Din miniguide til debitordage Hvis du ønsker at udregne debitor-, kreditor- og lagerdage i budget123, skal du oprette nøgletal til formålet. Læs her, hvordan du bærer dig ad. Du skal være varsom med at anvende og tolke på disse nøgletal udregnet på måneder, da de i deres natur er tiltænkt en beregning på et helt regnskabsår. Akkumulerede dage Opret en dashboardlinje, sæt Enheden til stk. og skriv ”dage” i Tekst til enheden. Vælg, at nøgletallet skal akkumulere, og angiv tallet 30 (eller 365/12 = 30,42) som indhold (vælg Tast et tal). ’Akkumulerede dage’ er blot en mellemregning, så det er ikke nødvendigt at lade linjen vise på et dashboard. Dashboardlinjen Debitordage Opret nu en ny Dashboardlinje, den som skal indeholde selve beregningen. Sæt Typen til ”Formel med division”, Enheden til Stk. med teksten ”dage” og sæt flueben i Akkumulér. I tælleren vælger du først din Debitorsamlekonto (evt. summen af flere konti), og ganger denne med ovenstående ”akkumulerede dage”. I nævneren indsætter du Omsætning i alt. Dashboardlinjerne Kreditordage & Lagerdage Her gør du som beskrevet herover, men for Kreditordage væger du Kreditorsamlekonto og Produktionsomkostninger i stedet for Debitorsamlekonto og Omsætning i alt. Og for Lagerdage vælger du Lagerbeholdning i stedet for Debitorsamlekonto. OBS! Nøgletallet er beregnet til analyse af et helt årsregnskab, og vil derfor være behæftet med stor usikkerhed i de første måneder. [email protected] | 50 51 89 55 | budget123.dk
© Copyright 2024