1. No category

Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
En sammenligning af den danske
og schweiziske velfærdsmodel
Sune Aagaard
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
© 2013
Foreningen
Det Gode Samfund
Oplag: 4.000
ISBN 978-87-996203-0-2
Sune Aagaard
Illustrationer: Otto Dickmeiss
Design: Esben Niklasson
Bogen er sat med Neue Haas Grotesk
og Caslon Graphique
www.dkch.info
Indhold
s.6
s.8
Forord
Indledning
s.12
Fakta
s.16
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
s.26
Rigdom
s.30: Velstand & levestandard s.32: Arbejdsliv
s.34: Erhvervsstruktur s.36: Indvandring s.40: Ulighed
s.42: Skat s.44: Privatforbrug s.46: To almindelige familier
s.48: Uddannelse
s.50
Lykke & livskvalitet
s.54: Nærmest lykkelige s.56: Levetid & helbred
s.58: Kriminalitet & sort arbejde s.60: Ligestilling & kønsroller
s.62: De svage grupper s.64: Værdier & tillid
s.66
To vidt forskellige
politiske systemer
s.68: Velfærdsstaten s.72: Det borgernære demokrati
s.74
Fremtiden for Danmark.
Inspirationen fra Schweiz
Forord
Det
Gode
Samfund
En sammenligning af
Danmark og Schweiz
De fem forskere
bag rapporten
Michelle Beyeler
Lektor i statskundskab ved
Institut for Politisk videnskab,
Universitetet i Bern
Rainer Eichenberger
Professor i økonomi ved
Universitetet i Fribourg
Henrik Christoffersen
Forskningschef – CEPOS.
Speciale i økonomisk historie og
velfærdsstatens udvikling
Peter Nannestad
Professor i statskundskab ved
Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet
Martin Paldam
Professor i økonomi ved Økonomisk
Institut, Aarhus Universitet
Rapporten bliver udgivet
på Springer Verlag i Tyskland
over sommeren 2013
Kan den danske velfærdsmodel, med en kolossal offentlig sektor
og verdens højeste skattetryk, overleve? Er situationen holdbar
på længere sigt?
På trods af skattetrykket er danskerne imidlertid blandt verdens
lykkeligste folk. Også schweizerne er meget lykkelige, men de har
en helt anden samfundsmodel med lave skatter og en beskeden
offentlig sektor. Er der andre veje til velstand og lykke, som måske
er mere bæredygtige på længere sigt, og kunne den schweiziske
på nogen områder være sådan en model? Det ville vi gerne undersøge og har derfor bedt fem forskere om at udarbejde en forskningsrapport om den danske og schweiziske velfærdsmodel.
Rapporten bliver udgivet på Springer Verlag i Tyskland over
sommeren 2013 og udgør fundamentet for bogen her.
Bag projektet står Foreningen Det Gode Samfund. Foreningens
eneste formål og opgave har været at tilse, at forskningsarbejdet
har forløbet som aftalt og understøtte udarbejdelsen af denne lille
bog. Forskerne har arbejdet uafhængigt, og foreningen har ikke
haft indflydelse på resultaterne af deres arbejde. Foreningen har
ikke et politisk tilhørsforhold, og projektet er finansieret af private
midler og midler fra fonde.
Meningen med bogen her er at skabe debat på et faktuelt og oplyst grundlag. Vi håber, at den kan inspirere til gode diskussioner
om, hvordan vi bedst muligt sikrer det gode samfund for kommende generationer.
God læselyst!
Birgitte Nielsen
Formand for foreningen
Det Gode Samfund
6
7
Indledning
8
Danmark
hverken kan
eller skal blive
til Schweiz.
Men når danskerne skal lede efter gode
idéer i bestræbelserne på at fremtidssikre
Danmark, er det vores opfattelse, at der er
meget at komme efter i alpelandet.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
9
Indledning
Historien om en
succes og dens
fremtid
D
Rundt om Danmark
foregår en voldsom,
global udvikling, som
grundlæggende
kommer til at forandre
vores livsvilkår. Derfor
er åbenhed og mod
afgørende egenskaber,
når vi skal møde
fremtiden.
Danmark er en imponerende succes. Uden særlige forudsætninger har danskerne formået at skabe et samfund, der er både rigere og lykkeligere
end langt det meste af den øvrige verden. Hvor vi lever fredeligt
sammen, og hvor fraværet af sult og nød i et historisk og globalt
perspektiv er noget nær unikt.
Den dygtighed, danskerne har udvist, og det store stykke arbejde, vi – og navnlig generationerne, der gik forud – har udført, kan
ingen tage fra os. Men når vi ser på Danmark i dag, ser vi ikke alene
lykken og velstanden, men også en forvisning blandt danskerne
om, at ingen kan lære os noget. At vi dybest set har fundet svaret
på, hvordan man skaber det gode, endda det bedste samfund.
Med private virksomheder, der har ret gode rammer og frihed til at
skabe værdi, men også med en enorm offentlig sektor, der bliver
ved med at vokse, og med en meget stor omfordeling af velstanden. Vi kan jo se, det virker. Vi kan se, at danskerne er glade, og at vi
trives, at vores børn er glade for at gå i skole, og at tilliden til institutionerne er i top. Derfor ser mange ikke noget behov for at lade sig
inspirere af andre lande.
B
Bogen her er skrevet som et forsøg på at gøre op
med den holdning. Det danske samfund, alle kvaliteter ufortalt, befinder sig i en vanskelig situation,
og der er grund til at være bekymret for, om den danske model er
bæredygtig på længere sigt. Bogen er skrevet på et fundament af
varme følelser for Danmark. Rundt om Danmark foregår imidlertid en voldsom, global udvikling, som grundlæggende kommer til
at forandre vores livsvilkår. Derfor er åbenhed og mod afgørende
egenskaber, når vi skal møde fremtiden. Netop åbenheden har historisk været karakteristisk for Danmark. Vores velstand bygger jo
i høj grad på søfart, handel og købmandsskab.
10
D
Danmark og Schweiz er måske verdenshistoriens
to mest vellykkede samfund. Her går velstand og
lykke hånd i hånd i hidtil ukendt grad. De to lande
er interessante at sammenligne, fordi de som små, politisk stabile vesteuropæiske lande minder om hinanden. Men de er også
ekstremt forskellige, når vi ser på, hvordan de er konstrueret som
samfund. Derfor besluttede vi os for at undersøge, om Danmark
kunne lære noget af Schweiz. Om der var foretaget nogen eksperimenter i det schweiziske laboratorium, som Danmark kunne lade
sig inspirere af.
Hvis vi genfinder modet til at forandre for at bevare,
kan vi fremtidssikre Danmark, så kommende generationer
får endnu bedre vilkår, end vi selv har haft.
D
Danmark hverken kan eller skal blive til Schweiz.
Men når danskerne skal lede efter gode idéer i bestræbelserne på at fremtidssikre Danmark, er det
vores opfattelse, at der er meget at komme efter i alpelandet.
Vi mener, at Danmark står over for store udfordringer, som kræver reformer. Men det er mere end vanskeligt at reformere samfundet, når der er stærke interesser i at bevare det bestående. Det
gælder også, selvom der er indlysende behov for et kursskifte. Vi
har imidlertid tillid til Danmark. Hvis vi betragter historien, kan vi se,
at danskerne har formået at omstille sig og indrette sig efter skiftende vilkår. Vi har formået at skabe de nødvendige forandringer,
og Danmark har ageret fleksibelt i forhold til verden omkring os –
det er måske i virkeligheden en vigtig del af forklaringen på vores
succes. Vi har udnyttet nye muligheder og fundet nye veje, og resultatet kender vi i dag.
En sådan omstilling kan vi foretage igen. Hvis vi genfinder modet til at forandre for at bevare, kan vi fremtidssikre Danmark, så
kommende generationer får endnu bedre vilkår, end vi selv har
haft. Det er bestemt et realistisk mål, hvis vi tør at give slip og se
ud i verden, hvor der bliver tænkt mange gode tanker om, hvordan
mennesker kan indrette sig sammen. Et af de steder, hvor det giver
mening at kigge hen, er Schweiz, så det gør vi i det følgende. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
11
Kilder: Forskningsrapporten
The Good Society og OECD
Fakta
Udenlandsk befolkning
21,7%
Areal: 41.300 km2
Schweiz
Befolkning:
Kantoner
26
Fødselsrate
8 mio.
1,5 pr. kvinde
Levetid:
82 år
Kommuner
2.636
Beskæftigede
79,3%
Beskæftigede kvinder
73,2%
Deltidsbeskæftigede
25,9%
Arbejdsløse
4,2%
Arbejdstid
1.632 timer pr. år
12
Regioner
5
Kommuner
98
Udenlandsk befolkning
6%
Areal: 43.098 km2
Danmark
Befolkning:
Fødselsrate
5,6 mio.
1,8 pr. kvinde
Levetid:
Beskæftigede kvinder
70,4%
79 år
Beskæftigede
73,1%
Deltidsbeskæftigede
19,2%
Arbejdstid
1.522 timer pr. år
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
Arbejdsløse
7,7%
13
Kilder: Forskningsrapporten
The Good Society og OECD
Fakta
Sprog
20%
Fransk
Religion
35%
Protestanter
64%
Tysk
9%
Andet
42%
Katolikker
7%
Italiensk
15%
Andre
trossamfund
8%
Ikke angivet
20,8%
af indkomst
Skat på indkomst
14,5%
BNP pr. indbyger
Alm. lønmodtagers
SKAT
Skat på varer
6,3%
266.614 Dkr.
BNP fordelt på erhverv
Offentlig service mv.: 26,8% / Finans: 22,8% / Handel, service, transport: 22,1%
Bygge & anlæg: 5,7% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,1%
14
Sprog
Religion
90%
Dansk
10%
Andet
85%
Protestanter
1%
Katolikker
10%
Ikke angivet
4%
Andre trossamfund
39,5%
af indkomst
Skat på indkomst
29,5%
Alm. lønmodtagers
SKAT
226.834 Dkr.
Skat på varer
15,3%.
BNP pr. indbyger
BNP fordelt på erhverv
Offentlig service mv.: 35,2% / Finans: 17,6% / Handel, service, transport: 23,6%
Bygge & anlæg: 4,8% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,5%
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
15
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
16
Pointen med at
sammenligne er ikke,
at der er én vej til det
gode samfund. Snarere
demonstrerer udviklingen i Danmark og
Schweiz, at der er flere
måder at opnå lykke og
velstand på.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
17
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
D
Danmark:
Offentlige udgifter
i pct. af BNP
70%
60%
50%
40%
30%
20%
1960
1964
1968
Kilde: Jørgen Goul Andersen
og Peter Munk Christiansen (1991),
“Skatter uden velfærd”
18
1972
Der er sund fornuft i at sammenligne Danmark og
Schweiz. De to lande er små – næsten præcis lige
store – de tilhører den vestlige verden, de er frie og
kapitalistiske, og de hører til blandt verdens rigeste lande. Samtidig er danskere og schweizere meget lykkelige. Der er altså masser af ligheder, men det er forskellene, der er interessante.
Først og fremmest er de to lande helt forskelligt skruet sammen.
Så forskelligt, at det er dybt forbløffende, at resultaterne, de to lande
har formået at opnå, er så ens. De to
samfund er simpelthen organiseret
helt forskelligt, med to helt forskellige måder at forstå demokrati på og
med vidt forskellige institutioner.
Den første forskel, der
springer i øjnene, med tanke på
de sædvanlige politiske slagsmål i
Danmark, er den offentlige sektor.
Danmark har nemlig ikke altid haft
verdens højeste skattetryk eller ver1976 1980 1984 1988
dens største offentlige sektor. Helt
frem til slutningen af 50’erne var den
offentlige sektor mindre end mange andre landes, fx lidt mindre
end USA’s. Så gik det imidlertid stærkt. Frem til begyndelsen af
80’erne voksede den offentlige andel af den samlede beskæftigelse fra syv til knap 30 pct. Siden er kurven fladet ud, men stigningen har stadig været på ca. en halv pct. om året indtil nu, hvor den
offentlige sektor faktisk bliver mindre – selvom vi har til gode at se,
om det er en varig tendens.
Mens den offentlige sektor blev større og større, blev danskerne
rigere og rigere. Der er mange forklaringer på den udvikling, en af
dem er, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken
voksede, mens den offentlige sektor overtog de opgaver, som
kvinderne hidtil havde taget sig af derhjemme, især pasning af
børn og gamle. Den offentlige sektors normering var noget anderledes – der er færre voksne pr. barn i en vuggestue, end hvis barnet bliver passet hjemme – og den arbejdskraft, der blev frigjort,
gjorde Danmark rigere.
Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer om konkrete
forslag til ændringer, er selve grundstenen i det usædvanlige
schweiziske demokrati.
Forholdet mellem den offentlige og den private sektor i Schweiz
er et helt andet. Da anden verdenskrig sluttede, var den offentlige sektor ret lille i Schweiz ligesom i Danmark. I dag udgør den
offentlige sektor i Schweiz imidlertid stadig ca. den samme andel af samfundsøkonomien som dengang. Det skyldes først og
fremmest, at mange af de opgaver, som den offentlige sektor varetager i Danmark, for eksempel på sundhedsområdet, i Schweiz
bliver løst i privat regi og finansieret gennem forsikringer, som den
enkelte schweizer tegner.
Mange danskere tænker spontant, når de hører om den måde at
organisere sig på, at det må betyde, at de fattigste schweizere falder ud af systemet og bliver ladt i stikken, mens de rige og velbjærgede haster forbi. Sådan er det imidlertid ikke. Den schweiziske
stat træder til, som en sidste instans, hvis det er nødvendigt. Det er
det dog for langt færre schweizere end danskere. Schweizerne er
med andre ord bedre til at sørge for sig selv.
En anden, lige så markant, forskel drejer sig om den måde, demokratiet fungerer på. Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer om konkrete forslag til ændringer, er selve grundstenen i det
usædvanlige schweiziske demokrati. Engagementet i lokalsamfundet er stærkt. Schweizerne tager ansvaret for deres nære
verden på sig, og de tager det alvorligt. Landets 26 kantoner har
eget politi, eget flag, eget skattevæsen og egne nummerplader.
De har eget skolevæsen og universiteter og eget sundhedsvæsen, og når der skal laves noget afgørende om i kantonerne, så
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
19
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
kræver det, at der er flertal blandt indbyggerne. Det er der, generelt, så sjældent, at schweizerne med en vis ret har fået ry for at
være konservative og ikke så glade for forandringer. Når de bliver
spurgt, om det er en god idé at hæve skatterne for at kunne bruge
nogle flere penge på skolesystemet eller på vedligeholdelsen af
det ene eller det andet, så svarer schweizerne ofte, at de hellere
vil beholde pengene selv. Det betyder ikke, at den offentlige sektor
ikke fungerer godt, eller at veje og bygninger forfalder. Tværtimod
er standarden generelt høj, og de schweiziske veje og jernbaner er
for eksempel genstand for stor misundelse blandt fagfolk i andre
lande.
En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er netop
synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det direkte demokrati
og de små enheder i forening betyder, at effekterne af den måde,
pengene disponeres på, er meget synlige.
En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er
netop synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det
direkte demokrati og de små enheder i forening betyder, at effekterne af den måde, pengene disponeres på, er meget synlige.
Pointen med at sammenligne er ikke, at der er én vej til det
gode samfund. Snarere demonstrerer udviklingen i Danmark og
Schweiz, at der er flere måder at opnå lykke og velstand på. Den
schweiziske model er et eksempel på, at velfærdsstaten, som vi
kender den i Danmark, ikke er den eneste måde at styre uden om
social nød og elendighed på. Velfærdsstaten er ikke det eneste,
der står imellem os og dyb, social nød, sådan som det ellers ofte
bliver fremstillet af de stadig flere danskere, der er ansat i og lever
af den offentlige sektor.
To vidt forskellige samfund
Hvordan ser de så ud, de to samfund, hvis vi skal tegne dem lidt
groft op?
Danmark er den klassiske velfærdsstat. Skattetrykket er blandt
verdens højeste, og skatteindtægterne går til at finansiere en af
verdens største offentlige sektorer. Der er meget stor omfordeling,
ikke kun fra rige til fattige, men også den anden vej. Alle betaler til
alle takket være et sindrigt system af overførsler, som har ført til,
20
Gennemsnitlig livstilfredshed (efter land)
Danmark
Schweiz
Finland
Norge
Sverige
Holland
Israel
Spanien
Belgien
Irland
Cypern
UK
Tyskland
Slovenien
Polen
Tjekkiet
Slovakiet
Frankrig
Estland
Grækenland
Portugal
Tyrkiet
Rusland
Ungarn
Bulgarien
Ukraine
0
2
4
6
8
10
Kilde: World Happiness Report
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
21
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
at der er skabt et stort bureaukrati. For at finansiere den offentlige
sektor, eller bare fordi det har virket som det mest fornuftige, har
den private sektor til gengæld meget stor frihed i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er let at drive privat virksomhed.
Der er altså en klar arbejdsdeling mellem offentligt og privat. Dan-
Skattevilkårene er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet,
at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra. Samtidig er
den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke behøver at frygte
for sine penge. I dag er der markant mere kontrol som en konsekvens af,
at Schweiz er blevet presset voldsomt af en række andre lande, men en
fjerdedel af verdens private formuer ligger stadig i Schweiz.
mark adskiller sig også fra andre lande ved, at der er relativt få offentligt ejede virksomheder.
Forklaringen på, at Danmark har udviklet sig så ekstremt, er, at
højre- og venstrefløjen i dansk politik traditionelt har været ca. lige
stærke. Højrefløjen har kæmpet for frihed for virksomhederne,
mens venstrefløjen har kæmpet for en større offentlig sektor. De to
fløje har indgået et kompromis, befæstet gennem forlig og aftaler
gennem årtier, og efterhånden er begge fløje blevet glade for begge komponenterne, både den store offentlige sektor og den frie
og effektive kapitalisme.
S
Schweiz er en helt anden historie. Landet er i økonomisk forstand først og fremmest kendt som
tilflugtssted for andre menneskers penge. Skattevilkårene er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet, at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra.
Samtidig er den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke
behøver at frygte for sine penge. I dag er der markant mere kontrol
som en konsekvens af, at Schweiz er blevet presset voldsomt af
en række andre lande, men en fjerdedel af verdens private formuer ligger stadig i Schweiz.
Schweiz kan altså ikke i dag i lige så høj grad fungere som skattely og gemmested, både for penge, som folk er kommet legalt til,
og for penge, der er tjent på alle de måder, der findes mellem det
kridhvide og det kulsorte. Alligevel har de udenlandske penge
fortsat betydning for schweizisk økonomi. Den finansielle sektor
udgør for eksempel 11 pct. af landets BNP, hvor det typiske niveau
22
Mænds beskæftigelse som procentdel af
den potentielle mandlige arbejdsstyrke
80%
Mandlig beskæftigelse i forhold til befolkning pct.
76%
Schweiz
72%
USA
68%
Danmark
64%
EI-14
60%
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Note: Den potentielle arbejdsstyrke er alle over 14 år.
Kilde: WDI.
i EU-lande er omkring fem pct. De andre europæiske skattely er
dog mikrostater, så sammenlignet med dem ligner Schweiz meget mere et helt almindeligt land. Men der er ingen tvivl om, at de
mange penge, der kommer fra resten af verden til Schweiz, og de
mange velhavende mennesker, der vælger at slå sig ned i landet,
er en stor gevinst for den schweiziske økonomi. Også fordi de
velhavende er gode skattebetalere. I Danmark er det sådan, at
den rigeste procent betaler hele otte pct. af indkomstskatterne. I
Schweiz bidrager de rige med endnu mere, nemlig 11 pct.
Der er imidlertid også problemer forbundet med at være en
stærk økonomi og et tilflugtssted. Den schweiziske valuta, francDet Gode Samfund
Danmark & Schweiz
23
2010
Danmark & Schweiz
Kort fortalt
en, er for eksempel så stærk over for euroen og dollaren, at det udgør en stor udfordring for det øvrige erhvervsliv i Schweiz. Det går
ud over konkurrenceevnen, når et lands valutakurs er høj i forhold
til udlandet. Den schweiziske konkurrenceevne hører dog alligevel til blandt verdens højeste på trods af den dyre schweizerfranc.
Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder
dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve, men
det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt, at for få
danskere eller schweizere skulle gide at arbejde.
Det er et mysterium, at de går på arbejde
Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder
dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve,
men det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt,
at for få danskere eller schweizere skulle gide at arbejde. Mange
danskere skulle foretrække at være på overførselsindkomst i så
høj grad som muligt. Der er da også kendere, og kritikere, af de
skandinaviske velfærdsstater, som forudsiger, at det kommer til at
ske før eller siden – eller endog, at det allerede er ved at ske.
Til sammenligning burde schweizerne foretrække at leve af renterne fra andre menneskers penge. De burde teoretisk set være
i samme situation som i de rige olielande, hvor landets egen befolkning arbejder meget lidt, mens fremmed arbejdskraft bliver
importeret for at udføre arbejdet i stedet. Sådan foregår tingene
imidlertid slet ikke. Danskerne er ret flittige, i hvert fald forstået på
den måde, at det er en stor andel af den voksne befolkning, der
går på arbejde, især fordi mange danske kvinder arbejder uden
for hjemmet. Og schweizerne er ekstremt hårdtarbejdende sammenlignet med befolkningerne i andre lande.
24
I bogen her gennemgår vi en lang række forskelle på Danmark
og Schweiz og når frem til, at den schweiziske samfundsmodel
er bedre fremtidssikret end den danske, og at Danmark derfor
med fordel kan lade sig inspirere
af nogle af de træk, der er karakteristiske for Schweiz. For bag
Både Danmark og Schweiz er meget
lighederne gemmer der sig en
vellykkede samfund. Schweizerne er lidt
fundamental forskel. I Schweiz
tager man i langt højere grad
rigere end danskerne, mens danskerne er
ansvar for sig selv og sine nærlidt lykkeligere end schweizerne.
meste. I Danmark vender man
sig mod den offentlige sektor,
hvis man har brug for hjælp. Den
holdning er blevet stærkere og stærkere i Danmark, så hele 75
pct. af befolkningen i dag hellere vil forsørges af staten end af den
nærmeste familie, hvis der skulle blive behov for det.
Både Danmark og Schweiz er meget vellykkede samfund.
Schweizerne er lidt rigere end danskerne, mens danskerne er lidt
lykkeligere end schweizerne. På overfladen. For under gennemsnittenes overflade gemmer der sig, som vi skal se, en noget mere
kompleks historie. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
25
Rigdom
På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi
og erhvervsliv, velstand, levestandard, ulighed, skattetryk
og privat forbrug i Danmark og Schweiz.
26
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
27
Rigdom
D
Danmark og Schweiz hører til blandt verdens allerrigeste lande. Schweiz har ligget i toppen længe,
for eksempel var Schweiz fra slutningen af anden
verdenskrig og til oliekrisen i 1973 i gennemsnit 40 pct. rigere end
resten af den vestlige verden. Danmark bevægede sig hastigt op
ad listen i 60’erne og 70’erne og har halet ind på Schweiz, når det
drejer sig om velstand. De seneste års økonomiske krise har dog
betydet, at forskellen igen er blevet lidt større, og generelt er tendensen i de forskellige opgørelser, at Danmark er i færd med at
miste terræn i konkurrencen med de andre rige lande.
På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi og erhvervsliv,
velstand, levestandard, ulighed, skattetryk og privat forbrug i Danmark og Schweiz. Vi sammenligner også sundheds- og uddannelsessystemer og ser på, hvordan forskellige familietypers økonomi er skruet sammen i de to lande. Og så ser vi på integration og
på indvandringens betydning for samfundsøkonomien i Danmark
og Schweiz.
Forskellene er markante. 
28
Udviklingen i den offentlige gældsbyrde
100%
Offentlig gæld i pct. af BNP
90%
80%
Euro Area
70%
USA
60%
Danmark
50%
Schweiz
40%
30%
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
Kilde: OECD
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
29
Rigdom
Velstand &
levestandard
D
Der er mange måder at opgøre et lands velstand
på, men lige meget hvilken man vælger, hører både
Danmark og Schweiz til blandt verdens rige lande,
for Schweiz’ vedkommende endda blandt de allerrigeste. Når vi
tager med i overvejelserne, at Danmark er et relativt dyrt land at
leve i, og Schweiz er endnu dyrere, er resultaterne ikke helt så
imponerende, men Danmark ligger stadig fem pct. over gennemsnittet af EU-15 landene, og Schweiz ligger 23 pct. over gennemsnittet. Hvis vi måler på nationalindkomst (BNP) pr. indbygger, er
Danmark dog hastigt på vej ned ad rangstigen. I 1995 lå Danmark
på en flot sjetteplads, i 2010 var vi gledet ned som nr. 14, og i 2020
forventer OECD, at vi er nr. 17 på listen.
L
”Levestandard” er et lidt mere diffust begreb end
”velstand”, men her ser vi på de hårde elementer,
dem, der handler om kroner og øre. Senere vurderer vi, om Danmark klarer sig bedre, hvis vi ser på de bløde elementer. Om danskerne, med andre ord, går rundt og har det bedre end
schweizerne, selvom de ikke har lige så mange penge.
Hvis vi ser på den økonomiske vækst, er den overordnede tendens, at en række lande i resten af verden i tiden frem til finanskrisen nærmer sig lande som Danmark og Schweiz. Det sker, fordi
landene handler mere og mere med hinanden, og fordi de lande,
hvis udgangspunkt er lavest, lærer af de dygtigste lande og tilegner sig deres teknologi. Schweiz har imidlertid klaret sig langt
bedre gennem krisen end Danmark, hvis vækst har ligget under
gennemsnittet for EU-15. 
30
BNP pr. indbygger
i 1000 amerikanske dollars
1995
1.Luxembourg
2.Norge
3.USA
4.Schweiz
5.Singapore
6.Danmark
7.Holland
8.Østrig
9.Canada
10.Hongkong
11.Japan
12.Tyskland
13.Belgien
14.Australien
15.Frankrig
16.Sverige
17.Island
18.Italien
19.UK
20.Finland
2010
40,4
30,9
27,8
26,3
25,4
23,2
23,2
23,0
22,8
22,7
22,5
22,1
21,9
21,8
21,3
20,7
20,6
20,6
20,3
18,0
1.Luxembourg
2.Norge
3.Singapore
4.USA
5.Hongkong
6.Schweiz
7.Holland
8.Australien
9.Østrig
10.Canada
11.Irland
12.Island
13.Sverige
14.Danmark
15.Belgien
16.UK
17.Tyskland
18.Frankrig
19.Finland
20.Taiwan
2020
79,4
53,0
52,8
47,7
44,8
43,9
40,6
39,8
39,6
39,0
39,0
36,8
36,5
36,3
35,8
35,1
34,9
34,2
34,0
33,8
1.Luxembourg
2.Singapore
3.Hongkong
4.Norge
5.USA
6.Schweiz
7.Taiwan
8.Australien
9.Østrig
10.Holland
11.Island
12.Irland
13.Canada
14.Sverige
15.Korea
16.UK
17.Danmark
18.Tyskland
19.Belgien
20.Japan
109,9
85,6
72,0
70,6
66,0
61,2
59,3
58,4
55,4
55,2
54,7
54,6
53,1
52,8
49,9
49,5
49,5
49,2
48,5
47,6
Kilde: OECD
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
31
Rigdom
Timerne
på kontoret
D
Den vigtigste forskel på danskeres og schweizeres
arbejdsliv er måske, at de arbejder mere end os. 2,5
uge mere om året eller 100 timer mere. Økonomisk
teori fortæller os ellers, som nævnt, at schweizerne burde arbejde
meget lidt, for i stedet at leve af renterne fra de mange penge, som
resten af verden anbringer i deres banker, men navnlig schweiziske mænd hører til blandt verdens allerflittigste.
Hvis vi lægger tallene for begge køn sammen, viser det sig, at
Schweiz og Danmark er de to lande, hvor flest voksne mænd og
kvinder arbejder i den vestlige verden. Tallene snyder imidlertid, for de indeholder også de schweiziske selvbeskæftigede, fx
hjemmegående husmødre, der ikke er på overførselsindkomst.
Den bedste forklaring vi kan finde på, hvorfor så mange danskere og schweizere overhovedet har et job, er sociale normer. Der
knytter sig megen social anerkendelse til det at arbejde, og det er
særligt udtalt i Schweiz. Og så tæller det også med, at det i begge
lande er let at afskedige medarbejdere, samtidig med at der politisk er stærkt fokus på at få folk tilbage i beskæftigelse, hvis de
mister deres arbejde og havner på offentlig forsørgelse.
Selvom mange danskere er i arbejde, sammenlignet med de fleste andre velstående lande, arbejder de altså meget mindre end
schweizerne og i øvrigt markant mindre end EU-gennemsnittet.
Holdningen til det at arbejde kommer også til udtryk i værdiundersøgelser. For eksempel prioriterer danskerne langt højere, at der
er lempelige arbejdstider og lange ferier på deres arbejdsplads.
Der har for nylig været folkeafstemning i Schweiz om, hvorvidt ferien skulle øges med to uger, og det forslag blev nedstemt. I foråret
2012 viste en gallupundersøgelse til sammenligning, at 89 pct. af
danskerne ville beholde alle de nuværende helligdage. Samtidig
mener markant færre danskere end schweizere, at det er ydmygende at modtage penge uden at gå på arbejde, at arbejde er en
32
Arbejdsstyrkens andel af forskellige aldersgrupper
i de to lande (i pct. af hele aldersgruppen)
20-24 år
Børn (0-3 år)
DK
CH
25-49 år
50-64 år
15-64 år
DK
CH
DK
CH
DK
CH
71.27
79.23
78.9
83.2
67.09
76.69
72.9
79.7
I arbejdsstyrken
73.67
78.98
88.79
89.80
Beskæftigede
65.32
72.00
82.87
86.53
4.18
2.55
6.0
3.5
28.72
20.77
21.1
16.8
Arbejdsløs
Udenfor arbejdsstyrken
8.35
6.96
5.92
3.27
26.42
21.06
11.21
10.20
Note: Data fra fjerde kvartal 2011.
Kilde: Eurostat
pligt over for samfundet, og at folk bliver dovne af ikke at arbejde.
Endelig har danske medarbejdere dobbelt så mange sygedage,
som schweiziske! Og så er der markant flere schweizere, der arbejder. 80 pct. af alle danske mænd mellem 25-64 år har et arbejde. Det tilsvarende tal i Schweiz er 90 pct.
En vigtig forklaring på denne forskel ser ud til at være det højere
danske skattetryk. Når skatten er høj, bliver det attraktivt at holde
mere fri. Den sammenhæng er tydelig i hele OECD, og man har
regnet ud, at 1 pct. lavere skat svarer til 15,4 timers mere arbejde
om året.
Arbejdsløsheden er markant lavere i Schweiz end i Danmark.
Lige inden krisen brød ud, var Danmark næsten nede på niveauet
i Schweiz, men der er bred enighed blandt danske økonomer om,
at niveauet var uholdbart lavt i dansk sammenhæng og bidrog til
en overophedning af økonomien. Og krisen ramte da også langt
hårdere i Danmark med ny stigning i arbejdsløsheden til følge. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
33
Rigdom
Hvordan pengene
bliver tjent
E
Erhvervsstrukturen i Danmark og Schweiz er ikke
væsentligt forskellig, ud over at den offentlige sektor udgør en meget større del af økonomien i Danmark end i Schweiz. Begge lande er domineret af små og mellemstore virksomheder – krydret med en række store globale spillere.
I Schweiz foregik industrialiseringen langt tidligere end i Danmark,
og en større del af den hjemlige arbejdsstyrke er beskæftiget med
industriel produktion, 21 pct. mod 17 pct. i Danmark, men i begge
lande har man set en udvikling mod stigende beskæftigelse i serviceerhvervene.
Hvis man imidlertid ser på arbejdsstyrkens sammensætning
efter oprindelsesland, viser der sig nogle meget store forskelle
mellem Danmark og Schweiz. 
34
Den offentlige sektor
udgør en meget større del
af økonomien i Danmark
end i Schweiz.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
35
Rigdom
Nye danskere
og nye schweizere
I
Indvandrere udgør mere end dobbelt så stor en
andel af befolkningen i Schweiz som i Danmark. I
dag har Danmark den samme andel af indvandrere, som Schweiz havde i 1960. Men indvandringen er sammensat
på en helt anden måde. Mere end 85 pct. af alle schweiziske indvandrere har rødder i et andet europæisk land, og 40 pct. kommer
fra et af nabolandene og må derfor formodes at tale mindst et af
landets officielle sprog fra opholdets begyndelse. Til sammenligning kommer kun 30 pct. af de danske indvandrere fra et andet
europæisk land og 93,5 pct. kan ikke noget dansk, når de ankommer (de sidste 6,5 pct. kommer primært fra Norge og Sverige).
Indvandrere til Schweiz har et langt højere uddannelsesniveau
end indvandrere til Danmark, selvom der er stor spredning, og en
betragtelig gruppe faktisk har et lavt uddannelsesniveau og derfor
kommer til at bestride ufaglærte job.
Langt flere indvandrere til Schweiz er i arbejde, næsten lige så
mange som den oprindelige befolkning. I Danmark er der til gengæld stor forskel.
N
Når man ser på den måde, som indvandring politisk er blevet håndteret på i de to lande, ser det ud,
som om man fra schweizisk side har været mere
optaget af, at indvandringen skulle være til fordel for Schweiz. En
vigtig forklaring er det direkte schweiziske demokrati, der har en
konservativ eller systembevarende effekt på den førte politik, og
hvor det er mere sandsynligt, at den almindelige borgers holdning
kommer til at spille en stor rolle for den førte politik. De danske
politikere har ikke på samme måde stået til ansvar, blandt andet
fordi folketingsvalg i Danmark handler om en meget lang række
forskellige ting, og hvor et spørgsmål som indvandring derfor ikke
alene kan afgøre resultatet.
36
Deltagelsesfrekvens på arbejdsmarkedet for
indvandrere og schweizere i andet kvartal hvert år
Deltagelsesfrekvens i pct.
86%
Kilde: BFS/SAKE data
for andet kvartal hvert år
og for alder 15-64
Indvandrere
84%
82%
80%
Schweizere
78%
1991
1995
1999
2003
2007
2011
Arbejdsløshed blandt
indvandrere og schweizere
10%
Årlig arbejdsløshedsrate
8%
Indvandrere
Kilde: BFS/SAKE, årlige data
på grundlag af ILO-definitionen
af arbejdsløshed
6%
4%
Schweizere
2%
0%
1991
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
1995
1999
2003
2007
2011
37
Rigdom
Schweizerne har heller ikke været bange for at være meget
selektive i deres indvandringspolitik. Det har længe været sådan,
at hvis kompetencerne var de rigtige, var det let at få lov at komme
til at bo i Schweiz. Når der måles på, om indvandringen netto bidrager til den schweiziske økonomi, er det faktisk tilfældet, mens det
omvendte gælder i Danmark. 
Arbejdsløshed blandt vestlige og
ikke-vestlige indvandrere og danskere
Arbejdsløshedsrater
16
Kilde: Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (2010)
12
Ikke-vestlige indvandrere
8
Vestlige indvandrere
4
Danskere
0
2001
38
2003
2005
2007
2009
Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt vestlige,
ikke-vestlige og danskere
85
Danskere
80
75
Data Break
70
Vestlige indvandrere
65
60
Ikke-vestlige indvandrere
55
50
2001
2003
2005
2007
2009
Kilde: Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (2010)
Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge vestlige
og ikke-vestlige efterkommere og danskere (16-29 år)
80
Danskere
75
70
Efterkommere af vestlige indvandrere
65
Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere
60
2001
2003
2005
2007
2009
Kilde: Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (2010)
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
39
Rigdom
Når få har for meget
og færre for lidt
H
Hvis der er noget, danskerne er stolte af, er det,
at Danmark er verdens mest lige samfund. Her
har få for meget og færre for lidt, og det bliver ofte
fremstillet, som om det er vores største bedrift, at det er lykkedes
at skabe et samfund, hvor forskellen på rig og fattig er en af de
mindste i verden. Til sammenligning har Schweiz ry for at være de
riges paradis – og så er den logiske konsekvens, at de fattige må
være meget fattigere end i Danmark. En nærmere undersøgelse
afdækker imidlertid noget overraskende. Hvis vi ser på folks indtægt før skat, så er Danmark et markant mere ulige samfund end
Schweiz! Der er simpelthen større forskel på, hvad danskerne tjener, end hvad schweizerne tjener før skat.
Når vi ser på tallene efter skat, så bytter landene plads, og Danmark lander i toppen af tabellen, fordi der bliver flyttet så mange
penge rundt gennem skatten. I Schweiz er omfordelingen meget
mindre.
Det er svært at svare på, hvorfor Danmark er markant mere
ulige end Schweiz før skat, men én forklaring kan være, at det er
nødvendigt med store lønforskelle netop for at kompensere for
de høje skatter. Hvis en medarbejder skal have noget ekstra i lønningsposen, skal der virkelig noget til, før det batter i Danmark, fordi skatten er høj og stiger stejlt.
Konklusionen, når man måler på forskelle i den økonomiske ulighed mellem Danmark og Schweiz er, at den danske velfærdsstat
ikke er bedre end Schweiz til at hive folk op af fattigdom, men at
man i Danmark er bedre til at begrænse rigdommen. Den store
forskel viser sig nemlig, når man ser på andelen af befolkningen,
der er velhavende. 
40
Før skatter
Efter skatter
Gini-koefficienter
Før og efter skatter
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
CH
DK
Befolkning
i alt
EU-15
CH
DK
EU-15
Befolkning i den
arbejdsduelige alder
18-65
CH
DK
EU-15
Befolkning i
pensionsalderen
65+
Lighed i et samfund bliver målt på en skala fra 0, der er fuldstændig lighed,
til 1, der er fuldstændig ulighed. Efter skat er ligheden i Danmark, målt på
den skala, 0,23, og dermed er Danmark verdens mest lige samfund.
Efter skat er lighedstallet i Schweiz 0,27, stadig altså et meget lige samfund. Før skat hedder tallene imidlertid 0,42 for Danmark
og 0,35 for Schweiz.
Noter: En lav Gini koefficient indikerer en mere ligelig fordeling
med 0 lige med fuldstændig lighed
Kilde: Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling,
Online Database OECD. Stat, sidste tilgængelige år
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
41
Rigdom
Skatteparadis?
D
Der er skatten til forskel. Ved første øjekast er Danmark og Schweiz to helt forskellige verdener, når vi
ser på skattetrykket. Det gælder for alle, uanset om
de er unge eller gamle, bor alene eller som en del af en familie, med
eller uden børn, at skatten er dramatisk meget lavere i Schweiz.
For dem, der har små indkomster, er der stor forskel. De betaler
18 pct. i skat i Schweiz, og det er det laveste tal i hele den vestlige
verden. I Danmark betaler dem med de laveste indkomster 38 pct.
i skat.
Når man ser nærmere efter, er der selvfølgelig nogle gode forklaringer på den store forskel. Den vigtigste handler om sundhedssystemet, som i Schweiz er finansieret gennem forsikringer, mens
det bliver betalt over skatten i Danmark. De basale forsikringer, der
sikrer, at man kan komme på hospitalet og til lægen, er imidlertid
obligatoriske. Det er penge, som skatteyderne skal betale, men de
har selvfølgelig friheden til at vælge mellem konkurrerende forsikringsselskaber. På den måde har schweizerne større indflydelse
end danskerne på, hvordan deres penge bliver brugt. De bruger
selv 8,6 pct. af BNP på sundhed, det er fem gange mere end danskerne. Til gengæld bruger den danske stat 7,8 pct. af Danmarks
BNP på sundhedsudgifter, mens det tilsvarende tal for Schweiz
blot er 1,8 pct.
42
Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge skal bruges til,
og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng mellem deres ønsker
og behov og så det, deres penge faktisk bliver brugt til.
Effekten af skatten er mest markant for de rigeste. Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor mange velhavere fra andre lande
vælger at slå sig ned i Schweiz. De enkelte kantoner konkurrerer
indbyrdes om at tiltrække velhaverne og lokker blandt andet med
lav skat, fordi de rige er gode skattebetalere, selv når skatten er lav.
Den konkurrence kommer alle kantonens indbyggere til gavn.
Schweiz er imidlertid et attraktivt land at bo i, ikke bare for de
rige, men også for folk med almindelige indtægter. En vigtig grund
er netop skatten, fordi det privatøkonomiske råderum er meget
større i Schweiz. Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge skal bruges til, og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng mellem deres ønsker og behov og så det, deres penge faktisk bliver brugt til. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
43
Rigdom
Hvad er det, vi køber
for vores penge?
H
Hvor mange penge folk har, kan være spændende
nok, men det er også interessant at se på, hvad de
bruger pengene på. Sundhedsudgifterne udgør
en stor forskel for danskere og schweizere, som vi har set. Sundhedsudgifter er den næststørste udgiftspost på schweizernes
husholdningsbudget.
Men der er også andre forskelle. Danskerne bruger for eksempel markant flere penge end schweizerne på rekreative aktiviteter
og kultur, mens schweizerne bruger næsten dobbelt så mange
penge på restauranter og hoteller. 
Danmark
Schweiz
EU-15
Sammensætning af BNP
0%
Privatforbrug
Samlet offentlig forbrug
Andet forbrug
Bruttonationalinvestering
Nettoeksport
44
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Europa-Kommissionen
Online Database Eurostat, 2009
Husholdningers samlede forbrug som andel af BNP
0%
2%
4%
6%
8% 10% 12% 14% 16%
Diverse varer og tjenester
Restauranter og hoteller
Uddannelse
Fritid og kultur
Kommunikation
Transport
Sundhed
Møbler, boligudstyr, og almindelig
vedligeholdelse af boligen
Bolig, vand, elektricitet, gas og
andre brændstoffer
Tøj og fodtøj
Alkoholiske drikkevarer,
tobak og narkotika
Mad og ikke-alkoholiske
drikkevarer
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
45
Rigdom
Hvad kan vi få for
pengene?
N
Når skatter og arbejdsmarkedsafgifter er betalt,
har en almindelig dansk familie 56 pct. af pengene
tilbage. Den schweiziske familie har 72 pct. tilbage,
men skal så betale forsikring for sygdom og alderdom og måske
også pasning af børn og ældre.
Den schweiziske familie har altså mere frihed til at bruge pengene på den måde, der nu passer dem, men har ikke dramatisk mange flere penge til rådighed end danskerne. De danske afgifter gør
imidlertid en stor forskel. I Danmark er momsen som bekendt på
25 pct. I Schweiz er momsen kun otte pct., endda kun 2,5 pct. på
mad.
På grund af grønne afgifter betaler en dansk familie 50 pct. mere
for elektricitet end schweizerne. Biler koster 40 pct. mere i Danmark, og på grund af sukkerafgiften koster en sodavand næsten
det dobbelte i Danmark. 
46
På grund af grønne
afgifter betaler en dansk
familie 50 pct. mere
for elektricitet end
schweizerne.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
47
Rigdom
Skolepengene
– og hvad vi får for dem
B
Både Danmark og Schweiz skal leve af det, deres
befolkninger lærer på skolebænken. Uden store
naturressourcer er det indlysende, at viden er landenes vigtigste råstof. På overfladen er det da også et budskab,
som Danmark har lyttet til. Med 7,8 pct. af BNP er Danmark det
land i EU, der bruger mest på uddannelse. Med 5,4 pct. af BNP ligger Schweiz tæt på EU’s gennemsnit, der er på 5,6 pct. De 5,4 pct.
er imidlertid misvisende. I Schweiz er der nemlig et vidt udbygget
lærlingesystem, hvor private virksomheder betaler for uddannelsen, og de penge er ikke med i de 5,4 pct.
Hvad får Danmark så for de mange penge? Både i læsning, matematik og naturvidenskab klarer danske skoleelever sig dårligere
i de PISA-undersøgelser, som OECD har gennemført siden 2000.
I matematik scorer danske elever for eksempel 503 point mod
EU’s gennemsnit på 498. Schweizerne scorer 534 point.
Alligevel bruger danskerne en større del af livet på uddannelse, nemlig 16,9 år mod schweizernes 15,6 år. Her er der dog måske nogle forskydninger på vej. Fra 2000 til 2010 faldt andelen af
schweizere med et lavt uddannelsesniveau fra 24,9 til 20,8 pct.
Samtidig steg andelen af danskere nederst i uddannelseshierarkiet imidlertid fra 26,5 pct. til 30,5 pct.
Det er svært at svare på, hvad den udvikling skyldes, men på
grund af den høje danske marginalskat er den økonomiske gevinst ved uddannelse mindre i Danmark end i Schweiz. Der er naturligvis mange andre gode grunde til at tage en uddannelse, end
at man tjener flere penge, men det kan være en faktor, der spiller
ind.
49 pct. af schweizerne har en mellemlang eller lang uddannelse, i Danmark er det kun 40 pct. Uddannelse er et kerneområde
i velfærdsstaten. Danmarks udgifter til uddannelse er blandt de
højeste i verden, og det er skuffende, at resultatet ikke er bedre. 
48
Uddannelse
Danmark
Schweiz
EU-15
7.8
5.4
5.6
16.9
15.6
16.2
0. klasse, 1-3. klasse, 4-9. klasse
31.8
20.8
33.7
Ungdomsuddannelser
40.7
49.3
40.9
1. og 2. trin af højere uddannelse
27.5
30.0
25.4
Alle elever
495
501
494
Drenge
480
481
475
Piger
509
520
513
Alle elever
503
534
498
Drenge
511
544
505
Piger
495
524
491
Alle elever
499
517
502
Drenge
505
520
503
Piger
494
512
502
Offentlige uddannelsesudgifter (pct. af BNP, 2008)
Forventet antal skoleår (2010)
Højest opnået uddannelsesniveau (2010)
PISA · Samlede resultater (2009)
Læsning
Matematik
Naturvidenskab
Noter: Værdierne for de samlede PISA resultater svinger imellem 300 og 600
Kilde: The PISA 2009 profiles by country, OECD;
United Nations Development Programme,
Online Database UNPD, diverse år
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
49
Lykke & livskvalitet
Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler om
livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og ligestilling,
værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men også faktorer
som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand for en
nærmere undersøgelse i det følgende.
50
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
51
Lykke & livskvalitet
V
Velstand er den traditionelle målestok for, om et
samfund er vellykket eller ej. Hvis landet er rigt
– og hvis rigdommen endda ikke er alt for skævt
fordelt, så er det almindeligt at mene, at det pågældende land må
være et godt sted at være. Som det fremgår af de foregående kapitler, er både Danmark og Schweiz meget vellykkede samfund
målt med den målestok, men Schweiz er mere vellykket end Danmark, og Danmark er med god fart på vej ned ad
ranglisten over verdens mest velstående lande.
Det såkaldte Human Development Index (HDI)
Lykke er en relevant målestok
er en lidt bredere måde at opgøre på, hvor vellykfor det gode samfund, selvom
ket samfundet er. HDI måler faktorer som forvenden kan være svær at måle.
tet levetid, boglige færdigheder, uddannelse, indDerfor skal en sammenligning af
tægt og sundhed. Schweiz er nr. 11 på listen, mens
Danmark og Schweiz selvfølgelig
Danmark er nr. 16.
også indeholde dokumentation
I de seneste årtier er kriterierne for, om et samfor, om de to landes befolkninger
fund er vellykket eller ej, imidlertid blevet yderligere udfordret og udvidet. Samfundsforskere er
er lykkelige eller ej.
nemlig også begyndt at se på, om folk faktisk er
lykkelige. Ambitionen er at brede forståelsen af
det gode liv i det gode samfund ud, for hvis lykken hverken er gods
eller guld, hvad gør så folk lykkelige? Lykke er en relevant målestok
for det gode samfund, selvom den kan være svær at måle. Derfor
skal en sammenligning af Danmark og Schweiz selvfølgelig også
indeholde dokumentation for, om de to landes befolkninger er lykkelige eller ej.
Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler
om livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og
ligestilling, værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men
også faktorer som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand for en nærmere undersøgelse i det følgende. 
52
Histogram over lykke i Danmark og Schweiz
35%
Danmark
30%
Schweiz
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Utilfreds
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Tilfreds
Hvor tilfreds er du med dit liv
i sin helhed disse dage?
Noter: Dette histogram viser fordelingen af danske og schweiziske respondenters svar
på spørgsmålet: "Hvor tilfredes er du med dit liv i sin helhed disse dage?"
Kilde: European Social Survey, 2008
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
53
Lykke & livskvalitet
De nærmest
lykkelige
D
Danskerne og schweizerne hører til blandt verdens
lykkeligste folk, det viser omfattende undersøgelser. Undersøgelserne viser også, at danskerne er
lidt lykkeligere end schweizerne. Som det fremgår af graferne her,
er der imidlertid forskel på, hvordan forskellige livssituationer påvirker de to folk.
Danmark adskiller sig både fra Schweiz og fra resten af Europa,
når vi ser på, hvordan høj indtægt påvirker oplevelsen af lykke. I
Danmark gør det ikke nogen forskel for lykkefølelsen, hvor rig man er. Man er heller ikke lykkeliDanmark adskiller sig både fra
gere som højtuddannet. De danskere, der er velSchweiz og fra resten af Europa,
uddannede og tjener godt, er simpelthen relativt
mindre lykkelige end de tilsvarende grupper i benår vi ser på, hvordan høj indtægt
folkningen i andre lande. Det ser ud, som om danpåvirker oplevelsen af lykke. I
skernes lykke påvirkes mindre af deres livssituaDanmark gør det ikke nogen fortion. Schweizerne bliver for eksempel også mere
skel for lykkefølelsen, hvor rig man
lykkelige, når de bliver pensioneret. Tallene peger
er. Man er heller ikke lykkeligere
i retning af, at schweizerne har et lidt mere alvorligt
som højtuddannet.
syn på tilværelsen, måske fordi de har og tager et
større ansvar for dem selv og deres nærmeste.
Det at være på overførselsindkomst gør heller ikke så stor en forskel i Danmark, formentlig fordi det ikke er socialt stigmatiserende
på samme måde, som det er i næsten alle andre lande. Alligevel er
det vigtigt for danskerne, at overførselsindkomsterne kun gives til
dem, der har meget behov for dem. I den sammenhæng kan det
godt se ud, som om det måske var at foretrække, at det af borgerne blev opfattet som en smule mere problematisk at havne på
overførselsindkomst. 
54
Lykke i Danmark og Schweiz i forskellige livssituationer
10
Jesper, Danmark
Simon, Schweiz
8
Grafen markerer lykke for Jesper og Simon,
der har identiske livssituationer i henholdsvis
Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive
livstilfredshed sig også.
6
4
Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala:
0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds.
2
0
Spørgsmål til respondenterne: "Hvor tilfreds er
du med dit liv i sin helhed i disse dage?"
35 år,
i arbejde
Bliver
skilt
Mister
arbejde
10
Mette, Danmark
Heidi, Schweiz
8
Grafen markerer lykke for Mette og Heidi,
der har identiske livssituationer i henholdsvis
Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive
livstilfredshed sig også.
6
4
Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala:
0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds
2
0
64 år,
stadig i arbejde,
blevet enke
Pensioneret,
finder ny partner
Helbredet
forværres
10
Cemil, Danmark
Bojan, Schweiz
8
Grafen markerer lykke for Cemil og Bojan,
der har identiske livssituationer i henholdsvis
Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive
livstilfredshed sig også.
6
4
Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala:
0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds
2
0
28 år, indvandrer,
højere uddannelse,
tilhører en minoritet
Bliver
gift
Modtager
statsborgerskab
10
Karen, Danmark
Sara, Schweiz
8
Grafen markerer lykke for Karen og Sara,
der har identiske livssituationer i henholdsvis
Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive
livstilfredshed sig også.
6
4
Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala:
0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds
2
0
33 år, høj uddannelse,
høj indtægt, i arbejde
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
Får barn, stopper med
arbejde, indtægt falder
55
Lykke & livskvalitet
Så længe vi
har vores gode
helbred
E
En nyfødt schweizer kan forvente at leve mere
end tre år længere end en nyfødt dansker. Forklaringen på forskellen skal findes i Danmark. Andre
udviklede landes gennemsnitlige levetid ligger nemlig tættere på
Schweiz. Begge lande har formået at hæve deres gennemsnitlige
levealder – både for mænd og kvinder, så forskellen består. Forklaringen på forskellen har formentlig dybe historiske rødder, i hvert
fald har den eksisteret længe. Danskerne er mere overvægtige,
og langt flere dør af alkoholrelaterede årsager, men det er usikkert,
hvor stor en del af forskellen, der kan forklares af disse faktorer.
Samlet set udgør sundhedsudgifterne i Schweiz ca. 10,4 pct. af
BNP. Det tilsvarende tal i Danmark hedder 9,5 pct. Private forsikringer spiller en meget større rolle, og schweizerne betaler desuden mere end 30 pct. af de totale sundhedsudgifter direkte af
egen lomme. Det tilsvarende tal i Danmark er 15 pct.
Det er tankevækkende, at danskernes korte levetid ikke pådrager sig mere opmærksomhed. Tre år er lang tid, og opgaven med
at øge levetiden burde fylde mere og være højere på dagsordenen herhjemme. Udviklingen i andre lande, blandt andet Schweiz,
viser, at der ikke er nogen grund til at resignere. 
56
En nyfødt schweizer
kan forvente at leve mere
end tre år længere end
en nyfødt dansker.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
57
Lykke & livskvalitet
Uden for loven
Oplevelsen af at
være i fare for
kriminalitet
I
Hvor ofte er du bekymret
for, dit hjem bliver udsat
for et indbrud?
0
0,5
1
Aldrig
Kun
lejlighedsvis
En del af tiden
Hele eller næsten
hele tiden
Kilde: European Social
Survey, Online Database,
4th round 2008
58
I Danmark, hvor vi ellers plejer at betragte os selv
som et ret lovlydigt folkefærd, bliver der registreret
mere end dobbelt så mange forbrydelser som i
Schweiz. I 2008 blev der registreret 87 forbrydelser pr. 1000 indbyggere i Danmark, men bare 42 i Schweiz. Danmark ligger endda
over det europæiske gennemsnit på 72. Der er næsten lige mange
politibetjente pr. 1000 indbyggere i de to lande, 1,95 i Danmark og
2,13 i Schweiz. Både Danmark og Schweiz har færre fanger i landenes fængsler end EU-gennemsnittet, der er under en fange pr.
1000 indbyggere. Danmark har 0,65, mens Schweiz har 0,75.
De to befolkningers oplevelse af risikoen for at blive offer for en
forbrydelse er næsten den samme. Som det fremgår af grafen,
er danskerne lidt mere bange for indbrud end schweizerne. Bare
en enkelt procent af danskere og schweizere frygter hele eller det
meste af tiden at blive ofre for en voldelig forbrydelse.
En af de ting, der påvirker omfanget af sort arbejde, er skattetrykket. Høje skatter får det sorte arbejde til at vokse. Den sammenhæng fremgår tydeligt, når man sammenligner omfanget af
sort arbejde i Danmark og Schweiz. Alpelandet har den mindste
sorte økonomi i verden. I 2007 udgjorde den blot 8,5 pct. af samfundsøkonomien. Samme år var den sorte sektor mere end dobbelt så stor i Danmark med 17,7 pct. 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
Schweiz
USA
Luxemburg
Østrig
Japan
New Zealand
Macao, Kina
UK
Kina
Singapore
Holland
Australien
Frankrig
Vietnam
Island
Canada
Irland
Tyskland
Hongkong, Kina
Mongoliet
Finland
Danmark
Bahrain
Saudi Arabien
Slovakiet
Iran
Tjekkiet
Oman
Jordan
Norge
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
Landsgennemsnit
1999-2007
’99
’03
’07
8.8
8.8
10.0
10.0
11.4
13.0
13.3
12.8
13.2
13.3
13.3
14.4
15.7
15.8
16.0
16.3
16.1
16.4
17.0
18.4
18.4
18.4
18.6
18.7
18.9
19.1
19.3
19.1
19.4
19.2
8.8
8.7
9.8
9.8
11.2
12.2
12.5
12.5
12.8
13.1
13.3
13.9
15.0
15.2
15.9
15.7
16.0
16.3
16.4
17.7
17.7
18.0
17.8
18.3
18.3
18.2
18.7
18.4
18.7
19.0
8.1
8.4
9.4
9.5
10.3
12.0
11.1
12.2
11.9
12.2
13.0
13.5
14.7
14.4
15.0
15.3
15.4
15.3
14.7
16.4
17.0
16.9
16.8
16.8
17.3
17.0
17.2
18.0
8.5
8.6
9.7
9.7
11.0
12.4
12.4
12.5
12.7
12.9
13.2
14.0
15.0
15.1
15.6
15.7
15.8
16.0
16.0
17.6
17.7
17.7
17.9
18.1
18.1
18.3
18.4
18.4
18.5
18.7
Omfanget af
skyggeøkonomien
Kilde: Shadow Economies All over the
World New Estimates for 162 Countries
from 1999 to 2007, Schneider Buehn,
Montenegro 2010
59
Lykke & livskvalitet
Ligestilling
og kønsroller
H
Hele 63 pct. af danske børn under tre år bliver passet i en institution i 30 eller flere timer om ugen. Det
samme tal for børn i Schweiz hedder fire pct. Det
skyldes den store offentlige støtte til pasning i institution i Danmark – og selvfølgelig at institutionerne i det hele taget findes, for
det gør de kun i mindre omfang i Schweiz. Danske børnefamilier
glider som regel let og uproblematisk ind i et omfattende system af
institutioner, der varetager pasningen af børnene, mens mønstret i
Schweiz er langt mere tilfældigt. En udbredt løsning er, at mødrene
arbejder på deltid, mens – typisk – bedstemødrene passer børnene. Mere end halvdelen af alle schweiziske børn under tre år bliver
passet på den måde.
Den danske model er en tung post på de offentlige budgetter,
men den virker. I hvert fald forstået på den måde, at de schweiziske
kvinder bliver markant mindre lykkelige, når de får børn. Det modsatte er tilfældet i Danmark. Mønstret er tydeligt: Kvinderne lider
under et pres både hjemme og på arbejde. I Schweiz bliver pasning stille og roligt mere og mere udbredt, men det er stadig sådan
i en kanton som Zürich, at for to forældre, der arbejder fuldtid og
tjener gennemsnitslønnen, vil udgifterne til pasning udgøre 29 pct.
af husstandsindkomsten. Det er altså de færreste, der har råd til at
vælge den løsning. 
60
Børnepasningsordninger for små børn (2009)
Pct. af børn i aldersgruppen
Danmark
Schweiz
Sverige
Tyskland
EU-15
Kun forældre
27
32
34
68
49
Formel pasning (30+ timer)
63
4
37
12
17
Formel pasning (1-29 timer)
10
23
26
7
14
Anden pasning (30+ timer)
0
5
2
2
9
0
54
2
13
18
Kun forældre
16
13
3
9
7
Formel pasning (30+ timer)
72
9
65
40
49
Formel pasning (1-29 timer)
12
65
29
48
42
Anden pasning (30+ timer)
0
3
1
1
3
Anden pasning (1-29 timer)
0
50
3
18
22
Børn,
Børn (0-30-3
år) år
Anden pasning (1-29 timer)
Børn,
år til skolestart
Børn (frafra
3 år til3skolestart)
Kilder: Eurostat. EU-SILC.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
61
Lykke & livskvalitet
De svage
gruppers vilkår
D
Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, og måden, velfærdsstaten er finansieret på,
er usædvanlig. 63 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieres over skatten. Selv i den arketypiske velfærdsstat
Sverige er det mindre end halvdelen af de sociale udgifter, der er
direkte skattefinansierede. I Schweiz er andelen 23 pct. I stedet
betaler schweizerne for deres egne – potentielle – sociale udgifter
gennem forsikringer.
Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, og måden,
velfærdsstaten er finansieret på, er usædvanlig. 63 pct. af de sociale
udgifter i Danmark finansieres over skatten.
En anden vigtig forskel på de to velfærdsstater er, at i Schweiz
fylder ydelser til de ældre, de syge, de arbejdsløse og de invalide
rigtig meget. Det er de traditionelle sociale områder. I Danmark har
velfærden udviklet sig sådan, at der desuden er store udgifter til
arbejdsmarkedsydelser og barsels- og børnepasningsydelser.
Hvis man tæller de obligatoriske schweiziske forsikringsordninger med, fylder de sociale udgifter i Danmark ca. 30 pct. af BNP,
mens de i Schweiz fylder ca. 27 pct.
Danmark skiller sig også ud på et andet område, nemlig når det
drejer sig om, hvordan overførselsindkomsterne bliver beskattet.
Danmark er formentlig det land i verden, hvor overførselsindkomsterne bliver beskattet hårdest. 
62
Fordeling af velfærdsudgifter på
de forskellige velfærdssektorer (pct.)
50%
Danmark
40%
Schweiz
Kilde: OECD 2010a
30%
20%
10%
Alderdom
Sundhed
Invaliditet
Familiepolitik
Arbejdsløshed Aktiveringsprogrammer
Andet
Sociale bidrag fordelt på type
(2007, pct.)
Danmark
Schweiz
Tyskland
Sverige
Arbejdsgivers sociale bidrag
10.3
30.1
34.96
40.3
Modtagernes egne bidrag
18.5
34.0
28.01
9.5
Offentlige bidrag
63.2
23.3
34.94
47.4
8.0
12.7
2.10
2.8
Andre
Total
I mio. af national møntfod
I pct. af BNP
100.0
100.0
100.0
100.0
548810
167290
711997
1047486
32.4
32.1
29.4
33.6
Kilder: Eurostat. ESSPROS, online database (24. juni 2011)
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
63
Lykke & livskvalitet
Værdier og tillid
B
Både det danske og det schweiziske samfund er
dybt afhængige af, at befolkningerne har tillid til
samfundet og dets institutioner. Danskerne ville
ikke være villige til at overføre så stor en del af deres indtægt til
samfundet, hvis de ikke havde tillid til, at pengene ville blive brugt
på en ordentligt måde, og schweizernes model, hvor de passer på
pengene for folk fra hele verden, ville ikke være mulig, hvis ikke der
var udbredt social og politisk stabilitet – og det er der kun, når der
er tillid til institutionerne.
Når de to folk bliver spurgt, om man kan stole på andre, om andre behandler dig fair, og om folk er hjælpsomme eller har nok i sig
selv, viser det sig da også, at både danskere og schweizere scorer
højt. Danskerne er det folk i verden, der har mest tillid til hinanden,
men Schweiz er det næstbedste land uden for Skandinavien. Det
er særligt interessant, når man ser på, hvor forskellige schweizerne er, hvad angår oprindelsesland, kultur, religion og sprog.
Et af de områder, der er afgørende for tilliden i et samfund, er indkomstlighed. På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at
danskerne har mere tillid til andre end noget andet folk.
Danskerne og schweizerne adskiller sig fra hinanden, når det
drejer sig om værdier. Andelen af schweizere, der har materialistiske værdier (at orden i samfundet, og at priserne ikke bliver for
høje er meget vigtigt) er tre gange højere end i Danmark, mens andelen af danskere og schweizere, der har postmaterielle værdier
(at befolkningen bliver hørt, og at der er ytringsfrihed) er nogenlunde den samme i begge lande.
Undersøgelserne viser også et tankevækkende paradoks ved
Danmark. Mange danskere betragter det som socialt uacceptabelt at udnytte systemet, men samtidig er omfanget af sort arbejde, som nævnt, meget stort i Danmark sammenlignet med i
Schweiz. 
64
Spørgsmålet om, hvilke værdier børn skal lære, afspejler også
markante forskelle blandt de to befolkninger:
Andel svarpersoner, der nævner, at det er vigtigt at
lære børn bestemte værdier og holdninger hjemmefra
80%
Kilde: EVS 2008
Danmark
60%
Schweiz
40%
To
le
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
Fl
id
Fa
nt
as
i
Ly
dig
he
d
Re
lig
iøs
tro
Us
elv
isk
he
d
An
ra
n
ce
, re
sp
ek
t
sv
ar
lig
he
G
od
d
em
an
Se
er
lvs
er
tæ
nd
Sp
igh
ar
so
ed
m
m
eli
gh
Be
ed
slu
ts
om
he
d
20%
65
To vidt forskellige
politiske systemer
66
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
67
Politiske systemer
Politiske systemer
Danmark: Den skandinaviske
velfærdsstat og det store
kompromis
D
Den danske velfærdsstat i dens nuværende udgave er resultatet af Det store kompromis. Kompromiset er i virkeligheden et puslespil af en lang
række mindre kompromiser, der er blevet til i perioden siden begyndelsen af 1930’erne, men grundsubstansen er dette: At højrefløjen får ukrænkelig ejendomsret, frihandel og i det hele taget
mulighed for at drive virksomhed under meget frie rammer. Til
gengæld får venstrefløjen velfærdsstaten. Over tid er de to positioner i Danmark blevet mere ekstreme. Velfærdsstaten er i dag
verdens største, og Danmark er et af de lande i verden, hvor der
findes færrest offentligt ejede virksomheder.
I lang tid har kompromiset været succesfuldt,
forstået på den måde, at velstand og trivsel er
Når der er valg, angriber højrefløjen
øget i befolkningen. Det har betydet, at næsten
venstrefløjens økonomiske uansvaralle politiske partier er blevet tilhængere af dets
lighed, mens venstrefløjen bebrejder videreførelse. Også – i praksis – af modstanderens andel af kompromiset. Når der er valg,
højrefløjen, at den vil skære i velfærangriber højrefløjen venstrefløjens økonomiske
den, men i praksis er forskellene på
uansvarlighed, mens venstrefløjen bebrejder
den førte politik små.
højrefløjen, at den vil skære i velfærden, men i
praksis er forskellene på den førte politik små.
Det betyder imidlertid ikke, at udviklingen er gået i stå.
Siden slutningen af 1940’erne er de offentlige udgifters andel af
BNP nemlig vokset. Siden begyndelsen af 80’erne har tempoet i
væksten været lavere, men der er alligevel tale om en vækst, og
nu udgør den offentlige sektor så stor en del af økonomien, at den
nødvendige balance mellem den offentlige og den private sektor
har forskubbet sig. Det har blandt andet som konsekvens, at de
fleste vælgere i dag enten er offentligt ansatte eller er på overførselsindkomst. Det indebærer i sig selv, at det er vanskeligt at genskabe balancen mellem den offentlige og den private sektor, og
68
Produktivitetsindeks
Fire sektorer 1948 - 2007
700
Produktivitetsindeks 1948 = 100
Primær
600
500
Sekundær
400
300
Service, privat
200
100
Service, offentlig
0
1948
1958
1968
1978
1988
1998
2008
Note: Den primære sektor er domineret af landbrugssektoren. Den årlige produktivitetsstigning i
primærsektoren i perioden har været på 6,5 pct. Den sekundære sektor er primært industri,
her har den årlige stigning været på 3,1 pct. Produktiviteten i private serviceerhverv har været på 1,8 pct., mens der ikke har været nogen stigning i produktiviteten i den offentlige service.
Kilde: Danmarks Statistik (2008)
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
69
Politiske systemer
Politiske systemer
det er en alvorlig trussel mod velfærdsstatens fremtid.
I praksis er den øvre grænse for, hvor høje skatterne kan blive,
da også nået. En enkel og velkendt måde at illustrere problemet
på er at se på et eksempel, hvor Hansen hyrer Jensen til at slå sin
græsplæne. Når marginalskatten er på 56 pct., skal Hansen tjene
syv gange mere end det beløb, som Jensen netto har tilbage efter
at have betalt skat.
Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige
bliver tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og
nogle arbejdsopgaver bliver slet ikke udført.
Globaliseringen udgør også en trussel mod velfærdsstaten på
to områder. Det ene er, at de fleste af velfærdsstatens centrale institutioner ikke blev skabt til en så åben økonomi, som vi har i dag.
Deres finansiering forudsætter høje skattebetalinger, men kan det
lade sig gøre at opretholde så høje skatter, når nu kapitalen bevæger sig mere og mere frit over grænserne? Det andet forhold
Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige bliver
tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og nogle
arbejdsopgaver bliver slet ikke udført.
vedrører også globaliseringen og den fri bevægelighed, blot af
mennesker snarere end af kapital. De dygtigste og mest veluddannede danskere vil være fristet af muligheden for at bosætte
sig i et andet land, hvor skatterne er lavere.
Samtidig vil Danmark, på grund af de universelle velfærdsydelser, fremstå som et attraktivt land at søge til for mennesker, der
forventer at få svært ved at forsørge sig selv. Udvandring af meget
produktive og indvandring af mindre produktive borgere vil forringe samfundets evne til at skabe vækst og velstand.
Når balancen mellem offentligt og privat forrykkes, opstår der
en risiko for, at solidariteten og tilliden til institutionerne langsomt
kommer under pres. Aftalen mellem staten og borgerne går ud på,
at til gengæld for de høje skatter skal staten levere velfærdsydelser af meget høj kvalitet.
Når velfærdsydelsernes kvalitet kommer under pres, på grund
af lavere offentlig produktivitetsudvikling og vækst i overførselsindkomsterne, eroderer betalingsviljen, tilliden og solidariteten.
Det er den store trussel mod velfærdsstaten, og der er tegn på, at
en sådan udvikling er godt i gang. 
70
Offentlig beskæftigelse som andel
af totalbeskæftigelse
30%
25%
Offentlig beskæftigelse i pct. af total
*Justeret for
deltidsbeskæftigelse
20%
15%
10%
5%
0%
1945
1955
1965
1975
1985
1995
2005
2015
Kilde: Danmarks Statistik (2008)
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
71
Politiske systemer
Schweiz: Et borgernært demokrati
af mennesker, der helst vil have lov
at være i fred
D
Den afgørende forskel på Schweiz og andre lande – i økonomisk forstand – er, at folk andre steder
i verden synes, Schweiz er et godt sted at anbringe
sine penge. Det synes de i så høj grad, at 25 pct. af hele verdens
private formuer findes i Schweiz. Det synes de, fordi Schweiz er et
meget sikkert og meget stabilt samfund, fordi Schweiz gennem
årtier har ført en politik, der har gjort, at francen er blevet stadig
mere værd, og på grund af tiden med bankhemmeligheden.
Den sikre havn
Velbeskyttede
og meget sikre
ejendomsrettigheder
Et udviklet banksystem med
stor soliditet og
velbeskyttet
bankhemmelighed
Et stabilt konservativt politisk
system, der
generer forudsigelige politikker
og lave skatter
D
Et højt ærlighedsniveau i
landet
En solid økonomi uden gældsog betalingsbalancekriser
Et armslængde
princip i forhold
til helt sorte
penge
Det borgernære demokrati med mange folkeafstemninger og udbredt lokalt selvstyre passer
godt til den pakke, idet schweizerne på en række
områder har vist sig at være forholdsvis konservative.
Den schweiziske model er formentlig bedre rustet til fremtiden
end den danske på grund af stærke og fleksible institutioner, og på
grund af der ikke er noget konstant pres på de offentlige udgifter,
der udfordrer balancen mellem offentligt og privat.
Det borgernære demokrati er desuden med til at sikre, at magtbalancen mellem politikerne og de få borgere, som de står til ansvar over for, er lettere at opretholde. Politikerne får simpelthen
ikke lov at tiltage sig magten. Ansvaret er lettere at placere i de små
72
enheder, regnskaberne er gennemskuelige, og når den offentlige
service svigter, bliver det meget synligt, og dermed er der større
sandsynlighed for, at problemerne bliver løst.
Samtidig er viljen til at betale skat og på den måde bidrage til fællesskabet stærk, fordi man betaler direkte til kommunen, som er
leverandør af sociale ydelser. Sammenhængen mellem det, man
betaler, og det, man får igen, er altså meget synlig.
Globaliseringen og dens afledte konsekvenser, herunder indvandring, er genstand for mange politiske diskussioner i Schweiz.
Siden Schweiz indgik en aftale med EU om arbejdskraftens frie
bevægelighed i 2002, har nettoindvandringen udgjort en procent
af den nuværende befolkning eller ca. 80.000 mennesker pr. år.
Hidtil er de nytilkomne imidlertid blevet sluset ind i arbejdsstyrken
uden nævneværdige problemer.
Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning,
at politikere er en del af problemet og ikke en del af løsningen.
Idealet er så at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige
administration er af mere beskedent omfang.
Det høje prisniveau i Schweiz udgør et strukturelt problem, som
kan være vanskeligt at håndtere, men ét redskab, som effektivt
kan medvirke til en løsning, er, i endnu højere grad end det i dag er
tilfældet, at gøre det let at parallelimportere varer fra lande, hvor
priserne er lavere.
Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning, at politikere er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Idealet er så
at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige administration er af mere beskedent omfang. Når året er gået, får borgerne
et regnskab med besked om, hvor mange penge, der er tilovers
og i nogle tilfælde en række forslag til, hvordan de skal bruges. Et
af dem er, at borgerne får pengene igen, de andre kan være alt fra
nye vandrør til legepladser.
Hvis nogen i dag foreslog at indrette et land i enheder af i gennemsnit 300.000 borgere, som igen var inddelt i enheder af 2800
mennesker, som selv kunne opkræve indkomstskat og selv havde vidtstrakt indflydelse på, hvordan pengene skulle bruges, ville
forslaget få vanskeligt ved at samle opbakning. Netop det eksperiment lever imidlertid og trives i bedste velgående midt i et Europa,
hvor de strukturelle udfordringer netop i disse år synes større og
mere alvorlige end nogensinde. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
73
Fremtiden
74
Bogen her
har en stærk
kærlighed til
Danmark som
udgangspunkt.
Vi er imidlertid nået til et punkt, hvor det
er nødvendigt med reformer, hvis det skal
lykkes for os at bevare og styrke det
Danmark, vi holder af.
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
75
Fremtiden
Fremtiden for Danmark
Inspirationen fra Schweiz
D
Den undersøgelse af Danmark og Schweiz, som
ligger bag bogen her, understreger i hvert fald én
ting: Man kan kende det gode samfund, når man
ser det, men der er ingen universalopskrift! I modsætning til, hvad
mange sikkert tror, kan vi se, at velfærdsstaten i dens nuværende
form ikke er nødvendig for at undgå et samfund, hvor mennesker
sulter og bor på gaden. Sammenligningen viser endda, at på en
lang række områder leverer den danske velfærdsstat ikke varen.
Når vi ser på uddannelse, sundhed, velstand og kriminalitet – vigtige områder, når det drejer sig om velfærdsstatens eksistensberettigelse – lever schweizerne bedre, end vi gør i Danmark.
Vi har også erfaret, at intet i denne verden er gratis – heller ikke
det gode samfund. Danskerne er nødt til at være flittige for at opretholde den store, skattefinansierede velfærdssektor. Schweizerne
må arbejde hårdt for at opretholde landets konkurrenceevne, når
de revaluerer så kraftigt, som de gør, for at opretholde positionen
som sikker havn for andres penge.
Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, og regeringsledelsen
går på skift mellem partierne. Danmark har mindretalsregeringer og
koalitioner. Men i begge lande er der fortsat forståelse og respekt for,
at demokratiet må træffe de nødvendige beslutninger.
76
Vi kan også se, at et godt samfund har brug for sammenhængskraft, så befolkningsgrupperne kan træffe beslutninger på
en effektiv måde. Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, og regeringsledelsen går på skift mellem partierne. Danmark
har mindretalsregeringer og koalitioner. Men i begge lande er der
fortsat forståelse og respekt for, at demokratiet må træffe de nødvendige beslutninger. Det er også en lære, som er god at bringe
med sig ind i fremtiden.
P
På grund af den store offentlige velfærdssektor
er danskernes velfærd i særlig grad afhængig af
effektive offentlige velfærdsinstitutioner, og holdningen har traditionelt været, at produktiviteten i den offentlige
sektor ikke kan øges. Konsekvensen heraf er imidlertid klar: Så er
det kun muligt at fastholde velfærdssektorens størrelse i forhold
til den private sektor, hvis skattetrykket hele tiden sættes i vejret.
Det er ikke længere muligt i Danmark, og derfor er der stærkt brug
for inspirationen fra eksempler som Schweiz, som fortæller os, at
der findes andre måder at indrette velfærdssektoren på, så skattetrykket holdes på et mere moderat niveau, mens tryghed og velfærd fastholdes.
Bogen her – og hele undersøgelsen af ”Det gode samfund”
– har en stærk kærlighed til Danmark som udgangspunkt. Vi er
imidlertid nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med reformer,
hvis det skal lykkes at bevare og styrke det Danmark, vi holder af.
Lad derfor gerne bogen her tjene som inspiration. Danskerne har
tidligere formået at forandre for at bevare. Det kan vi gøre igen. 
Det Gode Samfund
Danmark & Schweiz
77
www.dkch.info
Det Gode Samfund