Studiehåndbog HF2 - TH. LANGS HF & VUC
studiehåndbog HF2 2013/14 Indholdsfortegnelse Velkommen til TH. LANGS HF & VUC....................................................................... 4 Bestyrelsen................................................................................................................ 5 Ledelsen.................................................................................................................... 5 Elev- & kursistrådet................................................................................................... 5 Kontoret..................................................................................................................... 6 Studievejledning........................................................................................................ 7 Psykolog.................................................................................................................... 8 SU (Statens Uddannelsesstøtte)............................................................................... 8 Studiekort.................................................................................................................. 8 Uddannelseskort....................................................................................................... 8 Bogudlån................................................................................................................... 9 Kantiner..................................................................................................................... 9 Gratis morgenmad..................................................................................................... 9 It-vejledning og multimedie hjælp........................................................................... 10 Smartboard............................................................................................................. 10 Infoskærme............................................................................................................. 10 Ferieplan og skæve helligdage................................................................................ 10 TH. LANGS HF & VUC på internettet...................................................................... 11 Lectio....................................................................................................................... 11 Facebook................................................................................................................. 11 It-regler.................................................................................................................... 12 Forsømmelser og fravær......................................................................................... 13 Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUC................................................ 13 Rygning................................................................................................................... 14 Ledelsen.................................................................................................................. 15 Undervisere............................................................................................................. 15 Psykolog.................................................................................................................. 18 Marketing og projekter............................................................................................ 18 IT.............................................................................................................................. 19 Bogudlån................................................................................................................. 19 Kantine.................................................................................................................... 19 Administration......................................................................................................... 20 Service..................................................................................................................... 21 Studievejledning på HF2......................................................................................... 21 Læse- og staveproblemer på HF , matematikvejledning........................................ 22 Operation dagsværk, studierejser, café................................................................... 23 Studietime på HF2, morgensamling, prøveeksamen på HF.................................... 24 2 Tutorordningen........................................................................................................ 25 Værkstedsundervisning........................................................................................... 26 Restudy.dk............................................................................................................... 26 Studiemetode.......................................................................................................... 27 Hurtigskrivning...................................................................................................... 27 Brain-storming...................................................................................................... 27 Mind-map.............................................................................................................. 27 Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne................................. 28 Registreringsskrivning........................................................................................... 29 Notatteknik............................................................................................................ 30 Arbejdsformer.......................................................................................................... 31 Becks model......................................................................................................... 31 Taksonomi............................................................................................................... 34 De 3 taksonomiske niveauer................................................................................. 34 Bloom’s kognitive taxonomi.................................................................................. 35 Eksempler på taksonomiske niveauer i matematik............................................... 37 Rapportskrivning i naturfag og matematik.............................................................. 38 Journalark............................................................................................................. 38 Øvelsesrapport i naturfag...................................................................................... 39 Krav til evalueringsopgaven i naturfag.................................................................. 40 Matematikrapport.................................................................................................. 47 Synopsis - definition............................................................................................. 49 Eksempel på synopsis i kulturfag......................................................................... 51 Den større skriftlige opgave: SSO........................................................................... 54 Tidsplan for SSO..................................................................................................... 55 Eksempel på engelsk resumé (fra en SSO)........................................................... 60 Guide til Informationssøgning................................................................................. 62 3 Velkommen på TH. LANGS HF & VUC TH. LANGS HF & VUC er på én og samme tid en gammel og en ny skole. TH. LANGS HF har rødder i Theodora Langs pigeskole fra slutningen af det 19. århundrede, og VUC startede som Silkeborg Forberedelseskursus i 1958. Tilsammen er vi en ny skole med solid erfaring med undervisning og faglig/pædagogisk fornyelse. Vi har bevaret ånden fra Theodora Langs arbejde ved at skabe et stærkt, nærværende og engageret skolemiljø. Det er viden, der gør en forskel, og giver dig mulighed for at skabe din fremtid. Du oplever afklaring og får øget selvværd og mod - og kommer videre. Vi uddanner og danner med grundlag i vores værdier: Rummelighed, faglighed, fællesskab, den enkelte kursist foruden åbenhed, samarbejde og gensidig respekt. Vi har kursister/elever i en bred aldersgruppe, og vi kan tilbyde mange forskellige uddannelser. Det giver mulighed for at samarbejde på tværs af uddannelserne. Vi udtrykker tydeligt forventninger til kursisterne og fastholder dem i uddannelsesforløbet. Vores skole vil i de kommende år være præget af fornyelse, hvor vi vil udvikle os sammen med vores omverden, så vi fortsat kan leve op til vores slogan ”vi bringer dig videre”. Uanset om du ønsker formelle kompetencer, så du kan uddanne dig videre, eller du har en personlig interesse i et fagområde, så har vi et tilbud til dig. På de følgende sider har vi samlet lidt nyttig information om skolen. Vi glæder os til at give dig en spændende tid hos os. Nanna Skulvad rektor – vi bringer dig videre 4 Bestyrelsen Bestyrelsens arbejde består bl.a. i at udarbejde den overordnede strategi og økonomiske planlægning. Bestyrelsen består af skole-, erhvervs- og politiske repræsentanter samt to medarbejder- og kursistrepræsentanter. Ledelsen Nanna Skulvad rektor Preben Baltzersen vicerektor Eva S. Kristensen Niels H G Ellitsgaard økonomi- og adm. chef pæd. leder for HF-afd., ke •Rektor Nanna Skulvad •Vicerektor Preben Baltzersen har ansvaret for HF-uddannelserne. •Økonomi- og administrationschef Eva Skærlund Kristensen. •Pædagogisk leder og eksamensansvarlig på HF Niels Holm Greibe Ellitsgaard. Elev- & kursistrådet Elev- & kursistrådet er en gruppe af kursister fra HF og AVU. Rådet vælges blandt interesserede og engagerede elever og kursister. Gennem rådet får elever og kursister mulighed for at udveksle meninger om emner, der berører elever, kursister og skolen som helhed og sætte sit fingeraftryk på skolens dagligdag og historie. Rådet planlægger forskellige arrangementer på skolen fx fredagscaféer, valgaften og operation dagsværk. Der vil i starten af skoleåret være mulighed for at høre mere og melde sig til rådet. Hver klasse vælger en repræsentant og en suppleant. Derudover er der forskellige poster, du kan påtage dig i forbindelse med elevrådet. Udover at være elevernes talerør, er rådet også et socialt værested. Vi har småkurser og fester i løbet af skoleåret. Som repræsentant forventes det, at der bliver lagt et godt stykke arbejde og engagement i det, vi udretter fælles. 5 Kontoret Kontoret på TH. LANGS HF & VUC har åbent: mandag-torsdag kl. 08.00-15.00 fredag kl. 08.00-13.30 Hovedadresse: Hostrupsgade 48-56, 8600 Silkeborg Telefon: 6912 7920 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.thlangshf-vuc.dk Afdeling Toldbodgade Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg. Birgitte Martens elevadm. HF2 På 1. sal i bygning C finder du Aida, og i bygning D finder du Birgitte og Tina, der ajourfører kursistdata. HUSK at give besked straks ved ændring af navn, Tina Feldbak elevadm. AVU/FVU/OBU adresse og/eller telefon. Camilla T. Sørensen regnskab Dorte Pedersen løn Camilla, Dorte og Pia tager sig af skolens økonomi i bygning D. Charlotte Voetmann reception Ved hovedindgangen til bygning C finder du skolens reception, hvor Charlotte tager telefonen, ordner skolens post og tager imod deltagerbetaling. Aida Justesen SU, elevadm. HFe 6 Pia Vestergaard regnskab Studievejledning Alle skolens studievejledere finder du på 1. sal i bygning C Henvend dig til studievejlederne, hvis du har spørgsmål til dit kursusforløb eller har brug for oplysninger i forbindelse med dit videre uddannelsesforløb. Find studievejledningens åbningstider på www.thlangshf-vuc.dk Reserver tid til en samtale i receptionen eller via www.thlangshf-vuc.dk under Tidsbestilling. Anders Damsager HF2-studievejleder Carsten Christiansen HF2-studievejleder Lene Lyngsø HF2-studievejleder Pernille Bødker Frank Stine Skytte Glerup HF2-studievejleder HF2-studievejleder Annemette Frandsen HFe-studievejleder Gunhild Albertsen HFe-studievejleder Ida Gislason HFe-studievejleder Christina L. Strøm AVU-studievejleder Janni Brandt-Larsen FVU-vejleder da Vivi Lejsgaard FVU-vejleder ma Anne-Marie Mark. OBU-vejleder Mette A. Gielfeldt SVU-vejleder Birgitte K. Møballe læsevejleder Kirsten N. Nielsen læsepædagog Viktor Kristensen matematikvejleder Kirsten Hagsten psykolog Hanne Bang Larsen AVU-studievejleder 7 Psykolog Kirsten Hagsten psykolog Skolens psykolog Kirsten Hagsten understøtter skolens fastholdelsesstrategi og sikrer mulighed for indviduelle samtaler med elever og kursister tilknyttet skolen. Der er en særlig henvisningsprocedure, der sker via skolens studievejledere. Du finder Kirsten på 1. sal i bygning C. Økonomi SU (Statens Uddannelsesstøtte) Aida Justesen SU, elevadm. HFe Aida hjælper dig med at løse eventuelle problemer i forbindelse med ansøgning om SU. Du kan få SU, når du er fyldt 18 år og er fuldtidsstuderende. Desuden skal du være studieaktiv, det vil sige, at du skal følge undervisningen, aflevere skriftlige opgaver og gå til eksamen. Du finder Aida på 1. sal i bygning C. For nærmere information se www.su.dk Studiekort Du har mulighed for at få et studiekort ved abc-SKOLEFOTO. Studiekortet koster 50 kr. Studiekortet skal bruges som legitimation ved skolens fester og giver også mulighed for at få rabat i visse butikker, på museer mv. I skolens reception kan du få nærmere information om, hvordan du bestiller dit studiekort. Uddannelseskort Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.uddannelseskort.dk Her kan du også se, hvor meget du kan få i rabat, og hvordan du søger. Se ansøgningsfrister på www.midttrafik.dk 8 Bogudlån Du kan låne de fleste bøger i Bogudlån hos Niels og Pia. Du skal passe godt på bøgerne. Det er forbudt at skrive i dem, og du er ansvarlig for at aflevere dem i samme stand, som du modtog dem. Vi vil dog anbefale, at du skriver dit navn Niels Skovmøller Pia Sørensen bogudlån bogudlån på den første side i bogen, så du ikke får bogen byttet med en anden. Bogudlån finder du i bygning F. HUSK at medbringe dit sygesikringskort, hver gang du skal låne bøger. Kantiner Skolens kantiner finder du på Hostrupsgade i kælderen i bygning D og lige ved siden af hovedindgangen på Toldbodgade. Du kan orientere dig om åbningstiderne på opslag ved indgangene. Kirsten, Helle og Alice sørger for god mad til moderate priser. Kantinerne tilbyder alt i kolde og varme drikke, hjemmebagte boller og pølsehorn m.m. Der vil Kirsten Just Helle Carlsen Alice Gosvig kantine kantine kantine hver dag være en lun ret, salatbar, samt forskellige sandwich med fyld, hvor kantinen vægter sund livsstil meget højt. Kantinerne har også frisk frugt hver dag, og servicen er i højsædet. HUSK du skal selv rydde op efter dig! Gratis morgenmad TH. LANGS HF & VUC tilbyder alle vores kursister/elever en mulighed for en god start på dagen ved at servere morgenmad i kantinen på Hostrupsgade i bygning D mellem 7.30 og 8.00. Du vil kunne få en nærende og sund morgenmad. Alle med tilknytning til TH. LANGS HF & VUC er velkomne, og det er gratis i undervisningsperioderne. 9 It-vejledning og multimedie hjælp Skolen har en it-afdeling i bygning D, hvor Jens og Berthold behjælpelig med dagligdagens it-problemer. Her kan du bl.a. få hjælp til computer og programmer, intranettet, låne digitale kameraer samt overspille de bånd, der er optaget i underJens Nielsen Berthold Preuss IT-chef IT-medarbejder visningen til DVD. Du kan også få hjælp til brug af skolens audiovisuelle udstyr: fjernsyn, digitalvideokamera, digitalfotokamera, video og DVD, billed-, video-, DVDredigering. It er en integreret del af undervisningen. Der er opstillet computere over hele skolen, og der er trådløst netværk overalt på skolen, så alle kan komme på internet med deres bærbare computere. Smartboard Der er smartboard og dokumentkamera i alle undervisningslokaler. Smartboard er et interaktivt whiteboard, der gør det muligt at skrive og gemme notater samt anvende alle computerens programmer, blot ved at bruge fingeren som mus. Dokumentkameraet sluttes til smartboarded og bruges til at fremvise papirdokumenter, bøger, artikler, blade og fotos. Infoskærme På skolens infoskærme - som du finder i indgangene til A, B, C, D og F - kan du se alle aktuelle informationer. Det er fx dagsorden til morgensamling, aflysning af undervisning og datoer for kommende arrangementer. Ferieplan og skæve helligdage •Efterårsferie: 14.10.-18.10. (uge 42) •Juleferie: 23.12.-3.1. •Vinterferie: 10.2.-14.2. (uge 7) •Påskeferie: 14.4.-21.4. (uge 16) •Store Bededag fredag den 16.5. •Kristi Himmelfartsdag torsdag den 29.5. •2. Pinsedag mandag den 9.6. •Sommerferie starter: 30.6. Alle dage inklusive. 10 TH. LANGS HF & VUC på internettet Skolens hjemmeside www.thlangshf-vuc.dk indeholder en lang række praktiske oplysninger. Her finder du fx aktuelle nyheder og kursustilbud, prøveplaner og oplysninger om den større skriftlige opgave til HF og andre nyttige links. Lectio Lectio findes på internettet. Her kan du se skema, skemaændringer, aflysninger, studieplan, downloade opgaver, se fraværsregistrering og meget mere. Du får dit eget personlige login til Lectio. Find det direkte link til Lectio fra www.thlangshf-vuc.dk under menupunktet Brugeradgang. Lectio indgår som en central del af din hverdag på skolen. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret på Lectio. Du får mere at vide i forbindelse med studiestart. Facebook På webadressen www.facebook.com/ThLangsHFVUC finder du skolens officielle Facebookside. Skolen vil bruge Facebooksiden til bl.a. at informere om kommende begivenheder på skolen. Siden linker videre til en række Facebookgrupper - eksempelvis O-klassen 2012/14 eller P-klassen 2013/15. Tanken er, at grupperne skal bruges som mødested for nuværende og tidligere elever og kursister. 11 It-regler Skolen har mange IT-faciliteter. Vi har trådløst netværk på hele skolen samt pc’er stillet frit til rådighed for alle på IT-værkstederne. Retningslinjer for brugen af TH. LANGS HF & VUC’s computere/netværk Der sker en central logning af både intern og ekstern nettrafik, hvoraf det fremgår hvem, hvornår og hvorfra kommunikationen er foretaget. Det er således muligt at identificere en bruger, som har overtrådt gældende regler på nettet. Ved overtrædelse af retningslinjerne forbeholder vi os ret til at lukke din konto, indtil der er foretaget en afklaring af hændelsesforløbet. Som bruger på TH. LANGS HF & VUC’s net skal du vide følgende: •At du er oprettet med unik brugernavn og adgangskode på det trådløse net. •At al trafik på nettet, internt og på Internettet overvåges og logges. •At du jævnfør ovenstående ikke kan færdes anonymt på nettet. •Udlån af brugernavn/kode er forbudt. At det – med mindre det udtrykkelig er en del af undervisningen IKKE ER TILLADT: •At kopiere, opbevare eller distribuere ikke undervisningsrelevante data på skolens pc. •At ændre pc’ens hardware/softwareopsætning •Installere programmer. •Downloade eller spille via nettet. •Uploade andet end eget undervisningsmateriale til skolens maskiner. •Tilslutte udstyr til nettet (Skal godkendes af it-afdelingen). •Rundsende meddelelser som pop-ups. At der ved overtrædelse af retningslinjerne kan ske følgende: •Lukning af din konto, hvorved du mister adgang til det trådløse netværk. •Politianmeldelse såfremt der er sket overtrædelse af lovgivningen. 12 Forsømmelser og fravær Ligesom på en arbejdsplads må du kun være fraværende, hvis du er syg. Er du fraværende på grund af sygdom eller andet, skal du give besked via Lectio eller skolens kontor. De nærmere regler fremgår af skolens studieog ordensreglement herunder. Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUC Skolen har som værdigrundlag rummelighed, faglighed, fællesskab og den enkelte kursist. Med udgangspunkt heri og som supplement til de officielle regler/bekendtgørelser, har skolen udarbejdet følgende studie- og ordensregler (se www.thlangshf-vuc.dk). Formålet med studie- og ordensreglerne er at udtrykke tydelige og klare forventninger til kursisterne og at fastholde kursisterne i uddannelsesforløbet. A: Regler for almindelig orden og samvær: •Almindelige regler for god opførsel gælder både på skolens område, og når du færdes udenfor i forbindelse med skolerelaterede aktiviteter. •Vi har alle ansvar for skolen og dens inventar, og du skal derfor rydde op efter dig selv, behandle tingene med omtanke og respekt. Du har erstat ningspligt i forhold til skolens ejendom og værdier. •Du må ryge udendørs på de anviste steder. •Udøvelse af vold, truende adfærd, anden grov kriminalitet eller tyveri på skolen er ikke tilladt. •Indtagelse af alkohol er kun tilladt ved særlige arrangementer. •Køb, salg og indtagelse af alle former for euforiserende stoffer på skolens område eller i forbindelse med skoleaktiviteter er ikke tilladt. •Det er ikke tilladt at opsætte/uddele materiale eller på anden måde give udtryk for synspunkter, der kan virke krænkende i forhold til andres køn eller religiøse/politiske/seksuelle orientering. Konsekvenser i forbindelse med overtrædelse af disse regler: •Samtale med ledelsen. •Skriftlig advarsel. •Bortvisning. Ovennævnte konsekvenser skal betragtes som forskellige sanktionsmuligheder. 13 B. Hvad forventer vi af dig i forhold til undervisningen? •Vi forventer, at du er studieaktiv. Det indebærer, at du: - Møder velforberedt og rettidigt til alle timer. - Deltager aktivt i undervisningen. - Overholder aftalte frister for aflevering af skriftlige opgaver. - Afleverer besvarelser, der kvalitativt lever op til det pågældende faglige niveau. - Orienterer dig på Lectio. - Melder afbud i forbindelse med sygdom på Lectio. - Medvirker aktivt, hvis du er tildelt en tutor eller mentor. •Skolen kan i forbindelse med fravær kræve en lægeerklæring som doku mentation for sygdom/behandlingsforløb. Udgifterne hertil afholdes af kursisten. •I forbindelse med undervisningen skal mobiltelefoner og musikafspillere være slukkede, og brugen af pc skal være undervisningsrelevant. Konsekvenser i forbindelse med manglende studieaktivitet: •Samtale med din studievejleder eller en fra ledelsen. •Hvis forholdene ikke forbedres, vil du få en skriftlig advarsel. •Hvis forholdene stadig ikke forbedres, vil du blive erklæret ”ikke-studieaktiv”. Det kan ex. betyde, at du midlertidig mister din SU. •Bortvisning fra skolen. For kursister på HF gælder følgende supplerende regler vedr. sanktioner: •Manglende indstilling til eksamen i et eller flere fag. •Midlertidig bortvisning i op til 10 dage. Registreres som fravær. •Udelukkelse fra arrangementer. Iværksættelse af evt. sanktioner sker i hvert enkelt tilfælde ud fra ledelsens helhedsvurdering af den enkeltes samlede situation. Rygning Rygning SKAL foregå under det overdækkede område. Der må IKKE ryges foran indgangspartierne. 14 Ledelsen Nanna Skulvad rektor Preben Baltzersen vicerektor Eva S. Kristensen Niels H G Ellitsgaard økonomi- og adm. chef pæd. leder for HF-afd., ke Anders Damsager st.vejl., ps Anders Frank hi, re André Ingolf Lindballe Andreas Bundgaard ma, na da, bk Anna M. Teilmann bi Anne Würtz Pedersen Anne-Lene Bleken bi en Anne-Marie Mark. OBU-vejl., FVU, en Annemette Frandsen st.vejl., da Annie Eistrup en Birgitte Johansen en Bjarne Glud hi, re Carl Otto Madsen ma Undervisere Birgitte K. Møballe læsevejl., da Anette Pind bi, hi 15 Undervisere 16 Carsten Christiansen st.vejl., da, hi Charlotte K. Jensen da, hi Christina L. Strøm st.vejl., en Christina M. L. Garney Christopher Denby OBU ge, en Dorte Schmidt Bak ke, fy Erik Fyhn da, sa Erik Mørch da Finn H. Kristensen ma Gunhild Albertsen st.vejl., sp, en Hanne B. Knudsen ge Hanne B. Larsen st.vejl. Hanne Carlsen mu, dr, ty Heidi Najbjerg bi Iben T. Olesen en, hi Ida Gislason st.vejl., hi, ps Ida L. Jacobsen da, re Ina Lauridsen da 2. sp., OBU Janni Brandt-Larsen FVU-vejl., da, FVU Jens Chr. Beyer en Johanne K. Lyngbye ma John Henriksen ma, FVU Kai Holmgaard Just hi, da Kamilla L. Jensen da, en Keld Bonnerup sa, fi Undervisere Kirsten Andersen sa Kirsten Nørtoft læsevejl., da, ty Kirsten Sæderup FVU, ma, en Kristina Hummelhoff ge, sa Leif Sørensen ma Lene B. Jensen da, re Lene Lyngsø st.vejl., id Lisbeth Djurhus FVU Lydia Matthiesen OBU, FVU, en Mads S. Nordholt da, hi Margit Jensen en, ty Mette A. Gielfeldt SVU-vejl., en, ma Mette N. Sørensen sa, hi Micaela Garney OBU Michelle Tran ke Niels Erik Hansen hi, en Nikolaj P. Petersen ma, hi, fi Ole Davidsen da, re, ma Per Krogh ge, id Pernille B. Frank st.vejl., sa, re Pernille Nørby id Peter M. Andersen bi, ma Peter M. Olesen da, en, sa, ps Pia H. Blokhus da, en Ronnie Robinson re, en 17 Undervisere Shahin Fayaz ma, sa, na, ke Sigrid D. Reiersen da, sa, hi, FVU Sigrid H. Jensen OBU, FVU Sofie J. Pedersen hi, sa Steen J. Pedersen bk, de Stine Skytte Glerup st.vejl., en Tina E. Firlings da, en Tina Jensen da, ps Trine El. Damsgård da, en Vera V. Sørensen da, en, sa Viktor Kristensen mat.vejl., ma, ke Vivi Lejsgaard FVU-vejl., FVU, ma, da Psykolog Kirsten Hagsten psykolog 18 Marketing og projekter Jan Kristensen ekstern konsulent IT Berthold Preuss IT-medarbejder Bogudlån Jens Nielsen IT-chef Niels Skovmøller bogudlån Pia Sørensen bogudlån Kantine Alice Gosvig kantine Helle Carlsen kantine Kirsten Just kantine 19 Administration Aida Justesen SU, elevadm. HFe Birgitte Martens elevadm. HF2 Camilla T. Sørensen regnskab Charlotte Voetmann reception Dorte Pedersen løn Lene C. S. Mogensen akad. medarbejder Mette Berg Husson akad. medarbejder Pia Vestergaard regnskab Susanne Hansen rektors sekr. Tina Feldbak elevadm. AVU/FVU/OBU Birgit Pedersen rengøring Dorthe Jørgensen rengøring Glennie Vestergaard rengøring Jan Nissen pedel Maria Rasmussen rengøring Mariane Jensen rengøring Per Klovborg Holstrup Peter Trap Jakobsen pedelmedhjælper pedelmedhjælper Service 20 Studievejledning på HF2 Anders Damsager HF2-studievejleder Carsten Christiansen HF2-studievejleder Lene Lyngsø HF2-studievejleder Pernille Bødker Frank Stine Skytte Glerup HF2-studievejleder HF2-studievejleder Du får både kollektiv og individuel vejledning. Den kollektive vejledning skal hjælpe dig med at udvikle hensigtsmæssige læse- og arbejdsvaner og samarbejdsformer. Desuden skal du orienteres om valg af fag på andet år og om valgfagenes betydning i forbindelse med senere valg af uddannelse og erhverv. Den individuelle vejledning skal hjælpe dig med at træffe de nødvendige valg undervejs i uddannelsesforløbet, fx valg af fag. Men studievejlederne kan også hjælpe med spørgsmål af studiemæssig, social, økonomisk og mere personlig art. Vejledning til videregående uddannelser Hvis du har brug for vejledning om videregående uddannelse, kan du kontakte din vejleder ved Studievalg Østjylland, Anja Møller Pedersen. Anja kan træffes her på skolen en gang hver måned. Se løbende opslag på skolens infotavler. I løbet af din uddannelse vil Studievalg lave forskellige arrangementer, bl.a. studietræf, erhvervstræf, åbent hus på uddannelsesstederne og et specielt arrangement om ansøgning til videregående uddannelser. Gennem Studievalg vil du blive orienteret om bl.a. optagelseskrav, ansøgning og uddannelser. Du kan finde information om alle videregående uddannelser i Danmark på UddannelsesGuiden.dk Du er også altid velkommen til at henvende dig hos Studievalg, Vestergade 24, 8000 Århus C, tlf. 8942 2424, e-mail: [email protected] 21 Læse- og staveproblemer på HF På HF har vi to læsevejledere, der kan hjælpe dig med læse- og skrivevanskeligheder: Kirsten og Birgitte. På HF er der mulighed for at søge hjælp hos læsevejlederne og blive testet med henblik på specialpædagogisk støtte Birgitte K. Møballe Kirsten N. Nielsen læsevejleder læsepædagog SPS - for eksempel i form af en it-rygsæk og studiestøtte. Alle, der får støtte via SPS, får udover en pc, en scanner, diktafon og scannerpen, samt læsestøtteprogrammet Vital og skrive-/stavestøtteprogrammet ViseOrd. Vital kan læse det højt, som du har skrevet, så du kan høre, om det lyder rigtigt. Programmet kan desuden ved hjælp af en scanner bruges til at få læst dine tekster fra undervisningen op. ViseOrd giver dig en værdifuld støtte til stavning, når du skal skrive tekster på din pc. Derudover kan læsevejlederen - i samråd med dig - søge om studiestøtte, således at du kan få individuel hjælp af en sproglærer på skolen til at udvikle dine læse- og skriveteknikker - og til at tilrettelægge dine skriftlige opgaver. Studiestøtten tager altid udgangspunkt i de konkrete lektier og opgaver, du arbejder med. Du finder Kirsten og Birgitte i bygning C. Matematikvejledning På HF har vi tilknyttet en matematikvejleder, Viktor Kristensen. Matematikvejlederen skal i første omgang hjælpe de elever, som altid har haft det rigtig svært med matematik. Hjælpen vil bestå i en kortlægning af problemerne i matematik efterfulgt af en samtale om hvordan, der kan arbejdes målrettet med at afhjælpe problemerne. Viktor Kristensen En afvejning af skolens muligheder og de individuelle matematikvejleder behov, der kommer til udtryk igennem samtalerne, vil så resultere i tilbud om at deltage i kortere og/eller længerevarende undervisningsforløb, der muligvis vil ligge efter kl. 16.00. 22 Operation dagsværk Operation Dagsværk er de danske studerendes egen bistandsorganisation. En gang om året rives en dag ud af kalenderen. Her tilbyder eleverne deres arbejdskraft til firmaer og private. På denne måde tjenes der penge til fordel for projekter for børn og unge i den 3. verden. Hvert år indsamles der på landsplan mellem 5 og 7 mio. kr. Studierejser På det 2-årige HF rejser vi gerne ud og ser på verden. Studierejsen er en naturlig og integreret del af uddannelsens samlede faglige mål og erstatter en uges undervisning, ligesom turen integreres og forberedes i den almindelige faglige undervisning forud for og efter turen. Studierejser betales af eleven selv, og klasserne etablerer en opsparingskonto hertil. Der betales et depositum i forbindelse med en bindende tilmelding til turen. Man kan normalt ikke påregne at få indbetalt depositum retur, hvis man af en eller anden gyldig grund framelder sig tilmelding til studierejsen. Dine teamlærere vil præsentere det konkrete rejsemål, som de har planlagt i studieplanen. Prisen for studierejsen er maks. 3.500 kroner + forplejning og lommepenge. Udover det faglige indhold i denne dannelsesrejse, skal man ikke glemme den sociale dimension. Studierejsen hos os er for mange netop en lysende stjerne i det 2-årige forløb. Café Af og til holder skolen caféarrangementer uden for undervisningstiden med et kulturelt, musisk, informativt eller rent socialt indhold. Det plejer at være enormt hyggeligt, så dem vil du ikke gå glip af. 23 Studietime på HF2 For hver klasse vil der hver uge være afsat to sammenhængende timer til studietime. Den konkrete placering vil fremgå af Lectio. Studietimen vil være bemandet af en af klassens lærere. Studietimen er obligatorisk for alle og anvendes til lektielæsning, opgaveskrivning m.v. Her vil der være fokus på at lære gode studievaner, fx at lære at komme videre alene/sammen med en klassekammerat, selv om man ikke i første omgang kan besvare et spørgsmål eller forstå en tekst eller en opgave. Man vil kunne få hjælp til sine lektier. Morgensamling HF2-klasserne samles i aulaen i bygning D til fællesmøde ca. 1 gang om måneden, hvor der gives forskellige meddelelser til kursisterne. Der vil også være forskellige festlige og kulturelle indslag for eksempel fra skolens drama- og musikhold, og så synger vi naturligvis altid en sang. Hold øje med infoskærmene og Lectio for at se, hvornår der er morgensamling. Prøveeksamen på HF For hold og klasser, som skal til skriftlig eksamen, vil der blive afholdt prøveeksamen i december måned - dog matematik i foråret. 24 Tutorordningen Tutorordningen skal medvirke til at udvikle din selvstændighed i forhold til undervisningen og sætte dig i stand til at gennemføre hf-uddannelsen. (Jævnfør bilag 5 i Bekendtgørelsen om hf). Hver kursist tilknyttes en tutor, der gennemfører nogle samtaler med dig af ca. 20 minutters varighed i både 1. hf og 2. hf. Målet er at støtte din udvikling af de forskellige kompetencer. For at få et godt udbytte af samtalerne, er det vigtigt, at du forbereder dig til samtalerne. Gennem disse personlige samtaler med din tutor får du støtte til at motivere dig selv, således at du i stigende grad bliver i stand til selv at varetage ansvaret for egen læring, og dermed fastholde dig selv på hf-uddannelsen. Din tutor skal hjælpe dig med at gøre studiemæssig status og træffe beslutninger om, hvordan du kommer videre og opnår stadig bedre resultater. Du kan også bruge samtalerne til at bestemme dig for, hvilke mål du vil arbejde hen imod. Ved næste samtale kan man så se, hvordan det går med at opfylde målene og fastsætte nogle nye. Undervejs får du nogle redskaber til at evaluere din egen indsats i fagene og din egen studiekompetence, men også redskaber til at sætte dig nogle mål for din videre udvikling. Tutoren holder sig orienteret om dit arbejde i dine forskellige fag gennem informationer fra dine faglærere, og dine faglærere skal holde sig informeret sig om de faglige mål, som du har formuleret i forbindelse med tutorsamtalerne. Sammen med din studievejleder drøfter din tutor din indstilling til eksamen. 25 Værkstedsundervisning §19. I hele forløbet skemalægges 50 timer til værkstedsundervisning, der knyttes til den enkelte klasse. Det primære formål med værkstedsundervisningen er at støtte dig i udviklingen af gode studievaner. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og lektielæsning og planlægges således, at der skabes progression i din tilegnelse af de forskellige faglige og studiemæssige metoder. Følgende elementer indgår normalt i værkstedsundervisningen: - Arbejdet med taksonomi og metode. - Studieteknik. - Undervisningens forskellige arbejdsformer. - Udvikling af it-kompetencer. - Træning i prøveaflæggelse. I værkstedsundervisningen kan der i perioder arbejdes individuelt, og værkstedet kan desuden give mulighed for differentieret undervisning. Undervisningen kan også foregå virtuelt. Undervisningen organiseres i faser med forskelligt fokus, jf. progression. Fx: - I tilknytning til introduktionskurset. - Som opfølgning af studiemetoder. - Til lektielæsning. Værkstedsundervisningen organiseres i tæt samarbejde mellem klassens lærere. Restudy.dk Som studerende på TH. LANGS HF & VUC får du adgang til Restudy.dk, som er en hjemmeside, som kan bruges til forståelse af fagligt stof/repetition i mange fag. På siden ligger videoer, hvor professionelle undervisere gennemgår centrale emner inden for pensum, og du kan gå ind på siden, når som helst du vil. Du får adgang til siden via et password, som du får fra skolen. 26 Studiemetode Følgende skriveteknikker er gode igangsættere. Afprøv dem og find ud af, hvilke(n) teknikker fungerer bedst for dig (og gruppen) Hurtigskrivning er en teknik til at få ord på papir om et eller andet emne, også hvis man ikke aner, hvordan man skal få hul på det. Det gælder både i idefasen, og når som helst man ellers pludselig går i stå. Der er fem regler for hurtigskrivning: 1. Vælg et emne at skrive ud fra. 2. Sæt en tidsramme, f.eks. 5 eller 10 minutter. Det skal ikke være for lang tid. 3. Skriv så hurtigt du kan. Du må ikke stoppe skrivningen undervejs. Hvis du ikke kan finde på mere at skrive om emnet, så skriv om det der lige falder dig ind, altså f.eks.: jeg har ikke en tanke i hovedet, solen skinner, og de andre skriver bare løs ... Eller hvis du synes, det er noget pjat, så skriv det. Ofte vil du så kunne skrive dig igennem blokeringen og begynde på dit emne igen. 4. Skriv i hele sætninger, ikke i stikord. Du får flere sammenhængende tanker frem, når du skriver i sætninger. Men du må ikke spilde energi på stavning, tegnsætning og andre sprogkrav. 5. Det er forbudt at kigge tilbage på det, som du allerede har skrevet. Hvis du skriver på tekstbehandling, kan du simpelthen slukke for skærmen, mens du skriver. Brain-storming eller idémylder går ud på at slå flere personers ressourcer sammen. Hvis en gruppe på f.eks. 4 personer sætter sig om et bord og siger alt, hvad der falder dem ind i forbindelse med et emne, vil der komme meget mere frem, end hvis de 4 skulle gøre det hver for sig. Hver enkelt kan så bagefter bruge sine noter til at udvikle sin skrive-idé. Mind-map eller begrebskort er en måde at lave struktureret brain-storming på. Du skriver emnet midt på et stykke papir og tegner dine ideer og associationer ind som grene på emnet. Fordelen ved et mind-map er, at du på en gang kan overskue hele din skrive-idé, at du kan arbejde med den over et stykke tid, og at du kan arbejde dine indfald sammen og ind i ideen, efterhånden som de melder sig. 27 Med dit mind-map i hånden kan du opsøge din lærer/vejleder, så du kan afprøve dine tanker og måske få flere. Mind-map er også et godt redskab til at vælge og udvælge med. Når du er ved at være ved vejs ende, tager du en blyant og streger det ind, du vil have med. Hvis du bruger farveblyanter, kan du også allerede her sortere punkterne i grupper, så du begynder at lægge an til en plan. Følgende teknikker er gode til at systematisere din viden om et emne samt til at vise, hvad du mangler af relevant viden/materiale: Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne Hvem (drejer det sig om)? Hvad (skete der)? Hvor (foregik det)? Hvornår (skete det)? Hvorfor (skete det)? Hvordan (skete det)? 28 Registreringsskrivning Dit projektemne er fx ”1960´erne”. Din spontanskrivning sat i system kan se sådan ud: Hvad ved jeg? At der var kold krig mellem øst og vest. At Berlinmuren blev bygget. At min far havde langt hår. At nogle røg hash. At der var studenteroprør i 1968. Hvad tror jeg, jeg ved? At der var nogle unge amerikanere, der stak af til Europa for at undgå Vietnamkrigen. At der kom flere i arbejde, men at det var velstand uden velfærd. Hvad ønsker jeg at vide? Noget mere om Vietnamkrigen. Om der var mange, der røg hash. Om hvorfor der kom studenteroprør. Hvad velstand uden velfærd betyder. Du kan præcisere din registreringsskrivning ved at hjælp af et begrebskort som vist nedenfor. Her tages udgangspunkt i begrebet hippier og kvinder på arbejdsmarkedet: 29 Notatteknik Undersøgelser viser, at vi ikke husker særlig meget af det, vi læser eller hører. Kort tid efter at vores hjerne har registreret informationer, glemmes en del. I en læringssammenhæng er det imidlertid vigtigt at kunne huske. Derfor er det vigtigt at udvikle teknikker, der gør, at viden fastholdes i hukommelsen. Her er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med noter: I venstre spalte noterer man fag, emne og dato for notetagningen samt overskrifter og nøgleord. I hovedfeltet skriver man vigtige pointer og argumenter op. I højre spalte stiller man spørgsmål og skriver egne kommentarer, således at dialogen med stoffet fastholdes. Historie, nazisme, 24.5.2006 Overskrifter & nøgleord 30 Pointer & argumenter Spørgsmål & kommentarer Weimarforfatningen. En meget demokratisk forfatning. Garanteret flerpartisystem og ytringsfrihed. - hvorfor kunne mange tyskere ikke se fordelene i den meget demokratiske Weimarforfatning? Tysklands stilling efter Første Verdenskrig. Tyskland tabte områder - hvad var Tysklands ertil Frankrig. faringer med demokrati i Nazisterne ønskede 1800-tallet? dem tilbage. Ønskede også at udvide det tyske ’Lebensraum’ (livsrum). Specielt i Østeuropa. Nazisternes vælgergrundlag. Mange små selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshed. Hitler forekom mange at være den, der kunne løse problemer og forklare dem (antisemitismen). - hvorfor var det lige netop jøderne, der blev ofre for nazisterne had til de fremmede? - hvordan løste Hitler arbejdsløshedsproblemet? Arbejdsformer Becks model Becks model omhandler fire læringsrum og forskellige arbejdsformer, man som elev stifter bekendtskab med. Man lærer noget forskelligt, alt efter hvilken måde der arbejdes på. Hver enkelt arbejdsform stiller særlige krav til eleven. Fire læringsrum Nedenstående model siger noget om sammenhængen mellem arbejdsformer, viden, lærer- og elevroller. Den lodrette akse viser hvilken læringsstrategi, der danner udgangspunkt for undervisningen. 31 Høj styring: læreren eller elever holder foredrag eller oplæg og introducerer begreber og metoder. Lav styring: Gruppe- og projektarbejde lægger op til denne form for læring, der tager udgangspunkt i en række spørgsmål, ideer og tanker. Den vandrette akse handler om dem form for kommunikation, der skabes mellem lærer og elev, hvor afstand og nærhed er to forskellige kommunikationsmåder. Modellen viser de fire forskellige læringsrum: foredrag og oplæg, undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde, klassesamtale og gruppe- og projektarbejde. Lærerroller og elevroller er forskellige alt efter arbejdsform, ligesom der er forskel på de ting, man lærer. Foredrag og oplæg Den der underviser på denne måde er skulptør, han ”hugger” elevernes faglighed ud. Undervisningen er præget af høj styring og afstand mellem læreren og den enkelte elev. Et velforberedt foredrag eller oplæg sikrer en hurtig og effektiv formidling, der er en person, som sikrer ”den røde tråd” i timen. For at kunne få noget ud af foredraget eller oplægget skal man: • Kunne stille gode spørgsmål. • Kunne lytte. • Være interesseret i at få ny viden. • Kunne tage noter. Foredraget og oplægget lægger op til viden og forståelse (se Blooms taksonomi). Undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde Elever har ikke brug for at øve sig på det samme i fagene, fordi deres faglige niveau er forskelligt. Derfor kan læreren ind imellem give arbejdsopgaver, som er tilpasset den enkelte elev eller elevgruppe. Læreren, der underviser på denne måde kaldes træneren, fordi han hjælper eleven med at træne færdigheder, dvs. evnen til at løse klart definerede opgaver. Undervisningen er præget af høj styring og nærhed. For at få noget ud af undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde skal man kunne: • Arbejde alene i længere tid. • Øve sig, indtil man kan. • Arbejde koncentreret om at løse en opgave. • Finde sin egen måde at arbejde med stoffet på. 32 Klassesamtale I klassesamtalen diskuterer elever og lærer et emne, der kan herske flere meninger om, eller som kan perspektiveres på flere forskellige måder. Styringen er lav og præget af nærhed, og den dertil hørende lærerrolle kaldes for deltageren. Klassesamtalen giver mulighed for en mere vurderende tilgang til det faglige arbejde (se Blooms taksonomi). For at få noget ud af klassesamtalen skal man kunne: • Håndtere uenighed og ikke blive sur, hvis andre mener noget andet eller kritiserer ens synspunkt. • Problematisere og diskutere på en konstruktiv måde. • Ræsonnere, dvs. fremsætte et synspunkt og klart og kontant gøre rede for, hvorfor man mener det, man mener. Gruppe- og projektarbejde Man skal som elev kunne administrere arbejdet uden lærerens hjælp gennem længere tid, og man skal kunne arbejde mere problemorienteret. Arbejdsformen er præget af lav styring og afstand mellem lærer og elever, og læreren fungerer som konsulent. Formålet er at flytte videnshåndteringen over til eleverne (se Blooms taksonomi). For at blive god til gruppe- og projektarbejde skal man. • Kunne samarbejde. • Kunne løse en opgave inden for en bestemt tidsramme. • Kunne håndtere arbejdsprocessens forskellige faser. • Kunne løse en opgave, som kræver flere metoder eller fag. Det er vigtigt, at man i klassen benytter sig af varierede arbejdsformer, for at sikre, at man bevæger sig på alle trin i Blooms taksonomi, og bliver god til at gennemføre forløb både individuelt og i grupper. Kilde: Steen Beck: Gyldendals studiebog, kap.3. Gyldendal 2005. 33 Taksonomi De 3 taksonomiske niveauer Redegørelse: beskrivelse, dokumentation: HVORDAN er det? (baggrundsmateriale/sekundær litteratur) Analyse: forklaringer: HVILKE årsager er der? HVORFOR er det sådan? (kildetekster/primær litteratur – tekstbelæg/dokumentation) Vurdering: faglig/tværfaglig perspektivering: HVORFOR så det? 34 35 Uddybning af Blooms taxonomi Viden Viden om definitioner, matematiske begreber, faktaviden (Den studerende skal kunne gengive faktaviden. Man kan vel også kalde det reproduktion af lært stof). Forståelse Den rene reproduktion er et overstået stadie. Kan anvende faktaviden på simple (kendte) tilfælde (Skal kunne løse simple typeopgaver, hvor det kun er den viden, der er undervist i, der skal bruges). Anvendelse Anvendelse af viden på simple nye sammenhænge (Skal kunne anvende det lærte på nye opgaver. Går fra det kendte til det ukendte). Analyse Kan opløse faktaviden i grundbestanddele. Kan bruges i mere komplicerede sammenhænge (Kan analysere nye mere komplicerede sammenhænge). Syntese Kan sammenstykke delmængder af faktaviden til brug i mere komplicerede tilfælde (Kan bruge viden til at strikke et nyt kompliceret system sammen). Vurdering Kan vurdere metoder og systemer i forhold til kriterier (At man kan overse hele problematikken i komplicerede projekter). 36 Gode opgaver • Bruger viden formålsbestemt. • Transformerer viden frem for at genfortælle den. • Har ét fokus og skaber sammenhæng (går i dybden med ét emne). • Handler om relation mellem begreber (teori) indbyrdes og mellem teori og praksis. • Argumenterer. • Har struktur og bruger metatekst, dvs. overholder den overordnede struktur (situation – problem – løsning – evaluering ) og begrunder eksplicit, hvorfor hver enkelt del af teksten/opgaven skal med. • Megen tekst befinder sig højt på Blooms taxonomi. Dårlige opgaver • Refererer viden uden at bruge den til noget. • Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane. • Savner enten belæg eller påstand. • Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taxonomi. Eksempler på taksonomiske niveauer i matematik Pythagoras’ sætning Redegørelse Hvad udtaler Pythagoras’ sætning sig om? Formuler sætningen. Eksempler på anvendelse: fx hvor stor er hypotenusen i en retvinklet trekant, når de to kateter er henholdsvis 10 og 24? Eller hvor stor er den mindste katete i en retvinklet trekant, når hypotenusen er 39 og den største katete er 36? Analyse Giv en begrundelse for, at sætningen gælder (matematisk bevis). Vurdering/Perspektivering Tag stilling til hvad den omvendte sætning siger, og om den gælder. Kapitalfremskrivning K = K0(1 + r)n Ovenstående formel angiver sammenhængen mellem fire størrelser K, K0, r og n. 37 Redegørelse Beskriv en situation, hvor formlen kan anvendes, og forklar, hvad de enkelte størrelser K, K0, r og n betyder. Analyse Giv en begrundelse for, at formlen gælder (matematisk bevis). Vurdering/Perspektivering Giv eksempler fra dagligdagen samt sammenhængen mellem mdl. rente/ årlig rente. NB! Specielt for matematik I en redegørelse for sætningen/formlen forventer vi i faget matematik, udover en redegørelse for begreber, også en forklaring (analyse) af hvorfor sammenhængen mellem de indgående størrelser er som beskrevet. Altså et mix af de to niveauer redegørelse og analyse. Rapportskrivning i naturfag og matematik Journalark Navn: Klasse: Dato: Lokalitet: Øvelse: Bemærkninger: Nogle forsøg skriver du rapport over, her vil din lærer rette rapporten. Andre forsøg skriver du kun en journal over, og læreren retter ikke dine journalark. På journalarket noterer du de observationer, du gør dig under forsøget. Disse notater kan du senere anvende til at skrive selve rapporten, eller bruge som dine notater til eksamen. Sørg derfor for, at skrive udførlige notater under forsøget. 38 Øvelsesrapport i naturfag Forside Øvelsens navn og dato for udførelsen. Eget navn. Evt. navn på andre i gruppen. Formål Baggrund/teori (Beskrivelse). Mængden af teori, der skal med i sådan en rapport, varierer meget. Det er ganske frivilligt at lave et stort teoriafsnit. Fordelen herved er, at man får teorien samlet ét sted, og at man får en kontrol af, at ens opfattelse af tingene er korrekt. Hypotese Med udgangspunkt i teorien formuleres en formodning om, hvad resultatet af forsøget vil blive. Materialeliste (henvis eventuelt til forsøgsvejledningen). Fremgangsmåde Henvis til skitse af opstilling og husk at ændre, hvis den ikke er blevet fulgt nøjagtigt. Resultater Indeholder kun resultater i skemaform eller lignende, og gerne grafiske fremstillinger af resultaterne. Resultatbehandling/diskussion Behandling og kommentering/diskussion af resultaterne, herunder eventuel sammenligning med andre resultater (fra bog, tabelværdier eller lignende). Svar på diskussionsspørgsmål (fra øvelsesvejledningen). Hvis det er muligt, kan forsøget sættes ind i en større sammenhæng (perspektivering). Fejl og usikkerheder Kan skrives, hvis der er nogle. De kan dog også medtages under resultatbehandling. Konklusion/afrunding Gentagelse af de vigtigste resultater og konklusioner fra de foregående afsnit. Konklusionen er ofte et svar på ”formålet”. 39 Krav til evalueringsopgaven i naturfag Regler for aflevering Evalueringsopgaven er udgangspunktet for A-delen ved den mundtlige prøve. Kursister der ikke har afleveret evalueringsopgaven kan ikke gå til eksamen i naturfag. Den udarbejdes individuelt eller i grupper. Hver kursist afleverer sin opgave individuelt og angiver på forsiden, hvem han/hun evt. har arbejdet i gruppe med. Opgaven afleveres i 4 eksemplarer ca. 14 dage før sidste skoledag på kontoret til Charlotte Voetmann. Hvordan ser en evalueringsopgave ud? I evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de 3 fag. Denne fællesfaglige problemstilling tager udgangspunkt i et af de to projekter. Kursisten udarbejder en disposition, hvoraf det fremgår, hvordan han/hun vil besvare problemstillingen. I besvarelsen skal der indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Evalueringsopgaven bliver derfor en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven skal således indeholde: • En forside (udleveres) med navn og den fællesfaglige problemformulering. • En udvidet, begrundet disposition, som består af: - Indledning med de fællesfaglige problemstillinger. - Problemformulering med de konkrete spørgsmål, der besvares i opgaven. - Overskrifter og stikord der belyser problemformuleringen. - Konklusion der besvarer dine spørgsmål i problemformuleringen. - Litteraturliste. - Bilag, som kan være figurer, tabeller, grafer, reaktionsskemaer, resultater fra en øvelse eller andet. • Den må fylde maks. 6 sider inklusive forside og bilag. Hvad sker der med opgaven? Lærerne kommenterer evalueringsopgaven med henblik på kursisternes forberedelse til mundtlig eksamen. Evalueringsopgaven sendes til censor. Kursisterne må gerne bearbejde evalueringsopgaven frem til den mundtlige prøve. Men det er den oprindelige evalueringsopgave, som afleveres til holdets lærere til kommentering, der skal fremsendes til censor. Naturfagslærerne 40 Eksempel på evalueringsopgave i naturfag 41 Eksempel på evalueringsopgave i naturfag 42 Eksempel på evalueringsopgave i naturfag 43 Eksempel på evalueringsopgave i naturfag 44 Eksempel på evalueringsopgave i naturfag 45 46 Dine kommentarer Læg mærke til Struktur • Interesseskabende indledning? • Er de taksonomiske niveauer (redegørelse-analyse-vurdering) klart markeret? • Afslutning med opsummering/konklusion? Form • Er fremlæggelsen klar og overskuelig (brug af Power Point)? • Taler oplægsholderen tydeligt? • Er tempoet passende? • Er fremlæggelsen velformuleret(f.eks. gennem sammenhængende fremstilling samt præcist ordvalg og brug af faglige begreber)? • Er fremlæggelsen inspirerende (f.eks. i kraft af personligt engagement, øjenkontakt, relevante eksempler, variation i stemmeleje)? Indhold • Står indholdet klart for dig? • Er det væsentlige kommet med? • Er der relevante eksempler? • Er konklusioner og pointer tydelige? • Er der argumentation for synspunkter? • Skelner oplægsholderne mellem egne synspunkter og andres (teksternes) synspunkter? • Husker oplægsholderen at angive kilder? Projektemne Gruppe nr. Evaluering af fremlæggelse af projekt Matematikrapport Opgave i landmåling Afsæt ved hjælp af en teodolit og landmålerstokke en retvinklet trekant. Formål Træning i at bruge teodolit og landmålerstokke med henblik på større opgaver indenfor landmåling. En gruppe på fire elever arbejdede sammen om opgaven og skrev følgende i deres rapport: FREMGANGSMÅDE: Vi ville afsætte en retvinklet ABC, hvor C er den rette vinkel. Vi fandt derfor et egnet sted på græsset (med parkeringsplads) udenfor biblioteksbygningen. Her markerede vi punktet C og anbragte en landmålerstok som punktet B ca. 10 meter derfra. Vi anbragte nu teodolitten over C (læs tidligere i rapporten, hvordan en teodolit fungerer). Herefter fandt vi landmålerstokken ved B ved hjælp af teodolittens sigte og aflæste vinklen til 165,83 grader. Vi drejede nu sigtet på teodolitten, indtil det viste 265,83 grader (en ret vinkel er på 100 gr, da vi arbejder med nygrader). Vi fik nu Anne til at placere en landmålerstok i sigtelinjen et stykke fra C. Det gjorde vi ved at ’vinke’ hende på plads, indtil vi var tilfredse med placeringen. Dette nye punkt kalder vi A. Vi har nu afsat en ret vinkel, idet vinkel C i trekant ABC er ret. RESULTATER OG UDREGNINGER: For at undersøge, hvor præcist vi havde gjort det, målte vi siderne i trekanten. Siden |CB| målte vi til 9,45 m, |CA| til 8,60 m og |AB| til 12,80 m. Vi brugte Pythagoras til at udregne, hvad hypotenusen burde have været: |AB| = √ 9,452+8,602 = 12,78 Vi målte altså |AB| til 2 cm mere end den burde være. Men altså meget tæt på. Det var vi tilfredse med. FEJLKILDER: Der er flere fejlkilder her. Den mindste er nok vinkelmålingen med teodolitten. Den måler nemlig med hundrededele grader, hvilket er meget præcist. Så hvis vi ikke har betjent den forkert, så er der sikkert kun en meget lille fejl her. 47 Den største fejlkilde er nok placeringen af landmålerstokken ved A, som Anne foretog. Hvis stokken ikke står helt lodret, så finder vi heller ikke det rigtige sted på jorden, hvor stokken står. Også målingerne med målebåndet kunne være fejlbehæftede. Terrænet er ikke helt jævnt, så målebåndet ’buede’ lidt. Hvis man trækker for hårdt i det, kan man måske også trække det ’længere’. Det var de vigtigste fejlkilder. Læg mærke til, at i denne mindre rapport skriver gruppen: 1) Hvad opgaven gik ud på. 2) Hvordan de gik frem. 3) Hvilke resultater de fik. 4) Hvilke beregninger de foretog. 5) Konklusion. 6) Fejlkilder. Disse elementer indgår altid, når man laver en rapport i eksperimenterende matematik. I dette tilfælde er konklusionen ikke så vidtgående (her: det lykkedes, vi var tilfredse). Det er ikke altid, der er fejlkilder at forholde sig til. Men hver gang man foretager målinger, så er der. 48 Synopsis - definition En synopsis er en sammenfatning eller en oversigt over et emne (fra græsk sýnopsis overblik, af syn og opsis beslægtet med ops øje). En synopsis består af disse afsnit: Indledning (skrevet i prosa) • Formål med opgaven. • Problemformulering. Hoveddel (i oversigtsform, med overskrifter, nøglebegreber, stikord) • Her behandles emnets forskellige dele med: - Redegørelse/beskrivelse. - Undersøgelse/analyse. - Diskussion/vurdering/perspektivering, hvor man ser sit emne i en større sammenhæng. Konklusion (skrevet i prosa) • Samlet konklusion. Litteraturliste Her anføres det materiale, som er anvendt i opgaven. Det opskrives normalt i alfabetisk rækkefølge (jf. s. 58). Den enkelte kilde angives med: • Bøger: Efternavn, fornavn (på forfatteren), titel, forlag, årstal, anvendte sider. • Ved tidsskriftsartikler bruges samme princip, men her skal navn og nr. på tidsskriftet også anføres, ved avisartikler angives avisens navn og dato. • Ved netkilder angives fuldstændig netadresse. Eventuelle bilag • Figurer, tabeller, billeder, oversigter mm som du vurderer er vigtige for at forstå opgavens sammenhæng placeres her. 49 Synopsis i kulturfag En synopsis i kulturfag skal indeholde følgende punkter: • Emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift). • En fællesfaglig problemformulering: Et overordnet problemorienteret spørgsmål, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks (”sagen”). • Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på de taksonomiske niveauer eller kan være hypoteser. • En behandling af problemstillingerne ud fra: 1 Det trukne bilagsmateriale. 2 Stof fra alle tre fag. 3 Relevant og væsentligt supplerende materiale, som eleven selv skal finde. • En præcisering af projektets konklusioner: En samlet konklusion gerne i diskuterende form - hvor der tages stilling til det overordnede spørgsmål og problemstillingerne. Denne udfoldes i prosa og fylder ca. 10-12 linjer og afspejler syntesen mellem de tre fag. • En oversigt over anvendt materiale (litteraturliste). Synopsens omfang: 2-3 sider. Produktkrav til de 4 kulturfagssynopser: 1 Forløb: Fokus på problemformulering (= hovedspørgsmål) og problemstillinger (= underspørgsmål) på de 3 taksonomiske niveauer. 2 Forløb: Udfoldet synopsis med problemformulering, problemstillinger og en behandling af problemstillingerne med udgangspunkt i det udleverede bilagssæt og stof fra fagene. Fokus på indledning og konklusion. 3 Forløb: Udfoldet synopsis med problemformulering, problemstillinger og en behandling af problemstillingerne med udgangspunkt i det udleverede bilagssæt, stof fra fagene og selvvalgt materiale. Fokus på formalia og det selvvalgte materiale + litteraturliste. 4 Forløb: Prøveeksamen: Udfoldet synopsis med det hele. Synopserne oprettes som skriftlige opgaver i Lectio og tildeles elevtid. 50 Eksempel på synopsis i kulturfag: Kulturfagsprojekt: USA – Den amerikanske drøm Indledning: Den Amerikanske præsident Barack Obama har siden sin indsættelse arbejdet på, at få vedtaget en historisk sundhedsreform. Denne nye sundhedsreform har givet anledning til politisk, religiøs og folkelig modstand. Den har splittet USA i to. Denne sag har fået os til at tænke over nogle spørgsmål, som vi ønsker at besvare, dels ved hjælp af det udleverede projektmateriale, hvor vi tydeligt kan se, at USA er splittet på mange punkter og dels ved hjælp af materiale, som vi selv har fundet. Problemformulering: Hvorfor er det amerikanske folk så fundamentalt splittet i deres holdning til en sundhedsreform? Skyldes det deres nationale identitet, deres samfundsstruktur eller deres religiøse perspektiv? Redegørende spørgsmål: • Hvilket ideologisk grundlag ligger til grund for det amerikanske samfund i dag? - Liberalisme. - Konservatisme. - Topartisystem. • Hvad er det historiske grundlag for Amerika? - Kolonister. - Immigranter. • Hvilke religiøse perspektiver er kendetegnet for Amerika? - Det religiøse landkort. Analyserende spørgsmål: • Hvorfor mener Turner, at grænseområdets betydning har central indvirkning på det amerikanske demokrati og det amerikanske folks identitet? Og hvad mener kritikerne? - Turners teori. - Kritikerenes syn. • Hvorfor er USA ingen velfærdsstat? - Hvilke politiske ideologier slår lettest igennem i det amerikanske demokrati? 51 - Hvilke konsekvenser mener nogle amerikanere, at en sundhedsreform vil medføre? • Hvilken rolle spiller de religiøse bevægelser i forhold til det politiske landskab i USA? - Jerry Falwell’s politiske udtalelser angående september 9/11 og det sekulære USA. - Religiøse strides om sundhedsreform i USA (bilag). Vurderende spørgsmål: • Religionsblokade for politiske vedtagelser (bilag 1 & 2). • Sundhedsreformens påvirkning på partiernes interne splittelser og større distance fra hinanden på den politiske skala (bilag 2 & 3). • Har den nationale identitet en betydning i forhold til den diskurs, der har været udvist i debatten, om den amerikanske sundhedsreform? (bilag 2 & 4). Konklusion: Vi kan ud fra de historiske, religions og samfundsfaglige kilder konkludere, at religiøse synspunkter har haft en stor indvirkning på tilhængere og modstander af sundhedsreformen. For det andet har den amerikanske samfundsstruktur gjort sit til, at debatten har opdelt landet i to. Sidst men ikke mindst kan vi konkludere, at den amerikanske nationale identitet kan tilskrives en vis indflydelse på diskursen. Den case, vi har inddraget, er et relevant udtryk for den fundamentale splittelse. Den går som en rød tråd i den amerikanske historie, og vi vil højest sandsynlig blive ved med at møde den frem over. Litteraturliste: Udleveret projektmateriale om USA. Fra pensum særligt: Oversigt over velfærdsmodellerne s. 150 i Kultur og samfund (ks-bogen). Oversigt over de politiske partier i USA: Republikanere og demokraters holdninger (fra Mads Fuglede: USA den universelle nation). Per Thiemann: ”Fakta om ObamaCare” Politiken.dk, 23.11.12. Det religiøse landskab i USA: ”Amerikanerne tror på mange måder”, Kristeligt Dagblad, 08.01.08. 52 Obamas indsættelsestale fra 2009. Overbliksnoter fra historie: Det historiske grundlag for Amerika. Uafhængighedserklæringen og Forfatningen. Selvvalgt materiale: Bilag 1: Hegnsvad, Sidsel Leth: ”Religiøse strides om sundhedsreform i USA”, 26.08.09. http://www.religion.dk/artikel/334992 Bilag 2: Horisont, DR1, 07.07.09: ”Offentlig sygesikring – nej tak”. Bilag 3: Jørgen Ullerup: ”En plads i historien til Obama”, Jyllands-Posten, 23.03.10. Bilag 4: Dokumentar om Uafhængighedserklæringens tilbliven: America The Story of US, 2010. 53 Den større skriftlige opgave: SSO Fag Tid Vejledning Opgaven Bedømmelse 54 Den større skriftlige opgave Individuel. 1-3 fag. Skal indeholde 1 B-niveau. Kursisten vælger selv fag som kursist har aflagt prøve i eller følger uv. i. Fag- og emnevalg senest 22. november. Du har en uge til at skrive opgaven 31. januar-7. februar. Skolen udpeger vejledere(n) 1 eller flere. Vejlederen medvirker i hele skriveprocessen. Emneområde i samråd med vejlederen. Sikring imod genanvendelse af tidligere opgaver kernestof og supplerende stof. Opgaveformuleringen laves af vejlederen. Skal indeholde fagspecifikke eller flerfaglige krav. Konkret og afgrænset, samt nyt ukendt aspekt eller ukendt bilag. Opgaveformuleringen har en sådan form, at kursisten ikke kan skrive opgaven på forhånd, men der skal tages hensyn til kursistens overvejelser i vejledningsperioden. Opgaven skrives på dansk, men kurset kan tillade andre sprog. Opgaven skal indeholde et engelsk resumé. Opgaven afleveres i x antal eksemplarer til skolens kontor. Skriftlig ekstern censur. Helhedsvurdering i f. t. de enkelte fags mål. • Besvaret ud fra formulerede krav. • Sammenhæng mellem tid, omfang, kvalitet. • Brugt relevant baggrundsstof. • Stoffet formidlet tilfredsstillende og tilstrækkeligt dybtgående. • Anvendt materiale inddraget i rimeligt omfang. • Præcise henvisninger og dokumentation. • Alle kilder er oplyst, noter og litteraturliste korrekt. Tidsplan for SSO Uge 44 Første orientering om SSO i samlingstime. Uge 45 Værkstedsorientering ved team (gennemgang af ovenstående oversigt, inkl. folder med informationer og deadlines fra skolen). Faglærerne orienterer på holdene. Uge 47 Kursisterne afl. fagvalg, emneområde og foreløbig litteraturliste til SSO. Deadline 22. november. Uge 49 Vejledning frem til uge 5. Uge 2 Værkstedstime om formalia v. team. Uge 6 SSO skrives (udleveres fredag uge 5 – afleveres senest fredag uge 6). 55 Eksempel på indholdsfortegnelse side Indledning..................................................................................................... 1 1. Redegørelse for den historiske baggrund for naturalismen..................... 1 Brandes’ krav til litteraturen................................................................. 3 En kort præsentation af Amalie Skram................................................ 4 2. Analyse af Forrådt.................................................................................... 5 Miljøkarakteristik.................................................................................. 5 Karakteristik af Ory............................................................................... 7 ……. ................................................................................. 3. Vurdering................................................................................................ 12 4. Konklusion.............................................................................................. 13 Litteraturliste............................................................................................... 14 Bilag........................................................................................................... 16 Eksempel på indledning Indledning Mit formål med denne opgave er at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor er forfatteren Helle Helles roman Rødby-Puttgarden så interessant og spændende, selvom den er skrevet som en ganske almindelig hverdagsskildring? Svaret vil jeg finde frem til ved først at redegøre for genren minimalisme. Dernæst vil jeg præsentere Helle Helle og hendes forfatterskab. Endvidere laver jeg en analyse af Rødby-Puttgarden, hvor jeg kommer ind på nogle af romanens personer, deres relationer til hinanden og hovedpersonernes relationer til andre. Heri lægger jeg vægt på Helle Helles minimalistiske skrivestil. For yderligere at give et indblik i Helle Helles skrivemåde vil jeg perspektivere Rødby-Puttgarden til Ernest Hemingways novelle: Et rent, veloplyst sted, hvor jeg sammenligner de to forfatteres skrivemåder. Konklusionen er en sammenfatning af min analyse og et svar på mit overordnede spørgsmål. Noter Der findes to slags noter: 1.kildehenvisninger/litteraturhenvisninger 2.fodnoter/ forklarende noter 56 Kildehenvisninger / litteraturhenvisninger Udarbejdelsen af en opgave skal altid baseres på kilder, og man skal løbende gennem opgaven henvise til, hvilke kilder man har brugt til at udarbejde de enkelte afsnit. Det sker, ved at man indsætter en note/litteraturhenvisning. Eksempel I EU-samarbejdet gælder forskellige afstemningsregler alt efter hvilket samarbejdsområde, der er tale. I de fleste sager stemmer man ud fra princippet om kvalificeret flertal. 1 Citater Hvis man vil citere ordret fra en kilde, anvendes ”…”. Mellem anførelses-/ citationstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader ord eller sætninger, skal det markeres med (…), der hvor man har udeladt noget Eksempel ”The fourth baby, Paul, was born in 1973, between a Christmas and an Easter. Harriet was not very well: her pregnancies had continued uncomfortable and full of minor problems(…).” 2 1 2 Danmark og EU, side 12-14 The fifth child, p. 30. Fodnote og forklarende noter Der kan i en opgave være brug for noter. Noter er supplerende oplysninger, uddybende bemærkninger eller forklaringer, som falder lidt uden for selve opgaven, men som er af betydning for forståelsen af teksten. En note angives i teksten med et hævet tal 1 eller en parentes med et nummer (1), der henviser til fodnoten nederst på siden. Eksempler på fodnote i teksten … i månederne op til de to partikonventer 1 finder primærvalgene 2 sted, og herefter…. 1 Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de delegerede officielt udnævner deres præsident- og vicepræsidentkandidater. 2 Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at stemme på den kandidat, de ønsker skal være præsidentkandidat for deres parti. 57 Det er vigtigt, at der anføres et passende antal noter / kildehenvisninger i opgaven, så læseren kan følge med i materialegrundlaget for dermed at kunne ”kigge i kortene” og vurdere præstationen. Litteraturliste/kildehenvisninger I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til opgaven. Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder - også brochurer, prislister, regnskaber o. lign. Andre kilder er f.eks. tekster fra internettet, cd-rommer, videoer og kassettebånd. Litteraturliste Litteraturfortegnelse opstilles alfabetisk, normalt efter forfatteres efternavne. Forfatternavnet kan også være en organisation eller en offentlig myndighed, f.eks. Undervisningsministeriet. Ved manglende forfatterangivelse opstilles efter titel. Følgende oplysninger skal så vidt muligt fremgå af litteratur- og kildefortegnelse: Bøger • Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • Titel. • Udgave. • Forlag. • Årstal. Artikler fra aviser og tidsskrifter • Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • ”Artiklens titel” (angivet i citationstegn). • Tidsskriftet/avisens navn. • Dato/nr., årgang og årstal. Internetkilder • Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • Titel. • Internetadresse. • Dato. 58 Husk at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation. Mange hjemmesider ændres løbende, så det dokument, man henviser til, er fjernet, flyttet eller opdateret. En kopi af udskriftet kan kræves udleveret af lærere og eventuelle censorer. Andre kilder: (cd-rom, video, interview mv.) • Titel. • Udgiver/forfatter. • Årstal. • Sted. • Medietype (videobånd, diskette o. lign.). Eksempel på litteratur- og kildehenvisninger I praksis kan en litteratur- og kildefortegnelse se ud som følger: Bøger Lessing, Doris: The fifth child. Collins, 1988. Bang, Herman: ”Den sidste aften” in Fortællinger. Dansklærerforeningen 2003. Tidsskrifter, aviser mv. Den Danske Bank: ”Månedens land Japan” in Business Today. nr. 10, 2001, 10. årgang Ringkøbing, Jeanette: ”Globaliseringen truer de lavtlønnede” in Politiken, 5. december 2001. Internetkilder Hansen John Paulin: ”Øjet styrer fremtidens mus”. http://www.dr.dk/orbitalen/artikler/it/mus.asp, 20. februar 2002 Der er flere mulige måder at markere titler på, man kan fx understrege en titel i stedet for at bruge kursiv. Det er en god ide at skelne mellem en bogtitel og en ”artikel”, men vær konsekvent! Man kan evt. skelne mellem primær og sekundær litteratur. 59 SSO: Resume på engelsk Fra Den større skriftlige opgave - HF Vejledning, august 2010: 7.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. …… Hver kursist skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave udarbejde et kort resumé på engelsk, som normalt placeres først i opgaven. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10-15 linjer. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene den sproglige udformning, men også, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed. Hvordan kommer jeg i gang med resuméet? Skriv en kladde på dansk, inden du begynder at skrive resuméet på engelsk – så er du sikker på, at kunne fastholde dit opgavemæssige fokus. Eksempel på engelsk resumé (fra en SSO) English Summary: I chose the subject North Korea with focus on their policy of development and the question why does the West have a bad relationship with North Korea? The Communist nation has been a lot in the media in the year 2006, and that is why I think it is relevant. Firstly the paper gives an understanding of why the US and the Soviet Union had a disagreement about how Korea should be ruled. Because of this disagreement Korea was divided into two separate nations in 1948, with the US in South Korea and the Soviet Union in North Korea. Secondly an insight is given into how King Jong II rules his country with the Juche – idea and what the basic ideas of the ideology are about. Finally I found out that the negative attitude we have towards North Korea has changed during their existence as a nation. First of all because they had an alliance with the Soviet Union who was an enemy of the US and the West. Today North Korea is a threat to the West because of their nuclear weapons and we do not like Kim Jong II`s harsh way of ruling his country. Besides that I have picked some quotations from the Danish Government, which prove our fear of an atomic warfare. 60 Her er nogle anvendelige gloser og vendinger en redegørelse an account at redegøre for to account for at omhandle to deal with, to describe at illustrere to illustrate at fokusere på to focus on et fokus a focus en analyse an analysis at analysere to analyse en fortolkning an interpretation at fortolke to interpret I forhold til de tre taksonomiske niveauer er der tale om -account, analysis, conclusion The first part of my paper accounts for/ deals with/ describes/ explains….. The focus of this paper is… The conclusion shows that…. The result of the analysis…. Firstly….description…. Secondly….analysis… Thirdly/ lastly/ finally….conclusion… 61 Guide til Informationssøgning bibliotek.dk: www.bibliotek.dk bibliotek.dk giver adgang til søgning i al den litteratur, som findes på danske biblioteker med mulighed for bestilling gennem dit lokale bibliotek eller andre biblioteker, hvor du er registreret som låner. Artikler: www.bibliotek.dk/artikel.php Bibliotek.dk giver desuden mulighed for separat at søge danske avis- og tidsskriftartikler via funktionen ”Artikelsøg”. Bemærk at kun enkelte artikler findes fuldtekst på nettet – resten skal skaffes via dit bibliotek eller infomedia. Du kan også få Aviskroniksamlingen til at sende en kopi af en avisartikel til dig ved at udfylde en formular – det koster 2.75 kr. pr. kopi www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/specialsamlinger Skoda – Skolernes Databaseservice: www.skoda.emu.dk Skoda indeholder bl.a. følgende databaser: Infomedia giver adgang til avisartikler fra de store danske aviser fra ca.1995Faktalink er et elektronisk tidsskrift der giver en introduktion og en uddybende information om aktuelle og klassiske emner, links til videre læsning på internettet samt henvisninger til bøger, tv-og radioindslag med mere om et givent emne. Forfatterweb – en indgang til danske og udenlandske forfatterskaber Gale Gold – Student Ressource Center, hvor Du kan søge uddybende artikler om bl.a. litteratur og historie – artiklerne er på engelsk. Adgang til baserne kræver: Brugernavn: 74340501 Adgangskoden ændres hvert halve år, så spørg din lærer. Gode links til emnesøgning Fagenes studieportaler: Fagenes infoguide: 62 www.emu.dk/gym www.infoguide.emu.dk Søgemaskiner www.google.com er især god til dokument og billedsøgning, Brug gåseøjne ”” når du søger på fraser for at få et mere præcist resultat. Du kan finde flere søgemaskiner via Silkeborg Bibliotek – vælg ”Find på Internettet” i menuen til højre i skærmbilledet www.silkeborg-bibliotek.dk HUSK at være kildekritisk når du søger på nettet! Alle kan lægge materialer ud og nettet er derfor en kaotisk blanding af seriøse forskningsafhandlinger og knap så seriøse analyser med meget ringe indhold. Vær derfor opmærksom på bl.a.: • ophav • troværdighed • ajourføring/opdatering Hvis en side mangler ophav eller det er umuligt at fastslå ophavets troværdighed bør tommelfingeren som regel straks vendes nedad! Praktiske oplysninger omkring opgaveskrivning: Se www.silkeborgbibliotekerne.dk Vælg ”Spørg en bibliotekar til råds” og vælg derefter ”Opgaver og lektiehjælp”. Der er nogle gode links til de mere praktiske ting omkring skrivningsprocessen, bl.a. hvordan man skriver litteraturliste eller hvordan man refererer korrekt. FU Juni 2013 63 TH. LANGS HF & VUC – vi bringer dig videre Hostrupsgade 48-56 ) 8600 Silkeborg ) Tlf.: 6912 7920 E-mail: [email protected] ) www.thlangshf-vuc.dk
© Copyright 2024