Lokalbladet dec.2010

For Dreslette Skoles distrikt
December 2010
13. årg.
Nyt fra fællesinstitutionen
Skolestrukturdebatten er overstået, og det er nu helt sikkert, at Dreslette Skole fortsætter. Det besluttede et flertal i byrådet, da de vedtog
budget for 2011. Men Flemløse Skole, der jo også er en velfungerende landsbyordning, er stadig til debat i form af en høringsrunde, som
løber frem til slutningen af december. I de planer, som er fremlagt,
har man valgt at udvide Dreslette Skoles distrikt en smule mod nord.
Spørgsmålet om 7. årgang skal fortsætte med at være på fødeskoler,
eller (som et flertal stiller forslag om) de skal flyttes til overbygningen, blev også inddraget i budgetforliget. Det betyder ikke noget
økonomisk, men det kan der læses om på bestyrelsens side i Lokalbladet.
Vi har en meget velfungerende juniorklub i ”A-huset”, og gennem
årene har vi investeret en del penge i ordningen. Azra, Erik og Poul
Erik (Erik er desværre lige stoppet pga. reduktionerne) holder åbent
for op mod 40 elever i 15 timer hver uge. Denne klub kom også i fare
og var på et tidspunkt strøget af budgettet, men det lykkedes at få den
i spil igen. Om den kan fortsætte som klub i skolens regi er dog stadig til debat, men ellers vil vi forsøge at fortsætte den på anden vis.
Som det ses, det har været et hektisk år, både for den afgående bestyrelse og for den nye, som tiltrådte d. 1. august. En særlig overdragelsesaftale, med en række fælles møder, har været af stor betydning, og
på rekordtid har de nye bestyrelsesmedlemmer skaffet sig stor viden
om en lang række forhold i skolevæsenet. Forhåbentlig kan der snart
fokuseres på det vi holder mest af – hverdagen.
Men som sagt fortsætter skolen med sin udvikling og sine traditioner.
Så her i slutningen af november skal skolekomedien jo opføres. I år
hedder den ”Hvor er klassekassen?”, og 6. kl. og klasselærer Rikke
har rigtig travlt med de sidste forberedelser. Vi andre glæder os.
Dreslette Skole november 2010
Nyt fra Fællesbestyrelsen
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke de byrådspolitikere, der har
taget sig tid til at lytte til os, har besøgt vores skole og sat sig ind i,
hvordan skolesystemet fungerer i Assens Kommune. Det er takket
været disse engagerede politikere, at Dreslette Skole har fået lov til at
fortsætte. Tankevækkende er det da også, at der ikke har været mange besøgende fra de grupper i byrådet, der ønskede de små skoler
nedlagt.
Desværre ser det ud til, at vi mister vores 7. klasse. Vi har et sidste
skud i bøssen og samler således krudt til sidst på måneden at afgive
høringssvar. Vi er i bestyrelsen rigtig ærgerlige over, at politikerne
som led i et politisk forlig i sidste time indgik aftale om, at flytte 7.
klasse. Når politikerne samtidigt ændrer tildelingsmodellen fra at
være klasserelateret til at være elevrelateret, er der intet sparet ved at
flytte vores 7. klasse. Eleverne koster det samme ligegyldigt, hvilken
skole de går på. Vi er ærgerlige, fordi vi ved, at vores ældste elever
har rigtig gode forhold på Dreslette skole – eleverne har alle pc’ere,
moderne faglokaler og dygtige lærere – resultaterne har jo senere vist
sig i 9. klasses afgangsprøver, hvor vores elever klarer sig rigtig
godt. Vi er kede af, at politikerne ikke, inden de traf en så væsentlig
beslutning, skelede til den nyeste hjerneforskning, der viser, at børn i
7. klasse (aldersgruppen 13 – 14 år) har brug for ro, da de er i en fase, hvor hjernen skal modnes, og i den tid har børnene brug for ro og
ikke store forandringer. Hormonelt sker der jo også enormt meget for
denne aldersgruppe. Vi har da flere forældre med 7. klasses børn, der
har sagt, at de er glade for, at deres børn er sammen med voksne,
som kender dem fra tidligere og ved, at de normalt er søde og hensynsfulde.
Som sagt så er vi rigtig glade for, at vi kan fortsætte. Bestyrelsen vil
sammen med ledelsen gøre en indsats for at bevise, at politikerne traf
den rigtige beslutning. Vi håber så også, at politikerne i de kommende beslutninger på skoleområdet vil støtte op omkring vores landsbyordning. Det være sig ved beslutninger omkring juniorklubber, som
vi ønsker fortsætter som en del af fællesinstitutionen eller ved at være med til at sikre, at vi trods den nye tildelingsmodel kan fortsætte
med at inkludere børn med særlige behov i vores almindelige klasser.
Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke pædagoger, lærere og ledere på Dreslette fællesinstitution. På trods af, at det har været en lang
og sej kamp med en usikker fremtid, så har skolen fungeret godt takket været de meget professionelle, engagerede og dygtige medarbejdere på skolen.
Tanja Løvgren
Velkommen til ………………… Laila Birkkjær
Jeg hedder Laila Birkkjær. Jeg blev ansat på Dreslette Skole efter sommerferien i år. Jeg er pædagog
og ansat i SFO´en, derudover har jeg støttetimer i
indskolingen og ugentlige timer i børnehaven. Jeg
er omplaceret fra Haarby Skoles SFO grundet besparelser.
Jeg bor i Jordløse sammen med min søn på 16 år.
Jeg trives rigtig godt her på Dreslette Skole blandt
de dejlige børn og gode kolleger.
Laila Birkkjær
Dreslette Skoles støtteforening.
MELD DIG IND I DRESLETTE SKOLES STØTTEFORENING!
Dreslette skole har fået lov til at fortsætte. Dermed har støtteforeningen for alvor fået sin berettigelse.
Foreningen har til formål at yde økonomisk og anden støtte til bevarelse og drift af Dreslette Skole.
Vi har nu politikernes ord for, at Dreslette Skole er fredet indtil næste
valg, og vi har en forventning om, at skolen kan fortsætte en forsvar-
lig drift også med de nye tildelingsmodeller. Der er dog ikke tvivl
om, at Dreslette Skole skal vende og dreje hver en krone, og det bliver en stor udfordring for skolen at finde midler til aktiviteter, som
ligger ud over det strengt nødvendige. Her kan støtteforeningen
hjælpe, fx ved at afholde udgifter eller yde tilskud.
Har du børn, børnebørn eller oldebørn i skolen, eller vil du bare gerne være med til at bidrage til et velfungerende lokalsamfund, der
tiltrækker og fastholder børnefamilier – så meld dig ind i støtteforeningen!
Støtteforeningen har oprettet en konto i Danske bank, hvor bidrag
kan indsættes til ovennævnte formål.
Danske bank reg 0910 kontonr. 4372260939
Det koster 50 kr. pr. person at blive medlem af støtteforeningen, og
alle som er fyldt 18 år kan blive medlem. Virksomheder kan også
optages som medlemmer.
Man kan melde sig ind ved at sende en e-mail til Peter Løvgren på
[email protected] og indbetale minimum 50 kr. på ovennævnte kontonummer. Man kan også melde sig ind ved at ringe på
tlf. 33 31 98 08.
Foreningen afholder generalforsamling i 1. klasses lokale på Dreslette Skole torsdag den 9. december 2010 kl. 19.30, hvor der vil
blive aflagt regnskab og foretaget valg til bestyrelsen. Det vil også
være muligt at melde sig ind i foreningen. Alle er velkomne.
Vil du vide mere om støtteforeningen, er du velkommen til at kontakte formanden.
På bestyrelsens vegne
Peter Løvgren, Formand
Tlf. 33 31 98 08
Borgergruppen for Dreslette Skoledistrikt
Som alle nok er bekendt med, var der nogle, der ødelagde/hærgede
vores vejtræer på Snavevej hin nat i juni.. Hærværksmændene er
desværre aldrig fundet, og det har været et trist syn at køre til Ebberup. Men med økonomisk hjælp fra Dreslette Sogns Beboerforening,
Dreslette Forsamlingshus, Dreslette Badmintonforening og Dreslette
Gymnastik – og Idrætsforening samt et godt tilbud fra Magtenbølle
Planteskole har det været muligt at købe nye træer. I midten af november gik 4-6 gæve gutter i gang med at grave huller og plante de
nye træer på strækningen til Ebberup, så der igen ser pænt ud.
Der skal lyde en stor tak til de økonomiske bagmænd samt til planteholdet – og en stille bøn om, at vores træer må stå i fred fremover.
Forskønnelsen af pladsen foran skolen er færdig, alle regninger er
betalt, vi mangler blot at få det hele igennem ministeriet og udbetalt
vores tilskud. Det har været en lang proces, og der er lagt mange timer og kræfter, både vores og det utal af hjælpere, der har været med
i projektet.
Det har fået os i Borgergruppen til at tænke på, om det er det rigtige
sted, vi lægger vores kræfter. Skal vi bruge energi på at plante træer
og lave vandkunst? Eller skal vi bruge mere tid på at gennemgå lokalplaner og finde muligheder for udvikling af vores lokalområde på
andre områder.
Hvad er vores visioner og mål for området. Skal vi søge at tiltrække
virksomheder, skaffe attraktive forhold for børnefamilier samt bedre
vilkår for de ældre?
Vi vil gerne høre jeres ideer og tanker på vores generalforsamling
tirsdag d. 8. februar 2011 kl. 19.30.
Dagsordenen;
1. Formalia
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af to bestyrelsesmedlemmer
På valg Lene Rasmussen og Signe Falkesgaard, som begge
ønsker genvalg
6. Valg af suppleanter samt revisor – forslag ønskes.
7. Visioner og mål for fremtiden – Hvor vil vi hen, hvorfor og
hvordan.
8. Eventuelt.
Generalforsamlingen foregår i Snavevej 27A, og der vil blive serveret kaffe/te og lagkage. Mød endelig op og giv dit besyv med, eller
send en mail med dine ideer og tanker til [email protected].
Alle er velkomne til generalforsamlingen.
Tilbage er blot at ønske jer og jeres familie en rigtig glædelig jul
samt et godt nytår. Tak for det gamle år, og vi glæder os til et godt
samarbejde igen i det nye år.
Lene Rasmussen
Officiel indvielse af Brydegaard Bystævneplads
Ca. 30 lokale beboere fra Brydegård,
Brunshuse og Enemærket mødte fredag d. 12. november trods regn og kulde op til indvielse af den nyrenoverede
bystævneplads i Brydegaard. Formanden for BBE beboerforeningen Palle
Frederiksen fortalt om pladsens historie sluttende med renoveringen, som er
kommet i stand ved økonomisk støtte fra Assens Kommunes pulje til
forskønnelse samt en masse frivilligt arbejde.
Til foråret vil der blive stillet borde-bænke sæt op til gavn for såvel
de lokale beboere som de mange turister, der kommer til området.
Nyt fra Dreslette Sogns beboerforening.
Overskuddet fra Snavefesten
I år ligesom tidligere skal overskuddet ved Snavefesten tilbage til
lokalsamfundet, hvorfor beboerforeningen donerer deres del af overskuddet fra Snavefesten til Dreslette skole.
Bestyrelsen har besluttet at vores hårdtrængte skole skal tilgodeses.
I foreningens formålsparagraf står, at
foreningen skal virke fremmende for lokalområdet og dets beboeres
interesser – politisk, socialt og kulturelt.
Det gør vi så ved at donere kr. 6.000,- til et formål, som skolen frit
kan vælge.
Generalforsamling
i Dreslette Sogns Beboerforening og Aftenskole
Onsdag, den 16. februar 2011,
kl. 19.30 på Snavevej 27a.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen i din beboerforening.
HUSK! HUSK! HUSK! HUSK! HUSK! HUSK!
Fastelavnsfesten i Dreslette Forsamlingshus
Søndag d. 6. marts 2011
Dreslette Sogns Aftenskole
Årets kulinariske oplevelse!
Den 26. februar 2011
disker aftenskolens madhold igen op med en
Gallamiddag
Det er i forsamlingshuset, kl. 18.00, hvor
Charlotte og drengene
har sammensat en 5 retters menu, udvalgt dejlige vine, og bestilt levende musik.
Prisen for middag med velkomstdrink, en lille appetizer, samt kaffe
og sødt hertil er 275 kr.
Rød - og hvidvin i flere prisklasser samt øl købes til rimelige priser.
Aftenen afsluttes med dans til levende musik.
Bindende tilmelding til Charlotte på tlf.: 40940914,
senest fredag, den 18. februar 2011.
Nyt fra Dreslette Forsamlingshus
Generalforsamling
28.1.2011 kl. 19.30
Dagsorden ifl. vedtægterne.
På valg til bestyrelsen er:
Sv. Erik Simonsen
Kurt Jørgensen
Torben Trane
Forslag på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen senest
dem 20.1.2011
Der startes med spisning kl. 18.30, hvor tilmelding til bestyrelsen er
nødvendig, senest 26.1.
Betaling for spisning kr. 30
Mød op, og overvej om nogen kunne tænke sig at indgå i bestyrelsen.
Dilettant
Dilettant-Cafe
fredag den 18.3. kl. 19.00
Entre inkl. kaffe og brød. Voksne kr. 50
Børn kr. 10
Premiere
lørdag den 19.3 kl. 18.30
Efter premieren serveres 3 stk. smørrebrød og en ostemad
Efterfølgende spilles op til dans.
Entre inkl. Smørebrød og dans kr. 150
Entre inkl. Dans
kr. 100
Billetbestilling hos Birthe 64741434 eller Kurt 64771808
Bestilles senest d. 12. marts
Singlefest
lørdag d. 26.3.2011
Singlefest lørdag d. 26.3 kl. 20 til 01.30, hvor Kim Mikkelsen vil
sørge for musikken.
Billetpriser: kr. 150 inkl. 3 snitter og natmad.
Tilmelding senest 20.3 til Birthe på tlf. 64741434
Kurt på tlf. 64771808
Banko.
9.1- 16.1- 30.1- 13.2.- 27.2.- 13.3.- 27.3.- 10.4.
Skuespillere søges
Der er brug for flere skuespillere til dilettantforestillingen den
18.- 19. marts.
Er der nogen der interesseret, så henvend jer hurtigst muligt til
Henrik Larsen
Ungersbjerge 3
Tlf. 64771847
Til opslagstavlen:
AKTIVITETSKALENDER
December 2010
5.
6.
9.
10.
13.
14.
15.
Julekoncert i Dreslette Kirke m/ BåringAsperup Sangkor og organist Erik Andersen. Efter koncerten er der kaffe i våbenhuSet.
Arr. Dreslette Menighedsråd
Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette Forsamlingshus 1. sal
Ørbækvej 1, Snave
Generalforsamling i Dreslette Skoles
Støtteforening.
Dreslette skole.
Arr. Dreslette Skoles Støtteforening.
‖De københavnske kolonidrenge på
Thorø gennem 50 år‖ v/ forfatter Tony
From Petersen
Dreslette Konfirmandstue
Arr. Dreslette Fredagsklub
Luciaoptog på Dreslette Skole
Julegudstjeneste for dagplejen og børnehaven. Derefter er der æbleskiver mm. i
konfirmandstuen.
Julegudstjeneste for Dreslette Skole indskolingen samt 3. klasse. Derefter er der
æbleskiver mm. i konfirmandstuen.
kl. 19.30
kl. 19.00 – 20.00
kl. 19.30
kl.14.30
kl. 8.00
kl. 9.30
kl. 9.30
Januar 2011
3.
Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette For- kl. 19.00 – 20.00
9.
12..
14.
16.
23.
28.
30.
samlingshus 1. sal
Ørbækvej 1, Snave
Bankospil i Dreslette Forsamlingshus
Arr. Forsamlingshuset
”Løgstrups tænkning og betydning‖ v/
kronikør, Lektor Dr. Phil. Hans Hauge
VUC, Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg.
Arr. Sogne på Vestfyn
‖En vægters oplevelser‖ v/vægter Dennis
Jørgensen, Odense
Dreslette Konfirmandstue
Arr. Dreslette Fredagsklub
Bankospil i Dreslette Forsamlingshus
Arr. Forsamlingshuset
Zumba –event i Ebberup Hallen - se annoncen i andetsteds i Lokalbladet.
Arr. Dreslette Gymnastik – og idrætsforening.
Generalforsamling m/spisning.
Generalforsamling
i Dreslette Forsamlingshus.
Tilmelding til spisning
Arr. Dreslette Forsamlingshus
Bankospil i Dreslette Forsamlingshus
Arr. Forsamlingshuset
kl.14.00
Kl. 19.00
kl. 14.30
kl. 14.00
kl. 9.00 -15.00
kl. 18.00
kl. 19.30
kl.14.00
Februar 2011
2.
.7.
Generalforsamling i Dreslette Gymnastik kl. 19.30
– og Idrætsforening
Snavevej 27A
Arr. DGIF
Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette For- kl. 19.00 – 20.00
samlingshus 1. sal
8.
9.
11.
13.
16.
26.
27.
Ørbækvej 1, Snave
Generalforsamling i Borgergruppe for Dreslette Skoledistrikt i A-huset, Snavevej 27A
arr. Borgergruppen
Dobbelt foredrag om K.E. Løgstrups liv
og etik v/ hhv. Jørgen Løgstrup og
Thomas Bech sognepræst i SandagerBarløse og Holevad og feltpræst:
VUC, Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg.
Arr. Sogne på Vestfyn
‖Opgaverne på en efterskole‖ v/tidligere
forstanderpar på Haarby Efterskole Else og
Henning Madsen.
Dreslette Konfirmandstue
Arr. Dreslette Fredagsklub
Bankospil i Dreslette Forsamlingshus
Arr. Forsamlingshuset
Generalforsamling i Dreslette Sogns
Beboerforening
A-huset, Snavevej 27
Gallamiddag i Dreslette Forsamlingshus,
Arr. Dreslette Aftenskole.
Tilmelding
Bankospil i Dreslette Forsamlingshus
Arr. Forsamlingshuset
kl. 19.30
Kl. 19.00
kl. 14.30
kl.14.00
Kl. 19.30
kl. 18.00
kl.14.00
Husk!
Fastelavnsfest i Dreslette Forsamlingshus søndag d. 6. marts
Dilettant fredag d. 18. og lørdag d. 19. marts
Gymnastikafslutning søndag d. 20. marts
Nyt fra menighedsrådet
Julekoncert i Dreslette kirke.
Søndag d. 5. december kl. 19.30
Båring-Asperup Sangkor og organist Erik Andersen
Fællessalmer, kor og orgelstykker på det gamle (nyrestaurerede) orgel.
Kaffe i våbenhuset.
Børnegudstjeneste I Dreslette kirke 2010.
Tirsdag 14.december kl. 9.30
For børn i dagpleje og børnehavealderen.
Forældre, bedsteforældre o. a er meget velkomne.
Efter gudstjenesten er der æbleskiver og saft i konfirmandlokalet.
Julegudstjeneste for Dreslette skole 2010.
Onsdag. 15. december kl. 9.30
For børn i indskolingsgruppen (0. – 2. klasse), samt 3. klasse.
Efter gudstjenesten er der æbleskiver og saft i konfirmandlokalet.
Alle er velkomne!
SMS
Samarbejde Mellem Sogne i Assens Provsti
K. E. Løgstrup
3 foredrag i begyndelsen af 2011
12/1—9/2—9/3
Alle dage kl. 19.00
På VUC i Glamsbjerg
Onsdag den 12. januar kl.19.00
Kronikør, Lektor Dr. Phil. Hans Hauge
Løgstrups tænkning og betydning
Onsdag den 9. februar kl. 19.00
Dobbelt foredrag om K.E. Løgstrups liv og etik
Jørgen Løgstrup, søn af K-E. Løgstrup
fortæller om sin fars og mors tid som præstepar i Sandager og ikke
mindst, hvordan ægteskabet med Rose Marie L. var med til at forme
Løgstrups etik.
og
Thomas Bech, sognepræst i Sandager-Barløse og Holevad og feltpræst:
Krig og etik
Med udgangspunkt i Løgstrups holdning til modstandskampen bl.a.
fra brevbogen ” Kære Hal – Kære Koste” trækkes aktuelle linier til
Danmarks engagement i krigene i Irak og Afghanistan.
Onsdag den 9. marts kl. 19.00
Lektor i Etik og Religionsfilosofi David Bugge, som er ansat ved
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. arbejder
med Løgstrups tænkning og med forholdet mellem litteratur og
kristendom.
Hinandens verden—Løgstrup og litteraturen
”Vi er hinandens Verden. Det har Digtningen vel altid vidst, Filosofien og Teologien derimod mærkværdig sjældent.”
K.E.: Løgstrup: ”Humanisme og Kristendom”
Digtningen løber som en rød tråd gennem K.E. Løgstrups forfatterskab. Hans skarpsindige analyser af vores liv med og mod hinanden udfoldes i en løbende dialog med ældre og samtidige digtere.
Ikke kun fordi digtningen kan gøre de ting nærværende, som i filosofien og teologien ofte er henlagt til et verdensfjernt sprog. Men også
fordi Løgstrup går ud fra, at digtningen i sig selv rummer en erkendelse, der kan gøre os klogere på menneskelivet. Foredraget præsenterer grundtankerne i Den etiske fordring og viser, hvordan litteraturen spiller en helt central rolle i dette hovedværk.
Foredragene finder sted i kantinen på VUC i Glamsbjerg, Nørregade
42, 5620 Glamsbjerg.
Pris pr. foredrag 50 kr.
Kaffe, te og kage kan købes.
Godt højtaleranlæg forefindes.
Kontaktpersoner:
Vibeke B. Andersen tlf. 6477109
Lene Holmegaard tlf. 64732032
Dreslette Fredagsklub
Vinteren 2010-2011.
i Dreslette Konfirmandstue.
Fredag d.10.dec. kl. 14.30
Forfatter Tony From Petersen
‖De københavnske kolonidrenge på Thorø gennem 50 år‖
Fredag d.14. jan. kl. 14.30
Vægter Dennis Jørgensen Odense
‖ En vægters oplevelser‖
Fredag d.11. feb. kl. 14.30
Tidligere Forstanderpar på Haarby Efterskole Else og Henning
Madsen
‖Opgaverne på efterskolen‖
Fredag d. 11. marts kl. 14.30
Tidligere sekretær Lissie Zander Jensen
‖Arbejde med opbygning af et ‖Egeskov i Japan‖
Fredag d. 8. april kl. 14.30
Skipper Ole Madsen, Fulton
‖ Arbejdet med drengene‖
Fredag den 13. maj kl. 13.00
Udflugt til kunstmuseet Trapholt ved Kolding
Der serveres kaffe med brød for kr. 30,00
Evt. henvendelse Birgit Stougaard telf. 64771011 eller
Solvejg Nielsen telf. 64771038
En hilsen til ―Lokalbladet.‖
Vi er en gruppe meget glade børn, ja, 10 friske drenge og piger, som
glade synger, hopper og smiler, når der bliver sagt gymnastiksal. Vi
har et par gange dette efterår fået lov til at låne gymnastiksalen på
vores lokale skole. Til stor glæde for os private dagplejere, forældre,
men i høj grad også for vores lille gruppe børn. Vi vil blot sige tak,
og glæde os meget over samarbejdet og lån af gymnastiksalen. Der
bliver hoppet, danset, sunget, leget og grinet – på vejen hjem er det
nogle trætte, men glade og tilfredse børn. Vi går hånd i hånd og
snakker om, hvor sjovt det var, hjem ”under” dynerne, barnevognene
er tiltrængt for et par timer, men vi er snart klar igen – et lille indlæg,
men en stor tak fra os alle!
En glad hilsen fra alle børn & forældre hos De Private Dagplejere i
Snave med stor tak og vi vil glæde os rigtigt meget til næste gang,
gymnastiksalen kalder på os!
Anita & Charlotte
Nyt fra Dreslette gymnastik – og idrætsforening
Generalforsamling
Onsdag d. 2-2-2011 kl. 19.30 på Snavevej 27A
Dagorden iflg. vedtægterne.
Kæmpe ZUMBA – event på Fyn med Kema
En times forrygende ZUMBA med Kema, som introducerede Zumba i Danmark. Få en vand, et stk. frugt og mulighed for at besøge vores messe med spændende ting indenfor bla. Zumbatøj, tøj, negle, hudpleje, sko og lign.
Sted: Ebberuphallen, Skolevej 7, 5631 Ebberup
Dato: Søndag d. 23. januar 2011
Hold 1: kl. 11-12; Hold 2; kl. 12.30 til 13.30
Pris 100 kr.
Max 100 deltagere på hvert hold.
Tilmeld dig på e-mail: [email protected]’
Der betales ved indgangen
Dørene åbnes til messe og registrering kl. 9.30 og lukkes kl. 15.00
Ved tilmelding skal følgende oplyses:
Navn, adresse, telefonnummer, email samt hvilken
zumbatime, du ønsker at deltage i.
Sidste tilmeldingsfrist: 17. januar 2011.
Vi glæder os til at se dig…
Se mere på www.dgif.dk
Arrangør: Dreslette Gymnastik –
og Idrætsforening
Stafetten med Rie Christensen
Rødder i Mullerød
Anne Marie Bang blev født på gården Højtofte i Mullerød. Og 64 år efter bor hun der
endnu – eller rettere: igen – under navnet Rie
Christensen.
Rie og tvillingebror Peder voksede op på
Højtofte og begyndte som 7-årige i Mullerød
Skole. Det er den, der ligger på hjørnet af Gl.
Skolevej og Brovej. Dengang, i 1953, gik
børn på landet kun i skole hver anden dag, og klasserne blev samlæst
to og to, så det var noget af en forandring for Rie, da skolen lukkede,
og hun sammen med de andre børn i 1959 blev overflyttet til den nye
og moderne Dreslette Skole.
Skolegangen i Dreslette varede dog kun et halvt år – indtil Ries konfirmation. Så gik hun videre på Glamsbjerg Friskole for at tage præliminæreksamen.
”Og det var hård kost,” fortæller hun. ”Husk på, at vi kun havde lært
kongerække, bibelhistorie og salmevers. Vi anede ikke, hvad et
grundled og et udsagnsled var – for slet ikke at tale om fremmedsprog!”
Så Rie kæmpede. Og fik sin præliminæreksamen.
Efter eksamen kom hun på kontor på Hårby Konservesfabrik. På et
tidspunkt var hun også på husholdningsskole. Men så annoncerede
Assens Sygehus efter en vikar for en lægesekretær. Det var just, hvad
Rie gerne ville være. Så hun søgte stillingen – og fik den. Og beholdt
den, indtil sygehuset lukkede for ti år siden – kun med nogle få års
afbrydelse, da sønnen Thomas blev født, og de gamle forældre havde
brug for pleje.
De første år boede hun i funktionærbolig på sygehuset, men i 1971
giftede hun sig med Christian og flyttede til Aborg. I 1976 overtog
parret Højtofte, og Rie var tilbage ved udgangspunktet – efter 10 år. I
dag ejer Thomas gården, men Rie og Christian bebor stadig stuehuset.
Da Assens Sygehus lukkede, fik Rie halvdags-arbejde på Kiropraktisk Klinik i Assens, der dengang lå midt i byen. Men kort efter flyt-
tede klinikken til det nedlagte sygehus. Og Rie vendte tilbage til de
bygninger, hvor hun tidligere havde arbejdet i så mange år. Hun
overvejede ikke et øjeblik at holde op med at arbejde. ”Det er godt at
komme hjemmefra, møde andre mennesker, få noget input – og se
noget andet end Mullerød downtown,” som hun siger.
Rie er et kendt ansigt på egnen. Som yngre spillede hun håndbold i
mange år. Nu er det yoga (om vinteren) og cykelture (om sommeren), der optager hende – plus vedligeholdelse af slægtsgården og
pasningen af den store have. Hun har været en aktiv deltager i det
lokale foreningsliv, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Lokalhistorisk
Forening, LOF og Boe-slægten. I dag er hun med i Hårby Efterskoles
bestyrelse.
I efteråret har Rie – stærkt imod sin natur – måttet holde sig i ro. Da
tvillingebror Peders nyrer svigtede, valgte hun nemlig at overdrage
ham den ene af sine egne to. Og det betød nogle ugers rekonvalescens efter operationen. I dag har de begge det godt.
Rie giver stafetten videre til Elsebeth Lejre, Dreslette.
Lise Lyngbye
Husk!
Gymnastikafslutning
Søndag d. 20. marts 2011
Se endvidere foreningens nye hjemmeside www.dgif.dk
Nyt fra redaktionen
Året 2010 er ved at rinde ud, og det vil blive husket for mange gode
dage og oplevelser, men også som det år, hvor forandringernes
trommer har lydt og stadig lyder - også i Assens Kommune – og det,
der har optaget vores lokalområde mest har været Dreslette Skoles
fremtid og dermed også fremtiden for lokalområdet, hvor skolen har
en central plads.
Den 24. september indgik Byrådet er budgetforlig, der tilgodeså 6 ud
af kommunens 7 små skoler, og i vores område kunne vi ånde lettet
op. Dreslette Skole fik lov til at overleve til glæde ikke bare for de
mange børn og forældre, der har deres daglige gang på skolen, men
også som samlingspunkt for lokalbefolkningen. En sådan beslutning
forpligter os alle sammen til fremover at holde sammen og bruge den
lokale skole, og derved bevise overfor politikerne, at de traf den rette
beslutning den dag i september.
Dersom man har lyst til at støtte Lokalbladet økonomisk er der
oprettet en konto i Sparekassen Faaborg (kontonummer 0828-00017-05423), hvorpå der kan indbetales et beløb. Det er selvfølgelig
stadig muligt at give et kontant beløb, som kan afleveres på skolens
kontor.
Deadline til næste nummer er
Tirsdag d. 9. februar 2011
Redaktionen: Karen Lise Andersen (6477 18 44 eller 6474 7791 –
Dreslette Skole)
Email:[email protected]
GLÆDELIG JUL
SAMT
GODT NYTÅR!