Stierne i Sønderho Sønderho rummer et labyrintisk system af veje og stier, som knytter byens rum og bygninger sammen. Stisystemet markerer et flere hundrede år gammelt princip for færdslen i det ældre Sønderho – nemlig færdsel til fods gennem byen. Pjecen giver et indblik i stisystemets opståen i samspil med Sønderhos udvikling og giver mulighed for at opleve byen fra nye sider ved at følge de afmærkede stier i Sønderho. Hvor gik stierne hen? Stiernes løb Stierne i Sønderho er opstået i takt med byens vækst. De oprindelige stier orienterede sig især mod den første bebyggelse ved kysten - de gik til havnen. De næste stier opstod på tværs af byen og forbandt de huse, der efterhånden kom til. Andre stier skulle gøre det nemt at komme til kirken i vestlig retning. Senere blev mange stiforløb omdannet til veje. De tilbageværende stiforløb, man kan opleve i dag i Sønderho, hænger sammen med opdelingen i matrikler, der blev begyndt i 1920’erne. Skellet mellem matriklernes grænser og tofteskel bestemte, hvor stierne løb. Helt særegent for Sønderho er de tofter, også kaldet grønninger, som stadig kan opleves i byen. Omkring hver toft lå de gårde, som ejede jorden. Denne jord blev kaldt husets hjemtoft. Stiernes funktion har udover færdsel fra et sted til et andet været at komme til markerne uden for byen. Det var via disse stier, at gårdenes dyr, geder, får og køer blev drevet til markerne for at græsse. Ved kroen holdt postvæsenets heste til – men ellers var heste sjældne i Sønderho – de få, der var, græssede uden for byen. Rekonstrueret kort over Sønderho ca. 1760, som viser stiforløb og veje. Fra: Gamle huse i Sønderho Stierne fulgte Sønderhos karakteristiske inddeling og forbandt byen med færdselsårer til det omgivende landskab og udgjorde på den måde byens infrastruktur. Stistrukturen forandredes med tiden Man mener, at der eksisterede en bebyggelse ved Sønderho senest omkring år 1500, som betød opførelse af en tidligere kirke, og at der i 1600-årene lå en bebyggelse ved en havn. I 1683 var der registreret 72 huse i Sønderho – siden er byens antal af bygninger tredoblet. Stisystemet udviklede sig sammen med byens udbygning og har fulgt de naturlige forløb, der opstod mellem huse og grønninger. Meget få af de oprindelige stiforløb er bevaret i dag, for byens vækst har betydet, at mange tidligere stier er omdannet til veje og de oprindelige stiers forløb er blevet fragmenteret. Stierne, som havde retning mod kysten og førte til skibsværfter og havn, eksisterer ikke længere. En stormflod i 1881 skyllede klitter og stier væk mellem by og havn. Da skibsbyggeriet på havnen ophørte, blev de østligste stier ikke gendannet. Nyere bebyggelse har betydet nedlæggelse af stier, fx hvor grønninger er blevet bebygget. De tilbageværende fragmenter af stier i Sønderho er kulturhistoriske spor, der vidner om tidligere passager og byens oprindelige struktur. Tilsammen skaber sti- og vejnet en helhed, som er særegen for skipperbyen Sønderho, også selvom den er ændret gennem tiden. Stiernes og gadernes navne Indtil 1980’erne havde man ingen stieller gadenavne i Sønderho – man orienterede sig efter det enkelte hus og beboernes navne. Områderne i byen var inddelt efter verdenshjørnerne: Nordland, Sønderland, Vesterland og Østerland. En enkelt sti, der gik fra kirken mod møllen havde dog to navne: Med retning mod møllen kaldtes den Møllestien – og i retning mod kirken kaldtes den for Kirkestien. De øvrige stier var unavngivne. Grønningen i Sønderho, toften, som Toftestien er opkaldt efter. Da Post Danmark krævede gadenavne i byen, besluttede Sønderho Borgerforening i 1983 at tage udgangspunkt i de historiske områdenavne og i de historiske stednavne, som fremgår af skøder og skifter i Jordebogen, som er efter 1741. Man navngav derfor veje og stier ud fra de stednavne, man allerede brugte. Toftestien, som bevæger sig rundt om en toft, og Kirkestien, som følger kirkegården mod møllen, er gode eksempler. Sønd 1 Landevejen stier turforslag - stor rute el By 8 9 10 Børsen Digevej turforslag - lille rute 7 n se ad l op Kr Østerland mm 4 Toftestien 11 nd Øst erla Digevej 5 6 14 Nor dlan d 13 12 Toftestien Ga ej Digev 2 3 Bjerrevej rl ste Ve land Sønderland Søndertoft Kåvervej Sønderland dvej Stran erho Vest er Kåver Kå ve rve j Søndertoft Landevejen an d j ve ej Gammel Byv Hø j ve ne Ruteforslag - Sønderho bymidte 1. Sønderho Kirke. Sammenhængen med søfartsbyen Sønderho præger kirkens udsmyk ning, der består af 14 kirkeskibe. Kirken er fra 1782. 2. Rutebilstationen, Landevejen 35, er en af de nyere bygninger i Sønderho – den blev opført i 1962. 3. Missionshus, Gammel Byvej 16. Bygget 1907 og ombygget i 1972. 4. Sprøjtehus, Nordland 12, en fredet bygning opført i 1828. I dag fungerer den som brandmuseum. 5. Forsamlingshus 6. Fanø Kunstmuseum. Bygningen blev bygget i 1868 af Kromann, som havde købmandshandel og skibsproviant. Bygningen er i dag fredet. 7. Grønningen, også kaldet toften. Omkring hver toft lå de gårde, som ejede jorden. Her græssede geder, hvorimod får blev græsset på heden og skifterne udenfor byen. 8. Hannes hus, Øster Land 7. Bygningen er fra 1793, fredet og i dag museum. 9. Tøndehus. Fyr- og vagervæsenets bygning til tønder – som brugtes til afmærkning af sejlrenden. 10. Sønderho Havn a. Børsen: Her mødtes man og diskuterede verdenssituationen. b. Stormflodssøjlen blev rejst i 1998. På søjlen er årene 1881, 1909, 1928, 1990, 1852, 1981 og 1835-1839 afsat. c. Stendiget, som består af klippesten fra Norge. 11. Sønderho Kro, Kropladsen 11. Den ældste del af kroen er fra 1722 og fredet. En nyere bygning er opført i 1977. 12. Fajancen, restaurant og is-cafe holder til i en fredet købmandsbutik fra 1850’erne. 13. Nanas Stue og Flisemuseum, Sønder Land 1, blev oprindelig opført som mejeri i 1939 efter en stormflod, som erstatning for tidligere mejeri fra 1893. I dag cafe. 14. Lorenzens butik, Nord Land 2, opført 1804. Tidligere en høkerhandel. Bygningen blev ombygget i 1995 og sælger nu produkter fra Fanø samt rummer skiftende udstillinger.