Økonomiske konsekvenser af indvandring
Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Kapitel 5 Økonomiske konsekvenser af indvandring 5.1 Indledning Folkevandringer mellem forskellige nationer har historisk haft stor betydning for den økonomiske udvikling i forskellige lande og verdensdele. Mennesker vælger at flytte fra deres hjemlande til andre nationer af en række grunde. Nogle er tvunget til at flygte fra krig og politisk forfølgelse, mens andre af egen fri vilje udvandrer for at skabe sig et nyt og bedre liv. I slutningen af forrige århundrede og starten af dette århundrede valgte mange europæere at starte en ny tilværelse i Nordamerika. Der skete så at sige en arbejdskrafteksport fra de europæiske lande til Nordamerika. Mens nordeuropæiske lande i starten af århundredet var nettoeksportører af arbejdskraft, var dette ændret i 1950’erne og 60’erne. Deres økonomiske udvikling var i den periode præget af høj vækst. Arbejdsløsheden var lav, og der opstod i mange lande mangel på arbejdskraft. Det var i den periode, begrebet gæstearbejder opstod. Flere europæiske lande valgte i 50’erne og 60’erne at åbne grænserne for arbejdskraft fra lande som Tyrkiet og Jugoslavien. 127 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Tabel 5.1 Befolkningen fordelt efter fødeland, udvalgte år 1950-1996 I alt Danmark(inkl. Færøerne og Grønland) ) Udlandet 1.000 personer ) Andel født i udlandet pct. 1950 . . . . . . . . . 4.281 4.203 78 1,8 1960 . . . . . . . . . 4.585 4.483 103 2,2 1985 . . . . . . . . . 5.111 4.927 185 3,6 1990 . . . . . . . . . 5.135 4.915 220 4,3 1997 . . . . . . . . . 5.275 4.976 299 5,7 Således kom gæstearbejdere til at spille en central rolle for den økonomiske udvikling i især lande som Tyskland og Schweiz, men også i de nordiske lande. Tabel 5.1 viser, at i Danmark steg den andel af befolkningen, der er født i udlandet, fra ca. 2 pct. i 50’erne og 60’erne til ca. 4 pct. i 80’erne. Immigration var i 50’erne og 60’erne primært et spørgsmål om import af arbejdskraft. Siden har udviklingen derimod i højere grad været præget af indvandring af flygtninge. I 70’erne de vietnamesiske bådflygtninge, i 80’erne flygtninge fra Iran og senest flygtninge fra det tidligere Jugoslavien og Somalia. Figur 5.1 illustrerer dette skift i retning af en større flygtningeandel blandt de udenlandske statsborgere i Danmark. I 1990’erne er internationalisering blevet et fremtrædende tema. Der er imidlertid ikke grund til at forvente, at de internationale vandringer vil vokse i takt med den tiltagende internationalisering. jf. boks 5.1. 128 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.1 Udenlandske statsborgere i Danmark, 1980-97. 1.000 personer 250 Norden, EU og Nordamerika Flygtningelande Indvandrerlande 200 150 100 50 0 Anm.: 80 82 84 86 88 90 92 94 96 Primo året. “Flygtningelande” er opgjort ifølge Indenrigsministeriets 12-lande definition og omfatter Afghanistan, Chile, Etiopien, Irak, Iran, Libanon, Polen, Rumænien, Somalia, Sri Lanka, Vietnam og Statsløse. Gruppen “Indvandrerlande” omfatter de lande, der hverken indgår i “Flygtningelande” eller Norden, EU eller Nordamerika. Uanset hvilke motiver der ligger bag immigration, påvirker det den økonomiske og velfærdsmæssige udvikling i både afsender- og modtagerlandene. Formålet med dette kapitel er netop at belyse de økonomiske konsekvenser af immigration for Danmark i bredere forstand. Det skal understreges, at analysen er økonomisk, og at andre begrundelser for den danske flygtninge- og indvandrerpolitik ikke vil blive diskuteret. Indvandring påvirker velstanden for den øvrige befolkning af to kanaler. For det første påvirkes indkomsterne før skat og overførsler - den realøkonomiske effekt. For det andet kan indvandrere via skatter og overførsler bidrage (eventuelt negativt) til at finansiere de kollektive goder, som den offentlige sektor producerer. 129 Kapitel 5 - Indvandring Boks 5.1 Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Internationalisering og arbejdskraftvandringer. Det er fra tid til anden blevet fremført, at voksende internationalisering vil føre til flere vandringer af arbejdskraft internationalt. Økonomisk teori tilsiger snarere, at internationalisering nedsætter antallet af vandringer, der er økonomisk motiverede. Det primære økonomiske incitament til at vandre består i muligheden for at opnå en højere løn. Internationalisering - i form af friere bevægelighed for varer og kapital medfører imidlertid en tendens til at udligne de internationale forskelle i aflønningen af arbejdskraft med samme kvalifikationer. Det betyder bl.a., at lønningerne vil stige for ufaglært arbejdskraft i Verdens fattigere lande - og dermed et mindre incitament til at vandre til rigere lande. Immigration medfører en potentiel realøkonomisk gevinst, der imidlertid kun kan realiseres, såfremt flygtninge og indvandrere integreres på arbejdsmarkedet. Karakteren af den potentielle økonomiske gevinst svarer helt til gevinsterne ved andre former for internationalt økonomisk samkvem - f.eks. varehandel og direkte udenlandske investeringer1). Gevinsten opstår i alle tilfælde, fordi integration betyder billigere adgang til varer eller produktionsfaktorer, som er relativt dyre i indlandet, hvilket øger den reale indkomst for indbyggerne. Beregninger tyder på, at den realøkonomiske gevinst ved den hidtidige immigration til Danmark er relativt beskeden. Det skyldes for det første, at indvandringen - som det fremgår af figur 5.2 - i international sammenhæng er relativt beskeden. Det skyldes tillige indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning, der betyder, at de potentielle gevinster kun høstes i beskedent omfang. Et af de mange spørgsmål, der har været rejst i debatten, har været, hvorvidt flygtninge og indvandrere skabte større arbejdsløshed og 1) jf. f.eks. kapitel 4 om konsekvenserne af øget samhandel med Central- og Østeuropa, og Finansredegørelse 1994, kapitel 9, om samhandel med DAE-landene. 130 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.2 Udlændinges andel af befolkningen i Danmark og udvalgte lande med tradition for immigration, 1995. Pct. 25 20 15 10 5 0 Anm.: DAN EU-15 HOL SVE FRA USA TYS BEL CAN SCH AUS Udlændinge er defineret som personer med udenlandsk statsborgerskab og tallene er fra Demographic Statistics 1997, Eurostat. For Australien (1991), Canada (1986) og USA (1991) er tallene fra Trends in international migration 1993, OECD og kan for så vidt definitionen af udlændinge afvige. trykkede lønnen for den øvrige befolkning. Analysen viser, at selv om det er muligt at indvandring på helt kort sigt øger arbejdsløsheden blandt den øvrige befolkning, så er det imidlertid langt mere sandsynligt, at immigration på længere sigt øger den samlede beskæftigelse, uden at det på langt sigt har en negativ konsekvens for reallønnen. Flygtninge og indvandrere har typisk en kortere formel uddannelse. Det er derfor muligt, at indvandring kan øge lønspredningen. Analysen i afsnit 5.4 viser imidlertid, at indvandringen af kortuddannede har haft en ubetydelig virkning på lønspredningen. Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt flygtninge og indvan drere betyder endvidere, at flygtninge og indvandrere - i hvert 131 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet fald på kort sigt - indebærer en nettoudgift for de offentlige finanser. Hovedudfordringen er derfor under alle omstændigheder at fremme indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning. Flygtninge og indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning skal ses i sammenhæng med, at de - som følge af sprogvanskeligheder og lavere formel uddannelse - har en lavere produktivitet. Analysen af indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning viser, at for visse indvandrergrupper er der for ca. 10 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder ikke et økonomisk incitament til selv at finde beskæftigelse, mens det for den øvrige befolkning kun er 0,5 pct. Det skyldes et uheldigt samspil mellem indvandrernes lavere produktivitet, indkomstafhængige sociale overførsler og beskatning. Personer på kontanthjælp er dog forpligtede til at tage imod passende beskæftigelse (eller uddannelse), hvis de vil bevare deres kontanthjælp. Det manglende incitament til selv at finde arbejde er derfor ikke ensbetydende med, at disse personer ikke kommer i beskæftigelse. Analysen lægger op til en to-strenget strategi til at fremme arbejdsmarkedstilknytningen: - En mere offensiv uddannelsesstrategi, der kan bidrage til at give indvandrerne de kvalifikationer, der efterspørges på det danske arbejdsmarked. - En målrettet justering af visse offentlige ydelser med henblik på at fremme incitamenterne til at arbejde. Der bør med andre ord ske en omlægning fra passive indkomstoverførsler til aktivering og opbygning af kvalifikationer. Det er netop denne strategi, der i de seneste år har bidraget til at mulig132 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring gøre et varigt fald i den generelle ledighed. Ledighedsprocenten er imidlertid fortsat over 30 pct. for visse indvandrergrupper. Det understreger, at der er behov for yderligere målrettede initiativer. Den integrationspakke, som regeringen præsenterede den 4/12 d.å., indeholder derfor forslag om et introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte indvandrere af maksimalt tre års varighed. Programmet omfatter hovedsageligt danskundervisning og aktivering og skal have en varighed af mindst 30 timer ugentligt. Under gennemførelsen af programmet modtager flygtninge en såkaldt introduktionsydelse i stedet for som hidtil kontanthjælp. Introduktionsydelsen giver endvidere et incitament til (deltids)arbejde, idet den ikke aftrappes krone for krone. Integrationspakken giver ikke umiddelbart besparelser, men betyder en omlægning fra passiv støtte til en mere aktiv og målrettet indsats. Uanset hvorledes integrationspolitikken tilrettelægges, er der næppe tvivl om, at indvandring på kort sigt indebærer en nettoudgift for samfundet, selv når der tages hensyn til de gunstige realøkonomiske effekter. På længere sigt er det imidlertid sandsynligt, at indvandring øger velstanden for den øvrige befolkning. Det fremgår således af afsnit 5.2, at indvandrernes og i særdeleshed efterkommernes beskæftigelse og lønninger over tid vil stige. Det betyder en lavere afhængighed af sociale overførsler samt en større realøkonomisk gevinst. Hertil kommer, at indvandrerne som følge af deres anderledes aldersfordeling kan bidrage til at mindske det demografisk betingede udgiftspres, der imødeses i takt med, at de ældre vil udgøre en stadig større del af befolkningen. Set fra det øvrige samfunds synsvinkel kan indvandrerne således betragtes som en investering. Der afholdes en udgift i dag, der giver et fremtidigt afkast i form af positive bidrag til samfundsøkonomien. 133 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet 5.2 Indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning En central forudsætning for at indvandrere kan yde et positivt bidrag til dansk økonomi er, at de kommer i beskæftigelse. Arbejdsmarkedstilknytningen er afgørende for påvirkningen af både de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Analysen i dette afsnit viser bl.a., at: - Flygtninge og indvandrere har en markant lavere beskæftigelse, der både afspejler, at en større del står uden for arbejdsmarkedet, samt at indvandrerne på arbejdsmarkedet har en større ledighed. - Mindst 10 pct. af indvandrerne fra de såkaldte gruppe 2 lande er samspilsramte og har derfor et endog meget lille incitament til at finde arbejde. For den øvrige befolkning kan det anslås, at andelen af potentielt samspilsramte udgør blot 0,5 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Antallet af personer med udenlandsk baggrund kan opgøres på flere måder. Den oplysning, der statistisk set går længst tilbage i tiden, er antallet af personer født i udlandet. Antallet af personer med udenlandsk statsborgerskab har kunnet opgøres siden ibrugtagningen af CPR. Danmarks Statistik introducerede i 1991 begreberne indvandrere og efterkommere. Indvandrere definineres som personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Tabel 5.2 viser fordelingen af de forskellige typer af personer med udenlandsk baggrund i 1997. 134 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Tabel 5.2 Personer med udenlandsk baggrund - 1997 1.000 personer I alt Indvandrere Efterkommere Andre Udenlandske statsborgere . . . . . . . . . . . . . . . 238 184 46 8 heraf født i udlandet . . . . . 187 184 . 3 Danske statsborgere . . . . . 145 75 32 37 heraf født i udlandet . . . . . 113 75 . 37 Alle med udenlandsk baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . 382 259 78 45 heraf født i udlandet . . . . . 299 259 . 40 Anm.: Gruppen “andre” består især af grønlændere og færinger med dansk statsborgerskab samt personer født i “blandede ægteskaber”, der normalt har udenlandsk statsborgerskab. I dette kapitel opdeles indvandrere og deres nærmeste efterkommere i to grupper2). Gruppe 1 omfatter indvandrere og deres nærmeste efterkommere fra EU-lande, Norge, Schweiz, Island, Nordamerika, Australien og New Zealand. Antallet af personer over 18 år i denne gruppe var i 1995 ca. 137.000. Gruppe 2 omfatter indvandrere og deres nærmeste efterkommere fra de øvrige lande. Der er altså tale om personer fra bl.a. Tyrkiet, Libanon, Pakistan, Iran, Vietnam, det tidligere Jugoslavien og Somalia. Antallet af personer over 18 år i denne gruppe var i 1995 ca. 92.000. 5.2.1 Indvandrernes beskæftigelse og ledighed Personer fra gruppe 2 har en markant lavere arbejdsmarkedstiltilknytning end personer fra gruppe 1 og den øvrige befolkning, jf. tabel 5.3. Arbejdsmarkedstilknytningen i tabel 5.3 afspejler imidlertid i nogen grad demografiske faktorer som andelen af børn og ældre. Personer fra gruppe 2 landene er karakteriseret ved en 2) For en nærmere diskussion af afgrænsningsproblematikken henvises til kapitel 6. 135 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Tabel 5.3 Arbejdsmarkedstilknytning Gruppe 1 Beskæftigede Gruppe 2 Øvrige befolkning 48,8 20,7 51,4 7,1 9,7 4,0 I arbejdsstyrken 55,9 30,4 55,4 Udenfor arbejdsstyrken 44,1 69,6 44,5 Arbejdsløse I alt 100 100 100 Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik per 1. januar 1996. større andel af børn og vil derfor alt andet lige i højere grad stå udenfor arbejdsstyrken3). På grundlag af den offentliggjorte arbejdsstyrkestatistik er det muligt at beregne erhvervsfrekvenser fordelt på alder for flygtninge og indvandrere fra tre betydeligste gruppe 2 lande, det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan, der tilsammen tegner sig for godt halvdelen af de udenlandske statsborgere fra gruppe 2 landene. Når alene befolkningen i de for arbejdsmarkedet mest relevante aldersklasser betragtes, mindskes forskellen mellem indvandrernes og den øvrige befolknings erhvervstilknytning mærkbart, jf. tabel 5.4. Tabel 5.4 Erhvervsfrekvens for henholdsvis danske statsborgere og statsborgerne fra større indvandrerlande, 20-64 årige1) Procent Mænd Kvinder Danske statsborgere. . . . . . . . . . . . . 86,1 77,5 Statsborgere fra indvandrerlande1) 72,9 48,5 1) Tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. 3) I udlændinge ´96 fra Indenrigsministeriet er aldersfordelingen for den samlede indvandrergruppe opsplittet på indvandrere og efterkommere. 136 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.3 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd, 1996. Statsborgere fra Danmark og større indvandrerlande. Pct. 100 Danmark 80 Større indvandrerlande 60 40 20 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 År Anm.: Større indvandrerlande omfatter Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. Figur 5.4 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for kvinder, 1996. Statsborgere fra Danmark og større indvandrerlande. Pct. 100 Danmark 80 60 Større indvandrerlande 40 20 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 År Anm.: Større indvandrerlande omfatter Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. 137 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Især blandt yngre mænd er der en moderat forskel på erhvervsfrekvensen for indvandrere og den øvrige befolkning, jf. figur 5.3. Samtidig udgør indvandrerne en relativt stor andel af befolkningen netop i de yngre aldersklasser. Derimod er der for kvinder i alle aldersklasser en betydelig forskel på erhvervsfrekvensen for indvandrere og den øvrige befolkning, jf. figur 5.4. Ledigheden er væsentligt højere blandt personer med udenlandsk baggrund end blandt danskere. I den officielle ledighedsstatistik for årsperioden fra 4. kvartal 1996 til 3. kvartal 1997 var ledigheden for danske statsborgere 6,4 pct., blandt borgere fra EØSlandene var ledigheden 13,8 pct., mens den for borgere fra alle øvrige lande under ét var 30,9 pct. Ledigheden for sidstnævnte gruppe har dog udvist et markant fald på 11 pct.point siden 1994. Tabel 5.5 viser ledighedsprocenter for 1995 for personer fra gruppe 1 og gruppe 2 beregnet på basis af udtræk fra lovmodellen. Indvandrernes lave beskæftigelsesgrad afspejler således både en højere ledighed, og at indvandrere i højere grad står udenfor arbejdsstyrken. 5.2.2 Hvorfor har indvandrerne en lavere beskæftigelsesgrad? Beskæftigelsen er generelt bestemt i et samspil mellem virksomhederne, hvis efterspørgsel efter arbejdskraft afhænger af lønnen set Tabel 5.5 Ledighedsprocenter, 1995. Pct. Mænd Kvinder Gruppe 1 14,0 14,6 Gruppe 2 31,4 31,4 Øvrige befolkning 8,4 11,5 Kilde: Lovmodellen. 138 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring i forhold til produktiviteten, og husholdningerne, hvis effektive udbud af arbejdskraft bl.a. afhænger af muligheden for at oppebære indkomst i fravær af arbejdsindkomst. Produktivitetsproblemet Indvandrere og flygtninge fra gruppe 2 lande må af flere årsager forventes at have lavere produktivitet end den øvrige befolkning. Det skyldes uddannelsesniveau og sprogvanskeligheder. Endvidere kan det være svært at finde anvendelse for de færdigheder, som indvandrerne har tilegnet sig på arbejdsmarkedet i deres oprindelsesland. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en relativt lav lønspredning, hvilket hæmmer beskæftigelsesmulighederne for personer med en lav potentiel produktivitet4). Arbejdsløsheden i Danmark er således koncentreret blandt ufaglærte, der siden 1980 har haft en ledighed, der er 20-40 pct. højere end den gennemsnitlige ledighedsprocent5). Samspilsproblemet En stor del af de arbejdsløse indvandrere og flygtninge er henvist til kontanthjælp, fordi de ikke har nogen tidligere arbejdsmarkedstilknytning og dermed ikke har optjent ret til A-dagpenge. En stor del er endvidere karakteriseret ved at have børn og bo i lejebolig. Disse karakteristika gør, at denne gruppe i særlig grad er ramt af samspilsproblemer. Samspilsproblemet skyldes, at kontanthjælpen, friplads i daginstitution og boligstøtten aftrappes med indkomsten. Kombineret med beskatningen af indkomstfremgangen kan gevinsten ved at komme i arbejde således være meget beskeden. Hvis der eksempelvis tages udgangspunkt i et gift par, hvor begge er på kontanthjælp, har 3 børn i alderen 1, 5 og 9 år, og bor i en lejebolig på 107 kvm. til en månedlig husleje på 5.000 kr, og hvor 4) For en uddybende diskussion af lønspredningens betydning se Virkninger af beskæftigelsesfradrag. 5) Se Danmark som foregangsland - Globalisering og dansk økonomi. 139 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet den ene får et job som ufaglært til 180.000 kr. om året, vil deres disponible indkomst være stort set uændret6). Indvandrernes relativt lave produktivitet bidrager til at skabe samspilsproblemet, idet den betyder, at den potentielle erhvervsindkomst (de 180.000 kr.) er lav. Såfremt indvandrernes indtjeningsmuligheder var større, ville bortfaldet i sociale ydelser betyde mindre. Hvis begge fik ansættelse som ufaglærte, ville deres samlede disponible indkomst - efter daginstitutionsbetaling - stige med godt 38.000 kr. svarende til at op mod 90 pct. af indtægtsforøgelsen bliver modsvaret af lavere sociale ydelser og højere skat. Tilsvarende vil en enlig kontanthjælpsmodtager med det samme antal børn og den samme lejlighed vinde ca. 13.000 kr. om året ved at få et job med en årsløn på 180.000 kr. Det svarer til, at 92 pct. af den øgede indtægt bliver modsvaret af lavere sociale ydelser og højere skat. Tilskyndelsen til selv at finde beskæftigelse kan således være begrænset for enlige og familier, hvor begge er på kontanthjælp, modtager boligstøtte og har børn. I 1995 var der ca. 3.200 enlige indvandrere fra gruppe 2 lande med børn i lejebolig, der fik kontanthjælp m.v. mindst en måned i 1995 og op mod 8.400 par, hvor begge samtidig har modtaget kontanthjælp m.v. i mindst én måned i 1995. Antallet af indvandrere med langvarig kontanthjælp er noget lavere. Tabel 5.6 viser en opdeling af antallet af personer fra gruppe 2, der har været på kontanthjælp i størstedelen af 1995. De grupper, der kan være ramt af sampilsproblemer, er angivet med fed skrift. 6) Det antages at familien ikke modtager ydelser efter paragraf 37a i bistandsloven (kommende lov om aktiv socialpolitik.) 140 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Tabel 5.6 Antal indvandrer-familier på kontanthjælp, 1995. Civil stand Boligstøtte Enlige Gifte par på kontanthjælp Ingen børn med 1-2 børn med 3 eller flere børn - - 3500 I alt uden 3500 med 2100 1700 700 4500 En på kontanthjælp uden 600 800 - 1400 med 900 1700 900 3500 Begge på kontanthjælp uden - 700 - 700 med - 2000 3900 1900 Anm: Tabellen indeholder antal familier, hvor den enlige eller begge personer i parret er en indvandrer/efterkommer fra et land uden for norden, EU, Schweiz, USA, Canada og Australien. I tabellen indgår alene personer, som har modtaget kontanthjælp/revalideringsydelse i mindst 10 måneder i 1995. < - < markeringen betyder, at der er under 300 famillier opregnet. Kilde: Lovmodellen SB95. Der er i alt ca. 7.000 familier eller 11.600 personer i den erhvervsaktive alder, der således kan være ramt af samspilsproblemer som følge af de her undersøgte ydelser. De 11.600 personer svarer til knap 10 procent af personerne i gruppe 2 i den erhvervsaktive alder7). Der er endda formentligt tale om et konservativt skøn over antallet af indvandrere med sampilsproblemer. F.eks. kan der også opstå samspilsproblemer for gifte par, hvor kun den ene er på kontanthjælp. Hertil kommer, at tilskyndelsen til at søge beskæftigelse fra dagpenge også kan være begrænset8). 7) Fraregnet gruppe 2 personer, der er gift med personer fra den øvrige befolkning. 8) Pedersen & Smith (1996) viser således, at ca. 3½ pct. af de mandlige medlemmer i A-kasserne (d.v.s. inkl. både beskæftigede og ledige) og ca. 8 pct. af de kvindelige medlemmer i A-kasserne ikke havde nogen umiddelbar økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse. 141 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Der er altså tale om, at der for mindst 10 pct. af personerne i gruppe 2 er et endog meget lille incitament til selv at finde beskæftigelse. Kombinationen af kontanthjælpssystemet og supplerende ydelser giver anledning til samspilsproblemer for en relativt lavere andel af den øvrige befolkning. For den øvrige befolkning kan det således anslås, at andelen af potentielt samspilsramte udgør blot 0,5 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Kontanthjælpssystemet indebærer dog, at kontanthjælpsmodtagere skal tage imod tilbud om passende arbejde eller uddannelse. Ellers kan kontanthjælpen ikke ydes eller vil blive reduceret med op til 20 pct. I en sådan situation vil der være et klart incitament til at tage imod beskæftigelse. Sammenhæng mellem offentlige ydelser og beskæftigelsesgraden er også fundet i udenlandske undersøgelser. I USA er erhvervsfrekvensen blandt flygtninge således meget lavere end for indvandrere, hvilket ifølge Borjas (1994) bl.a. kan tilskrives, at indvandrere - modsat flygtninge - er udelukket fra at modtage offentlig støtte. 5.2.3 Vil indvandrerne med tiden blive integreret på arbejdsmarkedet? At personer fra gruppe 2 lande på et givet tidspunkt har en lavere beskæftigelsesgrad er ikke ensbetydende med, at de vedblivende vil have en lavere arbejdsmarkedstilknytning. Som tiden går vil indvandrernes danskfærdigheder blive bedre. Uddannelse på uddannelsesinstitutioner i Danmark vil desuden mærkbart øge deres potentielle produktivitet. Kee (1994) finder således, at for indvandrere i Holland har uddannelse i Holland en lang større effekt på beskæftigelsessandsynligheden end uddannelse medbragt fra fødelandet. 142 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Tabel 5.7 Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt gruppe 2 indvandrere i alderen 18-67 år. Antal år i Danmark i 1995 Andel af fuldtidsbeskæftigede 1-5 8,4 5-10 14,7 >10 27,7 Kilde: Lovmodellen. Tabel 5.7 viser, at andelen af fuldt beskæftigede blandt personer fra gruppe 2 vokser med antallet af år, som de har opholdt sig i Danmark. Udover en tendens til at indvandrere over tid bliver bedre integreret, kan tallene i tabel 5.7 afspejle, at indvandrerne i tidligere år havde anderledes kvalifikationer. En undersøgelse foretaget af Arbejdsministeriet viser, at ledighedsprocenten for efterkommere af indvandrere generelt er væsentligt lavere end ledighedsprocenten for indvandrere9). Således er den gennemsnitlige ledighedsprocent for alle efterkommere ca. 15 pct., mens den for indvandrere er ca. 25 pct. Forskellen er særligt udtalt for den største indvandrergruppe, tyrkerne, hvor ledighedsprocenten for efterkommere er ca. 18 pct., mens den for indvandrere er ca. 42 pct10). At integrationen på arbejdsmarkedet vil øges med opholdstiden bekræftes i en række udenlandske studier. Tabel 5.8 viser beskæftigelsesandelen for flygtninge i Norge i 1993 som en funktion af opholdstiden. De norske tal, der ikke umiddelbart er sammenlignelige med tallene i tabel 5.7, er interessante, fordi de går længere tilbage i tiden end de danske tal og samtidig viser, at beskæftigelsesandelen vedbliver at vokse. 9) Indvandrere og efterkommeres arbejdsløshedsforhold i 1996. 10) Forskellene i ledighed skal tages med det forbehold, at aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere er forskellig, hvilket i sig selv kan betyde en forskel i ledighedsprocent. 143 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Tabel 5.8 Flygtninges beskæftigelsesandel i Norge. Antal år i Norge Beskæftigelsesandel <4 8,2 4-8 36,9 9-13 50,4 14-23 53,7 >23 65,1 Kilde: ECON (1995). For Holland finder Kee (1994) ligeledes, at der - målt ved beskæftigelsesandelen - sker en betydelig integration over tid. For USA finder Storesletten (1995), at mandlige indvandrere, der er yngre end 20 år på indvandringstidspunktet, har næsten samme arbejdsmarkedstilknytning som den øvrige mandlige befolkning. Mænd, der kommer til USA når de er mellem 20 og 35 år, vil i begyndelse have en betydeligt lavere erhvervsfrekvens, men vil efter 20 år have samme erhvervsfrekvens som den øvrige befolkning. Det er således relativt veldokumenteret, at indvandrere over tid i en vis grad finder bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvorledes indvandrernes færdigheder over tid vil tilpasses det danske arbejdsmarked, kan undersøges ved at se på udviklingen i de relative lønninger mellem indvandrere og de øvrige beskæftigede. For at isolere effekten af tilpasning i færdigheder er det nødvendigt at kontrollere for de øvrige faktorer, der er afgørende for lønniveauet såsom uddannelse og erfaring, jf. appendiks, der giver Tabel 5.9 Gruppe 2 indvandreres relative lønninger som funktion af opholdstiden. Opholdstid i år 144 Løn i pct. af lønnen for den øvrige befolkning <5 90,1 5-10 91,7 >10 95,0 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden. Tabel 5.9 viser, hvorledes de beskæftigede indvandreres lønninger over tid tilnærmer sig danskernes lønninger, når der er kontrolleret for forskelle i uddannelse, erfaring og type af arbejde. Tallene i tabel 5.9 siger f.eks., at en indvandrer, der har været i Danmark i mindre end 5 år, men har to års erfaring i f.eks. salgsarbejde, vil tjene 10 pct. mindre end kollegaen af dansk oprindelse med de samme kvalifikationer. De beskedne lønforskelle i tabel 5.9 kan ikke tages som udtryk for den generelle produktivitetsforskel mellem indvandrerne og den øvrige befolkning, idet de netop kun gælder for folk, der har en løn, d.v.s. er i beskæftigelse. Amerikanske undersøgelser finder således typisk større lønforskelle (for personer med en kort opholdstid), hvilket sandsynligvis kan tilskrives, at en større del af indvandrerne i USA er i beskæftigelse. Udover stigningen i den relative løn, der fremgår af tabel 5.9, vil indvandrernes løn over tid stige som følge af større erfaring og forfremmelser. Således viser beregningerne i appendiks, at lønnen stiger med 2,6 pct. for hvert års erfaring, der oparbejdes11). Hvis indvandreren ydermere bliver forfremmet fra salgsarbejde til ledelse på øverste plan vil lønnen stige yderligere ca. 50 pct. Et simpelt summarisk mål for omfanget af integration er forsørgelsesbrøken, der angiver overførselsindkomsternes (dagpenge, kontanthjælp m.v.) andel af den samlede personlige indkomst. Udviklingen i forsørgelsesbrøken vil således både afspejle ændringer i beskæftigelsesgrad og i lønninger. Figur 5.5 viser udviklingen i indvandrernes relative forsørgelsesbrøk som en funktion af opholdstiden i Danmark, når der er kontrolleret for andre faktorer, der påvirker brøken som f.eks. alder 11) Der ses bort fra effekten af den kvadrerede erfaring, der i de første år vil være beskeden. 145 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Figur 5.5 Forskel i forsørgelsesbrøken målt i forhold til danskere. Forskel 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 Antal år i Danmark 8 9 >10 og uddannelsesniveau12). Det fremgår, at gruppe 2 indvandrere med en opholdstid på under 5 år alt andet lige vil have en forsørgelsesbrøk, der er 40-50 pct.point højere end for den øvrige befolkning, mens gruppe 2 indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, har en relativ forsørgelsesbrøk, der kun er halvt så meget større. 5.3 Immigration og de offentlige finanser Flygtninge og indvandrere påvirker de offentlige finanser på forskellig vis. Således modtager visse flygtninge og indvandrere ligesom visse danskere - overførselsindkomst, dvs. dagpenge, kontanthjælp og pensioner etc. Flygtninge og indvandrere benytter 12) 146 Appendiks indeholder en beskrivelse af datagrundlaget. Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring desuden en række offentlige serviceydelser, såsom skoler og hospitaler. Herudover betaler flygtninge og indvandrere både direkte og indirekte skatter. Forskellen på henholdsvis udgifter og skatteindtægter angiver indvandrernes nettobidrag, der er det relevante mål i relation til, hvorledes immigration påvirker den øvrige befolknings materielle velstand. 5.3.1 En statisk opgørelse af udgifter og indtægter En tværministeriel arbejdsgruppe har foretaget en undersøgelse af de direkte konsekvenser for de offentlige finanser af immigration til Danmark. Analysen, der er optrykt som kapitel 6, er baseret på tal for 1995. Tabel 5.10 viser nettobidragene for gruppe 1 og 2 til de offentlige kasser. Det fremgår, at gruppe 1 og 2 i 1995 medførte en nettoudgift på i alt ca. 10 mia. kr. 5.3.2 Dynamiske aspekter At indvandrerne i 1995 havde et negativt nettobidrag, indebærer ikke nødvendigvis, at de vedblivende vil udgøre en nettobelastning af de offentlige kasser. Tabel 5.10 Nettoeffekt på de offentlige finanser, mia. kr., 1995. Gruppe 1 Gruppe 2 Indkomstoverførsler -4,2 -9,6 Individuelt offentligt forbrug -4,0 -11,3 Direkte skatter 5,7 5,3 Indirekte skatter 3,5 4,3 1,0 -11,31 Samlet nettobidrag til de offentlige finanser (mia. kr.) 1) Inkl. udgifter til ca. 17.000 bosniske krigsflygtinge på ca. 2,5 mia. kr. 147 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Arbejdsmarkedstilknytningen er således afgørende for nettobidraget. Fuldt beskæftigede yder - uanset hvilken befolkningsgruppe de tilhører - et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, jf. kapitel 6. Eftersom indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning er voksende over tid og generationer, jf. afsnit 5.2, vil påvirkningen af de offentlige finanser efterhånden ændres. Hertil kommer, at indvandrerne bidrager til at afdæmpe den forventede stigning i de ældres andel af befolkningen. En stigende ældreandel belaster de offentlige finanser, fordi de ældre har en lavere erhvervsfrekvens og modtager pension og en række serviceydelser fra det offentlige. Indvandrernes betydning for den fremtidige ældreandel er illustreret i figur 5.6, der viser udviklingen i ældreandelen i to forskellige scenarier. I grund-scenariet antages det nuværende indvandringsmønster at fortsætte fremover svarende til forudsætningerne i Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Der vises endvidere et scenarie, hvor der ikke er (netto)indvandring. Det fremgår, at indvandring betyder en reduktion af andelen af ældre i år 2030 på ca. 2 pct.point. Det svarer til en fjerdedel af stigningen i ældreandelen i fravær af indvandring. Det kan løseligt anslås at betyde en reduktion af ældreudgifterne på ca. 0,5-1,0 pct. af BNP13). Det er således muligt, at indvandringen på længere sigt ikke er til ugunst for de offentlige finanser. En række udenlandske undersøgelser finder, at når der tages hensyn til de dynamiske elementer, vil indvandrere typisk bidrage positivt til offentlige finanser. For Sverige finder Storesletten 13) 148 I Finansredegørelse 1996 beregnes det således, at stigningen i ældreandelen frem til år 2030 vil øge ældreudgifterne med ca. 4 pct. af BNP. Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.6 De 60 årige og ældres andel af befolkningen. Andel 0.30 Grundkørsel Ingen nettoindvandring 0.28 0.26 0.24 0.22 0.20 0.18 1997 2002 2007 2012 2017 2022 2027 2032 2037 (1997) således, at - når der tages hensyn til, at indvandrerne og efterkommere over tid får en højere beskæftigelse - vil den gennemsnitlige indvandrer til Sverige i 1995 yde et nettobidrag til de offentlige finanser i nutidsværdi-termer på ca. 300.000 svenske kroner. OECD (1997) har beregnet, at den gennemsnitlige indvandrer i USA yder et positivt nettobidrag til de offentlige finanser på ca. 80.000 dollar, når det (tilbagediskonterede) positive bidrag fra efterkommere indregnes. Indvandrerne indebærer isoleret set en forværring af de offentlige finanser, men det mere opvejes af efterkommernes positive bidrag. Det er imidlertid ikke sikkert, at de udenlandske resultater kan overføres til Danmark. Immigration har sandsynligvis en mindre gunstig effekt på de offentlige finanser i Danmark end i USA. Det skyldes, at 149 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet flygtninge tegner sig for en større andel af indvandringen i Danmark end i USA. Hertil kommer, at det amerikanske arbejdsmarked er kendetegnet ved en i international sammenhæng stor fleksibilitet. 5.4 Realøkonomiske konsekvenser af immigration Analysen af effekterne på de offentlige finanser viser, at der i øjeblikket via de offentlige kasser netto sker en omfordeling fra den øvrige befolkning til indvandrere fra gruppe 2 lande. Det kan synes nærliggende at konkludere, at immigration forringer den øvrige befolknings velfærd. En sådan slutning overser imidlertid, at immigration kan have gunstige afledte realøkonomiske konsekvenser for den øvrige befolknings før-skat-indkomster. I dette afsnit analyseres effekterne på indkomsterne for den oprindelige befolkning, og det vises at - Immigration kan højne levestandarden for den oprindelige befolkning, såfremt arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt fleksibelt. - Gevinsten er imidlertid beskeden med den nuværende lave beskæftigelsesgrad blandt flygtninge og indvandrere. - En bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet vil derfor give en samfundsøkonomisk gevinst. - På helt kort sigt kan indvandring øge arbejdsløsheden blandt den øvrige befolkning. På længere sigt vil immigration imidlertid øge den samlede beskæftigelse, uden at det på langt sigt har en negativ konsekvens for reallønnen. - Flygtninge og indvandrere har typisk en kortere formel uddannnelse. Det er derfor muligt, at indvandring kan øge lønspredningen. Effekten af indvandringen på de 150 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring kortuddannedes relative lønninger vurderes imidlertid at være ubetydelig. - Immigration øger den private sektors opsparing til gavn for investeringer og betalingsbalance. Immigration medfører altså en potentiel samfundsøkonomisk gevinst, der imidlertid kun kan realiseres, såfremt flygtninge og indvandrere i højere grad integreres på arbejdsmarkedet. 5.4.1 Økonomiske gevinster ved immigration Økonomisk samkvem mellem lande kan tage mange former. Såvel varer, realkapital som arbejdskraft bevæger sig over landegrænserne. Gevinsterne ved internationalt økonomisk samkvem opstår i høj grad netop, fordi landene er forskelligartede14). De vestlige økonomier er kendetegnet ved et relativt stort og avanceret produktionsapparat. De har derfor fordel ved at handle med teknisk mindre avancerede lande, hvor produktionen er kendetegnet ved et relativt stort arbejds-kraftsindhold. Det skyldes, at de vestlige lande derigennem får adgang til billigere, arbejdskraftsintensive produkter. Samhandel er således en indirekte måde at udligne forskelle i faktorudrustning på. En mere direkte måde at udveksle arbejdskraft på er at lade arbejdskraften vandre. De økonomiske gevinster er principielt ens, hvad enten arbejdskraften udveksles via varehandel eller via vandringer15). Varehandel og immigration indebærer, at de produkter, der som følge af landets faktorudrustning er relativt dyre, vil kunne anskaffes billigere enten ved at betale udenlandske producenter eller ved at ansætte udenlandske arbejdstagere. 14) Nyere handelsteori peger på, at der - via stordriftsfordele og øget konkurrence - kan være fordele ved samhandel selv for ensartede lande. 15) Immigration og samhandel vil ikke altid være perfekte substitutter, jf. Markusen (1983). Hvis der f.eks. er teknologiske forskelle mellem landene, vil immigration og samhandel være komplementære i den forstand, at immigration vil indebære en større samhandel. 151 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Gevinsten ved immigration skyldes netop, at indvandrerne har anderledes kvalifikationer end de øvrige personer på arbejdsmarkedet. Hvis indvandrere i alle henseender var identiske med danskere, ville der ikke være nogen økonomisk gevinst ved immigration, der i så tilfælde blot ville indebære en “opskalering” af den danske økonomi16). Immigration har imidlertid den effekt, at produktionen umiddelbart bliver mere arbejdskraftsintensiv, fordi der bliver tilført mere arbejdskraft, mens produktionsapparatet er uændret. Det betyder en større indtjening i de danske virksomheder og dermed en bedre forrentning af den investerede kapital, jf. boks 5.2. Indvandrerne fra gruppe 2 lande har typisk en kortere formel uddannelse end den øvrige befolkning og vil derfor sandsynligvis øge lønningerne for bedre uddannede, jf. boks 5.3. Når der tages hensyn til såvel stigningen i virksomhedernes indtjening som den højere løn for de bedreuddannede, kan den samlede gevinst forbundet med indvandring fra gruppe 2 lande under en række forudsætninger anslås til ca. 20-100 mill. kr., jf. boks 5.4. Den beskedne gevinst skal ses i lyset af, at indvandringen fra gruppe 2 lande kun har øget beskæftigelsen med ca. 32.000 personer (svarende til indbyggertallet i Holbæk). Gevinsten ville være betydeligt større, såfremt integrationen af indvandrerne blev styrket. Hvis f.eks. personerne fra gruppe 2 havde samme beskæftigelsesfrekvens som den øvrige befolkning, ville gevinsten være ca. 100-500 mill. kr. - altså 5 gange større. Det understreger den potentielle gevinst ved en øget integrationsindsats. 16) 152 Der ses her bort fra specialiseringsgevinster, der som beskrevet i afsnit 5.4.3 indebærer, at en simpel opskalering kan have gunstige effekter på levestandarden. Økonomiministeriet Boks 5.2 Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Immigrationsgevinsten. Den samlede indkomst skabes gennem indsatsen af produktionsfaktorerne kapital (maskiner og bygninger) og arbejdskraft i produktionsprocessen. I 1995 var den samlede indkomst til produktionsfaktorerne, BFI, i Danmark ca. 830 mia., hvoraf ca. 62 pct. gik til lønindkomst, mens de resterende ca. 38 pct. gik til aflønning af selvstændig og kapital. Foruden afskrivninger og renteudgifter afspejler kapitalindkomsten indtjeningen i virksomhederne og tilfalder derfor virksomhedsejerne, som kan være f.eks. småaktionærer, investeringsforeninger og pensionskasser. Stigningen i kapitalindkomst kommer således også lønmodtagere til gode gennem en stigning i værdien af deres aktiver og dermed et højere afkast af opsparingen. Stigningen i arbejdsstyrken lægger umiddelbart et nedadgående pres på lønningerne og øger derigennem beskæftigelse og produktionen. Immigration medfører derfor umiddelbart en omfordeling af indkomst fra lønindkomst til kapitalindkomst. Stigningen i kapitalindkomst er imidlertid større end faldet i lønindkomst, og der er derfor en nettogevinst for den øvrige befolkning. Denne gevinst, der ofte benævnes immigrationsgevinsten, opstår, fordi den samlede udbetaling af løn til de beskæftigede indvandrere er mindre end den værdi, de skaber. Overskuddet i virksomhederne stiger derfor til gavn for virksomhedsejerne - de oprindelige indbyggere. Immigrationsgevinsten er illustreret i figur 5.6, hvor LE angiver virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der afhænger negativt af reallønnen. LU angiver husholdningernes udbud af arbejdskraft. Immigration indebærer en stigning i arbejdsstyrken, og LU-kurven forskydes derfor mod højre. Skiftet i retning af en mere arbejdskraftsintensiv produktion kan enten ske ved, at der i de enkelte sektorer anvendes en mere arbejdskraftintensiv produktionsform, eller ved at der sker et skift i sektor-sammensætningen, således at arbejdskraftintensive sektorer, som f.eks. butiks- eller restaurationssektoren, ekspanderer relativt til de kapitalintensive sektorer, som f.eks. industri. Det er det samme der sker ved øget samhandel. Større handel med lande, hvis produktion har et stort arbejdskraftsindhold, indebærer et prisfald på de arbejdskraftintensive varer og dermed en stigning i realindkomsten. På helt samme vis indebærer immigration et prisfald på arbejdskraftsintensive varer, hvis arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt fleksibelt til at sikre en stigning i den samlede beskæftigelse. På lidt længere sigt vil det større afkast af kapital betyde større investeringer, jf. afsnit 5.4.3, og reallønnen vil stige til det oprindelige niveau. Der kan imidlertid gå lang tid, inden denne investeringseffekt slår fuldt igennem. Baseret på estimater for den såkaldte konvergenshastighed fra Barro & Sala-i-Martin (1991), kan det anslås at ville tage mindst 35 år inden investeringseffekten træder igennem. For en konvergenshastighed på 2 pct. per år vil det således tage ca. 35 år at eliminere 50 pct. af forstyrrelsen som følge af stigningen i arbejdsstyrken. 153 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Figur 5.7 Illustration af immigrationsgevinsten. Der er dog flere grunde til, at immigrationsgevinsten kan være lavere. I en lille åben økonomi som den danske vil priserne på en række varer være bestemt af udlandet. I det ekstreme tilfælde, hvor alle færdigvarepriser er bestemt af udlandet, vil lønninger og kapitalafkast tillige være bestemt af udlandet og derfor ikke ændres ved immigration. Der vil i denne situation ikke være nogen immigrationsgevinst. Immigration af kortuddannede vil i dette tilfælde blot betyde en lavere samhandel med udlandet. Det er imidlertid ikke alle sektorer af dansk økonomi, der er udsat for udenlandsk konkurrence. Der vil derfor være en immigrationsgevinst selv i en lille åben økonomi som den danske. Immigrationsgevinsten vil vise sig som et skift til hjemmemarkedserhverv, som f.eks. handel og service, fra konkurrenceudsatte erhverv. 154 Økonomiministeriet Boks 5.3 Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Kortuddannede og bedre uddannede Indvandrerne har typisk andre kvalifikationer end den øvrige befolkning og generelt en kortere formel uddannelse. Det indebærer en forøgelse af det relative antal af kortuddannede. Immigration indebærer således ikke blot en ændring i den samlede lønsum, men vil tillige påvirke fordelingen af denne lønindkomst mellem kortuddannede og bedre uddannnede, hvor sidstnævnte gruppe defineres som folk, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Den udgør ca. 45 pct. af arbejdsstyrken. En stigning i udbuddet af kortuddannet arbejdskraft lægger et nedadgående pres på de kortuddannedes lønninger. En række undersøgelser tyder på, at øget immigration af lavtuddannede vil betyde en højere løn til de bedre uddannede. Generelt vil effekten afhænge af, hvorvidt de to typer af arbejdskraft er komplementære eller substitutter. Kortuddannede og bedre uddannede er komplementære, hvis stigningen i antallet af beskæftigede kortuddannede øger efterspørgselen og dermed lønningerne for de bedre uddannede. På virksomhedsniveau kan komplementaritet f.eks. afspejle, at en stigning i antallet af ufaglærte vil øge efterspørgselen efter ledere. For økonomien som helhed kan en sådan komplementaritet f.eks. afspejle, at en stigning i industriproduktionen vil trække en større efterspørgsel efter revisorer, advokater o.s.v. med sig. Kortuddannede og bedre uddannede er substitutter, hvis stigningen i antallet af beskæftigede lavtuddannede reducerer efterspørgslen og dermed lønningerne for de bedre uddannede. En sådan substitution kan afspejle, at substitutionsmulighederne mellem kort- og højtuddannede i de sektorer, der anvender meget kortuddannet arbejdskraft, er store, og at der derfor vil blive frigjort bedre uddannet arbejdskraft til de øvrige sektorer. Dertil kommer, at realkapitalen er ganske mobil over landegrænser. Det betyder, at immigration kun i beskedent omfang kan påvirke aflønningen af produktionsfaktorerne. Ved perfekt kapitalmobilitet vil afkastet af realkapital og dermed også reallønningerne således være fuldstændigt bestemt af afkastet i udlandet. Immigration vil i dette tilfælde indebære en tilstrømning af udenlandsk kapital, eftersom den større arbejdsstyrke gør det attraktivt for udenlandske virksomheder at placere produktionsanlæg i Danmark. Der er dog ikke enighed om, hvor høj graden af kapitalmobilitet faktisk er. 155 Kapitel 5 - Indvandring Boks 5.4 Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Beregning af immigrationsgevinsten Tabel 1 angiver størrelsen af immigrationsgevinsten under forskellige forudsætninger vedrørende virksomhedernes efterspørgsel efter kortuddannede og imdvandrernes arbejdsmarkedstilknytning. Den såkaldte reallønselasticitet for kortuddannede angiver, hvor mange procent lønstigningstakten for kortuddannede ændrer sig, hvis beskæftigelsen for kortuddannede ændrer sig med 1 pct. En stor (negativ) værdi - som f.eks. -0,8 i tabel 1 - kan afspejle, at de kortuddannedes bidrag til produktionen er meget afhængig af indsatsen af de øvrige produktionsfaktorer som kapital og bedre uddannet arbejdskraft. Det fremgår, at indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning er særdeles afgørende. Tabel 1. Immigrationsgevinst, mio. 1995 kroner. Reallønselasticitet 0 -0.2 -0.4 -0.8 Immigrationsgevinst ved faktisk beskæftigelse. 0 22 44 87 Immigrationsgevinst 0 121 241 482 ved beskæftigelse som den øvrige befolkning Anm.: Egne beregninger baseret på metoden i Borjas (1995). Det forudsættes, at kapitalens andel af faktorindkomsten er 0,3 og at de kortuddannedes og de bedre uddannedes andel er hver 0,35. Antallet af fuldtidsbeskæftigede personer fra gruppe 2 er beregnet som summen af antallet af fuldtidsbeskæftigede og halvdelen af antallet af deltidsbeskæftigede. Immigrationsgevinsten vil således være mindre for små åbne økonomier som den danske. 5.4.2 Immigration og arbejdsmarkedet Der rejses til tider bekymring for, at indvandring påvirker lønningerne i nedadgående retning eller forøger arbejdsløsheden for den øvrige befolkning. Det vil i et vist omfang være tilfældet på helt kort sigt. På længere sigt er det imidlertid langt mere sandsynligt, at immigration øger den samlede beskæftigelse, uden at det på langt sigt har en negativ konsekvens for reallønnen. Det skyldes, at arbejdsbuddet på langt sigt er bestemmende for beskæftigelsen, idet et større udbud midlertidigt reducerer reallønnen og derigennem øger beskæftigelsen. Den større beskæftigelse øger afkastet af investeringer i realkapital, hvilket på 156 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.8 Ledighed i pct. og immigration (1995). Ledighed i pct. 25 Spanien 20 15 Belgien Irland Italien Danmark EU Frankrig Tyskland 10 Grækenland Holland UK Portugal 5 US Japan 0 0 Anm.: 1 2 3 4 5 6 7 8 Andel af befolkningen med udenlandsk statsborgerskab. 9 10 Immigrationstallene for Japan og USA er fra 1991. længere sigt vil øge kapitalapparatet og dermed løfte reallønnen op igen, jf. beskrivelsen af de dynamiske effekter i afsnit 5.4.317). Det understøttes af, at lande med en stor andel af indvandrere i befolkningen i 1995 ikke havde en større ledighed end andre, jf. figur 5.8. 17) Dette resultat holder både på et fuld fleksibelt arbejdsmarked og på et et arbejdsmarked, hvor lønnen forhandles mellem (decentrale) fagforeninger og virksomheder, og der derfor kan være strukturel ledighed. I sidstnævnte tilfælde vil ændringen i arbejdsudbuddet således påvirke lønfastsættelsen i retning af en større arbejdskraftsefterspørgsel. Hvis kompensationsgraden er givet, som den er i Danmark som følge af den automatiske satsregulering, vil arbejdsløshedsprocenten være uafhængig af indvandringen, jf. f.eks. Holmlund & Kolm (1995). 157 Kapitel 5 - Indvandring Boks 5.5 Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Hvorledes påvirkes lønningerne og beskæftigelsesmulighederne af indvandring. Der er foretaget flere udenlandske analyser af, hvorledes indvandring påvirker lønninger og beskæftigelse for den øvrige befolkning. “Local labor markets” studier Udgangspunktet for disse studier er, at regionale arbejdsmarkeder kan betragtes som lukkede markeder. Amerikanske undersøgelser har søgt at identificere effekterne på indlændinges lønninger ved udfra et tværsnit af stater/byer at estimere sammenhængen mellem antallet af immigranter og lønnen. Alle disse undersøgelser peger i retning af en meget beskeden negativ effekt - selv for de grupper af indlændinge, der må forventes at være mest udsatte. En stigning på 10 pct.point i andelen af udlændinge i en given stat/by presser typisk lønningerne for grupper som ufaglærte, unge eller sorte med mindre end 1 pct. (jf. Friedberg & Hunt (1995)). At de estimerede effekter er små, kan muligvis henføres til to problemer, der bevirker, at estimaterne vil tendere at vise en beskeden effekt. For det første tages der ikke hensyn til, at immigranternes lokalisering ikke er uafhængig af lønnen, men ganske givet afhænger positivt af lønnen. For det andet bidrager den betydelige mobilitet for kapital og arbejdskraft mellem staterne i USA til at sikre relativt ens lønninger (faktorpris-udligning) i de forskellige stater. I tilfælde af stivheder på arbejdsmarkedet, der forhindrer lønnen i at tilpasses, er det muligt, at øget immigration i en given region ikke vil afspejle sig i lønningerne, men i arbejdsløshedsprocenten. Amerikanske studier af immigrations påvirkning af indlændinges beskæftigelsesmuligheder viser imidlertid ligeledes beskedne effekter. Der er desværre kun få europæiske studier af sammenhængen mellem lønninger og indvandringer. For Tyskland finder De New & Zimmermann (1994), at en 1 pct.point stigning i en given branches andel af indvandrere sænker lønningerne med 4,1 pct.point. Denne effekt dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem arbejdere og funktionærer: En 1 pct.point stigning i andelen af indvandrere vil reducere lønningerne for arbejdere med 5,9 pct, mens lønningerne for funktionærer stiger 3,5 pct. Pischke & Velling (1995) argumenterer imidlertid for, at de tyske fagforeninger er i stand at opretholde (relativt) ens lønninger i de forskellige regioner, hvorfor de observerede lønforskelle sandsynligvis afspejler udeladte underliggende faktorer. Pischke & Velling vælger derfor at studere effekterne på beskæftigelsen og finder, at immigration ikke forværrer indlændinges beskæftigelsesmuligheder. For Østrig finder Winter-Ebmer (1996), at en 1 pct. stigning i andelen af udlændinge i en given region øger lønnen 2,1-3,7 pct. for unge arbejdere, hvilket altså indikerer, at indvandrerne er komplementære selv i forhold til kortuddannede. 158 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring På helt kort sigt - hvor lønnen er givet - kan immigration føre til større ledighed. Den større ledighed vil imidlertid ganske hurtigt påvirke lønfastsættelsen (og dermed ledigheden). For det danske arbejdsmarked er det således estimeret, at en stigning i arbejdsløsheden på et procentpoint vil reducere lønstigningstakten med 0,8 pct. i det efterfølgende år18). En lang række af primært amerikanske studier finder, at immigration på regionalt niveau har beskedne effekter på lønningerne og ikke forringer indlændinges muligheder for at finde beskæftigelse, jf. boks 5.5. Disse resultater tyder på, at der er modsatrettede bevægelser i kapital, varehandel og den øvrige arbejdsstyrke, der afdæmper effekterne. Det er imidlertid muligt, at immigration påvirker de relative lønninger mellem forskellige typer arbejdskraft. Eftersom andelen af flygtninge og indvandrere, der er kortuddannede, afviger fra andelen af kortuddannede blandt den øvrige befolkning, påvirkes de relative lønninger, jf. diskussionen af den såkaldte immigrationsgevinst i afsnit 5.4.1. Effekten af indvandringen af kortuddannede på de relative lønninger må imidlertid vurderes at være ubetydelig, jf. boks 5.6. 5.4.3 De dynamiske effekter af immigration Immigration vil på længere sigt påvirke udviklingen i produktionsapparatet samt det gennemsnitlige uddannelsesniveau. Det er afgørende for udviklingen i produktiviteten og dermed levestandarden. Immigration indebærer per definition en større arbejdsstyrke, hvorfor den mængde af kapital, der er til rådighed for hver beskæftiget, falder på kort sigt, hvor den samlede mængde af kapital er givet. Knapheden på produktionsmidler øger imidlertid afkastet ved at investere, hvorfor mængden af kapital vokser. På lang sigt er mængden af realkapital per beskæftiget - og dermed levestandarden - derfor uforandret i tilfælde af en en-gang-for-alle indvandring. 18) Se Adam - en model af dansk økonomi. 159 Kapitel 5 - Indvandring Boks 5.6 Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Relative lønninger og indvandring i Danmark. På et fuldt fleksibelt arbejdsmarked vil de relative lønninger for kortuddannet arbejdskraft afspejle det relative udbud. Under antagelse af et sådant smidigt arbejdsmarked kan effekten på de relative lønninger kvantificeres. For USA beregner Borjas, Freeman & Katz (1992), hvorledes immigration via en ændring af det relative udbud af kortuddannet arbejdskraft har ændret de relative lønninger i USA i perioden 1980 til 1988, hvor immigranternes andel af arbejdsstyrken steg fra 6,9 pct. til 9,3 pct. En lavtuddannet defineres som havende mindre end 12 års uddannelse (“high-school drop-out”). De finder, at immigranternes høje andel af kortudannede kan forklare op til en trediedel af det fald på 10 pct. i de kortuddannedes (relative) løn, der skete fra 1980 til 1988. Et tilsvarende regnestykke kan laves for Danmark. Af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fremgår det, at ca. 45 pct. af de ca. 2,5 mill. beskæftigede i Danmark er kortuddannede ifølge den definition, der anvendes i dette kapitel. Lovmodeltal viser, at beskæftigelsen for personer fra gruppe 2 i aldersgruppen 18-66 år omregnet til fuldtidsbeskæftigede er ca. 32.000. Det antages, at alle disse på det danske arbejdsmarked virker som kortuddannede. Denne antagelse er næppe fuldt realistisk, men angiver den maksimale effekt på det relative udbud af arbejdskraft. Indvandringen af personer fra gruppe 2 lande har dermed ændret det relative udbud af kortuddannet arbejdskraft med knap 3 pct. Effekten på lønningerne afhænger af virksomhedernes og (via sektorforskydninger) samfundets muligheder for at substituere mellem de to typer arbejdskraft. Substitutionselasticiteten, F, er et summarisk mål for disse substitutionsmuligheder, idet den angiver, hvor mange procent den relative anvendelse af bedre uddannet arbejdskraft vil falde, hvis den relative løn for de bedre uddannede stiger med 1 pct. Internationale studier tyder på at substitutionselasticiteten er af størrelsesordenen 0,5. For denne værdi - og under antagelse af at alle gruppe 2 indvandrere er kortuddannede - kan det anslås, at indvandringen over årene har reduceret stigningen i lønningerne for kortuddannede med ca. 1,5 pct. Der er flere faktorer - foruden den at ikke alle gruppe 2 indvandrere er kortuddannede - der gør, at det ovennævnte skøn sandsynligvis angiver en øvre grænse. For det første er det danske arbejdsmarked ikke karakteriseret ved fuldkommen konkurrence, således at det alene er det relative udbud, der bestemmer den relative løn. Et kendetegn ved det danske arbejdsmarked er en lav lønspredning. For det andet gælder det for en lille åben økonomi som den danske, at de internationalt givne færdigvarepriser til en vis grad dikterer de relative faktorlønninger. Effekten på de relative lønninger må derfor vurderes at være ubetydelig. Det er i god overensstemmelse med, at den relative løn for ufaglærte siden 1980 har været stabil, jf. Danmark som Foregangsland - Globalisering og dansk økonomi. 160 Økonomiministeriet Boks 5.7 Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Immigration, kapitaludhulning og levestandard. I den såkaldte Solow-model antages produktionen, Y, at frembringes ved indsats af kapital, K, og arbejdskraft, L,: Y'K "(AL)1&" (1) hvor A er et indeks for tekniske fremskridt, der antages at vokse med raten x. Den indenlandsk fødte arbejdsstyrke vokser med raten n. Hertil kommer immigration af størrelsesordenen M, således at væksten i den samlede arbejdstyrke, L, da er givet som n+m, hvor m=M/L. Ændringen i kapitalbeholdningen er givet som: dK/dt'sKY&*KK%6M (2) hvor hvor sK er opsparingskvoten, *K er afskrivningsraten for kapital og 6 angiver immigranternes per capita kapitaludrustning. Lad rK=6/k<1, hvor k=K/L. På lang sigt vil (logaritmen til) indkomsten per capita være: ln(Y/L)t'A(0)%xt% " ln(s )& " ln(n%x%*%(1&r )m) K K 1&" 1&" (3) På basis af (3) kan effekten af immigration kvantificeres. For rK=0,"=1/3, n=0.01, x=0.02, og *=0.05 vil en stigning i den årlige indvandring fra gruppe 2 lande fra 5.000 (m =0.001) til 10.000 (m=0.002) reducere indkomsten per capita med ca. 0,5 pct. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at levestandarden for en indlænding falder med 0,5 pct. Indlændinge oplever nemlig - som beskrevet i afsnit 5.4.1 - typisk en stigning i indkomsten på kort sigt som følge af den større knaphed på kapital. Den umiddelbare indkomststigning betyder en højere opsparing og dermed en højere kapitalindkomst på længere sigt. Indlændinge oplever derfor en indkomstfremgang på trods af, at indkomsten per indbygger for hele økonomien falder (Meier & Wenig (1997)). En løbende indvandring lægger en byrde på økonomien i den forstand, at en del af investeringerne skal bruges til at forsyne de nye borgere med kapital. Det forøger afkast-kravet til realkapital og reducerer derfor det langsigtede niveau for mængden af kapital per beskæftiget. Den kvantitative effekt af den løbende “kapitaludhuling” kan for den løbende indvandring af personer fra gruppe 2 lande løseligt anslås at reducere den langsigtede 161 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet levestandard per indbygger i Danmark med ca. 0,5 pct, jf boks 5.7. De oprindelige indbyggere oplever imidlertid en indkomstfremgang på trods af, at indkomsten per indbygger for hele økonomien falder. Indvandrere er karakteriseret ved at have en anderledes aldersfordeling samt et anderledes uddannelsesniveau. De følgende to afsnit belyser, hvilke konsekvenser disse to karakteristika kan tænkes at have for den langsigtede gennemsnitlige levestandard i Danmark. Demografi og opsparing. Aldersfordelingen har betydning for den private opsparing, idet personer i den erhvervsaktive alder er karakteriseret ved en høj opsparing, mens ældre tærer på deres formue, og derfor typisk har en negativ opsparing. At der faktisk er betydelig forskel i opsparingskvoterne for forskellige typer af husstande fremgår af tabel 5.11, der er baseret på Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Forskydninger i aldersfordelingen kan derfor give anledning til ændringer i den private sektors opsparing. Der er således en udbredt bekymring for, at den demografiske udvikling i de vestlige lande i retning af flere ældre vil betyde en lavere opsparing og dermed færre investeringer (jf. f.eks. Auerbach & Kotlikoff (1992)). Immigration kan bidrage til at løse dette problem, idet indvandrere har en betydelig lavere andel af ældre end indlændinge, jf. tabel 5.11 Indvandrernes gunstige alderssammensætning kan anslås at forøge den private opsparingskvote med ca. 1 pct.point og dermed forøge den gennemsnitlige levestandard med ca. 2 pct., jf. boks 5.8. Den positive sammenhæng mellem opsparing og levestandard forudsætter ikke, at den højere opsparing fører til højere investeringer. Graden af kapitalmobilitet i dag er så høj, at der for en lille økonomi som den danske muligvis ikke er nogen sammenhæng mellem opsparings- og investeringsbeslutning. Øget opsparing vil derfor resultere i et betalingsbalance-overskud. 162 Økonomiministeriet Tabel 5.11 Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Opsparingskvoter for forskellige typer af husstande. 18<år< 30 30<år<67 år>67 3,9 7,0 -0.1 Andel af indlændinge 21,5 61,1 17,4 Andel at gruppe 1 personer 18,7 65,4 15,9 Andel af gruppe 2 personer 33,7 61,5 4,8 Opsparingskvote Anm.: Opsparingskvoterne er beregnet på basis af oplysninger vedr. husstande, mens aldersfordelingen er baseret på personer. Gevinsten på den langsigtede levestandard vil være den samme, hvad enten opsparingen resulterer i investeringer eller betalingsbalanceoverskud. Boks 5.8 Demografiens betydning for den private opsparing Befolkningen kan deles op i tre typer af husholdninger: 1) unge (under 30 år), 2) midaldrende (mellem 30 og 66) samt 3) ældre. Den samlede opsparingskvote for husholdningssektoren kan per definition skrives som et vægtet gennemsnit af opsparingskvoterne for deforskellige aldersgrupper, hvor vægtene er indkomstandelene. Ændringen i husholdningernes opsparingskvote kan da findes ved at beregne ændringen i disse indkomstandele. Effekten på opsparingskvoten for den samlede private sektor, der foruden husholdninger indeholder virksomheder, findes ved at tage hensyn til, at husholdningernes andel af den samlede disponible indkomst i den private sektor er ca. 80 pct. Udfra de demografiske data kan det beregnes, at den anderledes aldersstruktur for personer fra gruppe 2 alt andet lige indebærer et løft i den private opsparingskvote på ca. 1 pct. point. Betydningen af denne ændring i opsparingskvoten kan kvantificeres i Solow-modellen, jf. at den langsigtede produktion per capita elasticitet med hensyn til opsparingskvoten i denne model er lig "/(1-"), hvor " er kapitalens andel af den samlede faktorindkomst. " er af størrelsesordenen 1/3, hvorved elasticiteten bliver 0.5. Stigningen i opsparingskvoten på 1 pct. point, der svarer til en stigning på 4 pct., vil derfor resultere i en stigning på knap 2 pct. i det langsigtede indkomstniveau. 163 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Uddannelse I de seneste år er der kommet øget fokus på betydningen af uddannelse for produktivitetsudviklingen. Uddannelse er en væsentlig faktor i forklaringen af indkomstforskelle mellem lande, jf. Mankiw, Romer & Weil (1992). Indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund er derfor af stor betydning. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere fra de såkaldte gruppe 2 lande kan på basis af oplysninger fra 1985 anslås at være ca. 40 pct. af den øvrige befolknings, mens det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere fra gruppe 1 lande er ca. 90 pct. af det gennemsnitlige uddannelsesnivaeu for den øvrige befolkning, jf. boks 5.9. En løbende indvandring af folk fra gruppe 2 lande indebærer, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Danmark falder. Det betyder igen, at mængden af kapital per beskæftiget falder, idet et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau indebærer en lavere indkomst og dermed også lavere opsparing. Alt andet lige vil denne uddannelseseffekt kunne have en effekt på indkomsten per indbygger på op til 0,7 pct., hvis det antages, at en fast andel af samfundets indkomst bruges på uddannelse19). Den negative effekt på den gennemsnitlige levestandard som følge af indvandrernes lave uddannelsesgrad er ikke i modstrid med beregningerne i afsnit 5.2, der viste en gevinst, netop fordi indvandrerne har en lavere uddannelse. De oprindelige indbyggeres indkomst vil stige til trods for en lavere gennemsnitlig levestandard. 19) 164 Denne beregning er foretaget i en model baseret på Mankiw,Romer & Weil (1992), men udvidet til at tage hensyn til, at immigranterne har et anderledes uddannelsesniveau. Beregningen er dokumenteret i et særskilt notat Immigration og økonomisk vækst, der kan rekvireres ved henvendelse til Økonomiministeriet. Økonomiministeriet Boks 5.9 Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Indvandrernes uddannelsesniveau. Der foreligger ikke informationer om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Under antagelse af at de indvandrere, der kommer til Danmark, er repræsentative for så vidt angår uddannelse, er det imidlertid muligt at beregne indvandrernes relative uddannelsesniveau udfra tal for den gennemsnitlige skolegang i forskellige lande. Barro & Lee (1994) har for en lang række lande indsamlet tal for det gennemsnitlige antal skoleår for den samlede befolkning i 1985. På baggrund af tallene for de enkelte lande samt landefordelingen for indvandrere i Danmark i 1985 er det muligt at beregne den gennemsnitlige skolegang for indvandrere fra gruppe 2 lande ved at samveje tallene for de enkelte lande. Tabel 1 viser uddannelsesniveauerne for personer fra gruppe 1 og 2 samt den øvrige befolkning. Det er klart, at i det omfang at landefordelingen af indvandrere eller de enkelte landes uddannnelsesniveauer har ændret sig signifikant siden 1985, kan beregningerne være misvisende. F.eks. kan de seneste års indvandring fra det tidligere Jugoslavien have bidraget til at hæve det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere fra gruppe 2 lande. Tabel 1. Skøn over indvandreres uddannelse. Andel af gruppe Danmark Gns. antal skoleår - 10,3 49,3 9,2 Norge 9,0 10,4 England 9,0 8,7 Tyskland 7,6 8,5 50,7 4,2 Tyrkiet 17,5 3,3 Jugoslavien 7,1 7,2 Indvandrere i alt 100 7,0 Gruppe 1 lande, vægtet gns. Gruppe 2 lande, vægtet gns. Hertil kommer, at incitamentet til at tage en uddannnelse stiger i det omfang immigration reducerer lønnen for kortuddannede. Det opvejer i en vis grad effekten af indvandring. Specialiseringseffekter Udover at påvirke akkumulationen af produktionsfaktorer er det muligt, at immigration kan øge effektiviteten af disse ressourcer. Immigration indebærer således, at økonomien bliver større. Det muliggør en højere grad af specialisering af produktionen - på helt 165 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet samme vis som det indre marked forventes at indebære en større specialisering i Europa. Det kan indvendes, at en lille åben økonomi som den danske ikke er begrænset af dens størrelse. Specialiseringsargumentet holder imidlertid også for små lande med stor samhandel (Brezis & Krugman (1994)). Det afgørende er, at der i produktionen anvendes maskiner eller materialer, der kræver en vis “nærhed” mellem underleverandør og virksomhed, og som derfor vanskeligere kan handles over landegrænserne. 166 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Appendiks: Lønninger og selvforsørgelsesbrøk A.1. Estimation af relative lønninger I dette appendiks undersøges, om timelønningerne på det private arbejdsmarked vokser som en funktion af den tid, indvandrere og deres efterkommere har opholdt sig i Danmark, når der samtidig tages hensyn til andre faktorer, der måtte have betydning for timelønnen for personer i beskæftigelse. For personer, der er i beskæftigelse, kan lønnen beskrives som en funktion af kvalifikationerne. Ifølge den såkaldte “Human-Capital“ teori investerer personer tid i uddannelse, fordi de forventer, at det fremtidige afkast af uddannelsen overstiger tabet ved ikke at arbejde under uddannelsen. Når uddannelsen er overstået, og erhvervskarrieren begynder, fortsætter humankapitalen med at vokse, fordi en del af arbejdstiden stadig investeres i uddannelse, og gennem “learning by doing”. Denne opbygning af humankapital foregår, i de simpleste af disse teorier, principielt gennem hele erhvervskarrieren, men væksten aftager med tiden. Når det som udgangspunkt forventes, at indvandreres timeløn vokser med den tid, de opholder sig i landet, skyldes det, at de investerer tid og uddannelse i at tilegne sig færdigheder, der er nødvendige på det danske arbejdsmarked. Der er således f.eks. meget få højtlønnede job, der ikke forudsætter gode danskkundskaber i både skrift og tale. Det må derfor ligeledes forventes, at indvandrerne i starten af deres danske erhvervskarriere tjener en timeløn, der er lavere end for en indfødt dansker med samme uddannelse og generelle erhvervserfaring. I modellen tages der højde for, at en højere løn kan skyldes beskæftigelse, der kræver et højt vidensniveau. Desværre er datamaterialet et-årigt, hvorfor det ikke er muligt at afgøre, om en indvandrer er blevet forfremmet til en stillingskategori, der afkaster en højere løn. Lønstigninger som følge af forfremmelser mellem stillingskategorierne er altså ikke indeholdt i procentsatserne. Modellen, der estimeres, er af formen: ln(timeløn)=b*X + e, 167 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet hvor ln er den naturlige logaritme, b er en parametervektor, X er en vektor af forklarende variable og e er den tilfældige variation i timelønningerne. Modellens specifikation medfører, at parameterestimaterne direkte kan fortolkes som den procentvise stigning i timelønnen, når den forklarende variabel stiger med en enhed. Modellen er en udbygget, empirisk version af den såkaldte Mincer-ligning (Mincer (1974)). Datagrundlaget er et 10 procents udsnit af den danske befolkning for 1995 (SB95TI) med lønoplysninger fra det private arbejdsmarked. Datagrundlaget indeholder ikke lønoplysninger om ansatte i det offentlige eller virksomheder med under 10 ansatte. Kun 18- til 59-årige personer medtages i regressionen. Personer, der ikke har registreret en “rimelig” timeløn (under 50 kr.) udelades af regressionen, det samme gælder personer hvor erhvervserfaringen er ukendt. 52.411 personer indgår i regressionen, af disse er 1.185 indvandrere fra gruppe-2 landene. Indvandrere fra gruppe 1 landene er opfattet som indfødte danskere, da det viser sig, at de i gennemsnit tjener det samme som danskere, uafhængigt af opholdstiden i Danmark. Den afhængige variabel er logaritmen til den registrerede timeløn. Tabel A.1 viser modellens estimater af effekterne på den afhængige variabel, Ln(Timeløn). Referencegruppen for type af arbejde er kategorien “andet arbejde”. Samlet har modellen en forklaringsevne på 0,43, hvilket er pænt for mikroøkonometriske modeller. Det er ikke forsøgt at korrigere for det såkaldte selvselektionsproblem, et problem der optræder på flere niveauer i datasættet. Der er testet for, om de estimerede parametre til opholdstiden i landet samlet er lig hinanden, hvilket afvises klart. Opholdstiden har altså med statistisk sikkerhed betydning for lønnen. 168 Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Tabel A1. Variabler Estimat Std. afv. T-værdi Prob>abs(T) Konstant 4,435426 0,0041301 1073,928 0,0001 Uddannelse i år 0,033803 0,00074836 45,17 0,0001 Erhvervserfaring 0,025972 0,00039183 66,286 0,0001 Erhvervserfaring, kvadreret -0,000559 0,0000117 -47,973 0,0001 Bopæl i provinsen -0,061535 0,00256652 -23,976 0,0001 Kvinde -0,128225 0,00246135 -52,095 0,0001 Indvandret 1991-1995 -0,098843 0,0169963 -5,816 0,0001 Indvandret 1986-1990 -0,083027 0,01416487 -5,861 0,0001 Indvandret før 1986 -0,049825 0,0102472 -4,862 0,0001 Type af arbejde: Ledelse 0,503691 0,0066167 76,124 0,0001 Arbejde med højt vidensniv. 0,366673 0,00555964 65,953 0,0001 Arbejde med viden på mellem niveau 0,23678 0,00397046 59,635 0,0001 Kontorarbejde 0,145206 0,00438967 33,079 0,0001 Salgs- og servicearbejde 0,012401 0,00421794 2,94 0,0033 Arbejde inden for primære erhverv 0,006871 0,03093668 0,222 0,8242 Håndværkspræget arbejde 0,081396 0,00404265 20,134 0,0001 Proces- og maskinoperatører 0,008509 0,00365033 2,331 0,0198 A.2. Selvforsørgelsesbrøk Estimationen af løntilpasningen for indvandrere omhandler alene, hvorvidt lønnen for privatansatte indvandrere i virksomheder med over 10 ansatte tilnærmer sig deres danske kollegaers, jo længere tid de har været i Danmark. I det følgende er der fokuseret på et mål, der for det første dækker hele gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet20) - dvs. også selvstændige, offentlige ansatte og ansatte i private virksomheder med under 10 ansatte - og for det andet omhandler målet ikke alene løntilpasningen, men også integrationen på arbejdsmarkedet. 20) Defineret som personer i alderen 18-66 år som har en personlig indkomst, og som ikke er på varig offentlig forsørgelse (pensionister, efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere) eller modtager SU 169 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Datagrundlaget er lovmodelbefolkningen for 1995. Personerne, der indgår, er personer i alderen 18-66 år, som har en personlig indkomst, og som ikke er på varig offentlig forsørgelse (pensionister, efterlønsmodtagere og overgangsydelses-modtagere) eller modtager SU. Antallet af observationer er 92.916. Det benyttede mål er andelen af den personlige indkomst, der kommer fra midlertidige indkomsterstattende ydelser: Dagpenge%kontanthjælp%sygedagpenge × 100 Personlig indkomst Analysen foregår som en regression på om alder, uddannelsesniveau, antallet af år i Danmark (for indvandrere) og medlemskab af en arbejdsløshedskasse har en signifikant betydning for forsørgelsesbrøken. Modellen, der bliver estimeret, er af formen: forsørgelsesbrøk/100=b*X+e, hvor b er en parametervektor, X er en vektor af forklarende variabler, og e er den tilfældige variation i forsørgelsesbrøken. Estimationsmetoden er OLS. De forklarende variabler (X) er uddannelseslængde, alder samt anden- og tredjerod af denne og dummy for medlemskab af en arbejdsløshedskasse. For så vidt angår indvandrernes opholdstid er anvendt to forskellige modelleringer. I den ene regression anvendes 10 dummy’er for antal år i Danmark, dvs. en for hvert af de første 9 år og en for 10 år eller længere. I den anden regression er der 3 dummy’er: Én for indvandring mellem 1991-94, én for indvandring mellem 1986-90 og én for indvandring før 1986. Indfødte danskere tjener derfor i begge tilfælde som referencegruppe for indvandrene. Tabel A.2. 170 Indvandringstidspunkt Forsørgelsesbrøk i forhold til øvrig befolkning med samme alder, uddannelseslængde osv. 1991 til 1994 44 pct.point højere 1986 til 1990 37 pct.point højere Før 1986 23 pct.point højere Økonomiministeriet Økonomisk Oversigt, december 1997 Kapitel 5 - Indvandring Figur 5.5 i afsnit 5.2.3. er baseret på førstnævnte regression, mens tabel A.2. viser resultaterne fra den anden regression. Der er en statistisk signifikant forskel på disse 3 gruppers forsørgelsesbrøk. Referencer: Arbejdsministeriet (1997): “Indvandrere og efterkommeres arbejdsløshedsforhold i 1996”, notat. Auerbach & Kotlikoff (1992): “The impact of the demographic transition on capital formation”, Scandinavian Journal of Economics 94 (2). Barro & Lee (1994): “International comparisons of educational attainment”, Journal of monetary economics 32 (3). Barro & Sala-i-Martin (1991): “Convergence across states and regions”, Brookings Papers on Economic Activity no. 1. Borjas (1994): ”The economics of immigration”, Journal of Economic Litterature 32. Borjas (1995): “The economic benefits from immigration”, Journal of Economic Perspectives vol. 9. Borjas, Freeman & Katz (1992): “On the labor market effects of immigration and trade”, i Borjas & Freeman (red.) “Immigration and the work force”. Brezis & Krugman (1994): “Immigration, investment and real wages”, NBER working paper 4563. Card (1990): “The impact of the Mariel boatlift an the Miami labor market, Industrial and Labor Relations Review vol. 43. De New & Zimmermann (1994): “Native wage impacts of foreign labor: A random effects panel analysis”, Journal of Population Economics vol. 7 no. 2. ECON (1995): “Innvandring og offentlig økonomi”, Senter for Økonomisk Analyse, Norge. Erhvervsministeriet m.fl. (1996): “Virkninger af beskæftigelsesfradrag”. Friedberg & Hunt (1995): “The impact of immigrants on host country wages, employment and growth”, Journal of Economic Litterature vol. 9 no.2. Hamermesh (1993): “Labour Demand”. Holmlund & Kolm (1995): “Progressive taxation, wage-setting and unemployment - theory and swedish evidence”, Tax Evaluation Report no. 15, Stockholm. 171 Kapitel 5 - Indvandring Økonomisk Oversigt, december 1997 Økonomiministeriet Hunt (1992): “The impact of the 1962 repatriates from Algeria on the French labor market”, Industrial and Labor Relations Review vol. 45. Kee (1994): “Native-immigrant employment differientials in the Netherlands”, International Review of Applied Economics vol. 8 no. 2. Mankiw, Romer & Weil (1992): “A contribution to the empirics of economic growth”, Quarterly Journal of Economics 107 (2). Markusen (1983): “Factor movements and commodity trade as complements”, Journal of International Economics 14. Meier & Wenig (1997): “ Welfare implications of international labor migration”, arbejdspapir, University of Halle. Mincer (1974): “Schooling, Experience and Earnings”, NBER. OECD (1997): “Survey - USA”. Pedersen & Smith (1996): “Indkomstskatter og arbejdsudbud”, Nationaløkonomisk tidsskrift 1996, 1. Pischke & Velling (1995): “Employment effects of immigration to Germany: An analysis based on local labour markets”, arbejdspapir, MIT. Regeringen (1997): “Globalisering og dansk økonomi”. Storesletten (1995): “What is an immigrant”, arbejdspapir, Carnegie Mellon University. Storesletten (1997): “Fiscal Implications of Immigration to Sweden - A net present value calculation”, arbejdspapir, Stockholm University. Winter-Ebmer et al. (1996): “Immigration and the earnings of young native workers”, Oxford Economic Papers vol. 48. Zimmermann (1995): “Tackling the european migration problem”, Journal of Economic Perspectives vol. 9 no. 2. 172
© Copyright 2024