Kære forældre til elever på Trørødskolen Jeg skriver til jer for at orientere om resultatet af de PCB-målinger, der er taget på Trørødskolen. Målingerne er udført efter, at Rudersdal Kommune i efteråret 2014 fik screenet 16 udvalgte skoler og daginstitutioner. Bygningerne er opført i perioden 1965-1974, hvor anvendelsen af PCB var mest udbredt i fx elastiske fuger og termoruder. PCB-målingerne på Trørødskolen omfatter 16 luftprøver, og i seks tilfælde er der konstateret et let forhøjet niveau på mellem 400 og 1.100 ng/m3. Dermed ligger måleresultaterne i den nedre del af Sundhedsstyrelsens aktionsværdier, der går fra 300 til 3.000 ng/m3. Se forklaring på aktionsværdier i faktaboksen sidst i dette brev. De forhøjede værdier er målt i den nordligste fløj af skolen, der er bygget tidligere end resten af skolen. PCB-kilden skal findes For at nedbringe PCB-niveauet har kommunen bedt rådgivningsfirmaet Golders Associates om at tage fugeprøver i de lokaler, hvor der er målt forhøjet niveau. Prøverne tages i foråret 2015, og jeg vil skrive til jer igen, når resultaterne foreligger. Golders Associates er et af de førende rådgivningsfirmaer indenfor PCB-renovering, og Rudersdal Kommune har samarbejdet med firmaet på Skovlyskolen, hvor det er lykkedes at nedbringe PCB-niveauet varigt. Skovlyskolens PCB-niveau lå før renoveringen et godt stykke over det nuværende niveau på Trørødskolen. Udluftning og ventilation Indtil resultatet af de kommende prøver er klar vil skolen sætte gang i en række tiltag i de lokaler, hvor der målt en forhøjet koncentration af PCB i luften. Tiltagene har en dokumenteret effekt på at nedbringe PCBniveauet, og de er afprøvet på Skovlyskolen. Tiltagene er følgende: Eleverne skal udenfor i pauserne Lokalerne skal luftes ud, mens eleverne er udenfor Desuden vil kommunelægen tjekke rengøringsniveauet på skolen. God rengøring og oprydning mindsker PCB-niveauet, fordi det forebygger opsamling af PCB i støv og på urene overflader. Skole og Familie Stationsvej 36 3460 Birkerød [email protected] Tlf. 46 11 00 00 Den 18. marts 2015 Afhængig af rengøringsgennemgangen vil de nødvendige tiltag blive iværksat, hvilket I også vil blive underrettet om. Endelig vil skolens ventilationsanlæg blive justeret og optimeret for at sikre ordentligt luftskifte. Rudersdal Kommune og rådgivningsfirmaet er i gang med at lægge en handleplan for nedbringelse af PCB-niveauet, og Embedslægen vil blive orienteret om planen. Når planen er færdig, vil den blive lagt ud på skolens hjemmeside, hvor resultaterne af luftprøvemålingerne ligger. Da måleresultaterne ikke overskrider Arbejdstilsynets grænseværdi på 1.200 ng/m3, skal tilsynet først orienteres i forbindelse konkrete planer for renovering, der evt. kan omfatte udskiftning af fuger. På www.pcbguiden.dk kan I læse mere om emnet og se anbefalinger i forhold til sundhed og miljø. Hvis I har spørgsmål til ovenstående er I velkommen til at kontakte mig eller skoleleder Suzanne Henningsen på tlf. 45 89 10 88. Med venlig hilsen Martin Tinning Chef for Skole og Familie [email protected] Tlf. 46 11 43 10 FAKTA OM PCB OG AKTIONSVÆRDIER PCB er et miljøfarligt giftstof, der blev brugt i byggematerialer og i industrien fra 1950-erne og frem til 1977. PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCBholdige materialer. Fødevarer er den største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed. AKTIONSVÆRDIER: Sundhedsstyrelsen rådgiver om, hvilke niveauer af PCB i luften inden døre, der kan føre til behov for renovering og/eller øget ventilation og rengøring af bygningen af sundhedsmæssige hensyn. Sundhedsstyrelsen, der fastsætter aktionsværdier for PCB i indeluften, har følgende aktionsværdier for PCB Under 300 ng/m3 luft vurderes ikke at medføre forøget helbredsrisiko. 2 Mellem 300 – 3000 ng PCB/m3 luft indebærer, at ophold gennem længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger og at, der lægges en plan for permanent at bringe koncentrationen under 300 ng/m3. De midlertidige afværgeforanstaltninger er en række tiltag, der kan sættes i værk, indtil varige tiltag til nedbringelse af PCBniveauet i indeluften eventuelt skal gennemføres. Over 3.000 ng PCB/m3 luft indebærer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at der gribes ind uden unødig forsinkelse. Kilde: www.pcbguiden.dk 3
© Copyright 2024