1. No category

ANMELDELSE
SeaBird Designs
SALT
Kajakkens design er elegant og med et
meget slankt udseende. Min første kommentar da jeg havde sat mig i kajakken var,
at jeg slet ikke havde fornemmelse af at
sidde i en turkajak. Designet af SALT51, med
et slankt forskib, giver i høj grad en fornemmelse af at sidde i en kapkajak.
Og SALT51 levede op til sit udseende.
Accelerationen var bestemt fornuftig, taget
i betragtning, at det er en turkajak, og den
holder en god fart, hvilket jeg mener, kunne
have været oplevet i endnu højere grad,
hvis jeg havde haft lidt mere vægt at trykke
kajakken ned på det rigtige niveau med. Kajakken lå en anelse højt på vandet, hvilket
uden tvivl skyldtes min størrelse.
Når det kom til manøvreevnen er noget
af det, der falder mig ind udtryk som fantastisk, fint og "den vender på en tallerken".
Salt51 har en forbavsende kort venderadius, og reagerer rigtig fint på roret. Til
gengæld er retningsstabiliteten i top, når
kajakken kommer op i hastighed.
Det smalle forskib gav god plads til
isætning, det var let at få pagajen i vandet,
og jeg havde en dejlig fornemmelse af,
at kunne sidde i en god rostilling uden
på noget tidspunkt at støde pagajen på
fordækket.
Forkanten af cockpitkarmen synes lav,
og det kan bekymre mig lidt om bølger
vil få en tendens til at skvulpe ind over i
cockpittet. Det kan tænkes, at der kompenseres for den lave cockpitkant, i kraft
af det høje forskib og stejle dæk lige foran
cockpittet. Det var dog ikke muligt at teste
på dagen.
Konklusionen for SALT51 er, at den
føles sikker, selvom det er en elegant og
slank turkajak. Den virker stabil, og jeg
vil mene, at Salt51 er en rimelig fornuftig
begynderkajak.
Er man en begynderroer, der har fået
blod på tanden kan den anbefales, og så får
man i starten lidt udfordringer med i købet.
Som en hurtig turkajak til maratonklasserne er kajakken anbefalelsesværdig.
Skal den fulde vandlinje udnyttes, bør
minimumsvægten ligge på 65 kg.
SALT55
Næste kajak jeg satte i vandet var SALT55
og mit første indtryk var, at til trods for
vægten er SALT55 stadig fornuftig at håndtere for selv den mindre roer, når kajakken
skal sætte i vandet og tages op igen.
Cockpittet er rummeligt og der er god
plads bagtil, så selv større personer har
muligheden for at holde korrekt rostilling.
Kajakken er dog stadig nydelig synsmæssigt, men bredden fortil begynder at spille
ind i forhold til at få pagajen i vandet.
Ideelt kræver kajakken en lidt højere roer.
På Mølleåens stille vand virkede
kajakken meget sikker og stabiliteten
var overbevisende. Dette er en kajak, der
formodentlig vil klare sig godt i bølger og
SALT55 er en fornøjelse når det gælder manøvreevnen, kajakken reagerer flot på roret
og vender stort set på en tallerken.
Accelerationen er fornuftig, men ikke
helt på niveau med Salt 51. Når først
kajakken er oppe i fart glider kajakken dog
godt gennem vandet og holder fint farten.
Retningsstabiliteten virker rigtig fornuftig
og en anelse bedre end Salt51, hvilket sandsynligvis skyldes kajakkens højere vægt,
som trods min egenvægt i underkanten,
trykker kajakken lidt tættere ned på den
optimale vandlinje.
Konklusionen for Salt55 er, at det er en
godt udseende turkajak med god benplads,
der er med til at sikre at også større roere
kan føle sig til rette i en Salt55. Kajakken
er anbefalelsesværdig til motionisten, der
kan gå lidt på kompromis med farten, for til
gengæld at få sikkerhed og stabilitet. Som
turkajakker
Magasinet
Kano & Kajak har
testet de nye
SALT-turkajakker
fra Seabird Design
TEKST: RUTH ANKER SCALES
FOTO: KANO- OG KAJAKVÆRKSTEDET
28
Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2013
I løbet af 2012 kom de første eksemplarer
af de længe ventede SALT-turkajakker fra
SeaBird Designs til Danmark. Vi lånte de
tre modeller, som SeaBird har sendt på
markedet, af Kano- og Kajakværkstedet,
og bad en erfaren kvindelig klubroer, Ruth
Anker Scales, om at teste kajakkerne. Ruth
er med sine 164 cm og 56 kg en god repræsentant for kategorien af mindre roere.
Testen fandt sted en kølig formiddag i
februar, hvor fæstningskanalen fra slusen
i Frederiksdal og ind mod Lyngby Sø lige
akkurat var isfri.
De tre kajakker, Ruth testede, findes i
forskellige materialer, og i testen er de forskellige materialer repræsenteret ved hver
sin bådtype. Den smalleste, SALT51, blev
testet i Pro-versionen i kulfiber på blot 11
kg. SALT55 blev testet i Advantage-versionen, som er hybridudgaven bestående af
carbon/kevlar og kulfiber på 14 kg. Endelig
blev SALT59 testet i den solide Club-version i glasfiber/diolen med en vægt på 17 kg.
SALT51
Første båd jeg satte i vandet var en SALT51
i kulfiberversionen og allerede ved første
løft af båden, var jeg begejstret for den
lave vægt, som gør kajakken let at håndtere, selv når jeg skulle balancere ned
ad en snebelagt trappe med kajakken på
skulderen.
Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2013
29
>>>
klubkajak kunne Salt55 bestemt være en
god allround mulighed.
I SALT55 får en roer over 170 cm høj og
med en vægt på mindst 65-70 kg, uden tvivl
mest ud af kajakken. Til de lidt større personer vil kajakken egne sig til lange distancer
i turklassen ved trimløb/motionsløb.
SALT59
fakta
SEABIRD DESIGN SALT
– de testede kajakker
30
Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2013
Navn
Materiale
Udgave
Vægt
Salt51
Kulfiber
Pro
11 kg
Salt55
Carbon/kevlar
Advantage
14 kg
Salt59
Glasfiber/diolen Club
17 kg
Mit første indtryk af SALT59 er, at det er en
færge eller konebåd – undskyld udtrykket. Det er bestemt ikke min mening at
fornærme de kajakroere, der vælger denne
bådtype. I glasfiberudgaven vejer båden
17 kg og er i den tunge ende, når den skal
håndteres ved isætning og optagning. Det
er en stor kajak, hvor jeg havde en fornemmelse af at drukne i cockpittet, og skal
jeg være ærlig, er jeg nok ikke den rette til
at teste kajakken med henblik på at få de
sidste finesser ud af den. Det vil kræve en
væsentlig større roer.
Uanset min størrelse, er kajakken dog
for stor som turkajak til blot at motionere
på kanalerne. Det brede skrog gør kajakken
utroligt stabil, så hvad stabilitet angår, kan
jeg ikke forstille mig, at selv større personer vil føle sig usikre i en SALT59. Man kan
ikke få alt i en kajak og bredden går som
forventeligt ud over accelerationen.
Den stabile SALT59 er meget rummelig,
og med skot og agterluge, er det en oplagt
kajak til langtur. Jeg vil mene, den kan klare
en tur med overnatning. Der er fin plads i
agterlugen, og på dagstur kan man uden
problemer have madpakke og termokande
mellem benene i cockpittet.
SALT59 har lidt mindre manøvreevne i
vendingerne sammenlignet med SALT55
og SALT51. Igen virker fordækket lavt og
kombineret med en lav cockpitkant vil
bølgerne sandsynligvis slå ind over cockpittet. Bredden på båden kan muligvis holde
lidt af vandet ude, men dette må igen stå
uafprøvet hen til en senere testtur. Kajakken virker også i (club) glasfiber-udgaven
meget solid, med forstærkninger og understøttelse på de steder, hvor især klubbåde
bliver belastet ved flittig brug , f.eks. ved
entringsøvelser.
Jeg må konkludere, at SALT59 bestemt
ikke er til små mennesker, det brede
cockpit sikrer ekstra plads til personer med
lange ben. Roeren bør være mindst 170 cm
høj og veje minimum 70 kg, for at føle sig
tilpas i det store cockpit og trykke kajakken
ned til den optimale vandlinje.
Agterlugen er med til at gøre agterenden
tung og her bør man tænke overtrimmet,
når man har bagage med, således at sæde
og fodspark rykkes lidt frem i kajakken, og
roeren derved kommer længere frem.
Jeg vil mene, at SALT59 er særligt egnet
til roning på sund og fjord.
Fælles for alle tre kajakker
Sædet, som er det samme i alle tre udgaver
af SALT-kajakken, er utrolig behageligt at
sidde i, og jeg er sikker på, at det også vil
gælde over længere ture. Med et simpelt,
men sikkert, udløsersystem er sædet nemt
at rykke både frem og tilbage, det kan dog
ikke justeres mens man sidder på sædet.
Jeg ser sædet som et af de store plusser for
kajakkerne.
På sparkbrættet stikker man fødderne
ind under en fint polstret strop, men jeg
må indrømme, at jeg ikke helt har gennemskuet, hvad hensigten med denne strop er.
Den synes overflødig.
Lige præcis fodsparket er nok det, jeg
oplever som det største minus ved kajakkerne, især hvis de skal bruges i klubregi. Fodsparket er sat fast med hele fire
wing-møtrikker, som alle skal løsnes helt
for at fodsparket kan justeres. Heldigvis
fås SALT-kajakkerne også med EASY-Grip
fodsparket, som Kano- og Kajakværkstedet
har udviklet. EASY-Grip justeres let med én
hånd.
Bag fodsparket er rorsystemet monteret
på en lille piedestal, som nemt justeres
frem og tilbage for at trimme spændingen
på rorlinen. Jeg fik hurtig den løse rorline
spændt op uden at skulle have værktøj
frem eller være fingernem med kolde fingre
og besværlige knuder.
En lækker lille detalje er forsænkningen
i dækket umiddelbart agten for cockpitkarmen. Forsænkningen giver lidt ekstra plads
til fingrene og gør det nemt selv med kolde
fingre at sætte cockpit-overtrækket på.
Ved indstigning mangler der lidt højde
og bredde på selve cockpitkarmen at gribe
fat i. Cockpitkarmen virker dog meget solid,
også under belastning ved løft af båden
samt ind- og udstigning.
Alt i alt synes jeg alle tre SALT-kajakker
virker solide og robuste, og både Club og
Advantage versionen egner sig rigtig godt
som klubkajakker. SALT51 og -55 er begge
elegant designede kajakker, og er samtidig
hurtige uden dog at blive meget ustabile.
Efter et par kølige og spændende timer
på vandet, glæder jeg mig til at få chancen
for at prøve kræfter med en SALT51 i bølgegang på Furesøen.
Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2013
31