1. No category

 16. december 2011, opdateret 22. december 2011
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Joachim Broegaard 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................... 3 Samfundets pyramide ............................................................................................................................. 4 De sociale klasser ................................................................................................................................ 5 Dagliglivet fra hof til slave ................................................................................................................... 6 Folkesundhed blandt egypterne ............................................................................................................. 7 Livsstilssygdomme .............................................................................................................................. 8 Mulig årsag til hjertekarsygdom ....................................................................................................... 10 Over‐ og underernæring ................................................................................................................... 11 Moderne livsstil men oldtidens sygdomme .......................................................................................... 12 Resultatet er det samme ................................................................................................................... 13 Konklusion ............................................................................................................................................. 14 Litteraturliste ........................................................................................................................................ 15 Bilag 1: Kronologi over Ægyptens perioder .......................................................................................... 18 Bilag 2: Månedslønninger ..................................................................................................................... 18 Bilag 3: Dødelighed for mænd og kvinder i Danmark (1920‐2000) ...................................................... 19 Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 2 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Indledning For omkring 3500 år siden blev Egyptens fremtidige nabonation, jøderne, pålagt at følge Jahves1 lov nedskrevet i Toraen. Jøderne forpligtede sig til at holde samtlige 613 lovbud, heriblandt reglerne om, hvad de måtte og ikke måtte spise. Budene forbød dem bl.a. at spise kød med fedt.2 Holdt de alle budene, blev det lovet dem at undgå at rammes af egypternes sygdomme.3 Om jøderne i virkeligheden overholdt alle lovbudene og dermed slap for egypternes sygdomme, er nok svært at bevise, men ideen om at undersøge de gamle egypteres sygdomme har fulgt mig gennem de seneste år. Hvordan så hverdagen ud for en egypter? Hvad fik han at spise? Blev egyptere syge og i så fald, hvilke sygdomme led de af? Var det sygdomme, vi kender til i dag? I det efterfølgende vil jeg forsøge at give et indblik i samfundets struktur samt de forskellige samfundsklassers måde at leve på i oldtidens Egypten. Derefter vil jeg ud fra forskellige kilder (se næste afsnit) give et overblik over livsstilssygdomme, som plagede befolkningen, og analysere den mulige sammenhæng med deres livsstil. Til sidst vil jeg kaste et blik på den vestlige verdens sygdomme og forskeres forslag på sammenhængen mellem sundhed og livsstil. Der er nok næppe nogen enkeltindivider eller kulturer, som ikke på noget tidspunkt har filosoferet over dødens mysterium. Heller ikke de gamle ægyptere fra et af datidens mest civiliserede folkeslag undlod at beskæftige sig med dette spørgsmål. Religion udgjorde en betydelig del af samfundets daglige aktiviteter4 og døden ansås ikke som en hindring, men snarere som en dør til et nyt kapitel med fortsat eksistens.5 Med disse udsigter for den afdødes fremtid var det vigtigt med balsamering og mumificering af den afdødes krop. Desuden indgik gravmalerier, gravmodeller, brugsgenstande, samt værdi‐ og kunstgenstande af forskellig slags som en del af graven og begravelsesritualet. Disse efterladte arkæologiske genstande er vigtige kilder til forståelsen af det gamle Egyptiske samfund. Foruden ovennævnte kilder findes der utallige hieroglyfinskriptioner samt optegnelser på papyrus. 1
Jahve: Jødedommens Gud (Vayikra ‐ Leviticus ‐ Chapter 7) 3
(Shemot ‐ Exodus ‐ Chapter 15) 4
(Brewer & Teeter, 1999), s. 84 5
(Strouhal, 1992), s. 263‐266 2
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 3 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard De skriftlige kilder favner bredt i deres indhold om alt fra personlige breve til faraoners6 bedrifter og fra lønsatser til lægevidenskab. Med denne artikel er det ikke hensigten at uddybe forståelsen af datidens sundhedsvæsen, selvom dette kunne have været relevant for en bredere indsigt i de gamle egypteres folkesundhed. Samfundets pyramide Cheopspyramiden, samt de andre pyramider i Giza i Ægypten, står som de eneste levn fra oldtidens Syv Underværker. Pyramiden er blevet symbolet på storslåethed, når det gælder arkitektur, organisation og magt. Den er et produkt af datidens kløgt og teknologi. Enorme ressourcer både materialer, arbejdskraft og tid ligger bag konstruktionen af sådanne monumenter, som i virkeligheden ”bare” var en slags gravsten for faraonerne. Disse strukturer afspejler faktisk datidens hierarkiske samfundsstruktur og fordelingen af velstanden eller snarere manglen på denne blandt befolkningen. Samfundsstrukturen i oldtidens Ægypten har selvfølgelig ændret sig over de forskellige perioder i Ægyptens historie.7 Denne ændring ses i forholdet mellem mere og mindre storslåede bedrifter – mindre bygningsværker betyder svagere konger, og større bygningsværker betyder mægtigere konger. Det var kun kongen der rådede over den enorme mængde sten, den ubegrænsede arbejdskræft og de bedste af håndværkerne, der skulle til, når pyramiderne skulle bygges.8 Der er forskellige holdninger bland arkæologer om opførelsen af pyramiderne. Hvem udførte egentlig det fysiske arbejde, og hvor lang tid tog det? Nogle kilder hævder, at der var 100.000 arbejdere, som brugte 20 år på fx Cheopspyramiden. Var arbejdet udført af professionelle håndværkere, en slags hoveri udført af bønderne eller regulært slaveri? Også det er der delte meninger om. Her skal disse spørgsmål dog ikke uddybes, derimod er det aktuelt at betragte de forskellige samfundsklasser og deres livsstil. Samfundets tredeling illustreres ved at se på en palet (se Figur 1) fra omkring 3100 f.Kr. Her ses Narmer (faraon) med sine embedsmænd, soldater og slagne fjender. Læg mærke til at størrelsesforholdet mellem de afbildede personer er et udtryk for, hvilken samfundsklasse de tilhørte. 6
faraon: Alternativt udtryk for farao eller konge i det gamle Egypten (Holm‐Rasmussen, 2003), side 121, se bilag 1 8
(Putnam, 2006), s. 30 7
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 4 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard De sociale klasser Kongens status var helt specielt idet han både var konge og gud på samme tid9. Eksempler på nogle af faraonens officielle titler er ”(jordisk manifestation af guden) Horus” og ”(solguden) Res søn”.10 Hovedopgaven for en faraon bestod i at bevare samfundet med de dertilhørende ofringer i templerne.11 Ofringerne skulle sikre landets velstand, og præstestanden var ansat til dette på vegne af kongen.12 Kongetitlen var arveligt betinget og det formodes, at den af faraonens mange hustruer, som rangerede højest, blev æret ved, at hendes søn blev udnævnt som tronfølge.13 Næst efter kongen i samfundshierarkiet kom embedsmændene, som præstestanden var en del af. Selv om embedsmændene for en stor del tilhørte mellemklassen, der adskilte konge og bønder, var de stadig en del af overklassen i samfundet. Titlen som Figur 1. Farao (størst), to embedsmænd (mellemstore), fire soldater (mindste) og 10 halshuggede fjender. (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 21 embedsmand gik i arv fra fader til søn. At være embedsmand betød, at man fik en boglig uddannelse, hvor man bl.a. lærte at læse og skrive de ægyptiske hieroglyffer. Den egentlige oplæring var uformel og har muligvis foregået på en sivmåtte i templerne. Det var skrivere, dvs. embedsmænd, der forestod undervisningen, og lærergerningen var en deltidsbeskæftigelse.14 Det var undtagelsen snarere end reglen, at personer fra de laveste sociale klasser havde mulighed for uddannelse, men ikke desto mindre findes sådanne eksempler på ministrere, der var ud af familier fra nederste del af den sociale rangstige.15 Som nævnt tidligere bestod præsteskabet af embedsmænd. Præsteskabet udgjordes af både mænd og kvinder, der var organiseret i et præstehierarki af såkaldte ”profeter”, hvor den ene var over den anden i rang, og kongen var den øverste. Præstestillingen var for det meste en deltidsstilling, som gik i arv, men kongen kunne også vælge at udnævne individer til denne gerning.16 Det var ikke et dårligt erhverv at være lønnet, som præst. Præsterne var en del af landets regering sammen med de øvrige embedsmænd og oven i købet fik man del i den mad, som blev ofret til guderne. Til gengæld var det 9
(Putnam, 2006), s. 30 (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 21 11
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 21 12
(Putnam, 2006), s. 44 13
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 22 14
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 27‐28 15
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 27 16
(Brewer & Teeter, 1999), s. 75‐76 10
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 5 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard præstens opgave at varetage ofringerne af den hellige mad, ofre røgelse, vaske, salve og klæde guden på.17 Arbejdergruppen i oldtidens Egypten havde de dårligste vilkår på nær slaverne. Denne gruppe bestod af bønder, fiskere, håndværkere og soldater. Størstedelen af jorden i Egypten tilhørte enten kongen eller statslige institutioner som fx templer, og resten ejedes af godsejere eller bønder. Det betød, at den tiloversblevne del af befolkningen måtte leje den jord, de dyrkede.18 At dagligdagen og arbejdet for gennemsnitsmennesket i arbejderklassen ofte var slidsom og lønnen ringe foruden at være forsinket, fremgår af flere kilder.19 Betragter man en kilde der indeholder en fortegnelse over månedslønninger20 kan man regne ud, at den udbetalte løn for en embedsmand af mellemrang kunne være over ti gange højere end for en almindelig arbejder. Slaverne udgjorde den sociale klasse, som var absolut nederst i samfundet. De var enten krigsfanger, kriminelle eller havde et økonomisk udestående med kongen, som de ikke var i stand til at betale. Var man ikke i stand til at betale sin skat, kunne hele familien blive gjort til slaver.21 Klasse‐ og rangforskelle i det gamle Egypten var ikke kun begrænset til uddannelse og erhverv, men lod sig tilkendegive i dagligdagen. Hvorfor slide i det, hvis man kan betale sig fra det? Skellet mellem den rige og den fattige del af befolkningen kan man ikke undgå at bemærke. Dagliglivet fra hof til slave Egyptens faraoner og deres familier har ligesom andre kulturers royale levet i luksus. Dette fremgår af ruiner, malerier og tegninger.22 Paladset havde mange forskelligt udformede rum og skulle selvfølgelig rumme både kongen, hustruen, medhustruer og børn. På bl.a. gravmalerier kan man se, at arbejdet på hoffet og i rigmændenes husholdningerne blev udført af mandlige og kvindelige tjenestefolk.23 Der var stor forskel på boligforholdene mellem overklassen og arbejderklassen. Mens stormandens villa typisk havde en størrelse på mellem 350‐400 kvadratmeter foruden sidebygninger og værksteder mm. var arbejderens bolig på beskedne 36‐120 kvadratmeter og uden sidebygninger.24 17
(Strouhal, 1992), s. 227 (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 30 19
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 55 20
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 54, se bilag 2 21
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 37 22
(Brewer & Teeter, 1999), s. 136‐137 23
(Brewer & Teeter, 1999), s. 130, 132, 134 24
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 49 18
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 6 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Til personlig transport benyttede kongen tillige med den rigere del af befolkningen sig af bærestole og hestevogne, mens de lavere klasser måtte nøjes med en stav i hånden og måske et par sandaler under fødderne.25 Kostvanerne hos de gamle egypterne er også værd at lægge mærke til. Nilen med dens frugtbare breder udgjorde et vigtigt led i landbruget med produktionen af korn, grønsager og frugter. Dette har uden tvivl været medbestemmende for hovedernæringen, der bestod af brød og øl. Brød blev tilberedt med hvede eller byg og kunne desuden indeholde æg, honning, frugter, fedt, smør, mælk,26 krydderier, sesamfrø og anisfrø.27 Som det kan ses af listen over mulige ingredienser i brødet, var der ikke noget klart skel mellem brød og kage.28 Øllet blev lavet af halvbagt bygbrød og gæret daddelessens. Det erstattede det rene drikkevand, som var en sjældenhed.29 Tilbehøret bestod af grøntsager, deriblandt bønner, linser, ærter, salat, agurker, porrer, løg og hvidløg. De spiste også frugter som figner og dadler, samt fisk fra Nilen.30 Blandt den almene befolkning var kødet begrænset til festlige lejligheder, hvorimod eliten med flere midler mellem hænderne, regelmæssigt indtog rødt kød,31 fjerkræ og kager sødet med honing.32 Store mængder af salt33 blev anvendt for at forlænge kødets holdbarhed i det varme klima. Ingen behøvede at sulte, også selv om man var nok så fattig, for det ansås som værende en pligt, at alle velhavende, og dette inkluderede nødvendigvis kongen, bidrog med at sørge for mad, drikke og klæder og, hvad der ellers var af fornødenheder hos de dårligere stillede landsmænd.34 Folkesundhed blandt egypterne Som enhver anden kultur var de gamle egyptere ikke undtaget sygdom. Det er tvivlsomt om datidens læger og medicinkundskab har kunnet bevare de syge i live, endsige helbrede dem, men til gengæld har de fagfolk, som stod for balsamering og mumificering formået at bevare dem i døden! Nogle mumier er mere en 3.500 år gamle og stammer fra det 16. århundrede f.Kr., og netop mumierne har dannet baggrunden for vigtige arkæologiske opdagelser ikke mindst, hvad angår deres sundhedstilstand. Nutidens læger og forskere har nemlig blandt andet ved hjælp af røntgen og CT‐
25
(Dollinger, since 2000) (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 79 27
(Strouhal, 1992), s. 127 28
(Strouhal, 1992), s. 127 29
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 80 30
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 79 31
(Strouhal, 1992), s. 129 32
(Brewer & Teeter, 1999), s. 104 33
(Cox, 2009) 34
(Holm‐Rasmussen, 2003), s. 63 26
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 7 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard skanninger været i stand til at klarlægge sygdomme og andre dødsårsager blandt den rigere den af datidens egyptere. Også kunsten, i form af afbildning, medicinske papyrusskrifter og velbevarede skeletter vidner om, hvilke helbredsbesværer, der plagede egypterne. Af medfødte sygdomme er der fundet belæg for forekomsten af følgende: Dværgvækst, spaltet rygrad, klumpfod, ganespalte og vand i hovedet.35 Den nøjagtige årsag til disse fødselsdefekter er ikke klarlagt, men da de også forekommer i dag er de genstand for fortsat forskning. Man mener årsagen ligger i fejl i generne eller miljømæssige faktorer.36 Hvad angår spaltet rygrad, indikerer forskningen, at det kan skyldes mangel på folsyre37 under fosterstadiet,38 men det kan være svært præcist at fastslå, hvori manglen på folsyre er opstået. Et bud kunne være at årsagen delvist ligger i kosten.39 Infektionssygdomme har også været udbredt i det gamle Egypten, og her kan nævnes tuberkulose, spedalskhed, schistosomiasis40, kopper, poliomyelitis41 og lungehindebetændelse.42 Disse sygdomme har nok ramt alle samfundsklasser, men da de ofte er smitsomme, har det nok gået hårdest ud over folk fra de lavere sociale klasser. Boligforhold var mere trænge og maden mere sparsom end hos overklassen, og dette har formodentligt dannet grundlaget for epidemier, hvor de smitsomme sygdomme har spredt sig hurtigt hos de store familier. Livsstilssygdomme Mens størstedelen af befolkningen, dvs. de lavere samfundsklasser, har været plaget af infektionssygdomme, eller blev skadet under arbejdsulykker eller i krig, har forskningen resulteret i interessante opdagelser, der viser, at livsstilssygdomme har gjort sit til at gøre livet surt for den velhavende del af befolkningen – eliten. 35
(Johnson, 1998) (Birth Defects, 2005) 37
folsyre: Vitamin der tilhører gruppen af b‐vitaminer 38
(Spina Bifida Fact Sheet, 2007) 39
(Anderson, 2011) 40
schistosomiasis: sneglefeber, en parasitinfektion 41
poliomyelitis: polio, børnelammelse 42
(Johnson, 1998) 36
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 8 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Da en gruppe af videnskabsfolk indledte et forsøg med CT‐skanninger af 22 mumier fra Egyptian National Museum of Antiquities i Cairo for at undersøge dem for mulig åreforkalkning, var det uden de store forventninger, men resultatet var overraskende.43 For at kunne opdage åreforkalkning er det nødvendigt, at rester af vævet fra blodkar er bevaret, og dette var tilfældet med 16 ud af de 22 mumier. Af de 16 mumier havde fem mumier spor af åreforkalkning, og yderligere fire havde Figur 2. Forkalkning i aortakarvæggen (pil) i maveregionen (tværsnit) hos Tjanefer‐mumiet. (Allam, Adel H. et. al., 2009) formodedes at have åreforkalkning. Dvs. at mellem 31– 56% de 16 mumier havde forkalkede årer. Ser man på aldersfordelingen havde syv ud af otte (87%) over 45 år arteriosklerose,44 mens to af de otte (25%) under 45 år havde sygdommen. Fordeler man tallene ud på de to køn, var der fire ud af syv kvinder (57%) og fem ud af ni mænd (56%), som led af åreforkalkning.45 Den stillede diagnose er dog ikke nok til at afgøre dødsårsagen, og det kan derfor ikke siges med sikkerhed at personerne i forsøget døde som følge af åreforkalkning, som for eksempel slagtilfælde eller blodprop i hjertet. Mumierne i ovennævnte forsøg har uden tvivl tilhørt eliten, og nogle af dem der viste tegn på åreforkalkning er identificeret ved navn og titel, som tilhørende enten præsteskabet, hoffet, den royale familie eller gruppen af regeringsledere.46 Resultatet af forsøget burde ikke være overraskende, når man betragter den erhvervede viden omkring overklassens kostvaner, deres brug af tjenere og slaver og transport ved hjælp af hestevogn eller bærestol. Med al sandsynlighed har de fået for meget ”god” mad og for lidt kropsligt arbejde. Et andet studie, som inkluderer 52 mumier undersøgt for mulig åreforkalkning, præsenterer prinsessen Ahmose‐Meryet‐Amon, der levede mellem 1580‐1550 f. kr. Ud af de 52 mumier fandt man arterievæv i 44 af dem, og i 16 mumier kunne man identificere hjertet. I næsten 50% af de 44 mumier fandtes bevis for åreforkalkning, og 20 af disse blev kun omkring 45 år inden de døde. Mens prinsesse Ahmose‐Meryet‐Amon formentligt ernærede sig hovedsageligt af plantekost med kun en 43
(Cox, 2009) arteriosklerose: Åreforkalkning, en hjertekarsygdom 45
(Allam, Adel H. et. al., 2009) 46
(Allam, Adel H. et. al., 2009) 44
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 9 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard begrænset mængde kød, undres man når hendes to ud af tre hovedkranspulsårer i hjertet var forkalkede. Men det kan være årsagen skal findes et andet sted. Foruden at være forårsaget af usund livsstil kan forkalkede årer være genetisk betinget, og en tredje mulighed kunne være en parasitinfektion. Det er dog mest nærliggende at antage, at eftersom prinsessen var medlem af kongefamilien, har hun måske alligevel ikke spist så sundt som først antaget.47 Udover åreforkalkning er der også fundet enten direkte beviser eller stærke indikationer for andre mere eller mindre livsstilsrelaterede sygdomme hos egypterne. Af disse sygdomme kan nævnes slidgigt,48 fedme, knoglekræft, gallesten, nyresten, blæresten,49 spondylitis ankylopoietica50,51 diabetes, dårlige tænder,52 prostatakræft53 og diskusprolaps.54 Mulig årsag til hjertekarsygdom Det er på sin plads at søge en forklaring på, hvorfor det netop er overklassen, der blev ramt af en sådan livsstilssygdom, som det ovenstående forsøg tog udgangspunkt i. Åreforkalkning forårsages hovedsageligt af forhøjet blodtryk og et forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Begge disse faktorer er i langt de fleste tilfælde livsstilsrelaterede og opstår som følge af en kost rig på kød og mejeriprodukter med hel eller delvis mangel på kostfiber. Desuden er der også en nær sammenhæng med mangel på fysisk aktivitet og forkalkning af årene. I en artikel fra The Lancet55 om kost og åreforkalkning i det gamle Egypten giver forfatterne deres forslag på en analyse af præstestandens spisevaner. Analysen er baseret på fundet af gravkister der kan relateres til specifikke mumier og nye oversættelser af hieroglyfinskriptioner på væggene i Egyptiske templer . Kisterne indeholder information om ejerens navn og titel, og hieroglyfferne giver detaljerede beskrivelser af tempelritualer og den mad, der blev ofret til guderne tre gange dagligt.56 Selvom det er svært at sætte nøjagtige tal på mængden af den mad præsterne spiste, samt de næringsstoffer som den indeholdt, kan man alligevel danne sig et rimeligt billede over energisammensætningen i maden. Betragter man kvaliteten af det anvendte kød og fjerkræ vil man se, at over 35% af energien kommer fra fedt. Det var også ganske almindeligt at spise gås, hvor ca. 63% af energien kommer fra fedt, heraf 20% mættet fedt. Regner man brød og kage med vil et 47
(European Society of Cardiology (ESC), 2011) (Johnson, 1998) 49
(Harris & Wente, 1980), s. 66‐72 50
spondylitis ankylopoietica: Bechterews sygdom, en særlig form for leddegigt 51
(Harris & Wente, 1980), side 292 52
(Wilford, 2007) 53
(Braconnier, 2011) 54
(Health, From mummy to modern medicine, 1998) 55
The Lancet: Medicinsk tidsskrift og hjemmeside (fra USA) 56
(David, Rosalie et. al., 2010) 48
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 10 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard konservativt bud på den del af energien, som kommer fra fedt, være mere end 50%.57 Dette ligger tydeligvis over nutidens anbefalinger om at energien fra fedt skal ligge på ca. 30%.58 En anden vigtig faktor, der også spiller en væsentlig rolle i udviklingen af arteriosklerose, er saltindholdet i fødevarer som kød og fisk. Det forlænger fødevarernes holdbarhed, mens det i kroppen øger blodets volumen og tryk og giver anledning til slid og sårdannelse i arterievæggene. Også indtag af alkohol er også med til at øge mængden af triglycerider59 i blodet, hvilket øger risikoen for arteriosklerose. Nogle forfattere vurderer at alkoholindtaget for præsterne overstiger nutidens anbefalede grænseværdier,60 men Strouhal argumenterer, at vin kun var tilladt i begrænsede mængder i templerne, hvis det i det hele taget var tilladt.61 Selvfølgelige var det også en mulighed, at der blev indtaget alkohol udenfor tempeltjenesten. Over­ og underernæring Med indblik i overklasses levevis, ville det være mærkeligt om fedme eller ”overernæring” ikke fandtes i oldtidens Egypten. En mumie, som menes at være den fornemme dronning Hatshepsut, fik efter flere CT‐skanninger, lægerne til at vurdere hendes alder til omkring 50 år da hun døde. Hun var overvægtig, og det formodes, at hun var diabetiker og, at hun døde af knoglekræft, som havde spredt sig til resten af kroppen.62 Modstykket til fedme og fedmerelaterede sygdomme fandtes hos en stor del af befolkningen, der led af underernæring. Underernæring, i form af vitamin og mineralmangel skyldtes enten parasit‐ og bakterieinfektion63 eller ensformig kost bestående overvejende af kornprodukter.64 Den manglende næring har givet anledning til knogleskørhed, blodmangel, skørbug og engelsk syge og er bekræftet ved at se på de gamle egypteres knogleopbygning.65 Levetiden blandt egypterne afhang af deres tilhørsforhold i de sociale klasser. Baseret på undersøgelser af skeletter har man fundet frem til middellevetiden. Hørte man hjemme blandt bønderne, kunne man som mand forvente at blive 33 år og som kvinde, kunne man forvente at blive 29 år. Var man blandt de ”heldige”, som hørte hjemme højere i hierarkiet, kunne man ifølge 57
(David, Rosalie et. al., 2010) (Nordiske næringsstofanbefalinger 2004, 2004) 59
triglycerid: en form for fedt, næringsstof bestående af et glycerolmolekyle og tre fedtsyrer 60
(David, Rosalie et. al., 2010) 61
(Strouhal, 1992), side 225 62
(Wilford, 2007) 63
(Rendsmark, 2000) 64
(Filer, 2011) 65
(Rendsmark, 2000) 58
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 11 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard professor i egyptologi, John Baines, risikere at dø allerede et sted i 20’erne.66 Andre forskere mener de mere velstillede kunne forvente at leve til de var et sted i 60’erne og måske helt ind i 90’erne.67 Dermed var der fordele og ulemper for både højtstående og lavtstående på den sociale rangstige. Dem der stod lavets havde større risiko for smitsomme sygdomme og under‐ eller fejlernæring, mens de, som stod højere oppe havde størst risiko for livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme. Moderne livsstil men oldtidens sygdomme De gamle egyptere sad inde med betydelige færdigheder, både rationelle og magiske, 68 indenfor lægevidenskaben. Her følger et par eksempler: Imhotep var læge for faraonen, Djoser, fra omrking år 2600 f.Kr. Mange hundrede år efter sin død blev han ophøjet, først til at være halvgud og senere til fuld gudestatus som medicinens gud.69 Den gamle egyptiske Ebers Papyrus er et medicinsk opslagsværk fra omkring 1534 f.Kr. Den indeholder over 100 siders beskrivelser af medicinsk behandling af sygdomme.70 Meget har forandret sig fra mumificeringen af faraonerne i oldtidens Egypten til i dag, men vores viden omkring egypternes sygdomme i oldtiden tyder på at, hverken datidens læger eller nutidens medicinske forskning tilfredsstillende har løst gåden bag overklasses og velfærdssamfundets livsstilsrelaterede sygdomme. Både i vikingetiden og i bondesamfundet indtil velfærdsstatens fødsel som følge af den industrielle revolution, har befolkningen overvejende bukket under for infektionssygdomme. Men i kølvandet af den moderne og højere levestandard skyllede uventede bølger ind over den danske befolkning tillige med andre vestlige nationer. Statistikker over danskernes dødelighed fra år 1920 til år 2000 viser et markant aftagende kurve over infektionssygdomme, mens kurven over dødeligheden som et resultat af kræft‐ og hjertekarsygdomme er steget voldsomt. I slutningen af 1960’erne var antallet af dødsfald pga. af hjertekarsygdom oppe på knap 50% for danske mænd.71 66
(Cox, 2009) (Brewer & Teeter, 1999), s. 98 68
(Health, From mummy to modern medicine, 1998) 69
(Imhotep) 70
(Medicine in Ancient Egypt) 71
(Juel & Christensen, 2007), se bilag 3 67
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 12 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Sammenligner vi dødsårsagen blandt danskere med de andre 32 europæiske lande, kommer Danmark på en pæn andenplads i dødelighed pga. brystkræft. Når det gælder tarmkræft er vi kun overgået af Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Slovakiet og Kroatien.72 Hvorfor ser vi denne stigning i antallet af bl.a. kræft og hjertekarsygdomme siden starten af forrige århundrede? Kan det skyldes livsstil og kostvaner? Ser vi på kødforbruget per indbygger, er det næsten fordoblet over de sidste 50 år.73 Danske autoriteter indenfor sundhedsbranchen er ikke i tvivl om sammenhængen mellem kødspisning og kræft, og de arbejder målrettet på at reducere danskernes kødforbrug.74 Relationen mellem indtag af kød og hjertekarsygdomme bekræftes af det norske ernæringsråd, som pointerer at vegetarkost reducerer risikoen for blodpropper.75 En anden årsag til den vestlige verdens problem med fedme, hjertekarsygdomme og kræft, kunne ligge i manglen på fysisk aktivitet. Et kig på stigningen i antallet af biler på danske landeveje kunne måske hjælpe med at forklare sammenhængen. I 1961 var der lidt over 400.000 biler på de danske landeveje. Nu, et halvt århundrede senere kører der over 2 mio. biler på vejene herhjemme.76 Der er ifølge forskere både inden for kræftforskning77 og forskning i hjertekarsygdomme78 en klar forbindelse mellem motion og de nævnte sygdomme. Mere motion nedsætter risikoen for at få dem. Der ligger utvivlsomt mange faktorer til grund for ovenfornævnte livsstilssygdomme, og man kan ikke skyde skylden på én enkelt faktor, hverken i dag eller i det gamle Egypten. Men sammenhængen mellem livsstil og sygdom burde være indlysende for enhver. Resultatet er det samme Man bør tage i betragtning at ydre miljømæssige forudsætningerne for udvikling af livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme og kræft, har spillet en meget mindre rolle i fortiden. Dengang har der ikke været forurening pga. af industri eller sprøjtegifte fra landbruget. Fødevarerne har heller ikke været forarbejdet eller tilsat en mængde tilsætningsstoffer som de er i dag. Hvis da de rige egypterne stadigvæk var plaget af velstandens sygdomme, uden nutidens forureningsbelastede miljø, hvor meget mere burde ikke nutidsmennesket lægge vægt på sund livsstil – om ikke andet så for sundhedens skyld. 72
(Causes of death, 2009) (Salomonsen, 2010) 74
(Kris, 2007) 75
(Bredsdorff, 2010) 76
(Bisgaard, 2011) 77
(Physical Activity and Cancer, 2009) 78
(Chave, S.P.W. et. al., 1980) 73
Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 13 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Godt nok tales der om menneskets udvikling og tilpasning i løbet af dets eksistens over tusinder af år, men menneskets fysiologi ser ikke ud til at have tilpasset sig nævneværdigt over de sidste 3500 år. Hverken smagsløgenes krav om fed mad eller dovenskabens udskiftning af motion med transportmidler har formået at ændrer de fundamentale grundsætninger, som må overholdes for at holde kroppen sund og rask. Heriblandt en kost rig på vegetabilske fødevarer og øget fysisk aktivitet. Tværtimod tyder det på, at uanset store forskelle i tid, klima og nationalitet, så fører en typisk vestlig livsstil til samme fremherskende livsstilssygdomme kendt i de rigere befolkningsgrupper, Danmark inkluderet. I denne forbindelse er det interessant at betragte tendensen i forskellige sociale klasser. Før i tiden var de fattige tvunget til en sundere livsstil, mens de rige nød den ekstra luksus bl.a. i form af mere kød og federe mad. Nu er bølgen vendt. Flere og flere fra højere samfundsklasser, dvs. dem med længere uddannelser, har øget fokus på sunds livsstil. De søger information om, hvordan man bevarer helbredet, og de er bevidste om at ændre deres livsstil til det bedre. Der eksisterer derimod ofte blandt lavtuddannede den indstilling, at man skal ”nyde” livet mens man har det. Hos denne gruppe nydes livet med flere smøger, mere øl og fed mad, og længere tid foran fladskærmen med det næsten uundgåelige resultat: Flere blodpropper79, mere kræft og længere tid i graven – ligesom hos overklassen i det gamle Egypten. Konklusion I store træk var oldtidens Egypten opdelt i tre eller fire samfundsklasser. Kongen var øverst i hierarkiet og dernæst udgjordes overklassen af embedsmænd, heriblandt præster. Bønder og slaver udgjorde de lavere klasser. Overklassen havde råd til mere luksus i form af dyrere fødevarer og tjenere til at udfører arbejdet. Underklassen måtte nøjes med hårdt arbejde og en simpel kost. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem de riges kostvaner, heriblandt mere kød og højere fedtindhold, og de sygdomme, de blev ramt af fx åreforkalkning og kræft. Befolkningen i de lavere klasser har lidt af sygdomme forårsaget af dårlig hygiejne og mangelfuld ernæring. Ser man på levestandarden blandt nutidens indbyggere i vestlige lande og de folkesygdomme, som hersker her, bekræftes sammenhængen af forskerne. Årsag og virkning når det gælder livsstil og helbred har ikke ændret sig i de mellemliggende årtusinder, som adskiller den moderne livsstil fra de gamle egypteres levevis. 79
(Skolegangen bestemmer længden af dit liv, 2011) Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 14 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Litteraturliste Allam, Adel H. et. al. (18. november 2009). Computed Tomographic Assessment of Atherosclerosis in Ancient Egyptian Mummies. JAMA , 302 (19), s. 2091‐2094 (hentet fra http://jama.ama‐
assn.org/content/302/19/2091.2.full, 4. november 2011). Anderson, F. (last updated 8. februar 2011). Anaemia due to folic acid deficiency. Hentede 8. december 2011 fra NetDoctor: http://www.netdoctor.co.uk/diseases/facts/anaemiafolicacid.htm Birth Defects. (last reviewed 5. maj 2005). Hentede 8. december 2011 fra Then Cleveland Clinic: http://my.clevelandclinic.org/disorders/birth_defects/hic_birth_defects.aspx Bisgaard, M. P. (Red.). (2011). Danmark i tal: Transport. Danmarks Statistik. Braconnier, D. (3. november 2011). Prostate cancer found in ancient Egyptian mummy. Hentede 9. december 2011 fra Medical Xpress: http://medicalxpress.com/news/2011‐11‐prostate‐cancer‐
ancient‐egyptian‐mummy.html Bredsdorff, M. (21. juni 2010). Vegetarer får færre blodpropper. Hentede 14. december 2011 fra Ingeniøren: http://ing.dk/artikel/109867‐vegetarer‐faar‐faerre‐blodpropper Brewer, D. J., & Teeter, E. (1999). Egypt and the Egyptians. Cambridge: Cambridge University Press. Causes of death. (2009). Hentede 14. december 2011 fra Eurostat, European Commission: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Causes_of_death_‐
_standardised_death_rate,_2009_%281%29_%28per_100_000_inhabitants%29.png&filetimestamp
=20111114082558 Chave, S.P.W. et. al. (1980). Vigorous Exercise in Leisure‐Time: Protection Againts Coronary Heart Disease. The Lancet , 316 (8206), 1207‐1210 (hentet fra http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673680924769). Cox, L. (18. november 2009). Egyptian Mummies Had Clogged Arteries. Hentede 8. december 2011 fra ABC News: http://abcnews.go.com/Health/HeartDiseaseNews/ct‐scan‐shows‐heart‐disease‐
mummies/story?id=9109938#.TuD6VnqGhBk David, Rosalie et. al. (27. februar 2010). Atherosclerosis and diet in ancient Egypt. The Lancet , 375 (9716), s. 718‐719 (hentet fra http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140‐
6736%2810%2960294‐2/fulltext, 8. december 2011). Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 15 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Dollinger, A. (since 2000). Means of transportation. Hentede 20. november 2011 fra Reshafim: http://www.reshafim.org.il/ad/egypt/timelines/topics/means_of_transportation.htm European Society of Cardiology (ESC). (17. maj 2011). Ancient Egyptian princess now known to be first person in human history with diagnosed coronary artery disease. Hentede 9. december 2011 fra ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2011/05/110517121824.htm Filer, J. M. (last updated 17. 02 2011). Health Hazards and Cures in Ancient Egypt. Hentede 2. 11 2011 fra BBC: http://www.bbc.co.uk/history/ancient/egyptians/health_01.shtml Harris, J. E., & Wente, E. F. (1980). An X‐Ray Atlas of the Royal Mummies. Chicago: The University of Chicago Press. Health, From mummy to modern medicine. (6. november 1998). Hentede 4. november 2011 fra BBC News: http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/209382.stm Holm‐Rasmussen, T. (2003). Ansigt til ansigt med ægypterne (2. udg.). Skive: Pantheon. Imhotep. (u.d.). Hentede 14. December 2011 fra Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Imhot
ep Johnson, C. (1998). Mummies; Mummies and Disease in Egypt. Hentede 4. november 2011 fra University of Illinois: http://www.uic.edu/classes/osci/osci590/6_2Mummies%20Mummies%20and%20Disease%20in%20
Egypt.htm Juel, K., & Christensen, K. (18. juni 2007). Kønsforskelle i dødelighed i Danmark 1840‐2005. VIDENSKAB OG PRAKSIS , 2398‐2401 (hentet fra http://www.si‐folkesundhed.dk/upload/2660_‐
_k%C3%B8nsforskelle_i_d%C3%B8delighed_i_danmark_1840‐2005.pdf). Kris. (21. november 2007). Kræftforskning bandlyser rødt kød. Hentede 14. december 2011 fra TV2: http://nyhederne‐dyn.tv2.dk/article.php/id‐9462262:kr%C3%A6ftforskning‐bandlyser‐r%C3%B8dt‐
k%C3%B8d.html Medicine in Ancient Egypt. (u.d.). Hentede 2. november 2011 fra Indiana University: http://www.indiana.edu/~ancmed/egypt.HTM Nordiske næringsstofanbefalinger 2004. (2004). Hentede 9. december 2011 fra Fødevarestyrelsen: http://www.dfvf.dk/Files/Filer/Ern%C3%A6ring/Nringsstoffer/NNA_2004.pdf Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 16 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Physical Activity and Cancer. (22. juli 2009). Hentede 14. december 2011 fra National Cancer Institute: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673680924769 Putnam, J. (2006). Ægypternes guder og faraoner (1. udg.). (I. Damm, Ovs.) Singapore: Aschehoug Dansk Forlag. Rendsmark, M. (2000). De rige egyptere var svæklinge. Illustreret Videnskab , IV (14), s. 56‐57. Salomonsen, J. (20. november 2010). Du spiser dobbelt så meget kød som din oldefar. Hentede 14. november 2011 fra Videnskab dk: http://videnskab.dk/kultur‐samfund/du‐spiser‐dobbelt‐sa‐meget‐
kod‐som‐din‐oldefar Shemot ‐ Exodus ‐ Chapter 15. (u.d.). (The Judaica Press) Hentede 15. december 2011 fra Chabad.org: http://www.chabad.org/library/bible_cdo/aid/9876 Skolegangen bestemmer længden af dit liv. (19. december 2011). (ritzau, Producer) Hentede 22. december 2011 fra BT: http://www.bt.dk/danmark/skolegangen‐bestemmer‐laengden‐af‐dit‐liv Spina Bifida Fact Sheet. (2007). Hentede 8. december 2011 fra National Institute of Neurological Disorders and Stroke: http://www.ninds.nih.gov/disorders/spina_bifida/detail_spina_bifida.htm Strouhal, E. (1992). Life of the Ancient Egyptians. Norman: University of Oklahoma Press. Vayikra ‐ Leviticus ‐ Chapter 7. (u.d.). (The Judaica Press) Hentede 15. december 2011 fra Chabad.org: http://www.chabad.org/library/bible_cdo/aid/9908 Wilford, J. N. (27. juni 2007). Tooth May Have Solved Mummy Mystery. Hentede 4. november 2011 fra The New York Times: http://www.nytimes.com/2007/06/27/world/middleeast/27mummy.html Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 17 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Bilag 1: Kronologi over Ægyptens perioder Periode Dynasti Årstal Forhistorisk tid til ca. 3100 Gamle Rige 1.‐8. dynasti ca. 3100‐2134 1. Mellemtid 9.‐11. dynasti ca. 2134‐ 1991 Mellemste Rige 12.‐14. dynasti 1991‐ca. 1650 2. Mellemtid 15.‐16. dynasti (Hyksos) ca. 1650‐1551 17. dynasti ?‐1551 Ny Rige 18.‐20. dynasti 1551‐1070 3. Mellemtid 21.‐25. dynasti 1070‐664 Sentid 26.‐30. dynasti Alexander den Store erobrer Ægypten i 331 f.Kr. Romerne indtager Ægypten i 30 f.Kr. (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 121 Bilag 2: Månedslønninger Titel/arbejde Månedsløn ”Seglbevarer” (embedsmand af mellemrang) 77‐95 sække Arbejder 5 sække Bud (løber) 5 sække Tjener ca. 1½ sæk Fremmed gesandt 1½ sæk Murer 1¼ sæk (Holm‐Rasmussen, 2003), s. 54 Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 18 af 19 16. december 2011 Af Joachim Broegaard Bilag 3: Dødelighed for mænd og kvinder i Danmark (1920­2000) (Juel & Christensen, 2007) Oldtidens egyptere: Gammel livsstil – moderne sygdomme Side 19 af 19