SI715005 - Pol UDSKRIFT AF øSTlm LANDSRETS DOMBOG KI~NJ)ELSE Al'sagt den 11. juli 2014 af østre Landsrets ll. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Finn Morten Andersen og Hans ehr. Thomsen). 1 I. afd. kære nr. S-1715-14: Anklagemyndigheden mod Aller Media A/S (advokat Martin Dahl Pedersen og advokat Hans Jakob Folker) Aller Media A/S og anklagemyndigheden har kæret Glostrup Rets kemklse af 17. juni 2014 (15-5319/2014 og 5466/2014), hvorved det bestcmmes, at de foretagne beslaglæggelser hos Aller Media A/S, Ken Bjørnskov Rasmussen, Bogkompagniet !\IS, Kasper Kopping, Per Ingdal og Kim Henningsen godkendes, og hvorved det tillades, at fkJrste gennemsyn af de beslaglægte koster sker som beskrevet i notits af 4. juni 2014; "Vedr.: Eftersyn af beslaglagte effekter der p1. beror i l~\. Aller Media." med de tilføjelser, som Cl' sket hertil under retsmødet den 10. juni 2014, dog skal gennemsynet yderligere tilrettelægges således, at politiet ikke i forbindelse hermed tilegner sig beskyttedc kildeoplysninger [i'a filnavne. Byretten har trunet afgørelse om ikke at tillægge kæren af beslaglæggelsen opsættende virkning, men har tillagt kæren af afgørelsen om gennemsyn opsættende virkning. Aller Media A/S har nedlagt påstand om, at beslaglæggelserne ophæves, subsidiært at det første gennemsyn skal ske i retten, j f. retsplejelovens § 807, stk. 3, mere subsidiært, at retten skal udmelde en ua111ængig person til at forestå gennemsynet, og mest subsidiært at det -2tillades Aller Media A/S at overvære processen med mulighed for at indbringe tvist om konkret materiale for retten. Anklagemyndigheden har nedlagt principal påstand som f()r byretten 0111, at beslaglæggelserne godkendes, således at der gives anklagemyndigheden adgang ti l gennemgang af kosterne, subsidiært stadfæstelse. Kæremålet har været forhandlet mundtligt, idet landsretten ved retsmødets begyndelse traf afgørelse om referatforbud i medfør af retsplejclovens § 30, nr. 3. Landsretten fandt ikke grundlag for eller anklagemyndighedens begæring at træffe afgørelse om dørlukning, idet landsretten fandt det tilstrækkeligt med referatforbud,jf. retsplejelovens § 29, stk. 5. Referatl(Jrbuddet er ved retsmødets afslutning ophævet efler, at anklagemyndigheden har tilkendegivet, at der ikke er f!'emko111met oplysninger, der giver behov for opretholdelse heraf. Parterne har oplyst, at opregningen i byrettens kendelse af, hvad der skal tages stilling til skal forstås sådan, at det beslaglagte materiale, som nævnes i punkt 1-6, opbevares i det aflåste rum, som nævnes i punkt 7, og at det der tages stilling til i byrettens kendelse er, om anklagemyndigheden kan opretholde beslaglæggelsen og herunder gennemgå det beslaglagte for heri at finde elektronisk kommunikation, som kan tjene som bevis. Efter byrettens kendelse er det beslaglagte flyttet fra det anåste rum og opbevares nu af politiet. I overensstemmelse med byrettens beslutning om opsættende virkning er der ikke iværksat en gennemgang af det materiale, der befInder sig på de beslaglagte computere mv. Som følge af de påstande, der er nedlagt !(lr landsretten, har landsretten ikke forholdt sig til, hvorvidt der er givet adgang til at udtale sig i relation til materiale, som ikke måtte tilhøre Aller Media A/S, jl'. relsplejclovens § 806, stk. 5. Parterne er enige om, at dette skal ske i relevant omfang, såfi"eml landsretten helt eller delvist godkender beslaglæggelsen. Det er også for landsretten ubestridt, at der i det beslaglagte materiale kan f()rekomme materiale, som ikke har med denne sag at gøre, og som har en karakter, som gør, at det er omfattet reglerne om kilde beskyttelse. - o j - Supplerende sagsfl'emstilling Det er oplyst, at politiet den 18. juni 2014 ved henvendelse til Aller Media A/S har fået materialet udleveret i henhold til byrettens kendelse. I den politirapport, som er udarbejdet 0111 "AJllentning af beslaglagte effekter hos Aller", er det anført. at Søren Vilsen. juridisk ansvarlig i Aller Media A/S, ønskede tilført rapporten, at de beslaglagte effekter ikke blev udleveret fi'ivilligt, og at det var under trussel om magtanvendelse fhl politiets side, at ef~ fekterne blev udleveret. Materialet havde indtil da siden den 14. maj 2014 været låst inde i et særskilt lokale hos Aller Media A/S, hvortil kun politiet havde adgang. Der er på initiativ af Aller koncernen gennemført en uvildig advokatundersogelse. Undersøgelsen er gennemført af advokat Ilenrik Stagetorn, som den 23. juni 2014 har afgivet en rapport med titlen "Uvildig Undersøgelse af Aller Koncernens påståede misbrug afulovlige systematiske overvågninger af kendte og kongeliges kreditinformutioner". Aller kCl!1cernen har i en pressemeddelelse af 27. juni 2014 med overskri nen "Redegørelse ha Aller Media A/S i forbindelse med Se og Hør-sagen" redegjort for den uvildige interne undersøgelse, som er gennemført af advokat Henrik Stagetorn. Det ti'emgår heraf: at Aller koncernen i den forbindelse har udleveret datamateriale til advokat Henrik Stagetorn. Anklagemyndigheden har anmodet koncernen om at oplyse, hvorvidt det er det samme materiale, som er om fattet af denne kæresag. Af det sammendrag af undersøgelsen, som er offentliggjort, li'emgår blandt andet, at der til brug for undersøgelsen er sikret ca. 8 millioner emails og vedhæftede dokumenter og anvendt mere end 500 søgeord og kombinationer af søgeord. Af det offentliggjorte sammendrag fremgår side IO: "Endvidere er det konstateret at SE og HØR har søgt oplysninger om kendtes ny reservationer via en medarbejder i et l1ysclskab, hvilke oplysninger må anses for ulovligt tilvejebragte. Det har ikke været muligt entydigt at definere starttidspunktet fCl!' indhentelse af denne type kildeoplysninger, men denne type information er anvendt i januar-februar 2014." Advokat Michael Juul Eriksen har som beskikket forsvarer for den såkaldte "tys-tys" kilde, , i et brev 011'2. juni 2014 til Vestegnens politi anmodet politiet om at indhente og tilvejebringe alt materiale, der er fi'emkommet ved Aller koncernens efterfc)rskning. Det er i brevet anført, at "Jeg kan naturligvis ikke acceptere - som forsvarer for min klient - at en af de med sigtede ligger inde med materiale, som de kan bruge eftcr for- -4godtbefindende, og som er et resultat af deres egen efterforskning i sagen, og hvorjeg ingen ehance har for at se, hvor selektivt fi'emlagt materiale er udvalgt." På baggrund af Aller koncernens interne undersøgelse har politiet, jf. notat af 9. juli 2014, yderligere mistanke om, at Aller Media A/S har overtrådt straffelovens § 263, stk. 3,jf. stk. 2, og § 299 a, j f. markedsforingslovens § 19. j f. straffelovens § 23, samt straffelovens § 299, stk. 2. ved som udgiver af ugebladet Se og Hør i perioden Il'a den l. januar 2008 februar 2014 at have formået en for politiet pt. ukendt ansat medarbejder i et luftfartsselskab til uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger i form af passagerlister og lignende og derener mod betaling at have udleveret disse oplysninger til ansatte på ugebladet Se og Hør (forhold 3l. Nets har udarbejdet en arbejdsrapport af 7. juli 2014 om "Undersøgelse af lækage af transaktionsoplysninger" med henblik på at fastslå. hvordan lækagen hos Nets er gennemført. I en arbej dsrapport af samme dato om "Undersøgelse af nulstilling af adgangskode" har Nets undersøgt, hvordan den pågældende medarbejder, som har lækket oplysninger, har l~)reta get anormal nulstilling af adgangskoder med henblik på at sløre sine søgninger. ForIdaringer Der er i landsretten afgivet vidneforklaring af Niels Pinborg og Søren Vilsen, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Endvidere er der i landsretten afgivet vidneforklaring af Kaj Elgaard og kriminalassistent Jørn Steen Trap-Hansen. Niels Pinborg har supplerende f(ll'klaret om opbygningen af Aller koncernen. Som en del af ledelsen for Se og Hør er han tillige en del af den såkaldte "topledelse". Alle chefredaktører er med i topledelsen. Topledelsen er blot et navn for den del af chefgruppen, som ikke er en del af den egentl ige koncernledelse. Han er bekendt med, at Aller koncernen yderligere er sigtet i relation til l~Jrtrolige oplysninger iht hoffet, politiet og en sygeplejerske. Han er ikke bekendt med, at Se og Hør skulle have betalt for sådanne fortrolige oplysninger. Efter 'rip-ordningen honoreres alene personer, som selv henvender sig med oplysninger, som kan have interesse. Så vidt han er orienteret, har man li'a Se og Hør aldrig ringet ud ti! personer, for at få fortrolige oplysninger mod betaling, og det finder i hvert tilfælde -5- ikke sted i dag. Det ville heller aldrig ske, at Se og Hør honorerede en kilde i lufthavnen for oplysninger. Han er ikke bekendt med, at han skulle have fået kritik i forbindelse med advokatundersøgelsen gennemført af advokat Henrik Stagetorn, således som TV2 ellers har anført i en artikel. Da han er ansvarlig for Se og Hør, har han dog fået kritik, hvis advokat Henrik Stagetorn har fundet noget at kritisere under hans ledelse, herunder det som anføres om en kilde i lufthavnen. Søren Vilsen har supplerende forklaret blandt andet, at samtlige 24 udgivelser teoretisk og principielt kan blive ramt på deres kildebeskyttelse, hvis politiet får adgang til at beslaglægge og gennemgå koncernens bogho Ideri. Det Cl' dog et færre antal, som det i praksis vil betyde noget fo!'. To af de journaliser, som er omfattet af sagen, har skillet arbejdsområde fia Se og Hør til Billed Bladet. Ved at søge på deres navne vil der derfor !i'emkomme oplysninger, herunder eventuelt kildebeskyttede, vedrørende Billed Bladet. De data, som har ligget til grund for den uvildige advokatundersøgelse, har som grundlag haft meget af det materiale, som politiet beder om. Det vil derfor være muligt at oplyse denne sag ved hjælp af dette materiale, uden at det bliver nødvendigt at politiet får adgang til hele det redaktionelle bogholderi. Noget af det materiale, som er fremlagt som koster i sagen, Cl' helt åben- bart kildebeskyttet materiale, som ikke er omfattet af denne sag. Han mener ikke, at der i det materiale, som er fremlagt i denne sag, er forekommet kilder, som er eller har været ansat ved politiet. Det var bestyrelsen og direktionen, som besluttede at gennemføre en uvildig ekstern advokatundersøgelse, og der blev udarbejdet et kommissorium. Rapporten forelå efter 2 måneder og gav anledning til nogle sanktioner, men i højere grad til overv",jelser om foranstaltninger for at hindre sådanne situationer i fi·emtidcn. Rapporten har ikke givet anledning til reaktioner over for Niels Pinborg. Koncernen har ikke kontrolleret, hvad de, der har gennemført undersøgelsen, bar haft adgang til. De hal' fået adgang til de ting, de har bedt om at se. I-Ian mener, at to advokater og lire revisorer har hall adgang til materialet. Det Cl' dem, der er udstedt nøglekort lil. En af personerne er Sofus Tingvad hos Price Waterhouse, som Cl' ekspert i gennemgang afog genskabelse af slettede data. Kildebeskyttelse har været et grundvilkår i forbindelse med advokatundersøgelsen. Han Cl' sikker på, at disse 6 personer bedre end politiet har været i stand til at opfylde kravet om den tavshedspligt, som de har i forbold til koncernen. Ud -6over disse 6 personer har koncernen IT-personale, som har adgang til materialet i kran af deres ansættelse. Han var i kontakt med koncernens advokat den dag, da kendelsen blev afsagt, og da politiet mødte op i receptionen. Han bad de pågældende politifolk om at se kendelsen, men kunne ikke få den at se. Han fik blot oplyst, at politiet havde fået ret. Materialet blev udleveret under protest. Kaj Elgaard har forklaret blandt andet, at han er ehefl'edaktør på Ude og Hjemme, som er et af Aller Medias ugeblade. Ude og Hjemme har intet med denne sag at gøre, men sagen kan få betydning i relation til kildebeskyttclsen, som også er central for Ude og Hjemme. Ude og Hjemme har skrevet artikler på baggrund af anonyme kilder, og der trykkes også læserfortællinger, hvor den pågældende tilbydes fuld anonymitet. Hvis det redaktionelle bogholderi med afregning for eksterne artikler beslaglægges, vil man ret enkelt kunne finde afi'egningen af kilderne til sådanne artikler. Det vil have alvorlig betydning for kildernes lyst til at fortælle deres historie, hvis de risikerer at blive afsløret. Han mener, at det principielt Cl' et brud på kildebeskyttelsen, hvis en ansat ved politiet får indsigt i sådanne oplysninger, selvom den pågældende har tavshedspligt. Kriminalassistent Jørn Steen Trap-Hansen har forklaret blandt andet, at han har været e!~ terforsker på denne sag. Han er ikke inde i hele sagen, men han ved, at Henrik Qvortrup under den i byretten citerede afhøring fi'emkom med en udtalelse om kilder ved hotTet, sygeplejersker og Tårnet i lufthavnen. Han husker ikke, om der blev talt om, hvorvidt de pågældende blev fast honoreret på samme måde som "tys-tys" kilden. Oplysningen gav anledning til endnu en sigtelse. Der er ikke sket gena!l1øring af Henrik Qvortrup i den anledning, og vidnet er ikke bekendt med yderligere a!l1øringer. Det er vanskeligt at angi ve, hvilke søgeord, som er nødvendige ved gennemgangen af det beslaglagte materiale, men søgeordene er udarbejdet med henblik på at belyse både den oprindelige og den nye sigtelse, herunder at afsløre mulige kilder ansat ved politiet. Så vidt han ved, kan man ikke afdække slettede filer ved en spejling. En afdækning heraf kræver en søgning på selve disken. -7Procedure Anklagemyndigheden og Aller Media A/S har i det væsentlige procederet som f(Jr byretten. Aller Media A/S har i lyset af forløbet efter byrettens kendelse anmodet om, at landsretten allerede ved denne kendelse tillægger kendelsen opsættende virkning, såfremt den skulle gå Aller Media A/S imod, således at fuldbyrdelse af kendelsen afventer en mulig indbringelse af sagen for Højesteret. Landsrettens begrundelse og ,'csultat lvfulighedjiJr .\·lrajiJl1sv({r.!iJr Aller Media ;J/S Efter straffelovens § 306 kan der pålægges juridiske personer som Aller Media A/S straj~ ansvar ener reglerne i lovens 5. kapitel for overtrædelse af straffeloven, Det særlige ansvarssystem i medieansvarsloven vedrører ener ordlyden af lovens § 9 den journalistiske og redaktionelle virksomhed, men ikke mediets medvirken til ulovlig og strafbar tilvejebringelse af det pågældende indhold. Sigtelserne vedrører medvirken til straf1)ar tilvejebringelse af oplysninger af fortrolig karakter, og bar dermed en karakter, som rækker videre end sædvanlig journalistisk virksomhed og redaktionelt ansvar herfor. Den omstændighed, at Aller Media A/S er en medievirksomhed, som oml~lltes af mediean- svarslovens ansvarssystem, og at virksomheden og en række af selskabets medarbejdere er omlfiltet af beskyttelsen i retsplejelovens § 172, kan således ikke J1Jre til, at selskabet ikke kan pålægges strafansvar J(l!' overtrædelse af straffeloven, og af denne grund ikke kan an- ses 10r mistænkt, jr retsplejelovens § 802. BelingelsCI'ne p)1' he.l'laglæggel.l'e Af de grunde, der cr anført af byretten, og idet det bemærkes, at betingelsen for strafansvar for en juridisk person, j f. straffelovens § 27, er, at der inden for dens virksomhed er begået -8en overtrædelse, der kan tilregnes en eller l1ere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan, er Aller Media A/S med rimelig grund mistænkt i forhold 1 for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3,jr. § 23, og § 299, stk. 2,jf. stk. l, jf. § 23, og i torhold 2 tor overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, j f stk. l, j [ § 23. Efter indholdet af den offentligt tilgængelige del af Aller koncernens interne undersøgelse, side 10, er Aller Media A/S endvidere med rimelig grund mistænkt i forhold 3 felr overtrædelse straffelovens § 263, stk. 3, j r. § 23, og § 299, stk. 2, j r. stk. 1, j f. § 23. Betingelsen i retsplejelovens § 802, stk. l, nr. 1, er dermed opfyldt. Der er bestemte grunde til at antage, al det beslaglagte kan ~ene som bevis, jr. retsplejclo- vens § 802, stk. 1, nI'. 2. Betingelserne for beslaglæggelse i retsplejelovens § 802 er dermed som udgangspunkt opfyldt. Reglerne o/n kildebesky!!else Parterne er enige om, at der i det beslaglagte kan forekomme materiale, som ikke har med denne sag at gøre, og som har en karakter, som gør, at det er omfattet reglerne om kildebeskytte1se. Den omstændighed, at Aller Media A/S Cl' mistænkt med rimelig grund i forhold 1-3, ændrer ikke på, at de pågældende kilder har krav på beskyttelse, j f. retsplejelovens § 172, og giver heller ikke grundlag tor at ophæve kildebeskyttelsen, jf. bestemmelsens stk. 5 og 6. De pågældende kilders krav på beskyttelse kan imidlertid tilgodeses ved anvendelse af den l1'emgangsmåde for gennemsyn af materialet, som er fastlagt i retsplejelovens 9 807, stk. 3. Det kan således ved dette gennemsyn sikres, at politiet alene sættes i besiddelse af kildebeskyttet materiale, som vedrører de konkrete forhold, som begrunder beslaglæggelsen. For så vidt der er tale om oplysninger og kommunikation af betydning fCJr strafansvaret omfattet af de konkrete sigtelser, og som hidrører fra Aller koncernen selv eller journalister og redaktører, som er mistænkt med rimelig grund, gælder kildebeskyttelsesreglerne i retsplejelovens § 172 som udgangspunkt ikke - og dermed heller ikke eIen særlige beskyttelsesregel i retsplejelovens § 802, stk. 4, in fine. Det ll'emgår således af de specielle bemærkninger til § 803 i lovforslag nI'. 41 af 8. oktober 1998 om ændring af retsplejeloven (beslaglæggc1se m. v.): -9- "Hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse 101' stralbart lc)rhold mod den vidneudelukkede eller vidnefritagede person selv, er beslaglæggelsei overensstemmelse med hvad der gælder for ransagning .... dog ikke udelukket. Beslaglæggelsen skal i så fidd ske i overensstemmelse med reglerne i den fc)reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 802" Det f(')lger arDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i blandt andet dom af 27. november 2007 i sag 20477/05, 'T'illack mod Belgien, atjollrnalisters ret til kildebeskyttelse er et spørgsmål, som skal behandles med den yderste varsomhed. Domstolen udtalte således i 'T'illack-sagens præmis 65: "The Court emphasises that the right ofjollrnalists not to disclose theil' sourees eannot be considered a mere privilcge to bc granted or taken away depending an the lawfi.tlness ar unlawtLtlness oftheir sources, but is part and parcel ofthe right to information, to be trcated with the utmost caution. This applies all the more in the instant case, where the sllspieions against the applieant were based on vague, llnsubstantiated l'Umours, as was subsequently conlIrmed by the faet that he was not eharged." Efter sigtelsernes alvorlige karakter og henset til den begrænsede samfundsmæssige betydning afde oplysninger, dcr efter det foreliggende er tilvejebragt ved de forhold, som Aller Media A/S er sigtet og mistænkt for, linder landsretten, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel IO ikke er til hinder for politiets beslaglæggelse og gennemgang af kommunikation og oplysninger, der hidrører ti'a Aller Media A/S eller nuværende eller tidligere journalistiske og redaktionelle medarbejdere, som er sigtet og mcd rimelig grund er mistænkt. l det omfang der er tale om oplysninger og kommunikation, som hidrører fra eller i øvrigt kan afsløre identiteten af en anonym kilde, finder beskyttelsesreglcrne i retsplejelovens § 172 anvendelse. Det gælder, jf U 1987.818 Il, uanset om formålet med at opnå adgang til den pågældende kommunikation er at opspore gerningsmanden til strafbare forhold. For så vidt angår forhold l er den såkaldte "tys-tys" -kilde, medsigtede Peter Bo Henriksen, afsløret. Desuden ønsker og hans forsvarer selv, at politiet - og dermed også forsvareren fc)!' Peter Bo Henriksen .- mr adgang til det materiale om forhold l, som Aller Media A/S råder over. Der består derfor ikke for så vidt angår dette forhold noget reelt kildebeskyttelseshensyn, der kan begrunde, at oplysninger og kommunikation om og med ham ikke kan beslaglægges. - 10- Med hensyn til de kilder, som muligt er gerningsmænd i forhold 2 og 3, fører en afvejning af navnlig karakteren og alvoren af de overtrædelser, som Aller Media AIS er sigtet og mistænkt for, og den begrænsede samfundsmæssige betydning af de oplysninger, der efter det foreliggende er tilvejebragt ved de pågældende forhold til, at der kan ske ophævelse af kildebeskyttelsen i medfør af retsplcjelovens § 172, stk. 5 og 6. Godkendelse Da betingelserne herfor er opfyldt, og da kildebeskyttelsesreg1erne ikke kan føre til, at der ikke skal ske beslaglæggelse, tiltræder landsretten, at byretten har godkendt de foretagne beslaglæggelser i forhold til Aller Media A/S,jf. retsp1cjelovens § 806,jf. § 802, stk. 1 Landsretten finder herved, at der ikke cr grundlag for at anse den beslaglæggelse, der f(l!"Cløbigt er foretaget, og som ønskes godkendt, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt., for mere vidtgående end nødvendigt, jf retsplejc10vens § 805. Det bemærkes, at det beslaglagte er elektronisk kommunikation I11V., der hidrører fra de personer, som er omfattet af Aller Media AIS' interne undersøgelse, og at en række af de personer, hvis mailbokse mv. er beslaglagt, selv er sigtet i sagen. l'l'emgangsmåden Der er ikke uden Aller Media AIS' samtykke grundlag for at fhlvige den i retsplejelovens § 807, stk. 3, foreskrevne fi'emgangsmåde, hvorefter første gennemsyn j()retages af retten, efter der er givet den, mod hvem indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig. I nærværende sag skal det herved sikres, at der frasorteres oplysninger om kilder, der ikke vedrører denne sag. Landsretten finder, at det ikke er i strid med hensynene bag retsplejelovens § 807, stk. 3, at der foretages en spejling af indholdet af det beslaglagte materiale hos NC3 under de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i notits af 4. juni 2014, og i øvrigt søm nedenfor bestemt. Retsplejelovens § 807, stk. 3, er ener landsrettens opJ~lltelse ikke til hinder for, at byrettens gennemsyn tilrettelægges således, at gennemsynet sker hos politiet med brug af sagkyndig - 11 bistand fra politiet (NC3) til at bistå med den praktiske genncmgang af materialet, idet repræsentanter for både anldagemyndigheden og Aller samtidig skal have mulighed tc)r at være til stede og have adgang til at udtale sig om, hvorvidt de enkelte dokumenter mv. kan indgå i eJlerforskningen eller ej. Den praktiske 11'emgangsmåde må fllstlægges af byretten i samråd med anklagemyndigheden og Aller Media A/S. Landsretten finder i den forbindelse ikke grundlag for at anse de søgeord, der foreslås i politiets notits af 4. juni 2014 for mere vidtgående cnd nødvendigt. Det bemærkes herved, at fundne filer/dokumenter, som indeholder oplysninger, der efter byrettens vurdering ikke skal udleveres til politiet, ikke kan indgå i efterforskningen og ikke kan tjene som bevis, ligesom de tilstedeværende vil have tavshedspligt om de pågældende oplysninger. Landsretten finder ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at tillægge denne afgørelse opsættende virkning i forbindelse med en eventuel ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til indbringelse af sagen for Højesteret og indbringelse for Højesteret, såfi'cmt Aller Media A/S måtte opnå tilladelse hertil. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at det første gennemsyn af det beslaglagte materiale skal fCll'etages i overensstemmelse med retsplejelovens § 807, stk. 3. Der kan til brug herfor loretages en spejling hos NC3 af det beslaglagte materiale som beskrevet i notits af 4. juni 2014 under de heri beskrevne sikkerhedsforanstaltninger. Den spejlede kopi tilvejebringes alene med henblik på at skaffe et arbejdsredskab lor rettens gennemsyn og kan og må ikke anvendes til efterforskningsmæssige formål før der ved rettens gennemsyn er sket en fi'asortering af kildebeskyttede oplysninger, som ikke vedrører sagen eller hvor kildebeskyttelsen ikke ophæves. Gennemsynet kan ske hos politiet med brug af sagkyndig bistand fi'a politiet (NC3) til at bistå med den praktiske gennemgang af materialet, idet repræsentanter for både anklagemyndigheden og Aller Media A/S samtidig skal have mulighed lor at være til stede og have adgang til at udtale sig om, hvorvidt de enkelte dokumenter mv. kan indgå i efterforskningen eller ej. - 12 - De søgcord, dcr f()reslås i politiets notits af4. juni 2014, kan anvendes. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. østre Landsret, den 11-07-2014 Peter Jansen Sektionsleder