KLASSI K - SBS Discovery Media

KLASSI K
Velkommen til
det stærkeste
efterår
nogensinde
2012 viser et tv-marked i forandring, og vi har set markante seerandele flyttet
fra vores konkurrenter til SBS TV. Med det bedste halvår i SBS TV’s historie
og som den klare vinder på det danske tv-marked, fortsætter vi i efteråret med
ufortrøden styrke.
SBS TV når ud til stadig flere seere, og Kanal 5 kan i dag modtages af 76 % af
befolkningen - hvilket gør kanalen til den 3. største kommercielle kanal i Danmark. I efteråret vil vi arbejde målrettet mod at nå endnu bredere ud hos befolkningen og udfordre seerne med nye, spændende formater.
Programstrategien er klar. Vi vil holde fast i vores stærkeste formater og desuden tilføje flere nye programmer end tidligere set. Efteråret 2012 byder derfor
på flere nye egenproduktioner end nogensinde før på SBS TV’s kanaler, og alle
af høj kvalitet.
Sagt kort, vi ser frem til at præsentere det mest ambitiøse efterår til dato, og der
er rigtig mange spændende og nyskabende formater at glæde sig til. På
de næste sider kan du læse mere om de enkelte programmer - og så har vi
endnu et par spændende overraskelser i ærmet. Men mere om det senere på
efteråret.
Peter Rosberg, programdirektør
Hvem er
dansker
af hjertet?
Efterårets store flagskib på Kanal 5, Alt for Danmark, er en underholdende og livsbekræftende
programserie, der både i en svensk og norsk versionering har haft kæmpe succes i vores
skandinaviske nabolande.
I Alt for Danmark står Thomas Mygind parat
til at sende 14 amerikanere ud på deres livs
eventyr - et eventyr, der med humor og varme vil
udfordre både seernes og deltagernes billede af
sig selv og samtidig give frit løb for de største
følelser. De 14 amerikanere er nemlig alle efterkommere af danske udvandrere, og i Alt for
Danmark får de chancen for at genfinde deres
familie og desuden blive 50.000 dollars rigere.
På en Tour de Force Danmark rundt vil de
amerikanske deltagere i hvert program møde
nye udfordringer, når de skal feste med nybagte
studenter i København, på rejse i H.C. Andersens eventyr i Odense, hævne slaget ved
Dybbøl Mølle og nyde fiskespecialiteter og
snaps på Bornholm.
Thomas Mygind
Det er 14 vidt forskellige amerikanere, seerne
kommer til at møde og lære at kende i Alt for
Danmark, lige fra den 23-årige skuespiller
fra New York til den 42-årige ’soccer mom’ fra
Wisconsin. Fælles er dog, at de alle er efterkommere af danskere, som for mange generationer
siden forlod Danmark for at finde lykken ’over
there’.
Nu møder de endelig det land, de kun har hørt
om, og det bliver derfor også en indre og meget
følelsesladet rejse for deltagerne - ikke mindst,
når de én efter én må forlade Danmark, efterhånden som de kommer til kort i kampen om at
klare sig bedst som rigtig dansker. I sidste ende
står kun én deltager tilbage som vinder af Alt for
Danmark og kan se frem til præmien på 50.000
dollars, og endelig at blive genforenet med sin
danske familie.
SPØGELSESJÆGERNE
Kom med på hunt
Spøgelsesjægerne er en
ny dansk reportageserie,
der går tæt på en lille
gruppe helt almindelige
danskere, der har en meget
anderledes interesse - de er
spøgelsesjægere.
Med humor og indlevelse følger vi dem
både privat, og når de drager ud på
deres natlige hunts.
I Spøgelsesjægerne kommer vi tæt på
de to grupper GHOSTHUNTING.dk og
DANSK PARAPSYKOLOGISK
ASPEKT, der styres med hård hånd
af hver deres karismatiske ledere.
Vi er med, når Thomas Andersen og
Kim Søndergaard leder hver deres
spøgelsesgruppe ud i mørket på slotte,
øde kirkegårde og i nedlagte bygninger,
hvor de færreste tør komme, efter
klokken har passeret midnat.
Samtidig kommer vi tæt på medlemmerne i grupperne, når de forsøger at
få parforhold, samværet i gruppen og
hverdagens andre skærmydsler til at
gå op i en højere enhed med livet som
spøgelsesjægere.
Bypiger søger
bonderøve
Kærligheden venter derude
Anne Kejser
Alle drømmer om at møde den eneste
ene, men for mange er det svært at finde
den rette. Også i storbyen, hvor singlerne
ellers er talstærke. I Bypiger søger
bonderøve giver vært Anne Kejser kærligheden en ny chance og fylder en hel
bus med storby-singlepiger, som er klar til
at forlade det pulserende liv i byen for at
finde en rigtig mand.
Fra Klitmøller i Nordjylland til Snogebæk
på Bornholm vil vi besøge fem forskellige
byer, som godt kunne trænge til at blive
rusket op af en gruppe sprudlende storbypiger. Byerne stiller hver især op med to
af deres fineste ungkarle, som i en uge
vil gøre alt hvad de kan for at overbevise
pigerne om, at de skal slå sig ned med
bonderøvene i netop deres by.
De 15 piger bliver kørt med bus til fem
forskellige destinationer i Danmark, hvor
de aldrig har været og aldrig havde troet,
at de skulle lede efter den eneste ene.
Møder de HAM undervejs, så er det bare
at hoppe af bussen.
De to ungkarle vil bruge alle tricks i bogen
for at imponere storbypigerne. De vil vise
deres liv på landet frem og introducere
pigerne til deres familie og venner.
Når ugen er omme vil det vise sig, om
en af storbypigerne hopper af bussen og
skifter storbyen ud med hendes udvalgte
bonderøv og et liv på landet. Eller om
hun kører med til næste by, hvor to nye
bonderøve venter.
Festen
fortsætter
Der bliver gang i den, når Knaldperlen,
Babe og Fissan sammen med fem nye
store personligheder til efteråret vender
tilbage på Kanal 5!
Der flytter også tre nye sexede damer
ind i huset, som udfordrer Babe’s status
som husets omsværmede festdronning:
Foxy, Posh og Majse.
Denne gang indtager de tre konger
party-øen Rømø, hvor de fester hårdt
og arbejder i næsten samme grad for
den lokalkendte chef, mens de lærer
hinanden indgående at kende henover
sommeren.
Foxy (Malene) er en ægte vildkat, der
ligner Pamela Anderson. Hun er langbenet, storsmilende og oser af sex.
De to nye drenge i huset på Rømø er
Dolken og Miami. De repræsenterer
hver deres ende af Danmark, men er
lige gode til at feste.
Dolken (Martin) er fra Hirtshals. Han er
fyldt med så meget kærlighed, at han er
nødt til at dele ud af den - gerne bredt.
Han er desuden udstyret med en af
Danmarks mest legendariske
tatoveringer.
Miami (Marc) er den sporty, velformulerede og flotte fyr fra København, der går
meget op i sit udseende. Han er fræk i
replikken og har selvtilliden i orden.
Posh (Christina) er laber og dyrker det
eksklusive look. Men det til trods er hun
en rigtig partypige.
Majse (Maja) er husets nye energibundt.
Hun taler værre end en havnearbejder,
og meget rammende omtaler hun sig
selv som “en lystig ung lille madamme,
med krudt i røven”.
Se med til efteråret, når det nye hold
konger, Babe, Fissan, Knaldperlen,
Dolken, Miami, Foxy, Posh og Majse,
giver os den vildeste fest, Rømø
nogensinde har oplevet.
Så er der
Rod i
køkkenet
Stjernekokken Thomas Rode er både kendt som køkkenchef på Kong
Hans og som fast kommentator på 4-Stjerners Middag. I efteråret står
Thomas Rode i front for sit eget madprogram, Rod i køkkenet, hvor
han byder seerne på topunderholdning i hyggelige rammer.
I Rod i køkkenet inviterer Thomas Rode to kendisser ind i sit køkken
for at lave deres signaturret. Seerne kan blandt andre glæde sig til
at se navne som Pia Allerslev og Michael Olesen, Annette Heick og
Joakim Knop og Dan Rachlin og Mascha Vang udfordre hinanden ved
komfuret.
Undervejs stiller Thomas også små opgaver og tester deltagernes
kulinariske paratviden - hvad er for eksempel en kulmule, og hvor
meget vejer tre deciliter ris?
Det er Thomas Rodes faste forsæt ikke at hjælpe sine gæster alt for
meget, men det lykkes aldrig helt, så der falder masser af tips og
tricks af til seerne igennem programmerne.
I sidste ende er det også Thomas, der med sine kyndige smagsløg
afgør, hvem der har gjort det bedst og kan drikke champagne med
ham, mens taberen må tage sig af opvasken. Og køkkenchefens
opskrift på en vinderret er ikke så kompliceret - den skal være
helstøbt og ordentligt smagt til!
Thomas Rode
Kønnenes
kamp på
Kanal 5
Hvor mange blendede østers tror du, at din mand er i stand til at sluge på én gang?
Og tør du udfordre ham i det for åben skærm? Det bliver hylende morsomt, når
vært Peter Mygind og ”testpilot” Marie Egede vender tilbage med en ny omgang
Min mand kan.
I Min mand kan får fire kvinder helt frie hænder til at kaste deres bedre halvdel ud
i de mest underholdende og halsbrækkende udfordringer, uden at mændene kan
sige fra eller forberede sig.
For at mændene ikke kæmper helt alene, vil Marie Egede igen agere ”testpilot”
og afprøve alle udfordringer, inden deltagerne bliver kastet ud i dem, mens Peter
Mygind styrer slagets gang i studiet.
Min mand kan vil denne sæson byde på helt nye udfordringer med endnu mere
humor, og desuden vil programmet også byde på flere ”specials”, blandt andet med
kendte danskere ved spillebordet. Her kan seerne blandt andre glæde sig til at
opleve Lasse Spang Olsen og Laura Drasbæk dyste mod Silas Holst og kæresten
Johannes Nymark.
I Min mand kan er der i hvert program 50.000 kr. på højkant, og det par, der er
bedst til at gamble og klare de forskellige udfordringer, kan gå derfra med den
samlede pengepræmie. Det kræver styrke, udholdendenhed og intelligens og
fremfor alt masser af gå-på-mod at få sejren i hus.
Peter Mygind
Marie Egede
Kom med til
4-Stjerners
Middag
4-Stjerners Middag vender tilbage til efteråret, denne
gang ikke i en fuld sæson men som events, der drypvis
vil skabe ekstra liv på programfladen.
Seerne kan for eksempel glæde sig til en 4-Stjerners
Middag med Knaldperlen, Fissan, Babe og JJ fra
Kongerne af Marielyst, som vi bringer som optakt til
den nye sæson af Kongerne.
Der bliver også mulighed for at være med, når navne
som Anne Louise Hassing, Lars Ranthe, Kaya Brüel
og Ole Kibsgaard på skift inviterer hinanden på middag
og underholdning og dyster om, hvem der leverer den
bedste præstation bag komfuret.
Også denne gang vil det faste makkerpar Peter Mygind
og Thomas Rode stå for at kommentere kendissernes
mere eller mindre vellykkede eksperimenter i køkkenet
med både humor og varme.
KRIMI5
Politijagt
Tema og Special
Det stærkeste krimistof
fra ind- og udland
Vlado og Flying Squad
trykker speederen i bund
Til efteråret vender KRIMI5 tilbage i en ny udgave,
hvor Stine Bolther i en række programmer bevæger sig
ud i marken for at præsentere seerne for den barske,
kriminelle virkelighed i ind- og udland.
I den 7. sæson af Politijagt kommer vi igen helt tæt på
en række færdselsbetjente fra politikredse over hele
landet. Vi følger dem, når de stopper fartsyndere og
spritbilister, der sætter andre menneskers liv på spil.
Seerne er med helt inde i patruljevognen under
hektiske biljagter og dramatiske anholdelser.
I KRIMI5 Tema går Stine Bolther tæt på kriminaliteten,
som den viser sig i det danske natteliv og nogle af
de mest spektakulære danske kriminalsager. Seerne
kommer med politiet på patrulje for fuld udrykning og
helt tæt på jalousi-drab, hjemmerøverier og på miljøer,
hvor beskyttelsespenge og dummebøder sætter
dagsordenen.
I denne sæson kan seerne desuden glæde sig til at
komme med Vlado til Durban i Sydafrika. Her besøger
han Flying Squad Police, som er en specialenhed, som
skal kunne rykke ud til opgaver som bilkapringer og
væbnede overfald på maks 5 minutter uanset hvor i
Durban, de befinder sig.
I KRIMI5 Special er Stine Bolther taget til USA, hvor
hun fra New York og andre amerikanske storbyer vil
præsentere seerne for en række stærke reportager
om nogle af de mest spektakulære udenlandske
kriminalsager.
Følg Vlado, når han kommer på nogle hæsblæsende
politijagter med sine sydafrikanske kollegaer, der altid
kører virkelig stærkt - ofte 200-220 km/t - både gennem
selve byen og på motorvejene omkring Durban.
Stine Bolther
Serier
Meget mere
krimi og drama
Kanal 5 er fortsat oppe på beatet i
bestræbelserne på at finde og vise de
allerbedste serier. Et eksempel er blandt
andet den helt nye dramaserie Missing
med Ashley Judd i den bærende rolle,
hvor seerne endnu engang bliver tilbudt
underholdning af højeste karat.
Missing
Den unge Michael rejser til Rom for at
studere, men forsvinder sporløst, og hans
altopofrende mor Becca rejser desperat til Europa for at finde sin søn. Her starter en intens
jagt, som ripper op i familiens dystre fortid og
skjulte forbindelse til CIA. En jagt, som også
understreger, at man aldrig skal undervurdere
eller udfordre en mors kærlighed til sit barn.
Ashley Judd (A Time to Kill, Heat, Eye of
the Beholder) spiller Becca Winstone, det
kvindelige modstykke til filmverdenens Jason
Bourne, i denne ABC-serie, som formår at
kombinere eksplosiv action og familiedrama
på én og samme tid.
Missing
Crime Scene
Spændingen
fortsætter
Kanal 5 er lig med stærke krimiserier,
og hele onsdag aften er derfor spærret
af til ”Crime Scene”, hvor den ene
stærke krimiserie afløser den anden.
Populariteten er fortsat stigende og
få er de seere, som ikke har fulgt et
eller flere afsnit af CSI eller Special
Victims Unit. Serier, der trods mange
sæsoner på bagen, bliver ved med at
genopfinde sig selv og stille et
formidabelt cast.
CSI
Criminal Minds
CSI
Criminal Minds
Special Victims Unit
Las Vegas og New York er byer, som appellerer til den kriminelle
underverden. Her er det nemt at gemme sig og falde ind i den
brogede flok af mennesker fra alle sociale lag, verdenshjørner og
baggrunde. Og med kriminalitet følger de CSI-enheder, som dedikeret
følger, efterforsker og opklarer de mest brutale og komplicerede sager.
CSI-serierne er legendariske, hvilket storebror CSI med sit 10-års
jubilæum på Kanal 5 understreger. Med klasseskuespillere som Gary
Sinise, Ted Danson og Elisabeth Shue på rollelisterne, er efterforskerne i Las Vegas og New York tydeligvis ikke på vej på pension,
men udvikler sig blot med tiden og genopfinder sig selv. Igen og igen.
Med base i Quantico, Virginia arbejder BAU
(Behavioral Analysis Unit) enheden metodisk
på at opklare forbrydelser ved at tegne psykologiske profiler af farlige, eftersøgte forbrydere og
forudsige deres næste træk. Enheden med Aaron
Hotchner, spillet af Thomas Gibson, i front rejser
rundt over hele USA for at bistå de lokale
politistyrker i opklaringen af mord- og
kidnapningssager.
I det amerikanske retssystem håndteres sexforbrydelser
i New York af en specialenhed: Special Victims Unit. De
forbrydelser, efterforskerne står midt i, er smertefulde,
ubehagelige og forfærdelige, og de vækker følelser, som
ikke er uden omkostninger - også på det personlige plan.
Og der begås nye forbrydelser hver eneste dag. Med 12
sæsoner på bagen er Special Victims Unit stadig en af
Kanal 5’s mest populære krimiserier.
Film på Kanal 5
Kvalitet og underholdning for hele familien
Filmplakaten til efteråret har to nøgleord som overskrift: Kvalitet og underholdning.
Så hvad enten man er til filmhygge med de mindste, komedier eller actionbrag er
det at finde på Kanal 5.
Komedien Tømmermænd i Vegas med kvindernes
nye yndling, Bradley Cooper, har næsten opnået
kultstatus for sin skildring af, hvordan en
polterabend kan udarte sig helt og aldeles
vanvittigt på under 24 timer!
Anderledes alvorligt bliver det i Edge of
Darkness, hvor Mel Gibson i rollen som
politimanden Thomas Craven brutalt
mister sin datter og efterfølgende i
sin hævnrus må sande, at hun bar
på en livsfarlig hemmelighed.
For hele familien byder efteråret blandt andet
på tv-premieren på Shrek den lykkelige,
hvor den populære grønne trold for
alvor kommer i krise over sit stille liv,
og Sådan træner du din drage.
Et animationseventyr om
vikingedrengen Hikke,
der fanger og bliver
venner med en
natskyggedrage.
Og så varmer Kanal 5 op til den
sidste og længe ventede Twilight-film,
som rammer de danske biografer i
november måned, med tv-premieren
på Twilight: Eclipse. Det er den tredje
film i rækken om teenageren Bella og
vampyren Edwards intense romance
og eventyrlige udfordringer.
Tømmermænd i Vegas
Edge of Darkness
Twilight: Eclipse
Twilight: Eclipse
Tømmermænd i Vegas
Sådan træner du din drage
Shrek den lykkelige
Modeldrømmen bliver
til virkelighed
Caroline Fleming er atter klar til
at indtage værtsrollen på et af
verdens største modelprogrammer, når Kanal 4 til efteråret
byder velkommen til en helt ny
sæson af Danmarks næste
Topmodel. Og i den nye sæson
har hun et stærkt hold af modeeksperter bag sig.
Sammen med Uffe Buchard,
Oliver Bjerrehuus, Jesper
Thomsen fra UNIQUE Models
samt andre kompetente meddommere vil Caroline Fleming
guide, coache og bedømme de
hårdtarbejdende modelspirer,
der alle drømmer om at blive
Danmarks næste Topmodel.
Caroline Fleming
Igennem programmerne følger
vi pigerne, når de træder deres
første, vaklende skridt på catwalken og er på ”go see” i
stegende hede i Milano. Vi
oplever deres reaktioner, når
modelhåbene står ansigt til
ansigt med nogle af den danske
og internationale modeverdens
højest profilerede navne, og
bliver stylet, sminket og forvandlet fra grimme ællinger til
flyvefærdige svaner.
Og endelig er vi med, når de
grådkvalte én efter én må tage
afsked med hinanden og modeldrømmen til Judgement Day.
Han lever et mere ekstremt liv end de fleste, men har også problemer som alle
andre. I Olivers kamp kommer seerne helt ind under huden på Danmarks mest
succesfulde mandlige model, medie-darlingen Oliver Bjerrehuus.
Vi følger Oliver Bjerrehuus fra den dag, han anklages for vold mod kæresten og
pludselig befinder sig i sit livs krise. Kæresten har netop forladt ham og har taget
deres 2-årige datter med sig. Økonomien skranter, og det kniber med jobs.
Nu er spørgsmålet, om Oliver formår at vende den negative spiral og få styrke
nok til at rejse sig mentalt og fysisk og ændre sin livsstil fra playboy til ansvarlig
voksen.
I reportageserien er vi med i alle afkroge af Olivers liv. På hjemmefronten som
alenefar, på photo shoot, på ferie, til træning, i terapi, til fester, i øvelokalet med sit
rockband, men også når han er sammen med sin mor Suzanne Bjerrehuus, der
har en krystalklar holdning til, hvordan han skal leve sit liv.
Olivers kamp er et ærligt, rørende og vedkommende indblik i, hvordan det er at
være Oliver Bjerrehuus, råt for usødet.
Oliver Bjerrehuus
Mig og
min mor
Sammen i tykt og tyndt
Mig og min mor byder på autentisk drama, humor og masser af hjertevarme. I 3.
sæson af programserien følger vi igen en gruppe piger og deres mødre, som alle er tæt
knyttede til hinanden.
I den nye sæson følger vi også Joy og Mia gennem en turbulent tid. Joy har nemlig igen
fundet sammen med ekskæresten Burim til mor Mias store fortrydelse. Hun er bange
for, at der ikke bliver plads til hende i Joys liv sammen med Burim.
I den nye sæson kan seerne desuden glæde sig til at møde den homoseksuelle Peter
og hans mor, Dorte. Peter er 22 år og er lige flyttet hjemmefra, noget der stadig kan få
både ham og mor Dorte til at fælde en tåre. De har nemlig et meget tæt forhold og ved
alt om hinanden. At Peter er bøsse har Dorte - ifølge eget udsagn - vidst, siden han
var to år.
Og så skal vi igen se, hvordan det går Nadialine og mor Anja, Jessica Priscilla og mor
Jette samt Simone og mor Bettina, når de sammen tackler dagligdagens op og nedture.
Endelig kan seerne glæde sig til et gensyn med Malou Stella og mor Britta i et enkelt
afsnit. Den lille familie fortæller, hvordan det går, efter at Malou Stella har besluttet sig
for at gå i behandling for sin ADHD.
De unge
Sidney er mødre
tilbage
Singleliv
Successerien går ind i sin 15. sæson
De unge mødre går ind i sin 15. sæson som Kanal 4’s længst kørende og absolut
mest populære program. I den nye sæson kan seerne møde kendte og nye
ansigter samt glæde sig til et skønt gensyn.
Jagten på kærligheden forsætter i 12. sæson af reportageserien, hvor seerne kan
glæde sig til et festligt gensyn med Sidney Lee, som er tilbage for fuld udblæsning
i Singleliv efter et par år væk fra programmerne.
Nanna Silje på 19 år fra Randers er et af de nye ansigter i De unge mødre.
Hun har sønnen Noah på to år, som er en rigtig krudtugle, og det volder en del
problemer. Nanna Silje er alenemor og drømmer om at finde en ny mand.
Serien byder på også på et par spritnye personligheder, og måske ringer
kirkeklokkerne i Singleliv denne sæson, for den pertentlige Samuel møder en
pige, som ikke løber skrigende bort over hans renligheds-hysteri.
Blandt de kendte deltagere skal vi igen følge Camilla Sophia. Hun har i forvejen
Liam på 2,5 år og venter sig med sin nye kæreste Rasmus. Vi følger forberedelserne til den lille ny og er med, når Rasmus flytter ind, selvom det har store
økonomiske konsekvenser.
Hotte Jackie på 26 år fra Odense er et af de nye ansigter. Til dagligt er Jackie
stripper, sanger og under uddannelse til kostvejleder. Hun har intet problem med at
score fyre, men har svært ved at finde en, der kan knække koden til hendes hjerte.
I seks år har vi fulgt Camilla Framnes i tykt og tyndt. I sidste sæson valgte hun at
blive alenemor, og i den kommende sæson følger vi hende genfinde sit overskud
og få styr på sit liv igen.
Vi skal også hilse på Anja for første gang. Hun er 27 år, studerende og enlig mor fra
København, og hun drømmer om, at den ægte kærlighed dukker op i hendes liv igen.
Nadja har længe kæmpet mod sygdommen leukæmi. Hun er stadig hårdt ramt af
sygdommen, og vi følger hendes daglige udfordringer med at genvinde kræfterne
og komme tilbage til livet og sin familie.
Vi skal gense den 45-årige eventyrlystne ”cougar” Stephanie, der stadig er på jagt
efter unge fyre.
Rasmus fra Aalborg har sat sig for at tabe sig og håber, at det kunne give det
endelige positive udslag hos pigerne.
Skønhedsdronningen Silvia har atter blikket rettet efter de feminine fyre. Claus
fra Ølgod sætter alle sejl til for at imponere en særlig sød pige, og pokerspilleren
Dan fra Ikast er efter en lang sygdomsperiode klar til endelig at give datinglivet en
ordentlig skalle.
Og så er der et skønt gensyn med Louise, der vender tilbage til serien efter fire
års fravær. Dengang var hun en tyk, nørdet pige, som boede på landet. I dag er
sønnen Sebastian blevet 7,5 år, Tobias er 4,5 år, og Louise har tabt næsten 30 kg,
er blevet blondine og har fået silikonebryster.
Dallas
J.R. og co. vender tilbage
Både Patrick Duffy, Larry Hagman og Linda Gray er tilbage i de legendariske roller som henholdsvis Bobby, J.R. og Sue Ellen, når sagaen om
oliedynastiet Ewing vender tilbage på skærmen.
For på Southfork Ranch er det nu J.R. og Sue Ellens søn, John Ross
(Josh Henderson), og Bobby og Pamelas adoptivsøn, Christopher
(Jesse Metcalfe), der kæmper om magten.
Der er garanti for masser af drama og intriger i den nye Dallas-serie, for
selv om Larry Hagman i mellemtiden har rundet de 80 år, er han ikke blevet
mindre giftig i rollen som J.R. Desuden vil et helt nyt ungt cast, der spiller
den nye generation Ewing, være med til at give J.R. kamp til stregen, når
det kommer til svinestreger.
John Ross er nærmest som en reinkarnation af sin far, J.R., optaget af olie
og penge, mens Christopher slægter den rolige og ansvarsfulde Bobby på.
De er begge ude efter Southfork, og desuden er de fanget i et trekantsdrama med Elena (Jordana Brewster), som er datter af husets kok, som
omdrejningspunkt!
Nye dokuserier
Kom med helt tæt på
Danmarks næste Topmodel og Medical Night er
to af Kanal 4’s mest populære programmer, og nu
får seerne mulighed for at komme endnu tættere
på både model- og lægeverdenen med to helt nye
dokuserier.
Scouted
Hopkins
Supermodeller bliver ikke født - de bliver opdaget! Dokuserien
Scouted er fortællingen om de hundredevis af modeller, der hvert
år bliver opdaget i det lokale supermarked, på parkeringspladsen
eller i shopping-centrets tøjbutikker.
Kom inden for på Baltimores
legendariske John Hopkins
Hospital og mød en gruppe
læger, der arbejder under
maksimalt pres og dagligt
tager vigtige beslutninger for
at redde menneskeliv.
Scouted går tæt på modeljægernes intense jagt på de skjulte
skønheder, der har potentiale til at blive den næste supermodel.
Mød blandt andre modelagenterne Page Parkes fra Texas og
Kristen Kotiks fra Californien, der har gjort det til deres speciale at
finde de uslebne diamanter på gader og stræder.
Gennem fire måneder har filmholdet fået ubegrænset adgang
til hospitalet, og dokumentarserien Hopkins er et gribende
portræt af de unge læger, der
arbejder i døgndrift og kalder
hospitalet for deres hjem.
De ganske almindelige, men modelegnede, piger og drenge bliver
testet, trænet og top-tunet, inden de står over for den ultimative
test, der skal vise, om de kan klare sig i den benhårde og
fashionable modeindustri i for eksempel New York.
Scouted
Hopkins
Medical Night
Kvindernes favoritaften
Kvindernes favoritaften Medical Night lover
nye cases og romantiske forviklinger til
efteråret. Se med, når lægerne fra Greys
hvide verden, Private Practice og House
løser medicinske mysterier, kæmper for
kærligheden og tager hverdagens svære
spørgsmål op til overvejelse.
På Seattle Grace Hospital i Greys hvide
verden deler flere af lægerne både arbejdssted og seng, og der bliver stillet krav til
lægernes fingersnilde og empati, når skadeslidte såvel som kolleger har brug for hjælp.
8. sæson af den prisbelønnede serie lakker
mod enden, og spørgsmålet er,
om Meredith, Derek og alle de
andre fortsat vil have deres
daglige gang på hospitalet?
I det solbeskinnede Los Angeles står Dr. Addison Montgomery og hendes kolleger klar til at
redde menneskeliv i Private Practice. Men vil
Addison nogensinde få sig sin egen lille familie, og kan Sam få sin søster på ret køl igen?
Ikke uden grund er House en af verdens mest
sete serier, og til efteråret er den asociale og
arrogante Dr. House klar til at give diagnoser
og gå stuegang på Princeton Plainsboro
Teaching Hospital igen.
Men den gode doktor kæmper også med sit
eget liv, og i denne sæson får Dr. House sig
måske en ny afhængighed, ligesom han tager
et valg, som for altid vil ændre hans liv!
Greys hvide verden
House
Stærke
dokumentarer
Gør dig lidt klogere på livet
Også i efteråret er Kanal 4 leveringsdygtig i en række stærke dokumentarprogrammer med fine fortællinger og menneskelige skæbner, der griber om
hjertet og gør dig lidt klogere på livet.
I Baby Hospital skildres livets små
mirakler og store tunge valg, som de
udspiller sig på Liverpool Women’s
Hospital.
Kom med på træning med the DAZL
Diamonds og deres træner Ian Rodley
i Boy Cheerleaders. Gruppen består
af ni drenge, der træner hårdt for at
blive Englands bedste drenge-cheerleaders!
Og så er der gensyn med Hayley i
Hayley: World’s Oldest Teenager.
Hayley lider af en sygdom, der gør
at hun ældes otte gange hurtigere
end normalt. Hun er nu blevet 13 år,
men hendes krop tilhører en 104-årig
kvindes.
I den rørende og livsbekræftende
dokumentar The Kid’s Speech følger
vi tre børn, der stammer. Nu begynder
de et intensivt kursus på the Michael
Palin Centre for Stammering Children,
et kursus der vil ændre deres liv.
3,5 millioner børn lever i fattigdom i
England. Hvem er disse børn, og hvor
bor de? I den stærke dokumentar
Poor Kids sætter vi fokus på et overset problem og giver de fattige børn
en stemme.
I Tourettes: I Swear I Can Sing følger
vi den 28-årige Ruth, hvis liv er blevet
ødelagt af sygdommen Tourettes
syndrom. Nu kæmper hun for at få sit
liv tilbage, men vejen er lang, når selv
en tur i supermarkedet er en kæmpe
udfordring.
Tourettes: I Swar I Can Sing
Poor Kids
Poor Kids
Boy Cheerlesders
The Kid’s Speech
Efteråret byder på premiere på en række stemningsfyldte
dramaer og sprudlende komedier med et feminint touch.
Der er lagt op til grin og hygge foran skærmen i selskab
med Renée Zellweger, Jennifer Aniston, John Cusack og
mange andre af Hollywoods største stjerner.
Nærvær, kærlighed og humor
Film på
Kanal 4
Love Happens
Glæd dig til danske Lone Scherfigs Oscar- og Bodil-nominerede
drama An Education, hvor den begavede teenagepige Jennys
liv forandres, da hun møder playboyen David, der er næsten
dobbelt så gammel som hun selv.
Ginnifer Goodwin, Lauren Graham, Hilary Swank og Matthew
Perry er på rollelisten i den romantiske komedie Birds of America,
der byder på en række familiære udfordringer for den helt
almindelige fyr Morrie.
John Cusack har den bærende hovedrolle i det rørende drama
Grace is Gone om manden, der mister sin hustru i Irak-krigen
og nu skal tage ansvaret for sine to døtre.
Love Happens handler om enkemanden, der gør
karriere som selvhjælps-guru og møder kærligheden,
når han mindst venter det, i form af smukke
Jennifer Aniston.
Den underholdende New in Town handler om
den ambitiøse Miami-kvinde Lucy, spillet af
Renée Zellweger, hvis karriere tager en
drejning, da firmaet har brug for hjælp
i en lille, snedækket by i Minnesota.
Love Happens
New in Town
Birds of America
An Education
Premier League - verdens bedste liga
I den kommende sæson er 6’eren fortsat Danmarks Premier League kanal nummer ét
Premier League er verdens hårdeste liga. I sidste sæson var der spænding til
det yderste, før Manchester City i overtiden i sidste kamp kunne snuppe pokalen
fra rivalerne fra Manchester United.
6’eren HD sender op til 180 kampe i knivskarp HD kvalitet.
Vi har samlet et super hold af kommentatorer, fodboldeksperter og tidligere
Premier League-spillere. John ”Faxe” Jensen, Claus Thomsen, Claus Jensen,
Morten Bruun, Jacob Laursen, Mikkel Bischoff og Michael Schäfer samt kommentatorerne Peter Piil, Morten Glinvad, Thomas Gravgaard, Anders Rasmussen,
Tobias Hansen og Nicolai Bo Hjeds deler ud af deres ekspertviden, når der transmitteres kampe fra Premier League.
Følg hele Danmarks Michael Laudrup i hans debut som træner i Premier League
for Swansea. Og følg de danske fodboldstjerner Daniel Agger, Thomas Sørensen,
Nicklas Bendtner og Anders Lindegaard på 6’eren, når de hver uge stiller op for
deres hold.
Henrik Hoffmann og Dan Sørensen er værter i studiet, når der sendes medrivende
kampe fra verdens bedste fodboldliga; Premier League.
Mikkel Bischoff
Henrik Hoffmann
Claus Thomsen
La Liga
Boldbehandling i verdensklasse
Smuk boldbehandling, intense dramaer og masser af action. La Liga er
fodbold, når det er bedst.
Hver lørdag aften sender vi spændende kampe fra La Liga, og seerne kan
glæde sig til at opleve verdensstjerner som Messi, Ronaldo, Xavi og Iniesta
i deres intense opgør i Primera División.
I den spanske pokalturnering, Copa Del Rey, følger vi de bedste spanske
hold i deres kamp om pokalen. Her er det sidste års pokalvindere fra
Barcelona, der skal forsøge at beholde det eftertragtede trofæ.
FA Cup
Liga
Cuppen
Verdens ældste pokalturnering
Fightervilje til sidste fløjt
6’eren byder på fightervilje og Davids kamp mod Goliat i de
intense opgør fra FA Cup. Alt kan ske, når de bedste fodboldhold tørner sammen i den traditionsrige pokalturnering.
Der er garanti for fight, hårde tacklinger og masser af attitude.
Det er engelsk fodbold i sin reneste form.
Som noget helt nyt følger 6’eren den engelske
Liga Cup, som har tradition for at byde på en
masse opsigtsvækkende resultater. Liga
Cuppen har netop skiftet navn fra Carling Cup
til Capitol One Cup. Her kæmper holdene fra de
fire bedste rækker i England om Liga Cup-titlen.
Følg de store slag på mudrede slagmarker fra de første runder
på små, intense stadioner og frem til finalen på Wembley, hvor
Chelsea i sidste sæson kunne lade sig hylde som vindere.
Liverpool vandt den eftertragtede pokaltitel i
2012. Følg The Reds’ kamp for at forsvare
Liga Cup-titlen på 6’eren.
Finalen i Liga Cuppen spilles på Wembley
Stadium den 24. februar 2013.
Det engelske landshold på 6’eren
Football’s coming home
6’eren er ikke bare hjemmebane for engelsk klubfodbold
men også for det engelske landshold. Oplev alle Premier
League-stjernerne i nationaltrikoten, når de skal forsøge at
føre Three Lions til succes.
Ved sommerens EM slutrunde nåede England kvartfinalen,
hvor de røg ud til Italien. Nu skal den nye landstræner Roy
Hodgson forsøge at bygge et slagkraftigt hold op frem mod
VM i 2014, hvor englænderne som altid vil have massive
forventninger.
Verdens
bedste
fodbold
De bedste detaljer fra
engelsk og spansk fodbold
I Verdens bedste fodbold samles ugens højdepunkter i
et hæsblæsende program.
Kompetente fodboldreportere udvælger det bedste fra
ugens kampe og serverer dugfriske klip til din tv-skærm
hver søndag aften.
Her er det muligt at se eller gense de bedste mål, de
flotteste afleveringer og de smukkeste detaljer fra ugens
kampe i Premier League, La Liga, FA Cup og Liga Cup.
Her er en hel uges fodboldkampe på én gang, så skal du
tale med, når der snakkes fodbold, er Verdens bedste
fodbold et uundværligt værktøj.
Actionfilm
for mænd
Øretæver, biljagter og hotte babes
Det er på 6’eren, at de hårdeste actionfilm skal ses med de største stjerner, der handler
før de tænker. Det er film for mænd, og der er masser af store øjeblikke at se frem til.
Glæd dig til at navne som Arnold Schwarzenegger, Bruce Willis, Clint Eastwood, Jean
Claude van Damme, Nicholas Cage og Steven Seagal deler øretæver ud, når vi sender
benhårde film i knivskarp HD kvalitet.
The Voice / 7’eren
Musik og underholdning hele døgnet
Vi har haft stor succes med at åbne comedy-vinduet 7’eren på The
Voice TV’s sendeflade, og i efteråret fortsætter vi kombinationen af
masser af musik og masser af comedy på kanalen.
The Voice
7’eren
The Voice TV sender den hotteste musik fra kl. 01.01 til kl. 19.00 alle
ugens dage, inddelt i temaer så du kan være sikker på at finde den
musik, du bedst kan lide.
7’eren inviterer til underholdning i topform og masser af gode grin hver aften med sitcoms i hverdagene, to komediefilm om lørdagen og dansk comedy om søndagen.
På The Voice TV finder du:
·
·
·
·
·
Vi elsker musik - et non-stop mix af din yndlingsmusik
DK - bringer kun videoer med danske kunstnere
New Voices - alle de nyeste videoer
Dobbelt Op - to videoer i træk med den samme kunstner
Videovækning - stå op med din yndlingsmusik
Glæd dig også til årets fedeste koncert, The Voice ‘12 når The Voice
lukker Tivoli op for en enkelt dag, dagen efter at haven er lukket. The
Voice ‘12 byder fra klokken 19 - 23 på 12 af tidens største danske
og internationale artister, der kommer og fyrer den af. Koncerten kan
opleves live på The Voice TV.
Glæd dig til et godt grin med klassiske sitcoms som Everybody loves Raymond,
Frasier, Spin City og The Drew Carey Show hver aften
mandag - fredag.
Der er dobbelt op på komediefilm hver lørdag aften med legendariske titler som Three
to Tango med Matthew Perry og Neve Campbell, Blast from the Past med Brendan
Fraser og Natholdet med Michael Keaton.
Søndag kan du følge nogle af de største danske comedy-stjerner i
Comedykuren og Danmarks næste comedystjerne, og se med, når
pensionisterne tager røven på ungdommen i Rollatorbanden.
The Drew Carey Show
Spin City
Frasier
SBS Radio
Radio for enhver smag
De tre radiostationer NOVA fm, The Voice og Pop FM vil i efteråret fortsætte med at levere populær kvalitetsradio til de danske lyttere. Desuden udvider
SBS Radio porteføljen med de tre stationer Radio 100, Radio Soft og Radio Klassisk og tilbyder således lytterne endnu mere radio lige efter din smag.
NOVA fm
The Voice
Pop FM
NOVA fm er Danmarks største kommercielle radiostation med omkring 1,5 millioner lyttere, og stationen
dækker hele Danmark.
The Voice er de unges fortrukne radiostation, der
spiller tidens største hits.
Pop FM er Danmarks mest rendyrkede ”greatest hits”
kanal, som spiller alle de største hits fra 60’erne,
70’erne, 80’erne og 90’erne.
NOVA fm spiller de største hits her og nu blandet med
hits fra 00’erne, 90’erne og 80’erne.
På NOVA fm er der hver morgen noget godt at stå op
til, når Mai-Britt Vingsøe, Anders Fjeldsted og Lars
Johansson siger GO’ NOVA med masser af sjov og
underholdning.
Radio 100
Med en god og varieret musikprofil, morsomme og intelligente værter samt en seriøs nyhedsformidling leverer
Radio 100 kvalitetsradio til de danske radiolyttere.
På Radio 100 kan du møde profiler som Mads Vangsø,
Signe Muusmann og Sebastian Dorset, der i løbet af
dagen sørger for kvalificeret underholdning
For 8. år i træk arrangerer The Voice i
efteråret 2012 en af årets største koncerter i Tivoli.
Dagen efter at haven er lukket ned for sæsonen, åbnes
dørene til en The Voice dag med frie forlystelser og
ikke mindst stor koncert på Plænen.
På Pop FM kan du finde alle de gode, gamle numre,
som man aldrig bliver træt af at lytte til, præsenteret af
et team af musikkyndige og underholdende værter.
Stationen har live radio hver dag samt nyheder fra B.T.
Ved The Voice-koncerterne har mere end 200.000
gæster indtil videre kunnet oplevet stjerner som David
Guetta, 50-Cent, Sugababes, Flo-Rida, Nik & Jay,
Rasmus Seebach, Medina, L.O.C, Burhan G, Aqua og
Outlandish.
Radio Soft og Radio Klassisk
The Voice ’12 byder fra klokken 19-23 på 12 af tidens
største danske og udenlandske artister, der kommer
og fyrer den af. Koncerten kan høres live på
The Voice.
Radio Klassisk tager afsæt i det klassiske musikliv i
Danmark, og målet er at formidle den klassiske musik
på en moderne, passioneret, vidende og underholdende måde for lytterne.
Radio Soft er stationen for alle, som elsker at slappe af
til rolig musik og lytte til de største danske og udenlandske ballader.
A
L
K
I
S
S
K
SBS MEDIA · H.C. Andersens Boulevard 1 · 1553 København V · Tlf. 70 10 10 10
SBS MEDIA · Mileparken 20A · 2740 Skovlunde · Tlf. 70 10 10 02