1. No category

Invasiv behandling af slid
Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen
I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: “Noninvasiv behandling af slid og erosion” (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv teknik med mindst mulig præparation i tandsubstans før restaurering. Sådanne behandlinger vil af biologiske
hensyn altid blive prioriteret højt, men forskellige årsager vil ofte
nødvendiggøre lidt mere invasive metoder. I denne artikel vil der
blive uddybet nogle af de principper, der ligger til grund for både
noninvasiv og invasiv behandling og eksempler på behandlinger vil
blive vist og diskuteret.
For klassifikation, prævalens, ætiologi og forebyggelse af tandslid henvises til artiklen “Slidte og eroderede tænder” i nærværende
årbog. Her skal det dog pointeres, at attrition og erosion hyppigt
forekommer samtidig, og at det kan være vanskeligt at bestemme,
hvad der er den dominerende faktor. Uanset årsagen er forfatternes
holdning, at forebyggende tiltag altid er nødvendige, og at der i det
restaurerende koncept altid bør tages udgangspunkt i bevaring af
sund tandsubstans og hensyn til omgivende væv.
Indikation for behandling
Indikationen for behandling af tandslid er hyppigt æstetisk, men
kan også være profylaktisk eller funktionel. Patienter med sympto­
mer fra kæbeled og muskler som følge af sænket bidhøjde kan have
behov for en ændring af den vertikale dimension. I mange tilfælde
33
Odontologi_2013.indd 33
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
øges denne dog primært for at give tilstrækkelig plads til en protetisk rekonstruktion. Hvis tandsliddet har stor progressionshastighed, kan der også være øget følsomhed fra tænderne, hvilket hyppigt konstateres hos unge patienter med erosioner. For ældre er det
sjældnere tilfældet, fordi pulpacavum ofte gradvist oblitererer som
følge af kronisk irritation af pulpa fremkaldt af tandsliddet.
Lokaliseret tandslid med og uden tab af vertikale
dimensioner
De anteriore tænder i maksillen er hyppigst involveret i lokaliseret tandslid. Behovet for at restaurere her er oftest æstetisk, men
behandling kan også være nødvendig for at undgå fraktur af uunderstøttet emalje (Fig. 1) og for at undgå ubehag som følge af
smerte, eller funktionelle forstyrrelser ved kraftigt tandslid (Fig. 2).
Hvordan man bedst restaurerer sådanne tænder er en interaktion
mellem forskellige faktorer:
•
•
•
•
Tandslidmønster
Biologiske forhold
Interokklusale pladsforhold
Æstetiske behov.
Fig. 1. Moderat tandslid
af fortænder, hvor der er
indikation for restaurering
med direkte komposit plast
på overkæbeincisivernne.
Fig. 2. Kraftigt tandslid af
de anteriore tænder, hvor en
mere omfattende behandling
med øgning af den vertikal
dimension er nødvendig.
34
Odontologi_2013.indd 34
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Hvis tandsliddet primært er lokaliseret palatinalt, vil direkte plastbehandling næsten altid vælges, hvor præparation af tænderne
oftest helt kan undgås (Figur 3a-b) (1). Ved mere alvorligt tandslid palatinalt og evt. facialt kan der, hvis pladsen tillader det, også
fremstilles keramiske facader eller kroner i glaskeramik (fx IPS Empress® eller IPS e.max® Press) til adhæsiv cementering (Figur 4a-g).
Keramiske facader i litiumdisilikat glaskeramik (fx IPS e.max. Press)
kan i følge fabrikanten fremstilles i en tykkelse helt ned til 0,3 mm,
selvom de fleste laboratorier dog foretrækker tykkelser større end
0,5 mm, hvilket også gør dem mere håndtérbare. Det er begrænset,
hvor meget litteratur der vurderer funktionstiden af facader, men
de fleste rapporterer om en holdbarhed sv.t. de fleste kronetyper,
dvs. 90 % sidder stadig in situ efter 10 år (2, 3). Undersøgelserne omfatter dog ikke palatinale facader, der sjældent anvendes og
hvor kræfterne specielt på patienter med slid hyppigt er kraftigt
forøget. Endvidere beskriver flere artikler, at netop dette er en risikofaktor, som øger frekvensen af mislykkede behandlinger, især når
der ikke præpareres (3). Keramiske facader er oftest mere æstetiske
end plast, men har også den ulempe, at de slider på antagonisterne.
For at undgå dette kan palatinale metal-onlay/-facader i ned til 0,5
a
b
Fig. 3. Restaurering af palatinalt tandslid med direkte plast på 17-årig ung
mand som følge af erosion (2-3 l cola dagligt) og natlig bruksisme. (a) Der ses
kraftigt slid med bidplateau og eksponering af dentin centralt på palatinal­
fladerne. Emaljen er tynd men bevaret gingivalt. (b) Uden præparation i
tandsubstans er 12,11, 21 og 22 restaureret med direkte plastfacader. Bid­
plateauet er forsøgt genskabt med henblik på at overføre belastningen i aksial
retning. Pladsen til restaurering er i dette tilfælde skabt ved indledende bidhævning i sideregionerne, hvor direkte plast også blev anvendt .
35
Odontologi_2013.indd 35
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 4. 16-årig ung mand med slid og erosion som følge af indtagelse af
2-3 l cola dagligt i 2-3 år. Her behandlet med keramiske skalkroner.
a
b
Fig. 4a-b. (a) Overkæbeincisiverne er stærkt eroderede med affladede facialflader, farve­forandringer, tynd emalje bevaret gingivalt og approksimalt,
reduceret krone­højde og begyndende fraktur incisalt. (b) Palatinalt er der tæt
relation til pulpa og tænderne er stærkt temperaturfølsomme.
c
d
Fig. 4c-d. (c) Sliddet er kompenseret ved eruption af tænderne, så der er tæt
kontakt og ingen plads til restaurering. Præmolarer og molarer har ikke behov
for behandling, og bidhævning ønskes derfor undgået. (d) Ansigtsprofilen
tillader en let fremføring af overkæbeincisiverne, hvilket udføres med en ekspansionsplade i løbet af to måneder.
Fig. 4e. Af hensyn til pulpas beliggenhed udføres der ingen præparation
bortset fra en let afglatning incisalt. Der tages aftryk og fremstilles keramiske
skalkroner i en tykkelse på ca. 0,5 mm, som udelukkende dækker de eroderede
områder facialt, incisalt og palatinalt.
36
Odontologi_2013.indd 36
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
f
g
Fig. 4f-g. Efter cementering af keramiske laminatkroner på 12, 11, 21 og 22
med supragingival præparationsgrænse set (f) facialt og (g) palatinalt fra.
mm tykkelse cementeret med adhæsivteknik anvendes hos patienter, hvor æstetikken har mindre eller ingen betydning, og hvor der
kræves stor styrke (fx bruksister). Ved anvendelse af zirkonia, som
også har stor styrke, vil tykkelsen ligeledes skulle være mindst 0,5
mm, men også zirkonia kan give æstetiske problemer som følge af
manglende translucens ved restaurering i incisale områder. Herudover vil adhæsiv cementering af både zirkon og guld ikke være lige
så holdbar som ved plast og glaskeramik. Hvis tandsliddet har ført
til en markant afkortning af kronehøjden, og hvis det vurderes, at
behandlingen vil være for omfattende til behandling med plast, kan
det være nødvendigt at fremstille tandfarvede kroner. Igen kommer
overvejelsen om, hvilket materiale der skal vælges, når både styrke
og æstetik skal tilgodeses. Spørgsmålet er, om der skal anvendes
et monolitisk kronemateriale som e.max Press med en bøjestyrke
på 350-400 MPa eller en lagdelt keramik med en inderkerne i yttriumstabiliseret zirkoniumdioxid med en bøjestyrke > 800 MPa,
hvorpå der pålægges en feldspatisk eller glaskeramisk dækporcelæn med en bøjestyrke på maximalt 125 MPa. Den store udfordring
er dermed at få dækporcelænet tilstrækkeligt stærkt til at modstå
de kræfter, som hyppigt er ganske store for patienter med udtalt
attrition. Under alle omstændigheder gælder det, at æstetikken ved
de keramiske materialer næsten altid er omvendt proportional med
styrken. Endelig kræver de lagdelte kroner normalt mindst lige så
meget plads som en metalkeramisk krone, hvorimod en monolitisk
krone kan fremstilles noget tyndere, dvs. med fjernelse af mindre
37
Odontologi_2013.indd 37
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
tandsubstans. Der vil således altid være flere parametre, der skal
vurderes, før et endeligt materialevalg kan foretages.
Hovedparten af patienter med anteriort slid får en fysiologisk
kom­pensation i form af tanderuption, der medfører, at de ok­klu­­
sale tandkontakter bevares. Det fører ofte til, at manglende in­ter­ok­klusal afstand vanskeliggør efterfølgende restaurering. At skabe
plads ved at præparere til indirekte restaureringer på slidte tænder kan meget vel føre til pulpakomplikationer eller senere de­vita­­li­se­ring, hvilket har været rapporteret med meget forskellige hyppigheder i litteraturen (4,5). En anden løsning til at skabe plads
er beskrevet af Bjørn Dahl og medarbejdere i 1975 (6), hvor en
krom-kobolt-skinne designet til at dække lingvalfladerne af de anteriore tænder i overkæben (Fig. 5a) blev anvendt i op til ½ år,
indtil de posteriore tænder havde reetableret kontakt. Forfatternes
forklaring på dette var, at der skete en anterior intrusion, en posterior eruption samt en let kipning af fortænderne. Herved kunne
den vertikale dimension i frontregionen øges med 1-3 mm, således
at der blev plads til fremstilling af kroner på fortænderne uden at
reducere højden af disse (Fig. 5b). Alternativt kan i dag anvendes
en anterior bidskinne i akryl (Fig. 6a-c), eller der kan fremstilles en
fast skinne i form af provisoriske eller mere permanente kroner i
plast på de anteriore tænder. Hemmings et al. (7) rapporterede om
16 patienter med tandslid på incisiver, hvor mindst fire incisiver
havde behov for restaurering. Der blev behandlet med i alt 104
direkte fremstillede plastiske restaureringer efter principperne for
minimal tandpræparation, og succesraten efter op til 30 måneder
blev opgjort til 89,4%, hvilket vil sige, at under 11 % af restaureringerne var mistet, fraktureret eller havde insufficient kanttilslutning
og æstetik herunder uacceptable korpusmisfarvning. Femten af de
seksten patienter havde posterior eruption, der førte til, at de okklusale kontakter var reetableret inden for 4-5 måneder. Dette er
overensstemmende med vore principper, der angiver, at hvis den
passive eruption af tænderne i sideregionen ikke finder sted indenfor seks måneder, vil det være nødvendigt med nye fyldninger eller
onlays på de posteriore tænder.
38
Odontologi_2013.indd 38
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
a
b
Fig. a-b. Bidhævning udført ad modum Bjørn Dahl. (a) En Dahl skinne i CrCo anvendt på en patient med anteriort slid og diastema mediale. (b) Efter 4
måneders anvendelse af Dahl skinne er der plads til at fremstille faste restaureringer.
a
b
c
Fig. 6a-c. Bidhævning efter Bjørn Dahl princippet udført med aftagelig akrylskinne. (a) Skinnen blev fremstillet med jævn okklusion og artikulation på
alle incisiver og hjørnetænder i underkæben samt med aktiv retention i form
af bøjler på 13 og 23. Patienten blev anbefalet at anvende skinnen dag og nat
samt om kun at fjerne den i forbindelse med måltider. (b) Efter 5‐6 måneders
anvendelse erupterede tænderne i siden, og frontregionen blev intruderet, så
der blev plads til restaurering af palatinalfladerne i overkæbens frontregion.
Herved kunne behandlingen begrænses til restaurering af de tandflader, der
var slidte og havde behov for behandling. (c) Efter restaurering med direkte
plast palatinalt på 13, 12, 11, 21, 22 og 23.
Generelt tandslid med tab af vertikal dimension
Når der både er anteriort og posteriort slid, er det også nødvendigt
med en forøgelse af den vertikale dimension, hvilket betyder, at
behovet for en aggressiv okklusal reduktion ikke er til stede. Selve bidhævningen skal dog tage hensyn til at opretholde et fysiologisk frivejsmellemrum, og det er også væsentligt, at patienten
er symptomfri inden behandling. Størrelsen af bidhævningen kan
39
Odontologi_2013.indd 39
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 7. Patient med amelogenesis imperfecta behandlet med bidhæv­
ning, keramikkroner og plastrestaureringer. Behandling udført af Anne
Dorte Frederiksen.
Fig. 7a. Der er sænket
ansigtshøjde og behov for
bidhævning.
Fig. 7b. Diagnostisk
­opmodellering til vurdering
af bidhævning.
Fig. 7c. Fremstilling af
­Copolyester skinner (SIMS)
til fremstilling af provisioriske kroner ud fra diagnostiske opmodelleringer. De
provisoriske kroner anvendes 6-8 uger til vurdering
af æstetik og funktion.
Fig. 7d. Rehabilitering af patienten med MK-kroner 17,16 og 26,27, Zirkoniumdioxidkroner (LAVA) 15,14 og 24,25, Litium-disilikate kroner (Empress II)
13,12 og 22, 23 samt 43 og 33, plastrestaureringer 11, 21, 42, 41, 31, 32.
40
Odontologi_2013.indd 40
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
bestemmes med en diagnostisk opmodellering (Fig. 7a-d) og provisoriske kroner eller broer, der fremstilles enten indirekte eller direkte ud fra fx co-polyesterskinner (Fig. 7b). De provisoriske kroner
og broer bør anvendes 6-8 uger, hvor en vurdering af æstetik og
funktion finder sted (8). De fleste raske mennesker vil dog godt
kunne acceptere en mindre bidhævning uden at have anvendt en
bidhævningsskinne på forhånd. Hvis bidhøjden anslås at skulle hæves >4 mm, anbefales dog, at den nye bidhøjde først afprøves med
en bidhævningsskinne.
Nogle tandlæger vælger at afslutte bidhævning i de posteriore
re­gioner før fremstilling af de anteriore restaureringer (Fig. 8a-f).
Andre vælger at fremstille de anteriore restaureringer først, hvilket
kan være en fordel, hvis bidhævningens primære formål er æstetisk
forbedring (9). Herved kan den korrekte bredde:højde-ratio på
fortænderne udformes i forhold til smilelinje og patientens æstetiske ønsker. De posteriore tænder restaureres herefter primært for
at stabilisere okklusionen, og restaureres der i både over- og underkæbe, er det blevet anbefalet at slutte af med underkæben (9).
Endeligt bør det nævnes, at en ortodontisk “tilbageregulering” af
overerupterede tænder kan være en rigtig god løsning, som mange
patienter dog fravælger, fordi de ikke ønsker at gennemføre en
ortodontisk behandling som indledning til rekonstruktionen af det
slidte tandsæt.
For de fleste patienter med behov for bidhævning bliver det en
stor økonomisk udgift at skulle restaurere det generelt slidte tandsæt. Derfor kan det ofte både økonomisk og biologisk være en god
ide at kombinere plastrestaureringer med kronebehandling (10),
hvor det selvfølgeligt er væsentligt at vurdere den enkelte tands
behov for restaurering (Fig. 9, 10). I tilfælde med stort tandtab kan
en partiel protese også være en hjælp, her er det væsentligt, at okklusionen ikke kun etableres på protesen, men at der også etableres
tydelig okklusion og artikulation på tænderne.
Ved behandling af patienter med høj smilelinje, hvor den alveolære mucosa er meget synlig ved smil (gummy smile), kan det være
uhensigtsmæssigt udelukkende at øge den vertikale dimension ved
41
Odontologi_2013.indd 41
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 8. Slid og erosion behandlet med en kombination af direkte og
indirekte teknik.
a
b
Fig. 8a-b. (a) Der ses tanderosion som følge af refluks og indtagelse af for
megen frugt. Tanden 47 er rodbehandlet og har behov for krone. Tænderne
46, 45 og 44 har dybe cuppings og er følsomme for koldt og ved belastning af
eksponeret dentin. Der er behov for afdækning af dentinen og for bidhævning
med henblik på at skabe plads til behandling af palatinalfladerne i frontregionen, hvor der også er kraftig erosion. (b) Der indledes med fremstilling af
krone på 47, hvor teknikeren bliver bedt om at hæve biddet svarende til den
plads, der ønskes i frontregionen (her 2 mm). Dette gøres ved at løfte stillepinden i artikulatoren efter indstøbning i sammenbid.
c
d
Fig. 8c-d. (c) Efter cementering af den keramiske krone på 47. Der er skabt
plads til bidhævning med direkte plastteknik på de øvrige behandlingskræven­
de tænder. (d) Samme dag, hvor kronen cementeres, udføres direkte plastbehandling i begge sider af underkæben. Her ses 46, 45 og 44 behandlet med
direkte plast onlays, som er slebet ind til jævn occlusion og artikulation med
2-4 kontaktpunkter på hver tand.
42
Odontologi_2013.indd 42
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
e
f
Fig. 8e-f. (e) Umiddelbart efter behandling er der fuld kontakt i sideregionen.
Herudover er der lavet hjørnetandsløft i plast. (f) Efter to år er alle restaureringer velfungerende.
Fig. 9. Kombination af tænder med indikation for kroner og plastrestaureringer. Patienten har stort tandslid og en del insufficiente fyldninger. Der blev
fremstillet MK-kroner (c) i en ny bidhøjde på de tænder med størst behov for
kroner (16, 15, 14, 26, 27) og komposit plast på de øvrige tænder (13, 12,
11, 21, 22, 23, 24, 25).
Fig. 10. Behandling med keramik og plast af svære erosions- og
­attritionsskader som følge af reflux og bruksisme.
a
b
Fig. 10a-b. (a) Der ses afkortede incisiver og hjørne tænder på en 35-årig
mand, som har et æstetisk behov for behandling. (b) Palatinalt er dentinen
eksponeret og morfologien er kompromitteret på de fleste tænder. De palatinale cuspides på 14 og 15 er næsten væk, fordi patienten sover mest på højre
side. Den tætte relation til pulpa giver patienten symptomer, og der er behov
for restaurerende behandling af både forebyggende og æstetiske årsager.
43
Odontologi_2013.indd 43
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
c
d
Fig. 10c-d. Under­
kæbemolarer og -præmolarer har behov for behandling.
e
f
Fig. 10e-f. Her er under­
kæbemolarer og præmolarer
behandlet med direkte plastonlays med let bidhævning
(1-2 mm).
g
h
i
Fig. 10g-i. (g) I overkæben planlægges det at restaurere 14 og 15 med keramiske onlays og forsøge at få 16 med eksisterende metalkeramikkrone til at
eruptere. (h) Der udføres minimal onlaypræparation på 14 og 15 med supragingival champherpræparation i emalje, afrundede cuspides og overdækning
af faciale cuspides. (i) Efter adhæsiv cementering af onlays på 14 og 15.
44
Odontologi_2013.indd 44
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 10j. Samtidigt fremstilles tilsvarende
onlays på 24, 25 og 26 og der udføres en
yderligere bidhævning på ca. 1-2 mm.
j
k
l
Fig. 10k-l. (k) Efter bidhævning først i underkæben med plast og derefter i overkæben med onlays i keramik er der skabt plads til restaurering i
frontregionen. (l) Hjørnetanden bygges op i direkte plast, og der slibes ind til
hjørnetandsløft ved artikulation.
m
n
Fig. 10m-n. (m) Efter opbygning af begge hjørnetænder med plast er der præpareret med noninvasiv teknik til keramiske skalkroner på 12, 11, 21 og 22.
(n) Efter adhæsiv cementering af keramiske skalkroner på incisiverne.
45
Odontologi_2013.indd 45
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 10o. Sammenbid umiddelbart efter
behandling med keramiske onlays på 14
og 15, direkte plast på 13 og keramiske
skalkroner på 12 og 11. Direkte plast onlays på underkæbemolarer og præmolarer
er ikke synlige. Der er ikke okklusion på
17 og 16, hvor der afventes elongering ad
modum Bjørn Dahl.
o
p
q
Fig. 10p-q. Patienten før (p) og to år efter (q) behandling.
at øge højden af tænderne med en bidhævning (Fig. 11a-c). Det
vil kunne resultere i uheldig æstetik med meget lange tænder og
fortsat synlig gingiva. For sådanne patienter kan det overvejes at
udføre en kirurgisk kroneforlængelse med marginal knoglekonturering. Herved øges den koronale tandsubstans med mulighed for
øget stubhøjde/retention og dermed bedre prognose for kronerne,
samtidig med at synlig gingiva reduceres (Fig. 11c). For at undgå
kompromittering af den biologiske bredde placeres præparationsgrænsen ikke mere end 0,5 mm subgingivalt. Samtidigt bør man
være opmærksom på, at kirurgisk kroneforlængelse hyppigt fører til
gingival recession, og afhængigt af knoglefæstet kan det føre til en
ugunstig krone:rod-ratio (11).
Holdbarhed (2)
Hos en stor del af de patienter, hvor kraftigt tandslid registreres, er
der tydelige tegn på bruksisme. Det er ganske almindeligt for voksne mennesker at skære tænder i perioder af deres liv, men for de
46
Odontologi_2013.indd 46
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 11. Patient med amelogenesis imperfecta, behandlet med æstetisk
kirurgi, bidhævning og protetik. (Protetisk behandling udført af Anne
Dorte Frederiksen og kirurgisk behandling udført af Lars Pallesen).
Fig. 11a. Der ses stort slid, sænket
bid og høj smilelinje, hvor det vurderes æstetisk uhensigtsmæssigt kun at
øge den vertikale dimension.
Fig. 11b. Der planlægges en kirurgisk
rekonturering af knogle og mucosa
udover bidhævningen.
Fig. 11c. Umiddelbart efter den kirurgiske rekonturering påsættes provisorisk bro fremstillet ved hjælp af copolyester skinne, der er udformet ud
fra den diagnostiske opmodelering.
patienter, hvor bruksismen er udtalt (patologisk) med store kræfter
involveret, kan man som tandlæge få alvorlige udfordringer, når
protetiske restaureringer skal designes (Fig. 12a-d).
Hvis ætiologen til tandsliddet er attrition, og årsagen til dette
ikke kan elimineres eller begrænses ved brug af en bidskinne, skal
man ikke forvente en optimal holdbarhed af de kunstige rekonstruktioner, på samme vis som patientens egen tandsubstans heller
ikke har kunnet holde til belastningen. Derimod må der forventes
en noget bedre holdbarhed, hvis årsagen til tandsliddet er erosion,
hvor patienten selv har mulighed for at eliminere eller begrænse
den erosive påvirkning. Det er i alle tilfælde vigtigt, at patientens
og tandlægens forventninger til holdbarhed og kommende reparationer afstemmes, inden store restaurerende behandlinger på­be­gyndes.
47
Odontologi_2013.indd 47
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Fig. 12a. Patient med kraftig bruksisme og heraf følgende tandslid og
frakturer i keramik og akryl. Patienten
har ingen symptomer, men har sænket
bidhøjde. Okklusalplanet er meget
uregelmæssigt, og den partielle over­
kæbeprotese har ikke kunnet opretholde den oprindelige bidhøjde.
Fig. 12b. Keramiske chippings af
­dækporcelænet på en MK-bro.
Fig. 12c. En provisorisk, fiberforstærket bro anvendt i tre uger på en
patient med kraftig bruksisme. Talrige
frakturer i plastmaterialet opstod kort
tid efter indsættelse af den provisoriske
bro.
Fig. 12d. Metalkeramisk bro designet
med metal på okklusale og palatinale
flader for at nedsætte risikoen for
keramiske frakturer på en patient med
kraftig bruksisme.
48
Odontologi_2013.indd 48
07/11/12 11.39
I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D
Litteratur
  1. Pallesen U, van Dijken J. Noninvasiv behandling af slid og erosion. I:
Holmstrup P (red.). Aktuel Nordisk Odontologi. København: Munksgaard, 2011: 115-135.
  2. Beier US, Kapferer I, Burtscher D, Dumfahrt H. Clincial performance
of porcelain laminate veneers for up to 20 years. Int J Prosthodont
2012;12:79-85.
  3. Shetty A, Kaiwar A, Shubhashini N, Ashwini P, Naveen DN, Adarsha
MS, et al. Survival rates of porcelain laminate restoration based on
different incisal preparation designs: An analysis. J Conserv Dent
2011;14:10-5.
  4. Saunders W, Saunders E. Prevalence of peri-radicular periodontitis
associated with crowned teeth in an adult Scottish subpopulation. Br
Dent J 1988;185:137-40.
  5. Pjetursson BE, Brägger U, Lang NP, Zwahlen M. Comparison of survival and complication rates of tooth-supported fixed dental prostheses
(FDPs) and implant-supported FDPs and single crowns (SCs). Clin Oral
Impl Res 2007;18(Suppl. 3):97-113.
  6. Dahl BL, Krogstad O, Karlsen K. An alternative treatment in cases with
advanced localized attrision. J Oral Rehab 1975;2:209-14.
  7. Hemmings K, Darbar U, Vaughn S. Tooth wear treated with direct composite at an increased vertical dimension. Results at 30 months. J Prosthet Dent 2000;83:287-93.
  8. Rivera-Morales W, Mohl N. Restoration of vertical dimension of
the occlu­sion in the severely worn dentition. Dent Clin North Am
1993;36:651-63.
  9. Spear F. Treating the worn dentition. Course Attendee Manual 2011.
10. Dietschi D, Argente A. A comprehensive and conservative approach for
the restoration of abrasion and erosion. Part I: Concepts and clinical
rationale for early intervention using adhesive techniques. Eur J Esthet
Dent 2011;6:2-15.
11. Briggs P, Biship K. Fixed prosthesis in the treatment of tooth wear. Eur J
Prosthodont Restor Dent 1997; 4:175-80.
Odontologi_2013.indd 49
07/11/12 11.39
Odontologi_2013.indd 50
07/11/12 11.39