- en lærervejledning

Global
undervisning
- en lærervejledning
Velkommen til denne vejledning til lærere om global undervisning.
Den er udgivet i forbindelse med MUNDUs skoleturné: Trommer&Tale
i efteråret 2014.
I vejledningen finder du noget om, hvad kritisk global undervisning er,
og hvordan du kan implementere det i undervisningen. Vi har også
listet en række konkrete idéer til undervisningen i de enkelte fag samt
henvisninger til, hvor du kan finde masser af gratis undervisningsmateriale og flere kurser.
God fornøjelse!
MUNDU - center for global dannelse er en organisation med
speciale i global undervisning. Vores vision er, at den globale dannelse
bliver en selvfølgelig del af den almene dannelse i Danmark. Vi rådgiver
lærere og leverer konkrete redskaber, der gør det nemmere og sjovere at inddrage den globale dimension i undervisningen. Vi omsætter
komplekse globale temaer og udviklingsproblematikker til pædagogiske undervisningsprojekter og interkulturelle aktiviteter.
center for
for global
dannelse
MUNDU - center
global dannelse
Klosterport 4C, 4. sal
8000 Aarhus C.
Telefon: 86 12 20 78
E-mail: [email protected]
www.mundu.dk
Turnéen Trommer&Tale og denne vejledning er
støttet af Danidas Oplysningsbevilling.
Indhold
Uddannelse som ændrer verden.......................................................4
Er du deltager eller vidne? 4
Katastrofen 1. del 5
Hvad er global undervisning? 6
Hvad skal eleverne lære? - hovedbegreberne 7
Oversigt over de 8 hovedbegreber 8
”Vi skal dybere ind” 10
Pædagogikken 11
Globale kompetencer 13
Katastrofen 2. del 14
Velgørenhed versus rettigheder 15
Didaktikken 16
Katastrofen 3. del 17
En model for aktiv handling 18
Evaluering – at måle fremskridt og effekt 19
Global undervisning og de faglige mål........................................20
Faglig oversigt 20
Tematisk oversigt 24
Undervisningsmaterialer.....................................................................26
Idéer efter tema 26
Idéer efter klassetrin 30
Tilbud fra organisationer.....................................................................33
Referencer..................................................................................................34
Global undervisning - en lærervejledning
4
Uddannelse som
ændrer verden
”
Er du deltager eller vidne?
Education is the
most powerful
weapon you can
use to change
the world.
Nelson Mandela
Vi lever i en multikulturel og globaliseret verden. Det er en verden med store globale uligheder, der vokser dagligt. Nød og fattigdom bliver skabt og
fastholdt via den strukturelle ulighed og systematisk udnyttelse af verdens
fattigste gennem fx ulige verdenshandel og arbejdsdeling. Der er en lang
historie om mangel på investering og opbygning i de områder, hvor verdens
fattigste bor.
En bæredygtig udvikling med større lighed for alle kan opnås ved, at
mennesker foretager demokratiske og informerede valg. Global undervisning kan bidrage til sådan en udvikling.
En globaliseret verden med globaliserede problematikker har brug for
en nuanceret og mangesidig tilgang. Global undervisning kan bidrage til at
styrke den internationale solidaritet, give aktive globale borgere styrke via
aktive og refleksive pædagogiske metoder, som hylder mangfoldighed.
Education is a major driving force for human development. It opens
doors to the job market, combats inequality, improves maternal
health, reduces child mortality, fosters solidarity, and promotes
environmental stewardship. Education empowers people with the
knowledge, skills and values they need to build a better world.
FN’s generalsekretær Ban Ki Moon
Dine elever har mobiltelefoner og computere, og dermed har de adgang til
hele verden. Via få klik kan de finde videoklippet af Saddam Husseins henrettelse, billeder af sultende børn i Sahelområdet og filmen om terrorhandlingen i Nairobi eller indiske bønder, som begår selvmord.
Global undervisning kaldes også for medborgerskabsundervisning. Det at
undervise om globale forhold handler om at gøre eleverne til aktive deltagere i en globaliseret verden – og at gøre op med betragterrollen. Eleverne
skal have en oplevelse af, at de kan gøre en forskel gennem handling. Deres
evner i forhold til dataindsamling, deltagelse og refleksion skal udvikles. De
skal klædes på til at forstå verden som et globalt samfund og til at kunne diskutere politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser globalt.
Der er en verden uden for skolens mure, og det er den verden, som
børn og unge allerede er en del af, og som de derfor skal indføres i.
Ellers bliver de, hvad man kunne kalde invalide i verdenssamfundet
– det verdenssamfund, som vi alle er med til at forme og er en del
af – hvad enten vi kan lide det eller ej. Der er meget store lighedspunkter mellem J. Rifkins begreber om den empatiske civilisation,
den globale omfavnelse, den sande bæredygtighedstænkning og
den moderne verdensborger. Verdensborgeren må være en politisk
idé og et samfundsmæssigt ideal, som vedrører vores liv i en verden,
hvor der er store globale problemer, som vedkommer os alle.
Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori
Katastrofen 1. del
En gruppe mennesker ser mange børn, der er ved at
drukne i en flod med en stærk strøm. Deres første impuls ville nok være at prøve at redde dem eller forsøge at finde hjælp. Men hvad hvis de kikker op langs
floden og ser, at mange både kaster børnene i floden,
og at der kommer flere og flere både hvert minut?
Hvor mange forskellige opgaver skal løses for at stoppe bådene og for at forhindre dem i at gøre det igen?
Der er mindst fire opgaver:
• Redde børnene i vandet.
• Forhindre bådene i at kaste flere børn i vandet.
• B
esøge de landsbyer, hvor bådenes besætning
kommer fra, for at forstå, hvorfor de kaster børn
i vandet.
• I ndsamle lig, sørge og skabe opmærksomhed
om, hvad der er sket.
Når man skal beslutte sig for, hvad man skal gøre,
skal man huske på, at nogle redningsteknikker måske
ikke duer i denne specifikke flod. Nogle strategier der
skal stoppe bådene virker måske modsat, og får endnu flere både til at gå på floden og kaste flere børn i
vandet.
Og måske er denne gruppe mennesker i virkeligheden i en af bådene. Med den ene hånd kaster de børn i
vandet og med den anden, forsøger de at redde nogle af børnene.
Global undervisning skal lære folk noget om at de
skal ”gå op langs floden til landsbyerne” for at finde
problemets rødder = finde årsager til global ulighed.
Dermed bliver redningsarbejdet i floden mere effektivt.
5
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
Global Education
is education that
opens people’s
eyes and minds to
the realities of the
world, and awakens
them to bring about
a world of greater
justice, equity and
human rights for all.
Global Education
is understood
to encompass
Development
Education, Human
Rights Education,
Education for
Sustainability,
Education for
Peace and Conflict
Prevention and
Intercultural
Education;
being the global
dimensions of
Education for
Citizenship.
Maastrichtdeklarationen
FOTO: Jeanette Westh, MUNDU
6
Hvad er global undervisning?
Ifølge Lissabon-deklarationen frem mod 2015 skal alle politiske niveauer forøge og forbedre deres støtte til global undervisning, som undervisning der
støtter folks søgen efter viden om verdens realiteter og engagerer dem i et
kritisk globalt demokratisk medborgerskab (2nd European Congress on Global Education, Education, Interdependence and Solidarity in a Changing World, Lissabon 2012).
Global undervisning blev defineret på den første europæiske kongres om
global uddannelse i Maastricht 2002 som undervisning der åbner folks øjne
og sind til verdens realiteter, og vækker dem til at skabe en verden med mere retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. Global undervisning omfatter
u-landslære, menneskerettighedsundervisning, undervisning om bæredygtighed,
fredsundervisning, konflikthåndtering og interkulturel undervisning, idet det er
den globale dimension af medborgerskabsundervisning.
Hvad skal eleverne lære?
- hovedbegreberne
De otte nøglebegreber i global undervisning er:
• Globalt medborgerskab = at opnå viden, kompetencer og
forståelse, så man kan blive en informeret, aktiv og ansvarlig medborger.
• Konflikthåndtering = at få forståelse for konflikters natur, deres virkning på udvikling, og hvorfor der er behov for, at de bliver
løst samt fremme af harmoni.
• Social retfærdighed = at forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling og alle
menneskers forbedrede velfærd.
• Værdier og opfattelser = at udvikle en kritisk evaluering af
den måde, som globale spørgsmål bliver repræsenteret på, og en
anerkendelse af hvilken effekt disse har på folks holdninger og værdier.
• Bæredygtig udvikling = at forstå behovet for at opretholde
og forbedre livskvalitet nu uden at gøre skade på planeten for de
fremtidige generationer.
• Gensidig afhængighed = at forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er uløseligt gensidigt forbundne, og at
valg og begivenheder har følgevirkninger på global skala.
• Menneskerettigheder = at kende til menneskerettigheder inklusive FN’s konvention om barnets rettigheder.
• Mangfoldighed = at forstå og respektere forskelle og relatere
dem til vores fælles menneskelighed.
Se en uddybet oversigt over de 8 hovedbegreber på de næste sider.
7
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
8
Oversigt over de 8 hovedbegreber
Globalt
Konfliktmedborgerskab håndtering
Social
uretfærdighed
Værdier
og opfattelser
Opnå viden, kompetencer
og forståelse om begreber
og institutioner, der er
nødvendige for at blive
en informeret, aktiv og
ansvarlig medborger.
Forstå den betydning som
social retfærdighed har
som et element i både
bæredygtig udvikling og
alle menneskers forbedrede velfærd.
Udvikle en kritisk
evaluering af den måde,
som globale spørgsmål
bliver repræsenteret på,
og en anerkendelse af
hvilken effekt disse har
på folks holdninger og
værdier.
• Værdsætte social
retfærdighed og forstå
dens betydning for at
sikre lighed, retfærdighed og rimelighed
for alle i og mellem
samfund.
• Forstå at mennesker
har forskellige værdier,
holdninger og opfattelser.
Forståelse for konflikters
natur, deres virkning på
udvikling, og hvorfor der
er behov for, at de bliver
løst samt fremme af harmoni.
• Udvikle evner til at eva- • Kende til forskellige
eksempler på lokale,
luere information og
nationale og internaforskellige synspunkter
tionale konflikter, og
om globale spørgsmål
til forskellige måder,
fra medier og andre
hvorpå de kan løses.
kilder.
• Lære om institutioner,
deklarationer, konventioner og hvilken rolle
grupper, organisationer og regeringer har i
globale spørgsmål.
• Udvikle forståelse af
hvordan og hvor nøglebeslutninger bliver
taget.
• Anerkende at unges synspunkter og
problemer har betydning og bliver lyttet
til; og hvordan man
kan handle ansvarligt,
således at man kan
influere og påvirke
globale spørgsmål.
• Anerkende at lokale
og nationale spørgsmål samt personlige
og samfundsmæssige
beslutninger har en
global sammenhæng.
• Forstå hvilken rolle
sprog, sted, kunst og
religion har for ens
egen og andres identitet.
• Forstå at der er valg
• Erkende hvilken påog konsekvenser for
virkning ulige magtandre i konfliktsituatiofordeling og adgang til
ner
ressourcer har.
• Forstå at det er vigtigt
med dialog, tolerance,
respekt og empati.
• Udvikle kompetencer
for kommunikation,
fortalervirksomhed,
forhandling, kompromis og samarbejde.
• Anerkende at konflikt
kan være en potentiel
kreativ proces.
• Forstå nogle af de
former, som racisme
indtager, og hvordan
man reagerer overfor
dem.
• Forstå konflikters påvirkning af mennesker,
steder og miljøer både
lokalt og globalt.
• Forstå menneskerettighedernes betydning
og værdi.
• Udvikle mange forskellige perspektiver
og nye måder at se på
begivenheder, temaer,
problemer og meninger.
• Anerkende at handlinger har både tilsigtede
og utilsigtede konse• Stille spørgsmål ved og
kvenser for folks liv; og
udfordre antagelser og
anerkende betydningopfattelser.
en af informerede valg.
• Forstå den magt som
• Udvikle motivation
medierne har i at influog engagement der
ere opfattelser, valg og
kan skabe handlinger
livsstil.
for at opnå en mere
• Forstå at menneskers
retfærdig verden.
værdier former deres
• Udfordre racisme og
handlinger.
andre former for diskrimination, ulighed og • Anvende forskellige
spørgsmål, begivenheuretfærdighed.
der og problemer for
• Forstå og værdsætte
at udforske børns og
lige muligheder.
unges egne værdier og
opfattelser men også
• Forstå hvordan fortiandres.
dens uretfærdigheder
har betydning for
nutidig lokal og global
politik.
Bæredygtig
udvikling
Gensidig
afhængighed
Menneskerettigheder
Mangfoldighed
Forstå behovet for at
opretholde og forbedre
livskvalitet nu uden at
gøre skade på planeten
for de fremtidige generationer.
Forstå hvordan mennesker, steder, økonomier
og miljøer er uløseligt
gensidigt forbundne, og
at valg og begivenheder
har følgevirkninger på
global skala.
Kende til menneskerettigheder inklusive
FN’s konvention om
barnets rettigheder.
Forstå og respektere
forskelle og relatere
dem til vores fælles
menneskehed.
• Anerkende at nogle af
jordens ressourcer er
begrænsede, og at de
derfor skal anvendes
på ansvarlig vis.
• Anerkende ligheder og
• Forstå globaliseringens • Værdsætte vores fælforskelle rundt omles menneskelighed og
indvirkning og at valg
kring i verden i forbinbetydningen af univerhar konsekvenser på
delse med universelle
selle menneskerettigmange niveauer fra
menneskerettigheder.
heder.
personlige til globale.
• Anerkende relationen
• Forstå den gensidige
mellem andres liv og
relation mellem det
børn og unges egne
sociale, det økonomiliv.
ske og det miljømæssige område.
• Forstå hvordan forskellige kulturer og
• Overveje sandsynlige
ideer (politiske, sociale,
og foretrukne fremtireligiøse, økonomiske,
der, og hvordan man
juridiske, teknologiske
opnår det sidstnævnog videnskabelige) har
te.
indflydelse på hinan• Anerkende at økonoden,
og anerkende
misk udvikling kun er
den
kompleksitet,
der
ét aspekt af livskvalitet.
er i gensidig afhængig• Forstå at eksklusion
hed.
og ulighed forhindrer
• Forstå hvordan verden
bæredygtig udvikling
er et globalt samfund,
for alle.
og hvad det betyder at
• Respektere hinanden.
være en statsborger.
• Anerkende at bæ• Forstå hvordan handredygtigt brug af
linger, valg og beslutressourcer er vigtigt:
ninger taget i Danmark
gentænke, reducere,
kan have en positiv elreparere, genbruge,
ler negativ virkning for
affaldssortere – og få
menneskers livskvalitet
materialer fra bæreandre steder i verden.
dygtige kilder.
9
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
• Forstå betydningen af
• Forstå rettigheder og
at respektere forskelpligter i en global samle i kultur, skikke og
menhæng og forholtraditioner, og hvordan
det mellem det globale
samfund bliver organiog det lokale.
seret og regeret.
• Forstå at der er konkurrerende rettigheder • Udvikle en følelse af
ærefrygt over menog pligter i forskellige
neskers og miljøers
situationer og kende
mangfoldighed rundt
nogle måder, hvorpå
omkring i verden.
menneskerettigheder
bliver afvist og hævdet • Værdsætte biodiversilokalt og globalt.
tet.
• Forstå menneske• Forstå miljøets påvirkrettigheder som en
ning på kultur, økonoramme for at udfordre
mi og samfund.
uligheder og fordom• Værdsætte mange forme så som racisme.
skellige perspektiver
• Kende til FN’s konpå globale spørgsmål,
vention om barnets
og hvordan identiteter
rettigheder, Den Eurohar betydning for holdpæiske Menneskeretninger og perspektiver.
tighedskonvention og
Institut for Menneske- • Forstå fordomme og
diskriminations natur,
rettigheder i Danmark.
og hvordan de kan ud• Forstå at menneskefordres og bekæmpes.
rettighederne er universelle og udelelige.
Global undervisning - en lærervejledning
10
”Vi skal dybere ind”
Mange skoler arbejder med temaer og aktiviteter om globale spørgsmål. Ofte
er det en temauge om Afrika eller om ”Børn i hele verden”. For at disse temaer og aktiviteter kan forstås som ”Global Undervisning” skal de bevæge
sig længere end den traditionelle, hvor befolkningen i det globale syd ses
udelukkende som fattige, hjælpeløse mennesker, som har behov for vores
velgørenhed.
Det betyder, at man skal inkludere eksempler på ligheder og forskelle i folks liv i fx geografi eller historie. Man skal vise, hvilke indsatser
og anstrengelser folk gør for at løfte sig selv ud af fattigdom.
Når man lærer om udvikling i et skolefag, kan det fremme en dybere forståelse og større viden om årsagerne til fattigdom og ulighed. Denne
større viden og forståelse kan tages et skridt videre, hvis fattigdom og
udvikling placeres i en historisk, økonomisk og politisk sammenhæng.
Global undervisning kan skabe muligheder for at give rum til fortællinger og
perspektiver fra folk fra det globale syd, som viser hvilken effekt ulighed har på deres liv, hvad de gør ved det, og hvordan det
relaterer til større sociale, økonomiske og politiske kræfter.
”
En udfordrende
og vigtig komponent i global
undervisning er
at identificere
og demonstrere relevans og
forbindelse.
Dialog og engagement kan stille spørgsmål og udfordre antagelser, som eleven har om sin egen relation til den større verden. En afgørende del af global
undervisning er derfor at bringe eleverne frem til et sted, hvor de kan se
muligheder og alternativer til forandring. Disse kan både være i forhold til at
bekæmpe global fattigdom eller handle på klimaforandringer.
Udvikling og globale spørgsmål ses ofte som fjerne og ikke relevante for eleven. En udfordrende og vigtig komponent i global undervisning er at identificere og demonstrere relevans og forbindelse: at vise, at det at bo i et
globalt samfund betyder, at man bor i en gensidig afhængig
og forbundet verden. Dette betyder, at man skal have forståelse for,
at elevens forudsætninger, udgangspunkter, erfaringer og påvirkninger har
betydning for hendes/hans synspunkter og tænkning.
Pædagogikken
Global undervisning er en pædagogisk ramme som:
• K
an lægges ned over de fleste faglige temaer og fag som et perspektiv.
• Er baseret på forståelse af udvikling og globale spørgsmål.
• Har social retfærdighed som værdigrundlag.
• Fremmer kritisk og refleksiv tænkning.
• O
pmuntrer eleven til at skabe forbindelse mellem sit eget liv og
andres overalt i verden.
• G
iver muligheder for, at eleven engagerer sig positivt og aktivt i
samfundet og bidrager med sit eget perspektiv om, hvordan en
bedre verden kunne se ud.
For at læringen kan have en vedvarende effekt, skal der naturligvis skabes
forbindelser til elevens eget sted og identitet i verden (= elevens mobiltelefon, sko, tøj, flyture, sodavand, slik etc.).
Teoretiske tilgange til global undervisning
Der er en række teoretiske tilgange, som presser sig på, når vi taler om udvikling og globale spørgsmål. Det er:
1. Postkolonialisme (diskurs som analyserer, forklarer og giver
respons til kolonialismens og imperialismens kulturelle arv, til de
menneskelige konsekvenser ved at kontrollere et land og etablere nybyggere for at udnytte den indfødte befolkning og deres land
økonomisk).
2. Kritisk pædagogik (opgør med overfladisk betydning og første
indtryk, myter, traditionelle klichéer og overdraget viden for at forstå årsager og sociale sammenhænge).
3. Konstruktivisme (læring opstår, når de lærende aktivt er invol-
veret i en proces, som har betydning og som konstruerer viden – og
ikke når de passivt modtager information).
4. Transformativ læring (læring, der indebærer ændringer i den
lærendes identitet).
5. Kosmopolitanisme (alle etniske grupper tilhører samme fællesskab baseret på en fælles moral).
11
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
”
For at læringen kan have en
vedvarende
effekt, skal der
naturligvis skabes forbindelser til elevens
eget sted og
identitet i verden.
Global undervisning - en lærervejledning
>> Det lyder da
skønt, men vi har
rigeligt at se til
med skolereform,
nye Fælles Mål og
alt muligt andet. Vi
har ikke brug for at
skulle proppe mere
ind I skemaet!
12
Derfor indeholder global undervisning som minimum følgende:
• Hvordan opfattes ordet “udvikling”?
• 2015-målene og hvad de betyder i praksis.
• Hvorfor der er uligheder i verden?
• H
vordan de forskellige livsstile, som folk har rundt omkring i verden
er relateret til opfattelser af rigdom og fattigdom og ”det gode liv”.
• Forbindelsen mellem globale forhold og vort eget liv.
• G
lobaliseringens effekt på områder så som personlig og politisk
identitet, migration og folks bevægelser, især effekten i fattige lande
og deres befolkninger.
>> Global
undervisning er ikke
et nyt fag – eller et
nyt mål. Det er en
tilgang til det, som
du allerede gør.
Det kan blive en del
af hvert fag i alle
aldre.
FOTO: Jeanette Westh, MUNDU
Globale kompetencer
En række kompetencer og færdigheder skal fremmes med global undervisning:
• Evnen til at kommunikere og deltage i diskussioner om udviklingsspørgsmål og udviklingsemner.
• E
vnen til at stille spørgsmål ved synspunkter og perspektiver og at
udfordre stereotyper.
• E
vnen til at lytte til, forstå og respektere forskellige stemmer og perspektiver.
• E
vnen til at være selvreflekterende og selvkritisk og villig til at ændre
opfattelse og forandre sit perspektiv.
• Evne til at samarbejde og arbejde sammen med andre.
• Evnen til at håndtere fattigdommens følelsesmæssige effekt.
• Evnen til at transformere læringen til informeret handling.
Værdigrundlaget for global undervisning
Global undervisning medfører uundgåeligt, at både elevens og lærerens
holdninger og værdigrundlag bliver udfordret. Dermed åbner muligheden
for ny og reflekteret stillingtagen sig. For at sikre en kontinuerlig refleksion,
dialog og debat skal følgende enten inkluderes eller adresseres i forbindelse
med den globale undervisning:
• A
t udforske ens eget værdigrundlag og værdier samt deres videre
sociale relevans.
• O
verveje andres værdier og hvilken effekt, de har på ens egne værdier.
• R
elevansen af temaer så som rettigheder, lighed og social retfærdighed i global undervisning.
• Nødvendigheden af at respektere og værdsætte mangfoldighed.
13
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
”
Global undervisning medfører uundgåeligt,
at både elevens
og lærerens
holdninger og
værdigrundlag
bliver udfordret.
Global undervisning - en lærervejledning
Katastrofen 2. del
Hvad hvis gruppen af mennesker, der var i gang med
at redde børn havde Smartphones? Så kunne de øjeblikkeligt kontakte deres venner over hele verden og
bede om deres hjælp. De kunne tweete om børnene i
floden, de kunne skrive om dem på Facebook, de kunne blogge om det, eller de kunne bede kendte mennesker om, at deltage i YouTube-videoer om børnene.
Alt det kunne skaffe flere ressourcer og måske redskaber til at hjælpe børnene op af vandet eller stoppe
bådene hurtigere og mere effektivt. Faktisk, så ville
det forstærke alle tilgange til situationen.
Og dog! Det kunne jo være, at disse større og hurtigere teknologier, som er forbundet globalt med hinanden ikke virkede i forhold til denne helt specifikke
flod. Det kunne jo være, at den havde en helt særlig
strøm eller tidevand, som kun de lokale kendte godt
nok.
Så folk over hele verden ville kende til tragedien på en
måde, som de ikke kunne før. De ville føle sig berørt
af billederne, som blev sendt via Instagram og websteder med nyheder – og måske endda webfilm på
de sene nyheder. Nogle af de, som så billederne, ville
blive så inspirerede og bevægede, at de ville donere
penge til sagen om børnene i floden – eller måske ville de bære særlige armbånd for at vise deres støtte.
Men er disse mennesker mere knyttet til børnene via
teknologien? Kan den digitale forbindelses hastighed mellem hjælperne og forbrugerne/donorerne
hjælpe til med at afbryde, det som får folk i bådene til
at kaste børnene i vandet?
14
Velgørenhed versus rettigheder
Det er komplekst at forstå udvikling og globale spørgsmål. Det handler både
om menneskerettigheder i Egypten, kaffehandel i Mellemamerika, børns rettigheder i Kina, borgerkrigen i Syrien, bådflygtninge i Middelhavet, Danmarks
fortid som kolonimagt og slavehandler og meget andet. Derfor kan det ikke
reduceres til smagsprøver om fx Afrika.
Mange starter med at undervise om udvikling ud fra en velgørende synsvinkel eller mentalitet. Men kan den slags undervisning føre frem mod en øget
forståelse af social retfærdighed og lighed?
Kritisk refleksion og engagement er altafgørende, når undervisningen handler om global social retfærdighed. Der er mange folkelige organisationer i
Danmark, som tilbyder støtte til undervisere i forhold til global undervisning
(se liste over tilbud fra organisationer i Danmark til sidst i denne vejledning).
Den bløde tilgang til global undervisning – modsat den kritiske tilgang – er
mest almindelig i danske skoler. Måske er der en tendens i Danmark til, at vi
undgår det konfliktfyldte. Mange udenfor Danmark siger om os, at vi søger
enighed i vores lille stamme. Fx er vi heller ikke særligt åbne omkring, at vi har
været en stor aktør i den verdensomspændende slavehandel. Grønlands rolle i Det Danske Kongerige eller vores historiske tilstedeværelse i inuitkulturen
bliver heller ikke omtalt meget. Grønlændere er blevet identiske med social
deroute, selvmord og alkoholisme. Det kan måske være svært for ”Verdens
lykkeligste folk”, at se på konflikter, ufred, utryghed, uretfærdighed og ekstrem ulighed.
Den bløde tilgang kan fx betyde, at man forklarer fattigdom, som et resultat
af landets interne problemer og lokale faktorer. Mangel på udvikling bliver
forklaret via mangel på nationale ressourcer, kompetencer, teknologi, uddannelse etc. Denne opfattelse hænger fast i en tankegang, hvor vi i vesten
er kulturelt overlegne. Det er en rest fra vores forsøg på at ”civilisere” i kolonitiden.
Den kritiske tilgang derimod lægger vægt på at synliggøre, hvordan de rige
lande med mange privilegier - ”Vesten” - har et strukturelt ulige og udnyttende forhold til lande og lokalsamfund i de fattige lande. Det er således dette
strukturelle ulige forhold, som er en forklaring på de globale uretfærdigheder.
Dette kompendium vil gerne opfordre undervisere til at anvende en mere
kritisk tilgang til global undervisning. Sådan en type undervisning, stiller i højere grad spørgsmål ved vestlig/europæisk forbrug og livsstil. Dermed kan
den enkelte senere indplacere sig selv i globale årsagssammenhænge. Denne mere kritiske tilgang ser på ulige strukturer og sammenhænge i verden.
Den udforsker individer for at finde forandringer.
15
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
”
Mange starter
med at undervise om udvikling ud fra en
velgørende
synsvinkel eller
mentalitet. Men
kan den slags
undervisning
føre frem mod
en øget forståelse af social
retfærdighed
og lighed?
Global undervisning - en lærervejledning
”
Hvordan er jeg
som dansker/
europæer/forbruger en del
af den proces,
der genererer
og reproducerer
global ulighed?
16
Den kritiske tilgang til global undervisning stiller spørgsmål ved den enkelte
elevs egen medvirken, som gør ulighed mulig via deres daglige handlinger
eller via deres passivitet. Hvordan er jeg som dansker/europæer/forbruger en
del af den proces, der genererer og reproducerer global ulighed? Et meget tydeligt eksempel er danske børns og unges store forbrug af elektronik så som
smartphones og bærbare computere. De indeholder mineraler, der er illegalt eller legalt udvundet i konfliktfyldte områder som Østcongo.
Her er der en tydelig sammenhæng mellem vores umættelige appetit på
forbrugsgoder og mange menneskers lidelse. Den systematiske vold i Congo har en direkte forbindelse til vores efterspørgsel på mobiltelefoner. Rebelgrupper kontrollerer minerne og bruger udbyttet til at købe flere våben,
mens de holder lokalbefolkningen nede.
Den kritiske tilgang lægger vægt på, at de fattige landes problemer har rødder i koloniale processer, hvor store værdier blev hentet ud af landene. Problemerne fastholdes via den ulige verdenshandel, enorme nationalgæld,
strukturtilpasninger = politiske og økonomiske ordninger skabt af vestlige
internationale institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond samt de rige landes forbrugsmønstre og livsstil. De fattige lande bliver hermed fastholdt i et afhængighedsforhold til de tidligere kolonimagter.
Dermed kan de fortsætte den udbytning, som begyndte for mere end 500
år siden.
Didaktikken
Global undervisningspædagogik og global læring i praksis er stærkt influeret
af en deltagerorienteret læringsstil, der anerkender og værdsætter elevens
egne perspektiver og stemmer, og som sikrer, at alle har mulighed for at føle
sig inkluderet og involveret i læringen.
Gode tilgange til global undervisning – god praksis:
• Klasseaktiviteter skal organiseres således, at alle eleverne oplever
at være helt involveret.
• P
ræsentér aktiviteter, som inkluderer det at udvide elevens horisont og forståelse, og som udvikler kompetencer og som opmuntrer til at fremme og dele forskellige værdier.
• B
rug forskellige ressourcer og materialer, når det er
muligt.
• O
pfordr eleverne til at dele egne erfaringer og
synspunkter.
• Fejr læring, der er opnået.
Katastrofen 3. del
Gruppen af mennesker står stadig på kysten og ser på
de druknende børn i floden.
Kan deres brug af smartphones og moderne teknologi skabe en virkelig forandring i deres engagement
som verdensborgere? En forandring som i sidste ende
ændrer situationen for børnene i floden?
Kræver denne forbedrede, intensiverede digitale forbindelse en ændring i forbrugeres magelighed, når
de deltager i underskriftsindsamlinger eller donerer
penge? Er dette et eksempel på globalt medborgerskab, eller er det en form for forbrug, der skjuler egeninteresse bag et lag af altruisme?
Vil billederne af børnene og deres hjælpere blive
sendt før eller efter den seneste Beyoncé-video eller Game of Thrones-opdatering eller efter filmen om
global opvarmning?
Vil videoerne og vidneberetningerne fra floden gøre
elever og lærere bevidste om produktionsmåder og
forbrug, der skaber de betingelser, som oprindeligt
måske motiverer folk i bådene til at kaste børnene i
vandet?
17
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
18
En model for aktiv handling
En forståelse inkluderer både elevernes kognitive og emotionelle viden. Verdensborgeruddannelse og global undervisning handler om personligt engagement og ejerskab til spørgsmål fra den anden side af verden – både for de
små og for studerende på videregående uddannelser.
1. fase
>> Disse spørgsmål
er da helt sikkert for
komplekse for de
yngste elever!?
>> Også de yngste
børn engagerer sig i
den større verden.
Som regel fordi
de bliver udsat for
medier. Så stiller de
nogle meget store
spørgsmål. Det kan
godt være, at verdenshandel bedst
kan forstås af ældre elever, men det
er aldrig for tidligt
at bygge op til de
basale kompetencer og værdier, som
giver basis for verdensborgerskab.
Læreren begynder med at undersøge elevernes personlige erfaringer med
området for at opnå en emotionel tilgang. Fx ved at angive nøglebegreber
(menneskerettigheder, lige muligheder). Hvad synes du om det? Skriv dine
egne tanker ned i fem minutter. Dan små grupper, del og diskutér det, som
du har skrevet. Dernæst leder læreren en debat i klassen og tegner en mindmap på tavlen med elevernes hjælp. Hvilke begreber er beslægtede med
hinanden?
2. fase
Uddel specifikke case stories (skriv dem selv – eller hent dem fra aviser eller
nettet), og diskutér i grupper: hvad følte du? Hvorfor er det sådan? Hvad kan
der gøres? (inkluder følelser, kontekstuelle betingelser og mulige handlinger).
3. fase
Hver gruppe graver sig længere ned i spørgsmålet: Hvorfor er det sådan
fra et historisk, økonomisk, socialt, moderat, religiøst perspektiv… Læreren,
dokumenter, nettet, biblioteket er kilder. Eleverne sætter sig i andres sted.
Skævvrider medierne det, der sker? Kan vi være sikre på det perspektiv, som
bliver præsenteret? Eleverne checker de vigtigste aviser (Jyllands Posten, Berlingske Tidende eller Politiken). Hvordan er det samme tema skildret? Sammenlign betingelser i dit land. Hvordan så det ud for få år siden? Tal om
nutidens ideologier – og om ideologierne fra fortiden. Eleverne producerer
en plakat, en webside, et essay, et læserbrev, en artikel eller en stil.
4. fase
Grupperne deler deres produkt med resten af klassen. Alle grupper skriver
kommentarer til de andre grupper.
5. fase
Hvad skal jeg personligt gøre nu – og i fremtiden (handlingsorienteret læring).
Eleven har fx arbejdet med de sjældne metaller, som findes i mobiltelefoner,
og hvor rebeller i Congo har magten over minerne og metallerne. Når eleven
har opnået en stor grad af viden og har formidlet den via et produkt, så kan
eleven foretage et informeret valg. Er der nogen organisationer, som arbejder med dette tema, så eleven kan finde yderligere inspiration til handling
her? Kan eleven ændre på sin egen eller sin families adfærd, for at skabe
forandring? I denne fase foregår der en refleksion.
6. fase
En konkret og praktisk handling udføres enten kollektivt eller individuelt. Klassen begynder at samle brugte mobiler ind og sende dem til genbrugsstation.
Her bliver batteriet taget ud, og metallerne smeltet om. Så kan metallerne
bruges til nye mobiltelefoner.
7. fase – Evaluering. Hvad lærte vi? Hvordan fortsætter vi denne proces?
Diskutér menneskerettighedskrænkelser i vores ende af verden. Det kan
være etniske minoriteters, mænds og kvinders eller immigranters rettigheder. Skab forbindelse til den praktiske handling, uretfærdighed i Afrika og
ulighed i vores eget klasseværelse.
Evaluering
- at måle fremskridt og effekt
Læringens fokus skal være på, at:
• E
leverne får en øget viden om og forståelse for
udviklingsspørgsmål.
• E
leverne får stærkere kompetencer til at relatere udvikling og
globale spørgsmål til deres egne liv.
• Eleverne bliver i stand til at respektere forskellige synspunkter.
• E
leverne får en tro på social retfærdighed og et ønske om en
mere retfærdig og ligestillet verden.
Tegn på læring kan fx være:
• S
tørre bevidsthed om den store verden og elevens egen
forbindelse til den.
• Ø
get anvendelse af aktuelle globale begivenheder og emner som
basis for fag-faglig læring.
• Ø
get engagement målt i interesse og motivation i enkelte globale
spørgsmål og begreber.
• F
orøget kompetence til at artikulere ideer og formulere
diskussioner mundtligt eller skriftligt.
• D
iverse tegn på tolerance overfor andres synspunkter i klassen
og bidrag til bredere regelsæt, der fx kan handle om at bekæmpe
racisme og fordomme i skolen.
• Øget elevengagement i klassens aktiviteter.
• Forbedrede eksamensresultater hvor udvikling er explicit.
• U
denoms-aktiviteter som har et udviklingstema eller globalt tema,
der er opstået af læringen i klassen.
• Forældre og skolens netværk anerkender og værdsætter den
forøgede vægt på læring om udvikling og globale spørgsmål.
19
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
20
Global undervisning
og fagformålene
Her følger en oversigt over idéer til at inddrage global undervisning i fagene i grundskolen. Nogle af ideerne
er overordnede retningslinjer – andre er hentet ud af de nye Forenklede Fælles Mål (markeret med FFM).
Faglig oversigt
Almindelige indvandrersprog
• U
dskoling: Kultur og samfund/Kulturforståelse/Eleven kan møde andre kulturer lokalt og digitalt
(fase 1 – FFM).
Arbejdsmarkedskendskab
• Eleven kan diskutere forhold og mekanismer af betydning for arbejdsmarkedet lokalt, nationalt og
internationalt (fase 1 – FFM).
• Viden om karrigere- og beskæftigelsesmuligheder på det nationale og det globale arbejdsmarked
(FFM).
• Det globale arbejdsmarked (FFM).
Billedkunst, Håndværk og design
• Undersøger hvordan globale spørgsmål så som identitet, det fælles menneskelige, forskel,
variationer, konflikt og retfærdighed er repræsenteret i kunsten.
• Anerkender forskellige perspektiver, ideer, tro og værdier.
• Giver mulighed for at lære om – og fra – forskellige kulturer gennem det at se på billeder og
genstande.
• Mellemtrin: Billedkommunikation/Udstilling og formidling/Eleven skal have viden om kulturelle
normer og værdier (fase 3 - FFM).
• Valgfag: Billedanalyse/Billedfunktion/Eleven kan undersøge samtidskunstens funktion og
potentiale i samfundet (fase 1 - FFM).
Biologi
• Perspektivering/perspektivering i naturfag/Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med
naturfagligt indhold (fase 1 – FFM).
• Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling (FFM).
• Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og
muligheder (FFM).
• Økosystemer/Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer
i økosystemer (FFM).
• Bæredygtig udvikling (FFM).
• Bæredygtig produktion (FFM).
• Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt (FFM).
• Sundhed, livsstil og levevilkår globalt (FFM).
• Naturforvaltning (FFM).
• Løsnings- og handlemuligheder (FFM).
Dansk
• I kompetenceområdet fortolkning er der fokus på dannelsesmæssige spørgsmål gennem arbejde
med undersøgelse, fortolkning og diskussion af litteratur og æstetiske tekster. I fortolkning er der
fokus på tekstens hovedindhold, og hvad den betyder. I perspektivering og i sammenhæng er der
fokus på at sætte tekster i forhold til eget og andres liv.
Drama
• Undersøger drama som kulturel og politisk/demokratiserende funktion.
Engelsk/dansk/tysk/fransk/spansk - sprogfag
• Undersøger værdier, tro og erfaringer hos forskellige etniske grupper – og temaer der er fælles
for alle mennesker i hele verden gennem tekster fra en række kulturer og traditioner.
• Udvikler empati, kommunikative kompetencer, evnen til at argumentere effektivt, kritisk tænkning,
kildekritik og medieforståelse.
• Overvejer indsigt i emner, der er fælles i den personlige og den globale sfære så som fordom og
konflikt.
• Giver ubegrænsede muligheder for at anvende udforskning af globale spørgsmål som et middel til
at udvikle kernekompetencer.
• Udforsker spørgsmål vedrørende identitet og mangfoldighed ved at medtænke ligheder og
forskelle mellem mennesker, steder, kulturer og sprog.
• Udvikler bevidsthed om den globale gensidige afhængighed ved at vide, at sprog hele tiden
udvikler sig og låner fra hinanden.
• Udvikler viden og anerkendelse af forskellige kulturer og deres forskellige verdenssyn.
• Skaber muligheder for at udforske globale spørgsmål mens man udvikler kompetencer indenfor
læsning, skrivning, tale og lytning.
Engelsk
• Indskoling: Eleven har viden om børnekultur i engelsksprogede områder (FFM).
• Mellemtrin: Eleven har viden om børnekultur i engelsksprogede områder (FFM).
• Mellemtrin: Eleven kan give eksempler på og fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i kultur- og
samfundsforhold i et land og engelsksprogede områder (FFM).
• Mellemtrin: Indgå i kulturmøde (FFM).
• Mellemtrin: Udveksling af enkle informationer og produkter med elever i udlandet (FFM).
• Mellemtrin: Elever kan tage initiativ til kommunikation med personer i udlandet (FFM).
• Udskoling: Eleven kan agere i spontane internationale kulturmøder (FFM).
• Udskoling: Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og
samfund (FFM).
• Udskoling: Eleven kan kommunikere om egne og andres kulturmøder (FFM).
• Udskoling: Viden om konflikter i kulturmøder (FFM).
• Udskoling: Engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer (FFM).
Filmkundskab
• Undersøger hvordan filmmediet kan være med til at skabe både opmærksomhed og social
forandring.
• Analyserer films rolle på sociale medier.
Fysik/kemi, udskoling
•
•
•
•
21
iljøpåvirkning af klima og økosystemer (FFM).
M
Samfundets udledning af stoffer (FFM).
Klimaændringer (FFM).
Teknologier og bæredygtighed (FFM).
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
22
Geografi
• S
tiller spørgsmål, undersøger og engagerer sig kritisk i temaer, der har effekt på folks liv over hele
verden.
• Udvikler forståelse af den globale forbundethed og indbyrdes afhængighed og af bæredygtig
udvikling.
• Giver mulighed for informeret og ansvarlig handling.
• Forholder sig til mangfoldighed og identitet gennem en undersøgelse af forskelle og ligheder
mellem folk, steder, miljøer og kulturer – og gennem udforskningen af forskellige værdier og
attituder til sociale, miljømæssige, økonomiske og politiske spørgsmål.
• Klimaet – lokalt og globalt (FFM).
• Globalisering (FFM).
• Økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (FFM).
• Udviklingsbistand (FFM).
• Bistandsorganisationer (FFM).
• Globale konflikter (FFM).
• Fattige og rige lande (FFM).
• Kulturforskelle (FFM).
• Bæredygtig naturudnyttelse (FFM).
• Global arbejdsdeling (FFM).
Historie
• Udforsker forskelle og ligheder mellem begivenheder, mennesker, steder, kulturer og miljøer over
tid og vores verdens histories forbundethed og gensidige afhængighed.
• Skaber engagement med mangfoldighed gennem kritisk tænkning over årsager til hvorfor
historien er fortolket på så mange måder.
• Overvejer betydningen af individuelle og kollektive handlinger og spørgsmål via borgerens sociale
ansvar.
• Udforsker temaer så som fordom, konflikt og undertrykkelse og relaterer historiske eksempler til
aktuelle begivenheder og erfaringer.
• Mellemtrin: Eleven kan beskrive ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid + Eleven
har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu (FFM).
• Mellemtrin: Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden
+ Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden (FFM).
• Udskoling: Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund, lokalt, regionalt og
globalt + Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt (FFM).
Håndværk og design, billedkunst
• U
ndersøger hvordan globale spørgsmål så som identitet, det fælles menneskelige, forskel,
variationer, konflikt og retfærdighed er repræsenteret i kunsten.
• Anerkender forskellige perspektiver, ideer, tro og værdier.
• Giver mulighed for at lære om – og fra – forskellige kulturer gennem det at se på billeder og
genstande.
• Billedkunst, valgfag: Eleven kan analysere billeder og billeders funktioner i skolens fagområder og i
forskellige kulturer (FFM).
• Håndværk og design, valgfag: Eleven har viden om genstandes æstetiske udtryk i forhold til
hverdagsliv, kulturer og tidsperioder (FFM).
Idræt og bevægelse
• U
dvikler samarbejde og samarbejdsevner og anerkendelse af gensidig afhængighed via
holdarbejde.
• Fremmer sansen for retfærdigt spil (fair play) og evnen til at styre sine følelser og konflikter via
konkurrence.
• Skaber mulighed for at udfordre kulturelle, kønsmæssige og racemæssige stereotyper samt
at udforske både forholdet mellem sport og identitet og spørgsmål så som inklusion, konflikt,
racisme og vold.
Kristendomskundskab
• Udforsker spørgsmål vedrørende retfærdighed, omsorg for andre og for planeten, fred og konflikt
fra forskellige perspektiver.
• Udvikler bevidsthed om mangfoldighed gennem udforskning af forskellige værdier, holdninger og
trosforestillinger.
• Udvikler empati, kritisk tænkning, respekt for andre og evnen til at argumentere effektivt.
• Udforsker religiøse trosforestillingers rolle i verdensborgerskab og i globale spørgsmål.
• Mellemtrinnet: Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende
tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning + Eleven har viden om
religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgsmål (FFM).
• Udskolingen: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store
verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer (FFM).
Madkundskab
• F
orholder sig til spørgsmål vedrørende bæredygtighed i produktdesign og fødevareproduktion og
forbrug.
• Medtænker sociale, miljømæssige og økonomiske sammenhænge i forhold til produkter og
”passende teknologi”.
• 4.-7. klasse: Kompetenceområdet Måltidskultur (FFM).
Matematik
• Skaber muligheder for at illustrere matematiske begreber og processer ved hjælp af temaer i
lokalsamfundet og på nationalt og globalt plan.
• Skaber muligheder for at overveje den indflydelse som andre kulturer (end den vestlige) har haft
på matematik (fx den rolle som muslimske og hindu lærde har haft for at udvikle decimalsystemet,
nullet og trigonometri).
• Udvikler kritisk tænkning vedrørende brug, præsentation og manipulation af data.
Musik
• Udforsker hvordan musik udtrykker identitet og tilhørsforhold samt personlige følelser.
• Medtænker hvordan musik bliver anvendt til at protestere mod social uretfærdighed og fremme
visioner om positive forandringer.
• Udvikler anerkendelse overfor mangfoldighed og global gensidig afhængighed via udforskning af
forskellige musikalske traditioners fusion og gensidige inspiration og deres fællesnævnere.
• 5.-6.klasse: Kompetenceområdet Musikforståelse: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig
varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder (FFM).
23
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
24
Natur og teknologi
• Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv (FFM).
• Undersøger hvilken effekt design og teknologi har på verden og på livskvaliteten.
• Forholder sig til spørgsmål vedrørende bæredygtighed i produktdesign og fødevareproduktion og
forbrug.
• Medtænker sociale, miljømæssige og økonomiske sammenhænge i forhold til produkter og
”passende teknologi”.
• Kompetenceområdet Mennesket på jorden og i verden (FFM).
Samfundsfag
•
•
•
•
•
•
Internationale organisationer (FFM).
Økonomisk vækst og bæredygtighed (FFM).
Betydning af kulturel og økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked (FFM).
Menneskerettigheder og demokrati (FFM).
Social lighed og ulighed i Danmark og verden (FFM).
Globale kulturelle fænomener (FFM).
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• Udvikler anerkendelse af mangfoldighed og fremmer kritisk tænkning gennem udforskningen af
ligheder og forskelle mellem mennesker og diskussion af sociale og moralske dilemmaer.
• Udforsker velbefindende på alle måder – fra fysisk sundhed til finansielt velbefindende – og disses
nøglefaktorer såvel lokale som globale.
Tematisk oversigt
IT i undervisningen
• O
vervejer IT’s effekt på enkeltpersoner, fællesskaber og samfund inklusive sociale, økonomiske
og etiske konsekvenser af adgang til og brug af IT (fx indvirkninger på globalisering, fattigdom,
ulighed, demokrati, mangfoldighed og konflikt).
• Udvikler kritisk tænkning og medieforståelse.
• Skaber ubegrænsede muligheder til at udforske globale spørgsmål for at opveje den itundervisning, som stort set handler om færdigheder.
Medborgerskab
• S
kaber engagement med temaer om social retfærdighed, menneskerettigheder, sammenhæng i
samfundet og global gensidig afhængighed.
• Giver mulighed for at udfordre uretfærdigheder, uligheder og diskrimination gennem informeret
og ansvarlig handling.
• Udforsker spørgsmål om mangfoldighed, identiet og tilhørsforhold.
Medier
• U
ndersøger mediers rolle i den måde, hvorpå vi opfatter verden og enkelte lande, kulturer,
grupper og køn.
• Skaber engagement ved at lære om, hvordan man bidrager til medierne fx via sociale medier.
• S
ørger for en kritisk tilgang til mediernes rolle og sprog i samfundet.
• Skaber kendskab til mange forskellige typer medier og deres forhold til social retfærdighed.
Naturvidenskaberne
• S
kaber engagement med den sociale, kulturelle og økonomiske kontakt hvor naturvidenskabelige
undersøgelser finder sted.
• Udforsker etiske spørgsmål i forbindelse med videnskab og dens stræben og anvendelser.
• Medtænker naturvidenskabens bidrag til debatter vedrørende bæredygtig udvikling.
• Udvikler anerkendelse af gensidig afhængighed i den naturlige verden og mellem mennesker og
planet.
• Skaber muligheder for at udforske de forskellige kulturers bidrag til naturvidenskaben.
Uddannelse og job
•
•
•
•
•
•
•
•
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
FOTO: Sonja Salminen, MUNDU
25
Indskolingen: Udtrykker drømme og forestillinger om fremtiden.
Indskolingen: Udvider elevens omverdensforståelse.
Indskolingen: Skaber kendskab til egne styrker.
Mellemtrin: Fokuserer på forskellige menneskers karriereforløb blandt andet via besøg af
rollemodeller.
Mellemtrin: Analyserer betydningen af medier, traditioner og kultur i elevens valg.
Mellemtrin: Diskuterer værdier knyttet til familieliv, arbejdsliv og fritidsliv.
Udskolingen: Fokuserer på sammenhængen mellem karrierevalg og personlige værdier, interesser
og færdigheder.
Udskolingen: Arbejder med internationale jobmuligheder og giver indblik i mulighederne for at
kunne tage dele af sin uddannelse i udlandet.
Global undervisning - en lærervejledning
26
Undervisningsmaterialer
Der findes masser af gratis undervisningsmaterialer på nettet. Folkelige udviklingsorganisationer har mange
gratis tilbud om besøg, materiale, udveksling mv. Der findes en række overordnede websteder og organisationer, som kan være gode at kende:
• Danidas tema på EMU, Global Undervisning indeholder mange henvisninger til gratis
websider med materiale, som kan downloades eller anvendes direkte. Blandt disse er der fx Danidas Verdensfilm. Det er små 10-minutters-film, som egner sig særlig godt til undervisning i mange
fag. Til hver film er der tilknyttet undervisningsopgaver. Det er også på EMU Global Undervisning,
du finder omtalerne af materialer til Børnenes U-landskalender for hvert år. Disse materialer indeholder både elevbog, film, arbejdshæfte og en lærervejledning. Ofte kan bøgerne bruges fra 1. til
5.klasse. www.emu.dk/tema/global-undervisning.
• U-web er Danidas webside om udvikling for skoleelever. www.u-web.dk.
• Udviklingstal er Danidas webside om statistik. www.udviklingstal.dk.
• Globalis er et interaktivt verdensatlas, hvor du selv kan lave dine egne kort og grafer. Målet med
Globalis er at vise verdens ligheder og uligheder, og hvordan vi påvirker livet på planeten primært
med visuelle hjælpemidler. www.globalis.dk.
• Global Skole: her findes de fleste tidligere materialer fra Mellemfolkeligt Samvirke samt udgivelsen “Global Undervisning”. www.globalskole.dk.
• Red Barnets websted for undervisning, Megafonen, findes masser af godt materiale.
Vælg først 4.-6.klasse eller 7.-10.klasse. Udforsk dernæst temaer om konflikthåndtering, mobning,
uledsagede flygtningebørn, børnearbejde, børns rettigheder, hiv/aids, fattigdom, klima og meget
andet. Flere af temaerne har særskilte websteder med videoer, tests og gratis trykte materialer.
www.megafonen.redbarnet.dk.
Idéer efter tema
I nedenstående oversigt kan du finde inspiration til undervisningsmaterialer inden for de 8 hovedbegreber i
global undervisning: Globalt medborgerskab; konflikthåndtering; social retfærdighed; værdier og opfattelser; bæredygtig udvikling; gensidig afhængighed; menneskerettigheder og mangfoldighed.
Verdensborgerskab
At få kendskab, evner og forståelse for nødvendige begreber og institutioner
for at blive en informeret aktiv ansvarlig borger.
• Demokrati fordi blev lanceret af Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen. Her finder du
inspirationsmateriale, øvelser ud fra temaerne: rettigheder og medansvar, ligeværd og fællesskab og
demokrati og deltagelse. http://www.demokratifordi.dk/.
• Medborger.net er et samarbejdsprojekt om medborgerskab. Projektet er p.t. på standby. Webstedet
har links til undervisningsmaterialer om medborgerskab, om demokrati, diskrimination, menneskerettigheder, om kulturer, mobning og meget andet. http://medborger.net/ressourcer/undervisningsmaterialer.html.
• Ungdomsbyen tilbyder kurser og forløb om verdensborgerskab og demokrati. http://www.ungdomsbyen.dk/.
• Inspirationshæfte for lærere: Dannelse til demokratisk medborgerskab. http://www.efterskoleforeningen.
dk/~/media/26111ED089094B1CA9E5B7D0EA06FAF8.ashx.
Konflikthåndtering
At forstå konflikters natur, deres konsekvenser for udvikling og hvorfor der er brug for, at de bliver løst. Fremme
af harmoni.
• Red Barnet har udgivet et undervisningsmateriale om venskaber, konflikter og borgerkrig i Sierra Leone. Se SKAB VENNER – IKKE FJENDER her: http://www.skabvenner.redbarnet.dk/.
• I Ungdomsbyen tilbyder man kurser og forløb om verdensborgerskab, konflikthåndtering, demokrati og
miljø. Her er der fokus på innovation inden for pædagogisk udvikling. http://www.ungdomsbyen.dk/.
• D
ansk Center for Undervisningsmiljø tilbyder en række undervisningsmaterialer på websiden Sammen
mod mobning. http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/undervisningsmaterialer-3.
• C
enter for Kultur og Udvikling har udgivet et materiale, der handler om kunstens og kulturens rolle i
konflikter og forsoning http://cku.dk/undervisning2014/.
Social retfærdighed
Forstå den betydning som social retfærdighed har som et element i både bæredygtig udvikling
og alle menneskers forbedrede velfærd.
• 8 skridt mod global forvandling. Et plakatsæt om FN’s 2015-mål. Det er lige til at hænge op i klassen og
undervise efter. Plakaterne handler om globalt medborgerskab, og de udvikler refleksion, empati og
kommunikation tillige med problemløsning og samarbejde. De ni plakater er proppet med aktiviteter,
som kan anvendes til at introducere FN’s 2015-mål for elever. Hver af plakaterne indeholder et tema –
og et udviklingsmål – med et flot foto, der kan bruges til udstilling og til at diskutere ud fra. Hver plakat
indeholder tillige baggrundsinformation, historier fra det virkelige liv og aktiviteter til undervisningen.
Udgivet af MUNDU i samarbejde med Oxfam. http://mundu.dk/tryktmateriale/.
• Faktalink om ”Racisme i Danmark”. http://www.faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark.
• D
rop Diskrimination, websted med undervisningsforløb til udskolingen og de ældste på mellemtrinnet
http://www.drop-diskrimination.dk/.
• S langedrenge, diamanter og lidt håb. Bogen handler om børnearbejde i diamantminerne i Tanzania.
Den er beregnet som supplerende materiale til matematik i udskolingen samt tværfagligt med samfundsfag og geografi. Udgivet af MUNDU. http://mundu.dk/tryktmateriale/.
• International Børnesolidaritet udlåner emnekufferter og udgiver bøger om Nicaragua og Ghana. Dine
elever kan også besøge markedet Santa Clara virtuelt på en webside http://ibssol.dk/.
• Genstandskufferter. MUNDU udgiver og udlejer emnekufferter til undervisningsforløb på folkeskolerne. En emnekufferter er en kuffert med ting og bøger fra forskellige lande. Tingene og bøgerne er ikke
kun til udstilling, men må gerne prøves, snuses til og mærkes på. http://mundu.dk/genstandskufferter/.
• G
hana Venskabsgrupperne tilbyder besøg af en oplægsholder. Man kan også bestille en genstandskuffert med ting fra Ghana, se film eller lytte til musik om Ghana. http://www.ghanavenskabsgrupperne.dk/oplysning/.
• Care Danmark har en trup af storytellere, som du kan booke gratis til besøg på skolen http://www.
care.dk/det-gor-vi/storytellers/.
• L
æger uden Grænser har en skoleside, der indeholder deres mest relevante informationer skrevet i et
letlæseligt sprog http://msf.dk/om-os/skoler/.
• G
lobal POV Projects YouTube kanal indeholder tankevækkende animerede film om globale forhold
og uligheder samt et diskussionsforum. https://www.youtube.com/channel/UCrgUQDM6X6LepPcoBhIRa3g.
27
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
28
Værdier og opfattelser
At udvikle en kritisk evaluering af hvordan globale spørgsmål bliver repræsenteret,
og at anerkende hvilken effekt det har på folks holdninger og værdier.
• NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal er et religionsfagligt undervisningsmateriale, der tager eleverne med på en opdagelsesrejse i et vestafrikansk værdi-landskab, der sætter deres eget i et nyt lys.
Materialet er udgivet af MUNDU. www.nguemnguem.dk.
• På DIIIS’ side om Folkedrab findes der et lærerforum, hvor du kan finde inspiration til undervisning om
folkedrab, holocaust, fordomme og meget andet. http://www.folkedrab.dk/sw50066.asp.
• Dansk Institut mod tortur har udgivet et undervisningshæfte om tortur. http://www.dignityinstitute.dk/
hvad-goer-vi/viden/publikationer/undervisningsmaterialer.aspx.
• Kildekritik på internettet - 5 websider er udgivet af Medierådet for Børn & Unge på EMU.dk. http://www.
emu.dk/modul/kildekritik-p%C3%A5-internettet-5-websider.
Bæredygtig udvikling
At forstå behovet for at bevare og forbedre livskvaliteten nu
uden at ødelægge planeten for fremtidige generationer.
• S lum Challenge er en interaktiv dokumentarfilm om slumdrengen Ravi og hans hverdag i Manila, Filippinerne. http://www.slumchallenge.dk/.
• A
gent Footprint er et websted med undervisning om klima og globale problemstillinger. http://www.
agentfootprint.dk/.
• F eeding the World er et undervisningsmateriale om fremtidens bæredygtige fødevareløsninger. Den
består af en række film om centrale temaer i forhold til verdens fødevaresituation: madspild, fremtidsløsninger, fødevarepriser og kampen om jorden. http://www.feedingtheworld.dk/.
• P
å UBU-portalen - Uddannelse for Bæredygtig Udvikling finder du forløb og artikler om bæredygtig
udvikling. UBU-portalen er udgivet af den danske UNESCO Nationalkommission i samarbejde med
Undervisningsministeriet. http://www.ubuportalen.dk/.
• S ådan Bor Jeg er et interaktivt websted, hvor skoleelever på mellemtrinnet kan blive klogere på verdens lande og kulturer og globale temaer. Eleverne kan oprette egen profil og sammenligne deres
levevilkår med børn i hele verden. Udgivet af MUNDU. www.saadanborjeg.dk.
• V
erdens Skove tilbyder individuelt tilrettelagte foredrag til skoler. https://www.verdensskove.org/
bliv-klogere/foredrag.
Gensidig afhængighed
At forstå hvordan mennesker, steder, økonomier og miljøer er gensidigt forbundne,
og at valg og begivenheder har følger på globalt niveau.
• F
N-forbundet har en skoletjeneste, som tilbyder rollespil og oplæg med udgangspunkt i FN’s arbejde.
Deres aktiviteter er med til at give elever forståelse for verdenssituationen og for internationale forhold. Det handler om klima, udvikling, menneskerettigheder og fred og konfliktløsning.
http://www.fnforbundet.dk/skoletjenesten.
• E
tisk handel er et websted om hvordan verden handler, og om hvordan man via forbrug kan handle
mere etisk. Der findes en bog ”Verden handler – etisk og fair?”, som støtter op om webstedet. Udgiver
er COOP. http://etisk-handel.dk.
• A
nimationsfilmen Vores historie er udgangspunktet for et undervisningsforløb, der gennem fortællingens og legens univers gør børnene fortrolige med både deres egen historie og de historier, der
udspiller sig i andre dele af verden. Ved at tage fat i børnenes egne livshistorier gøres temaer som
globalisering og handel tilgængelige for folkeskolens yngste klasser uden at gå på kompromis med
temaernes komplekse karakter. www.mundu.dk.
Menneskerettigheder
Kende til menneskerettigheder,
inklusive FN’s konvention om Barnets Rettigheder.
• Red Barnet Megafonen har flere materialer om børns rettigheder. http://megafonen.redbarnet.dk.
• Hos Amnesty International kan du få korte kurser og hente undervisningsmaterialer, så du bliver bedre rustet til at undervise i rettigheder og diskrimination. http://www.amnesty.dk/undervisning.
• Institut for menneskerettigheder har en skoletjeneste, som har materiale til indskoling, mellemtrin og
udskoling. http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten.
• På Dansk Røde Kors’ websted for skoler finder du materialer om krig, fattigdom, børn på flugt, børnesoldater, sygdom, u-lande, flygtninge med mere. Se blandt andet på temasiderne temaer om: Livet
efter tsunamien, Når krigen raser om krigens regler samt Natur og kultur i Uganda om miljøproblemer.
http://skoleshop.rodekors.dk.
• Folkekirkens Nødhjælp har ligeledes et websted for undervisere, Skolesite. Her kan du finde materiale
om sult, katastrofe, fattigdom, klima, hiv/aids og meget mere.
http://www.noedhjaelp.dk/skoler2/skolesite.
Mangfoldighed
Forstå og respektere forskelle
og relatere dem til vores fælles menneskehed.
• Red Barnet Megafonen har flere materialer om børns rettigheder. http://megafonen.redbarnet.dk.
• Hos Amnesty International kan du få korte kurser og hente undervisningsmaterialer, så du bliver bedre rustet til at undervise i rettigheder og diskrimination. http://www.amnesty.dk/undervisning.
• Institut for menneskerettigheder har en skoletjeneste, som har materiale til indskoling, mellemtrin og
udskoling. http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten.
• På Dansk Røde Kors’ websted for skoler finder du materialer om krig, fattigdom, børn på flugt, børnesoldater, sygdom, u-lande, flygtninge med mere. Se blandt andet på temasiderne temaer om: Livet
efter tsunamien, Når krigen raser om krigens regler samt Natur og kultur i Uganda om miljøproblemer.
http://skoleshop.rodekors.dk.
• Folkekirkens Nødhjælp har ligeledes et websted for undervisere, Skolesite. Her kan du finde materiale
om sult, katastrofe, fattigdom, klima, hiv/aids og meget mere.
http://www.noedhjaelp.dk/skoler2/skolesite.
29
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
30
Idéer efter klassetrin
For flere klassetrin
3. klasse
• Design for Change giver børn muligheden for at udtrykke deres
egne idéer til en bedre verden og gøre noget ved dem.
https://ucc.dk/cfu/vejledning/innovation/design-change.
• Film: Albuela Grillo, Fuglen der
kunne spå, Langt borte fra.
www.emu.dk, www.salaam.dk,
www.dfi.dk.
• Hele verden i skole. Læseraketten. Udgives hvert år af IBIS.
• E
mnekufferter fra MUNDU med genstande til brug i undervisningen – med lærervejledning.
• S
alaam Film & Dialog har tilbud til skoler om verdensfilm med
oplægsholdere og film med undervisningsvejledning.
• U
dsigt til u-lande, lærebogsserie om udvikling og udviklingslande,
3 bøger til henholdsvis 3.-4. klasse, 5.-7. klasse og 8.-10. klasse.
Meloni forlag.
• D
anidas Verdensfilm er 10-minutters film med undervisningsopgaver. Der kommer 10 nye om året. Findes på www.emu.dk.
• U
dsigt til u-lande,
Meloni forlag.
• S
antaclara.dk, webside om
gadebørn, børnearbejde
og levevilkår i Latinamerika,
International Børnesolidaritet,
www.ibssol.dk.
• K
ardemomme, kikærter og
couscous, multikulturel kogebog. www.mundu.dk.
• U
BU-portalen er oprettet i forbindelse med FN’s tiår for uddannelse • Animationsfilmen Vores histofor bæredygtig udvikling. Verdensborger, verdensbruger, medborrie gør gennem fortællingens
ger, fattigdomsbekæmpelse, kulturel mangfoldighed og bæredygtig
og legens univers temaer
turisme er nogle af de temaer, der tages op. For hvert tema findes
som globalisering og handel
introducerende tekst, links og litteraturhenvisninger - lige til at brutilgængelige for de yngste elege i undervisningen. Portalen er udgivet af den danske UNESCO
ver uden at gå på kompromis
National-kommission og Undervisningsministeriet.
med temaernes komplekse
www.ubuportalen.dk.
karakter. www.mundu.dk.
• På Red Barnets websted for undervisning, Megafonen, findes
4. klasse
masser af godt materiale. Vælg først 4.-6.klasse eller 7.-10.klasse.
Udforsk dernæst temaer om konflikthåndtering, mobning, uled• Sådan Bor Jeg, websted, hvor
sagede flygtningebørn, børnearbejde, børns rettigheder, hiv/aids,
eleven kan sammenligne sit liv
fattigdom, klima og meget andet. Flere af temaerne har særskilte
med børn i hele verden.
websteder og gratis materialer på tryk.
www.saadanborjeg.dk.
http://megafonen.redbarnet.dk.
• Film: Albuela Grillo, Cahaya.
0. klasse
Kibera Kid. www.emu.dk,
www.salaam.dk.
• Materialer fra International Børnesolidaritet om lege, legetøj, mad,
• Victor – en dreng i Bolivia og
drikke, skole i Ghana og Latinamerika. http://ibssol.dk/undervissantaclara.dk, webside om
ning/bornehave.
gadebørn, børnearbejde og
• Animationsfilmen Vores historie gør gennem fortællingens og
levevilkår i Latinamerika, fra
legens univers temaer som globalisering og handel tilgængelige
International Børnesolidaritet.
for de yngste elever uden at gå på kompromis med temaernes
www.ibssol.dk
komplekse karakter. www.mundu.dk.
• Kardemomme, kikærter og
couscous, multikulturel koge1.-2. klasse
bog. www.mundu.dk.
• U-landskalender udgives hvert år fra Danida. Indeholder elevbog,
• Animationsfilmen Vores histolærervejledning, arbejdshæfte, websted og meget mere.
rie gør gennem fortællingens
www.ulandskalender.dk.
og legens univers temaer
• Jami – pigen på markedet fra International Børnesolidaritet.
som globalisering og handel
www.ibssol.dk.
tilgængelige for de yngste elever uden at gå på kompromis
• Animationsfilmen Vores historie gør gennem fortællingens og
med temaernes komplekse
legens univers temaer som globalisering og handel tilgængelige
karakter. www.mundu.dk.
for de yngste elever uden at gå på kompromis med temaernes
komplekse karakter. www.mundu.dk.
5. klasse
7. klasse
• Sådan Bor Jeg, websted, hvor
eleven kan sammenligne sit liv
med børn i hele verden.
www.saadanborjeg.dk.
• Slum Challenge er en interaktiv dokumentarfilm om en slumdrengs
hverdag i Manila, Filippinerne. www.slumchallenge.dk.
• Børn har også ret, bog og websted. Vi lever med hiv, Børnearbejde,
Livets lotteri, Kuk i klimaet, Verdens værste land at overleve i, Krigens
ansigt, Gadebørn i Guatemala fra Red Barnet.
• Skab venner, ikke fjender, Historier fra et varmt land, Verdens
• Film: Legacy of Bhutan, Darfurs børn, Menneskets farlige fjende,
værste land at overleve i fra Red
Dødens gade, Ingen tid til sjov, Bongo Superstars, Kibera Kid, Kiumvu,
Barnet.
Penanerne, Subira, Ulovlig overlevelse, Cahaya, I have something to tell
you, Skateistan. www.emu.dk, www.salaam.dk, www.filmstriben.dk.
• Agent Footprint er et websted
med undervisning om klima
• Agent Footprint er et websted med undervisning om klima og gloog globale problemstillinger.
bale problemstillinger. www.agentfootprint.dk.
http://www.agentfootprint.dk.
• Mit Mali, websted om Mali. www.mitmali.dk.
• Lossepladsbørn i Cebu City,
film, web og genstandskuffert. • Sådan Bor Jeg, websted, hvor eleven kan sammenligne sit liv med
børn i hele verden. www.saadanborjeg.dk.
www.lossepladsboern.dk.
• The Big One om jordskælv i Nepal. www.thebigone.dk.
• Film: Ingen tid til sjov, Kibera
Kid, Penanerne, Cahaya.
www.emu.dk, www.salaam.dk.
6. klasse
• NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal. www.nguemnguem.dk.
• Slangedrenge, diamanter og lidt håb til matematik. www.mundu.dk.
• www.drop-diskrimination.dk.
• Sådan Bor Jeg, websted, hvor
eleven kan sammenligne sit liv
med børn i hele verden.
www.saadanborjeg.dk.
• G
adebørn i Guatemala, Skab
venner ikke fjender. Websted,
Historier fra et varmt land,
Verdens værste land at overleve i
fra Red Barnet.
• Agent Footprint er et websted
med undervisning om klima
og globale problemstillinger.
www.agentfootprint.dk.
• L ossepladsbørn i Cebu City,
film, web og genstandskuffert.
www.lossepladsboern.dk.
• Mit Mali, websted om Mali.
www.mitmali.dk.
• Film: Skateistan, Ingen tid til
sjov, Fuglen der kunne spå,
Kibera Kid, Subira, Cahaya.
www.emu.dk, www.salaam.dk.
• www.drop-diskrimination.dk.
31
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
8. -10. klasse
• Slum Challenge, en interaktiv dokumentarfilm om
en slumdrengs hverdag i Manila, Filippinerne.
www.slumchallenge.dk.
• T he Big One om jordskælv i Nepal.
www.thebigone.dk.
• S ort hvid dreng, film om en dreng med albinisme
i Tanzania. www.sorthviddreng.dk.
• NGUEM NGUEM - tro og traditioner i Senegal.
www.nguemnguem.dk.
• B
ørn har også ret, Vi lever med hiv, Børnearbejde,
Livets lotteri, Kuk i klimaet, Verdens værste land at
overleve i, Krigens ansigt, Gadebørn i Guatemala
fra Red Barnet.
• Når krigen raser, Skyder du drengen fra Røde Kors.
• Etisk handel, bog og websted fra Coop.
http://etisk-handel.dk.
• Film: Legacy of Bhutan, Darfurs børn, Menneskets
farlige fjende, Dødens gade, Ingen tid til sjov, Bongo
Superstars, Kibera Kid, Kiumvu, Penanerne, Subira,
Ulovlig overlevelse, Cahaya, I have something to tell
you, Skateistan, Et liv efter trafficking, Ingando –
when enemies return, Manden med regnskovsplanten, The Street Children of Bangladesh, Afghanistan
bag fronten, Bongo Superstars, Mandelas Børn, Et
liv uden hiv.
www.emu.dk, www.salaam.dk,
www.filmstriben.dk.
• G
lobal lykke – rigdom i fattige lande.
www.globallykke.dk.
• Feeding the world. Websted om bæredygtige
fødevareløsninger. www.feedingtheworld.dk.
• Agent Footprint er et websted med undervisning
om klima og globale problemstillinger.
www.agentfootprint.dk.
• Mit Mali, websted om Mali. www.mitmali.dk.
• Arabisk forår, websted fra JP Viden.
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/arabiskforaar/arabiskforaar/.
• Aqua Republica, simulationsspil om udvikling af
vandområde, FN.
http://danida.aquarepublica.com/login.
• Folkedrab.dk, websted fra DIIS om folkedrab.
• Slangedrenge, diamanter og lidt håb til matematik.
www.mundu.dk.
• Dokumentarfilmen Lyssky Chokolade.
www.shady-chocolate.com/da.
• www.drop-diskrimination.dk.
• D
anmark og verdens fattige, film om Danmarks
bistand til udviklingslandene. www.emu.dk.
32
Tilbud
fra organisationer
MUNDU tilbyder en række kurser tilrettelagt efter tema eller målgruppe om kultur, kommunikation og
global undervisning målrettet lærere eller andre faggrupper. Fx Global undervisning og interkulturelle kompetencer, om hvordan den internationale dimension kan inddrages i undervisningen, så det passer til netop
jeres virkelighed. Kurset Sådan Bor Jeg går bagom webstedet www.saadanborjeg.dk og dens muligheder i
undervisningen. Webstedet indeholder portrætter af børn og deres familier med tilknyttede landeprofiler.
Kulturkursus for professionsuddannelser og personalegrupper som blandt andet indeholder temaer om etniske
minoriteter i Danmark, interkulturel kompetence og kommunikation i jobfunktionen, kulturteorier og individuelt tilrettelagt indhold skræddersyet i forhold til fag og målgruppe. http://mundu.dk/kurser/.
Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder kurser for undervisere, der giver ”værktøjer til at skabe positive
forandringer. MS har specialiseret sig i elevaktiverende undervisning, der træner elevernes evne til at diskutere og handle på samfundsmæssige problemstillinger.” Kurserne foregår lokalt på din skole og i Aarhus
og København. Kurserne er baseret på aktionslæring, handlekompetence, kritisk pædagogik, samarbejde,
løsningsorienteret innovation og fantasi. http://www.ms.dk/kurser/undervisere.
Amnesty International tilbyder kursus om menneskerettigheder på din skole eller i deres kursusafde-
ling. ӯnsker du, at dine elever ved noget om tortur, ytringsfrihed og om deres rettigheder og pligter som
borgere i vores demokratiske samfund? Så kan du blive inspireret til at arbejde med de basale menneskerettigheder for alle verdens borgere og gøre din undervisning relevant og levende.”
http://www.amnesty.dk/artikel/interactive/kurser-hos-amnesty-interactive.
Globale Skolepartnerskaber tilbyder workshops i, hvordan man opbygger velfungerende partnerska-
ber med skoler i andre dele af verden, og hvordan man anvender partnerskaberne til at give globalt perspektiv til undervisningen. Introduktion til partnerskaber og sociale medier i undervisningen.
http://www.globaleskolepartnerskaber.dk/begynd/workshops/.
Center for konfliktløsning har tilbud om kortere og længere kurser og uddannelser i konflikthåndtering. http://konfliktloesning.dk/side/14/kurser_og_uddannelser.
Vedvarende Energi har en ungdomsgruppe ”Ung Energi”, som arbejder med ”forandringsagenter” frem
mod omstillingen til et bæredygtigt samfund. Forandringsagenterne kan komme på besøg på din skole og
inspirere til en mere bæredygtig skole. http://www.ve.dk/events-pa-din-skole.
Danske Handicaporganisationer kan tilbyde besøg af en handicappet fra en etnisk minoritet ”brobygger” som oplægsholder, når du arbejder med inklusion.
http://www.handicap.dk/projekter/Dobbeltminoriteter/Brobyggerpjece_aalborg.pdf.
Institut for menneskerettigheder har et netværk for skoleledere om medborgerskab og inklusion
blandt andet. Skoleledere kan også kontakte instituttet med henblik på et forløb med faglig sparring om,
hvordan din skole/uddannelsessted kan komme i gang med at arbejde med menneskerettigheder.
http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten/skoleledere
http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten/bestil-besoeg.
DIIS Folkedrab.dk arrangerer løbende studierejser for undervisere. Det kan fx være lærerkursus i Israel
om Holocaust. http://www.folkedrab.dk/sw51121.asp.
33
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Global undervisning - en lærervejledning
34
Referencer
• Global education guidelines – A Handbook for Educators to Understand and Implement Global Education. Concepts and methodologies on global education for educators and policy makers. Udarbejdet og
udgivet af Global Education Week Network i samarbejde med North-South Centre of the Council
of Europe. Lissabon 2008. Opdateret version 2010.
http://www.coe.int/t/dg4/nscentre/ge/GE-Guidelines/GEguidelines-web.pdf.
• Global Education in Europe to 2015. Strategy, policies, and perspectives. Outcomes and Papers of the
Europe-wide Global Education Congress Maastricht, The Netherlands. 15-17 November 2002.
http://www.coe.int/t/dg4/nscentre/Resources/Publications/GE_Maastricht_Nov2002.pdf.
• Global Education First Initiative. The UN Secretary-General’s Global Initiative on Education.
http://www.globaleducationfirst.org/.
• Verdensborgeren er ideal for dannelse. Annegrethe Hansen, Corrie Mortensen og Chresten
Sloth Christensen. Liv i skolen 4:2008. http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/liv-i-skolen/Documents/2008/4/11%20Verdensborgeren%20er%20idealet%20for%20dannelse.pdf.
• Digital Democracy and Global Citizenship Education: Mutually Compatible or Mutually Complicit? Vanessa de Oliveira Andreotti og Karen Pashby, Faculty of Education, University of Oulu, Finland.
The Educational Forum 77: 422-437, 2013.
FOTO: Pernille Bærendtsen
Noter
35
MUNDU - center for global dannelse • www.mundu.dk
Verdensborger,
af Benny Andersen
Som barn lærte jeg
gode gamle danske børnedanse
med fremmedartede navne
Scottish
Rheinlænder
Tyrolervals
Lanciers
Som ung: Engelsk vals
argentinsk tango
brasiliansk samba
men jeg danser dem temmelig dansk
Jeg blev konfirmeret i en religion
der stammer fra Mellemøsten
Aladdins vidunderlige lampe
Det flyvende tæppe
Sindbad Søfareren
Ali Baba og de fyrretyve røvere
Sesam Sesam luk dig op!
Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve
ristede jeg aldrig runer
som de gamle nordboere
faktisk er jeg ret sløj til runer
jeg brugte latinske bogstaver
og dem ku hun godt forstå!
Jeg drikker Javakaffe og Ceylonte
fransk rødvin
spansk sherry
skotsk whisky
vestindisk rom
russisk vodka
men uanset hvor meget jeg drikker
sejler jeg op ad åen på dansk!
Og sproget jeg synger og taler
er vævet sammen af ord fra hele verden
ikke bare fra tysk, engelsk og fransk
Næ, hør mit grønlandske:
anorak- kajak - tupilak
Tyrkisk: yoghurt - kiosk
Finsk: sauna
Arabisk: almanak - kaffe
Kinesisk: te
Mexikansk: tomat
Australsk: boomerang - kænguru
Sydafrikansk: apartheid
Jeg ku blive ved - så det gør jeg:
Japansk: kimono - karate
Malajisk: bambus - asie
Indisk: bungalow - pyjamas
Jeg kan dem udenad i søvne
Ord fra hele den kværnende klode
mødes i min mageløse mund
og for hver gang jeg udtaler dem
lyder de mere og mere som danske
Min skjorte er indisk
mine sko italienske
min bil japansk
mit ur fra Schweiz - eller Hong Kong
men midt i det hele er jeg så pæredansk
Alverden samles i mig
og blir godt rystet sammen!
Sesam Sesam luk dig op...
Eller er det mig der er Sesam?
I hvert fald vil jeg lukke mig op!