dokumentation - jbo

Dokumentation
grafisk produktion og workflow
175 mm
175 mm
14
180 mm
180 mm
11
1
180 mm
2
12
13
Omslaget på SønderjyskE magasinet er bygget op således, at „flappen“ er mindre end
den faktiske sidestørrelse. Hvis „flappen“ ikke er minimum 3 mm mindre end det faktiske format, er der risiko for, at magasinet ikke vil kunne „lukke“ og derfor vil bule.
180 mm
Opbygning af 3-fløjet omslag
Udskrift direkte fra InDesign til rippen
På Als Offset Augustenborg udskriver vi filerne direkte fra InDesign til rippen, hvilket
vil sige, at der bliver ikke lavet PDF-fil. Modtager vi færdige filer fra kunden, sætter vi
siderne enkeltvis ind i InDesign og udskriver herfra. Vores erfaring siger, at gør vi det
på denne måde, undgår vi flest fejl i form af skriftproblemer, hvis skrifterne ikke er lagt
rigtigt i PDF-filen.
På Als Offset Augustenborg opererer vi med fire forskellige rip-køer. Vi skelner
mellem 60 # / cm og 80 # / cm alt efter, hvilket papir, tryksagen skal trykkes på – altså
hvor tæt kan rasterpunkterne tillade sig at ligge. SønderjyskE magasinet er trykt på
multiart silk og for at få den optimale trykkvalitet, kører vi her med 80 #, hvilket vil sige
80 rasterpunkter pr. cm. Dette giver den optimale kvalitet på multiart silk.
Deudover skelner vi mellem, om filen skal ligge i 0 ° eller stå i 90 °. Den 8-sidede
indmad står i 90 °, for at udnytte papiret bedst muligt, mens omslaget ligger i 0 °. Igen
har det noget at gøre med papirstørrelse, format på tryksagen og udskydning. Så alt efter
hvilken tryksag, man har med at gøre, bestemmes rip-køen herudfra.
Kontrol af de rippede filer
Når filerne er gået igennem rippen – uden fejlmelding, kontrolleres de side for side, farve
for farve. Her kontrolleres om farverne slår rigtigt ud og at sorte tekster eller illustrationer
ikke slår ud på farvede baggrunde – kort fortalt, at man har haft Overprint Fill slået til
de rigtige steder. På omslaget kontrolleres således, at den metallic pantonefarve er kommet med. Jeg printer omslaget med stanseformen, for at kontrollere, at alt ligger inden
for stansen, som det skal, og for at kontrollere, at omslaget kan falses uden problemer.
Stanseformen bestiller jeg ved LB Stans. Jeg sender en mail med en vedhæftet PDFfil, hvor min stanseform er tegnet op. For at spare tid lægger jeg i øvrigt bukkestreger
på stanseformen – dette sparer i sidste ende tid, da både stans og „nutte-streg“ så kan
køres i én trykgang. I løbet af et par dage, har jeg en færdig stanseform til mit omslag.
Udskydning og print
Omslag og indmad udskydes i hver sin udskydning. Indmaden kan kun køres som en
omslåning, så her giver udskydningen sig selv. Her skal filerne ligge i 90 °. Omslaget,
derimod, kan både laves som en stylp, men også som en omslåning. Vi foretrækker
omslåning fremfor stylp, og derfor skal filerne ligge i 0 °.
Når udskydningerne er lavet og placeret rigtigt på pladen, beskæring og skæremærker
lagt på, stripsen rettet til og mellemsnittet tilpasset, er vi klar til at printe en blåkopi. I
printindstillingerne sørger vi for at printe på den rigtige pladestørrelse, i dette tilfælde
1030 × 790 mm, der passer til vores store 6-farvede Heidelberg trykmaskine.
På printet, der nu kommer ud, kan vi se placeringen af magasinet på pladen. Det er
nu vigtigt at kontrollere, at stripsen sidder midt på, at den er beskåret, at skæremærkerne
er på og ellers, at der ikke fejl i tekst eller billeder.
CIP-filer og trykplader
Når printet er ok, sender vi først CIP-filer i trykmaskinen, så trykkeren kan se, hvilke
farveprofiler, han skal køre med til denne tryksag. Herefter sendes de forskellige plader
ned til pladebrænderen, der laver én plade for hver farve.
Seks farver i én trykgang
Vores store 6-farvede Heidelberg gør det muligt at køre seks farver i én trykgang, hvilket
gør trykprocessen meget hurtig. Vi kører altså CMYK, pantone og lak – alt i én trykgang.
I næste trykgang køres stanseform og „nutte-streg“ på omslaget. Når der nuttes, trykkes der en bukkestreg på, der gør, at falsen kommer til at ligge det rigtige sted. Samtidig
forstærker den ryggen, så papiret ikke „knækker“ i falsemaskinen.
Til slut skæres arkene, hernæst falses de og til sidst bliver de renskåret.