Kirkeblad december 2010

BRÆNDKJÆR
SOGN
K i r k e b l a d
31. årgang nr. 1 • december januar februar 2010 - 2011
KIRKEN HAR MANGE RUM
Høje tider
af vikarpræst Lene Matthies
Tiden er svanger med forventning omkring
advent. Årets ubetingede største fest – julen –
står for døren. På vore nordlige breddegrader
ligger det nærmet i generne på os, at det bedste
værn i en mørk tid er at tænde lys – og holde jul!
Jul fejrede man i Norden ved vintersolhverv længe før kristendommen kom til. Der er mange tankeforestillinger og traditioner i julen, som ikke har
med Jesu fødsel at gøre. Ja, man kan sige, at julen er et ældgammelt integrationsprojekt - et sammensurium af alle mulige religiøse og folkelige input, som for den enkelte – eller måske snarere for
den enkelte familie – er blevet til netop ”vores gode, gamle jul”, som der endelig ikke må røres ved!
Med det kommercielle marked hægtet på, er julen
yderligere blevet opgraderet. Fra oktober, hvor de
første pebernødder, marcipangrise og æbleskiver
dukker op i supermarkedet, til forløsningen juleaften, accelerer juleriet i et brag af en fest den 24.
december, hvor det hele så fyres af. Det var det!
Nu er det (gudskelov) overstået for denne gang, siger vi. Julen pakkes i kasser og stilles på loftet eller
i kælderen til genbrug næste år, og vi gør os klar
til næste festpunkt på dagsordenen: nytårsaften!
Og derefter en lang og mørk og kold vinter uden
noget særligt på programmet…
I kirken er tiden en anden. Der begynder vi med
nytåret 1. søndag i advent, hvor ikke bare kirkeåret skifter, men hvor tiden får fylde i forventning
om lysets komme. Et lys der er mere end de julelys
vi tænder, noget andet end at solen har nået sin
vendekreds:
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Gud er på vej! men hvordan? Vi hører i kirken om
både frygt og stor glæde, som det jo må være, når
2
man lever i tider, hvor det skjulte skal komme for
en dag, og Herren selv vil besøge sit folk. Hvad er
vigtigst nu i denne situation? Det kan du høre om
de fire adventssøndage, hvor kirkeårets farve er
lilla, både varm og kold. Indtil forløsningen kommer i lyset julenat, hvor han fødes, som er liv og
lys for alle mennesker: og lyset skinner i mørket,
og mørket greb det ikke. Det er ikke et lys, man
kan slukke for 3. juledag og gemme i papkassen
til en anden god gang. Som Jesus i anden anledning en gang sagde, så tænder man ikke et lys for
at sætte det under en spand, men i en stage, så det
kan skinne til gavn og glæde for alle. Lyset, det
sande lys, som oplyser ethvert menneske, er kommet til verden for at blive. Tiden har fået fylde og
er blevet høj – der er solsprængte skyer i den lave
Så skete det
Den 17. september kom lille Tobi til verden.
Det er sin sag at skulle give sig i kast med dette
liv, men han vokser sig, med god appetit, ind
i det.
pt. barslende sognepræst
Iben M. Davids
til barnet i Betlehem. Dér genfandt de stjernens
lys: i barnets øjne funklede den – og de vidste,
de var nået frem til den sande konge. En glæde
som skulle være for hele folket var født – og denne
glæde tog de vise mænd med sig ud i verden. Og
farven skifter til grøn, håbets og vækstens farve,
de mange søndage efter Helligtrekonger, hvor vi
i kirken bevarer julens glæde og Guds åbenbaring i Jesus Kristus i vore hjerter. Selv om vinteren strenges og dagene længes, så spirer og gror
det under vinterens hvide tæppe og frostsprængte
jord. Endnu spædt og skjult. Så udsat som en rose
i frost, som et lille nyfødt menneskebarn, som troen i vore hjerter – men med højtiden spændt ud
over os, så: det kendes på os, som lysets børn, at natten
hun er nu omme!
Menighedsrådsmøder
Møderne er offentlige og afholdes i kirkens
Sidehus kl. 19.00 på følgende dage:
1. december
12. januar
9. februar
De engelske
gudstjenester
De engelsksprogede gudstjenester finder
fremover sted i Simon Peters Kirke den første søndag i hver måned. Gudstjenesterne
starter kl. 13.00.
Præst: Michael Markussen
Kontaktperson: Tværkulturel medarbejder
Elizabeth Padillo Olesen
Tlf. 43 53 53 49
[email protected]
3
KIRKEN HAR MANGE RUM
horisont, sprækker i himlen, på jorden og under
den. Farven skifter til hvid og rød og guld, og julefesten varer mange dage i glæde og undren over
lyset, der er kommet til verden. Ja, vi lever sandelig i gyldne tider. Her er mere end solhverv, her er
tiden vendt, håbets vendekreds nået for alle, der
sidder i mørke og dødens skygge. Med gudslyset
midt i blandt os, bliver mørket aldrig mere mørke
på samme måde.
Julens dage er mange og festlige helt frem til 13.
juledag, hvor det bliver Hellig tre Konger og juletræet tændes for sidste gang i kirken. Denne søndag mindes vi de tre vise mænd, der ud fra solens,
månens og stjernernes baner fandt frem til stjernen, der skulle lede dem til Himmelkongen. De
vandrede efter denne stjernes lys og blev ført hen
KIRKEN HAR MANGE RUM
Traditionel juleaften
i Brændkjærkirken
Arrangør Kolding 1 Y’s Men’s Club
Julen er forbundet med traditioner, og Kolding I Y’s Men’s Club har nu i 50 år haft tradition for at afholde juleaften i fællesskab for
mennesker, som af forskellige årsager har
brug for at tage imod dette tilbud.
Vi gentager denne tradition i år og glæder os til
at byde velkommen til endnu en juleaften, hvor
medlemmer fra klubben og mange frivillige hjælpere er klar til at servere god dansk julemad, uddele gaver, julegodter og ikke mindst få sig en hyggesnak med gæsterne.
Traditionen tro holdes julefesten mellem kl. 17.30
og kl. 21.30, billetprisen er i år kr. 125, og alle interesserede er rigtig hjertelig velkommen.
Der forventes også i år et fremmøde på ca. 90 personer til denne aften, hvor der selvfølgelig synges
nogle af de dejlige julesalmer, juleevangeliet læses
og måske bliver der også tid til en lille historie.
En række lokale fonde støtter arrangementet økonomisk, og det er en af årsagerne til den lave deltagerbetaling. For at sikre at også kørestolsbrugere kan deltage, vil der som tidligere år blive
tilbudt transport med liftbus til og fra kirken.
Tilmeldingsfristen er i år den 15. december, og
billetter kan allerede nu købes i Turistbureauet og
på Brændkjærkirkens kordegnekontor.
Evt. spørgsmål vedrørende arrangementet kan
rettes til: Preben Nielsen, Kolding, som kan træffes på tlf. 75 52 20 75 eller 20 16 25 93.
Kolding 1. Y’s Men’s Club er
en del af en upolitisk global organisation som påtager sig et engagement i religiøse og sociale
samfundsmæssige opgaver i
Danmark og den øvrige verden. I Danmark støtter 135
klubber arbejdet.
4
Julehjælp
Har du i år svært ved
at få råd til at holde
jul, så har du mulighed for at søge Brændkjærkirkens menighedspleje om julehjælp. Julehjælpen består af en købmandskurv med varer til julemiddagen. Du
skal blot henvende dig på kordegnekontoret, hvor du kan få udleveret et ansøgningsskema, som du udfylder og afleverer, så vil
udvalget ud fra dine oplysninger tage stilling til, om du er berettiget til hjælp. Du vil
få svar ret hurtigt.
For at komme i betragtning skal du naturligvis bo i Brændkjær sogn.
Sidste ansøgningsfrist er torsdag den 9.
december 2010.
På udvalgets vegne
Kirsten Müller
Nytårsarrangement
Igen i år holder vi nytårsfest i Brændkjærkirkens sidehus.
Torsdag den 30. december kl. 18.00
Kom og vær med til en festlig aften!
Tilmelding til kordegnekontoret
senest den 18. december.
Det koster kun 125 kr.,
som betales ved tilmeldingen.
Udvalget
v/Ole Christensen
KIRKEN HAR MANGE RUM
Sultens onde cirkel kan brydes
Søndag d. 13. marts 2011 sender Brændkjærkirken og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen
mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling.
FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er
faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år.
Folkekirkens Nødhjælp synes, det er en af verdens
bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er
gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen
på det rette spor.
Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på
grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre.
Hjælp derfor disse medmennesker
til en bedre tilværelse
og bliv indsamler den 13. marts 2011
Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets
Sogneindsamling sender indsamlere på gaden er
det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og
hjælpe folk til at klare sig selv.
”Sogneindsamlingen er en festlig mulighed for alle generationer til at arbejde sammen om et fælles
mål; at samle så mange penge ind til verdens fattige som muligt.”
Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Reserver allerede nu
dagen i din kalender og meld dig samtidig som
indsamler til den 13. marts hos enten Poul Wienberg tlf. 51 90 82 23/e-mail [email protected] eller Poul Verner Hansen tlf. 74 56 22 48/ e-mail:
[email protected]
Hilsen Marianne, Poul Verner og Poul
Kollekter
Siden sidst er der blevet samlet ind til Folkekøkkenet på Haderslevvej. Denne indsamling gav 2.366 kr.
Desuden blev der ved høstgudstjenesten samlet 6.328 kr. ind til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan.
I den kommende tid vil der ved gudstjenesterne blive samlet ind til følgende formål:
December – Folkekirkens Nødhjælp.
Nytårsdag – Det Danske Bibelselskab.
Januar – Gademix, Kolding.
Februar – Mission Afrika.
Bent Bach Nielsen
5
KIRKEN HAR MANGE RUM
Fra messehagel til ...
af Grethe Thomasen
Kan kunst have et tema? ”Jeg tænker, ja det kan den
godt”, siger Inger Vahlkvist, der er vinterens/forårets
udstiller her i kirken. ”Her er mit liv”, er temaet.
Og vi kender særdeles godt Inger Vahlkvist, aktiv, som en del af menigheden. Og ikke mindst
som ideskaber til kirkens smukke messehagel.
Messehagelen blev til for 10 år siden som et Nybygger-tema, som et fællesprojekt for kunstner
og menighed. Det satte en proces i gang med
bordløbere og stjerner til juletræet.
Inger Vahlkvist er en aktiv og kreativ person, der
spænder fra patchwork arbejder og billedtæpper til
malerier. Der bliver en del at glæde sig til med udstillingen.
6
Inger har en 2 årige uddannelse fra et lille kunstakademi, der lå i Egtved, ved den hollandske kunstner
Bauke Zilstra. Efter 4. år i Grønland blev inspirationen for alvor vakt.
Kunstudstillingen kan ses fra søndag den
13. februar 2011 til søndag den 27. marts.
Der er fernisering, med et lille traktement efter gudstjenesten, søndag den 13. februar.
Velkommen!
Du ved godt at Kolding har en Natkirke? Ikke?
Jeg vil fortælle dig at det foregår i Sankt Nicolai
Kirke, en gang om måneden fra kl. 20 til 23.30.
kan komme som den du er. Og med det du har
på hjerte.
Natkirken er:
• En oplevelse af stilhed.
• Eftertanke og reflektion
• Taizésang og nadver
• En anderledes måde at gå i kirke på
I januar måned 2011 er det den 28. Se dagspressen for årets natkirker.
Når Sankt Nicolaj Kirke bliver til Natkirke, er
der kun levende lys tændt. Der er stilhed og venlig imødekommenhed. Der bliver plads til at du
Kirkehøjskole
22. januar - 26. februar - 26. marts
Et tilbud… Ja, en ny måde at gå i kirke på.
Du kan også blive frivillig, der er en masse praktiske ting der skal fungere….
Vil du vide mere tal med: Marianne Mølbæk,
61 61 08 36, eller Grethe Thomasen, 22 99 42 09.
Natkirke tanke
Grethe Thomasen, Natkirke frivillig
Kolding Kir
kehøjskole
Forår 2011
22. januar -
26. februar -
26. marts
Emnet for forårets kirkehøjskole er:
”Flyv fugl, flyv”
- om frihed i tanke, tale og tro.
Tag et program i kirkens forhal og læs mere om
de tre spændende lørdage.
Praktiske oplysninger:
Mødested: Jens Holms Hus, Nicolaiplads 2,
6000 Kolding
”Flyv fugl,
- om frihed
flyv”
i tanke, tale
og tro
Kolding Kir
Tilmelding: Kirkekontoret Jens Holms Hus.
Mandag-torsdag 9-13, torsdag tillige 16-18
Tlf.: 7552 0247
Mail: [email protected]
kehøjskole
Ved afbud: Tlf. 7557 7725/
[email protected]
Betaling:
Kontant på mødedagene eller
ved indbetaling på konto: 9573-4528101704
Kirkekontoret tager ikke imod betaling
Tilmeldingsfrist:
Senest torsdag før arrangementet.
Pris for alle 3 dage: 300 kr.
Pris for enkelt højskoledag: 100 kr.
JMMA
7
KIRKEN HAR MANGE RUM
Natkirken
KONCERTER
Koncerter op mod jul
I Brændkjærkirken er der op mod jul et meget varieret koncertudbud:
Århus Strygerensemble
Mandskor
30/11 kl. 19.30
Aarhus Strygerensemble har eksisteret siden 1992
og består af 20-26 strygere.
Musikerne rekrutteres blandt seriøse amatører
i Jylland. Orkestrets hovedinteresse ligger i den
skat af musik, som er skrevet for strygerorkester.
Orkestret arbejder med skiftende dirigenter. Denne koncert dirigeres af Søren Birch
Arrangør: Aarhus Strygerensemble entre
75,- ved døren.
6/12 kl. 19.30 Kolding
Anne Linnet, Julekoncert
1/12 kl. 19.30
Anne Linnets enkle, dybe og følelsesfulde sange får en helt særlig dimension og klang, når de
fremføres i kirkens intime koncertrum. I Brændkjærkirken kan du både opleve Anne Linnets egne sange og salmer sammen med de kendte melodier til andres tekster.
Arrangør og billetter FOF Kolding
www.fof.dk
Kolding Mandskor synger ny og gammel julemusik, og vil hjælpe alle til at komme i den rette julestemning.
Pia Hall, som var hovedrolleindehaver ved årets
festspil: ”Askepot” på Amfi-scenen, medvirker
som solist.
Koret dirigeres af kirkens organist: Theis Lyng
Reinvang.
Arrangør Kolding Mandskor Entre 50,- ved
døren
Lusangis CD-releaseJuleGospelkoncert
2/12 kl. 19.30
Sammen med Lillian Boutté og band.
Gospelkoret Lusangi hører til og øver
i Brændkjærkirken.
Arrangør og billetter: Lusangi
Entre: 100,- ved døren
8
KONCERTER
Julekoncert med Midt-Syd Kantori
7/12 kl. 19.30
Midt Syd Kantori blev dannet i 2006, hvor
Agerskov og Toftlund kirkekor blev slået sammen. Koret synger derfor til gudstjenester i begge kirker.
Desuden holder koret 6-8 koncerter om året.
Koret består pt. af godt 40 aktive sangere.
Arrangør: Midt-Syd Kantori.
Der er gratis adgang
Organisten og Konen, og Juletonen
Julemusik for to organister og en tenor
10/12 kl. 16.00
Medvirkende : Theis og Line Reinvang
koncerten varer ca. 50 min.
Arrangør: Brændkjærkirken.
Der er gratis adgang.
Stig Rossens julekoncerter
19/12 kl. 15.00, 17.30 og 20.00
Stig Rossens traditionsrige julekoncerter.
Det er gennem mange år blevet en fast tradition at se Stig
Rossens julekoncert i Brændkjærkirken, og igen i år arrangeres koncerten i samarbejde med flisepudserlauget.
Arrangør: Flisepudserlauget
Billetter: www.koldingbilletten.dk
Entre 225,-
9
Det’ for børn
Sigurd virker !
En anmeldelse fra Søren Mandsberg
”Sigurd fortæller Bibelhistorier” hedder en bog
og en tilhørende DVD, som udkom tidligere i år.
Den er fantastisk! Vi bruger den sammen med
vores dreng Thomas på 5 år.
Alle – i hvert fald dem med børn – kender Sigurds
børneudsendelser og ved, hvor god han er til at
”fange” børn med fortællinger og musik. Han
gør det samme her, blot med 12 historier fra Det
Gamle og 12 fra Det Nye Testamente. Historierne har han selv bearbejdet grundigt, så pointerne
serveres for børnene på en let tilgængelig måde i
et underholdende børnesprog, som de kan forstå.
Dermed formidler bogen og DVD’en de helt centrale Bibelhistorier på en måde, hvor børnene hører efter.
Vores største oplevelse startede en dag i bilen,
hvor Thomas spurgte, hvorfor Jesus virkelig skulle
slåes ihjel. Det kunne jeg ikke lige svare tilfredsstillende på hen over stoleryggen, så jeg foreslog,
at vi kunne prøve at læse om det i Sigurds Børnebibel. Derfor tog vi påskeberetningen som udvidet
godnathistorie nogle dage senere, og det var en
stærk oplevelse: Drengen var helt ”tændt”, og var
Thomas og Søren
Mandsberg
oprigtig indigneret over hvad der skete. ”Det var
BARE ikke sødt af dem”, og ”hvis jeg havde en
pisk, så ville jeg komme efter dem”. Langsomt nåede vi frem til pointen med beretningen: at ”Gud
er stærkere end al ondskab i Verden. Gud er kærlighed, og kærligheden vinder altid til sidst!”
På den måde fik jeg konkret hjælp til at formidle
essensen, uden at han stod af undervejs.
Hvert af DVD’ens 24 afsnit er opbygget ens: Først
småsnakker Sigurd sig ind på emnet sammen
med bamsen Snapper. Så får Snapper læst historien højt, og bagefter repeteres det samme i form
af sangtekster, som Sigurd har skrevet. Altså kommer børnene igennem emnet på 3 forskellige måder.
Lige præcis sangene fungerer godt på DVD’en,
men mindre godt i bogen – her er sproget så kompakt og med så mange omvendte ordstillinger, at
det er svært at følge med. Så hos os bladrer vi forbi
sangene og nyder i stedet historierne og de fine
tegninger.
Det er ikke en bog/DVD som man tager fra ende
til anden i et hug, men som man tager frem og
lægger til side, som det passer. Thomas efterspørger den heldigvis selv 
Bogen/DVD’en er en fremragende gaveidé, også
fordi den står på skuldrene af det andet glimrende arbejde som folk kender Sigurd for. Dermed er
”barrieren” ikke så høj.
Sigurd sammen med bamsen Snapper
10
Sigurds bibel i dåbsgave
Vi synes også Sigurds bibel og dvd er så god, at
den fremover vil være en af de bibler, vi forærer
dåbsbørnene her i kirken.
Anne Mette Meyer
Vi tænder fortællelyset og sidder på puder på kirkens gulv, mens der er godnathistorie for børn og deres voksne. Bagefter er der pasta og kødsovs til alle. Det
koster ikke noget at spise med og tilmelding er ikke nødvendig.
Vi starter kl. 17 og er færdige med at spise ca. 18.15. Børn i alle aldre er naturligvis meget velkomne hver gang, men ind i mellem er historien målrettet de
yngste!
Tirsdag d. 11. januar
med en historie for de yngste 1-5 år
Tirsdag d. 8. februar.
Børnegudstjenester
i december
Børnegudstjeneste med stort musikalsk krybbespil.
Søndag d. 5. december kl. 10.30
Minikonfirmander, børnekor og spirekor opfører et musikalsk krybbespil om alt det, der
skete en julenat for mere end 2000 år siden.
Der vil være hyrder, stjerner, visemænd og
engle, der synger himmelsk.
Og plads var der jo ikke i herberget. Det har
vi heldigvis i kirken, så mere end 70 børn kan
være med til at fortælle om fødslen af en lille
himmelkonge!
af sognemedhjælper
Anne Mette Meyer
Babyrytmik med
fokus på salmer
Mandage fra 11-12 i kirken
Mors og fars stemme er noget af det dejligste det lille barn kender. Det kan man opleve
på et af Bændkjærkirkens hold i babyrytmik.
Her synger og danser vi til kendte og nye
børnesange, salmer og remser. Jeg bruger
forskellige instrumenter i undervisningen,
som er med til at styrke det lille barns udvikling og møde med verden. Undervisningen foregår i kirkerummet, er målrettet børn
i alderen 3-9 måneder og vil være et forløb
over ca. 12 gange. Det koster ikke noget at
være med, men tilmelding er nødvendig hos
Anne Mette.
Næste hold starter tirsdag den 10. januar. Sognemedhjælper og musikpædagog
Anne Mette Meyer står for undervisningen.
Juleaftensgudstjeneste for børn.
Fredag d. 24. december kl. 14.00.
Timerne kan være lange, når man venter på
at det endelig skal blive juleaften. Heldigvis
kan man gå i kirke og være med til børnegudstjeneste. Det er dejligt at være flere om
at glæde sig, og sammen starte med at fejre
Jesu fødselsdag!
Baby Viola og baby Matthias danser
Anne Mette Meyer . tlf. 51 16 91 01 . [email protected]
11
Det’ for børn
Godnathistorier
GLIMT AF LIV
Siden sidst
Små og store begivenheder fra kirkens hverdag i ord og billeder
Årets sommerhøjskoleophold
Sidst i august tog 50 voksne fra Brændkjær og
tilstødende sogne på sommerkursus på Helnæs
Højskole på Sydfyn. Det blev til 7 fantastiske dage med god mad, spændende udflugter og oplysende foredrag i skolens foredragssal. Ikke mindst
skolens egen forstander Kristian Kjær Nielsen
fangede med humor og fortælleglæde kursisternes opmærksomhed med blandt andet en farverig udgave af myten om Bjowulf.
Nye konfirmander
Menigheden tog imod et hold nye konfirmander
i begyndelsen af september. Det skete ved en festlig velkomstgudstjeneste i et godt fyldt kirkerum.
Forhåbentlig følte de sig godt tilpas. Første gang
er altid lidt afgørende. Det gælder om, at de må
blive glade for at komme. For Brændkjærkirken
er jo også deres kirke!
Jesus på slottet
Også i år blev der afholdt Jesus på slottet for
skoler i Kolding kommune. Over 1000 børn
besøgte Koldinghus i løbet af en formiddag og
oplevede provstiets præster gøre personer og situationer fra Jesu tid levende for børnene. Børnene mødte blandt andet ypperstepræsten Kajfas, og at han godt kunne være en af dem, man
blev lidt bange for, får man et indtryk af på dette
billede.
12
fællessang
Onsdag 12. januar kl. 14.30-16.00
Onsdag 9. februar kl. 14.30-16.00
Vi fortsætter odysseen gennem Højskolesangbogen.
Og alle, der har lyst at tage med på færden, er velkomne. Vi skal selvfølgelig gense de kendte egne. Men vi skal også udforske nyt land. Vi har en ambition
om at nå ud i de fjerneste hjørner af sangbogen. Rigmor Karstoft sørger for en kort præsentation af sangene, og Niels Karstoft er vor sikre kaptajn, når det drejer sig om akkompagnement og indlæring af nye melodier. Der er kaffe og småkager til 5.- kr. Eftermiddagen slutter med ”ønskekoncert”, hvor vi alle får lov
at byde ind med ønsker til sange. Velkommen til stemningsfulde eftermiddage med højskolesangbogen.
Rigmor og Niels Karstoft, Leif Nielsen
1 x Læs en bog
studiekreds
28. januar kl. 14.30
I december holder vi julefri, hvorfor jeg her vil ønske jer alle en rigtig
glædelig og velsignet jul.
Men d. 28. januar mødes vi så igen. Den dag kan I minsandten også
tage den med ro, da jeg vil fortælle om Jan Kjærstads bog: ”Tegn til
Kærlighed”.
Samme dag vil vi så bestemme, hvilke dage vi skal mødes i forårssæsonen, og hvad vi skal læse.
Else Oxenvad
Tlf. 75 50 24 23
Værestedet
Hver torsdag i Sidehuset fra kl. 10.00-11.30
Mød op og få dig en snak, en kop kaffe. Vær med
til at klippe papirklip, dekorere glas, lave postkort
mv. Hvis du har lyst til det. Men først og fremmest drejer det sig om at være sammen med andre mennesker.
Én gang om måneden får vi besøg udefra.
Kontaktperson: Grethe Clemensen 75 53 36 86
Indenlandsk
Sømandsmission
Møderne afholdes torsdage kl. 14.30 hos Anne
Lise Poulsen, Gormsvej 22.
2. december
6. januar
3. februar
3. marts
13
ARRANGEMENTER
2 x Eftermiddage med højskolesangbogen
ARRANGEMENTER
Familietræf
Eftermiddagsmøder
Alle familier og enlige er velkomne i kirkens
sidehus kl. 18.00 onsdage i ulige uger.
Kontaktpersoner:
Knud Arne Hjort 75 56 18 41
Ulla Kildegaard 75 50 21 77
Hanne Christensen 75 50 72 37
Kirsten Müller 75 52 96 70
Fredage kl. 14.30 i ulige uger i kirkens Sidehus.
Kontaktperson: Inga Kristensen 75 52 68 61
8. december
Adventshygge
Tirsdag 4. januar
Hellig 3 kongers gudstjeneste, kl. 19.00
Efterfølgende kaffebord
19. januar
Vi skal lege lege fra gamle dage
2. februar
Vi får besøg af tværkulturel medarbejder
Elizabeth Padillo Olesen
Besøgstjenesten
Besøgsven eller besøgsvært?
Har du overskud til at være besøgsven, eller kender du nogen, der gerne vil have et besøg, så ring
til:
Karen Margrethe Hansen 7552 99 19
10. december
”Julen nærmer sig”
v/ sognepræst Leif Nielsen
7. januar
”10 år blandt jøder, arabere, danskere og andet
godtfolk”
v/ sognepræst Jan Holm Mortensen, Kolding
21. januar
BACH-SPEJLET
Glimt af Brændkjær sogns og kirkes 45-årige historie.
v/ Bent Bach Nielsen
4. februar
”Farvel – og tak for denne gang!”
Betragtninger over det at sige farvel, betydningen
af det og hvad det gør ved os.
v/ sognepræst Leif Nielsen.
18. februar
”Glimt af W. A. Mozarts korte liv i ord og toner
– tilsat billeder”
En eftermiddag med hændelser fra 1700-tallet.
Det var i de år Mozart – musikhistoriens absolut
førende vidunderbarn – begyndte at spille klaver
allerede som 3-årig. Et bevæget liv ventede ham.
v/ Hans Jørgen Sindholdt.
Lusangi
Gospelkoret Lusangi øver i kirken torsdage fra kl. 19.30
Formand og dirigent:
Christine og Henrik Engelbrekt Refshauge
Tlf. 51 80 95 00
14
www.lusangi.dk
Brændkjærkirken
Agtrupvej 114, 6000 Kolding.
www.braendkjaerkirken.dk
Kirken er åben for besøgende alle
hverdage mellem kl. 10.00 -16.00.
Sognepræst Leif Nielsen
Tlf. 24 49 20 10
Træffes efter aftale.
E-mail: [email protected]
Sognepræst
Iben Munkgaard Davids
Barselsorlov
Sognepræst Lene Matthies
Tlf. 29 33 62 03
Træffes efter aftale.
E-mail: [email protected]
Sognepræst Birgit Fur
Tlf. 23 34 28 53
Sognepræst
Lars Peter Melchiorsen
Tlf. 74 83 05 70
Sognepræst
Benjamin König
Tlf. 29 33 62 03
Kordegnekontoret
Kordegn Jytte Meyer Madsen
Agtrupvej 114, 6000 Kolding.
Tlf. 75 53 00 73
E-mail: [email protected]
Mandag - fredag 09.30 - 13.00,
torsdag tillige 15.30-18.00.
Kirketjener
Kaj Thomasen
Tlf. 42 36 54 28
E-mail: [email protected]
Organist
Theis Lyng Reinvang
Tlf. 31 18 88 73
E-mail: [email protected]
Sognemedhjælper
Anne Mette Meyer
Tlf. 51 16 91 01
E-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand:
Poul Wienberg
Mejløvænget 18, 6000 Kolding
Tlf. 51 90 82 23
E-mail: [email protected]
Forsidebilledet
De hellige 3 konger malet
af Winnie Maj Nydahl.
Jeg får lyst til at opfordre
jer til at læse Møllehaves
lille bog om de hellige tre
konger og om, hvordan
man trods travlhed når frem til jul.
JMMA
Kirkebladet
udgives af Brændkjær sogns menighedsråd.
Redaktionsudvalg:
Leif Nielsen, Christine Engelbrekt Refshauge,
Bent Bach Nielsen, Marianne Kromann og Jytte
Meyer Madsen (ansvh.)
Kirkebladet udkommer ca. 1 uge før dec., marts,
juni og sep.; og deadline for aflevering af stof er
den 20. okt, 20. jan, 20. apr og 20. juni.
Sats, montage og tryk: From Grafisk
Fabriksvej 7-9, Kolding. Tlf. 75 52 77 11
15
ADRESSER
Adresser m.m.
Gudstjenester i Brændkjærkirken
DECEMBER
Søndag d. 5. 2. s. i advent
Søndag d. 12. 3. s. i advent
Tirsdag d. 14. 9 læsninger
10.30 Børnegudstjeneste med
krybbespil ved minikonfir. og 2 kor
10.30
Klar besked
19.30
Torsdag d. 16.
9.00
Torsdag d. 16.
10.00 Jul for børnehaver
Julens fortælling
Fredag d. 17.
Søndag d. 19. 4. s. i advent
Onsdag d. 22.
Fredag d. 24. Juleaften
10.15
11.30
10.30
9 .00
14.00
Julens fortælling
Julens fortælling
Johannes og Jesus
Julens fortælling
Jesu fødsel
Fredag d. 24.
Fredag d. 24.
Lørdag d. 25.
Søndag d. 26.
Juleaften
Juleaften
Juledag
2. juledag
15.15
16.30
10.30
10.30
Nytårsdag
Hellig 3 kongers s.
H3K gudstj.
1. s.e. H3K
16.00
Som at åbne en dør
10.30
Tilbedelse og tro
19.30 Danmisision
10.30
Finde sig selv
17.00 Godnathistorie for de yngste
10.30 Musik og dansegudstj. Grænseløs glæde
10.30
Kun et ord
10.30
Udfordret tryghed
NN
Leif Nielsen
Lars Mandrup
Benjamin König
Anne Mette Meyer
Leif Nielsen
Leif Nielsen
Benjamin König
10.30
Skatten!!
17.00 Godnathistorier for børn
10.30
Virkelig klarsyn
10.30
Nådens anatomi
10.30
Det glade budskab
Benjamin König
Anne Mette Meyer
Leif Nielsen
Leif Nielsen
Benjamin König
Jul for dagplejere og vuggestuer
Jul for skole-små
Jul for skole-store
Musikgudstjeneste
Jul for Nordhøj
Julegudstjeneste (Børn)
Jesu fødsel
Jesu fødsel
Jesu fødsel
Troens vidner
Anne Mette Meyer/
Lene Mathies
Leif Nielsen
Lene Mathies/
Theis Lyng Reinvang
Anne Mette Meyer/
Leif Nielsen
Anne Mette Meyer/
Leif Nielsen
Leif Nielsen
Lene Matthies
Lars Peter Melchiorsen
Leif Nielsen
Anne Mette Meyer/
Lene Matthies
Leif Nielsen
Leif Nielsen
Lene Matthies
Leif Nielsen
JANUAR
Lørdag d. 1.
Søndag d. 2.
Tirsdag d. 4.
Søndag d. 9.
Tirsdag d. 11.
Søndag d. 16.
Søndag d. 23.
Søndag d. 30.
2. s.e. H3K
3. s.e. H3K
4. s.e. H3K
FEBRUAR
Søndag d. 6.
Tirsdag d. 8.
Søndag d. 13.
Søndag d. 20.
Søndag d. 27.
5. s.e. H3K
Sidste s.e. H3K
Septuagesima
Seksagesima
MARTS
Søndag d. 6. Fastelavn søndag 10.30 Fastelavnsgudstj. (Børn) Hvorfor dåb?
Anne Mette Meyer/
Leif Nielsen