Trin 2 - Steffensen hydraulik

studiehåndbog Hfe
2013/14
Indholdsfortegnelse
Velkommen til TH. LANGS HF & VUC....................................................................... 4
Bestyrelsen................................................................................................................ 5
Ledelsen.................................................................................................................... 5
Elev- & kursistrådet................................................................................................... 5
Kontoret..................................................................................................................... 6
Studievejledning........................................................................................................ 7
Psykolog.................................................................................................................... 8
SU (Statens Uddannelsesstøtte)............................................................................... 8
Studiekort.................................................................................................................. 8
Uddannelseskort....................................................................................................... 8
Bogudlån................................................................................................................... 9
Kantiner..................................................................................................................... 9
Gratis morgenmad..................................................................................................... 9
It-vejledning og multimedie hjælp........................................................................... 10
Smartboard............................................................................................................. 10
Infoskærme............................................................................................................. 10
Ferieplan og skæve helligdage................................................................................ 10
TH. LANGS HF & VUC på internettet...................................................................... 11
Lectio....................................................................................................................... 11
Facebook................................................................................................................. 11
It-regler.................................................................................................................... 12
Forsømmelser og fravær......................................................................................... 13
Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUC................................................ 13
Rygning................................................................................................................... 14
Ledelsen.................................................................................................................. 15
Undervisere............................................................................................................. 15
Psykolog.................................................................................................................. 18
Marketing og projekter............................................................................................ 18
IT.............................................................................................................................. 19
Bogudlån................................................................................................................. 19
Kantine.................................................................................................................... 19
Administration......................................................................................................... 20
Service..................................................................................................................... 20
Studievejledning på HFe......................................................................................... 21
Læse- og staveproblemer på HF, matematikvejledning.......................................... 22
Prøveeksamen på HFe, studierejser, operation dagsværk og café......................... 23
2
Lectio....................................................................................................................... 24
Tutorordningen........................................................................................................ 25
Restudy.dk............................................................................................................... 25
Overfaglige studiekompetencer.............................................................................. 26
Studiemetode.......................................................................................................... 27
Hurtigskrivning..................................................................................................... 27
Brain-storming..................................................................................................... 27
Mind-map............................................................................................................. 27
Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne................................ 28
Registreringsskrivning............................................................................................. 29
Notatteknik.............................................................................................................. 30
Arbejdsformer.......................................................................................................... 31
Becks model........................................................................................................ 31
Taksonomi............................................................................................................... 34
De 3 taksonomiske niveauer................................................................................ 34
Bloom’s kognitive taxonomi................................................................................. 35
Eksempler i matematik............................................................................................ 37
Rapportskrivning i biologi, geografi og kemi........................................................... 38
Journalark............................................................................................................ 38
Øvelsesrapport i biologi, geografi og kemi............................................................. 39
Emnerapport i matematik........................................................................................ 40
Oversigt over prøvegenrerne i skriftlig dansk.......................................................... 41
Den skriftlige opgave i engelsk B............................................................................ 43
Større opgaver - Formalia....................................................................................... 44
Synopsis - definition................................................................................................ 50
Eksempel på synopsis i historie........................................................................... 51
Eksempel på synopsis i samfundsfag B.............................................................. 53
Eksempel på synopsis i eksamensprojektet........................................................ 55
Den større skriftlige opgave: SSO........................................................................... 58
SSO: Resume på engelsk....................................................................................... 59
Eksamensprojektet.................................................................................................. 61
Guide til Informationssøgning................................................................................. 62
3
Velkommen på TH. LANGS HF & VUC
TH. LANGS HF & VUC er på én og samme tid en gammel og en ny skole.
TH. LANGS HF har rødder i Theodora Langs pigeskole fra slutningen af
det 19. århundrede, og VUC startede som Silkeborg Forberedelseskursus i
1958. Tilsammen er vi en ny skole med solid erfaring med undervisning og
faglig/pædagogisk fornyelse.
Vi har bevaret ånden fra Theodora Langs arbejde ved at skabe et stærkt,
nærværende og engageret skolemiljø. Det er viden, der gør en forskel, og
giver dig mulighed for at skabe din fremtid. Du oplever afklaring og får øget
selvværd og mod - og kommer videre.
Vi uddanner og danner med grundlag i vores værdier: Rummelighed, faglighed, fællesskab, den enkelte kursist foruden åbenhed, samarbejde og
gensidig respekt.
Vi har kursister/elever i en bred aldersgruppe, og vi kan tilbyde mange forskellige uddannelser. Det giver mulighed for at samarbejde på tværs af uddannelserne. Vi udtrykker tydeligt forventninger til kursisterne og fastholder
dem i uddannelsesforløbet. Vores skole vil i de kommende år være præget
af fornyelse, hvor vi vil udvikle os sammen med vores omverden, så vi fortsat kan leve op til vores slogan ”vi bringer dig videre”.
Uanset om du ønsker formelle kompetencer, så du kan uddanne dig videre,
eller du har en personlig interesse i et fagområde, så har vi et tilbud til dig.
På de følgende sider har vi samlet lidt nyttig information om skolen.
Vi glæder os til at give dig en spændende tid hos os.
Nanna Skulvad
rektor
– vi bringer dig videre
4
Bestyrelsen
Bestyrelsens arbejde består bl.a. i at udarbejde den overordnede strategi
og økonomiske planlægning.
Bestyrelsen består af skole-, erhvervs- og politiske repræsentanter samt to
medarbejder- og kursistrepræsentanter.
Ledelsen
Nanna Skulvad
rektor
Preben Baltzersen
vicerektor
Eva S. Kristensen
Niels H G Ellitsgaard
økonomi- og adm. chef pæd. leder for HF-afd., ke
•Rektor Nanna Skulvad
•Vicerektor Preben Baltzersen har ansvaret for HF-uddannelserne.
•Økonomi- og administrationschef Eva Skærlund Kristensen.
•Pædagogisk leder og eksamensansvarlig på HF
Niels Holm Greibe Ellitsgaard.
Elev- & kursistrådet
Elev- & kursistrådet er en gruppe af kursister fra HF og AVU. Rådet vælges
blandt interesserede og engagerede elever og kursister.
Gennem rådet får elever og kursister mulighed for at udveksle meninger
om emner, der berører elever, kursister og skolen som helhed og sætte sit
fingeraftryk på skolens dagligdag og historie.
Rådet planlægger forskellige arrangementer på skolen fx fredagscaféer,
valgaften og operation dagsværk.
Der vil i starten af skoleåret være mulighed for at høre mere og melde sig til
rådet. Hver klasse vælger en repræsentant og en suppleant. Derudover er
der forskellige poster, du kan påtage dig i forbindelse med elevrådet.
Udover at være elevernes talerør, er rådet også et socialt værested. Vi har
småkurser og fester i løbet af skoleåret. Som repræsentant forventes det,
at der bliver lagt et godt stykke arbejde og engagement i det, vi udretter
fælles.
5
Kontoret
Kontoret på TH. LANGS HF & VUC har åbent:
mandag-torsdag kl. 08.00-15.00
fredag
kl. 08.00-13.30
Hovedadresse:
Hostrupsgade 48-56, 8600 Silkeborg
Telefon:
6912 7920
E-mail: [email protected]
Hjemmeside:
www.thlangshf-vuc.dk
Afdeling Toldbodgade
Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg.
Birgitte Martens
elevadm. HF2
På 1. sal i bygning C finder
du Aida, og i bygning D
finder du Birgitte og Tina,
der ajourfører kursistdata.
HUSK at give besked straks
ved ændring af navn,
Tina Feldbak
elevadm. AVU/FVU/OBU adresse og/eller telefon.
Camilla T. Sørensen
regnskab
Dorte Pedersen
løn
Camilla, Dorte og Pia tager
sig af skolens økonomi i
bygning D.
Charlotte Voetmann
reception
Ved hovedindgangen til bygning C finder du skolens
reception, hvor Charlotte tager telefonen, ordner skolens
post og tager imod deltagerbetaling.
Aida Justesen
SU, elevadm. HFe
6
Pia Vestergaard
regnskab
Studievejledning
Alle skolens studievejledere finder du på 1. sal i bygning C
Henvend dig til studievejlederne, hvis du har spørgsmål til dit kursusforløb
eller har brug for oplysninger i forbindelse med dit videre uddannelsesforløb.
Find studievejledningens åbningstider på www.thlangshf-vuc.dk
Reserver tid til en samtale i receptionen eller via www.thlangshf-vuc.dk
under Tidsbestilling.
Anders Damsager
HF2-studievejleder
Carsten Christiansen
HF2-studievejleder
Lene Lyngsø
HF2-studievejleder
Pernille Bødker Frank Stine Skytte Glerup
HF2-studievejleder
HF2-studievejleder
Annemette Frandsen
HFe-studievejleder
Gunhild Albertsen
HFe-studievejleder
Ida Gislason
HFe-studievejleder
Christina L. Strøm
AVU-studievejleder
Janni Brandt-Larsen
FVU-vejleder da
Vivi Lejsgaard
FVU-vejleder ma
Anne-Marie Mark.
OBU-vejleder
Mette A. Gielfeldt
SVU-vejleder
Birgitte K. Møballe
læsevejleder
Kirsten N. Nielsen
læsepædagog
Viktor Kristensen
matematikvejleder
Kirsten Hagsten
psykolog
Hanne Bang Larsen
AVU-studievejleder
7
Psykolog
Kirsten Hagsten
psykolog
Skolens psykolog Kirsten Hagsten understøtter skolens
fastholdelsesstrategi og sikrer mulighed for indviduelle
samtaler med elever og kursister tilknyttet skolen.
Der er en særlig henvisningsprocedure, der sker via skolens studievejledere.
Du finder Kirsten på 1. sal i bygning C.
Økonomi
SU (Statens Uddannelsesstøtte)
Aida Justesen
SU, elevadm. HFe
Aida hjælper dig med at løse eventuelle problemer i forbindelse med ansøgning om SU. Du kan få SU, når du er
fyldt 18 år og er fuldtidsstuderende. Desuden skal du være
studieaktiv, det vil sige, at du skal følge undervisningen,
aflevere skriftlige opgaver og gå til eksamen.
Du finder Aida på 1. sal i bygning C.
For nærmere information se www.su.dk
Studiekort
Du har mulighed for at få et studiekort ved abc-SKOLEFOTO.
Studiekortet koster 50 kr. Studiekortet skal bruges som legitimation ved
skolens fester og giver også mulighed for at få rabat i visse butikker, på
museer mv. I skolens reception kan du få nærmere information om, hvordan du bestiller dit studiekort.
Uddannelseskort
Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller
togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal
du søge om det på www.uddannelseskort.dk Her kan du også se, hvor
meget du kan få i rabat, og hvordan du søger.
Se ansøgningsfrister på www.midttrafik.dk
8
Bogudlån
Du kan låne de fleste bøger i Bogudlån
hos Niels og Pia. Du skal passe godt på
bøgerne. Det er forbudt at skrive i dem, og
du er ansvarlig for at aflevere dem i samme
stand, som du modtog dem.
Vi vil dog anbefale, at du skriver dit navn
Niels Skovmøller
Pia Sørensen
bogudlån
bogudlån
på den første side i bogen, så du ikke får
bogen byttet med en anden. Bogudlån finder du i bygning F.
HUSK at medbringe dit sygesikringskort, hver gang du skal låne bøger.
Kantiner
Skolens kantiner finder du på Hostrupsgade i kælderen i bygning D og lige
ved siden af hovedindgangen på Toldbodgade.
Du kan orientere dig om åbningstiderne på opslag ved indgangene.
Kirsten, Helle og Alice sørger for god mad til moderate priser. Kantinerne tilbyder alt i kolde og varme
drikke, hjemmebagte boller
og pølsehorn m.m. Der vil
Kirsten Just
Helle Carlsen
Alice Gosvig
kantine
kantine
kantine
hver dag være en lun ret,
salatbar, samt forskellige sandwich med fyld, hvor kantinen vægter sund
livsstil meget højt.
Kantinerne har også frisk frugt hver dag, og servicen er i højsædet.
HUSK du skal selv rydde op efter dig!
Gratis morgenmad
TH. LANGS HF & VUC tilbyder alle vores kursister/elever en mulighed for
en god start på dagen ved at servere morgenmad i kantinen på Hostrupsgade i bygning D mellem 7.30 og 8.00. Du vil kunne få en nærende og sund
morgenmad. Alle med tilknytning til TH. LANGS HF & VUC er velkomne, og
det er gratis i undervisningsperioderne.
9
It-vejledning og multimedie hjælp
Skolen har en it-afdeling i bygning D,
hvor Jens og Berthold behjælpelig med
dagligdagens it-problemer. Her kan du
bl.a. få hjælp til computer og programmer,
intranettet, låne digitale kameraer samt
overspille de bånd, der er optaget i underJens Nielsen
Berthold Preuss
IT-chef
IT-medarbejder
visningen til DVD.
Du kan også få hjælp til brug af skolens audiovisuelle udstyr: fjernsyn,
digitalvideokamera, digitalfotokamera, video og DVD, billed-, video-, DVDredigering. It er en integreret del af undervisningen. Der er opstillet computere
over hele skolen, og der er trådløst netværk overalt på skolen, så alle kan
komme på internet med deres bærbare computere.
Smartboard
Der er smartboard og dokumentkamera i alle undervisningslokaler.
Smartboard er et interaktivt whiteboard, der gør det muligt at skrive og gemme
notater samt anvende alle computerens programmer, blot ved at bruge fingeren som mus. Dokumentkameraet sluttes til smartboarded og bruges til at
fremvise papirdokumenter, bøger, artikler, blade og fotos.
Infoskærme
På skolens infoskærme - som du finder i indgangene til A, B, C, D og F - kan du
se alle aktuelle informationer. Det er fx dagsorden til morgensamling, aflysning af
undervisning og datoer for kommende arrangementer.
Ferieplan og skæve helligdage
•Efterårsferie: 14.10.-18.10. (uge 42)
•Juleferie: 23.12.-3.1.
•Vinterferie: 10.2.-14.2. (uge 7)
•Påskeferie: 14.4.-21.4. (uge 16)
•Store Bededag fredag den 16.5.
•Kristi Himmelfartsdag torsdag den 29.5.
•2. Pinsedag mandag den 9.6.
•Sommerferie starter: 30.6.
Alle dage inklusive.
10
TH. LANGS HF & VUC på internettet
Skolens hjemmeside www.thlangshf-vuc.dk indeholder en lang række
praktiske oplysninger. Her finder du fx aktuelle nyheder og kursustilbud,
prøveplaner og oplysninger om den større skriftlige opgave til HF og andre
nyttige links.
Lectio
Lectio findes på internettet. Her kan du se skema, skemaændringer, aflysninger, studieplan, downloade opgaver, se fraværsregistrering og meget
mere. Du får dit eget personlige login til Lectio.
Find det direkte link til Lectio fra www.thlangshf-vuc.dk under menupunktet Brugeradgang. Lectio indgår som en central del af din hverdag på
skolen. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret på Lectio.
Du får mere at vide i forbindelse med studiestart.
Facebook
På webadressen www.facebook.com/ThLangsHFVUC finder du skolens
officielle Facebookside. Skolen vil bruge Facebooksiden til bl.a. at informere om kommende begivenheder på skolen. Siden linker videre til en række
Facebookgrupper - eksempelvis O-klassen 2012/14 eller P-klassen
2013/15. Tanken er, at grupperne skal bruges som mødested for nuværende og tidligere elever og kursister.
11
It-regler
Skolen har mange IT-faciliteter. Vi har trådløst netværk på hele skolen samt
pc’er stillet frit til rådighed for alle på IT-værkstederne.
Retningslinjer for brugen af TH. LANGS HF & VUC’s computere/netværk
Der sker en central logning af både intern og ekstern nettrafik, hvoraf det
fremgår hvem, hvornår og hvorfra kommunikationen er foretaget.
Det er således muligt at identificere en bruger, som har overtrådt gældende regler på nettet.
Ved overtrædelse af retningslinjerne forbeholder vi os ret til at lukke din
konto, indtil der er foretaget en afklaring af hændelsesforløbet.
Som bruger på TH. LANGS HF & VUC’s net skal du vide følgende:
•At du er oprettet med unik brugernavn og adgangskode på det trådløse
net.
•At al trafik på nettet, internt og på Internettet overvåges og logges.
•At du jævnfør ovenstående ikke kan færdes anonymt på nettet.
•Udlån af brugernavn/kode er forbudt.
At det – med mindre det udtrykkelig er en del af undervisningen IKKE ER TILLADT:
•At kopiere, opbevare eller distribuere ikke undervisningsrelevante data
på skolens pc.
•At ændre pc’ens hardware/softwareopsætning
•Installere programmer.
•Downloade eller spille via nettet.
•Uploade andet end eget undervisningsmateriale til skolens maskiner.
•Tilslutte udstyr til nettet (Skal godkendes af it-afdelingen).
•Rundsende meddelelser som pop-ups.
At der ved overtrædelse af retningslinjerne kan ske følgende:
•Lukning af din konto, hvorved du mister adgang til det trådløse netværk.
•Politianmeldelse såfremt der er sket overtrædelse af lovgivningen.
12
Forsømmelser og fravær
Ligesom på en arbejdsplads må du kun være fraværende, hvis du er syg.
Er du fraværende på grund af sygdom eller andet, skal du give besked via
Lectio eller skolens kontor. De nærmere regler fremgår af skolens studieog ordensreglement herunder.
Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUC
Skolen har som værdigrundlag rummelighed, faglighed, fællesskab og den
enkelte kursist. Med udgangspunkt heri og som supplement til de officielle
regler/bekendtgørelser, har skolen udarbejdet følgende studie- og ordensregler (se www.thlangshf-vuc.dk).
Formålet med studie- og ordensreglerne er at udtrykke tydelige og klare
forventninger til kursisterne og at fastholde kursisterne i uddannelsesforløbet.
A: Regler for almindelig orden og samvær:
•Almindelige regler for god opførsel gælder både på skolens område, og
når du færdes udenfor i forbindelse med skolerelaterede aktiviteter.
•Vi har alle ansvar for skolen og dens inventar, og du skal derfor rydde op
efter dig selv, behandle tingene med omtanke og respekt. Du har erstat ningspligt i forhold til skolens ejendom og værdier.
•Du må ryge udendørs på de anviste steder.
•Udøvelse af vold, truende adfærd, anden grov kriminalitet eller tyveri på
skolen er ikke tilladt.
•Indtagelse af alkohol er kun tilladt ved særlige arrangementer.
•Køb, salg og indtagelse af alle former for euforiserende stoffer på
skolens område eller i forbindelse med skoleaktiviteter er ikke tilladt.
•Det er ikke tilladt at opsætte/uddele materiale eller på anden måde give
udtryk for synspunkter, der kan virke krænkende i forhold til andres køn
eller religiøse/politiske/seksuelle orientering.
Konsekvenser i forbindelse med overtrædelse af disse regler:
•Samtale med ledelsen.
•Skriftlig advarsel.
•Bortvisning.
Ovennævnte konsekvenser skal betragtes som forskellige sanktionsmuligheder.
13
B. Hvad forventer vi af dig i forhold til undervisningen?
•Vi forventer, at du er studieaktiv. Det indebærer, at du:
- Møder velforberedt og rettidigt til alle timer.
- Deltager aktivt i undervisningen.
- Overholder aftalte frister for aflevering af skriftlige opgaver.
- Afleverer besvarelser, der kvalitativt lever op til det pågældende faglige
niveau.
- Orienterer dig på Lectio.
- Melder afbud i forbindelse med sygdom på Lectio.
- Medvirker aktivt, hvis du er tildelt en tutor eller mentor.
•Skolen kan i forbindelse med fravær kræve en lægeerklæring som doku mentation for sygdom/behandlingsforløb. Udgifterne hertil afholdes af
kursisten.
•I forbindelse med undervisningen skal mobiltelefoner og musikafspillere
være slukkede, og brugen af pc skal være undervisningsrelevant.
Konsekvenser i forbindelse med manglende studieaktivitet:
•Samtale med din studievejleder eller en fra ledelsen.
•Hvis forholdene ikke forbedres, vil du få en skriftlig advarsel.
•Hvis forholdene stadig ikke forbedres, vil du blive erklæret
”ikke-studieaktiv”. Det kan ex. betyde, at du midlertidig mister din SU.
•Bortvisning fra skolen.
For kursister på HF gælder følgende supplerende regler vedr. sanktioner:
•Manglende indstilling til eksamen i et eller flere fag.
•Midlertidig bortvisning i op til 10 dage. Registreres som fravær.
•Udelukkelse fra arrangementer.
Iværksættelse af evt. sanktioner sker i hvert enkelt tilfælde ud fra ledelsens
helhedsvurdering af den enkeltes samlede situation.
Rygning
Rygning SKAL foregå under det overdækkede område. Der må IKKE ryges
foran indgangspartierne.
14
Ledelsen
Nanna Skulvad
rektor
Preben Baltzersen
vicerektor
Eva S. Kristensen
Niels H G Ellitsgaard
økonomi- og adm. chef pæd. leder for HF-afd., ke
Anders Damsager
st.vejl., ps
Anders Frank
hi, re
André Ingolf Lindballe Andreas Bundgaard
ma, na
da, bk
Anna M. Teilmann
bi
Anne Würtz Pedersen Anne-Lene Bleken
bi
en
Anne-Marie Mark.
OBU-vejl., FVU, en
Annemette Frandsen
st.vejl., da
Annie Eistrup
en
Birgitte Johansen
en
Bjarne Glud
hi, re
Carl Otto Madsen
ma
Undervisere
Birgitte K. Møballe
læsevejl., da
Anette Pind
bi, hi
15
Undervisere
16
Carsten Christiansen
st.vejl., da, hi
Charlotte K. Jensen
da, hi
Christina L. Strøm
st.vejl., en
Christina M. L. Garney Christopher Denby
OBU
ge, en
Dorte Schmidt Bak
ke, fy
Erik Fyhn
da, sa
Erik Mørch
da
Finn H. Kristensen
ma
Gunhild Albertsen
st.vejl., sp, en
Hanne B. Knudsen
ge
Hanne B. Larsen
st.vejl.
Hanne Carlsen
mu, dr, ty
Heidi Najbjerg
bi
Iben T. Olesen
en, hi
Ida Gislason
st.vejl., hi, ps
Ida L. Jacobsen
da, re
Ina Lauridsen
da 2. sp., OBU
Janni Brandt-Larsen
FVU-vejl., da, FVU
Jens Chr. Beyer
en
Johanne K. Lyngbye
ma
John Henriksen
ma, FVU
Kai Holmgaard Just
hi, da
Kamilla L. Jensen
da, en
Keld Bonnerup
sa, fi
Undervisere
Kirsten Andersen
sa
Kirsten Nørtoft
læsevejl., da, ty
Kirsten Sæderup
FVU, ma, en
Kristina Hummelhoff
ge, sa
Leif Sørensen
ma
Lene B. Jensen
da, re
Lene Lyngsø
st.vejl., id
Lisbeth Djurhus
FVU
Lydia Matthiesen
OBU, FVU, en
Mads S. Nordholt
da, hi
Margit Jensen
en, ty
Mette A. Gielfeldt
SVU-vejl., en, ma
Mette N. Sørensen
sa, hi
Micaela Garney
OBU
Michelle Tran
ke
Niels Erik Hansen
hi, en
Nikolaj P. Petersen
ma, hi, fi
Ole Davidsen
da, re, ma
Per Krogh
ge, id
Pernille B. Frank
st.vejl., sa, re
Pernille Nørby
id
Peter M. Andersen
bi, ma
Peter M. Olesen
da, en, sa, ps
Pia H. Blokhus
da, en
Ronnie Robinson
re, en
17
Undervisere
Shahin Fayaz
ma, sa, na, ke
Sigrid D. Reiersen
da, sa, hi, FVU
Sigrid H. Jensen
OBU, FVU
Sofie J. Pedersen
hi, sa
Steen J. Pedersen
bk, de
Stine Skytte Glerup
st.vejl., en
Tina E. Firlings
da, en
Tina Jensen
da, ps
Trine El. Damsgård
da, en
Vera V. Sørensen
da, en, sa
Viktor Kristensen
mat.vejl., ma, ke
Vivi Lejsgaard
FVU-vejl., FVU, ma, da
Psykolog
Kirsten Hagsten
psykolog
18
Marketing og projekter
Jan Kristensen
ekstern konsulent
IT
Berthold Preuss
IT-medarbejder
Bogudlån
Jens Nielsen
IT-chef
Niels Skovmøller
bogudlån
Pia Sørensen
bogudlån
Kantine
Alice Gosvig
kantine
Helle Carlsen
kantine
Kirsten Just
kantine
19
Administration
Aida Justesen
SU, elevadm. HFe
Birgitte Martens
elevadm. HF2
Camilla T. Sørensen
regnskab
Charlotte Voetmann
reception
Dorte Pedersen
løn
Lene C. S. Mogensen
akad. medarbejder
Mette Berg Husson
akad. medarbejder
Pia Vestergaard
regnskab
Susanne Hansen
rektors sekr.
Tina Feldbak
elevadm. AVU/FVU/OBU
Birgit Pedersen
rengøring
Dorthe Jørgensen
rengøring
Glennie Vestergaard
rengøring
Jan Nissen
pedel
Maria Rasmussen
rengøring
Mariane Jensen
rengøring
Per Klovborg Holstrup Peter Trap Jakobsen
pedelmedhjælper
pedelmedhjælper
Service
20
Studievejledning på HFe
Annemette Frandsen
HFe-studievejleder
Gunhild Albertsen
HFe-studievejleder
Ida Gislason
HFe-studievejleder
Du får både kollektiv og individuel vejledning.
Den kollektive vejledning skal hjælpe dig med at udvikle hensigtsmæssige
læse- og arbejdsvaner og samarbejdsformer.
Desuden skal du orienteres om valg af fag på andet år og om valgfagenes
betydning i forbindelse med senere valg af uddannelse og erhverv.
Den individuelle vejledning skal hjælpe dig med at træffe de nødvendige
valg undervejs i uddannelsesforløbet, fx valg af fag.
Men studievejlederne kan også hjælpe med spørgsmål af studiemæssig,
social, økonomisk og mere personlig art.
Vejledning til videregående uddannelser
Hvis du har brug for vejledning om videregående uddannelse, kan du kontakte din vejleder ved Studievalg Østjylland, Anja Møller Pedersen.
Anja kan træffes her på skolen en gang hver måned. Se løbende opslag
på skolens infotavler. I løbet af din uddannelse vil Studievalg lave forskellige arrangementer, bl.a. studietræf, erhvervstræf, åbent hus på uddannelsesstederne og et specielt arrangement om ansøgning til videregående
uddannelser.
Gennem Studievalg vil du blive orienteret om bl.a. optagelseskrav, ansøgning og uddannelser. Du kan finde information om alle videregående
uddannelser i Danmark på UddannelsesGuiden.dk
Du er også altid velkommen til at henvende dig hos Studievalg, Vestergade 24,
8000 Århus C, tlf. 8942 2424, e-mail: [email protected]
21
Læse- og staveproblemer på HF
På HF har vi to læsevejledere, der kan
hjælpe dig med læse- og skrivevanskeligheder: Kirsten og Birgitte.
På HF er der mulighed for at søge hjælp
hos læsevejlederne og blive testet med
henblik på specialpædagogisk støtte Birgitte K. Møballe
Kirsten N. Nielsen
læsevejleder
læsepædagog
SPS - for eksempel i form af en it-rygsæk
og studiestøtte.
Alle, der får støtte via SPS, får udover en pc, en scanner, diktafon og scannerpen, samt læsestøtteprogrammet Vital og skrive-/stavestøtteprogrammet ViseOrd.
Vital kan læse det højt, som du har skrevet, så du kan høre, om det lyder
rigtigt. Programmet kan desuden ved hjælp af en scanner bruges til at få
læst dine tekster fra undervisningen op.
ViseOrd giver dig en værdifuld støtte til stavning, når du skal skrive tekster
på din pc.
Derudover kan læsevejlederen - i samråd med dig - søge om studiestøtte,
således at du kan få individuel hjælp af en sproglærer på skolen til at
udvikle dine læse- og skriveteknikker - og til at tilrettelægge dine skriftlige
opgaver. Studiestøtten tager altid udgangspunkt i de konkrete lektier og
opgaver, du arbejder med.
Du finder Kirsten og Birgitte i bygning C.
Matematikvejledning
På HF har vi tilknyttet en matematikvejleder, Viktor Kristensen. Matematikvejlederen skal i første omgang hjælpe de
elever, som altid har haft det rigtig svært med matematik.
Hjælpen vil bestå i en kortlægning af problemerne i matematik efterfulgt af en samtale om hvordan, der kan arbejdes målrettet med at afhjælpe problemerne.
Viktor Kristensen
En afvejning af skolens muligheder og de individuelle
matematikvejleder
behov, der kommer til udtryk igennem samtalerne, vil så resultere i tilbud
om at deltage i kortere og/eller længerevarende undervisningsforløb, der
muligvis vil ligge efter kl. 16.00.
22
Prøveeksamen på HF
For hold og klasser, som skal til skriftlig eksamen, vil der blive afholdt prøveeksamen i december måned - dog matematik i foråret.
Studierejser
HFe-kursisterne tilbydes en ekskursion til enten København eller Hamburg.
Turen vil indeholde besøg på en række forskellige sights m.m.
Ugen før påskeferien vil der også være tilbud om en tur af cirka en uges
varighed. Her vil rejsemålet være en engelsktalende storby eksempelvis
London eller Dublin.
l forbindelse med studiestart vil man få nærmere information om de to
tilbud.
Operation dagsværk
Operation Dagsværk er de danske studerendes egen bistandsorganisation. En gang om året rives en dag ud af kalenderen. Her tilbyder eleverne
deres arbejdskraft til firmaer og private. På denne måde tjenes der penge
til fordel for projekter for børn og unge i den 3. verden. Hvert år indsamles
der på landsplan mellem 5 og 7 mio. kr.
Café
Af og til holder skolen caféarrangementer uden for undervisningstiden med
et kulturelt, musisk, informativt eller rent socialt indhold. Det plejer at være
enormt hyggeligt, så dem vil du ikke gå glip af.
23
Lectio
Aflevering af opgaver på Lectio
Du kan aflevere dine skriftlige opgaver elektronisk via Lectio på følgende
måde:
Klik i menulinjen på Opgaver.
Klik på det hold, hvortil du skal sende opgaven, i feltet Opgavetitel.
Klik i bunden af skærmen under Gennemse.
Hæft opgaven på, og klik på Send.
Nogle lærere foretrækker, at opgaverne overføres direkte til deres dokumenter, og det gør du på følgende måde:
Klik i menulinjen på Dokumenter.
Klik på Nyt dokument.
Klik på Gennemse, og find dokumentet i din pc, hvorefter du klikker på
Åbn.
I rubrikken Tilføj tilknytning til dokument skriver du lærerens navn og
klikker på Tilføj.
Til slut klikker du på Gem.
Skolens hjemmeside
Under Brugeradgang ligger Ordbogen.com (en ordbog som du har gratis
adgang til som kursist) og Lectio.På fanebladet HF-enkeltfag kan du læse
om, hvilke fag der udbydes, om de store opgaver og om læsevejledning.
Derudover er der uge-til-uge-nyheder fra skolen på siden.
24
Tutorordningen
Tutorordningen skal medvirke til at udvikle din selvstændighed i forhold til
undervisningen og sætte dig i stand til at gennemføre hf-uddannelsen.
Hvis du er tilmeldt en fagpakke – herunder en hel HF - får du tildelt en
tutor, der gennemfører nogle samtaler med dig af ca. 20 minutters varighed både det første og det andet år. Målet er at støtte udviklingen af din
studiekompetence. For at få et godt udbytte af samtalerne er det vigtigt,
at du forbereder dig til samtalerne. Gennem disse personlige samtaler
med din tutor får du støtte til at motivere dig selv, således at du i stigende
grad bliver i stand til selv at varetage ansvaret for egen læring og dermed
fastholde dig selv på hf-uddannelsen.
Din tutor skal hjælpe dig med at gøre studiemæssig status og træffe beslutninger om, hvordan du kommer videre og opnår stadig bedre resultater.
Du kan også bruge samtalerne til at bestemme dig for, hvilke mål du vil
arbejde hen imod. Når et eller flere mål er aftalt, skal du skrive disse ind
i din studiebog på Lectio. Ved næste samtale kan du og din tutor så tale
om, hvordan det er gået med at opfylde målene, og du kan fastsætte nogle
nye. Med studiebogen får du nogle redskaber til at evaluere din egen indsats i fagene og din egen studiekompetence.
Din tutor rådgiver dig med hensyn til dit arbejde med og ajourføring af
studiebogen.
Restudy.dk
Som studerende på TH. LANGS HF & VUC får du adgang til Restudy.dk,
som er en hjemmeside, som kan bruges til forståelse af fagligt stof/repetition i mange fag. På siden ligger videoer, hvor professionelle undervisere
gennemgår centrale emner inden for pensum, og du kan gå ind på siden,
når som helst du vil. Du får adgang til siden via et password, som du får fra
skolen.
25
26
- informationssøgning på nettet
- brug af biblioteket
- intro til Lectio
- internet:
- tekstbehandling, PP
- fagspecifikke it-kompetencer
- kende sproglige virkemidler
- kunne fremlægge mundtligt
Informationssøgning
IT
Retorisk bevidsthed
dansk
alle fag
øvrige fag
alle fag
øvrige fag
dansk
- læsetest
- læsetræning
- læseteknikker
- læsestrategi
dansk (10
lektioner)
- klasserum
- grupper
- projekt
- lektiecafé
Arbejdsformerne
dansk
alle fag
Læsetest og læsetræning
- hvordan er din læringsstil
(kap 2 i Studiekompetence)
- de taksonomiske niveauer
Læringsstil
taksonomi
dansk
Hvem:
alle relevante fag
- notatteknik:
- lektielæsning: planlægning
Notat- og studieteknik
Faglige problemstillinger - kunne formulere en faglig
problemstlling
Índhold:
Emne:
Overfaglige studiekompetencer
hurtigt efter studiestart
efteråret (ved studiestart i august)
foråret (ved studiestart i januar)
efteråret (ved studiestart i august)
foråret (ved studiestart i januar)
snarest muligt
efteråret (ved studiestart i august)
foråret (ved studiestart i januar)
5. undervisningsuge
4. undervisningsuge
1. undervisningsuge
Hvornår:
Studiemetode
Følgende skriveteknikker er gode igangsættere. Afprøv dem og find ud
af, hvilke(n) teknikker fungerer bedst for dig (og gruppen).
Hurtigskrivning
er en teknik til at få ord på papir om et eller andet emne, også hvis man
ikke aner, hvordan man skal få hul på det. Det gælder både i idefasen, og
når som helst man ellers pludselig går i stå.
Der er fem regler for hurtigskrivning:
1. Vælg et emne at skrive ud fra.
2. Sæt en tidsramme, f.eks. 5 eller 10 minutter. Det skal ikke være for
lang tid.
3. Skriv så hurtigt du kan. Du må ikke stoppe skrivningen undervejs. Hvis
du ikke kan finde på mere at skrive om emnet, så skriv om det der lige
falder dig ind, altså f.eks.: jeg har ikke en tanke i hovedet, solen skinner, og de andre skriver bare løs ...
Eller hvis du synes, det er noget pjat, så skriv det. Ofte vil du så kunne
skrive dig igennem blokeringen og begynde på dit emne igen.
4. Skriv i hele sætninger, ikke i stikord. Du får flere sammenhængende
tanker frem, når du skriver i sætninger. Men du må ikke spilde energi
på stavning, tegnsætning og andre sprogkrav.
5. Det er forbudt at kigge tilbage på det, som du allerede har skrevet.
Hvis du skriver på tekstbehandling, kan du simpelthen slukke for
skærmen, mens du skriver.
Brain-storming
eller idémylder går ud på at slå flere personers ressourcer sammen. Hvis
en gruppe på f.eks. 4 personer sætter sig om et bord og siger alt, hvad
der falder dem ind i forbindelse med et emne, vil der komme meget mere
frem, end hvis de 4 skulle gøre det hver for sig. Hver enkelt kan så bagefter
bruge sine noter til at udvikle sin skrive-idé.
Mind-map
eller begrebskort er en måde at lave struktureret brain-storming på. Du
skriver emnet midt på et stykke papir og tegner dine ideer og associationer
ind som grene på emnet. Fordelen ved et mind-map er, at du på en gang
kan overskue hele din skrive-idé, at du kan arbejde med den over et stykke
tid, og at du kan arbejde dine indfald sammen og ind i ideen, efterhånden
som de melder sig.
27
Med dit mind-map i hånden kan du opsøge din lærer/vejleder, så du kan
afprøve dine tanker og måske få flere.
Mind-map er også et godt redskab til at vælge og udvælge med. Når du
er ved at være ved vejs ende, tager du en blyant og streger det ind, du vil
have med. Hvis du bruger farveblyanter, kan du også allerede her sortere
punkterne i grupper, så du begynder at lægge an til en plan.
Følgende teknikker er gode til at systematisere din viden om et emne samt
til at vise, hvad du mangler af relevant viden/materiale:
Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne
Hvem (drejer det sig om)?
Hvad (skete der)?
Hvor (foregik det)?
Hvornår (skete det)?
Hvorfor (skete det)?
Hvordan (skete det)?
28
Registreringsskrivning
Dit projektemne er fx ”1960´erne”. Din spontanskrivning sat i system kan
se sådan ud:
Hvad ved jeg?
At der var kold krig mellem øst og vest.
At Berlinmuren blev bygget.
At min far havde langt hår.
At nogle røg hash.
At der var studenteroprør i 1968.
Hvad tror jeg, jeg ved?
At der var nogle unge amerikanere, der stak af til Europa for at undgå
Vietnamkrigen.
At der kom flere i arbejde, men at det var velstand uden velfærd.
Hvad ønsker jeg at vide?
Noget mere om Vietnamkrigen.
Om der var mange, der røg hash.
Om hvorfor der kom studenteroprør.
Hvad velstand uden velfærd betyder.
Du kan præcisere din registreringsskrivning ved at hjælp af et begrebskort
som vist nedenfor. Her tages udgangspunkt i begrebet hippier og kvinder
på arbejdsmarkedet:
29
Notatteknik
Undersøgelser viser, at vi ikke husker særlig meget af det, vi læser eller
hører. Kort tid efter at vores hjerne har registreret informationer, glemmes
en del. I en læringssammenhæng er det imidlertid vigtigt at kunne huske.
Derfor er det vigtigt at udvikle teknikker, der gør, at viden fastholdes i hukommelsen.
Her er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med noter:
I venstre spalte noterer man fag, emne og dato for notetagningen samt
overskrifter og nøgleord. I hovedfeltet skriver man vigtige pointer og argumenter op. I højre spalte stiller man spørgsmål og skriver egne kommentarer, således at dialogen med stoffet fastholdes.
Historie, nazisme, 24.5.2006
Overskrifter &
nøgleord
Pointer & argumenter
Spørgsmål & kommentarer
Weimarforfatningen.
En meget demokratisk
forfatning.
Garanteret flerpartisystem og ytringsfrihed.
- hvorfor kunne mange
tyskere ikke se fordelene
i den meget demokratiske Weimarforfatning?
Tysklands stilling
Tyskland tabte områder - hvad var Tysklands erefter
til Frankrig.
faringer med demokrati i
Første Verdenskrig. Nazisterne ønskede
1800-tallet?
dem tilbage.
Ønskede også at udvide
det tyske ’Lebensraum’
(livsrum).
Specielt i Østeuropa.
Nazisternes
vælgergrundlag.
30
Mange små selvstændige erhvervsdrivende
og arbejdsløshed.
Hitler forekom mange
at være den, der kunne
løse problemer og
forklare dem (antisemitismen).
- hvorfor var det lige
netop jøderne, der blev
ofre for nazisterne had til
de fremmede?
- hvordan løste Hitler arbejdsløshedsproblemet?
Arbejdsformer
Becks model
Becks model omhandler fire læringsrum og forskellige arbejdsformer, man
som elev stifter bekendtskab med. Man lærer noget forskelligt, alt efter
hvilken måde der arbejdes på. Hver enkelt arbejdsform stiller særlige krav
til eleven.
Fire læringsrum
Nedenstående model siger noget om sammenhængen mellem arbejdsformer, viden, lærer- og elevroller.
Den lodrette akse viser hvilken læringsstrategi, der danner udgangspunkt
for undervisningen.
31
Høj styring: læreren eller elever holder foredrag eller oplæg og introducerer begreber og metoder.
Lav styring: Gruppe- og projektarbejde lægger op til denne form for
læring, der tager udgangspunkt i en række spørgsmål, ideer og tanker.
Den vandrette akse handler om dem form for kommunikation, der skabes
mellem lærer og elev, hvor afstand og nærhed er to forskellige kommunikationsmåder.
Modellen viser de fire forskellige læringsrum: foredrag og oplæg, undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde, klassesamtale og gruppe- og
projektarbejde. Lærerroller og elevroller er forskellige alt efter arbejdsform,
ligesom der er forskel på de ting, man lærer.
Foredrag og oplæg
Den der underviser på denne måde er skulptør, han ”hugger” elevernes
faglighed ud. Undervisningen er præget af høj styring og afstand mellem
læreren og den enkelte elev. Et velforberedt foredrag eller oplæg sikrer en
hurtig og effektiv formidling, der er en person, som sikrer ”den røde tråd” i
timen. For at kunne få noget ud af foredraget eller oplægget skal man:
• Kunne stille gode spørgsmål.
• Kunne lytte.
• Være interesseret i at få ny viden.
• Kunne tage noter.
Foredraget og oplægget lægger op til viden og forståelse (se Blooms taksonomi).
Undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde
Elever har ikke brug for at øve sig på det samme i fagene, fordi deres faglige niveau er forskelligt.
Derfor kan læreren ind imellem give arbejdsopgaver, som er tilpasset den
enkelte elev eller elevgruppe. Læreren, der underviser på denne måde
kaldes træneren, fordi han hjælper eleven med at træne færdigheder, dvs.
evnen til at løse klart definerede opgaver. Undervisningen er præget af høj
styring og nærhed. For at få noget ud af undervisningsdifferentiering og
individuelt arbejde skal man kunne:
• Arbejde alene i længere tid.
• Øve sig, indtil man kan.
• Arbejde koncentreret om at løse en opgave.
• Finde sin egen måde at arbejde med stoffet på.
32
Klassesamtale
I klassesamtalen diskuterer elever og lærer et emne, der kan herske flere
meninger om, eller som kan perspektiveres på flere forskellige måder. Styringen er lav og præget af nærhed, og den dertil hørende lærerrolle kaldes
for deltageren. Klassesamtalen giver mulighed for en mere vurderende
tilgang til det faglige arbejde (se Blooms taksonomi). For at få noget ud af
klassesamtalen skal man kunne:
• Håndtere uenighed og ikke blive sur, hvis andre mener noget andet eller
kritiserer ens synspunkt.
• Problematisere og diskutere på en konstruktiv måde.
• Ræsonnere, dvs. fremsætte et synspunkt og klart og kontant gøre rede
for, hvorfor man mener det, man mener.
Gruppe- og projektarbejde
Man skal som elev kunne administrere arbejdet uden lærerens hjælp
gennem længere tid, og man skal kunne arbejde mere problemorienteret.
Arbejdsformen er præget af lav styring og afstand mellem lærer og elever,
og læreren fungerer som konsulent. Formålet er at flytte videnshåndteringen over til eleverne (se Blooms taksonomi). For at blive god til gruppe- og
projektarbejde skal man.
• Kunne samarbejde.
• Kunne løse en opgave inden for en bestemt tidsramme.
• Kunne håndtere arbejdsprocessens forskellige faser.
• Kunne løse en opgave, som kræver flere metoder eller fag.
Det er vigtigt, at man i klassen benytter sig af varierede arbejdsformer, for
at sikre, at man bevæger sig på alle trin i Blooms taksonomi, og bliver god
til at gennemføre forløb både individuelt og i grupper.
Kilde: Steen Beck: Gyldendals studiebog, kap.3. Gyldendal 2005.
33
Taksonomi
De 3 taksonomiske niveauer
Redegørelse: beskrivelse, dokumentation:
HVORDAN er det? (baggrundsmateriale/sekundær litteratur)
Analyse: forklaringer:
HVILKE årsager er der?
HVORFOR er det sådan? (kildetekster/primær litteratur – tekstbelæg/dokumentation)
Vurdering: faglig/tværfaglig perspektivering:
HVORFOR så det?
Dansk eksempel
1.En redegørelse for kvindens stilling i Det moderne Gennembrud.
(Hvordan var kvindens stilling…)
2.En analyse af kvindeskikkelsen i Amalie Skrams ”Fru Ines”.
(Hvorfor denne kvindeskæbne? Hvilke årsager?)
3.En vurdering af hvorfor Amalie Skrams kvindesyn er præget af mislykket
oprør og pessimistisk holdning til kvindefrigørelsen?
Historie eksempel
1.En redegørelse for hvorledes overgangen fra håndværk til industri påvirkede svendenes levevilkår.
2.En analyse af det politiske/ideologiske grundlag for fagforeningerne.
3.En vurdering af i hvilken udstrækning fagforeningerne betød en ændring
af arbejdernes levevilkår.
34
35
Uddybning af Blooms taxonomi
Viden
Viden om definitioner, matematiske begreber, faktaviden
(Den studerende skal kunne gengive faktaviden. Man kan vel også kalde
det reproduktion af lært stof).
Forståelse
Den rene reproduktion er et overstået stadie. Kan anvende faktaviden på
simple (kendte) tilfælde
(Skal kunne løse simple typeopgaver, hvor det kun er den viden, der er
undervist i, der skal bruges).
Anvendelse
Anvendelse af viden på simple nye sammenhænge
(Skal kunne anvende det lærte på nye opgaver. Går fra det kendte til det
ukendte).
Analyse
Kan opløse faktaviden i grundbestanddele. Kan bruges i mere komplicerede sammenhænge
(Kan analysere nye mere komplicerede sammenhænge).
Syntese
Kan sammenstykke delmængder af faktaviden til brug i mere komplicerede
tilfælde
(Kan bruge viden til at strikke et nyt kompliceret system sammen).
Vurdering
Kan vurdere metoder og systemer i forhold til kriterier
(At man kan overse hele problematikken i komplicerede projekter).
36
Gode opgaver
• Bruger viden formålsbestemt.
• Transformerer viden frem for at genfortælle den.
• Har ét fokus og skaber sammenhæng (går i dybden med ét emne).
• Handler om relation mellem begreber (teori) indbyrdes og mellem teori
og praksis.
• Argumenterer.
• Har struktur og bruger metatekst, dvs. overholder den overordnede
struktur (situation – problem – løsning – evaluering ) og begrunder eksplicit, hvorfor hver enkelt del af teksten/opgaven skal med.
• Megen tekst befinder sig højt på Blooms taxonomi.
Dårlige opgaver
• Refererer viden uden at bruge den til noget.
• Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane.
• Savner enten belæg eller påstand.
• Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taxonomi.
Eksempler i matematik
Taksonomiske niveauer
Pythagoras’ sætning
Redegørelse
Hvad udtaler Pythagoras’ sætning sig om? Formuler sætningen.
Eksempler på anvendelse: fx hvor stor er hypotenusen i en retvinklet
trekant, når de to kateter er henholdsvis 10 og 24? Eller hvor stor er den
mindste katete i en retvinklet trekant, når hypotenusen er 39 og den største katete er 36?
Analyse
Giv en begrundelse for, at sætningen gælder (matematisk bevis).
Vurdering/Perspektivering
Tag stilling til hvad den omvendte sætning siger, og om den gælder.
Kapitalfremskrivning
K = K0(1 + r)n
Ovenstående formel angiver sammenhængen mellem fire størrelser
K, K0, r og n.
37
Redegørelse
Beskriv en situation, hvor formlen kan anvendes, og forklar, hvad de enkelte størrelser K, K0, r og n betyder.
Analyse
Giv en begrundelse for, at formlen gælder (matematisk bevis).
Vurdering/Perspektivering
Giv eksempler fra dagligdagen samt sammenhængen mellem mdl. rente/
årlig rente.
NB! Specielt for matematik
I en redegørelse for sætningen/formlen forventer vi i faget matematik,
udover en redegørelse for begreber, også en forklaring (analyse) af hvorfor
sammenhængen mellem de indgående størrelser er som beskrevet. Altså
et mix af de to niveauer redegørelse og analyse.
Rapportskrivning i biologi, geografi og kemi
Journalark
Navn:
Klasse:
Dato:
Lokalitet:
Øvelse:
Bemærkninger:
Nogle forsøg skriver du rapport over, her vil din lærer rette rapporten.
Andre forsøg skriver du kun en journal over, og læreren retter ikke dine
journalark.
På journalarket noterer du de observationer du gør dig under forsøget.
Disse notater kan du senere anvende til at skrive selve rapporten, eller
bruge som dine notater til eksamen.
Sørg derfor for, at skrive udførlige notater under forsøget.
38
Øvelsesrapport i biologi, geografi og kemi
Forside
Øvelsens navn og dato for udførelsen.
Eget navn.
Evt. navn på andre i gruppen.
Formål
Baggrund/teori. (Beskrivelse)
Mængden af teori, der skal med i sådan en rapport, varierer meget. Det
er ganske frivilligt at lave et stort teoriafsnit. Fordelen herved er, at man
får teorien samlet ét sted, og at man får en kontrol af, at ens opfattelse af
tingene er korrekt.
Hypotese
Med udgangspunkt i teorien formuleres en formodning om, hvad resultatet
af forsøget vil blive.
Materialeliste (henvis eventuelt til forsøgsvejledningen).
Fremgangsmåde
Henvis til vejledning og husk at ændre, hvis den ikke er blevet fulgt nøjagtigt.
Resultater
Indeholder kun resultater i skemaform eller lignende, og gerne grafiske
fremstillinger af resultaterne.
Resultatbehandling/diskussion
Behandling og kommentering/diskussion af resultaterne, herunder eventuel sammenligning med andre resultater (fra bog, tabelværdier eller
lignende).
Svar på diskussionsspørgsmål (fra øvelsesvejledningen).
Hvis det er muligt, kan forsøget sættes ind i en større sammenhæng (perspektivering).
Fejl og usikkerheder
Kan skrives, hvis der er nogle. De kan dog også medtages under resultatbehandling.
Konklusion/afrunding
Gentagelse af de vigtigste resultater og konklusioner fra de foregående
afsnit. Konklusionen er ofte et svar på ”formålet”.
39
Emnerapport i matematik
Eksempel: Den retvinklede trekant
Rapporten består typisk af 2 afdelinger:
Et afsnit om TEORIEN og et afsnit der viser ANVENDELSE af teorien.
TEORIDELEN skal indeholde DEFINITIONER dvs. forklaringer i ord på de
væsentligste begreber (Definition på retvinklet trekant, navne på de 3 sider
– herunder også begreberne hosliggende katete og modstående katete).
Teoridelen indeholder også omtale af de regler, dvs. SÆTNINGER der
gælder. Skriv sætningerne i symbolsprog som FORMLER, og forklar i ord
hvad sætningerne udtrykker (Vinkelsumsreglen, arealformlen, Pythagoras’
sætning og sinus, cosinus og tangens til de spidse vinkler).
ANVENDELSESDELEN skal ved hjælp af egne eksempler vise hvordan
sætningerne kan bruges i praksis (vis hvordan man kan finde ukendte sider
og/ eller vinkler i den retvinklede trekant).
40
41
Supplere med andre tekster i hæfterne 1 eller 2, med tekster fra undervisningen eller
egen læsning
Supplere med egen viden og egne erfaringer
1. Skriv et analyserende
oplæg til et HF-hold om et
emne
2. Som en del af besvarelsen skal du behandle en
særtekst og inddrage fællesmateriale
En HF-kursist på A-niveau
i dansk
Et HF-hold
Du må desuden
gerne
Typiske opgaveformuleringer
Afsender
Modtager
Modtagerforudsæt- Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
ninger
En almenkulturelt interesseret læser
En danskfagligt velfunderet og alment orienteret skribent
1. Skriv en artikel i en avis eller et tidsskrift om et emne
2. Som en del af besvarelsen skal du behandle en særtekst og inddrage fællesmateriale
Indføre læseren i emnet
Behandle særtekst og fællestekst(er)
Anvende tekstlæsningen til at belyse emnet
Hvad skal du altid
gøre?
Skabe interesse for emnet Redegøre for og eventuelt
Præsentere og skabe
sammenligne synspunkter
overblik over emnet
Debattere synspunkterne og
perspektivere dem
Argumenterende artikel
Analysere og fortolke
Anvende fortolkningen til at
belyse emnet
Introducerende artikel
Hvad skal du især
gøre?
Analyserende oplæg
Oversigt over prøvegenrerne i skriftlig dansk
42
Nævn så vidt muligt forfatter og titel m.m.
Brug citater, men undlad linjetal
Brug eventuelt
Formuler selv en informativ
rubrik
Brug gerne
Brug gerne
Brug eventuelt – indgår ikke i bedømmelsen
Brug eventuelt
Henvisninger til
tekster uden for
opgavehæfterne
Linjetal ved citater
Noteapparat
Rubrik (overskrift)
Underrubrik eller
manchet
Mellemrubrikker
Layout (billeder,
spalter, farver...)
Faktaboks
Formuler selv en fængende rubrik
Brug ikke
Nævn forfatter, titel, årstal, avisnavn og dato. Henvis ikke til teksternes numre
Henvisninger til
tekster i opgavehæfterne
Argumenterende artikel
Anføres altid
Introducerende artikel
Opgavenummer
Analyserende oplæg
Oversigt over prøvegenrerne i skriftlig dansk
Den skriftlige opgave i engelsk B
Definitioner af de begreber, der bruges i den skriftlige eksamensopgave:
• A summary (”write a summary”): resumé: en kort, sammenhængende og
loyal gengivelse af hovedindholdet af en tekst.
• An outline (”give an outline of”): en overordnet, koncentreret sammenfatning af et bestemt emne inden for teksten (mere detaljeret end et summary, ofte skal flere synspunkter holdes op mod hinanden).
• A comment (”comment on”): iagttagelser, der udtrykker den skrivendes
egne meninger eller holdninger.
• An account (”give an account of ”): Kan være enten en beskrivelse af
fakta, tilstande eller handlinger eller en redegørelse for eller fremstilling
af grunde, årsager eller motiver.
• An article: en sagprosatekst, der normalt udgør en selvstændig del af en
udgivelse (fx et tidsskrift eller blad).
• A short essay: en kort, afsluttet tekst med argumentation/kommentarer.
• A discussion (”discuss”): i en diskussion formuleres forskellige og også
modsatrettede synspunkter med argumenter, evt. kan den afsluttes med
en argumenteret personlig stillingtagen. Emnet for diskussion fremgår af
den konkrete opgave.
• A characterization: En beskrivelse af fx karakteristiske træk, særlig
opførsel og psykologiske bevæggrunde hos personer i en litterær tekst.
Det særegne ved en person kan udtrykkes både direkte gennem beskrivelser og kommentarer og indirekte gennem personernes handlinger,
tale eller udseende.
43
Større opgaver - Formalia
En større opgave indeholder følgende:
Forside.
Indholdsfortegnelse.
I Indledning.
II Hoveddel:
1.Beskrivelse/redegørelse.
Delkonklusion.
2.Undersøgelse/analyse/fremstilling.
Delkonklusion.
3.Diskussion/vurdering/perspektivering.
IIISamlet konklusion.
Noter.
Litteraturliste.
Bilag.
Indholdsfortegnelse
På den første side efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen er en oversigt over opgavens forskellige dele og
afsnit, og den skal indeholde præcist de overskrifter, som er at finde inde i
opgaven.
• Indledning.
• Hovedafsnit.
• Konklusion.
• Noter.
• Litteratur- og kildefortegnelse.
• Evt. bilag.
Nummerering
Alle sider – undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og
sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.
44
Eksempel på indholdsfortegnelse
side
Indledning..................................................................................................... 1
1. Redegørelse for den historiske baggrund for naturalismen..................... 1
Brandes’ krav til litteraturen................................................................. 3
En kort præsentation af Amalie Skram................................................ 4
2. Analyse af Forrådt.................................................................................... 5
Miljøkarakteristik.................................................................................. 5
Karakteristik af Ory............................................................................... 7
…….
.................................................................................
3. Vurdering................................................................................................ 12
4. Konklusion.............................................................................................. 13
Litteraturliste............................................................................................... 14
Bilag........................................................................................................... 16
Eksempel på indledning
Indledning
Mit formål med denne opgave er at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor
er forfatteren Helle Helles roman Rødby-Puttgarden så interessant og
spændende, selvom den er skrevet som en ganske almindelig hverdagsskildring?
Svaret vil jeg finde frem til ved først at redegøre for genren minimalisme.
Dernæst vil jeg præsentere Helle Helle og hendes forfatterskab.
Endvidere laver jeg en analyse af Rødby-Puttgarden, hvor jeg kommer ind
på nogle af romanens personer, deres relationer til hinanden og hovedpersonernes relationer til andre. Heri lægger jeg vægt på Helle Helles minimalistiske skrivestil. For yderligere at give et indblik i Helle Helles skrivemåde
vil jeg perspektivere Rødby-Puttgarden til Ernest Hemingways novelle: Et
rent, veloplyst sted, hvor jeg sammenligner de to forfatteres skrivemåder.
Konklusionen er en sammenfatning af min analyse og et svar på mit overordnede spørgsmål.
Om at skrive konklusion
Delkonklusioner
Det er en god ide at afslutte alle kapitler i en opgave med en delkonklusion. Det vil sige, at du efter din redegørelse, efter din analyse og efter din
45
vurdering sammenfatter det, du er nået frem til, og fremhæver det, der er
væsentligt i forhold til din problemformulering.
I større opgaver er delkonklusioner vigtige, fordi de understreger dit stof
for læseren. Der er desuden den fordel ved delkonklusioner, at du bliver
tvunget til at formulere, hvor langt du er nået i din besvarelse af opgaveformuleringen.
Du kan skrive dine delkonklusioner ved at stille dig selv spørgsmålene:
Hvad viser xxx om min problemformulering/ hvilke svar giver xxx på mine
spørgsmål?
Et eksempel på en delkonklusion på en redegørelse for folkevisens
kendetegn. (Fra en opgave med fokus på den mundtlige fortælletradition)
At disse forskellige kendetegn indgår i næsten alle folkeviser har i samtiden været vigtigt for visens forsangere som en hjælp til at huske visen. For
visens ”publikum” har de været en del af nydelsen af ”historien” i visen, da
de har bidraget til genkendelsens glæde.
Den afsluttende konklusion på opgaven som helhed
I den afsluttende konklusion sammenfatter du de pointer og delkonklusioner, du er nået frem til i løbet opgavens kapitler, og lige som ved delkonklusionerne skal du hele tiden have din problemformulering som udgangspunkt.
Din konklusion skal hænge nøje sammen med din indledning. Det skal i
praksis være sådan, at man ved at læse din indledning og din konklusion
kan få at vide, hvad du er nået frem til i opgaven.
Konklusionen er som nævnt en opsummering af dine pointer. Derfor må
der ikke dukke nye synspunkter op i konklusionen eller være litteraturhenvisninger.
Konklusionen skal samle hele opgaven op.
Konklusionen er ikke det samme som en vurdering og handler ikke om,
hvad du selv har fået ud af at skrive opgaven, eller hvad du synes om
emnet.
Noter
Der findes to slags noter:
1.Kildehenvisninger/litteraturhenvisninger.
2.Fodnoter/ forklarende noter.
46
Kildehenvisninger / litteraturhenvisninger
Udarbejdelsen af en opgave skal altid baseres på kilder, og man skal
løbende gennem opgaven henvise til, hvilke kilder man har brugt til at
udarbejde de enkelte afsnit. Det sker, ved at man indsætter en note/litteraturhenvisning.
Eksempel
I EU-samarbejdet gælder forskellige afstemningsregler alt efter hvilket
samarbejdsområde, der er tale. I de fleste sager stemmer man ud fra princippet om kvalificeret flertal. 1
Citater
Hvis man vil citere ordret fra en kilde, anvendes ”…”. Mellem anførelses-/
citationstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader
ord eller sætninger, skal det markeres med (…), der hvor man har udeladt
noget
Eksempel
”The fourth baby, Paul, was born in 1973, between a Christmas and an
Easter. Harriet was not very well: her pregnancies had continued uncomfortable and full of minor problems(…).” 2
1
2
Danmark og EU, side 12-14
The fifth child, p. 30.
Fodnote og forklarende noter
Der kan i en opgave være brug for noter. Noter er supplerende oplysninger,
uddybende bemærkninger eller forklaringer, som falder lidt uden for selve
opgaven, men som er af betydning for forståelsen af teksten.
En note angives i teksten med et hævet tal 1 eller en parentes med et nummer (1), der henviser til fodnoten nederst på siden.
Eksempler på fodnote i teksten
… i månederne op til de to partikonventer 1 finder primærvalgene 2 sted,
og herefter….
1
Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de delegerede officielt udnævner deres præsident- og vicepræsidentkandidater.
2 Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at
stemme på den kandidat, de ønsker skal være præsidentkandidat for
deres parti.
47
Det er vigtigt, at der anføres et passende antal noter / kildehenvisninger i
opgaven, så læseren kan følge med i materialegrundlaget for dermed at
kunne ”kigge i kortene” og vurdere præstationen.
Litteraturliste/kildehenvisninger
I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til
opgaven. Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder - også brochurer,
prislister, regnskaber o. lign. Andre kilder er f.eks. tekster fra internettet,
cd-rommer, videoer og kassettebånd.
Litteraturliste
Litteraturfortegnelse opstilles alfabetisk, normalt efter forfatteres efternavne. Forfatternavnet kan også være en organisation eller en offentlig myndighed, f.eks. Undervisningsministeriet. Ved manglende forfatterangivelse
opstilles efter titel.
Følgende oplysninger skal så vidt muligt fremgå af litteratur- og kildefortegnelse:
Bøger
• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først).
• Titel.
• Udgave.
• Forlag.
• Årstal.
Artikler fra aviser og tidsskrifter
• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først).
• ”Artiklens titel” (angivet i citationstegn).
• Tidsskriftet/avisens navn.
• Dato/nr., årgang og årstal.
Internetkilder
• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først).
• Titel.
• Internetadresse.
• Dato.
48
Husk at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation.
Mange hjemmesider ændres løbende, så det dokument, man henviser til,
er fjernet, flyttet eller opdateret. En kopi af udskriftet kan kræves udleveret
af lærere og eventuelle censorer.
Andre kilder: (cd-rom, video, interview mv.)
• Titel.
• Udgiver/forfatter.
• Årstal.
• Sted.
• Medietype (videobånd, diskette o. lign.).
Eksempel på litteratur- og kildehenvisninger
I praksis kan en litteratur- og kildefortegnelse se ud som følger:
Bøger
Lessing, Doris: The fifth child. Collins, 1988.
Bang, Herman: ”Den sidste aften” in Fortællinger. Dansklærerforeningen
2003.
Tidsskrifter, aviser mv.
Den Danske Bank: ”Månedens land Japan” in Business Today. nr. 10,
2001, 10. årgang.
Ringkøbing, Jeanette: ”Globaliseringen truer de lavtlønnede” in Politiken,
5. december 2001.
Internetkilder
Hansen John Paulin: ”Øjet styrer fremtidens mus”.
http://www.dr.dk/orbitalen/artikler/it/mus.asp, 20. februar 2002.
Der er flere mulige måder at markere titler på, man kan fx understrege en
titel i stedet for at bruge kursiv. Det er en god ide at skelne mellem en bogtitel og en ”artikel”, men vær konsekvent!
Man kan evt. skelne mellem primær og sekundær litteratur.
49
Synopsis - definition
En synopsis er en sammenfatning eller en oversigt over et emne
(fra græsk sýnopsis overblik, af syn og opsis beslægtet med ops øje).
En synopsis består af disse afsnit
Indledning (skrevet i prosa)
• Formål med opgaven
• Problemformulering
Hoveddel (i oversigtsform, med overskrifter, nøglebegreber, stikord)
• Her behandles emnets forskellige dele med
- Redegørelse/beskrivelse
- Undersøgelse/analyse
- Diskussion/vurdering/perspektivering, hvor man ser sit emne i en
større sammenhæng.
Konklusion (skrevet i prosa)
• Samlet konklusion
Litteraturliste
Her anføres det materiale, som er anvendt i opgaven.
Det opskrives normalt i alfabetisk rækkefølge (jf. s. 48).
Den enkelte kilde angives med:
• Bøger: Efternavn, fornavn (på forfatteren), titel, forlag, årstal, anvendte
sider.
• Ved tidsskriftsartikler bruges samme princip, men her skal navn og nr.
på tidsskriftet også anføres, ved avisartikler angives avisens navn og
dato.
• Ved netkilder angives fuldstændig netadresse.
Eventuelle bilag
• Figurer, tabeller, billeder, oversigter mm som du vurderer er vigtige for at
forstå opgavens sammenhæng placeres her.
50
Eksempel på synopsis i historie
München-forliget
Materiale:
Chamberlains radiotale til det engelske folk 27. sep. 1938 (kildetekst).
Cianos dagbogoptegnelser (kildetekst).
Weizäckers erindringer (kildetekst).
Hubert Masariks rapport (kildetekst).
A. J. P. Taylor: Årsagerne til 2. verdenskrig (synspunktmateriale).
H. R. Trevor Roper: A. J. P. Taylor, Hitler og krigen (synspunktmateriale).
Ekstramateriale: NSADPs 25 punktsprogram (kildetekst).
Ekstramateriale: Truman-doktrinen (kildetekst).
Problemformulering:
Var det engelsk appeasement-politik eller Hitlers dygtighed som politiker,
der afgjorde München-forliget?
Redegørelse:
a)
Det nazistiske Tyskland.
1933 Hitler tysk rigskansler.
1935 Afstemning i Saar.
1936 Tysk oprustning/indmarch i Rhinlandet.
1938 Anschluss.
1938 München forliget.
1939 Tjekkoslovakiet.
1939 Angrebet på Polen/2. verdenskrig.
b)
Appeasement-politikken.
Sudeterlandet.
Versaillestraktaten: Storbritannien og Frankrig som garantmagter.
Lebensraum-politiken.
Chamberlains politik.
Churchills politik.
51
Analyse:
NSDAPs 25 punktsprogram: punkterne 1, 2 og 3: Lebensraum.
Kildeanalyse af Chamberlains radiotale til det engelske folk 27. september
1938.
Citat: ”Hvor meget vi end sympatiserer med en lille nation, som trues af
en stor og mægtig nabo, kan vi ikke under alle omstændigheder påtage os
ansvaret for at inddrage hele det britiske imperium i krig udelukkende for
denne stats skyld.”
Truman-doktrinen (1947).
Citat: ”Jeg tror det må være De forenede Staters politik at støtte frie folk,
som gør modstand mod væbnede mindretal, eller mod pres udefra.”
Delkonklusion: Truman ser en forpligtigelse, Chamberlain gør det ikke.
Kildeanalyse: Cianos dagbogsopttegnelse.
Citat: ”Føreren taler – et par ord, i hvilke han udtrykker sin tak og giver en
fremstilling af situationen. Han taler roligt, men fra tid til anden bliver han
ophidset, og så hæver han stemmen og slår sin knyttede hånd mod håndfladen af den anden hånd.”
Diskussion af synspunktmaterialet med hovedvægten på H. R. TrevorRoper.
Delkonklusion:
Hitler ikke statsmandsagtig.
Vurdering og konklusion:
Britisk eftergivenhed snarere end tysk statsmandskunst afgjorde München-forliget og dermed 2. verdenskrig.
52
Eksempel på synopsis i samfundsfag B
Tema: Velfærdsstaten
Indledning og problemstilling
Det danske velfærdssamfund er efter mange politikeres, erhvervsfolk og
eksperters mening i stor fare i fremtiden – måske allerede i den nærmeste
fremtid. Det skyldes mange faktorer som den økonomiske situation, den
befolkningsmæssige udvikling med flere ældre og mange der vælger at gå
på tidlig pension (efterløn) samt ikke mindst globaliseringen. Min problemformulering er derfor om vi i Danmark er nået dertil, at vi må ændre på velfærdsmodellen for at kunne opretholde en eller anden form for velfærdssamfund, som der jo er stor opbakning til i befolkningen.
Redegørelse (kort):
• Velfærdsmodellerne.
• Den økonomiske situation.
• Demografien.
• Globaliseringen.
Bemærk: Der anvendes både en brutto-synopsis, hvor de enkelte punkter
er uddybet og med personlige noter til
fremlæggelsen. Den her viste er nettosynopsen, hvor det redegørende og
analyserende kun er med i punktform det er den synopsis, der afleveres.
Analyse:
(her vil jeg inddrage artiklerne i synopsismaterialet samt den artikel jeg selv
har fundet frem til at belyse min problemstilling, jeg husker at inddrage
metodeovervejelserne)
• Den danske model set fra nedefra.
• 2020-planen.
• De gamle truer os alle.
• Efterløn er populær i flere faggrupper (min ”egen” artikel).
• Globalisering – en ven eller fjende af velfærdssamfundet.
53
Konklusion
Her mod slutningen af mit oplæg vil jeg gerne opsummere hvad jeg mener
jeg kan konkludere i forhold til min problemstilling.
Det danske velfærdssamfund står overfor nogle meget store udfordringer, som meget hurtigt skal løses. Globaliseringen sætter en grænse for
hvor højt skatteniveauet kan være i Danmark og derfor er det kun muligt
at bevare velfærdssamfundet, hvis det bliver ændret. Den universelle –
skandinaviske - velfærdsmodel er den dyreste af alle, og den skal efter al
sandsynlighed drejes mere i retning af forsikringsmodellen, som er den
mest udbredte i EU. Store grupper i befolkningen, ikke mindst de ældre,
må i højere grad selv forsikre sig og betale for velfærdsydelserne. Herved
kan resurserne i det offentlige budget i højere grad rettes mod uddannelsessektoren, som bliver den mest vitale sektor i fremtidens globaliserede
samfund.
Det bliver ikke nogen nem opgave, som min gennemgang har vist er det
meget svært at tage velfærdsgoder fra befolkningen. Hvilke partier har
mod til det? Hvorledes vil fagbevægelsen stille sig? Kan demokratiet klare
den opgave eller skal vi helt ud i græske tilstande før noget ændres. Disse
spørgsmål har jeg ikke berørt, men jeg synes det kunne være spændende
spørgsmål at få belyst.
54
Eksempel på synopsis i eksamensprojektet
Indledning
Jeg har valgt at skrive om kastesystemet i Indien, da jeg mener det er et
interessant paradoks, at systemet officielt er afskaffet i 1947, men stadig
præger store dele af det indiske samfund. Jeg vil derfor forsøge at nå til
en afklaring mht. hvor dette system bevæger sig hen: Er kastesystemet i
opløsning, eller er det så institutionaliseret i indisk identitet, at en afskaffelse vil være umulig?
For at få belyst dette spørgsmål, vil jeg starte med at redegøre for det
religiøse grundlag for kasteinddelingen, for derved at få en forståelse for
systemet.
Dernæst vil jeg undersøge, hvilke træk i det nyere Indiens historie og
samfund, der går henholdsvis for og imod kasteopdelingen. Herunder en
analytisk tilgang til Indiens økonomi, politik og sociale tendenser, sat ind
i en kronologisk orden. Dette fører over i en diskussion, hvor jeg vil sætte
forskellige fagfolks holdninger op overfor hinanden. Afslutningsvis vil jeg
forsøge at vurdere kastesystemets fremtid.
Redegørelse
• Kasternes grundsystem.
• Vedaerne.
• Skabelseshymnen.
• Jatier.
• Upanishaderne.
• Manus lovbog.
Analyse
• Englands forhold til kastesystemet.
• Mahatma Gandhi.
• Marxistiske/leninistiske teorier.
• Ambedkar (kasteløses leder) 1930`erne.
• Indiens frihed: 15. aug. 1947.
55
Politik: Demokrati (inkl. lov mod kastesystemet) - erklæret sekulær stat.
• Planøkonomi: 5-års planer, statsejede industrier. Regler for mængder og
priser. Ingen konkurrence (jf. socialisme).
• Reservationspolitik: reservation af off. jobs. (positiv diskrimination) ->
Protestselvmord.
• Lavkastepartier (inkl. kasteløse). Ambedkar som forbillede, dog med
inspiration fra Gandhi.
• Kastevold i 1990`erne:
- Højkasterne: Frustration over magtbalancen mellem de lave og høje
kaster.
- Dalitbevægelsen: kasteløses egen organisering.
Økonomi i 90erne
• Markedsrelaterede økonomiske reformer: liberalisering mht. udenlandske investeringer, friere forhold for produktion, sænkede skatter osv.
• Outsourcing: -> Servicesektoren eksploderet -> titusinder af nye jobs.
-> urbanisering -> stor middelklasse.
Social udvikling
• Homogenisering / heterogenisering.
• De vestlige værdiers indtog (jf. Globalisering).
USA`s interesse i Indien
Indien USA`s største samarbejdspartner. Økonomi/magt.
Diskussion: Er kastesystemet i opløsning?
Kastesystemet på vej ud
• Marianne Qvortrup Fibiger, ph.d. I religionsvidenskab, 1998:
• Hinduismens evne til at tilpasse sig - kan optage meget. Dog skaber
vestens indtog social dynamik -> opløsning af kaster.
• Marxistisk inspirerede antropolog Edmund Leach: samfundet på vej til
klassesystem -> oprør -> brud med systemet.
• Rapport om forventede globale udvikling. Royal Dutch Shell:
• ”Indien vil i 2025 fremstå som en af de fremmeste nationer i verden, politisk og økonomisk, et Indien, som i 2025 er langt rigere og mere socialt
retfærdigt end det er i dag.”
56
Kastesystemet på vej ind
• M. S. Golwalker, Bunch of thoughts 1980, (ses som hindu-nationalistisk
bibel), fik politisk tilslutning fra 90`erne. Hindunation, på vej til fornyelse
af de gamle livsidealer.
Nu: Uorganiseret samfund, uden selvtillid, har brug for kaster. For identitet.
• M. N. Srinivas indisk sociolog. Kaste som identitetsmarkør, både politik
og samf. - bevis på kastesystemets overlevelse i et moderne samfund.
Konklusion
Jeg har nu set på den religiøse baggrund for kasteinddelingen, samt undersøgt tendenserne i det nyere tids Indien.
Fænomener som reservationspolitik, kastevold, dalitbevægelsen og BJP`s
fremmarch, er alle tegn på kastesystemets konfrontation med det moderne
og globaliserede samfund, som nutidens Indien afspejler. Den religiøse
baggrund har gjort det svært at slippe kasteinddelingen, da den er, og altid
har været, en vigtig del af Indiens selvforståelse og identitet.
I byerne sker der en udviskning, kasterne i mellem, og en mængde inputs fra omverdenen, især vestlige værdier. Dette forårsager højkasternes
fastholden i systemet, samt en oprørsbevægelse fra lavkasterne. Det er tydeligt, at disse modsatrettede kræfter giver voldsomme sammenstød, men
dette er uundgåeligt, når noget gammelt forgår, og noget nyt bliver født.
På baggrund af tendenserne i nutidens Indien, mener jeg ikke, at kastesystemet vil være i stand til at klare sig. Som premiereminister Nehru sagde i
1998: ” De to begreber kaste og demokrati er så indbyrdes modstridende,
at kun et af dem kan overleve”. Mit bud er derfor, at Indien langsomt vil
blive en sekulær stat, og religionen vil glide mere ind i privaten, herunder
kastesystemet.
Litteraturliste
Xxx
57
Den større skriftlige opgave: SSO
Fag
Tid
Vejledning
Opgaven
Bedømmelse
58
Individuel.
1-3 fag.
Skal indeholde minimum 1 fag på A- eller B-niveau.
Du vælger selv fag. Du skal have aflagt prøve i faget/
fagene eller følge undervisning i det/dem.
Fag- og emnevalg senest 22. november.
Du har en uge til at skrive opgaven 31. januar-7. februar.
Skolen udpeger vejledere(n) 1 eller flere.
Vejlederen medvirker i hele skriveprocessen.
Emneområde i samråd med vejlederen.
Du må ikke genbruge hele eller dele af opgaver, som du
tidligere har skrevet.
Opgaveformuleringen laves af vejlederen.
Opgaveformuleringen har en sådan form, at kursisten
ikke kan skrive opgaven på forhånd, men der skal tages
hensyn til kursistens overvejelser i vejledningsperioden.
Opgaven skrives på dansk, men kurset kan tillade andre
sprog.
Opgaven skal indeholde et engelsk resumé.
Opgaven afleveres i 3 eksemplarer på skolens kontor.
Skriftlig ekstern censur.
Helhedsvurdering i f. t. de enkelte fags mål.
• Besvaret ud fra formulerede krav.
• Sammenhæng mellem tid, omfang, kvalitet.
• Brugt relevant baggrundsstof.
• Stoffet formidlet tilfredsstillende og tilstrækkeligt dybtgående.
• Anvendt materiale inddraget i rimeligt omfang.
• Præcise henvisninger og dokumentation.
• Alle kilder er oplyst, noter og litteraturliste korrekt.
SSO: Resume på engelsk
Fra Den større skriftlige opgave - HF
Vejledning, august 2010:
7.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
……
Hver kursist skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave
udarbejde et kort resumé på engelsk. Det vil i de fleste tilfælde kunne
rummes på 10-15 linjer. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene den
sproglige udformning, men også, om det er en relevant sammenfatning af
besvarelsen som helhed.
Hvordan kommer jeg i gang med resuméet?
Skriv en kladde på dansk, inden du begynder at skrive resuméet på engelsk – så er du sikker på, at kunne fastholde dit opgavemæssige fokus.
Hvor skal resuméet placeres?
Du skal placere dit resumé mellem selve opgavebesvarelsen og litteraturlisten.
Eksempel på engelsk resumé (fra en SSO)
English Summary:
I chose the subject North Korea with focus on their policy of development
and the question why does the West have a bad relationship with North
Korea? The Communist nation has been a lot in the media in the year
2006, and that is why I think it is relevant.
Firstly the paper gives an understanding of why the US and the Soviet
Union had a disagreement about how Korea should be ruled. Because of
this disagreement Korea was divided into two separate nations in 1948,
with the US in South Korea and the Soviet Union in North Korea.
Secondly an insight is given into how King Jong II rules his country with
the Juche – idea and what the basic ideas of the ideology are about.
Finally I found out that the negative attitude we have towards North Korea
has changed during their existence as a nation. First of all because they
had an alliance with the Soviet Union who was an enemy of the US and
the West. Today North Korea is a threat to the West because of their
59
nuclear weapons and we do not like Kim Jong II`s harsh way of ruling
his country. Besides that I have picked some quotations from the Danish
Government, which prove our fear of an atomic warfare.
Her er nogle anvendelige gloser og vendinger
en redegørelse
an account
at redegøre for
to account for
at omhandle
to deal with, to describe
at illustrere
to illustrate
at fokusere på
to focus on
et fokus
a focus
en analyse
an analysis
at analysere
to analyse
en fortolkning
an interpretation
at fortolke
to interpret
I forhold til de tre taksonomiske niveauer er der tale om
-account, analysis, conclusion
The first part of my paper accounts for/ deals with/ describes/ explains…..
The focus of this paper is…
The conclusion shows that….
The result of the analysis….
Firstly….description….
Secondly….analysis…
Thirdly/ lastly/ finally….conclusion…
60
Eksamensprojektet
Fag
Individuel eller gruppe.
2-3 fag. Du vælger selv fag. Du skal skrive opgaven på
det højeste faglige niveau, du har/har haft fagene på.
Tid
Fag- og emnevalg i midten af januar.
Du skal skrive opgaven i løbet af de sidste 6 uger af
undervisningen sideløbende med den almindelige undervisning.
Vejledning
Skolen udpeger vejledere.
Vejlederen medvirker i hele projektforløbet.
Emneområde i samråd med vejlederen.
Opgaven
Du må ikke genbruge hele eller dele af opgaver, som du
tidligere har skrevet.
Din opgave må ikke bygge på stof gennemgået i undervisningen, men den må gerne ligge i forlængelse af denne.
Problemformulering udarbejdes af kursisterne og godkendes af vejlederen.
Skal indeholde flerfaglige krav.
Opgaven er en synopsis - titel og fag.
- Problemformulering.
- Oversigt over de problemformuleringer, der er arbejdet
med.
- Præcisering af projektets konklusioner.
- Oversigt over hvilke metoder der er anvendt i arbejdet.
- Konklusion.
- Oversigt over anvendte kilder.
Opgaven afleveres i 3 eksemplarer på skolens kontor.
Bedømmelse Individuel mundtlig eksamen.
- Grundlaget er synopsen.
- Der må medbringes supplerende materialer og noter.
- Kursisten fremlægger synopsen og får nogle uddybende spørgsmål fra eksaminator.
- Censor kan blande sig.
Helhedsvurdering i forhold til de enkelte fags mål.
- Behandling af emnet ud fra problemformuleringen.
- Strukturering og formidling.
- Inddragelse af relevant baggrundsstof.
61
Guide til Informationssøgning
bibliotek.dk: www.bibliotek.dk
bibliotek.dk giver adgang til søgning i al den litteratur, som findes på danske biblioteker med mulighed for bestilling gennem dit lokale bibliotek eller
andre biblioteker, hvor du er registreret som låner.
Artikler:
www.bibliotek.dk/artikel.php
Bibliotek.dk giver desuden mulighed for separat at søge danske avis- og
tidsskriftartikler via funktionen ”Artikelsøg”. Bemærk at kun enkelte artikler
findes fuldtekst på nettet – resten skal skaffes via dit bibliotek eller infomedia.
Du kan også få Aviskroniksamlingen til at sende en kopi af en avisartikel til
dig ved at udfylde en formular – det koster 2.75 kr. pr. kopi.
www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/specialsamlinger
Skoda – Skolernes Databaseservice: www.skoda.emu.dk
Skoda indeholder bl.a. følgende databaser:
Infomedia giver adgang til avisartikler fra de store danske aviser fra
ca.1995Faktalink er et elektronisk tidsskrift der giver en introduktion og en uddybende information om aktuelle og klassiske emner, links til videre læsning
på internettet samt henvisninger til bøger, tv-og radioindslag med mere om
et givent emne.
Forfatterweb – en indgang til danske og udenlandske forfatterskaber
Gale Gold – Student Ressource Center, hvor Du kan søge uddybende
artikler om bl.a. litteratur og historie – artiklerne er på engelsk.
Adgang til baserne kræver: Brugernavn: 74340501.
Adgangskoden ændres hvert halve år, så spørg din lærer.
Gode links til emnesøgning
Fagenes studieportaler:
Fagenes infoguide:
Bibliotekernes netguide:
62
www.emu.dk/gym
www.infoguide.emu.dk
www. bibliotekernesnetguide.dk
Søgemaskiner
www.google.com er især god til dokument og billedsøgning, Brug gåseøjne ”” når du søger på fraser for at få et mere præcist resultat.
Du kan finde flere søgemaskiner via Silkeborg Bibliotek – vælg ”Find på
Internettet” i menuen til højre i skærmbilledet
www.silkeborg-bibliotek.dk/hovedmenu/netvejviser/default.html
HUSK at være kildekritisk når du søger på nettet! Alle kan lægge materialer
ud og nettet er derfor en kaotisk blanding af seriøse forskningsafhandlinger og knap så seriøse analyser med meget ringe indhold. Vær derfor
opmærksom på bl.a.:
• Ophav.
• Troværdighed.
• Ajourføring/opdatering.
Hvis en side mangler ophav eller det er umuligt at fastslå ophavets troværdighed bør tommelfingeren som regel straks vendes nedad!
Læs mere om kvalitetsvurdering af hjemmesider:
http://vip.db.dk/tutorials/kvalitet
Praktiske oplysninger omkring opgaveskrivning:
Se www.silkeborgbibliotekerne.dk Vælg ”Spørg en bibliotekar til råds”
og vælg derefter ”Opgaver og lektiehjælp.”
Der er nogle gode links til de mere praktiske ting omkring skrivningsprocessen, bl.a. hvordan man skriver litteraturliste eller hvordan man refererer
korrekt.
Book en bibliotekar
Bibliotekerne tilbyder en ordning, der hedder Book en bibliotekar. Det
betyder, at du kan henvende dig på biblioteket og sige, at du skal skrive
en opgave om fx udviklingen på Nørrebro i København i sidste del af
1800-tallet, og du vil gerne booke en bibliotekar. Så aftaler I et tidspunkt,
hvor du får stillet en bibliotekar til rådighed i en halv time til at hjælpe med
at søge materialer til din opgave. Det er et fantastisk godt tilbud – men
vent med at booke bibliotekaren, indtil du har indsnævret din opgave så
meget, at I sammen ved, hvad I skal lede efter.
FU
Juni 2013
63
TH. LANGS HF & VUC
– vi bringer dig videre
Hostrupsgade 48-56 ) 8600 Silkeborg ) Tlf.: 6912 7920
E-mail: [email protected] ) www.thlangshf-vuc.dk