FAQ - spørgsmål og svar om CVR

FAQ CVR-Selvbetjeningsløsning
Her samles svarene på de hyppigst stillede spørgsmål i relation til CVR-selvbetjeningsløsning.
Generelt:
Hvad skal jeg gøre for at kunne benytte den ny selvbetjeningsløsning til CVR-data?
For at kunne benytte den nye selvbetjeningsløsning skal du være oprettet som bruger på Virk Data. Du har
allerede nu mulighed for at oprette dig som bruger på Virk Data på linket Tilmeld dig Virk Data.
Skal jeg være oprettet som bruger på Virk Data for at kunne bruge løsningen?
Ja, du skal være oprettet som bruger på Virk Data for at kunne lave både abonnement og enkeltudtræk.
Vi er en offentlig virksomhed, hvordan får vi adgang til CPR-oplysninger og præcise antal ansatte?
Hvis du er en offentlig myndighed og har brug for præcise antal ansatte eller CPR-oplysninger, skal du kontakte
Erhvervsstyrelsen og oplyse dine brugeroplysninger via vores kontaktformular.
Hvor kan jeg se hvad mit abonnement indeholder?
Du kan i oversigten over dine abonnementer og enkeltudtræk se alle dine abonnementer og udtræk. Ved at klikke
på dem, kan du se detaljerne om det specifikke udtræk fx hvilke filtre den anvender.
Kan jeg få virksomhedernes nøgletal i udtrækket?
Nej nøgletal registreres ikke i CVR.
Koster det noget at lave et abonnement?
Der er ingen udgifter forbundet med abonnementsløsningen.
Koster det noget at lave et enkeltudtræk?
Der er ingen udgifter forbundet med enkeltudtræk.
Hvorfor skal jeg vælge betalingstype ved tilmelding, når det er gratis at oprette abonnementer og
enkeltudtræk?
Du skal vælge betalingstype, da der stadig er visse produkter på Virk Data der koster penge.
Kan jeg se det abonnement min kollega har lavet?
Nej, abonnementer er personlige. Vi anbefaler at større organisationer opretter en ”fælles” konto på Virk Data
således at tilgang til udtrækkene ikke er knyttet til en enkeltperson. Anvend fx en e-mail tilknyttet en
fællespostkasse ved bruger oprettelse på www.Virk Data.
Hvordan henter jeg data fra mit abonnement eller enkeltudtræk?
Når data er klart, vil du modtage en e-mail med et link til download. Vejledning til brugernavn og password vil
fremgå af mailen.
Jeg kan ikke få lov til at hente mit data?
Hvis du ikke får adgang til data med dit brugernavn og password, kan det skyldes at du benytter æ,ø eller å i dit
password. Gå ind på Virk Data og vælg ændre password, lav et nyt password uden disse bogstaver, og du vil
kunne hente dit dataudtræk.
Kan jeg få mit abonnement leveret på et bestemt tidspunkt?
Leveringen kan ikke ske på bestemte tidspunkter af døgnet.
Når der bestilles et udtræk, sættes det i kø og afviklet på serveren når belastningen tillader det. Det betyder at der
må forventes en vente tid på leverancer af udtræk med store datamængder. Når udtrækket er færdig behandlet
bliver der udsendt en notifikations e-mail med information om dette.
Hvad sker der hvis jeg sletter mit enkeltudtræk i oversigten?
Det har ingen konsekvenser udover man mister muligheden for at se hvad man tidligere har bestilt.
Kan jeg lave mit enkeltudtræk om til et abonnement?
Det er ikke muligt at lave et enkeltudtræk om til et abonnement. Ønsker du et abonnement med de samme
kriterier, som dit enkeludtræk, så skal du oprette et abonnement med disse kriterier.
Hvordan ophører jeg mit abonnement?
Har du oprettet et abonnement og ikke ønsker at modtage data længere, så skal du under Mine abonnementer og
enkeltudtræk, markere abonnement du ønsker at ophøre, klik handlinger og slet/ophør.
Hvordan skal jeg forholde mig overfor reklamebeskyttede enheder?
Du kan læse om reglerne omkring reklamebeskyttede virksomheder her. Hvis du laver et udtræk med
reklamebeskyttede virksomheder, skal du underskrive en § 19 erklæring. Erklæringen kommer til underskrift med
digital signatur eller NemId automatisk, når du har underskrevet erklæringen 1. gang, vil den være gældende for
den underskrevne bruger fremover.
Hvad er en zip-fil?
En zip-fil er en komprimeret udgave af en eller flere filer. Normalt "zipper" man en fil, når der er brug for at
komprimere mængden af data, og/eller når man sidder med flere filer og gerne vil have dem pakket ned i én fil.
Mere tekniske oplysninger:
Brugerdefineret liste
Oplever du fejl ved upload kan det skyldes at du har mellemrum efter dine cvrnr i den fil du prøver at uploade.
Modifikationsstatus.
Alle virksomheder, produktionsenheder og deltagere har en ”modifikationsstatus”.
Denne er interessant i forbindelse med abonnementer, da den indikerer hvorvidt virksomheden,
produktionsenheden eller deltageren er ny, ændret eller udgået siden seneste leverede udtræk fra samme
abonnement. Der findes følgende status:

ny – enheden var ikke med i seneste leverede udtræk, men opfylder nu udtrækkets filter (i et
abonnements første leverede udtræk er alle enheder nye)

modificeret – enheden er modificeret siden seneste leverede udtræk og opfylder stadig udtrækkets filter

umodificeret – enheden er ikke modificeret siden sidste leverede udtræk, og opfylder derfor stadig
udtrækkets filter

fjernet – enheden var med i seneste leverede udtræk, men opfylder ikke længere udtrækkets filter fx hvis
enheden er ophørt
En enhed betragtes som modificeret, hvis enten

datagrundlaget for enheden er modificeret, herunder enhedens egne data eller tilføjede/fjernede relationer
mellem virksomhed/produktionsenhed/deltager

datagrundlaget for enheden er ikke modificeret, men data der var registreret med fremtidig aktiveringsdato
ved seneste levering, er i mellemtiden blevet aktive. Har man som kunde valgt at leverancer kun skal
indeholde ”Nye enheder siden sidste levering”, er det kun enheder med modifikationsstatus ”ny” der
indgår i udtrækket
Ajourfoeringsdato.
Ajourføringsdatoen vil afspejler den seneste modifikation af enheden.
Escaping i Erhvervsstyrelsens salgsudtræk.
Fremover vil der blive anvendt Escaping i Erhvervsstyrelsens salgsudtræk. Erfaring har vist, at i CVRs gamle
setup kunne især virksomhedsnavne, der indeholdte separatortegnet, give problemer for brugernes automatiske
indlæsning af CVR-data. Derfor anvendes ”escaping” i de kommende filformater - læs mere om escaping i
dokumentet CVR Udtræksformater.
Er det muligt at hente data om samtlige danske virksomheder, deres produktionsenheder og deltagere i et
sæt filer?
Det vil forsat være muligt at hente data om samtlige virksomheder, produktionsenheder og fuldt ansvarlige
deltager i CVR. Hvor mange filer, man som kunde modtager, afhænger af hvilket format, man vælger at modtage
data i, samt hvilke enheder man ønsker at modtage data om (virksomheder, produktionsenheder og deltagere).
Når dataudtræk af type abonnement i fx CSV-format er valgt og specificeret en gang for alle, vil filerne så,
som nu, være tilgængelige til afhentning hver dag?
Filerne vil være tilgængelige afhængigt af det leveringsinterval, som brugeren selv vælger (dagligt, ugentligt,
månedligt, kvartalsvist, årligt).
Hvis man vælger dagligt, så bliver der også leveret filer i weekenden og på helligdage.
Hvorfor står der -1 i dato feltet for livsforløb i mit excel udtræk?
For enheder der har et livsforløb der starter før den 01-01-1900 vil excel vise dette som -1. Dette er alene et
problem i excel, ønsker man datoen må man foretage udtrækket i enten XML eller .CSV format.
Vil det være muligt at hente filerne automatisk?
Det vil være muligt at hente filer automatisk.
Kan filerne hentes via FTP og fra samme adresse som hidtil?
Det vil være muligt at hente udtræk via FTP men fremover skal data hentes fra data.Virk Data.
Hvordan henter jeg data med en FTP client?
Det er muligt at tilgå FTP serveren direkte med en FTP client, eksempelvis WinSCP. Her vælges file protocol:
SFTP. Host name: data.Virk Data. Port number: 22. User name og password er som beskrevet i mailen.
Kan brugeres nuværende FTP-adgang (userID/password) fortsat bruges i den nye løsning?
Nej. Brugeres nuværende UserID/Password i forhold til at hente nuværende CVR abonnementsudtræk via FTP,
kan ikke genbruges i den nye Løsning.
Upload via FTP
Man kan i stedet for at uploade sin liste med enhedsnumre hver gang via brugergrænsefladen, have sin liste
liggende på FTP serveren, og så få sit abonnement til at benytte denne liste som datagrundlag. Måden man gør
det på er som følgende:
1. Opret dit abonnement med de filtre som du ønsker at benytte. Husk at upload din fil som datagrundlag via
selvbetjeningsløsningen.
2. Under ’Mine abonnementer og enkeltudtræk’ kan du se det unikke navn som dit abonnement har fået, f.eks.
123456_1234.
3. Log ind på ftp serveren, data.Virk Data.
4. Gå ind mappen der har samme nummer som dit bruger login, f.eks. 123456.
5. I den nyoprettede mappe ligger du din datafil som du kalder 123456_1234.pop
6. Dit abonnement vil nu benytte denne fil som dens datagrundlag næste gang abonnementer kører, ønsker du at
tilføje eller fjerne enheder fra dit abonnement, er det denne fil du skal ændre i.
7. Når abonnementer er kørt, vil der ligge en fil i din mappe der hedder 123456_1234_<tidspunkt>.pop.done f.eks.
123456_1234_20130524134500.pop.done. Er der syntaks fejl i din liste, vil der blive genereret en fil der hedder
123456_1234_<tidspunkt>.pop.err som vil indeholde en beskrivelse af fejlen.
Der står, at filerne er zippede. Hvilken zipningsprotokol er benyttet?
Der benyttes standard zip-kompression, kompatibel med eksempelvis WinZip m.fl.
Hvordan er filerne navngivet?
Navngivningen er <kunde-id>_<udtræk-id>_<unikt-nr>
<unikt-id> er en dato på formen År Måned Dag Time Minut Sekund Millisekund, f.eks 201301241514230000 (som
er 24/1 2013 kl. 15:14:23)
Eksempel på et fil navn kan være som nedenstående:
39137479_3310_201301241514230000.xlsx
Der er spurgt ind til følgende specifikke felter i de tidligere CVR udtræk i forhold til det fremtidige setup.
Arbejdsgivermarkering udgår og leveres ikke i de fremtidige CVR udtræk.
Størrelseskode udgår og leveres ikke i de fremtidige CVR udtræk.
Kreditstatus og kreditoplysning udgår og leveres ikke i de fremtidige CVR udtræk - Man vil modtage selve
Kreditoplysninger_tekst og Kreditoplysninger_gyldigFra.
Værdisæt og udfaldsrum:
Værdisættet for udfaldsrummet for Kreditoplysninger_tekst.
Konkurs
Tvangsakkord
Værdisættet for udfaldsrummet for intervallerne vedr. beskæftigelses oplysninger.
Nuværende værdier i interval
0
1
2–4
5–9
10 – 19
20 – 49
50 – 99
100 – 199
200 – 499
500 – 999
1000+
Uoplyst i filtret Antal ansatte.
Vælger man at sætte hak i 'uoplyst', betyder det at man vil få data på de enheder, som Erhvervsstyrelsen
ikke har modtaget beskæftigelse oplysninger om fra Danmarks Statistik i det indeværende kvartal, og at man
i udtrækket vil få tomme felter under kvartalsvise beskæftigelses oplysninger.
Værdisættet for udfaldsrummet for Deltagere/ rolle.
Fuldt ansvarlig deltager.
Værdisættet for udfaldsrummet for Virksomhedsform_ansvarligDataleverandoer.
E&S (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen).
T&S (SKAT).
DST (Danmarks Statistik).
UOP (Uoplyst dataleverandør).
Værdisættet for udfaldsrummet for Deltagere/ oplysning_personstatus (oplysninger kommer fra
CPR).
Aktiv, bopæl i dansk folkeregister.
Aktiv, speciel vejkode (9900-9999) i dansk folkeregister.
Aktiv, bopæl i grønlandsk folkeregister.
Aktiv, speciel vejkode (9900-9999) i grønlandsk folkeregister.
Inaktiv, reserveret personnummer.
Inaktiv,uden bopæl i dansk/grønl.folke reg. men tildelt pers.nr.af sk.hensyn (komm.10,11,12 og 19).
Inaktiv, annulleret personnummer.
Inaktiv, slettet personnummer med dobbelt nummer.
Inaktiv, ændret personnummer ved ændring af fødselsdato og køn.
Inaktiv, forsvundet.
Inaktiv, udrejst.
Inaktiv, død.
I Jeres gamle recordlayout er der nogle felter, som ikke kunne være Null (Not Null)? Hvilke datafelter
i det nye salg vil være not null?
Der er ingen felter i det nye salg, som vil være not null.
Sidst opdateret den 06.05.2013 kl. 14.41