Fast vikar til Jersie Privatskole Er du en ildsjæl? Jersie Privatskole søger en vikar til dansk, matematik og naturfag samt gerne et eller flere af følgende fag: håndarbejde, billedkunst, tysk, friluftsliv eller musik i perioden marts-juni 2014. Mulighed for fastansættelse. Om skolen: Jersie Privatskole er en nystartet privatskole i Solrød Kommune, der fokuserer på sundhed, trivsel og alsidig personlig udvikling ved at omsætte de nyeste teorier og forskningsresultater på området til pædagogisk praksis. Der lægges vægt på en nuanceret fagrække, hvor de boglige og kreative/musiske fagområder fremmer barnets udvikling samtidig med, at undervisningen er tilpasset den enkelte elev. Om stillingen og vores forventninger: Vi søger en vikar, der i en periode kan dække dansk, matematik og naturfag samt gerne et eller flere af følgende fag: håndarbejde, billedkunst, tysk, friluftsliv eller musik. Du skal være engageret og fagligt velfunderet og have lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret privatskole, hvor der er højt til loftet. Du skal have lyst til at omsætte skolens profil og bagvedliggende teorier til daglig praksis på skolen og være villig til vidensdeling og et højtprioriteret forældresamarbejde. Derudover skal du have lyst til at indgå i forskellige sammenhænge på kryds og tværs i en organisation, der endnu ikke er på plads. Der stilles ikke krav om specifik uddannelsesmæssig baggrund, men vi ser gerne, at du har en læreruddannelse. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning, herunder brug af forskellige pædagogiske undervisningsmetoder. Vi tilbyder: Et spændende og alsidigt job med mange udfordringer og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. En dynamisk skole, hvor alsidige pædagogiske værktøjer, herunder læringsstile og Cooperative Learning, er almindelige i hverdagen. En visionær skole, som arbejder med kvalitetsudvikling og pædagogiske visioner, og hvor omdrejningspunktet er anerkendelse og det enkelte barn. En engageret bestyrelse og forældregruppe, som ønsker at understøtte skolens pædagogiske profil og bakker op om at skabe en skole i verdensklasse. Ansættelse hurtigst muligt. Mulighed for fastansættelse i skoleåret 2014/15 på deltid eller fuld tid. Ansøgningsfrist Mandag den 24. marts 2014 kl. 12:00. Skriftlig ansøgning sendes til [email protected]. Skriv ’Vikar’ i emnefeltet. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolen, tlf. 53715900. Jersie Privatskole · Åsvej 1, Jersie ·2680 Solrød ·tlf. 53715900 ·www.jersieprivatskole.dk
© Copyright 2024