CMR 2124 som „Udflugtsvogn 8“ på København H ca. 1960. (Hans True) 2205 fra 1908, der dog var moderniseret i flere omgange 1934-1940 og nu i 1957 blev til CMR 2124. Den fik en ganske anden indretning end de øvrige, idet den på det nærmeste fik karakter af spisevogn. Den oprindelige vogn havde kun toilet i den ene ende og i den modsatte en specielt stor kupe, idet der her i sin tid havde været kedelrum. I denne store kupé indrettedes køkken, og i de tre efterfølgende var der lager (for køkkenet), operatørrum med pladespillere og forstærkeranlæg, og den sidste var indrettet som rejseleder- og speakerrum med sofa og 4 klapsæder. Herefter fulgte et storrum på 7,5 m’s længde der var indrettet med 10 aftagelige borde og 40 stabelbare stole, hvorimod der ikke var bar i vognen. Det transportable køkken opstillet i rejsegodsrummet på en CLE-vogn. (Arkiv bane bøger) Det store danserum i CMR 2123 set mod baren og de faste sæder til „bænkevarmerne“. (Arkiv bane bøger) 62 Udover de egentlige udflugtsvogne var enkelte andre personvogne udstyret med særlig indretning til brug i udflugtstog. I 1. distrikt var CO 2526 indrettet som „udflugtsvogn (delvis)“. I forbindelse med dens udrangering fremgår det af korrespondancen at den indgik til værkstedet i København den 19/1 1968 og fik afmonteret klapborde, beslag for klapborde, højttalere og udvendige skilte på knapper. Vognen blev i øvrigt efterfølgende sendt til Århus og først formelt udrangeret 2/10 1968. Fra 2. distrikt kendes en dansevogn (CP 3226), der dog på billeder nærmere synes at være indrettet med borde mellem sofaerne, samt en forstærkervogn (CC 1144). I denne vogn var sofaerne (eller i al fald den ene) i en kupe fjernet for at give plads til CO 2526 beskiltet „udflugtsvogn“ indrangeret i prøvetog, København 1966. (Niels Krøier) forstærkerudstyret, mens nabokupeen var „speakerrum“ uden andre ændringer end at der under sofaen var boret et hul i skillevæggen ind til forstærkerkupeen, således at mikrofonledningen kunne forbindes denne vej! Det særlige udstyr blev fjernet fra vognen i begyndelsen af 1967. Herudover vides at følgende vogne i 1965 var udstyret med beslag til klapborde samt højttalerinstallation: CO 2741 og 2762 samt CP 2859, 2878, 2879 og 3207. Disse vogne udgik i løbet af 1966-67 og var i 1968 erstattet af fem CL-vogne, nemlig 560, 604, 607, 609 og 611, der endnu var således udstyret i 1975. Anvendelsen af udflugtsvogne Fra 2. distrikt haves en opgørelse over benyttelsen af vognene i perioden 1957-1963. Distriktet rådede over to udflugtsvogne (CMR 2119 og 2121) og en kinovogn (CP 2982). Derudover rådede man over yderligere tre vogne, der kunne bruges i udflugts- Udflugtsdeltagere i en CO-vogn indrettet med store klapborde i Politikens Blå Tog undervejs til Mogenstrup Kro, juli 1957. (Erik Johansen/Sundby Lokalhistoriske Forening) tog, nemlig en restaurationsvogn (CAR 1043), en dansevogn (CP 3226), samt en forstærkervogn (CC 1144), som dog kun anvendtes i mindre omfang. CP 2879 beskiltet „udflugtsvogn“, Fredensborg ca. 1960. (Svend Jørgensen) 63 Blæksprutten ironiserede i 1953 over at „DSB har indført Dansetog“ og digtede frit efter B.S.Ingemann: „Tit korser arme Bonde sig end på natlig sti/når dette sære optog ham suser vildt forbi“. (Danmarks Jernbanemuseum) Desuden kendes fra senere skrivelser et samlet tal for 2. distrikt i 1962 på 72 arrangementer, i 1963 var der 61 (herunder var CMR 2119 afgivet i 50 dage til Arena-udstillingstog), og 1964 var der 71 arrangementer. Af et brev af 11/9 1961 fra 2. distrikt til generaldirektoratet fremgår at antallet af arrangementer med udflugtsvogne var faldet lidt i perioden 1957-61, og at antallet af deltagere og omsætningen i restaurationen var faldet mere end antallet af arrangementer. Det nævntes at faldet bl.a. skyldtes bortfald af de specielle Holiday on Ice-arrangementer, der i årene 1957-58 medførte betydelige særtogskørsel med mange deltagere, men nu var erstattet af særlige bil- letpriser med ordinære tog og uden brug af udflugtsvogne. Af en artikel fremgår at der totalt set (både 1. og 2. distrikt) i 1963 blev foretaget i alt 234 udflugtsrejser, hvor en eller flere af vognene blev benyttet, og der var i alt ca. 28.000 udflugtsdeltagere. I et brev af 7/3 1967 skriver togkontoret til trafikkontoret, at der i 2. distrikt i 1965 blev udført 65 ture, og i 1966 101 ture med udflugtsvogne. I 1966 var det i fire tilfælde nødvendigt at låne udflugtsvogne fra 1. distrikt. Der gøres opmærksom på, at der i 1966 har været et større antal tomkørsler end tidligere, som en følge af udlicitationen af restaurationsholdet til forskellige restauratører. Dansevogn Kinovogn Dansevogn Restauration Forstærkervogn (2 CMR) CP 2982 (CP 3226) CAR 1043# (CC 1144) I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Arr. Delt Arr. Delt Arr. Delt Arr. Delt Arr. Delt Arr. 1957 94 21.155 30 2.575 7 12 838 11 1.344 154 1958 94 16.519 32 4.283 6 9 477 6 825 147 1959 78 14.133 33 4.735 8 14 686 4 641 137 1960 81 13.317 29 2.459 4 4 #) 5 373 123 1961 65 10.998 36 3.595 2 417 103 1962 47 7.567 31 4.700 78 1963* 19 3.271 12 1.654 31 *) Kun indtil 15/7 1963 Arr = arrangementer, Delt = deltagere. #) Vognen afgivet til Wagon Lits 1/4 1960 64 Om anvendelsen af udflugtsvogne i 2. distrikt i 1968 berettes „at distriktets tre udflugtsvogne i 1967 har været benyttet til 118 arrangementer, og i tiden 1/1-30/9 1968 er det blevet til 103 arrangementer. Man forventer derfor at det endelig tal for 1968 vil blive samme størrelse som 1967. I 1968 har det tilmed været nødvendigt i 4 tilfælde at låne udflugtsvogne hos 1. distrikt. DSB-rejsebureauerne og stationerne gør et stort arbejde for at tiltrække endnu flere kunder til udflugtsvognene, hvorfor det er uheldigt at man fortsat var nødsaget til at anvende forældede vogne (CMR-vogne), der imidlertid ikke kunne udrangeres før der er leveret erstatningsvogne.“ Eksempler på ture Fra 2. distrikt er der bevaret en række rapporter, som giver et indblik i forskellige ture og de genvordigheder rejselederne måtte trækkes med. Den 19/5 1966 havde Socialvæsenet en udflugt Ålborg – Horsens – Ålborg (særtogene 6938/6971), hvor bl.a. CMR 2121 var med. Den 23/6 samme år kørtes der særtog Ålborg – Trustrup – Ebeltoft og retur for socialudvalget i Ålborg Kommune. Der var tale om et såkaldt „svagføre-tog“, hvilket stillede nogle krav til toget. I toget var BU 3701 og CMR 2119 med som udflugtsvogne. Rejselederen skrev efterfølgende i sin rapport: „For at kunne gennemføre disse svagføretog endnu bedre, er det nødvendigt, at der anskaffes flere „strygebrætter“ til brug ved serveringen i CLL-vognene. I år kunne vi ikke bespise alle på een gang, men måtte foretage udskiftning af bordene, efterhånden som nogle af de svagføre blev færdige med maden. Aalborg kommune har indirekte stillet som betingelse for fremtidige lignende ture, at „strygebræt-problemet“ løses.“ De omtalte „strygebrætter“ var særlige smalle, men ret lange klapborde, som kunne opstilles mellem sæderne i almindelige midtergangsvogne. Desuden påtalte rejselederen de dårlige højttalerforhold i de benyttede CLL-vogne. Han foreslog en fast installation, evt. blot faste ledninger med stik som højttalerne kunne kobles på, i stedet for de løse ledninger der skulle trækkes gennem vognene og løse højttalere. Med blyant er tilføjet „Cvk. Nej. Det vil blive alt for kostbart.“ Der var tilsyneladende ofte problemer med de løse klapborde. Personvognskontrollen i Århus skriver at man den 27/6 1966 sendte 21 borde med tog 631 til Grenå, da de skulle bruges i særtogene 66386078 Grenå – Århus – Odense, hvor CMR 2121 blev CMR 2122 i særtog for A/S Fisker & Nielsen (Nilfisk) på Frederiksberg Station ca. 1955, beskiltet „TokioMelbourne-Paris-Rio-Ivigtut/NILFISK OVERALT“. (Max Petersen/Danmarks Jernbanemuseum) 65