Når fjernvarme bliver til NÆRVARME
Når fjernvarme bliver til NÆRVARME LEMVIG VARMEVÆRK De 10 HOTTE NATSÆNKNING TERMOSTATEN Begræns nedsænkning af temperaturen om natten. Skrues temperaturen for langt ned, skal der bruges meget energi til at varme rummene op igen. Placer aldrig gardiner, møbler eller tøj på eller foran radiatoren eller termostaten. Luften omkring radiatoren skal have frit løb, og termostatens føler må ikke være tildækket. Aflæs temperaturen i rummet med et termometer placeret i 1,5 m. højde. GULVVARME DET VARME VAND Find en passende indstilling, og undlad så yderligere regulering af temperaturen. Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning. Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 50-55°C. Ved højere temperaturer øges risikoen for kalkdannelser. Tag brusebad. Der går ca. 45 l. vand til et brusebad mod ca. 145 l. til et karbad. RETURTEMPERATUR INDEKLIMA Jo koldere returtemperaturen er, jo bedre har du udnyttet varmen i fjernvarmevandet. Radiatorernes returrør skal føles kolde eller håndvarme. Luft ud jævnligt ved gennemtræk i ca. 5 minutter ad gangen. Luk termostaterne imens. Undgå fugt ved at tørre dit tøj udendørs eller i dertil indrettede rum, at holde temperaturen over 14°C, samt at holde kolde ydervægge fri for store møbler. TEMPERATUREN ISOLERING 21°C er en ideel stuetemperatur for de fleste. Hver ekstra grad betyder ca. 5% større varmeforbrug. Hold altid døren lukket til kolde rum. Sørg for at rør, ydermure og loft er velisoleret. Vælg energiruder frem for almindelige vinduer. Check at døre og vinduer er helt tætte – anvend f.eks. tætningstape. RADIATOREN AFLÆSNING AF FORBRUGET Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden. Åbn for luftskruen, hvis der er en rislende lyd i radiatoren. Aflæs din måler en gang om måneden, så har du styr på dit forbrug og kan hurtigt opdage eventuelle store udsving. Forord Når fjernvarme bliver til NÆRVARME Siden Lemvig Varmeværk blev oprettet den 13. juni 1963, har værket og forsyningsnettet gennemgået en kolossal udvikling – fra varmeproduktion med olie eller kul fra fjerne himmelstrøg til brug af brændsler fra vores hjørne af landet. NÆRVARME er det også blevet i bogstaveligste forstand, da varmen jo strømmer ind, når forbrugeren åbner for radiatoren eller det varme brugsvand. I Lemvig by er vi også alle tæt på varmeproduktionen, da man fra rigtig mange husstande kan se skorstenene og følge med i, om dampen er oppe. Med denne lille bog har vi sat fokus på varmeværkets virksomhed her i jubilæumsåret - på nogle glimt fra forhistorien - og måske et par dristige drømme om fremtiden. Der er også blevet plads til et par ”tips og tricks” til de forbrugere, der stadig kan finde et par steder, hvor der kan spares på varmen. Vi ønsker alle forbrugere til lykke med 50-års jubilæet og god læselyst. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Kolofon: Tekst: Journalist Allan Damgaard Foto/billedbehandling: Fotograf Mads Krabbe Foto s. 28: Johan Gadegaard Luftfoto s. 53: Benny Vejlby Redaktion: Driftsleder Svend Erik Bjerg Journalist Allan Damgaard Bestyrelsesmedlem Niels Nørskov Stidsen Bestyrelsesformand Jens Gielsgaard (ansv.) Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Grafisk Tryk, Lemvig Omdeles gratis til samtlige husstande i Lemvig by i forbindelse med 50-års jubilæet i juni 2013 Indhold: De første år: Nytænkning og skepsis 24 Medarbejderne tæt på driften Et varmeværk i konstant udvikling 16 Nye forbrugere kommer til 12 1984 -1996: Biogas og østbyen kom med 28 1996-2007: Flis kom ind i varmen 32 Lemvig Varmeværk i nøglerolle 42 Forbrugernes varmeværk 9 5 Bestyrelsen i jubilæumsåret 19 Medarbejdere på Lemvig Varmeværk 20 Høj, højere og højest 34 Gammel kontorbygning fik nyt liv 35 Fra skov til varmt vand 36 Pludselig var der hul i græsplænen 40 Biogas – en produktion uden spild 45 Bygget på den bare mark 48 Vejrprognoser styrer varmeproduktionen 50 Fjernvarmen er vejen til den grønne fremtid 52 Bestyrelsesmedlemmer 1963-2013 54 Forbrugernes varmeværk Lemvig Varmeværk a.m.b.a. er 100 procent ejet af forbrugerne. Det betyder, at forbrugerne har hånd i hanke med udviklingen. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. blev stiftet i 1963 som et andelsselskab med begrænset ansvar – deraf bogstaverne a.m.b.a. Denne selskabsform betyder, at det ene og alene er forbrugerne, der ejer Lemvig Varmeværk. FORBRUGERNES VARMEVÆRK Og med hensyn til det ”begrænsede ansvar” så hæfter andelshaverne med deres indskudte kapital og ikke med hele deres formue. Formanden for Lemvig Varmeværk er godt tilfreds med, at det med denne selskabsform er forbrugerne, der ejer varmeværket 100 procent. ”Det betyder jo, at forbrugerne har hånd i hanke med udviklingen. Vi har jo i andre byer set, at et kommunalt varmeværk er blevet solgt til et privat firma, og 5 det er jo ikke nødvendigvis til gavn for forbrugerne, der kan risikere at skulle betale en højere varmepris – i hvert fald på længere sigt,” siger Lemvig Varmeværks formand Jens Gielsgaard. Lemvig Varmeværk Lemvig Varmeværk a.m.b.a. blev stiftet den 13. juni 1963. Det første varmeværk lå på Ydunsvej 18 B med tilslutning fra 15 forbrugere på vejen. Den øverste myndighed Generalforsamlingen er andelsselskabets øverste myndighed, og det er her, at forbrugerne kan gøre deres indflydelse gældende. ”Hvis forbrugerne er utilfredse med den siddende bestyrelse, så kan de jo til en hver tid afsætte bestyrelsen på en generalforsamling og indsætte nye forbrugere i bestyrelsen. Jeg har det fint med, at bestyrelsen på den måde kan væltes, hvis vi ikke gør det godt nok,” siger Jens Gielsgaard. Antallet af fremmødte til generalforsamlingen ligger i disse år på 70-80 forbrugere, men det har før været Der kom hurtigt nye forbrugere til i området, og i 1963/64 blev den første bygning på den nuværende placering på Industrivej bygget. Bygningen blev taget i brug i marts 1964. Det første varmeværk på Ydunsvej fungerede som hjælpecentral frem til 1970’erne – det blev i 1977 solgt til beboelse. 1992 var et centralt år i varmeværkets historie. Datterselskabet Lemvig Kraftvarme A/S blev dannet, og kraftvarmeværket begyndte at modtage biogas til produktion af strøm. Samtidig kom beboerne i østbyen med. Det betød, at antallet af forbrugere over få år voksede fra 825 til 2013. Antal forbrugere pr. den 1. maj 2013: 3034. Det er en dækningsprocent på cirka 98 i Lemvig by. Antal medarbejdere: 7. Hovedbrændsel: Træflis. 6 FORBRUGERNES VARMEVÆRK højere oppe – det var det f.eks. i begyndelsen af 1990’erne, hvor Lemvig Varmeværk skulle aftage biogas og østbyen skulle kobles på. Det er gennemskueligt Bestyrelsesmedlem Niels Stidsen er også meget glad for denne selskabsform, som efter hans mening giver en række fordele. Det gælder f.eks. i forhold til gennemskuelighed. ”Alt er åbent i forhold til f.eks. varmeværkets regnskaber og økonomi. Hvis man har lyst til det, så kan man som forbruger få indsigt i de ting, man måtte ønske. Offentlighedsloven gælder på dette område. Hvis varmeværket f.eks. havde været ejet af kommunen eller et større selskab, så havde det formentlig været sværere at gennemskue økonomien,” siger Niels Stidsen. Han tilføjer, at forbrugerne også selv kan bestemme, hvordan tingene skal organiseres. ”Det er Lemvig Kommune, der laver den varmeplan, som vi selvfølgelig skal følge, men forbrugerne har stor indflydelse på, hvordan varmeværket skal drives, og hvad der skal prioriteres højest,” siger Niels Stidsen. Han tør godt kalde Lemvig Varmeværk for et meget veldrevet varmeværk, og det er noget, der smitter positivt af på ejendomspriserne på byens huse. ”Jeg mener helt klart, at en billig og sikker varmeforsyning er med til at hæve boligpriserne i Lemvig,” siger Niels Stidsen. ■ Ledningsnettet Varmeværkets ledningsnet er forgrenet over hele byen. Det består af 60 kilometer hovedledninger og 42 kilometer stikledninger. FORBRUGERNES VARMEVÆRK 7 Medarbejderne tæt på driften Driftsleder Svend Erik Bjerg betegner varmeværket som værende for lille, hvis der på et tidspunkt skal kobles væsentligt flere forbrugere på. Han finder det vigtigt, at medarbejderne kender varmeværkets nøgletal, og så er han glad for selv at være en del af vagtholdet. Da Svend Erik Bjerg nærmede sig 15 års ansættelse på Cheminova, stod det mere og mere klart: Jeg er glad for at være her, men jeg ønsker ikke 15 år mere det samme sted. ”Da så stillingen som driftsleder på Lemvig Varme- Sælger grøn strøm til englænderne Her i jubilæumsåret har Lemvig Varmeværk indgået en aftale med det danske selskab Danske Commodities om at sælge grøn strøm til englænderne. De engelske virksomheder er blevet pålagt at nedbringe deres energiforbrug eller alternativt købe strøm fremstillet på en miljøvenlig måde – også kaldet grøn strøm. Lemvig Varmeværk er netop blevet certificeret til at sælge grøn strøm, fordi strømmen produceres på biogas. Det giver Lemvig Varmeværk en merindtægt på cirka 160.000 kroner om året, uden at varmeværket skal foretage sig andet, end det tidligere har gjort ved produktionen af strøm. 8 værk dukkede op, tænkte jeg: Det er en ønskestilling, som jeg meget gerne vil have,” siger 48-årige Svend Erik Bjerg. I juni 2012 afløste han Jens Piil som driftsleder på Lemvig Varmeværk – Jens Piil havde tidligere det år fejret 25 års jubilæum. Svend Erik Bjerg kom fra en stilling som leder af det fælles forsyningsanlæg på Cheminova. Han er uddannet maskinmester i Aalborg, og efter nogle år på langfart med A.P. Møller vendte han i 1995 tilbage til Lemvigegnen. Han bor med sin familie i Ramme. Han er oprindeligt uddannet maskinarbejder hos Anker Jacobsen på havnen i Lemvig. ”Jeg valgte at læse til maskinmester, fordi jeg fik ødelagt mit knæ ved fodbold og ikke længere kunne holde til det fysiske arbejde som skibsmontør,” fortæller Svend Erik Bjerg. Det var en omvæltning at komme fra den store arbejdsplads Cheminova med cirka 840 ansatte til Lemvig Varmeværk, hvor der er syv medarbejdere – driftslederen medregnet. Det var dog en større omvæltning at komme ”fra søen” til Cheminova. Som en lille familie ”Vi er jo nærmest som en lille familie her på varmeværket. Vi er åbne over for hinanden – vi snakker lige til hinanden. Der er ingen skjulte dagsordener. Det er vigtigt, at medarbejderne har så mange informationer som muligt. Derfor skal de også kende de såkaldte KPI-tal – altså en slags nøgletal. Her kan de hele tiden følge produktion og forbrug,” siger Svend Erik Bjerg. Det er et særdeles vigtigt værktøj i hverdagen. ”Ved at følge produktion og forbrug nøje kan vi hurtigt opdage fejl. Det kan f.eks. være vores vandforbrug. Hvis vi i én uge ligger væsentligt over de andre uger, MEDARBEJDERNE TÆT PÅ DRIFTEN så må det skyldes en fejl. Det er vigtigt at få rettet fejlene, så vores drift kører så optimal som muligt,” siger driftslederen. Vi må ikke ”spare os ihjel” Det er hans filosofi, at man skal være omkostningsbevidst, men at man samtidig ikke må ”spare sig ihjel”. ”Ind imellem er vi nødt til at acceptere, at der kommer høje regninger. Man skal ikke være bange for at bruge penge, men selvfølgelig skal der være fornuft bag handlingen. Mange gange kan det vise sig, at det på den lange bane godt kan betale sig at tage nogle lidt MEDARBEJDERNE TÆT PÅ DRIFTEN større udgifter her og nu. Det er det, man hos A.P. Møller kalder rettidig omhu. Det betaler sig på længere sigt,” siger Svend Erik Bjerg. Lemvig Varmeværk kører efterhånden tæt på maksimal kapacitet – der kan ikke kobles væsentligt flere forbrugere på. Det er varmeværket ganske enkelt for lille til. ”Efterhånden er det jo næsten alle i Lemvig by, der er koblet på varmeværket. Tilslutningsprocenten ligger på 97-98. Så med hensyn til størrelsen kan man sige, at varmeværket er blevet offer for sin egen succes. Varmeværket har været veldrevet i mange år – takket 9 være min forgænger Jens Piil,” siger Svend Erik Bjerg. Han kalder det blandt andet fremsynet, at varmeværket – tilskyndet af Jens Piil og besluttet af bestyrelsen – tilbød nye forbrugere at komme gratis med. Fremsynet tankegang ”Det var rigtig godt set. Der er måske nogle af de gamle forbrugere, som har syntes, at det var et lige lovligt flot tilbud, men set i et større perspektiv var det selvfølgelig helt rigtigt, fordi varmeværket på den måde er sikret en større, fast indtægt, da hver forbruger betaler en kvadratmeterpris for at være tilkoblet. Set på den lange bane er det en god forretning,” siger Svend Erik Bjerg. Her i varmeværkets jubilæumsår har Lemvig Kommune hyret Planenergi til at se på den fremtidige varmeforsyning i Lemvig Kommune. Det er blandt andet et politisk ønske, at varmeprisen skal være nogenlunde ensartet i Lemvig Kommune. Det er den ikke i øjeblikket, hvor blandt andre forbrugere ved det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nørre Nissum betaler en betydelig højere varmepris end f.eks. i Lemvig. ”Hvis f.eks. beboerne i Nørre Nissum skal have varmt vand fra Lemvig Varmeværk – og det vil der ikke være tekniske problemer forbundet med – så vil det kræve en udvidelse af Lemvig Varmeværk. Det kan lade sig gøre at udvide på vores nuværende placering, men det er måske mere fremsynet at bygge et nyt varmeværk uden for byen,” siger Svend Erik Bjerg. Et nyt varmeværk – der ifølge driftslederen vil koste i omegnen af 80 millioner kroner – vil så kunne holde de næste 50-60 år. ”Det er selvfølgelig en stor investering, men det er ikke noget, som forbrugerne vil mærke nævneværdigt, vurderer Svend Erik Bjerg. Driftsledere gennem 50 år Man kan ikke beskylde driftslederne på Lemvig Varmeværk for at løbe af pladsen. Indtil videre har der kun været fire: 1963-1966: 1966-1987: 1987-2012: 2012: 10 Kruse Skovgaard Willy Schmidt Jens Piil Svend Erik Bjerg MEDARBEJDERNE TÆT PÅ DRIFTEN Godt funderet med træflis Han betegner Lemvig Varmeværk som godt funderet med træflis som hovedbrændsel. ”Der er mange varmeværker i Danmark, der fyrer med træflis, og man kan selvfølgelig spørge sig selv, om der er træflis nok inden for landets grænser til varmeværkernes forbrug. Det tror jeg, der vil være på længere sigt. Skovdyrkerne kan fordoble produktionen af træ, hvis de blot har en garanti for, at der også er købere til træet i den anden ende,” siger Svend Erik Bjerg, og tilføjer, at det kan blive nødvendigt at købe udenlandsk træ/træflis i en årrække, indtil den danske træproduktion er kommet op på et højere niveau. ”Havde vi ikke haft træflis, så havde vi ikke kunnet holde varmeprisen på det nuværende, fornuftige niveau,” siger Svend Erik Bjerg. Skal glemme småfnidder Han har gennem årene læst avisartiklerne om konflikten mellem varmeværket og biogasanlægget – en kon- Sommer kontra vinter Der er naturligvis stor forskel på forbruget om sommeren og vinteren på Lemvig Varmeværk. På en rigtig kold vinterdag med en væmmelig østenvind er varmeproduktionen cirka syv gange højere end på en behagelig sommerdag, hvor lune østenvinde blæser ned over byen. Om sommeren kan varmeværket nøjes med at fyre med biogas, mens der på en isnende vinterdag er fuldt tryk på de to fliskedler, biogasmotoren kører for fulde omdrejninger, og der er brug for enten træpiller eller rapsolie til at give en hjælpende hånd. MEDARBEJDERNE TÆT PÅ DRIFTEN flikt, der med jævne mellemrum er blusset op igen. Dog aldrig med samme styrke som i begyndelsen af 1990’erne. Det bliver ikke Svend Erik Bjerg, der puster til ilden. ”Vi skal glemme det småfnidder, der gennem årene har været mellem varmeværket og biogasanlægget. Det er politisk besluttet, at vi skal aftage biogas, og det er ikke en beslutning, vi kan ændre. Hvis vi bruger 85 procent af vores tid på at tale om biogas – der udgør en fjerdedel af vores brændsel – så bruger vi vores tid forkert,” siger Svend Erik Bjerg. Han er meget glad for skiftet til varmeværket. ”Der er nogen, der har sagt til mig: ”Du kommer til at kede dig på varmeværket – hvor svært kan det være at drive sådan et varmeværk”. Jeg keder mig på ingen måde. Man forestiller sig ikke alt det, der ligger bag, inden det varme vand løber ud af hanen hos forbrugerne,” siger Svend Erik Bjerg, og nævner indkøb af brændsel og optimering af driften som to meget spændende og afgørende områder for varmeprisen. Vagttjans giver forståelse Svend Erik Bjerg er selv én af fire medarbejdere, der udgør vagtholdet. De kan tilkaldes, hvis der uden for normal arbejdstid er driftsproblemer. De har vagten en uge ad gangen. ”Jeg er glad for at være en del af vagtholdet. På den måde får jeg en bedre føling med produktionen. Jeg har jo ikke min daglige gang på anlægget. Hvis man har stået med et problem en nat kl. 4, så har man som driftsleder også en større forståelse for, at det pågældende problem skal løses med det samme dagen efter,” siger Svend Erik Bjerg og smiler. I øvrigt bliver den vagthavende i nær fremtid udstyret med en iPad, så han hjemmefra kan koble sig på anlægget. Det betyder, at nogle af driftsproblemerne vil kunne løses hjemmefra. ■ 11 Nye forbrugere kommer til Ingrid Winther var ked af olieprisens himmelflugt, og i Lemvig Valgmenighedskirke gav elvarmen store temperatursvingninger. De valgte begge af skifte til fjernvarme. Selv om Lemvig Varmeværk har en dækningsprocent på 98 procent af de potentielle forbrugere i Lemvig by, så kommer der stadig nye forbrugere til. De kommer drypvis, og her i jubilæumsåret har antallet af forbrugere sneget sig op på 3034 pr. den 1. maj 2013. Ingrid Winther på Heldumvej er blandt de nye forbrugere. Det er cirka et år siden, hun kom på. Hun flyttede sammen med sin familie ind i huset i 1979, og de har altid fyret med olie. I dag bor hun alene i huset. ”Oliepriserne har jo været på himmelflugt i nogle år, og jeg havde overvejet i et stykke tid at skifte til fjernvarme. Så en dag kom der et brev fra varmeværket, hvor jeg blev inviteret til åbent hus, og hvor jeg i den forbindelse kunne få et tilbud om at skifte til fjernvarme,” fortæller Ingrid Winther. Det kom meget belejligt. En stor besparelse ”Så var det jo oplagt at få gjort noget ved det. Og det gik hurtigt. Jeg havde besøg af Thomas (varmeværkets ledningsmester Thomas Byskov, red.), og på hans beregninger kunne jeg godt se, at der var en stor besparelse. Jeg skrev under, og samtidig krævede jeg, at det skulle gå hurtigt med at få lavet tilslutningen,” siger Ingrid Winther, der ikke ønskede, at haven skulle ligne et åbent krater i længere tid end højest nødvendigt. Flere forbrugere Lemvig Varmeværk får stadig flere forbrugere: Årstal forbrugere 2008: 2889 2009: 2930 2010: 2943 2011: 2986 2012: 3018 1. maj 2013: 3034 I 2012 var det samlede, opvarmede areal på 633.317 kvadratmeter – en stigning på 5,5 procent i forhold til 2008. 12 NYE FORBRUGERE KOMMER TIL ”Hele tilslutningen var overstået på fem dage. Et pænt stykke arbejde,” siger Ingrid Winther, der her i skrivende stund netop har fået opgørelsen over det første års varmeforbrug som fjernvarmekunde. Hun er ikke i tvivl om, at hun har sparet en klækkelig sum ved opvarmningen af det 200 kvadratmeter store hus. Usædvanlig lang vinter ”Det har været en usædvanlig lang vinter i år. Jeg tør NYE FORBRUGERE KOMMER TIL ikke tænke på, hvad det ville have kostet, hvis jeg skulle have fyret med olie,” siger Ingrid Winther, der også er godt tilpas med at tænke på det miljøvenlige i skiftet fra olie til fjernvarme. Hos Lemvig Valgmenighedskirke var skiftet fra el til fjernvarme. Da der alligevel skulle graves i gaden, kom varmeværkets ledningsmester Thomas Byskov med en forespørgsel til valgmenigheden: Er det nu, der skal laves en beregning på, hvad det vil koste at skifte fra elvarme til fjernvarme i kirken? 13 Sådan finder vi frem til varmens pris Forbrugernes betaling for fjernvarmen skal præcis dække de omkostninger, der er ved at fremstille varmen og pumpe den rundt til forbrugerne. Det er bestemt i Varmeforsyningsloven, hvor der også er gjort rede for, hvordan man kan sikre, at der ikke kommer voldsomme udsving i prisen fra år til år. Men det skal altid ende med, at forbrugernes indbetalinger svarer til de udgifter, der har været ved at holde varmeværket i gang. Det kaldes ”hvile-i-sig-selv” – der er ingen, der skal have et overskud ud af varmeværket. Er der opkrævet for meget – eller for lidt, skal det indregnes i forbrugernes betalinger det følgende år. Sådan findes prisen - eksempel: Det er almindeligvis kun forbrugsafgiften, der reguleres ved budgetlægningen hvert år, og det har været muligt at holde en næsten fast pris på ca. 40 øre + moms pr. aftaget kWh. I år bliver afgifterne ændret, så forbrugerne må regne med fremover at skulle betale yderligere energiafgifter oven i varmeprisen. Det statslige Energitilsynet overvåger, at varmeforbrugere tilsluttet fællesanlæg betaler den rigtige pris – altså også vores varmepris her i Lemvig. 14 NYE FORBRUGERE KOMMER TIL Lemvig Valgmenighed var ikke ubekendt med fjernvarme. Der var fjernvarme i både kirkehuset og præsteboligen. Men ikke i kirken. En god investering ”Vi kunne hurtigt se på beregningerne, at det var fordelagtigt at skifte. Investeringen ved at skifte fra elvarme til fjernvarme er tjent ind på cirka fire år, så det tog ikke lang tid for bestyrelsen at beslutte at skifte,” siger formanden for Lemvig Valgmenighed, Daniel Eiler. NYE FORBRUGERE KOMMER TIL Nu står temperaturen i kirken konstant til 10-12 grader, og få timer før gudstjenesten skruer Daniel Eiler op for temperaturen hjemme fra sin computer. Så er der en behagelig temperatur, når kirkegængerne dukker op. ”Tidligere havde vi slukket for elvarmen, når der ikke var gudstjeneste. Vi sparede mere på varmen, da vi havde elvarme, og det var sikkert ikke sundt for bygningen med disse temperatursvingninger. Så vi er bestemt godt tilfreds med skiftet,” siger Daniel Eiler. ■ 15 Et varmeværk i konstant udvikling Varmeværkets bestyrelse har en klar mission: Varmeprisen skal være så lav som muligt, og forsyningssikkerheden skal være så høj som muligt. at sætte det på en gasmotor, der er omkring 20 år gammel. Det var i 1992, at Lemvig Kraftvarme blev stiftet, og den dengang nye gasmotor begyndte at producere strøm på biogas. ”Måske er det en bedre forretning at investere i en helt ny gasmotor til syv-otte millioner kroner. En ny motor har ikke den NOx-udledning, som den gamle motor har. Men problemet er, at vi ikke kender omfanget af den fremtidige gas-leverance. Hvordan ser den ud i forhold til den mængde, vi modtager i dag? Det er afgørende for, hvor stor en motor vi skal have,” fortæller Jens Gielsgaard som et konkret eksempel på en af de problem-stillinger, som varmeværkets bestyrelse står over for. ”Vi brænder for det. Ellers sad vi her ikke,” svarer formand Jens Gielsgaard på spørgsmålet om, hvorfor han vælger at bruge så meget tid på bestyrelsesarbejde i Lemvig Varmeværk. Han blev valgt ind i 1999, og har været formand siden 2007, hvor han afløste Ole Baun. Bestyrelsen tager sig af de store linjer i varmeværkets drift. Bestyrelsen udstikker retningslinjerne for et varmeværk i konstant udvikling. Desuden kommer der ofte ny lovgivning, som bestyrelsen skal forholde sig til og forsøge at matche til størst mulig gavn for Lemvig Varmeværk. Et konkret eksempel her i jubilæumsåret er den såkaldte NOx-afgift, som blandt andet kraftvarmeværker – og dermed også Lemvig Varmeværk skal betale. NOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter. ”I dag betaler vi forholdsvis mange penge i NOx-afgift. Det er flere hundrede tusinde kroner om året. Den afgift vil vi gerne have fjernet, og det kan vi også, hvis vi installerer et NOx-anlæg på vores gasmotor, der producerer strøm. Det er et anlæg, der svarer til et partikelfilter på en bil,” siger Jens Gielsgaard. Mange kompetencer Der skal således ofte træffes svære beslutninger med vidtrækkende konsekvenser, og i den forbindelse er formanden glad for, at bestyrelsen er bredt sammensat. ”Vi er heldigvis en bestyrelse, hvor mange forskellige kompetencer er repræsenteret. Det er også nødvendigt. Det bliver mere og mere kompliceret at drive et varmeværk, og der stilles større og større krav til bestyrelsesmedlemmerne,” siger formand Jens Gielsgaard, der som det eneste bestyrelsesmedlem modtager et honorar for sit arbejde. Han betegner det som et stort ansvar at sidde i bestyrelsen – en bestyrelse, der i forhold til varmeprisen har direkte indflydelse på lemvigernes privatøkonomi. Et dilemma Men her er det så, at dilemmaet dukker op i bestyrelsen. Et sådant anlæg koster nemlig omkring to millioner kroner, og spørgsmålet er, om det kan betale sig En klar mission ”Der skal ikke herske tvivl om bestyrelsens mission. Vi skal sørge for, at varmeprisen er så lav som muligt, og samtidig arbejder vi på, at varmeværket har så høj 16 ET VARMEVÆRK I KONSTANT UDVIKLING en grad af forsyningssikkerhed som muligt,” siger Jens Gielsgaard. Det er ifølge formanden også derfor, at der ofte opstår diskussioner mellem Lemvig Varmeværk på den ene side og Lemvig Kommune og Lemvig Biogasanlæg på den anden side. ”Biogas er god ting, og jeg kan sagtens se, at det gavner miljøet. Men jeg mener ikke, at varmeværkets forbrugere skal betale prisen for et bedre miljø. Det må være noget, som alle skal bidrage til. Det er derfor, at prisen på biogassen jævnligt er til diskussion,” siger Jens Gielsgaard. Hvis det stod til ham, så blev der lavet en anden konstruktion, så varmeværket i højere grad fik indflydelse på driften på biogasanlægget. ET VARMEVÆRK I KONSTANT UDVIKLING Spændende fremtidstanker ”Jeg har før foreslået ideen om at et ”Energicenter Rom”. Så skulle et nyt varmeværk ligge ved siden af biogasanlægget, og så skulle der være en form for fælles drift, mens biogasanlægget fortsat var ejet af landmændene. Hvis vi lå dér, så var det i hvert fald ikke nogen ulempe i forhold til måske at skulle forsyne både Nørre Nissum, Fabjerg, Rom og Lomborg med varme i fremtiden,” siger Jens Gielsgaard. Han understreger, at det selvfølgelig er fremtidstanker. Spændende fremtidstanker i et jubilæumsår. Det er et kig i krystalkuglen for at finde svar på de spørgsmål, der uundgåeligt vil dukke op i fremtiden. Der foreligger ikke noget konkret i den retning. ”Samtidig vil jeg også gerne slå fast apropos vores mis- 17 sion: Vi vil aldrig gå med til en løsning, der stiller vores nuværende forbrugere dårligere, end de er i dag. Hvis Lemvig Varmeværk skal udvide til nogle af omegnsbyerne, så skal det være fordi, at det giver en mere rentabel drift og dermed er en bedre forretning for Lemvig Varmeværk,” siger formanden. Jens Gielsgaard er altid på varmeværket mindst én gang om ugen. Han skønner, at han i gennemsnit bruger 10 timer om ugen på bestyrelsesarbejdet. Følger udviklingen tæt ”Jeg deltager i kurser og møder i Dansk Fjernvarme, så vi i bestyrelsen hele tiden er up to date med de ting, der rører sig i branchen. Der sker hele tiden en udvikling, som vi skal forholde os til,” siger Jens Gielsgaard og fremhæver det tætte samarbejde med driftsleder Svend Erik Bjerg og de øvrige medarbejdere som nøglen til et godt sammenspil mellem bestyrelse og varmeværk. Bestyrelsen har et driftsudvalg bestående af Jens Gielsgaard, Jens Visholm Thomsen og Sonny Finn Jørgensen. De tager sig f.eks. af driftsmæssige forhold, der ikke kan vente til et kommende bestyrelsesmøde. Det er blandt andet på brændselssiden, at der sker en udvikling. Her er Lemvig Varmeværk i øjeblikket godt funderet med flis som hovedbrændsel. Men det er ikke sikkert, at det ser sådan ud om 10 år. ”Det kan måske være, at energiafgrøder bliver en mulighed – f.eks. pil eller poppel, der vokser hurtigt. Det kan også være solceller. Vi må se, hvordan udviklingen går og så vælge, hvad vi vil satse på,” siger Jens Gielsgaard, der før har lavet sjov med, at bestyrelsen jo også kunne rejse til Sydafrika for at se på kakaoskaller som et muligt brændselsemne. Jens Gielsgaard er forretningsfører for Lemvig Boligforening og Boligselskabet af 1945. ■ 18 Formænd i 50 år I de første 50 år har Lemvig Varmeværk haft følgende formænd: 1963-1979: 1979-1984: 1984-1996: 1996-2007: 2007: Erik Hermansen Christian Andersen Egon C. Christensen Ole Baun Jens Gielsgaard Antal forbrugere Antallet af forbrugere ved Lemvig Varmeværk er generelt vokset støt og roligt igennem de 50 år. Der er dog et enkelt år med en markant fremgang – nemlig fra 1992 til 1993, hvor beboerne i østbyen fik mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet. Og i stort omfang sagde ja tak til tilbuddet. Udviklingen i antal forbrugere har været følgende: ET VARMEVÆRK I KONSTANT UDVIKLING Bestyrelsen i jubilæumsåret Her i jubilæumsåret 2013 har Lemvig Varmeværk følgende bestyrelse: Formand Jens Gielsgaard Næstformand Jens Visholm Thomsen Sonny Finn Jørgensen Erik Bach Anne-Grethe Christensen Niels Nørskov Stidsen Steffen Damsgaard Sidstnævnte er Lemvig Kommunes repræsentant i bestyrelsen. Driftsleder Sved Erik Bjerg deltager også i bestyrelsens møder. BESTYRELSEN I JUBILÆUMSÅRET 19 Medarbejdere på Lemvig Varmeværk Bodil Kristensen, kontorassistent. Har været ansat siden 1995. Har kontakten til forbrugerne. Står blandt andet for at udsende de 10 årlige a conto-opkrævninger. Har med aflæsning ved fraflytninger at gøre. Står for forbrugernes årsopgørelser og det praktiske omkring generalforsamlingen. Thomas Byskov, ledningsmester og energirådgiver. Har været ansat siden 2004. Står for alt uden for bygningen. Det kan f.eks. være en læk i rørsystemet – noget, som varmeværkets medarbejdere ofte selv kan udbedre. Er opsøgende over for nye forbrugere og kommer med besparende energi-råd til forbrugerne. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Det er en god arbejdsplads. Man får lov til at arbejde meget selvstændigt med det ansvar, det medfører. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Den er god, fordi arbejdsdagen er udfordrende. Der er sjældent to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. 20 MEDARBEJDERE PÅ LEMVIG VARMEVÆRK Else Marie Pedersen, kontorassistent. Har været ansat siden 1994. Står for ”finansdelen” af kontorarbejdet. Det vil sige, at hun tager sig af bogholderiet og står for varmeværkets regnskab. Laver momsafregning og har overblikket over likviditeten. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Det er et dejligt sted. Det skyldes nok især den store grad af selvstændighed – hvis man får lavet sine ting, så er der ingen, der blander sig. Fjernaflæsning af målerne Inden for de seneste år har Lemvig Varmeværk taget en ny teknologi i brug: Fjernaflæsning af målerne ved hjælp af en radiosender.. Det gør aflæsningsarbejdet meget lettere. I løbet af en computer-kørsel natten over er alle forbrugernes tal inde i systemet, så der kan laves en opgørelse over årets forbrug. Ved fraflytning kan varmeværkets personale ligeledes aflæse måleren på deres computer. Tidligere var aflæsningsproceduren meget arbejdskrævende. Varmeværket havde allieret sig med et team af efterlønnere og pensionister, der rent fysisk besøgte hver eneste forbruger og ved hjælp af en håndterminal aflæste måleren. I dag er fjernvarme lig med fjernaflæsning. MEDARBEJDERE PÅ LEMVIG VARMEVÆRK 21 Ernst Nielsen, varmemester. Har været ansat siden 1979. Er uddannet smed og begyndte med at svejse fjernvarmerør ude i gaderne. Kom siden ind på anlægget for at passe maskineriet. Er den af de nuværende medarbejdere, der har været der længst. Har arbejdet med alle varmeværkets brændselsformer gennem årene: Olie, kul, træpiller, biogas og flis. Gudmund Toft Jensen, varmemester. Har været ansat siden 2005. Er uddannet elektriker og supplerer dermed den anden varmemester – der er uddannet smed – særdeles godt. Arbejder primært med flis-kedlerne og analyserer blandt andet de prøver, der bliver taget af hver enkelt flis-leverance. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Det er super. Det er frihed under ansvar. Vi går ikke hjem, hvis der er problemer, der ikke er løst. Også uden for normal arbejdstid hjælper vi hinanden, selv om man ikke nødvendigvis har vagten. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Arbejdsdagen er alsidig – man ved aldrig, hvilke udfordringer man står over for. Og det er selvfølgelig også en god arbejdsplads – ellers havde jeg nok ikke været der i alle de år. 22 MEDARBEJDERE PÅ LEMVIG VARMEVÆRK Dennis Lund, smed. Har været ansat siden 2012. Arbejder med alt ”ude i jorden” – står for renoveringer, reparationer og tilslutninger på ledningsnettet. Kender varmeværkets ledningsnet særdeles godt fra sit tidligere arbejde. Finder og udbedrer fejl hos de forbrugere, hvis anlæg ikke kører optimalt. Hvordan er Lemvig Varmeværk som arbejdsplads? Jeg er absolut godt tilfreds med at være skiftet for et halvt år siden. Det er et frit arbejde, og kollegerne er flinke. MEDARBEJDERE PÅ LEMVIG VARMEVÆRK 23 De første år: Nytænkning og skepsis Landsretssagfører Erik Hermansen var den første formand i Lemvig Varmeværk. Han betegner de første år som særdeles spændende. Den første bestyrelse Den 13. juni 1963 blev der holdt stiftende generalforsamling i Lemvig Varmeværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Det skete på Jespersens Hotel i Lemvig, hvor 95 interesserede dukkede op. Følgende blev valgt til den første bestyrelse: Lærer H. Mæng Bankbogholder M. Svarrer Landsretssagfører E. Hermansen Overassistent C.E. Clausen Murer Jens Kviesgaard Senere på måneden valgte Lemvig Byråd maskinsmed Johs. Byskov som Lemvig Kommunes repræsentant i varmeværkets bestyrelse. Lemvig Kommune gav en kommunegaranti på 1,5 millioner kroner som lånesikkerhed og skulle derfor have en repræsentant i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig med Erik Hermansen som formand. 24 Byrådet i Lemvig var fremsynet, da det omkring 1960 udlagde et nyt område i vestbyen til beboelse. Filosofien var klar: Det var en dårlig idé med et centralvarmeanlæg i hvert enkelt hus – der skulle i stedet være et fælles varmeværk og dermed kun én skorsten for alle huse i området. Området omfatter i dag Ydunsvænge, Ydunsvej, Nørmarksvej, Vinkelvej og Ydunslund. Det er naturligvis ikke alle huse i området, der er fra den tid, men det var hér – på Ydunsvej 18 B – at den første udgave af Lemvig Varmeværk fra 1963 lå og forsynede et forholdsvis beskedent område med varme. De første forbrugere – 15 i alt – lå alle på Ydunsvej. Landsretssagfører Erik Hermansen var den første formand for Lemvig Varmeværk. Bornholmerdrengen kom til Lemvig i 1953, hvor han som nyuddannet jurist fik arbejde på landsretssagfører Frede Stentsøes advokatkontor i Skolegade. Forbedrede byens boligforhold ”Frede Stentsøe var meget optaget af at forbedre boligforholdene i Lemvig. De var – som i resten af landet – meget ringe efter krigen. Han var blandt initiativtagerne til at få bygget husene på Skrænten via en statslånsordning,” fortæller Erik Hermansen, der i 1954 netop flyttede ind i et af husene på Skrænten med sin familie. De foretagsomme herrer fortsatte med at forbedre boligforholdene – og med at gøre Lemvig større – og det var resultatet af dét arbejde, der banede vejen for Lemvig Varmeværk. Når Erik Hermansen blev involveret i arbejdet – og DE FØRSTE ÅR: NYTÆNKNING OG SKEPSIS endte som formand – så skyldes det, at advokatkontoret i Skolegade stod for det juridiske og administrative arbejde ved udstykningen af grundene og opførelsen af varmeværket. I øvrigt var Erik Hermansen blevet partner i firmaet, så det nu hed Stentsøe & Hermansen. ”Der var ikke mange byer i det midt- og vestjyske, der havde et fælles varmeværk på det tidspunkt. Men Holstebro havde netop fået ét, og herfra fik vi lov til at hente en del erfaringer,” siger Erik Hermansen. DE FØRSTE ÅR: NYTÆNKNING OG SKEPSIS Varmeforsyning som offentlig sag Det blev besluttet at etablere Lemvig Varmeværk som et andelsselskab. På Lemvigegnen havde man gode erfaringer med andelsselskaber fra primært andelsmejerierne. ”Men selvfølgelig var der skepsis mod et fælles varmeværk. Kunne det nu også gå? Og kommunen skulle give en garanti for lånet. Skulle det offentlige blande sig i folks varmeforsyning – var det ikke en privat sag? Sådan var der flere kritiske røster, men det skal man 25 forvente, når man sætter noget nyt i gang. Det lod vi os ikke slå ud af. Vi var sikre på, at det var en god idé,” fortæller Erik Hermansen. Byrådet besluttede at lave tilslutningspligt, så alle de nye huse, der blev opført i området, skulle kobles på det nye varmeværk. Kritikken var relevant ”På de første generalforsamlinger var der flere kritiske spørgsmål til bestyrelsen. Blandt andet til de rør, der var anlagt fra varmeværket ud til de enkelte huse. De begyndte at tære og skulle repareres. Vi tog kritikken alvorligt – meget af den var helt relevant. Dengang havde vi ikke det kendskab til f.eks. behandling af rørene, som man har i dag,” siger Erik Hermansen. Der kom flere og flere husstande med. Det bredte sig ud til Heldumvej. Der kom nye med, efterhånden som husejerne skulle have udskiftet deres kulfyr eller oliefyr. 26 Kulfyr og oliefyr røg ud ”Da vi flyttede på Skrænten i 1954, havde vi et kulfyr i kælderen – som så mange andre lemvigere. Så fik man leveret kul fra et af Lemvigs to kul-kompagnier. Efter nogle år fik vi et oliefyr, som jo først lige var kommet frem i de år. Op igennem 1960’erne var der mange, der skulle have udskiftet deres oliefyr, og så valgte de at tilslutte sig fjernevarmeværket,” siger Erik Hermansen. Stort set fra begyndelsen var det første varmeværk blevet for lille, og det var desuden ikke hensigtsmæssigt, at det lå midt i et boligkvarter. Det blev besluttet at bygge på den nuværende placering på Industrivej. Det betød, at Lemvig Kommune igen måtte på banen med en kommunegaranti for det lån, der skulle til for at bygge et nyt værk. Det var ikke nogen let opgave. ”Flere i byrådet havde lidt svært ved at forstå, at samtlige indbyggere i kommunen skulle hæfte for, at nogle af Lemvigs borgere kunne få varme om tæerne. Men Begyndte med 15 forbrugere Synlig rørføring om vinteren Lemvig Varmeværk begyndte i det små. Varmeværkets første central lå på Ydunsvej – nærmere bestemt dér, hvor Ydunsvej 18 B ligger i dag. 15 husstande på Ydunsvej var de første, der blev koblet på varmeværket. Det skete i september 1963, så de 15 forbrugere var klar til den kommende fyringssæson. Forbruger nummer et var fru Baun på Ydunsvej 1. Centralen på Industrivej – som fra begyndelsen blev hovedcentral – blev sat i drift i marts 1964, og det gik hurtigt med få koblet nye forbrugere på. Ved udgangen af 1964 var der 207 forbrugere. Varmeværkets første rør var ikke særlig godt isolerede, og det betød, at man om vinteren på store strækninger kunne se, hvor rørene gik. Her var sneen ganske enkelt smeltet. De første rør blev lagt i en betonkanal og isoleret med skum, og så blev der lagt en flise oven på den U-formede betonkanal. Men der opstod hurtigt revner og sprækker, så vandet kunne trænge ind, og det betød, at rørene tærede med utætheder til følge. Fjernvarmerørene blev dog hurtigt af en bedre beskaffenhed. DE FØRSTE ÅR: NYTÆNKNING OG SKEPSIS det endte dog med, at byrådet gav den nødvendige kommunegaranti til lånet, så vi kunne bygge varmeværket på Industrivej,” fortæller Erik Hermansen. En spændende tid Han var formand frem til 1979 og altså indtil videre den formand, der har siddet længst tid på posten, 16 år. ”Det var absolut en spændende tid. Man skal huske på, at vi kun havde en begrænset viden til rådighed for at drive et varmeværk – vi måtte selv gøre os erfaringerne,” siger Erik Hermansen. Fra 1970 var Erik Hermansen ene-indehaver af advokatfirmaet, som han drev frem til 1989, hvor han solgte det til Palle Jepsen. Firmaet var i mellemtiden flyttet fra Skolegade til Vestergade. Men Erik Hermansen solgte ikke huset i Skolegade, og her bor han faktisk i dag sammen med sin hustru. ■ Problemer med sodnedfald På generalforsamlingen i 1967 fortalte formand Erik Hermansen i sin beretning om varmeværkets problemer med sodnedfald i Industrivejskvarteret: ”Problemet er ikke løst endeligt endnu, men det er blevet bedre i kraft af kemikalietilsætning til olien. Sundhedskommissionen er dog stadig ikke tilfreds. Vi skal ofre en ny udforing af skorstenen med en isolationskerne. Prisen er 20.000 kr. Det skulle kunne afhjælpe problemet”. Han sagde videre i beretningen, at Lemvig Varmeværk ikke var ene om at have disse problemer – de var velkendte fra andre varmeværker. DE FØRSTE ÅR: NYTÆNKNING OG SKEPSIS 27 1984-1996: Biogas og østbyen kom med Det foregik ikke uden sværdslag, da Lemvig Varmeværk ifølge kommunens varmeplan skulle aftage biogas. Antallet af forbrugere voksede kraftigt, da østbyen fik mulighed for at få fjernvarme. 28 1984-1996: BIOGAS OG ØSTBYEN KOM MED Egon C. Christensen kom med i bestyrelsen i 1981, og han var formand fra 1984 til 1996. I hans formandsperiode var Lemvig Varmeværk i høj grad i vælten. Varmeværket optrådte hyppigt i Lemvig Folkeblads spalter – dels på grund af uoverensstemmelserne med det nye Lemvig Biogasanlæg og dels på grund af udvidelsen i østbyen, der pludselig gav et betydeligt antal nye forbrugere. I Lemvig Kommunes nye varmeplan skulle varmeværket aftage biogas og producere strøm. Derfor blev Lemvig Kraftvarme A/S dannet i 1992 som et datterselskab af Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Samtidig blev det politisk besluttet, at østbyen skulle med for at give et større forbrugergrundlag og dermed en mere rentabel drift. Spørgsmålet om biogas-prisen blev en særdeles varm sag. ”Jeg havde ikke og har stadig ikke noget imod biogas, men jeg følte, at vi skulle betale for høj en pris for den. Det var noget, der blev trukket ned over hovedet på varmeværket, og det var derfor, vi gjorde så meget modstand. Vi fandt det ikke rimeligt. Det var alene prisen, der var stridspunktet mellem os,” siger Egon C. Christensen, der stadig husker konflikten ganske tydeligt. Langvarigt forhandlingsmøde Foruden biogasanlægget og varmeværket var det politikere og embedsmænd fra Lemvig Kommune, der var med til de lange forhandlinger, hvor det til sidst lykkedes at finde et kompromis, så Lemvig Biogasanlæg kunne blive en realitet og Lemvig Varmeværk kunne udvides med en gasmotor og samtidig begynde at producere strøm. ”Forhandlingerne om kontrakten med Lemvig Biogasanlæg foregik i skyggen af et ekstraordinært byrådsmøde næste dags morgen. Med kommunens beføjelser i varmeplanen var der ingen tvivl om, at varmeværket skulle bankes på plads, hvis vi ikke selv 1984-1996: BIOGAS OG ØSTBYEN KOM MED fandt en løsning. Men det gjorde vi. Vores forhandlinger varede fra kl. 14 til 23 – kun afbrudt af en spisepause,” fortæller Egon C. Christensen, der bestemt ikke var tilfreds med byrådets fremgangsmåde. Fra 803 til 2083 forbrugere I 1988 havde varmeværket 803 forbrugere i vestbyen. Gennem salgskampagner i 1989 og 1991 blev borgerne i østbyen inviteret ind i varmen, og det var i høj grad et tilbud, de tog imod. Antallet af forbrugere voksede til 2083. ”Forbrugerne i østbyen kom med uden at skulle betale tilslutningsafgift, så det var bestemt et attraktivt tilbud. De skulle kun sørge for at få gravet fra bagkanten af fortovet ind til deres eget hus – og så naturligvis de indvendige installationer, der nu var nødvendige,” siger Egon C. Christensen. En af udfordringerne var at få det varme vand transporteret over Lemvig Å, der løber gennem byen mellem Lem Vig og Lemvig Sø. Brændselstyper gennem årene I de 50 år har Lemvig Varmeværk brugt forskellige typer brændsel til at forsyne byens borgere med fjernvarme. Hovedbrændslet har i cirka-årstal været: 1963-1984: Fuelolie og senere fyringsolie 1984-1988: Kul 1988-2004: Træpiller og træbriketter 2004: Træflis. Fuelolie er en tyktflydende olie, der skulle opvarmes før brug. Biogassen kom til i 1992 og udgør i dag cirka en fjerdedel af brændselsforbruget. 29 ”Som dreng i Esbjerg voksede jeg op med elværket som nabo, og jeg har altid interesseret mig for produktion af varme og strøm. Jeg gik dog primært ind i varmeværkets bestyrelse i 1981, fordi jeg gerne ville hjælpe til med finanserne. Som bankmand var det jo primært det, jeg havde forstand på. Desuden ville jeg gerne være med til at påvirke udviklingen,” siger Egon C. Christensen. Overvandt teknisk forhindring ”Det var altid blevet betragtet som en stor, teknisk udfordring, og i ”gamle dage” sagde man, at Lemvig Å var den naturlige grænse for varmeværkets udbredelse. Men det lykkedes at komme over åen uden at skulle lave en ”østeuropæisk” løsning med rørføring over jorden,” siger Egon C. Christensen. Bestyrelsen var blandt andet i Norge og på Færøerne for at se på den nye motor, der kunne producere strøm på biogas. Der var tale om en stor investering. Gasmotoren og de nye rørledninger i østbyen var en samlet investering i omegnen af 120 millioner kroner. Egon C. Christensen flyttede med sin familie til Lemvig i 1965. Familien byggede hus på Niels Bjerres Vej i 1967, og der blev med det samme lagt fjernvarme ind. ”Jeg har altid haft et positivt syn på fjernvarme, og samtidig tiltalte det mig også, at Lemvig Varmeværk var et andelsselskab – jeg arbejdede jo i en bank, der var grundlagt på samme idégrundlag,” siger Egon C. Christensen. Han arbejdede 43 år i Andelsbanken – her på egnen var det dels i Lemvig og dels i Vemb. Han stoppede i 1988 – tre måneder senere blev Andelsbanken en del af den nye Unibank (i dag Nordea). 30 Tidskrævende formandspost Han overtog formandsposten, da formand Chr. Andersen måtte gå af i 1984 på grund af sygdom. I slutningen af 1980’erne – hvor der blev forhandlet om biogasprisen og østbyen kom med – blev der for alvor skruet op for arbejdskravet til formanden. ”Her var jeg netop stoppet på arbejdsmarkedet, og det betød, at jeg kunne bruge masser af tid på formandsposten. Det var også nødvendigt. Der ventede mange store opgaver i de følgende år. Samtidig var arbejdet i varmeværkets bestyrelse med til at give mig livskvalitet i hverdagen, nu hvor jeg var stoppet i banken. Det var spændende opgaver,” fortæller Egon C. Christensen. Fra sin formandsperiode var han især glad for, at varmeprisen kunne holdes på cirka 40 øre pr. kWh. Driftsleder var god indkøber ”Selv om der skete store omvæltninger i disse år, hvor vi fik biogas, og østbyen blev koblet på, så kunne varmeprisen holdes på 40 øre pr. kWh. Det er jo prisen, der i den sidste ende betyder alt for forbrugerne. Det var meget flot, at prisen kunne holdes på dette lave niveau. Det kunne den især, fordi den daværende driftsleder Jens Piil var fantastisk god til at indkøbe brændsel – først kul og senere biobrændsel,” siger Egon C. Christensen, der ligeledes fremhæver Jens Piils evne til at få gasmotoren justeret, så den kørte helt optimal – faktisk i en sådan grad at den havde den højeste udnyttelsesgrad i Danmark. ■ 1984-1996: BIOGAS OG ØSTBYEN KOM MED 31 1996-2007: Flis kom ind i varmen I Ole Bauns formandsperiode overgik Lemvig Varmeværk til at bruge flis som hovedbrændsel. Tingene blev undersøgt grundigt, inden varmeværket byggede det store flisanlæg. Da Ole Baun flyttede til Lemvig med sin familie i midten af 1960’erne – og var på udkig efter et hus – blev de ikke just anbefalet at købe et hus med fjernvarme. ”Nej, de velmenende råd var ikke til at tage fejl af. ”Hold jer fra fjernvarmen” fik vi gentagne gange at vide. Varmeværket havde åbenbart ikke så godt et ry der i midten af 60’erne,” siger Ole Baun og smiler ved tanken om, at han langt senere fik temmelig meget med Lemvig Varmeværk at gøre. Men ikke i de første mange år. Familien slog sig nemlig ned på Vester Lemtorp i østbyen – uden for varmeværkets forsyningsområde. ”Da østbyen kom med i begyndelsen af 1990’erne, blev jeg opfordret til at stille op til bestyrelsen, så østbyen også blev repræsenteret. Jeg havde selvfølgelig fulgt lidt med i debatten i avisen, hvor der var stor diskussion om den pris, som varmeværket skulle betale for biogassen. Jeg tænkte umiddelbart, at det kunne være et spændende arbejde at komme med i,” siger Ole Baun. Fulgte generalforsamling på tv-skærm Han blev valgt ind i bestyrelsen i 1992 – på en særdeles velbesøgt generalforsamling på Industrihotellet (i dag Hotel Lidenlund), hvor der ikke var plads til alle fremmødte i den store sal. ”Der var en utrolig stor interesse for varmeværket. Jeg sad selv i et af de mindre lokaler og fulgte debatten 32 på en tv-skærm. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen med omkring 400 stemmer,” husker Ole Baun. Anne-Lise og Ole Baun var ikke i tvivl om, at de ville med på fjernvarmenettet, da østbyen kom med. ”Vi havde oliefyr og et fastbrændselfyr til træ. Træet var med til at holde varmeudgifterne nede, og jeg kunne godt lide arbejdet med træet. Men vi var klar over, at det var klogt at blive koblet på fjernvarmen, og det har vi aldrig fortrudt,” siger Ole Baun, der var leder af den kommunale ungdomsskole i Lemvig, indtil han gik på pension i 2003. Han afløste Egon C. Christensen som formand i 1996. Flis var den oplagte afløser På det tidspunkt var det hovedsageligt træpiller, som varmeværket fyrede med. Brændselsfordelingen var cirka 70 procent træpiller, 20 procent biogas og 10 procent olie. ”Prisen på træpillerne var stigende, og vi begyndte at se os om efter alternativer, hvor flis var den mest oplagte afløser. Tingene blev undersøgt grundigt, inden der blev taget en beslutning, og den grundighed ser jeg som en stor styrke på varmeværket,” siger Ole Baun, der var bevidst om, at bestyrelsen havde et stort ansvar. ”Vi skulle sikre, at varmeprisen fortsat kunne holdes på et fornuftigt, lavt niveau. På den måde havde vi jo direkte indflydelse på lemvigernes privatøkonomi. Så vi skulle selvfølgelig undersøge tingene til bunds,” siger Ole Baun. En overgang var et anlæg til flisforgasning på tale. Et temmelig stort anlæg i størrelsesordenen 160 millioner kroner. ”Det var et kæmpeværk. Det var Fl. Smidth Miljø, der stod for forarbejdet. Vi var blandt andet til et møde, 1996-2007: FLIS KOM IND I VARMEN hvor også en konsulent fra det amerikanske energiministerium deltog. Der var mulighed for EU-tilskud og tilskud fra Energistyrelsen på i alt 28 millioner kroner. Men der var for store usikkerhedsmomenter forbundet med det, og det var nok meget godt, at vi valgte almindelig flis-forbrænding dengang,” siger Ole Baun. Rejste i Letland og Rusland Det var en kunst at finde den billigste flis på markedet. En opgave, som den daværende driftsleder Jens Piil var særdeles dygtig til at løse. ”Jens Piil rejste selv rundt i f.eks. Letland og Rusland for at finde de bedste og billigste leverandører. Jeg var med på en enkelt af turene. Det var spændende. Forhandlingerne foregik som regel på engelsk. I Rusland var der en tolk med,” siger Ole Baun. I en periode blev træstammerne sejlet til Thyborøn og lavet til flis ude på havnearealet og derefter fragtet til Lemvig Varmeværk. 1996-2007: FLIS KOM IND I VARMEN ”I lasten var der træpiller, mens træstammerne lå på skibsdækket. Det gjorde det meget rentabelt, at begge dele kunne fragtes på én gang,” siger Ole Baun. Imponerende flot De gode indkøb var medvirkende til, at varmeprisen kunne holdes på et fornuftigt niveau. ”Da østbyen kom med, blev de nye forbrugere lovet en varmepris på 42 øre pr. kWh. (eks. moms, red.) – så vidt jeg husker. Den kan man stort set holde i dag. Det er imponerende flot og vidner om et veldrevet varmeværk,” siger Ole Baun, der kunne konstatere, at byens ejendomsmæglere op igennem 1990’erne begyndte at reklamere med, at husene havde fjernvarme – i kontrast til familien Bauns ankomst til Lemvig i 1960’erne var fjernvarmen nu blevet et salgsparameter. Flis-anlægget på Lemvig Varmeværk blev taget i brug ■ i 2004. 33 Høj, højere og højest Varmeværkets tre skorstene viser, hvad der fyres med. De tre skorstene sørger for, at Lemvig Varmeværk er synlig på lang afstand. Eller måske rettere: Den højeste af dem gør opmærksom på varmeværkets eksistens. Den højeste på 63 meter er nemlig betydeligt højere end de to andre. Den er samtidig også den ældste. Den er fra 1976, og den erstattede den murede skorsten, der blev bygget i forbindelse med opførelsen af den første varmeværksbygning på Industrivej i 1963/64. Skorstenene fortæller, hvad der fyres med på Lemvig Varmeværk. Den højeste er tilknyttet olie- og træpillekedlerne, og den er mest i brug om vinteren, hvor behovet for varmt vand naturligvis er størst. De pågældende kedler kan også være i brug, hvis f.eks. flisanlægget på grund af reparation står stille i en kortere periode. Den næsthøjeste skorsten rager 40 meter op i luften. Den tilhører flisanlægget fra 2004. Lillebror blandt de tre skorstene er på – i denne sammenhæng – beskedne 25 meter, og den er en del af biogasanlægget på varmeværket. Den er fra 1992. Røgen er hovedsagelig hvid og består primært af vanddamp. I øvrigt er den højeste skorsten udstyret med mobiltelefon-antenner. ■ 34 HØJ, HØJERE OG HØJEST Gammel kontorbygning fik nyt liv Lemvig GF har fået glæde af varmeværkets første kontorbygning – den står i dag på Lemvig Stadion. Der er jo ingen grund til at skrotte en udtjent kontorbygning, hvis den kan gøre gavn et andet sted. Sådan tænkte varmeværkets medarbejder Ole Christensen, da Lemvig Varmeværk i 1992 skulle vinke farvel til den gamle kontorbygning, der havde udgjort det GAMMEL KONTORBYGNING FIK NYT LIV administrative hovedkvarter siden byggeriet af varmeværket på Industrivej i 1963/64. Ole Christensen havde en tilknytning til Lemvig GF, og så var det jo nærliggende at fragte bygningen om på Lemvig Stadion. Den opgave klarede RedningsRingen, der flyttede bygningen i ét stykke. Kontorbygningen ligger ved siden af LGF’s klubhus og har blandt andet fungeret som stævnekontor ved Limfjords-cuppen i fodbold. Bygningen bliver ligeledes ■ brugt til møder. 35 Fra skov til varmt vand Haderup Skovservice er hovedleverandør af flis til Lemvig Varmeværk, der modtager 1000 vognlæs flis om året. Den har en glubende appetit sådan en flishugger. Den store Silvatec-flishugger fra Haderup Skovservice er 36 gået om bord i en række fældede træer. Den selvkørende maskine æder sig fremad i rask tempo. Foran på maskinen sidder en lang arm med en klo. Kloen griber fat om træstammerne og skubber dem ind i maskinens ”mund”, hvor de bliver snittet i småstykker, og flisen bliver efterfølgende blæst op i maskinens lagertank. FRA SKOV TIL VARMT VAND I løbet af 10-12 minutter er tanken fyldt – den indeholder omkring 18 kubikmeter frisk, velduftende flis. En traktor med vogn bakker hen til flishuggeren. Lagertanken bliver løftet op i tre-fire meters højde og tømt ned i vognen. Tanken er tom, og den grønne flishugger æder sig videre gennem dagens arbejdsopgaver. Været i branchen i 30 år Gert Gammelgaard er indehaver af Haderup Skovservice. Han har haft virksomheden i cirka 30 år. Han FRA SKOV TIL VARMT VAND producerer mellem 200.000 og 250.000 kubikmeter flis om året og sælger også hele træstammer til savværker. ”Lemvig Varmeværk er en af mine større kunder – de aftager omkring 50.000 kubikmeter flis om året,” siger Gert Gammelgaard. Lemvig Varmeværk får ikke flis, der lige er fremstillet. Det ligger typisk mellem et halvt og et helt år, inden det sendes af sted til varmeværket i Lemvig. Dermed er det mere tørt. Selv om Danmark er et lille land, så er der ifølge Gert 37 Gammelgaard ikke fare for, at Danmarks skove svinder ind i en sådan grad, at der ikke længere vil være træflis nok til de mange varmeværker i landet, der fyrer med flis. Skovtilvækst i Danmark ”Nej, det er der ikke noget, der tyder på. Nu har jeg været i branchen i 30 år, og der bliver ikke færre træer at lave flis af. Nærmere tværtimod. Der er skovtilvækst i Danmark i disse år, selv om der selvfølgelig bliver lavet masser af flis. Der er ikke noget, der tyder på, at forsyningerne slipper op,” siger Gert Gammelgaard. Det glæder ham, at træet – både de hele stammer og flisen – i dag bruges inden for landets grænser. Sådan var det ikke, da han begyndte. ”Den gang havde vi eksport af træ til især Sverige og Norge. I dag bruges det meste i Danmark,” siger Gert Gammelgaard. Det fyrer varmeværket med Der bliver ryddet op Han ser flere fordele ved, at flisen har vundet indpas hos f.eks. varmeværkerne. ”Det betyder, at der i dag bliver ryddet op i de danske skove. Der er virkelig blevet ryddet meget op i de senere år, hvor flisen er kommet i højsædet. Det er glædeligt. Samtidig er det også til gavn for miljøet, at varmeværkerne fyrer med flis,” siger indehaveren af Haderup Skovservice, der opererer i hele Jylland. ”Vi kører meget i det midtjyske område, og her har vi temmelig meget skov. Der er lidt længere mellem skovene ude vestpå,” siger Gert Gammelgaard. Han har selv otte mand ansat, og hans mange arbejdsopgaver giver yderligere beskæftigelse til syv medarbejdere, der er ansat i andre firmaer. På Lemvig Varmeværk er det hovedsageligt varmemester Gudmund Toft Jensen, der arbejder med flisen. Han analyserer blandt andet de cirka 1000 vognlæs flis, som varmeværket modtager om året – ét vognlæs består af både forvogn og anhænger og rummer i alt 90-95 kubikmeter flis. Det vejer 25-29 ton afhængig af vandindholdet. Fordelingen af varmeværkets brændselsforbrug til produktion af fjernvarme: Flis: Biogas: Træpiller: Rapsolie: 72 procent 22 procent 5 procent 1 procent I 2012/13 svarede det til følgende cirka-mængder: Flis: Biogas: Træpiller: Olieforbrug: 38 93.000 kubikmeter 4.300.000 kubikmeter 1.280 ton 29 ton FRA SKOV TIL VARMT VAND Måler vandindholdet ”Vognmanden tager selv en prøve på 500 gram af hvert læs. Den opvarmer vi til 105 grader i 24 timer, hvorefter vi kan bestemme vandindholdet i flisen. Vandindholdet afgør, hvor meget vi skal betale for flisen,” siger Gudmund Toft Jensen. Flisen skal helst have et vandindhold på 47-48 procent. Det er det optimale. Er flisen for våd, brænder den ikke ordentligt, og røgudviklingen er for stor. Flisen må til gengæld heller ikke være for tør. Så brænder den nemlig for hurtigt af. Der er to fliskedler på Lemvig Varmeværk. Om vinteren er de begge i brug. Uden for fyringssæsonen kan en af kedlerne – sammen med biogassen – klare efterspørgslen på varme og varmt vand hos forbrugerne, og det sker, at der er helt slukket for begge kedler om sommeren. ”Hvis vi får biogas nok om sommeren, så kan vi nøjes med kun at fyre med biogas. Det vil være ideelt. En fliskedel fungerer nemlig bedst, hvis der er et vist forbrug – den egner sig ikke til at køre på lavt blus,” siger Gudmund T. Jensen. Kran i nøglerolle Ud mod Industrivej ligger varmeværkets flislager. Der er plads til cirka 5000 kubikmeter flis – det svarer til forbruget i 10-12 dage, hvis der køres med fuldt tryk på begge kedler. Alt foregår automatisk med flisen. Når lastbilen har tømt sin last ned i graven, sørger en kran for at bringe flisen op på lageret. Det er ligeledes en kran, der fodrer de to kedler med flis. Så kranen spiller en yderst central rolle i flisforbrændingen. ”Hvis kranen ikke kan køre, så kan vi ikke fyre med flis, så derfor gør vi meget ud af at vedligeholde kranen, så vi undgår driftsproblemer. Der vil selvfølgelig ske noget med den en gang imellem, og så har vi en serviceaftale, der betyder, at den hurtigt bliver køreklar ■ igen,” siger Gudmund T. Jensen. FRA SKOV TIL VARMT VAND Tre flis-leverandører Lemvig Varmeværk har tre leverandører af flis. Den største er Haderup Skovservice, der leverer omkring 50.000 af de cirka 90.000 kubikmeter flis, som varmeværket bruger på årsbasis. Om vinteren kommer der seks-syv vognlæs flis på de fleste hverdage. 39 Pludselig var der hul i græsplænen Ulla og Johan Bjerg købte i 1985 huset på Ydunsvej 18 B, hvor Lemvig Varmeværk blev etableret i 1963. De købte huset af Inge Lise og Ole Sejr, der omkring 1977 havde lavet det gamle varmeværk om til beboelse. Året efter – i 1986 – fik Johan Bjerg sig noget af en forskrækkelse, da han gik på græsplænen. Pludselig trådte han med det ene ben ned i et dybt hul i græsplænen. Han hentede en stang på 4,5 meter for at måle, hvor dybt hullet var. Men stangen kunne ikke nå bunden… Det viste sig, at han var trådt igennem toppen af den olietank, der hørte med til varmeværket – en syv meter lang tank med plads til 50.000 liter olie. Da den blev gravet fri, kunne man se, at den var halv 40 fyldt med sand og resten var vand. Da produktionen af fjernvarme stoppede på adressen, blev den store olietank sløjfet ved at fylde den med sand gennem de to dæksler, der var i hver ende af tanken. Gennem årene var der løbet masser af vand ned i tanken, og det havde udjævnet de to ”sand-pyramider”, der var skabt ved opfyldningen. Johan Bjerg fik fjernet det meste af den gamle olietank – bunden blev stående tilbage – og hullet blev fyldt med sand og vibreret. Der blev også taget prøver af jorden, der heldigvis ikke viste tegn på olieforurening. Der har ikke været problemer siden. Johan Bjerg og familien har renoveret huset ad flere omgange, og det betyder, at der i dag ikke er rester af ■ det gamle varmeværk tilbage. PLUDSELIG VAR DER HUL I GRÆSPLÆNEN Olie ud i fjernvarmerørene ”Det var noget værre noget”. Sådan beskriver varmeværkets tidligere medarbejder Egon Østergaard det uheld, der skete omkring 1970. Her kom der nemlig ved et uheld olie ud i fjernvarmerørene. Varmeværket fyrede med fuelolie på det tidspunkt. Det var en tjæreagtig olie, der skulle opvarmes, før den kunne bruges. Det varme fjernvarmevand blev brugt som ”olie-forvarmer”. Der var en brist mellem de to systemer, der bevirkede, at der løb olie over i det varme vand, der fortsatte ud i folks radiatorer. Det gav noget bøvl, når f.eks. VVS-medarbejderen skulle udlufte husets radiatorer efter at have arbejdet på anlægget. Så var det olieholdigt vand, der løb ud Ansat i næsten 40 år Egon Østergaard er indtil videre den medarbejder, der har været ansat på Lemvig Varmeværk i flest år – det ligger på omkring 40 år, alt afhængig af hvordan det bliver gjort op. I begyndelsen var han nemlig udlånt fra Aug. Nielsen VVS til Lemvig Varmeværk. Han blev fastansat på varmeværk i 1966 – nogenlunde på samme tidspunkt, som Willy Schmidt blev driftsleder. Willy Schmidt havde også en fortid hos Aug. Nielsen VVS. Egon Østergaard stoppede 1. januar 2005. 41 Lemvig Varmeværk i nøglerolle Ifølge formanden for Lemvig Kommunes teknik- og miljøudvalg, Jørgen Nørby, spiller Lemvig Varmeværk en afgørende rolle i kommunens nye varmeplan. Han betegner Lemvig Varmeværk som en succes. Her i jubilæumsåret kan Lemvig Varmeværk se tilbage på 50 spændende år med mange udfordringer, og hvis man spørger formanden for Lemvig Kommunes teknik- og miljøudvalg, Jørgen Nørby (V), så tyder alt på, at de kommende år bliver mindst lige så spændende. ”Fra politisk side ser vi i øjeblikket på hele kommunens varmeplan, og her spiller Lemvig Varmeværk en afgørende rolle. Vi vil gerne, at kommunens varmeværker kan aftage mere biogas, og det kunne f.eks. være aktuelt for Nørre Nissums vedkommende. Det vil både være godt for forbrugernes økonomi og miljøet,” siger Jørgen Nørby. Foruden biogassen til strømproduktion kan der måske blive tale om en løsning, hvor indbyggerne i Nørre Nissum skal have leveret det varme vand fra Lemvig Varmeværk. Ligger lidt klemt inde ”Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men man kunne sagtens forestille sig, at Lemvig Varmeværk på længere sigt flyttede til en anden placering med bedre plads til udvidelser. Varmeværket ligger i øjeblikket lidt klemt inde på Industrivej. Det vil ligeledes være oplagt, at Lemvig Varmeværk forsyner et større område end Lemvig by med varme,” siger Jørgen Nørby. Han har været med i lokalpolitik i nogenlunde halvdelen af Lemvig Varmeværks leveår – dels som formand for teknik- og miljøudvalget og dels som 42 Lemvig-borgmester. Så han kender særdeles godt de problemstillinger, som varmeværket har haft inde på livet. Stor interesse for tilslutning ”Lemvig Varmeværk har været og er en succes. Da vi i byrådet omkring 1990 besluttede, at Lemvig Kommune skulle satse på biogas frem for naturgas, blev Lemvig Varmeværk tvunget til dels at modtage biogas og dels til at tage borgerne i østbyen med. Borgerne i østbyen valgte frivilligt at tilslutte sig varmeværket, fordi det ganske enkelt var en god forretning for dem. Der var og er tale om et veldrevet varmeværk med en fornuftig varmepris,” siger Jørgen Nørby. Han kan sagtens huske, at der var mange uoverensstemmelser, da Lemvig Biogasanlæg blev bygget i 1992, og Lemvig Varmeværk blev tvunget til at aftage biogas. Biogas eller naturgas ”I byrådet skulle vi vælge, om Lemvig Kommune skulle have biogas eller naturgas. Vi kunne ikke vælge begge dele, og omvendt kunne vi heller ikke fravælge dem begge. Det havde staten bestemt. Man kan vist godt sige, at det var heldigt, at vi valgte biogassen,” siger Jørgen Nørby, der på bedste vestjysk vis betegner det som ”ikke så ringe”, at Lemvig Varmeværk stort set har kunnet holde varmeprisen på samme niveau, siden biogassen og østbyen kom med. ”Der var nogle kraftige disputter mellem varmeværket og kommunen dengang. Varmeværket mente ikke, at man kunne holde varmeprisen med biogas og en udvidelse i østbyen. Men det kunne man heldigvis,” siger Jørgen Nørby og tilføjer, at kommunen i mange år har haft et godt samarbejde med Lemvig Varmeværk. LEMVIG VARMEVÆRK I NØGLEROLLE Lemvig Varmeværk er underlagt myndigheden Lemvig Kommune, der udstikker reglerne på baggrund af statens overordnede retningslinjer for produktion af varme og strøm. Det var nok heldigt Jørgen Nørby husker også særdeles godt, da Lemvig Varmeværk byggede det nye anlæg til at fyre med flis. Her var det en overgang på tale at lave et flis-forgasningsanlæg til 160 millioner kroner. LEMVIG VARMEVÆRK I NØGLEROLLE ”Det var et projekt med mange tilskudskroner i, men Lemvig Varmeværk tabte kapløbet om anlægget til Skive, og vi fik et almindeligt flisforbrændningsanlæg i stedet for. I Skive har de haft store problemer med at få flis-forgasningen til at fungere optimal, så det var heldigt nok, at vi ikke ”vandt” det projekt,” siger Jørgen Nørby. På vegne af Lemvig Kommune ønsker han Lemvig Varmeværk tillykke med jubilæet. ■ 43 44 Biogas – en produktion uden spild En fjerdedel af Lemvig Varmeværks brændselsforbrug er biogas, der bruges til produktion af både el og varme. Biogas fremstilles ikke kun af gylle, men også af industriaffald og slam fra rensningsanlæg. Lemvig Biogasanlæg Lemvig Biogasanlæg a.m.b.a i Rom begyndte at producere biogas i 1992. Har siden begyndelsen solgt biogas til Lemvig Kraftvarme, der er et datterselskab af Lemvig Varmeværk. Siden 2011 har kraftvarmeværket i Klinkby også aftaget biogas. Miljømæssigt er Lemvig Biogasanlæg et skoleeksempel på, hvordan man kan anvende ressourcerne 100 procent. Der er ganske enkelt intet spild hos biogasanlægget i Rom. Der er ikke noget restprodukt, der skal deponeres eller destrueres. Alt ender på landmandens marker som afgasset gylle, og når de store reaktorer en gang i mellem skal tømmes for sand, der lagres på bunden, så bliver det også kørt ud på markerne. ”Vi synes selv, at vi rent miljømæssigt er en god historie. Det eneste, der ikke køres væk i tankbiler som afgasset gylle, er papirindholdet i vores skraldespande. Vi er f.eks. ikke koblet på kloakledningen her- Biogasanlægget gennemførte i 2008 en udvidelse til den dobbelte reaktorkapacitet. Lemvig Biogasanlæg er ét af 19 biogasanlæg i Danmark. De 19 biogasanlæg er såkaldte biogasfællesanlæg – det vil sige store biogasanlæg, som mange landmænd er fælles om. Der findes desuden cirka 60 gårdanlæg i Danmark. Det er små biogasanlæg, der alene anvender gyllen fra én gård. Lemvig Biogasanlæg har ni medarbejdere. Tre lastbiler transporterer gyllen til og fra landmændenes tanke. BIOGAS – EN PRODUKTION UDEN SPILD 45 ude – alt indgår i processen,” siger biogasanlæggets direktør Lars Albæk Kristensen. Når den opvarmede gylle – der er blandet med industriaffald og slam fra rensningsanlæg – ligger og bobler i 53 graders varme i de fire reaktorer, udvikles der gas, og det er denne biogas, som Lemvig Varmeværk aftager. På varmeværket bruges biogassen til produktion af både el og varme. Cirka en fjerdedel af Lemvig Varmeværks brændselsforbrug er biogas. Lemvig Varmeværk har modtaget biogas, siden Lemvig Biogasanlægs begyndelse i 1992. Det var et led i Lemvig Kommunes varmeplan, at varmeværket i Lemvig skulle aftage biogassen. I 2011 blev modtagerkredsen udvidet til også at omfatte kraftvarmeværket i Klinkby. Det betød, at Lemvig Gasdistribution blev oprettet – her køber man gassen af Lemvig Biogasanlæg og sælger den videre til kraftvarmeværkerne i Lemvig og Klinkby. Strøm til 3200 husstande Lemvig Varmeværk bruger primært biogassen til strømproduktion. Den årlige strømproduktion er på cirka 16.000.000 kWh. Hvis man regner med, at en husstand i gennemsnit bruger 5000 kWh. på årsplan, så svarer strømproduktionen til 3200 husstandes årlige forbrug. Eller nogenlunde det antal forbrugere der får fjernvarme fra Lemvig Varmeværk. Varmeværket bruger selv omkring 2.000.000 kWh. strøm om året – det er både til selve værket på Industrivej og til de mange pumper rundt om i byen. Strømproduktionen på biogasmotoren giver overskudsvarme, der bruges til fjernvarmeforsyningen. 46 2012 gav den højeste produktion Lemvig Biogasanlæg havde et fantastisk 2012 med den højeste produktion nogensinde: 6.822.000 kubikmeter ren normal methan, som det hedder i fagsproget. ”Processen kørte fantastisk godt, og vi var forskånet for driftsuheld. Samtidig havde vi et godt samspil med varmeværkerne i Lemvig og Klinkby,” siger Lars A. Kristensen. Biogasanlæggets produktion dækker det årlige el-forbrug for 14.000 mennesker. Desuden svarer overskudsvarmen fra gasmotorernes kølesystem til lidt over 1.000 husstandes årlige varmeforbrug via fjernvarmenettet. Fra 72 til 25 landmænd Der er 19 biogasanlæg i Danmark, og man kan uden overdrivelse placere Lemvig Biogasanlæg i kategorien blandt de mest veldrevne. I hvert fald havde det lokale biogasanlæg den højeste produktion af biogas og den næstbilligste pris. Det var 72 lokale landmænd, der etablerede biogasanlægget i 1992. I dag er antallet af andelshavere faldet til cirka 25. Det skyldes den såkaldte strukturudvikling i landbruget – altså færre og større landbrug. Biogasanlægget betaler ikke noget for gyllen. Den lånes af landmanden, der får den tilsvarende mængde tilbage i afgasset form. Afgasset gylle med flere fordele Den afgassede gylle har flere fordele: Den lugter ikke, hvilket det omgivende samfund sætter pris på. Landmanden får en mere miljøvenlig gylle tilbage, der i højere grad end almindelig gylle binder næringsstofferne i jorden til gavn for planterne og til gavn for miljøet, fordi der er mindre udvaskning af næringsstoffer. Samtidig er den afgassede gylle fri for sygdomsbakterier, fordi den har været opvarmet. Således har landBIOGAS – EN PRODUKTION UDEN SPILD mænd, der modtager afgasset gylle, stort set ingen problemer med indvoldsorm hos sine dyr. ”Desuden modtager vi en mængde affald, som der ellers skulle bortskaffes på anden vis. Lemvigerne bidrager på den måde selv til den biogas, som de får retur til deres varmeværk. Det gør de dels via det slam, som vi modtager fra rensningsanlægget, og dels via industrien. Vi modtager f.eks. restprodukter fra Lemvig Varmeværks nabo, minkfodercentralen,” siger Lars A. Kristensen. BIOGAS – EN PRODUKTION UDEN SPILD Mange besøgende Han bruger gerne tid på at fortælle om biogasanlægget, og det er mange, der ønsker at lytte. Det er f.eks. lokale skoleklasser, der lægger vejen forbi anlægget. Og det er i høj grad også interesserede fra udlandet, der kommer på besøg for at høre om produktionen af biogas – på det seneste har der været besøgende fra Thailand, Canada og USA. ■ 47 Bygget på den bare mark Lemvig Varmeværks første bygning på Industrivej blev bygget på den bare mark i efteråret 1963. Den blev bygget halvvejs nede i jorden med følgende begrundelse: Dels er fjernvarme af underjordisk karakter, og dels behøver den jo ikke at vække opsigt. Den første udgave af Lemvig Varmeværk lå på Ydunsvej, men der gik ikke mange måneder, inden det nystiftede selskab var på udkig efter et sted at bygge en ny varmecentral. ”Det viste sig stort set med det samme, at kapaciteten i værket på Ydunsvej var for lille til at koble andre end de allerførste forbrugere på. Værket var jo ikke andet end et stort parcelhus,” fortæller Harry Mæng, der var med i den første bestyrelse. Det var oplagt at vende blikket mod syd, så man også fik denne del af byen med på ledningsnettet. I den ældste af varmeværkets protokoller kan man læse, at varmeværket købte et areal af Lemvig Kommune på Industrivej. Det første spadestik til denne – kan vi vist godt tillade os at kalde den – ejendommelige bygning blev taget den 11. september 1963, og den 10. marts 1964 var varmeværket på Industrivej i drift. Af protokollen fremgår det, at ”hovedcentralen var på Industrivej, mens spidsbelastningscentralen var på Ydunslund”. Ikke videre praktisk i dag Det er først og fremmest det runde tag, man får øje på, når man betragter varmeværkets ældste bygning. Taget nærmest ”stikker op af jorden”. I dag rummer bygnin48 gen de to oliekedler, der i kolde perioder træder hjælpende til, så ingen forbrugere skal fryse eller mangle varmt vand. Det er ikke videre praktisk, at bygningen nærmest er en kælder. Det betyder nemlig, at alt skal bæres derned. ”Men olien bliver vel pumpet derned”, kunne man indvende. Det er ganske rigtigt, men det er også i denne bygning, at der ”fyldes vand på anlægget” – altså de mange kilometer ledning rundt i byen. Og inden det kan ske, skal vandet tilsættes salt for at blødgøre vandet, og det skal ligeledes tilsættes kemikalier, så rørene ikke tærer. Især saltet udgør en større mængde, og det skal altså bæres derned. Laurids Falkesgaard fra Lomborg var med til at tegne varmeværkets første bygning på Industrivej. Han var ansat hos arkitekt Trillingsgaard i Lemvig. Han havde en uddannelse, der i dag ville svare til ”den lille bygningskonstruktør-uddannelse”. Han hjalp med at tegne nogle af de mange huse, der skød op på egnen i begyndelsen af 1960’erne. Opmålinger i kornmark ”Det var det rådgivende ingeniørfirma Aage Ørum fra Holstebro, der havde ansvaret for byggeriet. Det var her, man fik ideen til at opføre en bygning, der delvis lå nede i jorden. Det gjorde man af to grunde. Dels foregik fjernvarme jo hovedsageligt under jorden, og dels var der ingen grund til, at bygningen skulle vække opsigt,” siger Laurids Falkesgaard. Bygningen blev opført på den bare mark. ”Da vi foretog de indledende opmålinger, gik vi rundt på en kornmark. Jeg kan huske, at kommunens stadsingeniør Iversen sagde, at han skulle have fat på landmand Raundahl, så han kunne få høstet marken. Han BYGGET PÅ DEN BARE MARK tilføjede, at kornet var så modent, at det næsten allerede var brød,” fortæller Laurids Falkesgaard. Laurids byggede selv hus på Jens Søndergaardsvej i Lemvig i 1965, og det blev koblet på varmeværket fra begyndelsen. Fyringsolie var hård konkurrent ”Nu havde jeg jo lidt kendskab til varmeværket, fordi jeg havde tegnet den første bygning, og jeg følte af den grund en vis forpligtelse til at være med. Fjernvarmen i Lemvig var i miskredit i de første år, og derfor var der mange, der ikke var med. Man skal også huske, at BYGGET PÅ DEN BARE MARK 1000 liter fyringsolie kun kostede omkring 200 kroner på det tidspunkt. Fjernvarmen var lidt dyrere, men vi vurderede, at det set på den lange bane var en fordel at være med,” siger Laurids Falkesgaard. Han tilføjer, at man i høj grad skelede til Struer, der havde et ældre og velfungerende varmeværk. ”I Struer har der formentlig været en høj tilslutningsprocent, så derfor kørte det godt. I Lemvig var der længere mellem forbrugerne, og det var selvfølgelig ikke optimalt. Efterhånden, som der kom flere med, blev varmeværket i Lemvig jo også en rentabel forret■ ning,” siger Laurids Falkesgaard. 49 Vejrprognoser styrer varmeproduktionen Hvis der er udsigt til koldt eller blæsende vejr, sættes varmeproduktionen automatisk i vejret. Pumpestationer rundt om i byen sørger for det rigtige tryk på vandet. Varmeproduktionen på Lemvig Varmeværk hænger nøje sammen med vejrudsigten. Hvis der er udsigt til en kold og blæsende dag, så sættes der allerede fra morgenstunden af fuld tryk på kedlerne, så varmevær- Reduceret vandtab Hver dag skal der ”fyldes vand på anlægget”, men Lemvig Varmeværk taber mindre og mindre vand rundt i de mange rør i byen – rør, der løber i gaderne, på folks private grunde og i de mange huse. Fjernvarme er ”varmt vand i rør”, og Lemvig Varmeværks anlæg rundt i byen indeholder 2.000 kubikmeter varmt vand. I øjeblikket taber varmeværket 5-6 kubikmeter vand i døgnet. Det skal naturligvis fyldes på igen. Det vand, der påfyldes, tilsættes salt og kemikalier for dels at blødgøre vandet og dels undgå tæring af rørene. ”Da jeg begyndte i 1979, var der omkring 800 forbrugere. Her var vi glade, hvis vi var under et vandtab på 10 kubikmeter i døgnet. Nu er der 3000 forbrugere, og vandtabet er reduceret til 5-6 kubikmeter,” siger varmemester Ernst Nielsen. Det skyldes både, at husene er i bedre stand idag og at varmeværket har en såkaldt lækovervågning i rørsystemet, så man hurtigere opdager en læk og får udbedret fejlen. 50 VEJRPROGNOSER STYRER VARMEPRODUKTIONEN ket er på forkant med det forbrug, man pr. erfaring ved, der vil blive i løbet af dagen. ”Det er ikke en generel vejrudsigt for det vestjyske, men en vejrprognose for selve Lemvig by, der styrer varmeproduktionen via computeren. Vi fik systemet i 2010. Der var en del indkøringsvanskeligheder, men det kører fortrinligt i dag,” siger varmemester Ernst Nielsen. Han tilføjer, at medarbejderne tidligere styrede varmeproduktionen manuelt – hvis der f.eks. var høj sol- VEJRPROGNOSER STYRER VARMEPRODUKTIONEN skin, så kunne der godt skrues lidt ned for produktionen. Varmeværket har en række pumpestationer rundt om i byen. De sørger for, at forbrugerne altid har et korrekt tryk på vandet. ”Nu ligger Lemvig by jo i et bakket terræn, så der er bestemt brug for at pumpe vandet op ad bakkerne. Men der er i lige så høj grad brug for at bremse vandet, når det løber nedad. Ellers kommer der alt for ■ meget tryk på,” siger Ernst Nielsen. 51 Fjernvarmen er vejen til den grønne fremtid Af Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme der derfor mange opgaver at tage fat på. Udfordringerne står i kø, fordi der skal tages så mange skridt, før hele energisystemet er ændret til at være grønt. Eksempelvis har vi i 2013 stadig 400.000 boliger med individuel naturgas fyr og 300.000 huse med oliefyr. I dag har 1.615.000 eller 63 procent af alle husstande i Danmark fjernvarme. Det tal vokser år for år, men I 2035 skal al el og opvarmning være baseret på 100 procent vedvarende energi. Derfor er fjernvarmen nøglen til den grønne energi-fremtid. Fjernvarmen er nemlig den fleksible nøgle i det samlede energisystem, som kan det, der er så stort behov for; nemlig bruge alle tænkelige energikilder og samtidig både bruge og producere el. Og som allerede er 52 procent grøn. For Dansk Fjernvarme og de 408 medlemsværker er 52 FJERNVARMEN ER VEJEN TIL DEN GRØNNE FREMTID takten vil de kommende være aftagende, fordi en række gamle regler sætter en kraftig fod på bremsen. Det er regler, som er lavet i en tid, hvor dagsordenen var at udbrede naturgasnettet, så Danmark kunne blive selvforsynende. I dag er den dagsorden ikke længere aktuel, og den største forsyningssikkerhed fås med fjernvarme, fordi det kan ændre opvarmningskilde, hvis der er behov. Fjernvarme er i bund og grund varmt vand i rør, som FJERNVARMEN ER VEJEN TIL DEN GRØNNE FREMTID kan opvarmes på alle tænkelige måder. Opgaven er at levere denne opvarmning bedst og billigst til forbrugerne. Det får forhåbentlig tre ud af fire danske husstande gavn af i fremtiden. ■ 53 54 MEDLEMMER AF BESTYRELSEN 1963-2013 Lemvig Varmeværk: Medlemmer af bestyrelsen 1963-2013 55 De 10 HOTTE NATSÆNKNING TERMOSTATEN Begræns nedsænkning af temperaturen om natten. Skrues temperaturen for langt ned, skal der bruges meget energi til at varme rummene op igen. Placer aldrig gardiner, møbler eller tøj på eller foran radiatoren eller termostaten. Luften omkring radiatoren skal have frit løb, og termostatens føler må ikke være tildækket. Aflæs temperaturen i rummet med et termometer placeret i 1,5 m. højde. GULVVARME DET VARME VAND Find en passende indstilling, og undlad så yderligere regulering af temperaturen. Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning. Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 50-55°C. Ved højere temperaturer øges risikoen for kalkdannelser. Tag brusebad. Der går ca. 45 l. vand til et brusebad mod ca. 145 l. til et karbad. RETURTEMPERATUR INDEKLIMA Jo koldere returtemperaturen er, jo bedre har du udnyttet varmen i fjernvarmevandet. Radiatorernes returrør skal føles kolde eller håndvarme. Luft ud jævnligt ved gennemtræk i ca. 5 minutter ad gangen. Luk termostaterne imens. Undgå fugt ved at tørre dit tøj udendørs eller i dertil indrettede rum, at holde temperaturen over 14°C, samt at holde kolde ydervægge fri for store møbler. TEMPERATUREN ISOLERING 21°C er en ideel stuetemperatur for de fleste. Hver ekstra grad betyder ca. 5% større varmeforbrug. Hold altid døren lukket til kolde rum. Sørg for at rør, ydermure og loft er velisoleret. Vælg energiruder frem for almindelige vinduer. Check at døre og vinduer er helt tætte – anvend f.eks. tætningstape. RADIATOREN AFLÆSNING AF FORBRUGET Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden. Åbn for luftskruen, hvis der er en rislende lyd i radiatoren. Aflæs din måler en gang om måneden, så har du styr på dit forbrug og kan hurtigt opdage eventuelle store udsving.
© Copyright 2024