SAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie

SAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie
Fremgangsmåde
Vores fremgangsmåde var at få et generelt overblik og indblik i, hvilke aktiviteter, der foregik i Riis Skov
på stierne, dedikerede aktivitetsområder og selve skovområderne. Blandt andet var det interessant at
kigge på, hvilke typer af brugere, man kan møde, og hvor de færdes. Vi tog derfor ud i skoven, og vi var
dermed i det, Bloomberg kalder for “natural setting”.
Vi valgte en neutral og passivt observerende tilgang, hvor vi ikke forstyrrede eller påvirkede de øvrige
gæsters opførsel. I forbindelse med at observere, skal man som oftest have et påskud for sin
tilstedeværelse og den passive, iagttagende rolle. Dette er dog ikke tilfældet for Riis Skov, der som
bekendt er frit tilgængelig for offentligheden døgnet rundt. Med den ikke-forstyrrende tilgang kunne vi
bedre få et sandt billeder af hvad, der foregår i skoven. Af samme årsag fravalgte vi at fotografere eller
videooptage personer i skoven, idet dette også kan have indflydelse. På samme måde var det heller ikke
i denne forbindelse for os interessant at udspørge eller lyninterviewe folk. Vi har i højere grad haft fokus
på at danne os vores eget billede af aktiviteterne, og vi har haft det, Blomberg beskriver som placefokus, hvor vi har beskæftiget os med specifikke områder.
Vi observerede over to omgange, og vi vender tilbage til dette tidsaspekt i forbindelse med beskrivelsen
af den praktiske planlægning.
Planlægningen
Vi valgte at tage ud i Riisskov af to omgange, på to forskellige tider af dagen. Grunden hertil var at vi ville
forsøge at afdække hvilken variation der var i brugen af skoven over tid. Vi valgte første gang at tage i
skoven om formiddagen. Vi var i parken fra 11 om formiddagen og ca en time frem. Grunden til dette
relativt korte tidsspænd var at vejret ikke tillod os at opholde os i skoven længere. Dette til trods for, at
vi var pakket forsvarligt ind. Andet besøg i Riisskov var planlagt til at være søndag eftermiddag, da vi
antog at dette ville være et tidspunk hvor aktiviteterne ville afspejle en anden brug end den vi så en
hverdags formiddag. Igen kom vi dog i unåde med vejrguderne idet at det begyndte at sne og blæse
temmeligt voldsomt. Derfor blev turen til Riisskov udskudt til dagen efter. Vi endte med at tage i skoven
om mandagen og lave det andet etnografisk inspirerede feltstudie her. Under dette besøg valgte vi at gå
den samme rute igennem skoven som vi havde gået ved første besøg, da vi mener at dette ville give os
et bedre billede af, hvordan aktiviteterne i skoven ændres over tid.
Vores fund
Ved vores besøg i skoven havde vi som tidligere nævnt forskellig fokusområder. Vi så på selve den
umiddelbare aktivitet som motionsløb, hundeluftning og gåture, set i forhold til tid og dag. Tillige var vi
interesserede i hvilken aktivitet, der (om nogen) udspillede sig i selve skoven, væk fra stierne.
Umiddelbare aktiviteter
De aktiviter man umiddelbart støder på i Riisskov er afbilledet i de to piecharts. Det er hovedsageligt
motionsløbere der præger billedet af skoven. Fordelingen af persontyper var omtrent den samme i de to
tilfælde, dog var der stor forskel i antallet af mennesker i skoven. Vi noterede 17 øvrige gæster i skoven
torsdag morgen (tv) mod 55 mandag eftermiddag (th).
Skjulte aktiviteter
I vores søgen efter den alternative og kreative brug af skoven bevægede vi os ud i skoven, uden for
stierne i håbet om at støde på andre brugere af skoven eller i det mindste tegn herpå. Vi fandt da også
en række interessante ting. Vi fandt en hule (se billede 1) bygget af et par drenge, som havde efterladt
en seddel, der opfordrede folk til at fortsætte deres værk (se billede 5+6). Derudover fandt vi en større
labyrint konstrueret af grene (se billede 3), hvor der var efterladt udsmykkede sten med
lommefilosofiske budskaber (se billede 2).
Vi fandt et område af skoven, hvor busker og træer var blevet dekoreret med flerfarvet garn, bl.a. ved at
lave edderkoppespind (Se billede 4). I et andet område af skoven fandt vi en gruppering af træer, hvorpå
formodentlig unge mennesker havde tegnet graffiti af variende omfang (Se billede 8).
Det blev klart for os, at chancen for at observere de personer, der brugte skoven som dette kreative
“outlet”, var lille pga. årstiden. Derfor noterede vi, hvordan de forskellige konstruktioner og projekter så
ud, og så ved andet feltstudie forsøgte vi at lede efter ændringer. Der observerede vi, at den seddel vi
fandt i hulen lå et andet sted end sidst, hvilket kunne tyde på, at et eller andet havde været derinde. Vi
så også at bålpladsen på tumlepladsen var blevet benyttet, og efterladenskaber omkring bålpladsen i
form af affald tyder på at der ikke var tale om spejdere.
Resultaterne
I vores etnografisk inspirerede feltstudie så vi. at aktiviteten i skoven hovedsageligt centrerer sig på og
omkring stierne. Vi vælger dog at kalkulere vejrforholdende ind i vores analyse, og vi vurderer, at vind af
orkanstyrke og kuldegrader betød, at de fleste aktiviteter foregik mere eller mindre af nødvendighed.
Aktiviteter som hundeluftning var disse dage sandsynligvis præget af pligt, fremfor skovens oprindelige
formål som lystskov. Det var dog bemærkelsesværdigt hvor stor forskel der var på aktiviteterne på
stierne, og til en hvis grad på pladserne, og så på hvad der foregik inde i skoven. De designerede
områder, og stierne fungere mere som en park end som en skov, hvorimod hvis man går væk fra disse
områder begynder man at finde tegn på aktiviteter, der minder mere om det man ville kunne finde i en
normal skov. Spørgsmålet er så hvordan man skal gribe ind hvis man ønsker at øge incitacementet for at
skabe i skoven, skal man forsøge at gøre områderne mere private så folk har et frirum, eller skal man
“lokke” folk væk fra stierne, da flaskehalsen er skaberne, ikke rå materialet.
Billede 01 (en hule):
Billede 03 (en labyrint):
Billede 02 (en sten):
Billede 04 (spindelvæv)
Billede 05 (forsiden af en seddel):
Billede 07 (et svar på en funden seddel):
Billede 06 (bagsiden af en seddel):
Billede 08 (lidt graffiti):