Forfatter Poul Porskær har lavet denne lille appetitvækker til Rødkildes Jubilæumsbog,
som offentliggøres i forbindelse med skolens fødselsdag d. 21. august
Fra privatskole til gymnasium for alle
I 1865 indgik en gruppe af Vejles ledende mænd en aftale om oprettelse af en privat skole,
så deres sønner kunne få undervisning som i de rigtige lærde skoler.
”Til Oprettelse af en Skole i Veile er foreløbig for 1 Aar regnet fra 23. August d.A. til
samme Tid 1866 indgaaet følgende Overenskomst: Vi underskrevne tilsige herved
solidarisk Hr. Cand. philologiæ Krarup af Kjøbenhavn for vore Sønners Undervisning i en
Skole under hans Bestyrelse i Veile for anførte Tid af 1 Aar.”
Ansættelsen af Krarup som skolebestyrer var begyndelsen på den skole, der i 2015 kan
fejre 150 års jubilæum. Nu er det ikke en privatskole mere – men Rødkilde Gymnasium.
Udviklingen er gået over flere forskellige skolebygninger – senest da skolen flyttede til
kanten af Vejle Fjord i 1971 og to år efter fik navnet Rødkilde i stedet for Vejle Gymnasium
– og en række rektorer og lærere, der gennem årene har forsøgt at bibringe den stigende
masse af håbefuld vejlensisk gymnasieungdom lærdom og dannelse.
I anledning af jubilæet udgives bogen ”Fra privatskole til gymnasium for alle. Rødkilde
Gymnasium 150 år”. Skriftet er forfattet af historikeren Poul Porskær Poulsen og fortæller
hele historien fra 1865 til i dag. Men specielt er der lagt vægt på, at forskellige tiders
gymnasieelever fortæller om deres egen tid. Det er blevet til en række sjove, fortællende
erindringer om gymnasietiden i Vejle. Et par eksempler:
Kamma Varming (gymnasieelev 1947-50) fortæller, at klassen havde rektor til tysk: ”vi rejste
os selvfølgelig op, når en lærer kom ind i klassen, også da vi skulle have vores første
tysktime. ”Synk ned alle mine matematikere i den uvidenhedens pøl, hvorfra I aldrig
burde være trukket op!”, nærmest råbte han. Jeg troede, at det var en morsomhed, men
det gentog sig i hver eneste tysktime. Rektor gjorde sig ikke den umage at lære vore
navne. Han kaldte blot drengene for Frederik og pigerne Dorte.
En anden overraskelse var, at når vi skulle synge morgensang mandag morgen i
sangsalen, og ”Se nu stiger solen” var dagens salme, så sagde rektor: ”Vi springer 4. vers
over!” Det er der, hvor der står: ”Moder, søster, elskte, min kærlighed.” Han må vel have
fundet den linje for vovet.
Leif Vestergaard gik på gymnasiet fra 1966 til 1969 og husker idrætsundervisningen: ”De
mange skiftende undervisere i idræt/gymnastik og det gryende studenteroprør udviklede
en pudsig joke, hvor vi som elever stillede krav om, at underviseren lige skulle
demonstrere den øvelse, som vi skulle lave. Det kunne være håndstand, hovedspring eller
spring over buk. Det kunne sætte en stopper for megen aktivitet i en gymnastiktime, og
snarest muligt blev der derfor ”dømt” fodbold på banen ved Horsensvej.”
Leif Maibom gik på HF i slutningen af 1960’erne: ”Vi boede i to barakker i skolegården, der
havde vi de fleste timer, og kun ved særlige lejligheder kom vi indenfor i de gamle
bygninger.
Nej, det lyder som et surt opstød, og det er det ikke. Jeg havde to fine, lærerige år, men vi
var nok et lille mindretal, der aldrig blev en integreret del af gymnasielivet.
Men integration er også vanskelig, ikke mindst når man starter med at lave ghettoer.
Og vi gik ikke engang i burka, men med ørkenstøvler, partisantørklæde og hjemmerullede
smøger - li´som gymnasiasterne. Vi boede selvfølgelig i barakkerne på grund af
pladsmangel.”
Eva Jørgensen husker tiden i begyndelsen af 1980’erne: ”På Rødkilde gik vi i skole i to
grupper. DEM og OS. DEM – det var matematikerne. OS – det var vi sproglige.
Matematikerne holdt primært til i den ene ende af hovedbygningen, hvor de griflede
mærkværdige tegn på tavlerne og udførte stinkende, fysiske eksperimenter. Og så var de
fleste af dem DRENGE. Hurra! Samkvemmet foregik til gymnasiets fester. Jeg var dog så
heldig, at min bedste veninde var matematiker, så hende kunne jeg altid gå hen og snakke
med i frikvartererne, mens øjnene stod på stilke. Drengene så ingenting. De tænkte vist
mest på, hvornår de kunne komme over til købmanden og drikke en øl. Matematikerne
drak uendelige mængder af øl. Dansk vand var ikke slået igennem endnu. Ej heller ikkeryger mentaliteten. Dér tog pigerne revanche. Svimle af hastigt indsuget nikotin kunne vi
dingle ind til en ny time. Stimorol-tyggegummi i munden – så opdager læreren
ingenting!”
Bogen udkommer i forbindelse med jubilæumsfejringen i august 2015.