Kirkeblad september 2015

BRÆNDKJÆR
SOGN
K i r k e b l a d
Læs om alt hvad der hænder i din kirke
35. årgang nr. 4 • september oktober november 2015
PRÆSTEN SKRIVER
Hvad er meningen?
af sognepræst Iben Munkgaard Davids
”Hvad er meningen!”, udbrød moren, da den lille
pige spildte sit saftevand udover hele bordet. ”Det
ved jeg ikke mor. Det skete bare lige pludselig”,
svarede datteren.
Sådan er det med mange ting i vores liv. Vi må
spørge: Hvad meningen er? Både på den frustrerede måde med udråbstegn bagefter, men også på
den måde, hvor vi undrer os over, hvad det hele
skal til for. Hvorfor er vi mennesker her? Hvorfor
er verden nogle gange helt af lave? Hvorfor er det
så fantastisk at elske et andet menneske? Hvad er
meningen så med, at kærligheden også kan smerte? Vi må ikke glemme, at livet er forunderligt, og
lige midt i det er vi. Hvordan forholder vi os til
det? Giver vi os selv plads i hverdagen til at stoppe
op og spørge os selv og hinanden, hvad der er vigtigt? Hvilke værdier, der skal fylde i vort liv? Ikke
fordi vi skal evaluere om vi nu får nok ud af livet,
men måske netop for at finde ind til det væsentlige. Det kunne være som med et lille citat, jeg faldt
over, af den afdøde nonne Mother Theresa, som
viede sit liv til at hjælpe de allerfattigste: ”Vi kan
ikke udrette store ting på denne jord, men vi kan
udrette små ting med stor kærlighed”.
Hvad er meningen? Ja, sådan kan man tit spørge sig selv som præst, når man sidder overfor en
svær bibeltekst, der skal prædikes over om søndagen. Eller det kan være, at kirkegængeren stiller
spørgsmålet: Hvad er meningen med det, der skal
ske ved gudstjenesten? Det kan både være spørgsmålet Hvad er meningen! med udråbstegn bagefter, men også det mere undrende: Hvad er egentlig meningen? Hvorfor er det lige, at den tekst
kom med i den autoriserede bibel i sin tid? Hvad
skal den sige os mennesker, der lever i 2015. Tænk
sig, at det ofte er sådan, at disse tekster siger et eller andet, der er relevant for vores tid. Nok er de
skrevet i en anden tid end vores, men de er åbne
for fortolkning, og derfor bliver de ved med at være nutidige. Vi skal endelig bare spørge: Hvad er
meningen?
2
Her efter sommerferien er kirken for alvor i gang
igen med diverse gudstjenester og aktiviteter for
netop at skabe rum for at spørge om, hvad meningen er? Gennem gudstjenester, musik, studiekredse, prædikencafé og torsdagscafé og masser af andre aktiviteter åbnes der op for, at vi mødes som
mennesker, og sammen kan forundres og glædes
over at være en levende kirke. Det er ikke altid, vi
finder meningen, men så kan det være, at vi finder mening i, at det var sådan det lige faldt ud.
En konfirmand havde læst salme 23 fra Det
gamle Testamente:
”Herren er min hyrde,
jeg lider ingen nød
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier”.
Bagefter bemærkede han, at for ham blev det en
tekst, som hjalp ham til at tro på, at når han, (som
han ofte gjorde), faldt af cyklen, så skulle han ikke
blive fortvivlet, men sætte sig op igen og tro på,
at han kunne cykle. Det blev meningen for ham.
Velkommen til et nyt efterår i Brændkjærkirken,
hvor vi endnu engang mødes om Kristus, Den levende Guds Søn, og spørger: Hvad er meningen?
Fristet over evne
Der er mange glæder ved at være præst. Derfor kunne jeg ikke lade være
med at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville vikariere i Brændkjær sogn
under Ole Pihls studieorlov i oktober, november og december. I sommeren
2013 gik jeg på pension efter 30 års virke ved Sankt Nicolai kirke. Siden
da har jeg beruset mig lystigt i frihedens andre muligheder – er bl.a. blevet
frivillig operatør i Nicolai Bio og begyndt at spille strygekvartet - men er så
nu blevet fristet over evne og vender for en stund tilbage til arbejdslivet. Jeg
håber, jeg kan huske, hvordan man gør! Eller lære det igen!
Jeg befinder mig kirkeligt på den grundtvigske midtbane og glæder mig til at blive en del af fællesskabet
ved Brændkjærkirken. Jeg ved, det er et godt sted at være, både som menighed og medarbejder.
Ole Jørgensen
Studieorlovt bevilliget studieorlov i månederne oktober,
Af biskoppen har jeg fåe
e med
skal i studieorloven arbejd
Jeg
.
ber
em
dec
og
ber
novem
nd” og vil
get at tilbyde den moderne ma
spørgemålet ”Har kirken no
rskning
sfo
itet
lin
sku
e mig i moderne ma
bl.a. gøre det ved at fordyb
kirken
at
er,
sig
kirkelig kontekst. Nogle
og prøve at sætte det ind i en
måske
–
t
tig
mænd – måske er det rig
vil i
kun er for kvinder og bløde
Jeg
es?
l vi gøre nogle ting anderled
ne
mi
er det forkert - og måske ska
til
er
være træffe i kirken og henvis
studieorlovsperioden ikke at
kolleger i kirken.
Ole Pihl, sognepræst
Forsidebilledet
Cecilia viser sine smukke hænder frem. Hun er glad og hænderne er blå, fordi hun er på sommerkunstskole i kirken hele uge 28 i
sommerferien.
3
LIV I KIRKEN
Allehelgensguds-tjenester
Søndag d.1. november
Kl. 10.30 er almindelig søndagsgudstjeneste.
Kl. 16.00 er der en gudstjeneste, hvor vi særligt mindes de mennesker, der er døde fra os. Gudstjenesten er for alle. Navnene på de afdøde i Brændkjær Sogn siden sidste Allehelgen vil blive læst op som
en del af gudstjenesten. Der er mulighed for at tænde lys i forbindelse med denne gudstjeneste, hvor
der også vil være særlig stemningsfuld musik.
Iben Munkgaard Davids, sognepræst
Høstgudstjeneste med folkemusik og brunch
Søndag d. 13. september kl. 10.30
Høst kan være et lidt fjernt begreb for byboere
som os, men alligevel giver det mening at fejre,
at vi igen i år har høstet og fået fyldt vore forråd.
Høst kan også forstås i overført betydning: vi
høster erfaringen af vore oplevelser og indtryk.
Til gudstjenesten vil det musikalske indtryk
blive leveret af de to danmarksturnerende
folkemusikere Michael Graubæk (violin) og Theis
Juul Langlands (klaver) samt flere af kirkens
kor! Kirkens nye løber præsenteres også ved
gudstjenesten.
Bagefter er der en hyggelig brunch for alle, hvor
der også vil være en overdådig bod, hvorfra man
kan købe bagværk og afgrøder fra haverne. Alle
pengene fra salget går til hjælp af flygtninge her
i Koldingområdet via New Start. Har du lyst til
at bidrage til boden med bagværk, syltetøj eller
andet, kan du aflevere det i kirkedøren inden
gudstjenesten. Husk kontanter, så du kan købe
lidt med til eftermiddagskaffen og støtte det gode
formål.
Brunch koster 30 kr. for voksne og børn
spiser med gratis.
Studiekreds om tilgivelse
4 onsdage kl. 10.30-11.30 i sidehuset.
Et af de begreber, som vi ikke kommer udenom
som mennesker, er tilgivelse. For i det øjeblik vi
indgår i relationer med andre mennesker, vil
der opstå situationer, hvor vi enten kan få brug
for tilgivelse eller bliver bedt om at tilgive. Men
tilgivelse kan ikke indfanges i en udtømmende
definition. Det, vi kan undersøge, er, hvordan
mennesker taler om tilgivelsen og forestiller sig
tilgivelsen. Vi vil kigge efter ”tilgivelsen” i litteraturen, i filosofien og i Bibelen. Og vil vi undersøge hvordan psykologien og retsvæsenet
4
forholder sig til ordet tilgivelse. Studiekredsen
er tilrettelagt sådan, at den ikke kræver særlige
forudsætninger. Der er heller ikke noget, man
skal læse inden.
Kom og bliv – forhåbentligt - klogere på ”tilgivelse”.
Onsdag d. 30. september, 7. oktober,
21. oktober og 28. oktober
Alle er velkomne, også hvis man ikke
kan komme alle gange.
Sognepræst Iben Munkgaard Davids
LIV I KIRKEN
Prædikencafé
– samtaleforum og forberedelse af søndagens gudstjeneste tirsdage kl. 10.30-11.30
Vi forbereder den kommende søndags gudstjeneste ved at læse de til denne søndag tilhørende bibeltekster. Vi taler sammen om teksterne og prøver sammen at finde frem til gode prædikenidéer,
hvor teksternes budskab gøres hverdagsrelevant. Der er ingen tilmelding. Man skal ikke forberede
sig, men man må gerne.
Tirsdag d. 8. september & 22. september i Brændkjærkirkens sidehus.
Ole Pihl, sognepræst
Koncert med Per Nielsen
Søndag d. 8. november kl. 16.00
Trompetisten Per Nielsen spiller sammen med violinist
Alexandru Radu og organist Mads Granum. Alle særdeles
dygtige musikere, der vil give publikum en oplevelse i særklasse.
Kræftens Bekæmpelse har arrangeret denne koncert, hvor man
kan sikre sig en stor musikalsk oplevelse og støtte et godt formål på samme tid.
Billetter koster 175 kr. og kan købes i Liva samt i døren inden koncerten.
Fælleskirkelig aften
Torsdage kl. 19.30 i sidehuset
Torsdag den 17. september:
Solveig Vinther kommer og fortæller om sit arbejde i Agapa Child Care.
Torsdag den 29.oktober:
Gitte Pihl fortæller om børn og sorg. Gitte er
frivillig i provstiets sorggruppe for børn og unge.
Torsdag den 12.november:
Naser Khader fortæller om sig selv som en kulturkristen muslim.
Alle foredrag finder sted i kirkens sidehus, dog
med undtagelse af Nasser Khaders, som vil finde sted i selve kirken. Der er ingen entre’, men
man betaler lidt for kaffen og småkagerne.
5
LIV I KIRKEN
Nyt fra menighedsrådet
Kirketjener Jacob Refshauge har søgt om 4 måneders orlov med start august 2015.
Dette har menighedsrådet bevilliget og arbejdet bliver dækket vikar Iben Ikkala, i den tid vi skal
undvære Jacob.
Ny løber i kirken
Hilda Hauen, designer og prof. på Kunst- og Designhøjskolen i Bergen kommer og præsenterer
kirkens nye løber søndag d.13. september i forbindelse med høstgudstjenesten.
Menighedsrådsmøder
Rådets møder er offentlige og afholdes på følgende datoer kl. 19.00 i kirkens sidehus: 29.september,
27. oktober, 24. november og 8. december.
Indsamlinger
Mission Afrika: 6. september til 18. oktober
Sorggrupper i folkekirken: 1.-22. november.
Traditionel juleaften i
Brændkjærkirken
torsdag d. 24. december
kl. 17.30
arr. Kolding Y Men
Traditionen tro, afholdes jule­
aften i Brændkjærkirken mellem
kl. 17.30 og kl. 21.30 og alle er
velkomne.
6
Sang fra
højskolesangbogen
Onsdage kl. 14.30 i sidehuset
Igen i år forventes der fuldt hus, hvor der selvfølgelig skal
synges kendte julesalmer, læses juleevangeliet og lyttes til
en julefortælling. For at sikre at også kørestolsbrugere kan
deltage, tilbydes igen i år, kørselsmulighed for gangbesværede.
Disse dage er der mulighed for
at være med til at synge nye og
gamle sange fra højskolesangbogen. Rigmor præsenterer sangene, og Niels indlærer melodierne
og akkompagnerer. Der er kaffe
og småkager til 15 kr. Eftermiddagen slutter med en ønskekoncert.
Der kan i år købes billet i tiden d. 16. november
til d. 11. december. Hos Kolding turistkontor,
samt Brændkjærkirkens kordegnekontor.
9. september, 14. oktober,
11. november
og 9. december.
Evt. spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til;
Preben Nielsen, telefon 20162593
Rigmor & Niels Karstoft
LIV I KIRKEN
Efterårets kunstudstilling
Det er efterår, og naturen skifter sin farvedragt ud med gult og gyldent.
I Brændkjærkirken byder vi velkommen til endnu en kunstudstilling.
Det er billedskaber Jens Peder Hansen. Jens Peder bor i Hvilested, lidt
udenfor Kolding. Han er autodidakt maler, men får meget ud af sine evner
som billed- og skulpturskaber. Der er noget på spil i kunsten, og det bliver
udnyttet med glade farver og nærværende symboler.
”Jeg bliver gladere, når jeg kan udføre noget med mine
tanker og med mine hænder,” siger Jens Peder.
Det kan vi godt glæde os til her i efteråret.
Velkommen til efterårets kunstudstilling. Kan ses fra den
1. november til d. 27. november 2015.
Efter gudstjenesten den 1. november indbydes til fernisering, kunstudvalget er vært ved et lille traktement.
Hjertelig velkommen.
Grethe Thomasen, kunstudvalget
Mandehørm i Brændkjærkirken
-et hyggeforum for mænd!
Hvad gør vi?: Vi læser én eller
flere små aktuelle tekster. Derefter fri
drøftelse ud fra princippet: Hvad betyder det? Kan vi bruge det til noget?
Der er ingen forberedelse. Vi behøver ikke være enige.
Kl. 21.00 præsenteres aftenens specialøl, som nydes sammen med en
mindre gourmetanretning.
Pris: 50-, kr. pr. gang.
Tilmelding: Af hensyn til serveringen - gerne tilmelding til Ole Pihl, 20651653, [email protected].
Men mød bare op. Vi deler som brødre!
Dato i efteråret: Tirsdag d. 15. september (Grundet Oles studieorlov er der kun én samling i efteråret, men der kommer flere i 2016)
Ole Pihl, sognepræst
7
DET’ FOR BØRN
Godnathistorie og aftensmad
- tirsdage kl. 17.00
Vi tænder fortællelyset, synger sange og hører eftermiddagens historie. Man må sidde på puderne
på gulvet, man må komme uden at melde sig til, og man må spise aftensmad uden det koster noget
bagefter! Kom og vær med følgende tirsdage:
1. september (fortællingen er for de 0-6 årige),
29. september, 27. oktober og
24. november (fortællingen er for de 0-6 årige)
Børn i alle aldre er velkomne hver gang sammen med deres voksne
BUSK
-gudstjeneste for store børn og unge
søndag d.25. oktober kl. 10.30, med
brunch fra kl. 9.30 – 10.15
BUSK står for Børn, Unge, Sogn, Kirke.
Denne søndag sættes der fokus på de unge i
Brændkjærkirken.
Gudstjenesten bliver fyldt med god musik,
nyere salmer, og overvejelser over hvilke
udfordringer, vi kan møde i vores liv.
Bl.a. medvirker bandet Momentum, samt
kirkens ungdomskor. Alle er velkomne.
Inden gudstjenesten er der brunch for de
morgenfriske. Man skal ikke melde sig til,
og det koster ikke noget at spise med.
8
Godmorgensang
- for hele småbørnsfamilien lørdage kl. 10.00
Kom og syng, dans, klap og hop weekenden i
gang. Anne Mette underviser og jazzmusiker Michael Olsen spiller til. Man skal ikke melde sig til.
Bagefter er der lidt på kaffevognen til de små og
store, der har lyst
12. september og 31. oktober.
DET’ FOR BØRN
Tag med til bl.a. Moesgaard
museum ved Aarhus
- vi har arrangeret en tur med oplevelser for hele familien. 50 kr.
for voksne, og børn kommer med uden betaling
Anne Mette Meyer
Lørdag d. 26. september er der sogneudflugt for alle aldre i Brændkjær sogn.
Dagen starter kl. 8.30, hvor bussen kører mod Aarhus. Det første stop er ved en spændende kirke
i Aarhus. Vi får kaffe/saft og morgenbrød. Bagefter bliver der mulighed for at besøge Bazar Vest,
som er et kæmpe marked med mad og ting fra hele verden.
Efter et par timer er der et valgfrit eftermiddagsprogram. Her bliver mulighed for at vælge mellem:
Besøg i Den Gamle By, Moesgaard Museum eller en guidet kirkevandring med evt. lidt
shopping i Aarhus Midtby.
Bussen sætter af og samler op igen sidst på eftermiddagen ved de pågældende steder. Nærmere info
følger.
Herefter går turen hjemad mod Kolding, med evt. et stop ved en pølsevogn på vejen. Forventet
hjemkomst er ca. kl. 19.
Der er formiddagskaffe og entréer med i prisen. Den øvrige forplejning står man selv for. Der bliver
mulighed for at købe mad, og man er også velkommen til at medbringe sin egen madkurv.
Tilmelding til Kirkekonto
ret senest d. 13.septembe
r via mail:
braendkjaer.sogn@ km.dk
eller på tlf.: 75530073. Ma
n betaler
ved tilmelding. Vi har et be
grænset antal pladser tilb
age.
Babyrytmik
-fredage kl. 9.30 og 11.00
Der er hold året rundt med sang, dans og musik
for det lille barn i alderen 3-9 mdr. og dets voksne.
Der undervises fredag formiddag. Kontakt gerne
underviser Anne Mette Meyer i god tid for at sikre
jer en plads.
Børn kan først skrives op efter fødslen.
Anne Mette Meyer . tlf. 51 16 91 01 . [email protected]
9
DET’ FOR SANGGLADE BØRN OG VOKSNE
Spirekor for 0. klasser
Mandage kl. 14.15-15.00
Alle sangglade børn i 0. klasse kan gå til korsang i kirken. Der er masser af bevægelse og brug af
kroppen, godt kammeratskab og musikalske udfordringer, når vi synger i kor sammen. Vi udbyder
undervisningen i samarbejde med Brændkjær SFO, der følger børnene til og fra Brændkjærskolen.
Man kan også gå til Spirekor, selvom man ikke går i SFO, eller hvis man går på en anden skole.
De små sangspirer optræder 2 gange i løbet af efteråret!Meld dig til hos korleder Anne Mette Meyer.
Vi starter mandag d.7. september.
Børnekor for
3.-5. klasse
Tirsdage kl. 15.10-16.00
Korsang, god musik, kammeratskab, børnegudstjenester og korture! Sådan er det
bare at gå til børnekor her i kirken. Det er
herligt.
Hver gang er der lidt at spise til de børn, der
kommer lidt før korprøven. Kirken er åben
for drop in korsangere fra kl. 14.15, hvor
børnene hjælper med at lave det, vi spiser,
laver lektier, leger og hygger sig inden korprøven.
Børn fra 4. klasse er lønnede med 20 kr. pr.
korprøve.
Tilmelding hos børnekorets leder Anne
Mette Meyer
10
Familiekoret
- korsang for mødre og børn fra 1. klasse og op.
6 mandage kl. 16.45-17.30
Vi har et skønt familiekor, der samles 2 gange om året, hvor vi glæder os hver gang, nye
melder sig til! I år medvirker vi til børnegudstjenesten om jul søndag d. 6. december. Det vi har gjort tidligere til stor glæde
for alle. Meld jer til og syng i mange forskellige stilarter på børnenes præmisser. Skriv
til korleder Anne Mette Meyer og vær med.
Vi starter mandag d.26. oktober og
slutter søndag d.6. december.
Tirsdage kl. 16.00-17.00
Alle, der kan lide at synge er velkomne til
at møde op og se, om det er noget. Vi er
allerede en god forsamling af de sødeste
piger fra forskellige skoler i Kolding. Der
er et stærkt fællesskab i koret, og udover
at synge prioriterer vi også at tilbringe tid
sammen og lære hinanden at kende. Der
er altid lidt at spise og drikke før korprøverne om tirsdagen.
I løbet af året medvirker koret ved mange
forskellige arrangementer, hvor vi synger
musik af både den ene og den anden art. I
år har vi bl.a. sunget både pop og gospel.
Du får løn for din korsang. 20 kr. for hver
korprøve og 40 kr. for gudstjeneste eller
koncert.
Så hvis du har lyst til at synge i kor og blive
en del af et stærkt fællesskab, så henvend dig
til Kåre på tlf. 51949590 eller mail kaare@
braendkjaerkirken.dk eller mød bare op på
en tirsdag, så skal vi nok tage godt imod dig .
DET’ FOR SANGGLADE BØRN OG VOKSNE
Ungkor for 6.
klasse og op
Koncertklub
I marts var vi i Århus og høre den store Johannespassion, og i august var vi på Koldinghus og høre DR’s internationalt kendte
Vokalensemble. I dette efterår skal vi høre
endnu en stor og spændende koncert. Det er
endnu en overraskelse, hvor og hvad vi skal
lade vores ører kærtegnes af, men for at være med, skal du sende din mailadresse og/
eller dit telefonnummer samt navn til Kåre
Brønserud (organist) til mail [email protected] eller tlf. 51949590. Når
jeg har en liste over interesserede, vil jeg
fremover udsende information om møder
og kommende koncerter, som vi skal høre
og tale om sammen. Tøv ikke, skynd dig at
sende dine oplysninger, så du også kan nyde
godt af at gå til koncert sammen med andre
musikinteresserede mennesker. Det er virkelig hyggeligt!
Kåre Brønserud
Kåre Brønserud, organist
Velkommen til årets konfirmander
Endnu engang begynder nye konfirmandhold i Brændkjærkirken.
Vi glæder os meget til det kommende år sammen med de dejlige
konfirmander og deres forældre. Er du som ny konfirmand ikke
meldt til endnu, så kontakt kirkekontoret. Det kan nås endnu.
Søndag d. 20. september kl. 10.30 bydes alle konfirmander med
deres familier særligt velkommen ved en gudstjeneste i Brændkjærkirken, med efterfølgende velkomstmøde.
Iben Munkgaard Davids og Ole Pihl, sognepræster
11
AKTIVITETER
Familietræf
Alle familier og enlige er velkomne i kirkens sidehus kl. 18.00 onsdage i ulige uger.
Vi spiser aftensmad sammen og derefter er der et
spændende program.
Pris: voksne 30 kr., børn 5-14 år 10 kr., børn 0-4
år gratis.
Onsdag den 26. august
På besøg i Kolding Miniby.
Vi mødes kl. 18 ved lågen på Chr. 4. vej.
Husk madpakker
Onsdag den 9. september
Program ikke helt klart.
Onsdag den 23. september
Vi skal gætte gamle ting og sager
Onsdag den 7. oktober
Vi får besøg.
Onsdag den 21. oktober
Bevægelsesaften.
Onsdag den 4. november
Vi skal spille et spil om etiske dilemmaer.
Medbring mad til dig selv og vi laver buffet.
Onsdag den 18. november
Vi skal på løb.
Fra august kan du finde et program i kirkens
forhal.
Til den tid kan du også se programmet på
kirkens hjemmeside.
Vil du vide mere, så kontakt en af os:
Kontaktpersoner:
Knud Arne Hjort: mobil 61 70 05 47
Ulla Kildegaard Bode: 22 51 19 88
Louise Refshauge: mobil 51 84 60 00
Kirsten Müller: mobil 22 33 27 98
Eftermiddagsmøder
Fredage kl. 14.30 i ulige uger i kirkens
Sidehus.
Spændende foredrag, hvor alle er velkomne.
Kaffen med brød koster 20 kr. Fri entré til foredraget.
11. september
Anne Mette Meyer og Kåre Brønserud.
De tilrettelægger en spændende koncert med sange og soloklavermusik, måske bliver der også et
enkelt stykke fra orglet.
25. september
”Hvad kan kirken tilbyde den moderne mand?”
v/ sognepræst Ole Pihl
9. oktober
”Billeder og fortællinger fra rejse til Indien”
v/ tidl. politiassistent Helge Willesen
23. oktober
”Politik, musik og livskvalitet”
Der venter en underholdende, tankevækkende og
morsom eftermiddag, når den kendte politiker
Hans Chr. Schmidt vil underholde med sange,
anekdoter samt muntre og spændende fortællinger om sit liv som politiker og borger i Danmark
v/ Hans Chr. Schmidt, Vojens
6. november
”PH – ballademager, lysmand og arkitekt”
PH var en kreativ sjæl, som har sat stærke aftryk
på hele forrige århundredes åndsliv. Kan vi stadig
bruge PH’s tænkning og kreativitet?
v/ højskolelærer Helge Teglgaard, Odder
20. november
”Glimt fra Dostojevskijs forfatterskab”
Man behøver ikke at vide noget om Dostojevskij
på forhånd, men kan læne sig tilbage og lade sig
rive med af fortællingen
v/sognepræst Søren Matthiesen, Vinding
Kontaktperson:
Inga Kristensen tlf. 21 29 64 61
12
Gospelkoret Lusangi øver i kirken
torsdage fra kl. 19.30
Torsdagscafé
Torsdage kl. 10- 12
Hver torsdag formiddag mødes en flok seniorer
til hyggeligt samvær i Brændkjærkirkens sidehus.
Det er så hyggeligt, og vi kan sagtens være flere.
Der serveres formiddagskaffe med brød for 15 kr.
Alle er velkomne.
Følgende torsdage har et særligt program:
Når Lusangi Gospel Choir starter op efter sommerferien, er alt nyt: Ny sæson, ny dirigent og ny
pianist! Vores nye dirigent hedder Lydiah Wairimu. Hun er født i Nairobi, hvor hun er uddannet på musikkonservatoriet. Hun har boet i Danmark siden 1997 og er i dag korleder for 6 jyske
gospelkor. Vi ser frem til det nye samarbejde med
stor forventning, og skulle du have lyst til at synge
gospel sammen med os, er du velkommen til at
kigge ind til vores koraften torsdag den 3. september kl. 19.30.
Formand er Hanne McCollin, som kan kon­
taktes på [email protected] og tlf.
21 444 530
Torsdag den 10.09. Karen og Jørgen spiller og
synger
Torsdag den 24.09. Ella Kærsgaard fortæller
om sit liv i Brændkjær Sogn
Torsdag den 08.10. Elisabeth Padillo fortæller
om arbejdet med mennesker fra mange kulturer.
Torsdag den 22.10. Pastor Kresten Christensen fortæller om sit præsteliv i Japan
Torsdag den 05.11. Sognepræst Iben M. Davids fortæller om sin nye bog
Besøgstjenesten
Torsdag den 19.11. Thorsten Østergaard læser højt.
Føler du dig alene, har brug for en at tale med, en
der vil læse for dig, eller gå en tur med dig, så kontakt Rita Wienberg på tlf. 20 44 25 00
Torsdag den 03.12. Julefrokost kl. 12.00 med
musik af Niels og Rigmor Karstoft. Tilmelding
til Rita Wienberg eller kirkekontoret senest 23.11
med betaling på 60 kr.
Torsdag den 17.12. Kaj Thomasen fortæller
julehistorier
Kontaktperson: Åse Hansen tlf. 75 53 06 47/
22 25 69 28 og Grethe Clemensen 75 53 36 86
Rita Wienberg, tlf. 20 44 25 00
Bøn i Brændkjærkirken
Torsdage kl. 12.00-13.00
Hver torsdag samles en gruppe til bøn i kirkens
sidehus. Alle er velkomne til at være med i dette
bønsfællesskab, hvor vi f.eks. beder for livet i kirken. Som noget nyt er der nu også bøn med rosenkransen om mandagen. Kontakt Rita Wienberg
på tlf. 20 44 25 00 for at høre nærmere.
13
AKTIVITETER
LUSANGI
ADRESSER
Adresser m.m.
Brændkjærkirken - Tlf. 75 53 00 73
Agtrupvej 114, 6000 Kolding.
www.braendkjaerkirken.dk
Kirken er åben for besøgende alle
hverdage mellem kl. 10.00 -16.00.
Kordegnekontoret har åbent: Mandag-onsdag, samt fredag 09.30-13.00, Torsdag 13.00-17.00.
Kordegn
Jytte Meyer Madsen
Tlf. 75 53 00 73.
E-mail: [email protected]
Kirketjener Jacob Refshauge
Tlf. 20 14 32 10 Orlov aug.-nov.
la
E-mail:
Vikar Iben Ikka
[email protected]
Sognepræst
Ole Pihl
Tlf. 20 651 653
E-mail: [email protected]
Organist
Kåre Brønserud
Tlf. 51 94 95 90
E-mail:
[email protected]
Orlov
okt.-dec.
Sognepræst
Iben Munkgaard Davids
Tlf. 29 33 62 03
E-mail:
[email protected]
Kirke- og kulturmedarbejder
Anne Mette Meyer
Tlf. 51 16 91 01
E-mail:
[email protected]
Sygehuspræst
Birgit Fur
Tlf. 23 34 28 53
E-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand:
Poul Wienberg
Mejløvænget 18, 6000 Kolding,
Tlf.: 51 90 82 23
E-mail: [email protected]
Vikarierende sognepræst
Ole Jørgensen (okt-dec)
E-mail: [email protected]
tlf. 20836848
14
Kirkebladet
udgives af Brændkjær sogns menighedsråd.
Redaktionsudvalg: Ole Pihl, Bolethe Kristensen og
Anne Mette Meyer (ansvh.)
Kirkebladet udkommer ca. 1 uge før dec., marts,
juni og september.
Deadline for aflevering af stof er den 20. okt.,
20. jan., 20. apr. og 20. juni.
Sats og tryk: From Grafisk, Gejlhavegård 23,
Kolding. Tlf. 75 52 77 11
Gudstjenester i Brændkjærkirken
September
Tirsdag d. 1. sept.
Søndag d. 6. sept.
Søndag d. 13. sept.
Søndag d. 20. sept.
Søndag d. 27. sept.
Tirsdag d. 29. sept.
17.00
10.30
10.30
10.30
10.30
17.00
Godnathistorier
AMM/IMD
14. søn.eft.trin
De ti spedalske
IMD
15. søn.eft.trin
Høstgudstjeneste
OP
KonfirmandvelkomstIMD/OP
16. søn.eft.trin
17. søn.eft.trin
Helbredelse
OP
Godnathistorier
AMM/OP
Oktober
Søndag d. 4. okt.
Søndag d. 11. okt.
Søndag d. 18. okt.
Søndag d. 25. okt.
Tirsdag d. 27. okt.
10.30
10.30
10.30
10.30
17.00
18. søn.eft.trin
Kærlighedsbuddet
19. søn.eft.trin
Den lamme fra Kapernaum
20. søn.eft.trin
Kongesønnens bryllup
21. søn.eft.trin
BUSK-Gudstjeneste, se omtale Godnathistorier
IMD
Ole Jørgensen (OJ)
OJ
IMD
AMM/IMD
November
Søndag d. 1. nov.
Søndag d. 8. nov.
Søndag d. 15. nov.
Søndag d. 22. nov.
Tirsdag d. 24. nov.
Søndag d. 29. nov.
Søndag d. 6. dec.
Onsdag d. 9. dec. 10.30
16.00 10.30
10.30
10.30
17.00
10.30
10.30
9.30
10.30
20.00
Alle Helgen
Salige er I
Alle Helgen Mindegudstjeneste
23. søn.eft.trin
Kejserens mønt
24. søn.eft.trin
Synagogeforstanderens datter
Sidste søndag i kirkeåretKærlighedsgerninger
Godnathistorier 1. søn. i advent
Juletema
2. søn. i advent
Krybbespil
Dagpleje/vuggestue jul
Børnehave jul
De 9 Læsninger
Birgit Fur
IMD
OJ
IMD
OJ
AMM/IMD
IMD
AMM/IMD
AMM/IMD
AMM/IMD
Aarhus Efterskole
15