Lærervejledning til det samlede forløb Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2011 af Bornholms Rovfugleshow. Materialet giver gennem tekster, billeder og opgaver en række muligheder, anvisninger og forslag til at arbejde med mange forskellige emner i relation til besøget på Bornholms Rovfugleshow. Formål Formålet med materialet er at sætte fokus på rovfugle, samt forhåbentlig at udbrede en fascination og bevaringslyst omkring disse fantastiske skabninger. Målgruppe og fagområder Undervisningsmaterialet er fortrinsvis udarbejdet til skolernes 6.-8. klasse. Materialet kombinerer som undervisningsforløb på én gang faglighed og tværfaglighed. Det overordnede tema er rovfugle. For at komme i såvel bredden som dybden med dette tema inddrages indhold, tankegange og metoder fra fagene natur/teknik, biologi, naturfag, historie og dansk. Opgaver og aktiviteter er afstemt med undervisningsministeriets ”fælles mål”. De forskellige typer emner og opgaver støtter ligeledes op omkring kravet om ”undervisningsdifferentiering”. Ofte bearbejdes emnet ”rovfugle” med meget fagspecifikke øjne – f.eks. rent biologisk. Vi har valgt at samkøre to ”spor” som hver især omhandler en vigtig vinkel på det overordnede tema. Det ene spor omhandler ”fuglenes tilpasning og sanser” – altså en biologisk vinkel. Der er stor forskel på falke, ugler og andre fugles udviklede supersanser. Via sammenligning mellem arter og ikke mindst med menneskets formåen, ser vi på fuglenes tilpasning og specialisering. Det andet spor omhandler ”mødet mellem menneske og natur” – altså en historisk og jagtorienteret vinkel. Rovfugle og ugler indgår i mytologi og kulturhistorie fra næsten hele kloden. Det menes at falkejagten kom til Europa i det 3.-4. århundrede e. kr.. I Asien kan jagtformen og handlen med falke dateres meget længere tilbage. Op igennem historien fik falkene stor betydning for udenrigspolitik, handel og diplomati. Tilrettelæggelse af undervisningen Materialet indeholder målbare delopgaver. For at have et samlet mål med indsamling og bearbejdning af informationerne foreslår vi dog at slutproduktet bliver en lille avis - ”Ugleposten”. I denne kan indgå artikler, billeder, oplevelses-vurdering, fakta, eksperimenter, sjove oplevelser, opskrifter på ugle/rovfuglekasser og meget andet. Delelementer af undervisningsmaterialet kan naturligvis godt gennemføres enkeltvis og uden at afslutte med denne afrundende opsamling. På næste side er den samlede plan for undervisningsforløbet beskrevet i overskrifter. I lærervejledningen til hver enkelt opgave er faglig relevans i forhold til undervisningsministeriets ”fælles mål” bekrevet. Forslag til samlet forløb: FØR BESØGET Tilpasning og sanser Tekst og billeder til lærerstyret undervisning som intro til emnet - flyvningens kunst m.m. ”På jagt efter løsningen” Opgave – Se film om rovfugle på YouTube + søg på hjemmesiden og svar på spørgsmål vedr. ”fuglenes tilpasning og sanser” Mødet mellem mennesker og natur Tekst og billeder til lærerstyret undervisning som intro til emnet - rovfuglene i kulturhistorien. ”Kloge ugle quiz” Spørgsmål vedr. historie, jagt, lovgivning og miljø Opstart af avis Mindmap/edderkoppe-metoden som oplæg til spørgsmål Skal resultere i en nyhedsartikel/faktaartikel/tegneserie/billedserie/myter og skrøne-tavle osv. om et valgt emne UNDER BESØGET Udstilling og show Opgaveark – find svar på spørgsmål i udstillingen. Fokus på ”mødet mellem menneske og natur” (tavle, udstoppede fugle, skema med flyvehastigheder, udstyr, myter og skrøner + Arnagerhistorien) Observer og noter div. fakta fra showet Stil spørgsmål og noter svar EFTER BESØGET Øvelser Øvelse – æg i eddike Øvelse – papirvinge på snor Øvelse – lav ugle/rovfuglekasser og sæt dem op på skolen eller privat Øvelse – sy en falkehætte Øvelse – falkonerknude Avis Lav en avis med artikler, billeder, show-anmeldelse, fakta, eksperimenter, sjove oplevelser, opskrifter på ugle/rovfuglekasser m.m..
© Copyright 2024