CENSORVEJLEDNING MEDIEGRAFIKER Rammerne for den afsluttende prøve (svendeprøven) er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 157 af 23/02/2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Bilag 5 Mediegrafiker Grafisk Uddannelsesudvalg Maj 2012 Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 1 af 14 Indhold 1. Afsluttende prøve til mediegrafiker 1.1 Generel beskrivelse af svendeprøven 1.2 Den faglige prøve 1.3 Præsentationsportfolien 1.3.1 Afleveringsfrist for portfolien 1.3.2 Opbevaring af elevens portfolio 1.4 Den mundtlige prøve 2. Henvisninger 3. Censorerne 3.1 Udpegning af censorer 3.2 Krav ved udpegning af censorer 3.3 Habilitet 3.4 Censorernes opgaver 4. Regler om prøver og eksamen 4.1 Regler om prøver og eksamen 4.2 Tilrettelæggelse af eksamensforløbet 5. Bedømmelse og karaktergivning 5.1 Karakterskala 5.2 Bedømmelsen generelt 5.3 Særlige afrundingsregler 5.4 Beståkrav 5.5 Karakterudtryk 5.6 Karakterskemaet 6. Klager over prøver 6.1 Generelt om klager over prøver 6.2 Afgørelse af klager over svendeprøven og bedømmelsen 7. Ny prøve (omprøve) 7.1 Beståkrav ved den afsluttende prøve 7.2 Regler for ny prøve (omprøve) 7.3 Regler om supplerende skoleundervisning eller supplerende oplæring ved ny prøve 7.4 Regler om fastsættelse af tidspunkt for ny prøve Bilagsoversigt Bilag 1: Indkaldelse af censorer Bilag 2: Karakterskema til mediegrafiker Bilag 3: 7-trinsskalaen Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 2 af 14 1. Afsluttende prøve til mediegrafiker Den afsluttende prøve til mediegrafiker, der samtidig udgør uddannelsens svendeprøve, finder sted i løbet af uddannelsens sidste skoleperiode, 3. hovedforløb, som en del af undervisningen. 1.1 Generel beskrivelse af svendeprøven Skolen afholder en svendeprøve som del af 3. hovedforløb på mediegrafikeruddannelsen. Svendeprøven er en mundtlig prøve og består af elevens præsentation af sin portfolio og eksamination over denne. Elevens præstation bedømmes af en eksaminator udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Den mundtlige prøve finder sted i løbet af skoleuddannelsens sidste uge. Forinden har skolen afholdt en faglig prøve bestående af forskellige praktiske eller teoretiske opgaver. Prøven gennemføres inden for en undervisningsdag svarende til 7 klokketimer. Der afsættes ikke særskilt undervisningstid til elevens arbejde med sin præsentationsportfolio. Ved starten af 3. hovedforløb introduceres eleverne til svendeprøven og de rammer og krav, der gælder. Eleverne informeres om den tidsfrist, der gælder for aflevering af præsentationsportfolien, og om tidspunktet for den faglige prøve og den mundtlige prøve. Censorerne modtager fra skolen senest 5 arbejdsdage før eksaminationen link til elevernes e-portfolio, samt opgavebeskrivelsen til den faglige prøve. 1.2 Den faglige prøve Elevens arbejde med den faglige prøve sker inden for disse rammer: Den faglige prøve stilles af skolen og er en prøve, der består af en opgave af 7 timers varighed eller to opgaver af hver 3,5 timers varighed. Prøven afholdes forud for den mundtlige prøve. Resultatet af prøven indgår i elevens præsentationsportfolio og bedømmes i forbindelse med den mundtlige prøve. Under prøven er alle hjælpemidler tilladt, dog under hensyntagen til at skolen skal sikre, at prøven gennemføres under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne ikke kommunikerer utilsigtet. Produkterne skal produceres på skolens udstyr, såvel software som hardware, indenfor de af skolen fastsatte rammer og indenfor den fastsatte tid. 1.3 Præsentationsportfolien Elevens arbejde med sin præsentationsportfolio sker inden for disse rammer: Præsentationsportfolien er et udvalg af elevens egne produkter som en portfolio med fysiske eksempler Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 3 af 14 på de enkelte produkter og et website, en e-portfolio, hvis indhold visualiserer elevens arbejde med de samme produkter. Præsentationsportfolien skal indeholde: • • Resultatet af den faglige prøve afholdt af skolen Op til fire produkter, der tilsammen viser elevens arbejde inden for hver af de fire kernefagligheder, samt en beskrivelse til hver kernefaglighed der i kort, præcis form beskriver elevens arbejdsproces og andre overvejelser, der knytter sig til medievalg, design og teknik Mindst et produkt skal være et trykt produkt og mindst et skal være et digitalt produkt. Skoleopgaver, der tidligere har været bedømt med en karakter, kan ikke danne grundlag for bedømmelse af elevens arbejde med og forståelse af uddannelsens kernefagligheder. Elevens produkter skal samlet præsentere elevens arbejde med og forståelse for kernefaglighederne: • • • • grafisk design typografi og ombrydning grafik og billedbehandling grafisk produktion og workflow Hver beskrivelse må i tekstmæssigt omfang maksimalt fylde 1 A4 ark pr. kernefaglighed. Beskrivelserne er en del af e-portfoliens indhold og skal printes og ledsage produkterne i elevens portfolio. Indsamlingen af produkter til præsentationsportfolien sker efter aftale med virksomheden og under hensyntagen til tavshedspligten og beskyttelse af kundeoplysninger og forretningskoncepter. 1.3.1 Afleveringsfrist for portfolien Senest 5 arbejdsdage forud for den mundtlige prøve skal eleven have lagt produkter med beskrivelser i sin e-portfolio efter nærmere aftale med skolen. Senest dagen for afholdelse af den faglige prøve afleverer eleven efter nærmere aftale med skolen sin portfolio med de fysiske produkter. 1.3.2 Opbevaring af elevens portfolio Som del af skolens information om svendeprøven, oplyser skolen om udlevering af elevens materiale efter afholdt prøve, og om hvor længe elevens portfolio opbevares. Eksaminanden kan efter anmodning få udleveret materialet til brug for en eventuel klagesag. Skolen er ikke forpligtiget til at opbevare elevens materiale efter klagefristens udløb. 1.4 Den mundtlige prøve Eksaminationstiden er 60 minutter, inklusiv votering. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 4 af 14 Efter en indledende gennemgang af eksaminandens portfolio starter den mundtlige eksamination ved, at eksaminanden præsenterer sin portfolio og eksamineres over denne. Eksaminationen skal vise, om eleven har færdigheder, viden og forståelse inden for kernefaglighederne grafisk design, typografi og ombrydning, grafik og billedhandling samt grafisk produktion og workflow. Eksaminator og censorer vælger ved den indledende gennemgang, hvad det er i portfolien, der skal være fokus på ved eksaminationen. Ved bedømmelsen er det uddannelsens slutmål, der danner grundlag for helhedsvurderingen og afgivelse af karakteren: Eleven kan: 1) planlægge, gennemføre og kontrollere mediegrafiske arbejdsopgaver selvstændigt, herunder betjene det i virksomheden sædvanligt forekommende udstyr og programmel inden for arbejdsområdet, 2) anvende viden om informationsteknologi, grafisk produktion og workflow samt kvalitetsstyring i forbindelse med produktion af trykt og digital kommunikation, 3) anvende viden om kommunikation samt forestå kundekontakt, 4) varetage et grafisk workflow og udføre produktion inden for prepress til trykt kommunikation og premedia til digital kommunikation samt arbejde med grafisk design til trykt og digital kommunikation, 5) forestå rådgivning af kunder og har grundlæggende kendskab til kalkulation og budgetudarbejdelse i forbindelse med produktion af trykt og digital kommunikation, 6) arbejde med grafisk design, typografi, grafik og billedbehandling og arbejde i teams og varetage kvalitets- og produktionsstyring ved produktion af trykt og digital kommunikation, og 7) varetage tilrettelæggelse og produktion inden for enten prepress til trykt kommunikation eller premedia til digital kommunikation. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver eksaminator og de to censorer samlet en karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af elevens portfolio, elevens præsentation af denne og eksaminationen som helhed. Prøven skal bestås. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 5 af 14 2. Henvisninger LBK171 Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 171 af 02/03/2011 Erhvervsuddannelsesloven BEK1514 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1514 af 15/12/2010 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK1016 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1016 af 24/8/2010 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK262 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse LBK1365 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1365 af 07/12/2007 Forvaltningsloven BEK157 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 157 af 23/02/2011 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Bilag 5 Mediegrafiker Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 6 af 14 3. 3.1 Censorerne Udpegning af censorer BEK157, bilag 5, punkt 6.3 og 6.3.2 BEK1016, § 12 stk. 1 og stk. 2 2) LBK171, § 33 stk. 4 Den afsluttende prøve udgør tillige en svendeprøve. Svendeprøven bedømmes af én eksaminator, der er en lærer udpeget af skolen, samt to censorer udpeget af Grafisk Uddannelsesudvalg. De til rådighed stående censorer forventes at deltage i prøver på følgende skoler: Københavns Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole Syddansk Erhvervsskole Odense HANSENBERG Aarhus Tech Herningsholm Erhvervsskole Media College Aalborg Skolen fremsender så tidligt som muligt brev til Grafisk Uddannelsesudvalg om den afsluttende prøve. Sekretariatet udpeger censorer og sender et indkaldelsesbrev til censorerne (bilag 1). Skolen orienteres om censorudpegningen ved brev indeholdende de relevante oplysninger om censorerne. Af brevet fremgår, at skolen senest 5 arbejdsdage før eksaminationen skal sende links til elevernes e-portfolio, samt opgavebeskrivelsen til den faglige prøve. Vedlagt indkaldelsesbrevet er et karakterskema (bilag 2) med oplysninger på de eksaminander, der skal til prøve. 3.2 Krav ved udpegning af censorer BEK1016, § 12 stk.2 2) Censorer udpeges af det faglige udvalg. Censor skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører. Censor må ikke have ansættelse ved uddannelsesinstitutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Censor skal være habil, jf. 3.3 Habilitet. 3.3 Habilitet BEK1016, § 12 stk. 2. 2) LBK1365, § 3 og § 27 Ved udpegning af censorer vurderer sekretariatet censors habilitet. Det er altid censors ansvar at meddele inhabilitet. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 7 af 14 Censor må ikke have ansættelse ved uddannelsesinstitutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Som udgangspunkt må censor ikke medvirke ved eksamination af en elev, som er et nært familiemedlem, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om censors upartiskhed. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. Ved udpegning af censorer tilstræber Grafisk Uddannelsesudvalg, at der ikke forekommer individuel gentagen censur inden for 2 år. Ved gentagen censur menes, at censor fungerer som censor ved den samme skole og samme eksaminator. 3.4 Censorernes opgaver BEK1016, §§25-26og §§45-47 I forbindelse med eksaminationen skal eksaminator og censorer hver udarbejde et notat om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Censor skal medvirke ved behandling af en eventuel klagesag ved at udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Konstaterer en censor, at prøven ikke er i overensstemmelse med mål og øvrige krav i reglerne om uddannelsen, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af uddannelsen, skal censor indberette forholdet til skolen. Skolen videresender indberetningen til Ministeriet for Børn og Undervisning med dens bemærkninger. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 8 af 14 4. 4.1 Regler om prøver og eksamen Regler om prøver og eksamen BEK1514, § 41 stk. 2. 4) BEK1016, § 4 stk. 1. og stk. 2. 1) og 2) og stk. 4. Den lokale undervisningsplan fastsættes i et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og skal indeholde skolens regler for eksamen. Skolen fastsætter reglerne i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Eleverne er under hele eksamensforløbet underlagt skolens regler for eksamen. Skolen skal gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Skolens regler for eksamen skal fremgå af den lokale undervisningsplan og omfatter: 1) Planlægning: a) Hvilke prøver og andre bedømmelser, der indgår i uddannelsen. b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver. c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom d) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer. e) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve. 2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver: a) anvendelse af hjælpemidler b) det anvendte sprog ved prøven c) særlige prøvevilkår d) brug af egne og andres arbejder e) uregelmæssigheder (hvornår prøven er påbegyndt og for sent fremmøde) f) klager g) identifikation af eksaminanderne Reglerne skal være nemt tilgængelige på skolens hjemmeside. 4.2 Tilrettelæggelse af eksamensforløbet BEK1016, § 13 stk. 6, §§ 14-15 og § 19 stk. 1-2 og stk. 4. Kun eksaminator og censorer må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtlige forsvar af projekter. Skolen skal sikre, at prøven gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet, samt sikre at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøven. Under prøven er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt. En elev, der under eksamen skaffer sig selv eller giver en anden elev uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af skolen bortvises fra eksamen. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 9 af 14 Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes det til skolen. Bliver formodningen bekræftet, skal eksaminanden bortvises af skolen fra prøven. Under skærpende omstændigheder kan skolen beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde giver skolen en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 10 af 14 5. 5.1 Bedømmelse og karaktergivning Karakterskala BEK262, §§ 1-2 og §§ 16-17 Ved karaktergivning benyttes 7-trinsskalaen. 5.2 Bedømmelsen generelt BEK157, bilag 5, punkt 6.3.2. og 6.3.3. BEK262, §§ 11-15 Karakteren fremkommer som en helhedsvurdering. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for uddannelsen. Der skal være tale om en absolut karaktergivning, og ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Censorerne har censorkompetencen under ét og fastsætter efter drøftelse en karakter. I tilfælde af uenighed i censorgruppen fastsættes karakteren som gennemsnittet af de enkelte karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis karakteren ligger midt i mellem to karakterer. Umiddelbart efter den mundtlige eksamination og fastsættelse af den endelige karakter meddeles karakteren til eksaminanden. Når den afsluttende prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom eller anden uforudseelig grund, der berettiger til sygeprøve. 5.3 Særlige afrundingsregler BEK262, § 14, stk. 2 Hvis censorer under et og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse to karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censorerne har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Karakteren 2 kan ikke opnås ved oprunding. 5.4 Beståkrav BEK157, bilag 5, punkt 6.3 og 6.7 BEK262, § 17, stk. 2. For at bestå den mundtlige prøve kræves, at eksaminanden mindst opnår karakteren 2. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 11 af 14 Karakteren 2 kan ikke opnås ved oprunding. 5.5 Karakterudtryk BEK262 Eksaminandens karakter udtrykkes i en karakter efter 7-trinsskalaen (bilag 3). Eksaminandens karakter kan suppleres med et verbalt udtryk i forhold til gældende medaljekriterier, jævnfør nedenstående. På uddannelsesbeviset vil elevens karakter blive udtrykt i en karakter efter 7-trinsskalaen, suppleret med følgende verbale udtryk for præstationen (medaljekriterier): Den opnåede karakter -3 og 0: Den opnåede karakter 2, 4 og 7: Den opnåede karakter 10: Den opnåede karakter 12: Den særlige præstation: ”Ikke bestået” ”Antaget” ”Antaget med ros” ”Antaget med bronzemedalje” ”Antaget med sølvmedalje” Elevens karakter udtrykkes på uddannelsesbeviset endvidere med et bogstav efter ECTS-skalaen. En elev, der har opnået karakteren 12, og som de to censorer samtidig i enighed vurderer, har ydet en helt ekstraordinær præstation, bliver antaget med sølvmedalje. Censorerne kan inddrage eksaminators vurdering. En sølvmedalje kan ikke opnås på baggrund af oprunding til karakteren 12. Indstilling til medalje markeres med et kryds på karakterskemaet (bilag 2). 5.6 Karakterskemaet BEK262, § 15 BEK1016, § 40, stk. 2-4 Censorer under ét og eksaminator afgiver hver en karakter i karakterskemaet (bilag 2). Det sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som bedømmes efter reglerne for uddannelsen. Karaktererne indføres i karakterskemaet, og endelig beregning foretages. Efter bedømmelsen fremsendes karakterskemaet udfyldt og underskrevet til Grafisk Uddannelsesudvalg. Skemaet skal være underskrevet af de to censorer og eksaminator. Grafisk Uddannelsesudvalg opbevarer karakterskemaet i 30 år efter svendeprøvens afslutning. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 12 af 14 6. Klager over prøver 6.1 Generelt om klager over prøver BEK1016, § 12 stk. 5 og §§ 43-48 Eleven kan indgive klage til skolen over bedømmelse af svendeprøven. Klager over bedømmelse af svendeprøven afgøres af skolen i samråd med Grafisk Uddannelsesudvalg. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at eleven på sædvanlig måde har modtaget karakteren. Skolen kan dispensere for fristen, hvis særlige forhold taler for det. Klagen over bedømmelsen skal være skriftlig og begrundet. Skolen fremlægger straks klagen for eksaminator og de to censorer, som hver skal fremkomme med en udtalelse om de faglige spørgsmål i klagen. Skolen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Udtalelserne fra eksaminator og censorer skal forelægges eleven, som skal have lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klager træffes på grundlag af eksaminator og censorernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelsen. 6.2 Afgørelse af klager over svendeprøven og bedømmelsen BEK1016, § 12 stk. 5 og §§ 43-48 Afgørelse af klager over bedømmelse af svendeprøven træffes af skolen i samråd med Grafisk Uddannelsesudvalg på grundlag af eksaminator og censorernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, som skal være skriftlig og begrundet, meddeles straks eleven, eksaminator og censorer. Afgørelsen kan gå ud på: - tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klager ikke får medhold i klagen Kun når eksaminator og censorer er enige om det, kan skolens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Omprøve som følge af en klage kan resultere i en lavere karakter. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 13 af 14 7. 7.1 Ny prøve (omprøve) Beståkrav ved den afsluttende prøve BEK157, punkt 6.7. BEK262, § 17, stk. 2. Karakteren 2 kan ikke opnås ved oprunding. 7.2 Regler for ny prøve (omprøve) BEK1016, § 4 stk. 2. 1) og § 6 Regler for omprøve skal fremgå af skolens regler for prøver. Der aflægges ny svendeprøve, hvis eleven ikke er bestået. 7.3 Regler om supplerende skoleundervisning eller supplerende oplæring ved ny prøve BEK1514, § 79, stk. 5. Vurderer skolen, at eleven har behov for supplerende skoleundervisning eller supplerende oplæring i virksomheden inden praktikuddannelsen er afsluttet, anføres det i skolebeviset. 7.4 Regler om fastsættelse af tidspunkt for ny prøve BEK1016, § 4, stk. 2., 1) og § 6, stk. 5 og § 48, stk. 2. Skolen skal beskrive regler om fastsættelse af tidspunkt for ny prøve i eksamensreglementet. Prøven skal afholdes snarest muligt, når eventuel supplerende skoleundervisning er afsluttet, og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen holdes ved den samme skole, eventuelt som sygeprøve. Ved omprøven udpeger det faglige udvalg censorer, der ikke har medvirket ved den tidligere prøve for den pågældende elev. Skolen udpeger tilsvarende en ny eksaminator. Censorvejledning, Mediegrafiker Maj 2012 side 14 af 14 BILAG 1 Navn Adresse Adresse Att. dato Vedrørende svendeprøve for mediegrafiker Du indkaldes hermed som censor ved den afsluttende prøve for mediegrafiker: Den dato måned år med mødetid kl. 00.00 Skole, adresse, tlf. Eventuelt lokale Censor ved svendeprøven er desuden: censor, tlf., e-mail: Som censor bedes du medbringe den gældende censorvejledning. Skolen sender senest 5 arbejdsdage før eksaminationen links til elevernes e-portfolio, samt opgavebeskrivelsen til den faglige prøve. Der skal foretages bedømmelse af i alt 00 elever. Vedlagte karakterskema bedes benyttet ved karaktergivningen. Efter eksamen sendes skemaet udfyldt og underskrevet til Grafisk Uddannelsesudvalg. Med venlig hilsen Uddannelsessekretær Grafisk Uddannelsessekretariat Karakterskema Grafisk Uddannelsesudvalg BILAG 2 MEDIEGRAFIKER Udfyldes af censorer / eksaminator Elevoplysninger Navn Cpr.nr. Censorer Eksaminator Sum :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 :2 Skole: Dato: Censorer: Eksaminator: Karakter Karakter Sølvmedalje Uafrundet Afrundet Sæt kryds BILAG 4 7-trinsskalaen: 12: For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10: For den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7: For den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4: For den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02: For den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00: For den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3: For den helt uacceptable præstation.
© Copyright 2024