Klik her - Odder Vandråd
Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Forslag (version 2.1) Pilotprojekt om behovsstyret indsatplan December 2014 Gylling Vandværk Forslag til udkast er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 i samarbejde med Gylling Vandværk, v/Karl Lambert Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent, DVN - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 1 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Baggrund og resumé Det faglige grundlag for udkast til pilotprojekt ”Behovsstyret Indsatsplan Gylling Vandværk” er bl.a. statens kortlægning, Odder kommunes BNBO rapport og vandværkets tilstandsrapport og handlingsplan. Gylling vandværk indvinder grundvandet fra et sårbart sandmagasin og forsyner direkte uden vandbehandling. Gylling Vandværk har i efteråret 2014 gennemført kursus i hygiejne og vandværksteknik samt udarbejdet KUV - Ledelsessystem i samarbejde med Odder Vandråd og DVN. I forlængelse af dette kursus har bestyrelsen besluttet at få udvidet sit ledelsessystem med et projekt for behovsstyret indsatsplan. Et lignende projekt er under indførelse for en gruppe vandværker på Nord Als. Den grundlæggende idé er at inddrage alle aktiviteter, som kan bidrage til en forbedret grundvandskvalitet samt prioritere opgaverne ud fra behovet og prisen. For at kunne overskue opgaverne opstilles en plan i nogle trin. Opgaverne er opdelt i 6 trin, som skal opfattes som adskilte arbejdstrin, som kan løses sideløbende eller enkeltvis. Der er i planen indbygget tilstandsrapport med dokumentation for driften. Handlingsplanen, ledelsessystem og beredskabsplan holdes opdateret. Trin nr. 6 er en påmindelse om, at vandværket minimum hvert 6. år gennemfører en samlet vurdering af udviklingen og justerer planen i samarbejde med Odder kommune. Konklusioner med bemærkninger og anbefalinger: Den foreslåede plan i 6 arbejdstrin er følgende: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Driften af vandværket – herunder optimering af drikkevandets kvalitet Minimering af BAM Supplerende overvågning Plan for suppleringsvand i samarbejde med andre vandværker Samarbejde om dyrkningsændringer med landbruget og lokale landmænd Evaluering og evt. ændringer af planen, minimum hvert 5-6. år Trin 1 og 2 er allerede udført, og vandværket mangler kun at få indført ledelsessystem og få fastlagt de nødvendige instrukser. Dette arbejde gennemføres i første halvdel af 2015. Effekten kan allerede ses på nitrat og BAM. Trin 3 I planen foreslås udført en såkaldt ”volumenmoniterende indvindingsboring” - en særlig designet boring, som løbende vil give informationer om grundvandets kvalitet i det nydannede grundvand til sammenligning med det ældste grundvand. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 2 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Konklusioner med anbefalinger - fortsat : Fordelen ved dette design er, at det er let at udtage repræsentative prøver for et større opland og dermed en mere sikker kontrol. Denne boring foreslås placeret nord for kildepladsen på kommunens jord, på kanten af den dyrkningsfrie zone og på overgangen til landbrugsdrift, så 25 - meter zonen overholdes. Der forhandles med Odder kommunen om udvidelse af beskyttelseszonen, idet kommunen ejer jord i vandværkets næropland. Se og læs mere bl.a. under bilag 1.7 til 1.9. Trin 4 I tæt samarbejde med 3 lokale vandværker mod nord, Odder Vandråd og kommunen søger Gylling Vandværk at komme med i et samarbejde om opbygningen af et nyt fælles vandværk. Afhængig af udviklingen og trinplanen generelt, kan Gylling Vandværk opbygge en ekstra sikkerhed ved at deltage i samarbejdet om suppleringsvand med en vis procentdel af Gylling Vandværks totale forsyningsbehov. Trin 5 Der søges hele tiden den bedste grundvandsbeskyttelse ved brug af ny viden i samarbejde med de lokale landmænd og den lokale landboforening. Viser trin 2, at der er et ekstra behov for dyrkningsændringer, kan forskellige metoder tages i anvendelse. Eksempel: Forsøg med pløjefrit landbrug har vist nogle interessante resultater, som bør søges dokumenteret og evt. udnyttet. Foreløbige resultater har vist, at der i visse egne (fx. Vestjylland) opbygges øget pulje af organisk stof og en øget mængde regnorme. Dette har en stor betydning for, at der også kommer mere organisk stof længere ned (lodret) end i en normal rodzone med pløjning. Det får igen en stor betydning for øget nedbrydning af rester af sprøjtemidler, en højere grad af omsætning af nitrat og dermed en mindre nitratudvaskning. Trin 2 vil vise, om der er et behov for fx. ændring af dyrkning i oplandet til Gylling Vandværk. Se video på Vestjysk Landboforenings hjemmeside. På sigt kan det vise sig, at der skal tages ekstra værktøjer i brug. Men netop disse valg er hele ideen med trinmodellen, som løbende justeres og evt. strammes op mht. landbrugsdriften, hvis behovet er der. Omvendt kan trinplanen også vise, at øget overvågning og kontrol (trin 1 og 2) evt. kan være tilstrækkeligt. Trin 6 Efter minimum hver 5. års drift foretages en samlet vurdering af hele forløbet, og der kan gennemføres justeringer efter behov. Trinplanen vil sikre, at vandværket hele tiden får troværdige analyser, og at disse anvendes på en måde, så både forbrugerne, landmænd (leverandører af grundvand) og kommunen kan følge udviklingen i et åbent tilgængelig IT- system ifølge vandværkets KUV ledelsessystem. Gylling Vandværk og Odder Vandråd kan med pilotprojektet, i samarbejde med Odder kommune, vise både landmænd og andre vandværker en praktisk metode til dokumenteret behov for ekstra grundvandsbeskyttelse. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 3 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Trinplan over 5 arbejdstrin - en foreløbig skitse. Indledning og formål Trinplan 1 tager udgangspunkt i den eksisterende viden via vandværkets eget arbejde med tilstandsrapporter, handlingsplaner samt naturstyrelsens kortlægning og Odder kommunes BNBO rapport. I takt med at ny viden opnås gennem de 5 arbejdstrin, er det hensigten, at trinplanen justeres, og det foreslås, at planen som minimum tages op til revision hvert 5-6. år i samarbejde med kommunen. Odder Vandråd og den lokale landboforening vil også være inddraget især i den første planperiode, som Gylling Vandværk foreslår bliver udført som et pilotprojekt. Planen i oversigt: se afsnit 2. konklusioner og anbefalinger. I selve planen henvises til illustrationer og bemærkninger, som ligger i bilag. Formål og handling er, at sikre rent drikkevand til forbrugerne under Gylling Vandværk gennem aftaler om dyrkningsændringer efter behov. Bedst mulig udnyttelse af det af kommunen fastsatte kontrolprogram. Programmet suppleres med ekstra analyseparametre på eksisterende indvindings- og kontrolboringer. Desuden forventes det, at Gylling Vandværk kan opnå tilladelse til udførelse af foreløbig én ekstra indvindingsboring, som udformes på en særlig måde, så udviklingen i kvalitet kan følges både på nyt og gammelt grundvand. Metoden er, at følge vandværkets opdaterede handlingsplan, som beskrevet i vandværkets tilstandsrapport og ledelsessystem, som indføres fra 1. jan 2015. Ledelsessystemet holdes løbende ajourført mht. nødvendige instrukser for en så sikker drift som muligt. Beredskabsplanen indgår i ledelsessystemet efter samme princip. Trin 1: Vandværkets drift og tilpasning af ledelsessystem. Allerede udførte opgaver. For at sikre sig troværdige analyseresultater fra vandværkets boringer, er disse moderniseret, og der foretages i dag frekvensstyret vandindvinding, som styres via vandværkets SROanlæg. Der er allerede indført en såkaldt skånsom indvindingsstrategi. Der kan læses mere herom under tilstandsrapporten og i vandværkets ledelsessystemet, herunder instrukser og regler for en sikker drift. Opgaver: Søge tilladelse hos kommunen samtidig med at planen fremlægges. Løbende at tilpasse indvindingen og følge handlingsplanen i tilstandsrapport og ledelsessystem. Disse justeres løbende efter behov. Særlige behov for ændringer vil fremgår af de øvrige arbejdstrin, som der arbejdes på sideløbende. Minimum hvert 6. år udarbejdes en statusrapport om, hvordan udviklingen er forløbet, og der lægges op til justeringer af planen, som drøftes med kommunen med henblik på en godkendelse af den justerede indsatsplan. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 4 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Trinplan over 5 arbejdstrin - en foreløbig skitse. Trin 2: BAM - en særlig udfordring. Over flere år har vandværket arbejdet med at få nedbragt indholdet af BAM og få ”knækket BAM- kurven”. Det markante ”kurveknæk” er sket ved modernisering af indvindingsboringerne, og dermed har vandværket fået nedbragt den såkaldte ”skorstenseffekt” til et minimum. Sænkningen vil altid være størst tæt ved boringerne, og derfor vil grundvandsdannelsen også normalt være størst i nærområdet til indvindingsboringerne. Det nu forbudte ukrudtsmiddel PRÆFIX, som er kilden til BAM, er tidligere brugt tæt på boringerne. Derfor søges grundvandsdannelsen minimeret ved projekt ” isolering af BAM”. Projektet er beskrevet og illustreret i vandværkets tilstandsrapport version okt. 2013 - se bilag 1.9. Opgaver: Når projekt ”isolering af BAM” er gennemført, vedtages instrukser for løbende tjek af afværgedræn over membran samt ekstra kontrolprogram mht. BAM. Disse instrukser opdateres i vandværkets ledelsessystem i 2015, når projektet er afsluttet. Dette forventes udført i første halvdel af 2015. Trin 3: Udførelse af en speciel designet, indvindings - og overvågningsboring og plan for beskyttelse af nærområde. Gylling Vandværk tager udgangspunkt i kommunens BNBO rapport og den udførte kortlægningsrapport fra Naturstyrelsen. Udvalgte figurer fra rapport er vist og kommenteret i bilag. Der søges gennemført en plan i samarbejde med kommunen om beskyttelse af nærområdet til nuværende kildeplads. Dette kan ske ved at forhandle en opdeling af de mest relevante opgaver, som allerede er foreslået i kommunens BNBO rapport (tjek af kloakrør, nye udstykning med særlig deklaration m.m.). Gylling Vandværk udfører en generel informations- og beskyttelseskampagne i forhold til egne forbrugere. Dem, der ligger i selve indvindingsoplandet, informeres direkte med en passende folder, hvert forår inden havesæsonens start. Opgaver: 1. Drift af ”tvillingboring” og følge udviklingen i nitrat og pesticider via det obligatoriske kontrolprogram, suppleret med analyser fra den ekstra kontrolboring, se nærmere forklaring og illustration. Instrukser opdateres i ledelsessystem. 2. Generel kampagne for grundvandsbeskyttelse af især nærområdet. Hvert tidligt forår. 3. Kontakt med lokale landmænd efter behov. Pjece, som forklarer behovet for beskyttelse, og forbrugernes og landmænds mulighed for selv at følge udviklingen i grundvandets kvalitet via vandværkets hjemmeside og IT- system, instrukser via ledelsessystem. 4. Opdatere og justere planen løbende og minimum hvert 6. år. Følge det nydannede grundvand. Gylling vandværk ønsker at gennemføre en volumenmoniterede boring med mulighed for kombineret indvinding og overvågning. Udførelse af ”tvillingboring” i den nordlige udkant af kommunens jord med 25 m beskyttelseszonen til landbrugsjord. Se illustration med bemærkninger i bilag 1.7 og 1.8 - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 5 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Trinplan over 5 arbejdstrin - en foreløbig skitse. Boringen udføres som en ”tvillingboring” med 2 filtre - et i toppen og et i bunden af grundvandsmagasinet. Vandet fra de 2 filtre blandes og ledes ind på vandværket til direkte brug. Det må forventes, at nitrat kan holdes på det nuværende niveau, og BAM herved alene vil falde med ca. 30-40 pct. Hertil kommer effekten af projekt ”isolering af BAM”, se bilag 1.9, fra vandværkets tilstandsrapport. Trin 4: Ny kildeplads eller mulighed for suppleringsvand fra nyt vandværk på ”kildepladsen”, i samarbejde med 3 andre vandværker. Gylling vandværk afventer muligheden for at deltage i opførelse af et nyt fælles vandværk i samarbejde med 3 andre vandværker: Fensten, Gosmer-Halling og Over Randlev, som allerede har en fælles indvindingsboring - kaldet ”kildepladsen”. Her er det planen at opføre et nyt fælles vandværk på sigt, som Gylling Vandværk kunne blive en andel af. Skulle dette ikke lykkedes, ønsker Gylling Vandværk at søge efter en alternativ mulighed for selv at etablere en ny kildeplads, hvis behovet viser sig, se trin 3 og 5. Behovet for trin 4 vil vise sig i den første 6-års periode. Opgave: 1. Deltage i møder med Odder Vandråd og lokale vandværker om et fælles projekt for et nyt vandværk på ”kildepladsen” 2. Søge efter ny kildeplads. Denne opgave igangsættes p.t. ikke, da der ikke er oplagte muligheder. Trin 5: Samarbejde med lokale landmænd og landboforening om pilotprojekt. Dette trin bliver især aktuelt, hvis trin 1 og 3 viser en ugunstig udvikling i nitrat og/eller pesticidrester fra nuværende landbrugsdrift. Hvor langt og hvor omfattende behovet for ekstra grundvandsbeskyttelse kan blive på sigt vil trinplanen løbende dokumentere. På den måde lægges op til, at der kun indføres de nødvendige dyrkningsrestriktioner, som til gengæld så vil være dokumenteret. Samarbejde om ændrede dyrkningsmetoder efter behov. Gylling vandværk ønsker allerede i 2015 at indlede et samarbejde med de lokale landmænd, som leverer vandværkets grundvand. Formålet er at få den bedst mulig dyrkning uden ekstra omkostninger især hos landmændene, men også hos de forbrugere som har haver i næroplandet. Enighed om rent drikkevand. Da de lokale landmænd, den lokale landboforening og vandværkets bestyrelse er enige om, at alle forbrugerne under Gylling Vandværk, fortsat skal have rent drikkevand, vil Gylling Vandværk indkalde til et møde eller et kursus, med deltagelse fra især de lokale landmænd og fagfolk fra den lokale landboforening om pilotprojektet. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 6 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Trinplan over 5 arbejdstrin - en foreløbig skitse - fortsat Vandværket vil her fremlægge ideen med planen om at gennemføre et pilotprojekt for behovsstyret indsatsplan. De grundlæggende fakta om vandværkets boringer, drift og status på overvågning m.m. vil blive forklaret. Herunder de faktiske oplysninger om boringer, geologi m.m. og den måde en indvindingsboring virker på, og hvorfor der vil være tid nok til justeringer efter behov på den illustrerede metode. Så er landmændene og deres konsulenter orienteret, og måske kan ny viden kombineret med alternative dyrkningsmetoder m.m. alene medføre en forbedret grundvandskvalitet i det øverste grundvand. Altså blot gennem almindelig planlægning af nuværende dyrkningspraksis. Andre muligheder i fremtiden er, at der evt. opstår støttemuligheder for landmænd, der ønsker at omlægge til en mere klimavenlig dyrkningsform ved at binde mere CO2 i dyrkningszonen. Eksempel: På hjemmesiden Vestjysk Landboforening, kan man p.t. se en video om mulige fordele ved ændrede dyrkningsmetoder ”Pløjefri dyrkning”. Her fortælles især om muligheder for en bedre jord med flere regnorme, øget indhold af organisk stof og dermed flere bakterier (vi taler her om muligvis milliarder af bakterier pr. gram jord). Bakterier som transporteres længere ned i jordprofilet via regnvand, og som bl.a. lever af omsætning af nitrat og evt. forekomster af rester af sprøjtemidler. Alt i alt en øget biologisk beskyttelse og produktion af nyt grundvand med en bedre kvalitet (mindre risiko for pesticidrester og mindre nitrat). Afslutning Ny viden, kombineret med fleksibilitet og lokal interesse for at finde fornuftige løsninger. At de er baseret på faglighed og samarbejde, er meget vigtigt i forbindelse med evt. fremlæggelse af et pilotprojekt for bl.a. TU, Odder Kommune. Det er vigtigt, at Odder kommune og Odder Vandråd som udgangspunkt også deltager i samarbejdet, da erfaringerne fra Gylling Vandværk kan anvendes på andre vandværker i kommunen. Pilotprojektet skal opfattes, som en udvidelse af konceptet KUV ledelsessystemet, som opbygger viden (kursussystem) om egen vandværksdrift, som på den måde også deles med andre vandværksbestyrelser og lokale landmænd. Der dannes på den måde vigtige faglige netværk. Udvidelse af KUV Ledelsessystem. Derfor foreslås det, at der under pilotprojektet også udvikles et ekstra kursusmodul om behovsstyret indsatsplan. Dette kan gøre som et aftenkursus. Det foreslås, at Gylling Vandværk og Odder Vandråd deltager i udviklingen bistået af landboforeningen. Andre vandværker under Odder Vandråd. De vandværker, som allerede har KUV Ledelsessystem, kan meget let får suppleret med tilstandsrapport og på samme måde som Gylling Vandværk, få udviklet et projekt ”behovsstyret indsatsplan”, som netop passer til eget vandværk. Gylling har særlige udfordringer, og det vandværk med den umiddelbart dårligste naturlige beskyttelse. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 7 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk Bilag Bilag 1.1 Luftfoto af kildeplads side 9 Bilag 1.2 Geologisk profil gennem indvindingsopland side 10 Bilag 1.3 Indvindingsopland side 11 Bilag 1.4 Geofysiske målinger side 12 Bilag 1.5 Drikkevandets udvikling i nitrat afgang vandværk side 13 Bilag 1.6 Drikkevandets udvikling i BAM afgang vandværk side 14 Bilag 1.7 Særlig designet boring til overvågning side 15 Bilag 1.8 Kort med placering af ”tvillingboring” side 16 Bilag 1.9 Illustration af projekt ”isolering af BAM” side 17 Bilag 1.10 Placering af drænbrønd - December 2014 side 18 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 8 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.1 På figuren ses Gylling Vandværk’s kildeplads med de to moderniserede indvindingsboringer DGU nr. 108.384 (B3) og 108.344 (B5). Detaljer og handlingsplaner m.m. ses i vandværkets tilstandsrapport og ledelsessystem, som ligger på vandværkets e-arkiv, ”dropbox”. Der er p.t. almindelig landbrugsdrift tæt på kildepladsen. Planen er at få et samarbejde med den lokale landmand og kommunen, om at udvide nærområdets beskyttelseszone til minimum 25 meter nord for B3 og helst mere. På kanten af den nye fastlagte beskyttelseszone og landbrugsområdet, er det planen at søge om tilladelse til at placere en ”tvillingboring”, som er designet til overvågning af både det nydannede grundvand og det ældste grundvand - altså med et filter i top og bund af grundvandsmagasinet. Opbygning af ”tvillingboringen” se i bilag 1.7, dens placering sammen med eksisterende drænbrønd, se bilag 1.8 - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 9 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.2 Ifølge statens kortlægning af indvindingsoplandet til Gylling Vandværk, er grundvandet begrænset til højtliggende smeltevandssand og grus. Som beskrevet i bilag 1.4, vil Gylling Vandværk først gå videre med at lede efter områder længere væk fra Gylling, hvis planen om et nyt fælles vandværk på ”kildepladsen”, i samarbejde med de lokale nabovandværker Fensten, Gosmer–Halling og Over Randlev, ikke skulle blive til noget. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 10 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.3 Ifølge kortlægningen er der et behov for, at vandværket laver en informationskampagne til især den bydel, som ligger indenfor det grundvandsdannende indvindingsopland. Der samarbejdes med kommunen om den del af oplandet, som kommunen ejer, og som planlægges udstykket til ny beboelse. Her kan der med fordel indføres en klausul, som tager hensyn til grundvandsbeskyttelse. Ifølge kommunens egen BNBO rapport for Gylling, vil man især sørge for minimering af risiko for punkt og linjekilder (fx utætte kloak m.m. ). - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 11 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.4 Ifølge kortlægningen fra staten findes der næppe andre oplagte muligheder tæt på Gylling Vandværk for etablering af ny kildeplads. Derfor indeholder trinplanen i første omgang forslag om et samarbejde med de lokale vandværker mod nord om udførelse af et nyt fælles vandværk ved den såkaldte ”kildeplads”. Hvis Gylling Vandværk får et stigende behov for suppleringsvand ifølge overvågningens resultater, og det nye fælles vandværk ikke bliver til noget, kan Gylling Vandværk gå i gang med at se efter alternative muligheder lidt længere væk fra Gylling. Men p.t. vil man lige afvente, hvad der sker i planens første cyklus, altså 5-6 år. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 12 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.5 Løbende dokumentation for rent drikkevand. Eksempel: Graf for udviklingen i nitrat målt på afgang vandværk. Alle obligatoriske analyser ifølge vandværkets kontrolprogram samt ekstra egenkontrol med akkrediterede analyseprøver registreres på portalen www.mitdrikkevand.dk, som indgår i dokumentationen af vandværkets KUV Ledelsessystem. Vandværkets Ledelsessystem består af et elektronisk arkiv på internettet ”dropbox”, som p.t. kun vandværkets bestyrelse og DVN har adgang til. Alle har adgang til vandværkets analyser. På den måde kan vandværket selv, sine forbrugerne og dem vandværket samarbejder med, fx landmænd, andre interesserede vandværksfolk i Odder Vandråd og hos kommunen på en let måde følge de opdaterede analyser og dermed udviklingen i både drikkevand, grundvand og drænvand. Bakterie kontroller. Vandværket følger desuden sit mikrobiologiske mønster ved månedlig egenkontrol for bakterier. Herved sætter vandværket ”trumf” på dokumentation for sin sikkerhed, for hele tiden at levere rent drikkevand - også mht. de biologiske parametre. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 13 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk BILAG 1.6 Udviklingen i BAM i drikkevandet. Efter indvindingsboringerne blev moderniseret og tætnet med bentonite, er den såkaldte ”skorstenseffekt” (nedsivning langs forerør) minimeret, og derved er dannelsen af grundvand lokalt omkring boringerne også formindsket. Dette ses som faldende indhold i BAM, som kort efter lå under grænseværdien. Trin 2 - ”isoleringsprojekt BAM” - se bilag 1.8 medfører en vis afskærmning af grundvandsdannelse lokalt omkring boringerne, hvilket på sigt vil medføre et yderligere fald. Tvillingboringen - bilag 1.7 forventes alene at medføre et fald i BAM på ca. 35 pct. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 14 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk Bilag 1.7 - Særlig designet ”volumen moniterende boring” Tvillingboring (illustration, krav og specifikationer kommer senere ) Boringen er i eksemplet vist udført i sand, men kunne også være udført i andet materiale ø400 ø125 Prøvehane Til vandværk Frit grundvandsmagasin i sand Vandspejl Bentonite Gruskastning Filter 2 Sand Bentonite Filter 1 Gruskastning Ler Lige nord for Gylling Vandværks kildeplads, i det udlagte beskyttelsesområde, overgangszonen mellem beskyttelseszone og landbrug, foreslået placeret en særlig designet boring, som anvendes både til indvinding og overvågning. Ved at pumpe konstant med en lille dykpumpe på f.eks. ca. 2 m³/t, fra hhv. øvre og nedre filter, kan det nydannede og det ældste grundvand, som strømmer ned mod eksisterende kildepladsen, følges og dermed behovet for yderligere tiltag (planens trin 4) mht. grundvandsbeskyttelse. Er der en ugunstig vandkvalitet, kan man nå at justere trinplanen. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 15 Gylling Vandværk Behovsstyret indsatsplan 2014 Bilag 1.8 - Placering af tvillingboring og eksisterende drænbrønd Drænbrønd, se bilag 1.10 Der søges om tilladelse for placering af 2 ”tvillingboringer”, (se illustration i bilag 1.7), som placeres 25 meter fra fremtidig landbrugsjord mod nord og øst. Nærmere specifikationer for boringen, dens bestykning samt placering udarbejdes ved tilbudsgivning. Når der foreligger en foreløbig aftale med kommunen, udarbejdes en ansøgning med flere detaljer. Kommunen ejer den viste matrikel, og her kan der indgås aftale om henlæggelse af jorden med græs uden gødning og sprøjtning. Når og hvis kommunen på et tidspunkt skal bruge jorden til udstykning, kan boringen være placeret, så den generer mindst mulig i forhold til udstykningsplanerne, og det aftales med kommune, om at der tinglyses ”giftfrie” grunde. De eksisterende parcelhus indgår en frivillig aftale, uden erstatning, eller blot modtager de årligt en ”huske information” om at de bor ovenpå drikkevandet. Der laves en kort informativ pjece, som forklarer hvorfor det er vigtigt, at hver grundejer passer på med brug af gødning og sprøjtning. En eksisterende drænbrønd, som repræsenterer kvaliteten af det yngste vand som er på vej til grundvandsmagasinet, ligger ca. 600 meter mod NNV målt fra de to foreslåede nye boringer. Den ligger hvor matrikel nr. 24a, 25i og 47 a mødes - se bilag 1.10. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 16 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk Bilag 1.9 - Skitseprojekt ”isolering af BAM” For at få standset al grundvandsdannelse med BAM lokalt på grunden tæt på B3 og B5, udgraves en synlig hældende flade, hvorpå der udlægges en membran direkte ovenpå moræneleret. Det er en fordel, at der findes moræneler, men moræneler er ikke tæt, så derfor udlægges yderligere et lag af bentonite ovenpå den hældende flade. Kan også udføres som en foliemembran. Ovenpå membranen, kan der lægges et lag af grus evt. med små drænrør i passende afstand. Oplysning: tørt bentonite ekspandere op til 15 gange, når det bliver vådt og danner altså en tæt naturlig lermembran sammen med morænelerlaget. Der kan også anvendes en folie. Membranen dækker alle arealer, hvor der var P-plads plus en vis sikkerhedszone. Drænrørene føres ud under den nuværende græsplæne inde på egen grund, så vandet fra drænrørene nedsiver i ikke forurenet område, i en faskine. Den afgravede muld lægges tilbage i anlægget, og der sås græs, så alt tilsyneladende er som før. Den eneste forskel er herefter, at overskudsnedbøren typisk fra efteråret til foråret vil blive ført via det udlagte gruslag, evt. drænrørene og på oversiden af membranen og videre til nedsivning ude i det område af grunden, som er uforurenet. Herved isoleres resterne af BAM under membranen, som så over årene fremover nedbrydes naturligt af bakterier. BAM forurenet areal A1 A2 B1 B2 Skitse A1, A2 - B1, B2: A2 A1 Boring vej B1 B2 muld grus bentonit dræn udleder oveskuds -nedbør til nedsivning på u-forurenet område moræneler Vandførende gruslag - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 17 Behovsstyret indsatsplan 2014 Gylling Vandværk Bilag 1.10 - Placering af eksisterende drænbrønd Drænbrønd Nye boringer En eksisterende drænbrønd, som repræsenterer kvaliteten af det yngste vand, der er på vej til grundvandsmagasinet, ligger ca. 600 meter mod NNV - målt fra de to foreslåede nye boringer. Den ligger hvor matrikel nr. 24a, 25i og 47a mødes. Der kan med fordel vises selve drænledninger på tegningen og dermed hvilken andel af marker i vandværkets opland der er dækket af de kommende målinger på drænvandet. Det undersøges om ny teknik kan anvendes - udviklet af firmaet Sorbisence til måling i drænvandet. Metoden er en passiv prøvetagning via et absorberende cellesystem, som kan måle gennemsnitskoncentrationen af stoffer over en lang periode. Undersøges senere i projektet. - December 2014 DVN - Dansk Vand- & Naturcenter Side 18
© Copyright 2024