Ådalskolens søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus
Et tilbud for søskende til børn med handicap
November 2013
Søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med handicap
Vi har fundet jeres e-mail adresse på hjemmeside og håber det er i orden, at vi sender jer noget
materiale om søskendekurset. Vi håber meget, at I vil hjælpe os med at skabe endnu mere
opmærksomhed om kurset og meget gerne videresende budskabet til andre interesserede.
Ådalskolen, en specialskole i Ringsted Kommune er netop at
afslutte det første søskendekursus og vi må bare sige - uden at
være for selvfede, at det har været en kæmpe succes. Vi er derfor
allerede nu ved at gøre reklame for det næste, som vi afholder i
foråret 2014.
Det er efterhånden en kendt sag, at børn til søskende med et
handicap har en anderledes opvækst. At være søskende er ofte en
livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt
almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og
modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan
derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den
eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har
derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med
andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er
deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Børn med handicap
kræver ofte meget mere tid og opmærksomhed fra forældrene, end deres søskende — det er et
vilkår, som ikke kan ændres, og som børnene skal lære at tackle gennem opvæksten. Det er
krævende at være en pårørende og samtidig være barn. Mange søskende har en helt naturlig
trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være
ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i
hverdagen.
Ådalskolen arrangerer igen søskendekursus i 2014 for børn mellem 9-12 år:
Lørdag d. 22. marts 9-15.00
Lørdag d. 5. april 9-15.00
Lørdag d. 3. maj 9.00 til
Søndag d. 4. maj kl. 15.00
Kontakt os på e-mail [email protected] eller 41 99 40 71
Henvis også meget gerne til vores Blog som er www.soskendekursus.blogspot.dk
På gruppens vegne på forhånd tak
John Quist Frandsen
www.aadalskolen.dk
http://soskendekursus.blogspot.dk
[email protected]
41 99 40 71