men det er altid givende at
opleve, når ting lykkes, og hele maskineriet samarbejder.
Efter en gudstjeneste er det desuden af
stor vigtighed at mødes og drøfte, hvad
der måtte være oppe i tiden over en uformel kop kaffe i kirkecentret.
Karner Nøhr,
menighedsrådsformand
i Frejlev
Spaghettigudstjeneste i Frejlev Kirke
Udvalg under menighedsrådet
Til at varetage de daglige arbejdsopgaver
i menighedsrådet er der en række udvalg,
som de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer kan byde ind på og blive valgt til.
Der skal vælges en formand, en næstformand og en sekretær.
Desuden skal der vælges en kasserer
(regnskabet føres af en ekstern professionel) og et budgetudvalg.
Der skal vælges en kontaktperson (til
den direkte kontakt med personalet), en
kirkeværge (bygninger og kirkegård), et
kirke- og kirkegårdsudvalg og et kirkecenterudvalg.
4
Hvert af de to menighedsråd vælger medlemmer til et præstegårdsudvalg, som er
fælles for Sønderholm og Frejlev.
Til at arrangere sogneaftener og koncerter
vælges et kulturudvalg. Dette er også fælles for Sønderholm og Frejlev.
Kirkebladsudvalget er ligeledes fælles.
Det gælder også BUK-udvalg (Børn,
Unge, Kirke)
Disse forskelligartede poster og udvalg
begrunder således, at der i et menighedsråd er brug for personer med forskellige
kompetencer og hovedinteresser.
Menighedsrådets historie I 1856 oprettedes det første danske menighedsråd på baggrund af regeringens opfordring til præsterne om at oprette frivillige menighedsråd. Men det var ganske
få sogne, der fik et menighedsråd, og
arbejdet gik i stå, fordi befolkningen
var mistroiske overfor menighedsrådets
opgave. Man var bange for, at de skulle
bruges til at holde øje med menigheden
ved at sladre om folk, der forsømte kirken,
drak eller måske bandede. Menighedsrådsløftet
»Undertegnede erklærer herved på ære
og samvittighed at ville udføre det mig
betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at
den kan byde gode vilkår for den kristne
menigheds liv og vækst.«
Hvad laver menighedsrådet? Når man sidder i et menighedsråd, er det
ikke kun administrative opgaver, der skal
løses. Menighedsrådets opgaver spænder
meget bredt og skal udover de ledelsesmæssige opgaver skabe gode vilkår for
evangeliets forkyndelse. Menighedsrådet har derfor stor indflydelse på kirkens liv og vækst og beskæftiger
sig med alle aspekter af kirkens aktiviteter. Det kan for eksempel være det diakonale arbejde, børne- og ungdomsarbejdet
eller arbejdet med kirkens medier. Derudover er det menighedsrådet, som
skal bestyre kirkegården og værne om
kirkens kulturværdier i form af bygninger
og inventar. Det er også menighedsrådet,
som godkender ændringer i valg af liturgi
i gudstjenesten og ansætter nye medarbejdere i kirken. Dog ikke præsterne, der
ansættes af Kirkeministeriet. Danske Kirkedage 2013:
9. - 12. maj
Ældrearbejdet
Kirkerne støtter ældrearbejdet godt. De giver støtte til udflugter, husly og serveringshjælp i kirkecentret til pensionistforeningens møder - hvor der møder ca. 40 til 55 personer pr. gang. Kirkerne støtter også Kastanjegårdens aktiviteter.
Anna Ibsen, Sønderholm-Frejlev Pensionistforening
Frejlev Borgerforening / Frejlev Samråd
Kære alle i Frejlev Sogn!
Undertegnede har deltaget i flere arrangementer i kirkecenteret.
Jeg husker tydeligt sidste gang, der var opstillingsmøde.
Jeg sad og ønskede, at der kom lige så mange Frejlev-borgere til vores generalforsamling i Borgerforeningen!!
Så interessen for kirkelivet i Frejlev er stor. Vi har 2 virkelig dygtige præster knyttet til
vores sogn. Sidst oplevede jeg Jørn Skøtt Andersen holde en rigtig god Sct. Hans tale.
At vejrguderne ikke var med os på denne aften ses på billedet!
Hermed opfordrer jeg alle til at deltage i opstillingsmødet til menighedsrådsvalget d. 11. sep. 2012.
Rita Rasmussen, formand for Frejlev Borgerforening / Samråd
De private dagplejere i Frejlev
De private dagplejere i Frejlev mødes i Frejlev Kirkecenter to mandage om måneden til heldagslegestue, hvor vi leger og
hygger med vores dagplejebørn og kan benytte kirkecentrets faciliteter.
Det betaler vi 150 kr. for til rengøring pr. gang. Børnenes forældre afleverer børnene i kirkecentret om morgenen og henter dem om eftermiddagen efter en god dag med lege og hyggeligt samvær med de andre børn.
Lone Nielsen
Frejlev Kirkecenter værtinde
At et sådan ønskejob fandtes, anede jeg slet ikke, før jeg havde fået jobbet via en avisannonce, hvor menighedsrådet søgte,
en værtinde til kirkecenteret.
Jeg er i næsten daglig kontakt med alle ansatte, samt alle der evt. skal benytte kirkecenteret; det være sig pensionister, lån
af kirkecenter til begravelser, konfirmander der undervises hver uge, babyer der kommer hver uge til hyggeligt samvær
samt kaffe/te og brød, børnefamilier der kommer og spiser vores hjemmelavede spaghetti og kødsovs, dagplejen som låner
centret, sogneaftner med gode foredragsholdere, hvor der i pausen skal serveres kaffe og kage, minikonfirmander der skal
have en godbid, når de kommer til centret lige fra skolen, brunch efter en gudstjeneste, ja stort set alle der spørger, om vi
kan hjælpe, vil vi gøre alt, hvad vi kan stå inde for, nemlig at tilgodese den enkelte borgers behov.
Helle Bjerregaard
FDF
FDF er folkekirkeligt børne/ungdomsarbejde. Således også FDF Sønderholm-Frejlev,
som samarbejder med kirken/menighedsrådene om bl.a. familiegudstjenester, BUSK,
friluftsgudstjeneste, sogneindsamling og Løvfaldsfest.
FDF er glade for menighedsrådenes årlige lokaletilskud, som gør det muligt at lave en
masse udfordrende aktiviteter for børn og unge i sognene. Hvert menighedsråd har en
plads i FDFs bestyrelse for at styrke samarbejdet mellem FDF og menighedsråd, ligesom FDF har en plads i BUK (Børne-Unge-Kirke)- udvalget.
FDF Sønderholm-Frejlev
5
Menighedsrådsmedlemmer - Erfaringer fra en 3,5 årig periode i Sønderholm Menighedsråd!
- Et lokalt forankret arbejde omkring sognets ældste samlingssted! Sognekirken!
- Der er store udfordringer, nogle skal man tage op, »sådan siger reglerne«, andre vælger man selv.
- Fælles for alle udfordringer er, at de løses i et godt varmt fællesskab!- men regn ikke med, at alle er enige om alt!
Demokratiets spilleregler afprøves!
- Det kræver tid og engagement og er ulønnet, bortset fra et par poster som får et symbolsk beløb!
- Menighedsrådet er arbejdsgiver for alle ansatte, dog undtaget præsterne, som til gengæld er »fødte« medlemmer af rådet!
- Der er brug for mange forskellige talenter! Hvad kan DU byde ind med?
Per Ulrik
Jeg har siddet i Frejlevs menighedsråd i 4 år nu, og som frivillig medhjælper udenfor menighedsrådet i 12 år.
Jeg valgte at komme ind i menighedsrådet, fordi jeg synes, det er interessant og meningsfyldt at arbejde med unge og
ældre mennesker.
Ulla Sølver Pedersen
Kirkernes kor – en køn forsamling
I Frejlev udgør kirkens kor en gruppe på 8-10 piger, fortrinsvist i gymnasiealderen.
Sammen lægger vi arm med de store, romantiske salmer, træner trosbekendelsen helt
ind i rygraden og giver slip og overgi’r os til Tina Buchholtz’ nye, fantastiske gospels.
Sønderholm Kirkekor består af to elektrikere, hvor den ene er pensioneret og den anden
bor i Aalborg, kirkens graver, hvis mand ofte bistår med en svingende bas, skolelæreren
fra den lokale skole og forsangeren i et af byens kendte bands, her ikke at forglemme
at forsangerens husbond er korets lydmand. En broget flok, der tilsammen synger og
spiller, så englene smiler og glade basker med vingerne.
Korene er med ved højmesser, musikgudstjenester, særlige gudstjenester og koncerter.
Organist Margit Mühlbach
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale….
Kirke er også fællessang –fællesskabsfølelse – at høre til, at være med i tillid og glæde. Når kirken er godt fyldt op, orgelet bruser, og alle synger med hver sit næb, er det som at blive båret af sted og opfyldes af noget langt større end sit eget.
I dette forår er vi startet med sangaftener, hvor højskolesangbogen og salmebogen bliver støvet grundigt af, og sange
og salmer bliver kommenteret og forstået ud fra deres tid og betydning. Hvor herligt er det så ikke at opleve, at alle de
smukke sange og salmer stadig lever.
Hvert andet år arrangerer organisten en stor gospelworkshop, hvor alle sangglade borgere kan være med. Workshoppen
ledes af en kendt, professionel instruktør og afsluttes med en koncert. Der kan være omkring 45 deltagere, og der har
været fuldt hus hver gang.
Ved juli-cafeen for de ældre har sangen haft stor betydning. Her holder vi ønskekoncert, og enhver kan få sunget netop
sin yndlingssang.
Organist Margit Mühlbach
Folkekirkens Nødhjælp
Den årlige sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp har nu i en del år stået
som en vigtig ting for både Sønderholm og Frejlev Menighedsråd at tage del i.
I år gav indsamlingen i hele Danmark i alt 87 mio. kr. Indsamlingen ligger i
starten af marts måned hvert år. Indsamlerne bliver rigtig godt modtaget ude i
hjemmene. Hér kan gøres en forskel.
6
Nogle overvejelser over, hvorfor menighedsrådsarbejdet er så
vigtigt og givende ... og krævende. Og lidt om kirkens betydning:
Menighedsrådet har ansvaret for, at rammerne omkring kirkens budskab fungerer og er i orden. Sådan udtrykkes det ofte,
og det er sandt, men det lyder også lidt for jordnært, praktisk og håndterligt. Som om det bare handler om at vedligeholde
bygninger og kirkegårdsarealer, overholde budgetter og ansættelseskontrak­ter og sørge for, at det kirkelige personale trives,
så de kan yde et godt stykke arbejde.
Det handler om meget mere end det: Om vedligeholdelsen af et håb og en drøm for alle, om overholdelsen af buddet om at
elske lidt mere og tro lidt mere og om at sørge for, at der er et sted at gå hen, når der ikke er andre steder at gå.
Ledelse af Folkekirken er ikke at have magt, men at have ansvar. Ansvar for, at der gives gode rammer for et budskab,
der dybest set ikke er vores, men kommer til os fra et andet sted og fortæller os, at alting ikke er op til os selv. Det har
vi brug for at høre i en tid, hvor det modsatte siges igen og igen og gør os alt for alene om at leve livet, især når det er
svært.
Sognepræst Jørn Skøtt Andersen
Jule- og nytårsaften i Frejlev Kirke
Den seneste juleaften i Frejlev Kirke blev markeret med overordentligt fint besøg, idet der ved hver af de tre tjenester var
ca. 220 kirkegængere. Det må siges at være rigtig flot.
Flere og flere kirkegængere ønsker at være med til at markere en festlig nytårsaften. I Frejlev var vi således 77, som efter
gudstjenesten kunne være med til servering af et lille glas og et stykke kransekage med fælles ønske om et godt nytår.
Bjarne Bang-Schnack
En pinsemorgen – en stjernestund
Tidligt, tidligt er en stor flok morgenkække Frejlev- og Sønderholmborgere på benene og traver den smukke tur op til Troldkirken.
Pinsesolen synges i møde, og hjemme i sognegården venter et veldækket morgenbord. Derefter iler forsamlingen over i kirken for at få
den åndelige føde og bryde ud i pinselovsang.
Præst, organist og trompetist iler videre, og i Frejlev Kirke fyldes
ligeledes kirken med sang og ord fra hjertet. Pigekoret står tæt i
deres nye dragter oppe på pulpituret og er sammen med kirkesanger
og menighed med til at fylde rummet med lyd og glæde. Efter gudstjenesten skænker menighedsrådet et lifligt glas champagne ved Per
Kirkebys opstandelsesskulptur, og pigekoret synger fra deres gospelrepertoire.
Organist Margit Mühlbach
www.soenderholm-frejlev.dk
Du kan til enhver tid finde informationer på kirkernes
hjemmeside. Du kan finde de gamle kirkeblade, hvis du
skulle søge efter noget fra kirkerne, som var for nogen
tid siden. Offentlige referater fra menighedsrådsmøderne ved begge kirker kan også findes på kirkernes hjemmeside, og i kalenderdelen ligger gudstjenestelisten.
Kirkerne er nu også på Facebook - Sønderholm-Frejlev
Kirker.
7
Særlige gudstjenester
Onsdag 31. oktober
kl. 17.00 i Frejlev Kirke
Spaghettigudstjeneste
Juniorspaghettigudstjeneste
Halloween
Søndag 23. september
i Frejlev Kirke kl. 11.00
Høstgudstjeneste
Børn og voksne indbydes til høstgudstjenesten, der traditionen tro
efterfølges af (gratis) frokost. De
børn, der har lyst til at hjælpe med at
bære årets høst ind i kirken, mødes
i våbenhuset 15 min. før gudstjenestens start.
En hårrejsende gudstjeneste for
modige drenge og piger. Så lad blebørnene blive hjemme, når kirken
bliver hjemsøgt af spøgelser, hekse,
kryb og flagermus.
Medbring nerver af stål og en
skræmmende uhyggelig udklædning.
Efter gudstjenesten er der bloddryppende aftensmad i kirkecenteret. Det
er gratis at deltage og kræver ingen
forhåndstilmelding.
Spaghettigudstjeneste
Torsdag 27. september
kl. 17.00
i Sønderholm Kirke
Spaghettigudstjenesterne er primært for
børn fra 1-6 år og deres forældre, men
små og store søskende kan sagtens
være med.
Gudstjenesten varer ca. 20-30 minutter.
Vi synger nogle salmer eller børnesange, hører bibelhistorie, beder Fadervor
og modtager Guds velsignelse.
Bagefter er der fællesspisning, hvor
menuen er spaghetti med kødsovs.
Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.
Onsdag 21. november
kl. 17.00 i Frejlev Kirke
Søndag 4. november
16.30 i Sønderholm Kirke
19.30 i Frejlev Kirke
Om vin af vand fra gamle vaskebaljer.
Søndag 25. november
kl. 11.00 i Frejlev Kirke
Alle Helgen
Om at flytte bjerge og fange fisk.
Søndag 7. okt. kl. 11-15
i Sønderholm Kirke
Løvfaldsfest
Se mere side 3.
8
Ved Alle Helgen har vi fra meget
gammel tid haft den skik, at vi i kirken mindes de døde, og særligt dem
vi mistede i det forgangne år. Det
er tradition, at vi ved gudstjenesten
læser navnene på dem, vi har mistet
i sognet, eller som er begravet på
sognets kirkegård siden sidste Alle
Helgen. På den måde mindes vi det
liv, der var og samtidig bliver vi hver
især mindede om, at vi er en del af en
større helhed i en lang generationsrække og tradition før os.
Hvis vejret tillader det, vil der efter
gudstjenesterne være mulighed for
at sætte lys på gravene og gå en tur
på kirkegården. Der vil være en kop
kaffe i sognegård og kirkecenter.
Lyspigekoret
I slutningen af november måned får
vi besøg af Lyspigekoret, et pigekor
fra det danske gymnasium, DuborgSkolen, syd for grænsen. Pigekoret
vil medvirke ved gudstjenesten i
Frejlev Kirke. Og måske er vi også så
heldige, at der bliver en lille koncert,
imens de er her – se dagspressen for
nærmere information herom.
Sogneaftener og koncerter
Tirsdag 18. september kl. 19.30 i Sønderholm Sognegård
»Humor for alvor«
Hospitalsklovnen fru Petunia
Petunia er mit navn, der er også en blomst der hedder
Petunia, og fordi jeg elsker blomster, så hedder jeg Petunia,
derfordi!
Når Petunia ikke er på arbejde som klovn, hedder hun Pia
Cisko og er mor til 4 børn, hvoraf den ældste er døv. Derfor
taler både hun og Petunia tegnsprog.
Pia Cisko er uddannet sygeplejerske i 1990 og har arbejdet både med børn, voksne og gamle.
I de år hun var sygeplejerske på onkologisk børneafdeling på Skejby Sygehus, blev hun inspireret til at tage uddannelsen som hospitalsklovn og blev uddannet hospitalsklovn 2004.
Pia Cisko tror på økologi og kærlighed, og i sit arbejde som hospitalsklovn, bliver hun hver dag
bekræftet i, at livet er lige nu og her, - ikke i går, ikke i morgen, men nu!
Ind imellem byder livet os på udfordringer, der kan føles uoverkommelige, og det kan være svært at
mærke glæde og lyst.
Hospitalsklovnen Petunia fortæller om sit arbejde på forskellige børneafdelinger og demensenheder.
Om mødet nu og her med mennesker i mange størrelser og med forskellige historier.
Om at forvandle bekymring til håb, og om at tro på, at livet ikke er så værst endda.
Tirsdag 9. oktober kl. 19.30 i Frejlev Kirkecenter
Mennesker mellem hav og fjord
Arne Sloth Kristoffersen
Foredragsholderen er født i Brovst i 1942, hvor hans far havde en korn- og foderstofforretning
i 46 år samtidig med, at han gennem 15 år var formand for kommunens socialudvalg, huslejenævn m.v. Forretningen havde kunder i hele området mellem Vesterhavet og Limfjorden.
Naturforholdene på denne korte strækning på kun 16 km var meget forskellige og dermed
også livsforholdene og de sociale forhold. Området omfatter den dårlige jord i Klitten, 40 km2
mose, store vandlidende områder samt Hjørring Amts bedste jord i Gammel Brovst.
Forfatteren har truffet mange forskellige mennesker som kunder i forretningen samtidig med, at
han traf mange med sociale problemer såvel i forretningen som i hjemmet, for dengang fungerede socialudvalgs-formanden også som socialrådgiver. Derved bliver foredraget især en beretning om livsforholdene i 1940’erne og 1950’erne; men mange mennesker med rod langt tilbage
i 1800-tallet vil også blive portrætteret.
Forfatteren fortæller ligeledes om beboerne i barndommens gade, Østergade, hvor aldersgrupperne levede tæt op ad hinanden, og hvor medlemmerne af byens tre store, kristne trossamfund levede fredeligt sammen. Men foredragsholderen
vil også fortælle om arbejdet med artiklen: »George Mac Donald – fra USA via Brovst til Østfronten«. Forfatteren er
desuden blevet engageret af bl.a. fagbevægelsen og Socialdemokratiet til at skrive bogen »Brovst som arbejderby« før,
under og efter besættelsen. Med udgangspunkt i lokale eksempler vil foredraget i høj grad blive alment.
9
Sogneaftener og koncerter
Lørdag 27. oktober kl. 15.00 i Frejlev Kirke
Koncert med 2 x Glæsel
= Jan Glæsel, trompeter og flygelhorn m. fl., Lotte Bille
Glæsel, orgel og klaver.
Gennem de sidste 20 år har Jan Glæsel komponeret, arrangeret og produceret et
utal af kompositioner til både TV, reklame- og spillefilm, shows, CD- og DVD
produktioner. Mange af tingene er produceret i eget studie, men indspilninger er lavet over hele landet.
For tiden turnerer Jan Glæsel rundt i landet sammen med Linie 3 og deres seneste show. Dog har han kunnet finde tid til
at besøge Frejlev Kirke.
Gennem de seneste år har Jan Glæsel givet kirkekoncerter i samarbejde med kantor og organist i Ribe Domkirke Lotte
Bille Glæsel. Her er repertoiret klassisk musik med diverse afstikkere til både pop, jazz og fællessang. Det hele bliver
garneret med interessante historier og humoristiske anekdoter lige fra Tivoligarden til Glæsels arbejde med Linie 3. Der
bliver også tid til en humoristisk demonstration af, hvordan en trompet egentlig virker.
Lotte Bille Glæsel er uddannet organist og musikleder. Hun er ansat som kantor og 2. organist ved Ribe Domkirke samt
lærer ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Hun har givet adskillige koncerter i ind- og udland som orgelsolist, kammermusiker og dirigent. Eftermiddagens komponister bliver bl.a. H. Purcell, F. Mendelssohn og H.C. Lumbye.
Tirsdag 13. november kl. 19.30
Sogneaften i Sønderholm Sognegård
Særligt for konfirmandforældre:
»Kun for mig, kun for mig« - ungdomsliv i en Rasmus
Seebach og Medinatid. Perspektiver på ungdomsliv,
voksenforventninger og tro i en »synes om«- kultur.
Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR) forsker i børn og unges hverdagsliv og værdier. Han er derudover en særdeles dreven foredragsholder, der formår at videregive sin forskning på en levende og underholdende måde.
Denne aften vil han besvare spørgsmål som: Hvad betyder det for unges hverdagsliv, at den tid, man er sammen i det fysiske rum, bliver stadigt mindre? Hvorfor er kroppen den enkeltfaktor, der har størst betydning for den unges livskvalitet?
Hvorfor taler de unge så »fucking grimt«, hvilke »signifikante voksne« er de på udkig efter, og hvad mener de lige om Gud?
Aftenen er særligt målrettet dette års konfirmandforældre, men alle andre interesserede er naturligvis også meget velkomne. Vi tilstræber at være færdige omkring kl. 22.00.
Torsdag 22. nov. kl. 19.30 i Frejlev Kirke
Grarup og Bech - Gospel, jazz og blues
Margrete Grarup (vokal) og Ole Bech (guitar) spiller gospel, jazz og blues.
Margretes unikke vokal og Oles elegante guitarspil smelter sammen i en sjælden
stærk og udtryksfuld musikalsk oplevelse. De ta’r fat i deres yndlingsrepertoire,
blandt andet Lady Be Good, Stormy Monday, Georgia on My Mind og Swing
Low.
Koncerten har tidligere været annonceret, men måtte desværre aflyses pga. sygdom.
10
Siden sidst
Mødekalender
SØNDERHOLM SOGN
Onsdag 26. september kl. 14.00
i Frejlev Kirkecenter
Frejlev
Missionshus
Nibevej 283
Hans Jørgen Jensen, der har været ansat
hos Falck i over 30 år, kommer og fortæller om arbejdet i korpset, hvordan
Falck virker i det daglige, og hvilke
opgaver korpset kommer ud for.
Onsdag 5. september kl. 19.30
Høst og pakkefest ved
provst Jens-Anders Djernes, Nibe
Tirsdag 11. september kl. 19.30
Sangaften i Øster Hornum
Onsdag 19. september
En aften for hele familien, med spisning.
Program fås hos formanden.
Onsdag 3. oktober kl. 19.30
Oktobermøde i Nibe, ved
sognepræst Allan B. Graugaard,
Aalborg
Onsdag 31. oktober kl. 14.00
i Sønderholm Sognegård
Nibe Håndværkersangforening kommer
og underholder.
Koret blev oprettet i 1897 og har lige fejret 115 års fødselsdag her i efteråret.
Koret består af 19 glade sangere ledet af
Edith Luckow.
Torsdag 4. oktober kl. 19.30
Oktobermøde i Nibe, ved missionær
Bent Kjær Andersen, Hjørring
Onsdag 10. oktober kl. 19.30
Møde ved sognepræst
Allan B. Graugaard, Aalborg
Onsdag 24. oktober kl. 19.30
Kredsens efterårsmøde i
Støvring Sognegård, ved lærer
Morten Nebel, Nørresundby
Onsdag 7. november kl. 19.30
Bede- og sangaften
Onsdag 21. november kl. 19.30
Novembermøde ved rejsesekretær
Arne Olesen, Fredericia
Torsdag 22. november kl. 19.30
Novembermøde ved rejsesekretær
Arne Olesen, Fredericia
Onsdag 28. november kl. 14.00
i Frejlev Kirke og kirkecenter
Adventsmøde
Først går vi til adventsgudstjeneste i
kirken, og efter gudstjenesten går vi til
kirkecentret, hvor menighedsrådet er vært
ved kaffe og lagkage.
Dette er det sidste arrangement i år 2012.
Dåb:
Jonas Bach Strauss
Benjamin Blaabjerg Wright
Oliver Østergaard Skov
Amanda Korslund Clarke
Dødsfald:
Bent Holger Hansen
Anna Caroline Christensen
FREJLEV SOGN
Dåb:
Asger Skovmark Krogh
Leah Meng Rise
Agnes Fejrskov Menne
Cecilie Schou-Olesen
Nadia Schou-Olesen
Lucas Schou-Olesen
Niels Elsae Bilde Thomsen
Jeppe Lund Thuen
Ida Marie Bovenkamp
Dicte Petra Olsen
Astamaya Maibohm Christensen
Vielser:
Gitte og Werner Leervad Lindskow
Rikke May Ingvardsen og
Rudy Duane Martin
Maria og Frank David Gøtze
Velsignelser:
Malene Juul Jensen og
Tom Leth Jensen
Mai Christensen og
Claus Maibohm Larsen
Dødsfald:
Oluf Pedersen
Ib Lindy Sørensen Ibsen
Bibelkredsen
Onsdag 12. september hos Signe og Bent Hedemand, Nibevej 344, Frejlev
Onsdag 17. oktober hos Aase og Henning Klitgaard, Nibevej146, Drastrup
Onsdag 14. november hos Eva og Lars Svenson, Skakvejen 3, Sønderholm
11
Gudstjenester September - Oktober - November 2012
Sønderholm
2.sept.
9.sept.
Frejlev
11.00 SF
9.30 SF
13. s. e. trinitatis
14. s. e. trinitatis
16.sept.
23.sept.
9.30 JSA
Højmesse m.
efterfølg. kaffebord i sognegården
11.00 JSA
16. s. e. trinitatis
18. s. e. trinitatis
17. s. e. trinitatis
14.okt.
21. okt.
28. okt.
11.00 JSA
9.30 JSA Højmesse
11.00 SF Høstgudstjeneste m.
15. s. e. trinitatis
Torsdag
10.30 S
Højmesse m.
efterfølg. kaffebord i kirkecentret
27.sept.
30.sept.
7.okt.
Nørholm
efterfølg. frokost i kirkecentret
17.00 SF Spaghettigudstjeneste
11.00 JSA
9.30 JSA Højmesse 11.00 SF Løvfaldsfest/Høstgudstj. 9.30 JSA Højmesse
10.30 S
Se omtale i bladet.
9.30 JSA Højmesse
20. s. e. trinitatis
21. s. e. trinitatis
9.30 JSA Højmesse
19. s. e. trinitatis
11.00 JSA
9.00 S Højmesse
11.00 JSA
10.30 S
10.30 S
16.00 S
31. okt.
17.00 SF Halloween
Onsdag
4. nov.
11. nov.
23. s. e. trinitatis
18. nov.
Alle helgens dag
10.30 S Høstgudstj. + høstfest
10.30 S
Musikgudstj. m. trioen Jupiter
19.30 S Alle helgens mindegudstj.
Juniorspaghettigudstj. Se omtale
16.30 SF - se omtale
9.30 JSA Højmesse m.
efterfølg. kaffebord i sognegården
11.00 JSA
19.30 SF - se omtale
11.00 JSA
9.30 JSA
14.00 S
24. s. e. trinitatis
Højmesse m.
efterfølg. kaffebord i kirkecentret
21.nov.
25.nov.
28.nov.
2.dec.
17.00 SF Spaghettigudstjeneste
11.00 SF Lyspigekoret medvirker 16.00 Musikgudstjeneste m. kor
14.00 JSA Adventsgudstjeneste
9.30 JSA Højmesse
10.30 S
Sidste søn. i kirkeåret
Onsdag
1. s. i advent
11.00 SF Familiegudstjeneste
Onsdag
B.H. klassen i Sønderholm medvirker
Konfirmand ungdomsgudstjeneste
Forkortelser: SF = Sussie Nygaard Foged; JSA = Jørn Skøtt Andersen; S = Ib Skotte Henriksen.
Sognepræst i Nørholm: Ib Skotte Henriksen, Nørholm Præstegård, Nørholm Bygade 46, 9240 Nibe, tlf. 98 34 12 07. Træffetid kl. 12-13, undtagen fredag.
Kirkebil: Både til gudstjenester og til møder for ældre kan der bestilles kirkebil. Ring til kirkekontoret i Kirkecentret,
torsdag kl. 9-12, tlf. 98 34 13 06. Man kan også selv ringe til Aalborg Taxa, tlf. 98 10 10 10, og ved bestillingen oplyse, at det drejer sig om kirkebilskørsel.
HUSK at aftale hjemkørsel samtidigt!
Stof til næste kirkeblad: Afleveres/sendes til Hanna Kristensen, Højvangen 7A, 9240 Nibe (e-mail: [email protected])
senest 2. oktober. Dette blad er redigeret af Hanna Kristensen.
NIBE AVIS GRAFISK · TLF. 98 35 11 45