- en lærervejledning
Global undervisning - en lærervejledning Velkommen til denne vejledning til lærere om global undervisning. Den er udgivet i forbindelse med MUNDUs skoleturné: Trommer&Tale i efteråret 2014. I vejledningen finder du noget om, hvad kritisk global undervisning er, og hvordan du kan implementere det i undervisningen. Vi har også listet en række konkrete idéer til undervisningen i de enkelte fag samt henvisninger til, hvor du kan finde masser af gratis undervisningsmateriale og flere kurser. God fornøjelse! MUNDU - center for global dannelse er en organisation med speciale i global undervisning. Vores vision er, at den globale dannelse bliver en selvfølgelig del af den almene dannelse i Danmark. Vi rådgiver lærere og leverer konkrete redskaber, der gør det nemmere og sjovere at inddrage den globale dimension i undervisningen. Vi omsætter komplekse globale temaer og udviklingsproblematikker til pædagogiske undervisningsprojekter og interkulturelle aktiviteter. center for for global dannelse MUNDU - center global dannelse Klosterport 4C, 4. sal 8000 Aarhus C. Telefon: 86 12 20 78 E-mail: [email protected] www.mundu.dk Turnéen Trommer&Tale og denne vejledning er støttet af Danidas Oplysningsbevilling. Indhold Uddannelse som ændrer verden.......................................................4 Er du deltager eller vidne? 4 Katastrofen 1. del 5 Hvad er global undervisning? 6 Hvad skal eleverne lære? - hovedbegreberne 7 Oversigt over de 8 hovedbegreber 8 ”Vi skal dybere ind” 10 Pædagogikken 11 Globale kompetencer 13 Katastrofen 2. del 14 Velgørenhed versus rettigheder 15 Didaktikken 16 Katastrofen 3. del 17 En model for aktiv handling 18 Evaluering – at måle fremskridt og effekt 19 Global undervisning og de faglige mål........................................20 Faglig oversigt 20 Tematisk oversigt 24 Undervisningsmaterialer.....................................................................26 Idéer efter tema 26 Idéer efter klassetrin 30 Tilbud fra organisationer.....................................................................33 Referencer..................................................................................................34 Global undervisning - en lærervejledning 4 Uddannelse som ændrer verden ” Er du deltager eller vidne? Education is the most powerful weapon you can use to change the world. Nelson Mandela Vi lever i en multikulturel og globaliseret verden. Det er en verden med store globale uligheder, der vokser dagligt. Nød og fattigdom bliver skabt og fastholdt via den strukturelle ulighed og systematisk udnyttelse af verdens fattigste gennem fx ulige verdenshandel og arbejdsdeling. Der er en lang historie om mangel på investering og opbygning i de områder, hvor verdens fattigste bor. En bæredygtig udvikling med større lighed for alle kan opnås ved, at mennesker foretager demokratiske og informerede valg. Global undervisning kan bidrage til sådan en udvikling. En globaliseret verden med globaliserede problematikker har brug for en nuanceret og mangesidig tilgang. Global undervisning kan bidrage til at styrke den internationale solidaritet, give aktive globale borgere styrke via aktive og refleksive pædagogiske metoder, som hylder mangfoldighed. Education is a major driving force for human development. It opens doors to the job market, combats inequality, improves maternal health, reduces child mortality, fosters solidarity, and promotes environmental stewardship. Education empowers people with the knowledge, skills and values they need to build a better world. FN’s generalsekretær Ban Ki Moon Dine elever har mobiltelefoner og computere, og dermed har de adgang til hele verden. Via få klik kan de finde videoklippet af Saddam Husseins henrettelse, billeder af sultende børn i Sahelområdet og filmen om terrorhandlingen i Nairobi eller indiske bønder, som begår selvmord. Global undervisning kaldes også for medborgerskabsundervisning. Det at undervise om globale forhold handler om at gøre eleverne til aktive deltagere i en globaliseret verden – og at gøre op med betragterrollen. Eleverne skal have en oplevelse af, at de kan gøre en forskel gennem handling. Deres evner i forhold til dataindsamling, deltagelse og refleksion skal udvikles. De skal klædes på til at forstå verden som et globalt samfund og til at kunne diskutere politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser globalt. Der er en verden uden for skolens mure, og det er den verden, som børn og unge allerede er en del af, og som de derfor skal indføres i. Ellers bliver de, hvad man kunne kalde invalide i verdenssamfundet – det verdenssamfund, som vi alle er med til at forme og er en del af – hvad enten vi kan lide det eller ej. Der er meget store lighedspunkter mellem J. Rifkins begreber om den empatiske civilisation, den globale omfavnelse, den sande bæredygtighedstænkning og den moderne verdensborger. Verdensborgeren må være en politisk idé og et samfundsmæssigt ideal, som vedrører vores liv i en verden, hvor der er store globale problemer, som vedkommer os alle. Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori Katastrofen 1. del En gruppe mennesker ser mange børn, der er ved at drukne i en flod med en stærk strøm. Deres første impuls ville nok være at prøve at redde dem eller forsøge at finde hjælp. Men hvad hvis de kikker op langs floden og ser, at mange både kaster børnene i floden, og at der kommer flere og flere både hvert minut? Hvor mange forskellige opgaver skal løses for at stoppe bådene og for at forhindre dem i at gøre det igen? Der er mindst fire opgaver: • Redde børnene i vandet. • Forhindre bådene i at kaste flere børn i vandet. • B esøge de landsbyer, hvor bådenes besætning kommer fra, for at forstå, hvorfor de kaster børn i vandet. • I ndsamle lig, sørge og skabe opmærksomhed om, hvad der er sket. Når man skal beslutte sig for, hvad man skal gøre, skal man huske på, at nogle redningsteknikker måske ikke duer i denne specifikke flod. Nogle strategier der skal stoppe bådene virker måske modsat, og får endnu flere både til at gå på floden og kaste flere børn i vandet. Og måske er denne gruppe mennesker i virkeligheden i en af bådene. Med den ene hånd kaster de børn i vandet og med den anden, forsøger de at redde nogle af børnene. Global undervisning skal lære folk noget om at de skal ”gå op langs floden til landsbyerne” for at finde problemets rødder = finde årsager til global ulighed. Dermed bliver redningsarbejdet i floden mere effektivt. 5 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning Global Education is education that opens people’s eyes and minds to the realities of the world, and awakens them to bring about a world of greater justice, equity and human rights for all. Global Education is understood to encompass Development Education, Human Rights Education, Education for Sustainability, Education for Peace and Conflict Prevention and Intercultural Education; being the global dimensions of Education for Citizenship. Maastrichtdeklarationen FOTO: Jeanette Westh, MUNDU 6 Hvad er global undervisning? Ifølge Lissabon-deklarationen frem mod 2015 skal alle politiske niveauer forøge og forbedre deres støtte til global undervisning, som undervisning der støtter folks søgen efter viden om verdens realiteter og engagerer dem i et kritisk globalt demokratisk medborgerskab (2nd European Congress on Global Education, Education, Interdependence and Solidarity in a Changing World, Lissabon 2012). Global undervisning blev defineret på den første europæiske kongres om global uddannelse i Maastricht 2002 som undervisning der åbner folks øjne og sind til verdens realiteter, og vækker dem til at skabe en verden med mere retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. Global undervisning omfatter u-landslære, menneskerettighedsundervisning, undervisning om bæredygtighed, fredsundervisning, konflikthåndtering og interkulturel undervisning, idet det er den globale dimension af medborgerskabsundervisning. Hvad skal eleverne lære? - hovedbegreberne De otte nøglebegreber i global undervisning er: • Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. • Konflikthåndtering = at få forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni. • Social retfærdighed = at forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd. • Værdier og opfattelser = at udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier. • Bæredygtig udvikling = at forstå behovet for at opretholde og forbedre livskvalitet nu uden at gøre skade på planeten for de fremtidige generationer. • Gensidig afhængighed = at forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er uløseligt gensidigt forbundne, og at valg og begivenheder har følgevirkninger på global skala. • Menneskerettigheder = at kende til menneskerettigheder inklusive FN’s konvention om barnets rettigheder. • Mangfoldighed = at forstå og respektere forskelle og relatere dem til vores fælles menneskelighed. Se en uddybet oversigt over de 8 hovedbegreber på de næste sider. 7 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 8 Oversigt over de 8 hovedbegreber Globalt Konfliktmedborgerskab håndtering Social uretfærdighed Værdier og opfattelser Opnå viden, kompetencer og forståelse om begreber og institutioner, der er nødvendige for at blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger. Forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd. Udvikle en kritisk evaluering af den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier. • Værdsætte social retfærdighed og forstå dens betydning for at sikre lighed, retfærdighed og rimelighed for alle i og mellem samfund. • Forstå at mennesker har forskellige værdier, holdninger og opfattelser. Forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og hvorfor der er behov for, at de bliver løst samt fremme af harmoni. • Udvikle evner til at eva- • Kende til forskellige eksempler på lokale, luere information og nationale og internaforskellige synspunkter tionale konflikter, og om globale spørgsmål til forskellige måder, fra medier og andre hvorpå de kan løses. kilder. • Lære om institutioner, deklarationer, konventioner og hvilken rolle grupper, organisationer og regeringer har i globale spørgsmål. • Udvikle forståelse af hvordan og hvor nøglebeslutninger bliver taget. • Anerkende at unges synspunkter og problemer har betydning og bliver lyttet til; og hvordan man kan handle ansvarligt, således at man kan influere og påvirke globale spørgsmål. • Anerkende at lokale og nationale spørgsmål samt personlige og samfundsmæssige beslutninger har en global sammenhæng. • Forstå hvilken rolle sprog, sted, kunst og religion har for ens egen og andres identitet. • Forstå at der er valg • Erkende hvilken påog konsekvenser for virkning ulige magtandre i konfliktsituatiofordeling og adgang til ner ressourcer har. • Forstå at det er vigtigt med dialog, tolerance, respekt og empati. • Udvikle kompetencer for kommunikation, fortalervirksomhed, forhandling, kompromis og samarbejde. • Anerkende at konflikt kan være en potentiel kreativ proces. • Forstå nogle af de former, som racisme indtager, og hvordan man reagerer overfor dem. • Forstå konflikters påvirkning af mennesker, steder og miljøer både lokalt og globalt. • Forstå menneskerettighedernes betydning og værdi. • Udvikle mange forskellige perspektiver og nye måder at se på begivenheder, temaer, problemer og meninger. • Anerkende at handlinger har både tilsigtede og utilsigtede konse• Stille spørgsmål ved og kvenser for folks liv; og udfordre antagelser og anerkende betydningopfattelser. en af informerede valg. • Forstå den magt som • Udvikle motivation medierne har i at influog engagement der ere opfattelser, valg og kan skabe handlinger livsstil. for at opnå en mere • Forstå at menneskers retfærdig verden. værdier former deres • Udfordre racisme og handlinger. andre former for diskrimination, ulighed og • Anvende forskellige spørgsmål, begivenheuretfærdighed. der og problemer for • Forstå og værdsætte at udforske børns og lige muligheder. unges egne værdier og opfattelser men også • Forstå hvordan fortiandres. dens uretfærdigheder har betydning for nutidig lokal og global politik. Bæredygtig udvikling Gensidig afhængighed Menneskerettigheder Mangfoldighed Forstå behovet for at opretholde og forbedre livskvalitet nu uden at gøre skade på planeten for de fremtidige generationer. Forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er uløseligt gensidigt forbundne, og at valg og begivenheder har følgevirkninger på global skala. Kende til menneskerettigheder inklusive FN’s konvention om barnets rettigheder. Forstå og respektere forskelle og relatere dem til vores fælles menneskehed. • Anerkende at nogle af jordens ressourcer er begrænsede, og at de derfor skal anvendes på ansvarlig vis. • Anerkende ligheder og • Forstå globaliseringens • Værdsætte vores fælforskelle rundt omles menneskelighed og indvirkning og at valg kring i verden i forbinbetydningen af univerhar konsekvenser på delse med universelle selle menneskerettigmange niveauer fra menneskerettigheder. heder. personlige til globale. • Anerkende relationen • Forstå den gensidige mellem andres liv og relation mellem det børn og unges egne sociale, det økonomiliv. ske og det miljømæssige område. • Forstå hvordan forskellige kulturer og • Overveje sandsynlige ideer (politiske, sociale, og foretrukne fremtireligiøse, økonomiske, der, og hvordan man juridiske, teknologiske opnår det sidstnævnog videnskabelige) har te. indflydelse på hinan• Anerkende at økonoden, og anerkende misk udvikling kun er den kompleksitet, der ét aspekt af livskvalitet. er i gensidig afhængig• Forstå at eksklusion hed. og ulighed forhindrer • Forstå hvordan verden bæredygtig udvikling er et globalt samfund, for alle. og hvad det betyder at • Respektere hinanden. være en statsborger. • Anerkende at bæ• Forstå hvordan handredygtigt brug af linger, valg og beslutressourcer er vigtigt: ninger taget i Danmark gentænke, reducere, kan have en positiv elreparere, genbruge, ler negativ virkning for affaldssortere – og få menneskers livskvalitet materialer fra bæreandre steder i verden. dygtige kilder. 9 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk • Forstå betydningen af • Forstå rettigheder og at respektere forskelpligter i en global samle i kultur, skikke og menhæng og forholtraditioner, og hvordan det mellem det globale samfund bliver organiog det lokale. seret og regeret. • Forstå at der er konkurrerende rettigheder • Udvikle en følelse af ærefrygt over menog pligter i forskellige neskers og miljøers situationer og kende mangfoldighed rundt nogle måder, hvorpå omkring i verden. menneskerettigheder bliver afvist og hævdet • Værdsætte biodiversilokalt og globalt. tet. • Forstå menneske• Forstå miljøets påvirkrettigheder som en ning på kultur, økonoramme for at udfordre mi og samfund. uligheder og fordom• Værdsætte mange forme så som racisme. skellige perspektiver • Kende til FN’s konpå globale spørgsmål, vention om barnets og hvordan identiteter rettigheder, Den Eurohar betydning for holdpæiske Menneskeretninger og perspektiver. tighedskonvention og Institut for Menneske- • Forstå fordomme og diskriminations natur, rettigheder i Danmark. og hvordan de kan ud• Forstå at menneskefordres og bekæmpes. rettighederne er universelle og udelelige. Global undervisning - en lærervejledning 10 ”Vi skal dybere ind” Mange skoler arbejder med temaer og aktiviteter om globale spørgsmål. Ofte er det en temauge om Afrika eller om ”Børn i hele verden”. For at disse temaer og aktiviteter kan forstås som ”Global Undervisning” skal de bevæge sig længere end den traditionelle, hvor befolkningen i det globale syd ses udelukkende som fattige, hjælpeløse mennesker, som har behov for vores velgørenhed. Det betyder, at man skal inkludere eksempler på ligheder og forskelle i folks liv i fx geografi eller historie. Man skal vise, hvilke indsatser og anstrengelser folk gør for at løfte sig selv ud af fattigdom. Når man lærer om udvikling i et skolefag, kan det fremme en dybere forståelse og større viden om årsagerne til fattigdom og ulighed. Denne større viden og forståelse kan tages et skridt videre, hvis fattigdom og udvikling placeres i en historisk, økonomisk og politisk sammenhæng. Global undervisning kan skabe muligheder for at give rum til fortællinger og perspektiver fra folk fra det globale syd, som viser hvilken effekt ulighed har på deres liv, hvad de gør ved det, og hvordan det relaterer til større sociale, økonomiske og politiske kræfter. ” En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse. Dialog og engagement kan stille spørgsmål og udfordre antagelser, som eleven har om sin egen relation til den større verden. En afgørende del af global undervisning er derfor at bringe eleverne frem til et sted, hvor de kan se muligheder og alternativer til forandring. Disse kan både være i forhold til at bekæmpe global fattigdom eller handle på klimaforandringer. Udvikling og globale spørgsmål ses ofte som fjerne og ikke relevante for eleven. En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse: at vise, at det at bo i et globalt samfund betyder, at man bor i en gensidig afhængig og forbundet verden. Dette betyder, at man skal have forståelse for, at elevens forudsætninger, udgangspunkter, erfaringer og påvirkninger har betydning for hendes/hans synspunkter og tænkning. Pædagogikken Global undervisning er en pædagogisk ramme som: • K an lægges ned over de fleste faglige temaer og fag som et perspektiv. • Er baseret på forståelse af udvikling og globale spørgsmål. • Har social retfærdighed som værdigrundlag. • Fremmer kritisk og refleksiv tænkning. • O pmuntrer eleven til at skabe forbindelse mellem sit eget liv og andres overalt i verden. • G iver muligheder for, at eleven engagerer sig positivt og aktivt i samfundet og bidrager med sit eget perspektiv om, hvordan en bedre verden kunne se ud. For at læringen kan have en vedvarende effekt, skal der naturligvis skabes forbindelser til elevens eget sted og identitet i verden (= elevens mobiltelefon, sko, tøj, flyture, sodavand, slik etc.). Teoretiske tilgange til global undervisning Der er en række teoretiske tilgange, som presser sig på, når vi taler om udvikling og globale spørgsmål. Det er: 1. Postkolonialisme (diskurs som analyserer, forklarer og giver respons til kolonialismens og imperialismens kulturelle arv, til de menneskelige konsekvenser ved at kontrollere et land og etablere nybyggere for at udnytte den indfødte befolkning og deres land økonomisk). 2. Kritisk pædagogik (opgør med overfladisk betydning og første indtryk, myter, traditionelle klichéer og overdraget viden for at forstå årsager og sociale sammenhænge). 3. Konstruktivisme (læring opstår, når de lærende aktivt er invol- veret i en proces, som har betydning og som konstruerer viden – og ikke når de passivt modtager information). 4. Transformativ læring (læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet). 5. Kosmopolitanisme (alle etniske grupper tilhører samme fællesskab baseret på en fælles moral). 11 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk ” For at læringen kan have en vedvarende effekt, skal der naturligvis skabes forbindelser til elevens eget sted og identitet i verden. Global undervisning - en lærervejledning >> Det lyder da skønt, men vi har rigeligt at se til med skolereform, nye Fælles Mål og alt muligt andet. Vi har ikke brug for at skulle proppe mere ind I skemaet! 12 Derfor indeholder global undervisning som minimum følgende: • Hvordan opfattes ordet “udvikling”? • 2015-målene og hvad de betyder i praksis. • Hvorfor der er uligheder i verden? • H vordan de forskellige livsstile, som folk har rundt omkring i verden er relateret til opfattelser af rigdom og fattigdom og ”det gode liv”. • Forbindelsen mellem globale forhold og vort eget liv. • G lobaliseringens effekt på områder så som personlig og politisk identitet, migration og folks bevægelser, især effekten i fattige lande og deres befolkninger. >> Global undervisning er ikke et nyt fag – eller et nyt mål. Det er en tilgang til det, som du allerede gør. Det kan blive en del af hvert fag i alle aldre. FOTO: Jeanette Westh, MUNDU Globale kompetencer En række kompetencer og færdigheder skal fremmes med global undervisning: • Evnen til at kommunikere og deltage i diskussioner om udviklingsspørgsmål og udviklingsemner. • E vnen til at stille spørgsmål ved synspunkter og perspektiver og at udfordre stereotyper. • E vnen til at lytte til, forstå og respektere forskellige stemmer og perspektiver. • E vnen til at være selvreflekterende og selvkritisk og villig til at ændre opfattelse og forandre sit perspektiv. • Evne til at samarbejde og arbejde sammen med andre. • Evnen til at håndtere fattigdommens følelsesmæssige effekt. • Evnen til at transformere læringen til informeret handling. Værdigrundlaget for global undervisning Global undervisning medfører uundgåeligt, at både elevens og lærerens holdninger og værdigrundlag bliver udfordret. Dermed åbner muligheden for ny og reflekteret stillingtagen sig. For at sikre en kontinuerlig refleksion, dialog og debat skal følgende enten inkluderes eller adresseres i forbindelse med den globale undervisning: • A t udforske ens eget værdigrundlag og værdier samt deres videre sociale relevans. • O verveje andres værdier og hvilken effekt, de har på ens egne værdier. • R elevansen af temaer så som rettigheder, lighed og social retfærdighed i global undervisning. • Nødvendigheden af at respektere og værdsætte mangfoldighed. 13 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk ” Global undervisning medfører uundgåeligt, at både elevens og lærerens holdninger og værdigrundlag bliver udfordret. Global undervisning - en lærervejledning Katastrofen 2. del Hvad hvis gruppen af mennesker, der var i gang med at redde børn havde Smartphones? Så kunne de øjeblikkeligt kontakte deres venner over hele verden og bede om deres hjælp. De kunne tweete om børnene i floden, de kunne skrive om dem på Facebook, de kunne blogge om det, eller de kunne bede kendte mennesker om, at deltage i YouTube-videoer om børnene. Alt det kunne skaffe flere ressourcer og måske redskaber til at hjælpe børnene op af vandet eller stoppe bådene hurtigere og mere effektivt. Faktisk, så ville det forstærke alle tilgange til situationen. Og dog! Det kunne jo være, at disse større og hurtigere teknologier, som er forbundet globalt med hinanden ikke virkede i forhold til denne helt specifikke flod. Det kunne jo være, at den havde en helt særlig strøm eller tidevand, som kun de lokale kendte godt nok. Så folk over hele verden ville kende til tragedien på en måde, som de ikke kunne før. De ville føle sig berørt af billederne, som blev sendt via Instagram og websteder med nyheder – og måske endda webfilm på de sene nyheder. Nogle af de, som så billederne, ville blive så inspirerede og bevægede, at de ville donere penge til sagen om børnene i floden – eller måske ville de bære særlige armbånd for at vise deres støtte. Men er disse mennesker mere knyttet til børnene via teknologien? Kan den digitale forbindelses hastighed mellem hjælperne og forbrugerne/donorerne hjælpe til med at afbryde, det som får folk i bådene til at kaste børnene i vandet? 14 Velgørenhed versus rettigheder Det er komplekst at forstå udvikling og globale spørgsmål. Det handler både om menneskerettigheder i Egypten, kaffehandel i Mellemamerika, børns rettigheder i Kina, borgerkrigen i Syrien, bådflygtninge i Middelhavet, Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandler og meget andet. Derfor kan det ikke reduceres til smagsprøver om fx Afrika. Mange starter med at undervise om udvikling ud fra en velgørende synsvinkel eller mentalitet. Men kan den slags undervisning føre frem mod en øget forståelse af social retfærdighed og lighed? Kritisk refleksion og engagement er altafgørende, når undervisningen handler om global social retfærdighed. Der er mange folkelige organisationer i Danmark, som tilbyder støtte til undervisere i forhold til global undervisning (se liste over tilbud fra organisationer i Danmark til sidst i denne vejledning). Den bløde tilgang til global undervisning – modsat den kritiske tilgang – er mest almindelig i danske skoler. Måske er der en tendens i Danmark til, at vi undgår det konfliktfyldte. Mange udenfor Danmark siger om os, at vi søger enighed i vores lille stamme. Fx er vi heller ikke særligt åbne omkring, at vi har været en stor aktør i den verdensomspændende slavehandel. Grønlands rolle i Det Danske Kongerige eller vores historiske tilstedeværelse i inuitkulturen bliver heller ikke omtalt meget. Grønlændere er blevet identiske med social deroute, selvmord og alkoholisme. Det kan måske være svært for ”Verdens lykkeligste folk”, at se på konflikter, ufred, utryghed, uretfærdighed og ekstrem ulighed. Den bløde tilgang kan fx betyde, at man forklarer fattigdom, som et resultat af landets interne problemer og lokale faktorer. Mangel på udvikling bliver forklaret via mangel på nationale ressourcer, kompetencer, teknologi, uddannelse etc. Denne opfattelse hænger fast i en tankegang, hvor vi i vesten er kulturelt overlegne. Det er en rest fra vores forsøg på at ”civilisere” i kolonitiden. Den kritiske tilgang derimod lægger vægt på at synliggøre, hvordan de rige lande med mange privilegier - ”Vesten” - har et strukturelt ulige og udnyttende forhold til lande og lokalsamfund i de fattige lande. Det er således dette strukturelle ulige forhold, som er en forklaring på de globale uretfærdigheder. Dette kompendium vil gerne opfordre undervisere til at anvende en mere kritisk tilgang til global undervisning. Sådan en type undervisning, stiller i højere grad spørgsmål ved vestlig/europæisk forbrug og livsstil. Dermed kan den enkelte senere indplacere sig selv i globale årsagssammenhænge. Denne mere kritiske tilgang ser på ulige strukturer og sammenhænge i verden. Den udforsker individer for at finde forandringer. 15 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk ” Mange starter med at undervise om udvikling ud fra en velgørende synsvinkel eller mentalitet. Men kan den slags undervisning føre frem mod en øget forståelse af social retfærdighed og lighed? Global undervisning - en lærervejledning ” Hvordan er jeg som dansker/ europæer/forbruger en del af den proces, der genererer og reproducerer global ulighed? 16 Den kritiske tilgang til global undervisning stiller spørgsmål ved den enkelte elevs egen medvirken, som gør ulighed mulig via deres daglige handlinger eller via deres passivitet. Hvordan er jeg som dansker/europæer/forbruger en del af den proces, der genererer og reproducerer global ulighed? Et meget tydeligt eksempel er danske børns og unges store forbrug af elektronik så som smartphones og bærbare computere. De indeholder mineraler, der er illegalt eller legalt udvundet i konfliktfyldte områder som Østcongo. Her er der en tydelig sammenhæng mellem vores umættelige appetit på forbrugsgoder og mange menneskers lidelse. Den systematiske vold i Congo har en direkte forbindelse til vores efterspørgsel på mobiltelefoner. Rebelgrupper kontrollerer minerne og bruger udbyttet til at købe flere våben, mens de holder lokalbefolkningen nede. Den kritiske tilgang lægger vægt på, at de fattige landes problemer har rødder i koloniale processer, hvor store værdier blev hentet ud af landene. Problemerne fastholdes via den ulige verdenshandel, enorme nationalgæld, strukturtilpasninger = politiske og økonomiske ordninger skabt af vestlige internationale institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond samt de rige landes forbrugsmønstre og livsstil. De fattige lande bliver hermed fastholdt i et afhængighedsforhold til de tidligere kolonimagter. Dermed kan de fortsætte den udbytning, som begyndte for mere end 500 år siden. Didaktikken Global undervisningspædagogik og global læring i praksis er stærkt influeret af en deltagerorienteret læringsstil, der anerkender og værdsætter elevens egne perspektiver og stemmer, og som sikrer, at alle har mulighed for at føle sig inkluderet og involveret i læringen. Gode tilgange til global undervisning – god praksis: • Klasseaktiviteter skal organiseres således, at alle eleverne oplever at være helt involveret. • P ræsentér aktiviteter, som inkluderer det at udvide elevens horisont og forståelse, og som udvikler kompetencer og som opmuntrer til at fremme og dele forskellige værdier. • B rug forskellige ressourcer og materialer, når det er muligt. • O pfordr eleverne til at dele egne erfaringer og synspunkter. • Fejr læring, der er opnået. Katastrofen 3. del Gruppen af mennesker står stadig på kysten og ser på de druknende børn i floden. Kan deres brug af smartphones og moderne teknologi skabe en virkelig forandring i deres engagement som verdensborgere? En forandring som i sidste ende ændrer situationen for børnene i floden? Kræver denne forbedrede, intensiverede digitale forbindelse en ændring i forbrugeres magelighed, når de deltager i underskriftsindsamlinger eller donerer penge? Er dette et eksempel på globalt medborgerskab, eller er det en form for forbrug, der skjuler egeninteresse bag et lag af altruisme? Vil billederne af børnene og deres hjælpere blive sendt før eller efter den seneste Beyoncé-video eller Game of Thrones-opdatering eller efter filmen om global opvarmning? Vil videoerne og vidneberetningerne fra floden gøre elever og lærere bevidste om produktionsmåder og forbrug, der skaber de betingelser, som oprindeligt måske motiverer folk i bådene til at kaste børnene i vandet? 17 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 18 En model for aktiv handling En forståelse inkluderer både elevernes kognitive og emotionelle viden. Verdensborgeruddannelse og global undervisning handler om personligt engagement og ejerskab til spørgsmål fra den anden side af verden – både for de små og for studerende på videregående uddannelser. 1. fase >> Disse spørgsmål er da helt sikkert for komplekse for de yngste elever!? >> Også de yngste børn engagerer sig i den større verden. Som regel fordi de bliver udsat for medier. Så stiller de nogle meget store spørgsmål. Det kan godt være, at verdenshandel bedst kan forstås af ældre elever, men det er aldrig for tidligt at bygge op til de basale kompetencer og værdier, som giver basis for verdensborgerskab. Læreren begynder med at undersøge elevernes personlige erfaringer med området for at opnå en emotionel tilgang. Fx ved at angive nøglebegreber (menneskerettigheder, lige muligheder). Hvad synes du om det? Skriv dine egne tanker ned i fem minutter. Dan små grupper, del og diskutér det, som du har skrevet. Dernæst leder læreren en debat i klassen og tegner en mindmap på tavlen med elevernes hjælp. Hvilke begreber er beslægtede med hinanden? 2. fase Uddel specifikke case stories (skriv dem selv – eller hent dem fra aviser eller nettet), og diskutér i grupper: hvad følte du? Hvorfor er det sådan? Hvad kan der gøres? (inkluder følelser, kontekstuelle betingelser og mulige handlinger). 3. fase Hver gruppe graver sig længere ned i spørgsmålet: Hvorfor er det sådan fra et historisk, økonomisk, socialt, moderat, religiøst perspektiv… Læreren, dokumenter, nettet, biblioteket er kilder. Eleverne sætter sig i andres sted. Skævvrider medierne det, der sker? Kan vi være sikre på det perspektiv, som bliver præsenteret? Eleverne checker de vigtigste aviser (Jyllands Posten, Berlingske Tidende eller Politiken). Hvordan er det samme tema skildret? Sammenlign betingelser i dit land. Hvordan så det ud for få år siden? Tal om nutidens ideologier – og om ideologierne fra fortiden. Eleverne producerer en plakat, en webside, et essay, et læserbrev, en artikel eller en stil. 4. fase Grupperne deler deres produkt med resten af klassen. Alle grupper skriver kommentarer til de andre grupper. 5. fase Hvad skal jeg personligt gøre nu – og i fremtiden (handlingsorienteret læring). Eleven har fx arbejdet med de sjældne metaller, som findes i mobiltelefoner, og hvor rebeller i Congo har magten over minerne og metallerne. Når eleven har opnået en stor grad af viden og har formidlet den via et produkt, så kan eleven foretage et informeret valg. Er der nogen organisationer, som arbejder med dette tema, så eleven kan finde yderligere inspiration til handling her? Kan eleven ændre på sin egen eller sin families adfærd, for at skabe forandring? I denne fase foregår der en refleksion. 6. fase En konkret og praktisk handling udføres enten kollektivt eller individuelt. Klassen begynder at samle brugte mobiler ind og sende dem til genbrugsstation. Her bliver batteriet taget ud, og metallerne smeltet om. Så kan metallerne bruges til nye mobiltelefoner. 7. fase – Evaluering. Hvad lærte vi? Hvordan fortsætter vi denne proces? Diskutér menneskerettighedskrænkelser i vores ende af verden. Det kan være etniske minoriteters, mænds og kvinders eller immigranters rettigheder. Skab forbindelse til den praktiske handling, uretfærdighed i Afrika og ulighed i vores eget klasseværelse. Evaluering - at måle fremskridt og effekt Læringens fokus skal være på, at: • E leverne får en øget viden om og forståelse for udviklingsspørgsmål. • E leverne får stærkere kompetencer til at relatere udvikling og globale spørgsmål til deres egne liv. • Eleverne bliver i stand til at respektere forskellige synspunkter. • E leverne får en tro på social retfærdighed og et ønske om en mere retfærdig og ligestillet verden. Tegn på læring kan fx være: • S tørre bevidsthed om den store verden og elevens egen forbindelse til den. • Ø get anvendelse af aktuelle globale begivenheder og emner som basis for fag-faglig læring. • Ø get engagement målt i interesse og motivation i enkelte globale spørgsmål og begreber. • F orøget kompetence til at artikulere ideer og formulere diskussioner mundtligt eller skriftligt. • D iverse tegn på tolerance overfor andres synspunkter i klassen og bidrag til bredere regelsæt, der fx kan handle om at bekæmpe racisme og fordomme i skolen. • Øget elevengagement i klassens aktiviteter. • Forbedrede eksamensresultater hvor udvikling er explicit. • U denoms-aktiviteter som har et udviklingstema eller globalt tema, der er opstået af læringen i klassen. • Forældre og skolens netværk anerkender og værdsætter den forøgede vægt på læring om udvikling og globale spørgsmål. 19 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 20 Global undervisning og fagformålene Her følger en oversigt over idéer til at inddrage global undervisning i fagene i grundskolen. Nogle af ideerne er overordnede retningslinjer – andre er hentet ud af de nye Forenklede Fælles Mål (markeret med FFM). Faglig oversigt Almindelige indvandrersprog • U dskoling: Kultur og samfund/Kulturforståelse/Eleven kan møde andre kulturer lokalt og digitalt (fase 1 – FFM). Arbejdsmarkedskendskab • Eleven kan diskutere forhold og mekanismer af betydning for arbejdsmarkedet lokalt, nationalt og internationalt (fase 1 – FFM). • Viden om karrigere- og beskæftigelsesmuligheder på det nationale og det globale arbejdsmarked (FFM). • Det globale arbejdsmarked (FFM). Billedkunst, Håndværk og design • Undersøger hvordan globale spørgsmål så som identitet, det fælles menneskelige, forskel, variationer, konflikt og retfærdighed er repræsenteret i kunsten. • Anerkender forskellige perspektiver, ideer, tro og værdier. • Giver mulighed for at lære om – og fra – forskellige kulturer gennem det at se på billeder og genstande. • Mellemtrin: Billedkommunikation/Udstilling og formidling/Eleven skal have viden om kulturelle normer og værdier (fase 3 - FFM). • Valgfag: Billedanalyse/Billedfunktion/Eleven kan undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet (fase 1 - FFM). Biologi • Perspektivering/perspektivering i naturfag/Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold (fase 1 – FFM). • Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling (FFM). • Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og muligheder (FFM). • Økosystemer/Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer (FFM). • Bæredygtig udvikling (FFM). • Bæredygtig produktion (FFM). • Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt (FFM). • Sundhed, livsstil og levevilkår globalt (FFM). • Naturforvaltning (FFM). • Løsnings- og handlemuligheder (FFM). Dansk • I kompetenceområdet fortolkning er der fokus på dannelsesmæssige spørgsmål gennem arbejde med undersøgelse, fortolkning og diskussion af litteratur og æstetiske tekster. I fortolkning er der fokus på tekstens hovedindhold, og hvad den betyder. I perspektivering og i sammenhæng er der fokus på at sætte tekster i forhold til eget og andres liv. Drama • Undersøger drama som kulturel og politisk/demokratiserende funktion. Engelsk/dansk/tysk/fransk/spansk - sprogfag • Undersøger værdier, tro og erfaringer hos forskellige etniske grupper – og temaer der er fælles for alle mennesker i hele verden gennem tekster fra en række kulturer og traditioner. • Udvikler empati, kommunikative kompetencer, evnen til at argumentere effektivt, kritisk tænkning, kildekritik og medieforståelse. • Overvejer indsigt i emner, der er fælles i den personlige og den globale sfære så som fordom og konflikt. • Giver ubegrænsede muligheder for at anvende udforskning af globale spørgsmål som et middel til at udvikle kernekompetencer. • Udforsker spørgsmål vedrørende identitet og mangfoldighed ved at medtænke ligheder og forskelle mellem mennesker, steder, kulturer og sprog. • Udvikler bevidsthed om den globale gensidige afhængighed ved at vide, at sprog hele tiden udvikler sig og låner fra hinanden. • Udvikler viden og anerkendelse af forskellige kulturer og deres forskellige verdenssyn. • Skaber muligheder for at udforske globale spørgsmål mens man udvikler kompetencer indenfor læsning, skrivning, tale og lytning. Engelsk • Indskoling: Eleven har viden om børnekultur i engelsksprogede områder (FFM). • Mellemtrin: Eleven har viden om børnekultur i engelsksprogede områder (FFM). • Mellemtrin: Eleven kan give eksempler på og fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i kultur- og samfundsforhold i et land og engelsksprogede områder (FFM). • Mellemtrin: Indgå i kulturmøde (FFM). • Mellemtrin: Udveksling af enkle informationer og produkter med elever i udlandet (FFM). • Mellemtrin: Elever kan tage initiativ til kommunikation med personer i udlandet (FFM). • Udskoling: Eleven kan agere i spontane internationale kulturmøder (FFM). • Udskoling: Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund (FFM). • Udskoling: Eleven kan kommunikere om egne og andres kulturmøder (FFM). • Udskoling: Viden om konflikter i kulturmøder (FFM). • Udskoling: Engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer (FFM). Filmkundskab • Undersøger hvordan filmmediet kan være med til at skabe både opmærksomhed og social forandring. • Analyserer films rolle på sociale medier. Fysik/kemi, udskoling • • • • 21 iljøpåvirkning af klima og økosystemer (FFM). M Samfundets udledning af stoffer (FFM). Klimaændringer (FFM). Teknologier og bæredygtighed (FFM). MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 22 Geografi • S tiller spørgsmål, undersøger og engagerer sig kritisk i temaer, der har effekt på folks liv over hele verden. • Udvikler forståelse af den globale forbundethed og indbyrdes afhængighed og af bæredygtig udvikling. • Giver mulighed for informeret og ansvarlig handling. • Forholder sig til mangfoldighed og identitet gennem en undersøgelse af forskelle og ligheder mellem folk, steder, miljøer og kulturer – og gennem udforskningen af forskellige værdier og attituder til sociale, miljømæssige, økonomiske og politiske spørgsmål. • Klimaet – lokalt og globalt (FFM). • Globalisering (FFM). • Økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (FFM). • Udviklingsbistand (FFM). • Bistandsorganisationer (FFM). • Globale konflikter (FFM). • Fattige og rige lande (FFM). • Kulturforskelle (FFM). • Bæredygtig naturudnyttelse (FFM). • Global arbejdsdeling (FFM). Historie • Udforsker forskelle og ligheder mellem begivenheder, mennesker, steder, kulturer og miljøer over tid og vores verdens histories forbundethed og gensidige afhængighed. • Skaber engagement med mangfoldighed gennem kritisk tænkning over årsager til hvorfor historien er fortolket på så mange måder. • Overvejer betydningen af individuelle og kollektive handlinger og spørgsmål via borgerens sociale ansvar. • Udforsker temaer så som fordom, konflikt og undertrykkelse og relaterer historiske eksempler til aktuelle begivenheder og erfaringer. • Mellemtrin: Eleven kan beskrive ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid + Eleven har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu (FFM). • Mellemtrin: Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden + Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden (FFM). • Udskoling: Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund, lokalt, regionalt og globalt + Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt (FFM). Håndværk og design, billedkunst • U ndersøger hvordan globale spørgsmål så som identitet, det fælles menneskelige, forskel, variationer, konflikt og retfærdighed er repræsenteret i kunsten. • Anerkender forskellige perspektiver, ideer, tro og værdier. • Giver mulighed for at lære om – og fra – forskellige kulturer gennem det at se på billeder og genstande. • Billedkunst, valgfag: Eleven kan analysere billeder og billeders funktioner i skolens fagområder og i forskellige kulturer (FFM). • Håndværk og design, valgfag: Eleven har viden om genstandes æstetiske udtryk i forhold til hverdagsliv, kulturer og tidsperioder (FFM). Idræt og bevægelse • U dvikler samarbejde og samarbejdsevner og anerkendelse af gensidig afhængighed via holdarbejde. • Fremmer sansen for retfærdigt spil (fair play) og evnen til at styre sine følelser og konflikter via konkurrence. • Skaber mulighed for at udfordre kulturelle, kønsmæssige og racemæssige stereotyper samt at udforske både forholdet mellem sport og identitet og spørgsmål så som inklusion, konflikt, racisme og vold. Kristendomskundskab • Udforsker spørgsmål vedrørende retfærdighed, omsorg for andre og for planeten, fred og konflikt fra forskellige perspektiver. • Udvikler bevidsthed om mangfoldighed gennem udforskning af forskellige værdier, holdninger og trosforestillinger. • Udvikler empati, kritisk tænkning, respekt for andre og evnen til at argumentere effektivt. • Udforsker religiøse trosforestillingers rolle i verdensborgerskab og i globale spørgsmål. • Mellemtrinnet: Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning + Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgsmål (FFM). • Udskolingen: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer (FFM). Madkundskab • F orholder sig til spørgsmål vedrørende bæredygtighed i produktdesign og fødevareproduktion og forbrug. • Medtænker sociale, miljømæssige og økonomiske sammenhænge i forhold til produkter og ”passende teknologi”. • 4.-7. klasse: Kompetenceområdet Måltidskultur (FFM). Matematik • Skaber muligheder for at illustrere matematiske begreber og processer ved hjælp af temaer i lokalsamfundet og på nationalt og globalt plan. • Skaber muligheder for at overveje den indflydelse som andre kulturer (end den vestlige) har haft på matematik (fx den rolle som muslimske og hindu lærde har haft for at udvikle decimalsystemet, nullet og trigonometri). • Udvikler kritisk tænkning vedrørende brug, præsentation og manipulation af data. Musik • Udforsker hvordan musik udtrykker identitet og tilhørsforhold samt personlige følelser. • Medtænker hvordan musik bliver anvendt til at protestere mod social uretfærdighed og fremme visioner om positive forandringer. • Udvikler anerkendelse overfor mangfoldighed og global gensidig afhængighed via udforskning af forskellige musikalske traditioners fusion og gensidige inspiration og deres fællesnævnere. • 5.-6.klasse: Kompetenceområdet Musikforståelse: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder (FFM). 23 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 24 Natur og teknologi • Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv (FFM). • Undersøger hvilken effekt design og teknologi har på verden og på livskvaliteten. • Forholder sig til spørgsmål vedrørende bæredygtighed i produktdesign og fødevareproduktion og forbrug. • Medtænker sociale, miljømæssige og økonomiske sammenhænge i forhold til produkter og ”passende teknologi”. • Kompetenceområdet Mennesket på jorden og i verden (FFM). Samfundsfag • • • • • • Internationale organisationer (FFM). Økonomisk vækst og bæredygtighed (FFM). Betydning af kulturel og økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked (FFM). Menneskerettigheder og demokrati (FFM). Social lighed og ulighed i Danmark og verden (FFM). Globale kulturelle fænomener (FFM). Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab • Udvikler anerkendelse af mangfoldighed og fremmer kritisk tænkning gennem udforskningen af ligheder og forskelle mellem mennesker og diskussion af sociale og moralske dilemmaer. • Udforsker velbefindende på alle måder – fra fysisk sundhed til finansielt velbefindende – og disses nøglefaktorer såvel lokale som globale. Tematisk oversigt IT i undervisningen • O vervejer IT’s effekt på enkeltpersoner, fællesskaber og samfund inklusive sociale, økonomiske og etiske konsekvenser af adgang til og brug af IT (fx indvirkninger på globalisering, fattigdom, ulighed, demokrati, mangfoldighed og konflikt). • Udvikler kritisk tænkning og medieforståelse. • Skaber ubegrænsede muligheder til at udforske globale spørgsmål for at opveje den itundervisning, som stort set handler om færdigheder. Medborgerskab • S kaber engagement med temaer om social retfærdighed, menneskerettigheder, sammenhæng i samfundet og global gensidig afhængighed. • Giver mulighed for at udfordre uretfærdigheder, uligheder og diskrimination gennem informeret og ansvarlig handling. • Udforsker spørgsmål om mangfoldighed, identiet og tilhørsforhold. Medier • U ndersøger mediers rolle i den måde, hvorpå vi opfatter verden og enkelte lande, kulturer, grupper og køn. • Skaber engagement ved at lære om, hvordan man bidrager til medierne fx via sociale medier. • S ørger for en kritisk tilgang til mediernes rolle og sprog i samfundet. • Skaber kendskab til mange forskellige typer medier og deres forhold til social retfærdighed. Naturvidenskaberne • S kaber engagement med den sociale, kulturelle og økonomiske kontakt hvor naturvidenskabelige undersøgelser finder sted. • Udforsker etiske spørgsmål i forbindelse med videnskab og dens stræben og anvendelser. • Medtænker naturvidenskabens bidrag til debatter vedrørende bæredygtig udvikling. • Udvikler anerkendelse af gensidig afhængighed i den naturlige verden og mellem mennesker og planet. • Skaber muligheder for at udforske de forskellige kulturers bidrag til naturvidenskaben. Uddannelse og job • • • • • • • • MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk FOTO: Sonja Salminen, MUNDU 25 Indskolingen: Udtrykker drømme og forestillinger om fremtiden. Indskolingen: Udvider elevens omverdensforståelse. Indskolingen: Skaber kendskab til egne styrker. Mellemtrin: Fokuserer på forskellige menneskers karriereforløb blandt andet via besøg af rollemodeller. Mellemtrin: Analyserer betydningen af medier, traditioner og kultur i elevens valg. Mellemtrin: Diskuterer værdier knyttet til familieliv, arbejdsliv og fritidsliv. Udskolingen: Fokuserer på sammenhængen mellem karrierevalg og personlige værdier, interesser og færdigheder. Udskolingen: Arbejder med internationale jobmuligheder og giver indblik i mulighederne for at kunne tage dele af sin uddannelse i udlandet. Global undervisning - en lærervejledning 26 Undervisningsmaterialer Der findes masser af gratis undervisningsmaterialer på nettet. Folkelige udviklingsorganisationer har mange gratis tilbud om besøg, materiale, udveksling mv. Der findes en række overordnede websteder og organisationer, som kan være gode at kende: • Danidas tema på EMU, Global Undervisning indeholder mange henvisninger til gratis websider med materiale, som kan downloades eller anvendes direkte. Blandt disse er der fx Danidas Verdensfilm. Det er små 10-minutters-film, som egner sig særlig godt til undervisning i mange fag. Til hver film er der tilknyttet undervisningsopgaver. Det er også på EMU Global Undervisning, du finder omtalerne af materialer til Børnenes U-landskalender for hvert år. Disse materialer indeholder både elevbog, film, arbejdshæfte og en lærervejledning. Ofte kan bøgerne bruges fra 1. til 5.klasse. www.emu.dk/tema/global-undervisning. • U-web er Danidas webside om udvikling for skoleelever. www.u-web.dk. • Udviklingstal er Danidas webside om statistik. www.udviklingstal.dk. • Globalis er et interaktivt verdensatlas, hvor du selv kan lave dine egne kort og grafer. Målet med Globalis er at vise verdens ligheder og uligheder, og hvordan vi påvirker livet på planeten primært med visuelle hjælpemidler. www.globalis.dk. • Global Skole: her findes de fleste tidligere materialer fra Mellemfolkeligt Samvirke samt udgivelsen “Global Undervisning”. www.globalskole.dk. • Red Barnets websted for undervisning, Megafonen, findes masser af godt materiale. Vælg først 4.-6.klasse eller 7.-10.klasse. Udforsk dernæst temaer om konflikthåndtering, mobning, uledsagede flygtningebørn, børnearbejde, børns rettigheder, hiv/aids, fattigdom, klima og meget andet. Flere af temaerne har særskilte websteder med videoer, tests og gratis trykte materialer. www.megafonen.redbarnet.dk. Idéer efter tema I nedenstående oversigt kan du finde inspiration til undervisningsmaterialer inden for de 8 hovedbegreber i global undervisning: Globalt medborgerskab; konflikthåndtering; social retfærdighed; værdier og opfattelser; bæredygtig udvikling; gensidig afhængighed; menneskerettigheder og mangfoldighed. Verdensborgerskab At få kendskab, evner og forståelse for nødvendige begreber og institutioner for at blive en informeret aktiv ansvarlig borger. • Demokrati fordi blev lanceret af Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen. Her finder du inspirationsmateriale, øvelser ud fra temaerne: rettigheder og medansvar, ligeværd og fællesskab og demokrati og deltagelse. http://www.demokratifordi.dk/. • Medborger.net er et samarbejdsprojekt om medborgerskab. Projektet er p.t. på standby. Webstedet har links til undervisningsmaterialer om medborgerskab, om demokrati, diskrimination, menneskerettigheder, om kulturer, mobning og meget andet. http://medborger.net/ressourcer/undervisningsmaterialer.html. • Ungdomsbyen tilbyder kurser og forløb om verdensborgerskab og demokrati. http://www.ungdomsbyen.dk/. • Inspirationshæfte for lærere: Dannelse til demokratisk medborgerskab. http://www.efterskoleforeningen. dk/~/media/26111ED089094B1CA9E5B7D0EA06FAF8.ashx. Konflikthåndtering At forstå konflikters natur, deres konsekvenser for udvikling og hvorfor der er brug for, at de bliver løst. Fremme af harmoni. • Red Barnet har udgivet et undervisningsmateriale om venskaber, konflikter og borgerkrig i Sierra Leone. Se SKAB VENNER – IKKE FJENDER her: http://www.skabvenner.redbarnet.dk/. • I Ungdomsbyen tilbyder man kurser og forløb om verdensborgerskab, konflikthåndtering, demokrati og miljø. Her er der fokus på innovation inden for pædagogisk udvikling. http://www.ungdomsbyen.dk/. • D ansk Center for Undervisningsmiljø tilbyder en række undervisningsmaterialer på websiden Sammen mod mobning. http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/undervisningsmaterialer-3. • C enter for Kultur og Udvikling har udgivet et materiale, der handler om kunstens og kulturens rolle i konflikter og forsoning http://cku.dk/undervisning2014/. Social retfærdighed Forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle menneskers forbedrede velfærd. • 8 skridt mod global forvandling. Et plakatsæt om FN’s 2015-mål. Det er lige til at hænge op i klassen og undervise efter. Plakaterne handler om globalt medborgerskab, og de udvikler refleksion, empati og kommunikation tillige med problemløsning og samarbejde. De ni plakater er proppet med aktiviteter, som kan anvendes til at introducere FN’s 2015-mål for elever. Hver af plakaterne indeholder et tema – og et udviklingsmål – med et flot foto, der kan bruges til udstilling og til at diskutere ud fra. Hver plakat indeholder tillige baggrundsinformation, historier fra det virkelige liv og aktiviteter til undervisningen. Udgivet af MUNDU i samarbejde med Oxfam. http://mundu.dk/tryktmateriale/. • Faktalink om ”Racisme i Danmark”. http://www.faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark. • D rop Diskrimination, websted med undervisningsforløb til udskolingen og de ældste på mellemtrinnet http://www.drop-diskrimination.dk/. • S langedrenge, diamanter og lidt håb. Bogen handler om børnearbejde i diamantminerne i Tanzania. Den er beregnet som supplerende materiale til matematik i udskolingen samt tværfagligt med samfundsfag og geografi. Udgivet af MUNDU. http://mundu.dk/tryktmateriale/. • International Børnesolidaritet udlåner emnekufferter og udgiver bøger om Nicaragua og Ghana. Dine elever kan også besøge markedet Santa Clara virtuelt på en webside http://ibssol.dk/. • Genstandskufferter. MUNDU udgiver og udlejer emnekufferter til undervisningsforløb på folkeskolerne. En emnekufferter er en kuffert med ting og bøger fra forskellige lande. Tingene og bøgerne er ikke kun til udstilling, men må gerne prøves, snuses til og mærkes på. http://mundu.dk/genstandskufferter/. • G hana Venskabsgrupperne tilbyder besøg af en oplægsholder. Man kan også bestille en genstandskuffert med ting fra Ghana, se film eller lytte til musik om Ghana. http://www.ghanavenskabsgrupperne.dk/oplysning/. • Care Danmark har en trup af storytellere, som du kan booke gratis til besøg på skolen http://www. care.dk/det-gor-vi/storytellers/. • L æger uden Grænser har en skoleside, der indeholder deres mest relevante informationer skrevet i et letlæseligt sprog http://msf.dk/om-os/skoler/. • G lobal POV Projects YouTube kanal indeholder tankevækkende animerede film om globale forhold og uligheder samt et diskussionsforum. https://www.youtube.com/channel/UCrgUQDM6X6LepPcoBhIRa3g. 27 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 28 Værdier og opfattelser At udvikle en kritisk evaluering af hvordan globale spørgsmål bliver repræsenteret, og at anerkende hvilken effekt det har på folks holdninger og værdier. • NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal er et religionsfagligt undervisningsmateriale, der tager eleverne med på en opdagelsesrejse i et vestafrikansk værdi-landskab, der sætter deres eget i et nyt lys. Materialet er udgivet af MUNDU. www.nguemnguem.dk. • På DIIIS’ side om Folkedrab findes der et lærerforum, hvor du kan finde inspiration til undervisning om folkedrab, holocaust, fordomme og meget andet. http://www.folkedrab.dk/sw50066.asp. • Dansk Institut mod tortur har udgivet et undervisningshæfte om tortur. http://www.dignityinstitute.dk/ hvad-goer-vi/viden/publikationer/undervisningsmaterialer.aspx. • Kildekritik på internettet - 5 websider er udgivet af Medierådet for Børn & Unge på EMU.dk. http://www. emu.dk/modul/kildekritik-p%C3%A5-internettet-5-websider. Bæredygtig udvikling At forstå behovet for at bevare og forbedre livskvaliteten nu uden at ødelægge planeten for fremtidige generationer. • S lum Challenge er en interaktiv dokumentarfilm om slumdrengen Ravi og hans hverdag i Manila, Filippinerne. http://www.slumchallenge.dk/. • A gent Footprint er et websted med undervisning om klima og globale problemstillinger. http://www. agentfootprint.dk/. • F eeding the World er et undervisningsmateriale om fremtidens bæredygtige fødevareløsninger. Den består af en række film om centrale temaer i forhold til verdens fødevaresituation: madspild, fremtidsløsninger, fødevarepriser og kampen om jorden. http://www.feedingtheworld.dk/. • P å UBU-portalen - Uddannelse for Bæredygtig Udvikling finder du forløb og artikler om bæredygtig udvikling. UBU-portalen er udgivet af den danske UNESCO Nationalkommission i samarbejde med Undervisningsministeriet. http://www.ubuportalen.dk/. • S ådan Bor Jeg er et interaktivt websted, hvor skoleelever på mellemtrinnet kan blive klogere på verdens lande og kulturer og globale temaer. Eleverne kan oprette egen profil og sammenligne deres levevilkår med børn i hele verden. Udgivet af MUNDU. www.saadanborjeg.dk. • V erdens Skove tilbyder individuelt tilrettelagte foredrag til skoler. https://www.verdensskove.org/ bliv-klogere/foredrag. Gensidig afhængighed At forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er gensidigt forbundne, og at valg og begivenheder har følger på globalt niveau. • F N-forbundet har en skoletjeneste, som tilbyder rollespil og oplæg med udgangspunkt i FN’s arbejde. Deres aktiviteter er med til at give elever forståelse for verdenssituationen og for internationale forhold. Det handler om klima, udvikling, menneskerettigheder og fred og konfliktløsning. http://www.fnforbundet.dk/skoletjenesten. • E tisk handel er et websted om hvordan verden handler, og om hvordan man via forbrug kan handle mere etisk. Der findes en bog ”Verden handler – etisk og fair?”, som støtter op om webstedet. Udgiver er COOP. http://etisk-handel.dk. • A nimationsfilmen Vores historie er udgangspunktet for et undervisningsforløb, der gennem fortællingens og legens univers gør børnene fortrolige med både deres egen historie og de historier, der udspiller sig i andre dele af verden. Ved at tage fat i børnenes egne livshistorier gøres temaer som globalisering og handel tilgængelige for folkeskolens yngste klasser uden at gå på kompromis med temaernes komplekse karakter. www.mundu.dk. Menneskerettigheder Kende til menneskerettigheder, inklusive FN’s konvention om Barnets Rettigheder. • Red Barnet Megafonen har flere materialer om børns rettigheder. http://megafonen.redbarnet.dk. • Hos Amnesty International kan du få korte kurser og hente undervisningsmaterialer, så du bliver bedre rustet til at undervise i rettigheder og diskrimination. http://www.amnesty.dk/undervisning. • Institut for menneskerettigheder har en skoletjeneste, som har materiale til indskoling, mellemtrin og udskoling. http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten. • På Dansk Røde Kors’ websted for skoler finder du materialer om krig, fattigdom, børn på flugt, børnesoldater, sygdom, u-lande, flygtninge med mere. Se blandt andet på temasiderne temaer om: Livet efter tsunamien, Når krigen raser om krigens regler samt Natur og kultur i Uganda om miljøproblemer. http://skoleshop.rodekors.dk. • Folkekirkens Nødhjælp har ligeledes et websted for undervisere, Skolesite. Her kan du finde materiale om sult, katastrofe, fattigdom, klima, hiv/aids og meget mere. http://www.noedhjaelp.dk/skoler2/skolesite. Mangfoldighed Forstå og respektere forskelle og relatere dem til vores fælles menneskehed. • Red Barnet Megafonen har flere materialer om børns rettigheder. http://megafonen.redbarnet.dk. • Hos Amnesty International kan du få korte kurser og hente undervisningsmaterialer, så du bliver bedre rustet til at undervise i rettigheder og diskrimination. http://www.amnesty.dk/undervisning. • Institut for menneskerettigheder har en skoletjeneste, som har materiale til indskoling, mellemtrin og udskoling. http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten. • På Dansk Røde Kors’ websted for skoler finder du materialer om krig, fattigdom, børn på flugt, børnesoldater, sygdom, u-lande, flygtninge med mere. Se blandt andet på temasiderne temaer om: Livet efter tsunamien, Når krigen raser om krigens regler samt Natur og kultur i Uganda om miljøproblemer. http://skoleshop.rodekors.dk. • Folkekirkens Nødhjælp har ligeledes et websted for undervisere, Skolesite. Her kan du finde materiale om sult, katastrofe, fattigdom, klima, hiv/aids og meget mere. http://www.noedhjaelp.dk/skoler2/skolesite. 29 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 30 Idéer efter klassetrin For flere klassetrin 3. klasse • Design for Change giver børn muligheden for at udtrykke deres egne idéer til en bedre verden og gøre noget ved dem. https://ucc.dk/cfu/vejledning/innovation/design-change. • Film: Albuela Grillo, Fuglen der kunne spå, Langt borte fra. www.emu.dk, www.salaam.dk, www.dfi.dk. • Hele verden i skole. Læseraketten. Udgives hvert år af IBIS. • E mnekufferter fra MUNDU med genstande til brug i undervisningen – med lærervejledning. • S alaam Film & Dialog har tilbud til skoler om verdensfilm med oplægsholdere og film med undervisningsvejledning. • U dsigt til u-lande, lærebogsserie om udvikling og udviklingslande, 3 bøger til henholdsvis 3.-4. klasse, 5.-7. klasse og 8.-10. klasse. Meloni forlag. • D anidas Verdensfilm er 10-minutters film med undervisningsopgaver. Der kommer 10 nye om året. Findes på www.emu.dk. • U dsigt til u-lande, Meloni forlag. • S antaclara.dk, webside om gadebørn, børnearbejde og levevilkår i Latinamerika, International Børnesolidaritet, www.ibssol.dk. • K ardemomme, kikærter og couscous, multikulturel kogebog. www.mundu.dk. • U BU-portalen er oprettet i forbindelse med FN’s tiår for uddannelse • Animationsfilmen Vores histofor bæredygtig udvikling. Verdensborger, verdensbruger, medborrie gør gennem fortællingens ger, fattigdomsbekæmpelse, kulturel mangfoldighed og bæredygtig og legens univers temaer turisme er nogle af de temaer, der tages op. For hvert tema findes som globalisering og handel introducerende tekst, links og litteraturhenvisninger - lige til at brutilgængelige for de yngste elege i undervisningen. Portalen er udgivet af den danske UNESCO ver uden at gå på kompromis National-kommission og Undervisningsministeriet. med temaernes komplekse www.ubuportalen.dk. karakter. www.mundu.dk. • På Red Barnets websted for undervisning, Megafonen, findes 4. klasse masser af godt materiale. Vælg først 4.-6.klasse eller 7.-10.klasse. Udforsk dernæst temaer om konflikthåndtering, mobning, uled• Sådan Bor Jeg, websted, hvor sagede flygtningebørn, børnearbejde, børns rettigheder, hiv/aids, eleven kan sammenligne sit liv fattigdom, klima og meget andet. Flere af temaerne har særskilte med børn i hele verden. websteder og gratis materialer på tryk. www.saadanborjeg.dk. http://megafonen.redbarnet.dk. • Film: Albuela Grillo, Cahaya. 0. klasse Kibera Kid. www.emu.dk, www.salaam.dk. • Materialer fra International Børnesolidaritet om lege, legetøj, mad, • Victor – en dreng i Bolivia og drikke, skole i Ghana og Latinamerika. http://ibssol.dk/undervissantaclara.dk, webside om ning/bornehave. gadebørn, børnearbejde og • Animationsfilmen Vores historie gør gennem fortællingens og levevilkår i Latinamerika, fra legens univers temaer som globalisering og handel tilgængelige International Børnesolidaritet. for de yngste elever uden at gå på kompromis med temaernes www.ibssol.dk komplekse karakter. www.mundu.dk. • Kardemomme, kikærter og couscous, multikulturel koge1.-2. klasse bog. www.mundu.dk. • U-landskalender udgives hvert år fra Danida. Indeholder elevbog, • Animationsfilmen Vores histolærervejledning, arbejdshæfte, websted og meget mere. rie gør gennem fortællingens www.ulandskalender.dk. og legens univers temaer • Jami – pigen på markedet fra International Børnesolidaritet. som globalisering og handel www.ibssol.dk. tilgængelige for de yngste elever uden at gå på kompromis • Animationsfilmen Vores historie gør gennem fortællingens og med temaernes komplekse legens univers temaer som globalisering og handel tilgængelige karakter. www.mundu.dk. for de yngste elever uden at gå på kompromis med temaernes komplekse karakter. www.mundu.dk. 5. klasse 7. klasse • Sådan Bor Jeg, websted, hvor eleven kan sammenligne sit liv med børn i hele verden. www.saadanborjeg.dk. • Slum Challenge er en interaktiv dokumentarfilm om en slumdrengs hverdag i Manila, Filippinerne. www.slumchallenge.dk. • Børn har også ret, bog og websted. Vi lever med hiv, Børnearbejde, Livets lotteri, Kuk i klimaet, Verdens værste land at overleve i, Krigens ansigt, Gadebørn i Guatemala fra Red Barnet. • Skab venner, ikke fjender, Historier fra et varmt land, Verdens • Film: Legacy of Bhutan, Darfurs børn, Menneskets farlige fjende, værste land at overleve i fra Red Dødens gade, Ingen tid til sjov, Bongo Superstars, Kibera Kid, Kiumvu, Barnet. Penanerne, Subira, Ulovlig overlevelse, Cahaya, I have something to tell you, Skateistan. www.emu.dk, www.salaam.dk, www.filmstriben.dk. • Agent Footprint er et websted med undervisning om klima • Agent Footprint er et websted med undervisning om klima og gloog globale problemstillinger. bale problemstillinger. www.agentfootprint.dk. http://www.agentfootprint.dk. • Mit Mali, websted om Mali. www.mitmali.dk. • Lossepladsbørn i Cebu City, film, web og genstandskuffert. • Sådan Bor Jeg, websted, hvor eleven kan sammenligne sit liv med børn i hele verden. www.saadanborjeg.dk. www.lossepladsboern.dk. • The Big One om jordskælv i Nepal. www.thebigone.dk. • Film: Ingen tid til sjov, Kibera Kid, Penanerne, Cahaya. www.emu.dk, www.salaam.dk. 6. klasse • NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal. www.nguemnguem.dk. • Slangedrenge, diamanter og lidt håb til matematik. www.mundu.dk. • www.drop-diskrimination.dk. • Sådan Bor Jeg, websted, hvor eleven kan sammenligne sit liv med børn i hele verden. www.saadanborjeg.dk. • G adebørn i Guatemala, Skab venner ikke fjender. Websted, Historier fra et varmt land, Verdens værste land at overleve i fra Red Barnet. • Agent Footprint er et websted med undervisning om klima og globale problemstillinger. www.agentfootprint.dk. • L ossepladsbørn i Cebu City, film, web og genstandskuffert. www.lossepladsboern.dk. • Mit Mali, websted om Mali. www.mitmali.dk. • Film: Skateistan, Ingen tid til sjov, Fuglen der kunne spå, Kibera Kid, Subira, Cahaya. www.emu.dk, www.salaam.dk. • www.drop-diskrimination.dk. 31 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 8. -10. klasse • Slum Challenge, en interaktiv dokumentarfilm om en slumdrengs hverdag i Manila, Filippinerne. www.slumchallenge.dk. • T he Big One om jordskælv i Nepal. www.thebigone.dk. • S ort hvid dreng, film om en dreng med albinisme i Tanzania. www.sorthviddreng.dk. • NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal. www.nguemnguem.dk. • B ørn har også ret, Vi lever med hiv, Børnearbejde, Livets lotteri, Kuk i klimaet, Verdens værste land at overleve i, Krigens ansigt, Gadebørn i Guatemala fra Red Barnet. • Når krigen raser, Skyder du drengen fra Røde Kors. • Etisk handel, bog og websted fra Coop. http://etisk-handel.dk. • Film: Legacy of Bhutan, Darfurs børn, Menneskets farlige fjende, Dødens gade, Ingen tid til sjov, Bongo Superstars, Kibera Kid, Kiumvu, Penanerne, Subira, Ulovlig overlevelse, Cahaya, I have something to tell you, Skateistan, Et liv efter trafficking, Ingando – when enemies return, Manden med regnskovsplanten, The Street Children of Bangladesh, Afghanistan bag fronten, Bongo Superstars, Mandelas Børn, Et liv uden hiv. www.emu.dk, www.salaam.dk, www.filmstriben.dk. • G lobal lykke – rigdom i fattige lande. www.globallykke.dk. • Feeding the world. Websted om bæredygtige fødevareløsninger. www.feedingtheworld.dk. • Agent Footprint er et websted med undervisning om klima og globale problemstillinger. www.agentfootprint.dk. • Mit Mali, websted om Mali. www.mitmali.dk. • Arabisk forår, websted fra JP Viden. http://viden.jp.dk/undervisning/sites/arabiskforaar/arabiskforaar/. • Aqua Republica, simulationsspil om udvikling af vandområde, FN. http://danida.aquarepublica.com/login. • Folkedrab.dk, websted fra DIIS om folkedrab. • Slangedrenge, diamanter og lidt håb til matematik. www.mundu.dk. • Dokumentarfilmen Lyssky Chokolade. www.shady-chocolate.com/da. • www.drop-diskrimination.dk. • D anmark og verdens fattige, film om Danmarks bistand til udviklingslandene. www.emu.dk. 32 Tilbud fra organisationer MUNDU tilbyder en række kurser tilrettelagt efter tema eller målgruppe om kultur, kommunikation og global undervisning målrettet lærere eller andre faggrupper. Fx Global undervisning og interkulturelle kompetencer, om hvordan den internationale dimension kan inddrages i undervisningen, så det passer til netop jeres virkelighed. Kurset Sådan Bor Jeg går bagom webstedet www.saadanborjeg.dk og dens muligheder i undervisningen. Webstedet indeholder portrætter af børn og deres familier med tilknyttede landeprofiler. Kulturkursus for professionsuddannelser og personalegrupper som blandt andet indeholder temaer om etniske minoriteter i Danmark, interkulturel kompetence og kommunikation i jobfunktionen, kulturteorier og individuelt tilrettelagt indhold skræddersyet i forhold til fag og målgruppe. http://mundu.dk/kurser/. Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder kurser for undervisere, der giver ”værktøjer til at skabe positive forandringer. MS har specialiseret sig i elevaktiverende undervisning, der træner elevernes evne til at diskutere og handle på samfundsmæssige problemstillinger.” Kurserne foregår lokalt på din skole og i Aarhus og København. Kurserne er baseret på aktionslæring, handlekompetence, kritisk pædagogik, samarbejde, løsningsorienteret innovation og fantasi. http://www.ms.dk/kurser/undervisere. Amnesty International tilbyder kursus om menneskerettigheder på din skole eller i deres kursusafde- ling. ”Ønsker du, at dine elever ved noget om tortur, ytringsfrihed og om deres rettigheder og pligter som borgere i vores demokratiske samfund? Så kan du blive inspireret til at arbejde med de basale menneskerettigheder for alle verdens borgere og gøre din undervisning relevant og levende.” http://www.amnesty.dk/artikel/interactive/kurser-hos-amnesty-interactive. Globale Skolepartnerskaber tilbyder workshops i, hvordan man opbygger velfungerende partnerska- ber med skoler i andre dele af verden, og hvordan man anvender partnerskaberne til at give globalt perspektiv til undervisningen. Introduktion til partnerskaber og sociale medier i undervisningen. http://www.globaleskolepartnerskaber.dk/begynd/workshops/. Center for konfliktløsning har tilbud om kortere og længere kurser og uddannelser i konflikthåndtering. http://konfliktloesning.dk/side/14/kurser_og_uddannelser. Vedvarende Energi har en ungdomsgruppe ”Ung Energi”, som arbejder med ”forandringsagenter” frem mod omstillingen til et bæredygtigt samfund. Forandringsagenterne kan komme på besøg på din skole og inspirere til en mere bæredygtig skole. http://www.ve.dk/events-pa-din-skole. Danske Handicaporganisationer kan tilbyde besøg af en handicappet fra en etnisk minoritet ”brobygger” som oplægsholder, når du arbejder med inklusion. http://www.handicap.dk/projekter/Dobbeltminoriteter/Brobyggerpjece_aalborg.pdf. Institut for menneskerettigheder har et netværk for skoleledere om medborgerskab og inklusion blandt andet. Skoleledere kan også kontakte instituttet med henblik på et forløb med faglig sparring om, hvordan din skole/uddannelsessted kan komme i gang med at arbejde med menneskerettigheder. http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten/skoleledere http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten/bestil-besoeg. DIIS Folkedrab.dk arrangerer løbende studierejser for undervisere. Det kan fx være lærerkursus i Israel om Holocaust. http://www.folkedrab.dk/sw51121.asp. 33 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Global undervisning - en lærervejledning 34 Referencer • Global education guidelines – A Handbook for Educators to Understand and Implement Global Education. Concepts and methodologies on global education for educators and policy makers. Udarbejdet og udgivet af Global Education Week Network i samarbejde med North-South Centre of the Council of Europe. Lissabon 2008. Opdateret version 2010. http://www.coe.int/t/dg4/nscentre/ge/GE-Guidelines/GEguidelines-web.pdf. • Global Education in Europe to 2015. Strategy, policies, and perspectives. Outcomes and Papers of the Europe-wide Global Education Congress Maastricht, The Netherlands. 15-17 November 2002. http://www.coe.int/t/dg4/nscentre/Resources/Publications/GE_Maastricht_Nov2002.pdf. • Global Education First Initiative. The UN Secretary-General’s Global Initiative on Education. http://www.globaleducationfirst.org/. • Verdensborgeren er ideal for dannelse. Annegrethe Hansen, Corrie Mortensen og Chresten Sloth Christensen. Liv i skolen 4:2008. http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/liv-i-skolen/Documents/2008/4/11%20Verdensborgeren%20er%20idealet%20for%20dannelse.pdf. • Digital Democracy and Global Citizenship Education: Mutually Compatible or Mutually Complicit? Vanessa de Oliveira Andreotti og Karen Pashby, Faculty of Education, University of Oulu, Finland. The Educational Forum 77: 422-437, 2013. FOTO: Pernille Bærendtsen Noter 35 MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk Verdensborger, af Benny Andersen Som barn lærte jeg gode gamle danske børnedanse med fremmedartede navne Scottish Rheinlænder Tyrolervals Lanciers Som ung: Engelsk vals argentinsk tango brasiliansk samba men jeg danser dem temmelig dansk Jeg blev konfirmeret i en religion der stammer fra Mellemøsten Aladdins vidunderlige lampe Det flyvende tæppe Sindbad Søfareren Ali Baba og de fyrretyve røvere Sesam Sesam luk dig op! Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve ristede jeg aldrig runer som de gamle nordboere faktisk er jeg ret sløj til runer jeg brugte latinske bogstaver og dem ku hun godt forstå! Jeg drikker Javakaffe og Ceylonte fransk rødvin spansk sherry skotsk whisky vestindisk rom russisk vodka men uanset hvor meget jeg drikker sejler jeg op ad åen på dansk! Og sproget jeg synger og taler er vævet sammen af ord fra hele verden ikke bare fra tysk, engelsk og fransk Næ, hør mit grønlandske: anorak- kajak - tupilak Tyrkisk: yoghurt - kiosk Finsk: sauna Arabisk: almanak - kaffe Kinesisk: te Mexikansk: tomat Australsk: boomerang - kænguru Sydafrikansk: apartheid Jeg ku blive ved - så det gør jeg: Japansk: kimono - karate Malajisk: bambus - asie Indisk: bungalow - pyjamas Jeg kan dem udenad i søvne Ord fra hele den kværnende klode mødes i min mageløse mund og for hver gang jeg udtaler dem lyder de mere og mere som danske Min skjorte er indisk mine sko italienske min bil japansk mit ur fra Schweiz - eller Hong Kong men midt i det hele er jeg så pæredansk Alverden samles i mig og blir godt rystet sammen! Sesam Sesam luk dig op... Eller er det mig der er Sesam? I hvert fald vil jeg lukke mig op!
© Copyright 2024