Nr. 1 · April · 2011 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, [email protected] DR’s Bonderøven har været i Tanzania for at lære, hvordan man tækker med sisal og græs - og hvordan man binder en tagkonstruktion sammen. Bonderøven som tækkemand Læs i dette nummer: • Tema om tækkesvende • Ny procedure for syn • Kort nyt, verdensnyhed og meget mere... Han brænder for stråtag Bonderøven skal have nyt stråtag, og JTL er med, når det bliver til virkelighed i DR-programmerne. Af Jørgen Kaarup Det ligner et stort projekt, sådan en blæsende og haglfyldt martsdag: Bonderøv Frank Erichsen har selv taget stråtag og tagkonstruktion ned på det gamle hus, der helt skal fjernes. Nu går han ene mand og tager vinduer ud, banker bindingsværk ud, og afmonterer el. Filosofien om at spare penge ved selv at gøre arbejdet, gælder også, når det gamle hus skal brydes ned og køres væk. Men når det nye bindingsværkshus skal bygges, bliver der mange om det: ”Jeg vil samle alle de dygtige træhåndværkere, jeg kender, og så er det planen, at vi rejser bindingsværk og tagkonstruktion på 14 dage”, siger DR’s kække gør-detselv bonderøv. TækPost er ude i god tid, for først efter sommer 2012 er projektet så langt, at tiden er inde til nyt stråtag. Det er en gammel drøm, der bliver opfyldt, når Frank på det tidspunkt skal lære at tække – med hjælp fra Ruud Conijn fra Jydsk Tækkemandslaugs bestyrelse. Ville være tækkemand Frank var med til at sætte tagskæg på en lille kornsilo. Græsstråene fastgøres med flækkede sisalblade, der efter tørring blødes op i vand og bliver et meget fleksibelt og stærkt bindemateriale. Taget holder kun i 5 år, men det er ifølge Bonderøven ikke et problem for folk på de kanter. 2 ”Før alt det her med tv og bonderøv begyndte, prøvede jeg at finde arbejde hos en tækkemand her på Djursland, men det lykkedes desværre ikke. Det er et utrolig spændende fag, I har med at gøre”, siger Frank Erichsen, mens vi kigger fotos fra turen til Tanzania, hvor han og DR fotograf Peter Wath for nylig var – for at se og lære, hvordan de laver stråtag. ”Ethvert byggeprojekt dernede starter ude i krattet, hvor de henter lægter, bindemateriale og strå til taget. Det er jo simpelthen et overskudsland, vi var i. De har god jord til dyrkning, gratis byggematerialer i naturen, og timelønnen er så lav, at de kan nyde at have håndværkeren til at lave et godt stykke arbejde i stedet for kun at tænke på regningen”. For en gangs skyld er der noget at lære af afrikanerne, selv om selve tækketeknikken for Frank var kendt, om end det er andre materialer: Flækkede sisalblade til at sy med og græs til taget. Og skønt det kun holder fem år, er der ifølge Bonderøven også der noget at lære: Varme blikplader ”Tækkekulturen i Tanzania fungerer efter et bæredygtigt princip, og det er tilpasset deres levevilkår, herunder arbejdsløn. Hvis vi f.eks. hjalp dem til at bruge et bedre materiale, så tagene holdt længere, ville vi gøre en masse arbejdsløse”. ”Vi arbejder tit på at udvikle folk væk fra en kultur, der fungerer for dem. At skifte strå ud med blikplader ville være et tilbageskridt, for så bliver husene alt for varme – og blikpladerne kan ikke kompostere, siger Frank Erichsen. Han blev især inspireret af de bundne tagkonstruktioner under besøget i området, der ligger tæt på Victoriasøen. ”Jeg vil lave et tækket fåre- eller legehus, bundet med tynde granrafter og hasselkæppe på et eller andet tidspunkt. Og så blev jeg klogere på at brænde mursten, for det vil jeg også have lært”. Først til næste år kommer programmerne med Frank som tækkemand i Afrika – men lige nu løber 8 programmer med Bonderøven over DR 1-skærmen onsdag aften. Tækkeprojektet Bonderøven er vild med stråtag, fordi det passer ind i filosofien om selvforsyning og det økologiske kredsløb. ”Hvis du vil, kan du selv skaffe materialet til et stråtag, og så er det på et teknologisk stadium, hvor man ikke behøver være civilingeniør for at lave det”, siger Frank, som vil en tur rundt i tækkemetoder og materialer, når han for alvor går ind i tækkeverdenen. ”Det ender da sikkert med et skruet tag og Sepatec, men jeg vil lære, hvordan man syede med halmsimer og bandt med hasselkæppe. Jeg skal selv tække, men jeg er jo lærling i den sammenhæng og skal have hjælp for at lære detaljer og grundhåndværket”. Og her har han fundet sammen med den rette, Ruud Conijn, der ikke bor så langt fra Bonderøven – og som kender alt til de gamle teknikker, også fra arbejde på hollandske frilandsmuseer. Bonderøven har selv taget tag af det gamle hus, som skal rives ned. Taget gemte på både halmsimer og hasselkæppe og var dermed en fortælling om fordums tækkemetoder. DR’s Peter Wath følger Bonderøven i tykt og tyndt. Snart skal en bulldozer klare resten af arbejdet med at fjerne det gamle stuehus på Kastanjegården. 3 TEMA: De unge i tækkefaget Med tre artikler sætter TækPost i dette nummer fokus på de ansatte og de unge i vores branche. Fagforeningen 3F har sat skub i tingene ved at opsøge alle medlemmer af både Jydsk og Dansk Tækkemandslaug, Branchekluben for Tækkesvende vokser og har snart landskonference – og der er for få lærlinge. Der er mange udfordringer for mestrene i denne tid... Thomas Kristensen er 3F-koordinator og er i øjeblikket på rundtur til tækkemænd i Jylland. Tækkemanden fra Udbyhøj, Jan Petersen (t.v.) er enig med 3F i, at der bør gøres noget ved de tækkemænd, der har ansatte fra Østeuropa under ikke-godkendte forhold. Kun stærke fag overlever Fagforeningen 3F rejser i denne tid rundt til tækkemænd i både JTL og DTL for at snakke organisering og fagets overlevelse Tekst og foto: Jørgen Kaarup Vi sidder i køkkenet i et sommerhus ved Hvide Sande. Uden for er det tåget, men det er en af de få vindstille dage her på den jyske vestkyst og dermed perfekt vejr til at tage gammelt stråtag ned. 3F-organisator Thomas Kristensen er på besøg hos Tækkemanden fra Udbyhøj, Jan Petersen. Jan og hans ansatte, Rasmus, har sagt ja til, at både 3F og TækPost må kigge forbi på denne, deres første dag i Hvide Sande, næsten 200 kilometer fra hjembyen Udbyhøj ved Randers Fjord. 3F er rundt i Jylland for at snakke fag, og organisator Thomas Kristensen har nu besøgt omkring 30 tækkevirksomheder. De er to, der tager rundt i hele landet for at få de ansatte til at komme til landskonferencen i Brancheklubben for Tækkesvende sidst i april. I sidste ende handler det også 4 om overenskomster og nye medlemmer, men for fagforeningen begynder det et andet sted: ”Det handler simpelthen om tækkefagets overlevelse på sigt”, siger forbundssekretær i 3F, Claus Jørgensen. ”Der er en grund til, at det hedder en FAGforening, og det er, at vi ønsker at styrke fagene. Kun stærke fag overlever i en tid, hvor konkurrencen fra Østeuropa, både den legale og den illegale, er benhård, siger Claus Jørgensen. Faget kan slås ud Han mener, at der er en klar sammenhæng imellem organisering og de stærke fag. Hvis et fag svækkes, koster det danske arbejdspladser og dermed også medlemmer hos 3F. Derfor mener Claus Jørgensen, at mestre og svende har en fælles udfordring. ”Der skal ikke så meget til at slå tækkefaget ud, og så mister vi en del af vores kulturarv. Når faget oven i købet er opsplittet i to laug på mestersiden og indtil for nylig har en meget ringe organisering af svendene, så er faget altså sårbart”, lyder det fra 3F’s forbundssekretær. Beslutningen om at tage rundt til tækkemændene blev truffet i maj 2010 efter tækkesvendenes landskonference. Der var kun 10 til stede, og ingen var fra Jylland. Det daværende TIB spurgte, om der var noget, de kunne gøre – og ja det var der: Opsøge de ansatte i branchen i et forsøg på at samle dem i et stærkt netværk. Fælles front Fra 1. januar blev TIB en del af Danmarks største fagforening, 3F, Fagligt Fælles Forbund. Nu er der ansat en person til at tage sig af tre små fag, gulvlæggere, glarmestre og tækkemænd. Og to organisatorer rejser rundt til alle med ansatte i laugene – siden kommer turen måske også til tækkemænd uden for DTL og JTL. Thomas Kristensen fra 3F husker tydeligt en dag på et besøg på en tækkeplads ved Holstebro. Snakken faldt på underbydning inden for tækkefaget – og så skete der noget... ”Lige pludselig kom der virkelig gang i den, for her var mester og svende jo lige engagerede. Unge mennesker er jo trætte af at tage en uddannelse og så se arbejdet gå til udlændinge. Og mestrene er lige så trætte af at se arbejdet gå forbi dem. Her er helt klart fælles front”, siger Thomas Kristensen. Unfair konkurrence Netop unfair konkurrence fra firmaer, der hører østeuropæiske tækkefolk var højst prioriteret, da 10 svende fra Jylland for nylig holdt møde i Vejle for at drøfte emner landskonferencen. De var også enige om at få oplysning om tækkefaget ud i folkeskolen, at styrke tække-uddannelsen, og at der skal ses på arbejdsmiljøet. ”Min opgave er at aktivere tækkesvendene. De taler nu også om eventuelle aktioner imod udlændinge, som ikke arbejder under godkendte og ordentlige forhold”, siger 3F’s organisator på aktionen i tækkefaget over køkkenbordet i sommerhuset i Hvide Sande. Tækkemanden fra Udbyhøj, Jan Petersen, har set rigtig dårligt udført arbejde af polske tækkemænd og er enig i, at der bør sættes ind for både fagets og kundernes skyld. 3F vil nu til bunds i en række af de sager, der er dukket op under rundturen til tækkemændene – bl.a. en fra Fyn, hvor flere fynske tækkemænd blev voldsomt underbudt af estiske tækkemænd. Tilsyneladende med en stråmand inde og prisen var næsten den halve, så vidt vides. Underbetalte østeuropæere må være forklaringen, mener 3F. ”Der er eksempler på unfair konkurrence, tilfælde, hvor der ikke betales skat, og de ansatte får alt for lav løn”, siger forbundssekretær Claus Jørgensen. ”Det nytter jo ikke, at en husejer sparer 100.000, hvis samfundet står tilbage uden skatteindtægter. Hvis alle gjorde sådan, skulle velfærdsstaten jo lukke og slukket”. Besøget i Hvide Sande er ved at slutte, og arbejdet kalder ude på taget. Rasmus vil gerne med til landskonferencen – og han skal Rasmus Jeppesen er ansat ved Tækkemanden fra Udbyhøj, og selv om han ikke er medlem af 3F, tager han alligevel til landskonferencen for tækkesvende. snakke med Thomas Kristensen efterfølgende. Han er ikke med i 3F, men det er ingen hindring for at mødes med de andre tækkesvende den 28. og 29. april. Han får endda lov til at låne mesters bil til Fyn, hvor konferencen holdes. Nu står svendene sammen To Thomas’er har dannet Brancheklubben for Tækkesvende – de er samlet under sloganet ”Vi tækker for et stærkt fag” Af Jørgen Kaarup Skønt den ene Thomas så småt er på vej til at blive mester, og den anden arbejder sammen med ham, står de sammen om engagementet i, at Danmarks tækkesvende skal stå sammen om deres fælles interesser. Idéen til Brancheklubben for Tækkesvende er opstået i deres daglige arbejdsfællesskab hos den ene Thomas’ far, Finn Guld. Nu er Thomas Ernst formand, og Thomas Guld i bestyrelsen. Det glæder dem, at der er mere end 50 medlemmer, og de skønner, at halvdelen af de ansatte i tækkebranchen nu er i brancheklubben og dermed i fagforeningen 3F. ”Det handler om at stå sammen, udveksle erfaringer, sikre bedst mulige løn- og arbejdsvilkår – og så om en høj, faglig standard”, siger de som med en mund. Den ny generation De er begge af den unge generation, uddannet som tækkemand efter at branchen fik de eksisterende uddannelse ved Den jydske Haandværkerskole. Og allerede på skolen fandt de ud af, hvor meget det giver fagligt at snakke sammen. ”Det er jo det allervigtigste ved vores brancheklub”, siger formanden, Thomas Ernst. ”At udveksle erfaringer, både om tækning og om arbejdsforhold på godt og ondt. De ”gamle” kom jo som regel fra andre fag og med andre baggrunde ind i tækkefa5 Thomas Ernst (t.v.) og Thomas Guld arbejder sammen til daglig og er hovedkræfterne bag Brancheklubben for Tækkesvende. Foto: Jørgen Kaarup. get. Vi er vokset ind i det og vil sikre kvalitet i alle branchens forhold”. Lønningerne svinger fra 128 kr. til 250 kr. i timen, har snakke i brancheklubben vist. Der går rygter om, at polakker går til 50 kr. i timen – og at nogle tækkemænd bevidst bruger lavkonjunkturen til at presse lønnen og f.eks. undgå at betale pension. ”Det er jo et fælles problem for svende og mestre, at nogle trykker prisen, for det er også kvadratmeterprisen, der underbydes. Så på mange områder er det her også en invitation til mestrene om, at samarbejde er en fordel for alle”, siger Thomas Guld. af Jydsk Tækkemandslaug jo indgå tiltrædelsesoverenskomst med 3F”. Som det ser ud nu er langt de fleste i brancheklubben fra Sjælland og Fyn, fordi det er her, de to Thomas’er har deres netværk. Men de tror, at 3F’s indsats med at tage rundt til alle landets tækkemestre med ansatte vil føre til flere medlemmer hos dem. Thomas Ernst: ”Det er et kæmpeønske at få så mange jydske medlemmer som muligt, og lige nu har vi meget at byde på, fordi 3F har ansat en kontaktperson, som kun tager sig af os i de små fag”. ”Men ellers er det vigtige ved landskonferencen jo at mødes, danne netværk og udveksle erfaringer på kryds og tværs. De gamle i faget kunne ikke blive enige om at stå sammen. Vi fik gang i den her klub, fordi vi kunne blive enige, også om at uenighed kan fremme en udvikling”, siger de to Thomas’er, igen som med én stemme. Brancheklubbens hjemmeside: www.taekkesvendenes.blogspot.com Arbejdsmiljø i fokus Et laug Og dermed falder talen hurtigt på de to laug i branchen. De to unge tækkemænd forstår ikke, at det stadig er sådan – og heller ikke, at der fortsat er mestre, som ikke ønsker en overenskomst. Thomas Guld: ”Et laug ville gøre det nemmere for alle, og det ville sikre alle indflydelse på både uddannelse og arbejdsforhold, herunder løn og arbejdsmiljø. Men hvis det er for svært, så kunne medlemmer 6 En stor undersøgelse af arbejdsmiljøet hos et større antal tækkefirmaer er i støbeskeen, og det er en af de ting, der vil blive diskuteret, når brancheklubben har landskonference den 29. og 30. april. Her vil der også blive talt en del om efteruddannelse og kurser. F.eks. står kurser i buede gipskviste og inddækning ved skorstene højt prioriteret, så tækkesvende kan lave det arbejde, mange tømrere og blikkenslagere ikke har lært. ”Vi vil rigtig gerne have mange jydske medlemmer”, siger Thomas Ernst, der her tækker under overdækning i februar i år – en fordel for både tag og tækkemænd. Foto: Thomas Guld. Lærepladser efterlyses Med kun fire lærlinge til næste år skraber uddannelsen bunden, og skolen opfordrer alle til at overveje at tage en lærling Af Jørgen Kaarup ”Vi har højst 4 tækkeelever i 2012”, siger uddannelsesleder Finn Døssing fra Den Jydske Haandværkerskole. - Hvad mener du med ”højst”? ”Vi kan ikke helt vurdere kortidsaftalerne og deres betydning for skoleopholdet næste år”. Det lyder ikke opløftende. Det betyder, at uddannelsen giver underskud, for basisudgifterne er lige store, uanset om der er de 15 elever om året, skolen i sin tid blev stillet i udsigt at branchen – eller om der kun er tre-fire stykker, som det tyder på næste år. Spørgsmålet er, om uddannelsen decideret er i fare for at lukke..? ”Det ser skidt ud i 2012, og det skyldes udelukkende finanskrisen. Da den startede for tre år siden, turde mange firmaer ikke binde an med lærlingeaftaler”, siger Finn Døssing. Allerede i 2013 har vi allerede nu 6 elever, så det går da den rigtige vej. Men der skal da flere til, og det tror jeg, at branchen er klar over”. Mange interesserede Ny generation på vej Finn Døssing oplyser, at skolen får en del henvendelser fra interesserede unge, også de mere modne 20-25-årige, men de opfordrer dem til at finde en læreplads, og det er ikke let. Uddannelsesudvalget for tækkespecialet har nu søgt penge til at lave opsøgende arbejde over for tække-virksomhederne, herunder at få lærlinge-godkendt flere. Også Jydsk Tækkemandslaugs medlemmer opfordres af skolen til på ny at overveje at tage en lærling. Jesper Sandgaard har afløst Bjarne Johansen som lærer på skolen, og han har været begejstret for at arbejde med de unge. I år bliver 10 udlært, og i uge 13 er der tyske skuemestre med til svendeprøven, så der sker noget på uddannelsen. ”Der er jo et stort generationsskifte på vej i vores branche, og jeg synes, at vi ”gamle” har en forpligtelse til at sikre de nye generationer en ordentlig uddannelse i stedet for lidt tilfældig oplæring som arbejdsmand”, siger Jesper Sandgaard. Han ser mange udfordringer for alle i tækkebranchen nu, da mange ordrebøger er lidt tynde – og fristelsen til at hyre billigere, fleksibel arbejdskraft derfor større. ”Også 3F har en udfordring i at gøre den danske arbejdskraft mere attraktiv, for dem, der er uddannet de seneste 10 år er helt sikkert meget dygtige tækkemænd”, siger Jesper Sandgaard, som er tilknyttet skolen nogle uger om året til at undervise i praktisk tækkearbejde. Resten af tiden er han selvstændig. ”Et stor generationsskifte er på vej i vores branche”, siger Jesper Sandgaard, der underviser i praktisk tækning på skolen. Han mener, at udfordringen er at fastholde de unge i faget frem for at hyre udenlandsk arbejdskraft. Foto: Jørgen Kaarup. På et tidspunkt så det ud til, at der kun var to lærlinge næste år – nu håber skolen, at der er fire. Foto: Jesper Sandgaard. 7 Tag nu den lærling! Af Morten B. Petersen, formand for Jydsk Tækkemandslaug Et læreforløb tager 3½ år, og der er ikke mange der har ordrer i bogen så lang tid fremover. Men en lærling er billig i løn, tilskuddet på 70.000 kr kan mærkes. Allerede i de 3 måneders prøvetid får mester et tilskud på 6.000 kr. pr. måned, og tilskuddet dækker således mere end halvdelen af lærlingens løn. Pengene skal ikke betales tilbage hvis det ikke Udenfor mit vindue skinner en længe savnet forårssol endelig. I den forgangne uge har en barsk østenvind og temperaturer kun akkurat over frysepunktet gjort det til en ubehagelig opgave at arbejde ude i vejret. Men i morgen er det forårsjævndøgn og vi bevæger os ind i sommerhalvåret. For en generation siden var dette tegn til, at nu startede tækkesæsonen for alvor. Og selvom moderne tækkemænd arbejder hele året, har vi stadig mere travlt i sommerhalvåret. Jeg håber, at alle har nok at lave i den travle tid. At være tækkemand er i dag et erhverv på linie med mange andre, vi har højnet kvaliteten af det udførte arbejde på tagene, danske tækkemænd ved rigtig meget om brandsikring, holdbarhed af stråtage – vidensniveauet er højt, vi har en velfungerende uddannelse og ordnede forhold. Det har krævet en stor indsats for laugene at nå så langt, og hvis vi skal fastholde denne situation er det nødvendig med en fortsat tilgang til faget. En lille leg med tal: Hvis vi antager at vi er ca. 200 mennesker, der arbejder med at tække tage i Danmark, hvis vi antager at vi i gennemsnit er tækkemænd i 20 år, så har vi et behov for tilgang af 10 nyuddannede tækkemænd om året. Tallene viser at det faktiske antal lærlinge er langt lavere. 8 går – så gør nu forsøget! De unge motiverede mennesker står i kø både på den lokale tekniske skole og i Hadsten. Netop nu i løbet af foråret afslutter mange grundforløbet og er klar til at komme i praktik. Kontakt Hadsten og tag en lærling! Bedste ønsker for sæsonen! Morten 9 Tagrør set fra Holland Vi bringer her uddrag fra det årlige møde mellem hollandske rørhandlere og tækkelauget, Vakfederatie Rietdekkers. Her blev diskuteret rørkvalitet, forventninger til årets høst – og kvalitetskontrol af tagene Af Sebastian van der Meer og Jørgen Kaarup Gavnligt med kontrol Rørhandler Bart Verhoek instruerer kinesere i, hvordan han ønsker rørene renset. En gruppe rørhandlere var med Tækkekontoret i Kina og se på høsten. De gode rør er brugt her ved sæsonens slutning, 25. november 2010. Alle hollandske rør er solgt, og der var i denne sæson færre rør fra Kina pga. problemer med høsten. Der var for lidt is kombineret med en forhøjet vandstand. Derfor er de mest tørre stykker høstet først. Disse rør var kortere og mindre pæne med mere skidt i end andre år, men senere på sæsonen blev de kinesiske rør bedre. Omsætningen af de hollandske rør blev noget bedre pga. kinesernes problemer med høsten. Høsten 2010-2011 De hollandske rør er kortere end normalt. Og som altid, når rørene er kortere, står de også længere fra hinanden. Så høsten ser ud til at blive noget mindre end sidste år nok mest pga. et koldt forår med sne, der har lagt en del rør ned. Mange rør blev ødelagt af frost natten 24. april 2010, og den sekundære vækst var meget dårlig. Nogle steder er mængde og længde rigtig dårlig, men alt bliver høstet denne vinter. I Ungarn, Rumænien, Ukraine og Kina er man allerede nu i gang med at høste. I Østrig er der stadig for vådt. 10 Den tidligere formand for det hollandske tækkemandslaug, Wim van Dijk, er blevet konsulent i branchen, og hans erfaringer spurgte mange til. Han laver bl.a. analyser af tage, der nedbrydes for hurtigt, kvalitetskontrol af tagrør og kontrol af nytækkede tage. Erfaringen i Holland er, at det er gavnligt, når personer som Wim eller folk fra Tækkekontoret tager sig af sager med problemer. Ellers begynder kunder med problemer at søge råd uden for branchen i form af dyre, men værdiløse ekspertrapporter efterfulgt af høje advokatomkostninger. Og ofte bliver der ikke gjort noget ved det reelle problem. Ifølge hollændernes tidligere formand, Wim, er en tredjedel af rørene gode, en tredjedel er i orden, og den sidste tredje del skulle slet ikke være lagt op. Hans indtryk er, at hvert eneste bundt, der bliver høstet, bliver lagt på et tag. Der bliver brugt for mange uegnede rør, og dertil kommer andre problemer såsom utæt damspærre, dårlig afdækning af rør i efterår og vinter, for lidt hældning på taget o.s.v. Wim's konklusion: Hos 60% af problemtagene er for dårlige rør den afgørende faktor. ikke kan tale om en god vandafvisende kvalitet. Hvis Wim finder rør af den slags på et tag i en afleveringskontrol er hans eneste mulighed at give dumpekarakter for dårlig rørkvalitet. Ifølge handelsfolkene kan Wim efter 6-7 år ikke bedømme hvilken kvalitet rør man har brugt på taget. Wim holder fast i, at han kan slå det fast, også i et tag med flere år på bagen. Det er vigtigt at tækkefolk bliver mere bevidste om potentielle problemer med rørenes kvalitet. Både avlere og handlere siger, at de gør, hvad de kan for at højne kvaliteten, og at det er begyndt at bære frugt. De hollandske avlere har de seneste 15 år haft stor fremgang. Forhandlerne siger, at de efterhånden får meget få dårlige rør fra hollandske avlere. Derfor får de heller ikke klager fra tækkemændene. Også i udlandet prøver forhandlerne at opdrage deres leverandører og give dem en større kvalitetsbevidsthed. Det lykkes ikke altid. Der kommer stadig for mange rør, som er dårligt rensede eller ikke er tørre nok. Kunstige tagrør Flere steder er i gang med at udvikle tagrør af kunstmaterialer. Gule rumænere ”Skinnende gule rumænere” blev diskuteret en del på mødet, fordi disse rør kan være vandsugende. Og skal Tækkekontoret under det hollandske laug advare imod at bruge den slags rør? Det er der gode grunde til, men der blev ikke truffet beslutning om at give Tækkekontoret den bemyndigelse. Somme tider er rør – fra flere lande - så fine, bløde eller beskidte med blade og stumper i, at man Hollænderne foretrækker hollandske rør, og branchen mener, at det er lettere at stille krav til kvalitet nationalt end over for udenlandske leverandører. Firmaet Hekstra har i flere år været på markedet med deres ”Patentriet” (patentrør), lavet som en slags skifer. To nye leverandører vil snart komme på markedet med kunstrør. Disse bundter kan forarbejdes som naturlige rør. Kunstrør gør taget ca.1,5 til 2 gange dyrere, men antages til gengæld at kunne ligge i 50 til 60 år. Muligvis vil disse nye produkter løbe ind i deres egne problemer. Men kunne forestille sig at kunstrør bliver for skøre i frostvejr og for slappe ved 50 grader varme i sommersolen. Forhandlerne, der omsætter millioner af bundter rør, oplyste, at det ikke er så slemt med skadesager. Men de får kun kendskab til de færreste sager med problemer. Der er flere grunde til, at forhandlerne sjældent hører om de dårlige tage: - Tækkemændene har hovedansvaret – ved en reklamation udgør rørenes værdi kun 20 % af skadebeløbet. I de værste tilfælde skal tækkemanden betale for 80 % af beløbet (nedtage og bortskaffe det rådne tag, stillads og afdækning og levere et helt nyt tag). - Tækkemanden er ikke sikker på, at forhandleren tager sit ansvar på sig og leverer ”gratis” rør. Fordi tækkemanden har så store økonomiske interesser gør han sit yderste for at holde sig væk fra retssager. - Juridiske procedurer er dyre, derfor vil enhver tækkemand selv løse problemet og ingen hører om det. Det koster penge at løse sine egne problemer men juridisk bistand er ofte endnu dyrere. Konklusionen af ovenstående kan være, at de problemer, man hører om, kun er toppen af isbjerget. Wim kom med et eksempel på et flot stort tag, tækket med flotte lange tyrkiske rør. Men desværre var dampspærren i stykker. Enhver tækkemand bør vide, at risikoen for problemer er store på et tag hvor dampspærren ikke er i orden. Man skal lade være med at Aldrig før har hollandske tækkemænd tækket så mange facader som nu, efter at Tækkekontoret har lavet PR for den lodrette tækning. lægge et stråtag på sådan et hus. Alligevel sker det stadigvæk. Selv om tækkemanden kan slippe af sted med det, giver det stråtaget et dårligt omdømme: Både hos kunden og hos entreprenøren og arkitekten, der kan få så meget vrøvl med sådanne tage, at de ikke orker stråtage mere. Der bliver stadig lavet samme fejl som de blev lavet for 25 år siden og med samme alvorlige følger. PR for branchen På sidste årlige møde blev det besluttet, at hele branchen sammen skal gøre en indsats for salg og promovering af stråtagene. Derfor har Tækkekontoret under Vakfederatie Rietdekkers gjort en del: − Været på messe i Rotterdam. Vi har nu i flere år promoveret det vertikale stråtag. Man kan se resultatet nu: Der bliver lavet mere og mere stråtag som facade end nogensinde før. − Købt annoncer i arkitekternes fagblad i 2010 og 2011. − Annonceret på arkitekternes hjemmeside BNA (www.bna.nl). − Folder ”Fascinerende muligheder med rør” er fornyet. − Holdt kurser i ”vedvarende design af stråtage og gavle”. − Der arbejdes på en ny hjemmeside, www.riet.com Udviklingen i branchen Sidste år skrev vi: Vi forventer en tilbagegang i tækkearbejdet i 2010, men i lyset af den almene krise er det ikke gået så galt. Alle har masser af arbejde, forhandlerne sælger globalt lige så mange rør som for 2 år siden. Nogle forhandlere sælger endog flere rygningstegl - sandsynlig på grund af delvis fornyelse af stråtag og vedligeholdelse. F.eks. medfører en ny side ofte også nye rygningstegl. Priserne er under voldsomt pres. Det er synd, for det er slet ikke nødvendigt. Mange entreprenører henter tilbud flere steder i håb om at kunne trykke prisen. Tækkemændene laver derfor flere tilbud, før de kan tække et tag. De dårligere tækkemænd trykker prisen. Bygherren betaler ofte sent. Tækkemanden ser derfor, at hans kreditkonto hos forhandlerne vokser. Svage virksomheder kan bukke under på grund af det. Det er den smertefulde, men tilbagevendende renselsesproces i økonomien, som gentages cirka hvert 10. år i et kapitalistisk samfund. 11 Flot regnskab og stor aktivitet Der er gang i Jydsk Tækkemandslaug, som ønsker et udvidet samarbejde med DTL – men ikke for enhver pris Tekst og foto: Jørgen Kaarup En succesrig tur til England, ny hjemmeside, fokus på kundepleje og start af Tækkekontoret er blandt resultaterne af indsatsen fra en aktiv bestyrelse i Jydsk Tækkemandslaug. På årets generalforsamling var der tilfredshed med et godt regnskab – knap så begejstrede modtog forsamlingen meldingen fra kasserer Jan Ek om, at han trækker sig fra hvervet for at hellige sig tækningen på Samsø. ”Husk nu, at I har sparet op til Tækkekontoret og derfor er regnskabet i år ekstra godt – nu er tiden kommet, hvor pengene begynder at blive brugt”, lød afskudssalutten fra Jan Ek, der har passet JTL-kassen som var det hans egen. En købmandskurv med JGS, jænne gue sager, var laugets symbolske tak for en stor indsats fra Jan. Det var JTL-formand Morten Petersen, der lagde et stort arbejde i at få 40 danske og svenske tækkemænd til England – ud over et godt fagligt udbytte og nye kontakter gav arrangementet oven i købet overskud. Morten lagde i sin beretning vægt på, at det internationale samarbejde har høj prioritet for Jydsk Tækkemandslaug, der har gode kontakter, især i Holland og England. Tækkekontoret Etablering af Tækkekontoret, herunder ansættelse af Jørgen Kaarup, har fyldt en del for bestyrelsen i årets løb, sagde formanden videre i sin beretning. Der skal skaffes indtægter til kontoret hurtigst muligt, og foreløbig er en afgift på varer, som alle tækkemænd bruger, ikke en mulighed, fordi det kræver, at hele branchen står bag Tækkekontoret, sagde Morten Petersen. Her er et resume af de vigtigste 12 ting fra formandens beretning: TækPost udkom i 2010 fire gange, og sådan bliver det fremover med Jørgen Kaarup som redaktør. Bestyrelsen har drøftet, om vi skal fortsætte med at sende bladet til ikke-medlemmer og i stedet kræve betaling fra alle andre end medlemmer af JTL. Det er besluttet at forsætte med sende TækPost til alle tækkemænd i Skandinavien, fordi bladet er en vigtig kommunikationsvej. I stedet vil mængden af annoncer søges øget. Medlemsfremgang Der har været medlemsfremgang og flere er på vej – så nu er JTL størst af de to tækkemandslaug. Der har ingen fælles møder været mellem de to laug i 2010, men bestyrelsen arbejder for at få alle tækkemænd samlet i et laug, sådan som JTL-medlemmerne har givet udtryk for, at de ønsker det i den behovsanalyse, Tækkekontoret har stået for. Formandens beretning blev godkendt – og forsamlingen tog til efterretning, at Morten Petersen kun vil beklæde formandsposten et år mere. Så til næste års generalforsamling er valg af ny formand et vigtigt punkt! Bestyrelsen fortsætter som hidtil – Kjeld Jensen og Ruud Conijn blev begge genvalgt. Regnskabet for 2010 er flot og blev godkendt, og kontingentet blev fastsat til 3500 kr./år plus moms. PR for stråtag Tækkekontorets aktiviteter blev gennemgået af Jørgen Kaarup, som understregede, at hans arbejde - efter aftale med bestyrelsen – er startet langsomt med et samlet timeforbrug fra august til ultimo februar på 320 timer. Timerne Salgschef Morten Josefsen fortalte på årets generalforsamling om, hvordan man bliver bedre til kundekontakt – f.eks. ved at man som tækkemand er bevidst om, hvilken af de 4 typer kunder, man står over for. er brugt til behovsanalyse, ny hjemmeside, artikler til bladet erfaringsopsamling fra Holland og hos nøglepersoner med tilknytning til JTL – og til at lægge strategi for årets aktiviteter. Jobbet på Tækkekontoret er en halvtidsstilling, og en række nye aktiviteter er sat i gang. Indtægter til kontoret og PR for stråtaget er højt prioriteret – lige som der arbejdes ihærdigt på at få afstandskravene til stråtækte bygninger sat ned – og forsikringspræmierne sidestillet med faste tages. Generalforsamlingen, der blev holdt på Gl. Rye Kro, fik besøg af Morten Josefsen fra Business College Horsens, som holdt et veloplagt oplæg om kundepleje – og hvordan man håndterer de 4 typer kunder, som han mener, at alle kunder kan deles op i. Et laug for tækkemænd De to sidste punkter på dagens dagsorden var der sprængstof i: Nemlig om Jydsk Tækkemandslaug skal være en arbejdsgiver- forening og samtidig – i erkendelse af, at der er medlemmer i hele Danmark – skifte navn. I disse punkter lå også debatten om at finde sammen i et laug for tækkemænd i Danmark. Måske fordi det lå til sidst – og måske fordi ingen har fundet de vise sten – blev forsamlingen hurtigt enige om, at give bolden videre til bestyrelsen: At den skal henvende sig til Dansk Tækkemandslaugs bestyrelse for at finde ud af, om der gensidigt er ønske om at samarbejde – i sidste ende med henblik på en eventuel ”fusion”. ”Begge parter må give sig, hvis vi skal finde sammen i et laug”, sagde JTL-formand Morten Petersen, som fik til opgave at skrive til DTL. Punktet om navneforandring blev udsat, indtil der er resultater af snakken med DTL. Og konklusionen på debatten om de to laug var, at bestyrelsen i Jydsk Tækkemandslaug må ven- de tilbage med en analyse af fordele og ulemper ved et udvidet samarbejde med Dansk Tækkemandslaug. Medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug vil få tilsendt et egentligt referat af generalforsamlingen, formandens beretning & Jørgen Kaarups power point i tilknytning til udsendelse af den første TækNyt (se herom under Kort Nyt). Ny procedure for syn af stråtage Det kommer til at koste 5.000 kr. at få synet sit tag, men så bliver det også grundigt tjekket af en eller to synsmænd fra JTL Tekst og foto: Jørgen Kaarup Forud for årets generalforsamling mødtes bestyrelsen med synsmændene. Vigtigste emne var at drøfte og vedtage en ny procedure for syn af stråtage, så alle sager får ens behandling. Samtidig blev der udvekslet erfaringer, snakket om standard i faget og om de sager med for tidlig nedbrydning, bl.a. Foreningen Straatag har omtalt i sit blad. Bordet rundt var der kendskab til i alt 4 sager det seneste år og i 2 af disse tilfælde har forsikringen betalt for nytækning via rådog svampeforsikringen. En sag har ejeren tabt ved retten, og den sidste kører fortsat ved retten i Juelsminde. Sammenholdt med oplysninger fra DTLs formand, Henrik Henriksen og fra Foreningen Straatag, tyder det på, at der højst er tale om 10 sager det seneste år, JTLs bestyrelse og synsfolkene mødtes før generalforsamlingen 26/2 – 2011 og vedtog, at kunden i første omgang skal betale 5.000 kr. for et syn. Fra venstre: Sebastian van der Meer, Morten Petersen, Henning Duedahl, Peter Andersen og (lidt af) Ruud Conijn. 13 hvor syns- og skønsfolk fra lavene har været involveret. Så vidt vides er ingen tækkemand blev dømt for ansvar i forbindelse med stråtage med problemer. Garanti for kvalitet JTLs slogan ”Garanti for kvalitet” – når man er medlem af lauget og ens arbejde dermed godkendt af bedømmelsesudvalget ved optagelse – blev drøftet, og der var enighed om, at det er helt afgørende at holde fast i, at kunderne kan stole på tækkemænd, der er medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug. Det betyder, at det er medlemmets pligt at sikre, at hans medarbejdere udfører arbejde, der lever op til JTLs standard – og til Tækkevejledningen. Det er medlemmet, der bliver gjort ansvarlig for udførelsen. Den nye procedure Hvis en kunde er utilfreds med et JTL-medlems arbejde, skal kun- 14 den henvende sig til Tækkekontoret, som vil give vejledning i, hvilke muligheder, der er for at gå videre med en sådan sag. Hvis kunden ønsker sit tag synet, vil det fremover koste 5.000 kr. inkl. moms og kørsel. For pengene får man en skriftlig redegørelse fra synsmanden (i nogle tilfælde to synsmænd). I ”rapporten” gennemgår synsmanden tækkearbejdet punkt for punkt i henhold til Tækkevejledningens krav. Andre ting som dampspærres tilstand, isolering, tømrerarbejde m.m. vil blive nævnt, hvis det anses for relevant. Også bevoksning tæt på taget, taghældning m.m. vil indgå i den samlede vurdering. Hvis konklusionen er, at tækkearbejdet er udført fagligt korrekt, forbliver synet på kundens regning. Viser synet derimod, at der er fejl eller mangler ved tækkearbejdet, refunderer JTL pengene, og regningen sendes til den tækkemand, der har udført arbejdet. Rørkvaliteten Der var enighed om, at tagrørenes kvalitet ikke kan vurderes på et tag med flere år på bagen. Derfor er det vigtigt, at alle JTLmedlemmer er opmærksomme på, at det kan være tækkemandens ansvar at vurdere og sikre, at rørkvaliteten er i orden, inden han begynder at tække. (Se også artiklen ”Tagrør set fra Holland” om rørkvalitet). Er der tvivl, om der f.eks. er svamp i et parti tagrør, kan det anbefales at få det testet, inden tækningen påbegyndes. Hvem er synsfolk? Jydsk Tækkemandslaugs synsfolk er de samme, som bedømmer nye medlemmer ved optagelse. Formanden for bedømmelsesudvalget er Henning Duedahl og øvrige synsfolk er: Peter Smidemann, Allan Knudsen, Christian Sørensen, Peter Andersen og Søren Fur. KORT NYT TækPost bringer her korte nyheder fra vores egen og andre tækkemænds verden. Allerede nu har en del kunder fundet Tækkekontoret via den nye hjemmeside, som er blandt de første hits, når man Googler stråtage. Ny hjemmeside Jydsk Tækkemandslaug har fået ny hjemmeside, som havde premiere ved nytårstid. Det bedste fra den gamle er flyttet med, men designet er nyt – og meldingerne er, at den nye hjemmeside er mere overskuelig og brugervenlig. Det er Hans Grand fra firmaet 1HG, der - sammen med Jørgen Kaarup fra Tækkekontoret – har stået for www.jtl.dk Kig ind, der ligger f.eks. en video om rørhøst ved Stadil Fjord. Tækkekontoret hører meget gerne fra dig, også hvis du har stof, som kunne blive til en nyhed. TækPost i flere farver Jørgen Kaarup har overtaget jobbet som redaktør af TækPost efter JTL-formand Morten Petersen. Fremover kommer bladet i fuld farvetryk, og - når der er stof til det - med 24 sider som dette nummer. Her fra Tækkekontoret en stor opfordring til alle medlemmer: Giv jeres mening til kende, skriv til redaktøren, kom med forslag til artikler, send fotos, foreslå emner, både positive og kritiske – eller skriv selv en artikel, stor eller lille. Vi har i bestyrelsen snakket om at indføre køb-salg-rubrikannoncer. Skriv eller ring til Jørgen Kaarup, hvis du synes, det er en god idé eller – bedre – hvis du vil sælge eller købe noget (som har med tækkeverdenen at gøre..!) 15 TækNyt På generalforsamlingen efterlyste flere medlemmer, at der udsendes nyheder fra Tækkekontoret via e-mail. Det bliver til TækNyt, som fremover kommer en gang om måneden til alle medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug – normalt om fredagen op til sidste weekend i måneden. Første gang fredag den 1. april, tro det eller la’ vær’… Nye tests af brandsikrede stråtage ved Dansk Brandteknisk Institut er et af de projekter, Tækkekontoret prioriterer højt. Nyt samarbejde Samarbejde med arkitekter Jydsk Tækkemandslaugs Tækkekontor har indledt et samarbejde med Århus-firmaet BSAA Arkitekter om at udvikle nybyggeri med stråtage. ”Der er vægt på anderledes arkitektur, så tækkemændene bliver udfordret”, siger Gert Simonsen, BSAA Arkitekter. Men først skal der arbejdes med afstandskrav, for planen er, at det bliver en bebyggelse med klyngehuse med kortere indbyrdes afstand end normalt tilladt. Nye prøvninger af brandsikrede stråtage står højt på ønskelisten hos Tækkekontoret, og der arbejdes med at få et sådant projekt finansieret. Tækkekontoret er gået i samarbejde med Foreningen Straatag om at lave en samling af eksempler på dispensationer fra afstandskravene. En række kommuner har dispenseret fra de gældende skelkrav, og det ville have værdi for både kunder, tækkemænd og andre kommuner at kunne finde oplysninger om disse sager. International bindedag Jydsk Tækkemandslaug inviterer kolleger fra Holland, Tyskland, England og Sverige til international bindedag sidste weekend i august. Arrangementet er endnu ikke planlagt i detaljer, men foreløbige meldinger fra DTLs bestyrelse tyder på, at bindedagen holdes sammen med dem. I så fald er det Sjællands Tækkemandslaug, der bliver værter lørdag d. 27. aug., mens Jydsk Tækkemandslaug vil være værter fra vores udenlandske kollegers forventede ankomst torsdag d. 25. august. Medlemmer af JTL vil blive orienteret om arrangementet i TækNyt, nyhedsbrevet der udsendes med mail en gang om måneden. 16 En verdensnyhed Carlo F. Christensen kaldte det en verdensnyhed, da han præsenterede et nyt, hollandsk produkt sammen med den nye høst af tagrør til Åbent Hus den 18. marts. ”Modificerede, fabriksfremstillede tækkerør”, kalder Carlo produktet. ”Det minder om makaroni”, var flere tækkemænd enige om. 20 års garanti mod svamp og råd, ingen brandfare og klassificeret som hårdt tag, oplyser Carlo F. Christensen. Produktet består af 85 procent tagrør, PCV og ”andre ting” og kommer til at koste i omegnen af 3 gange mere end rigtige tagrør. De ”modificerede tækkerør” er selvslukkende, suger ikke vand og påkaldte sig en del opmærksomhed ved Carlos Åbent Hus-arrangement. 17 Efterlysning: Hvor meget tjener et tækkefirma? Af Morten B. Petersen Kender du fornemmelsen af undren, når du ser kollegernes fine nye maskiner, og hører om deres lange eksotiske ferier? Hvordan får de råd til minilæsseren, den nye firmabil og alt det andet, der viser at her er et firma med succes? Vi kan alle lære noget af at sammenligne os med vore kolleger, for selv om vi alle er forskellige som personer og bor forskellige steder, så arbejder vi dog med det samme håndværk. JTL vil gerne lave en miniundersøgelse af tækkemændenes økonomi. Vi har kontakt med en revisor der vil lave en sammenlignende undersøgelse af et antal regnskaber fra tækkefirmaer. Den sammenlignende undersøgelse vil blive foretaget anonymt, så der er ikke noget at frygte. Revisoren skal bruge en kopi af din årsrapport for 2010, og hvis den ikke har tallene fra 2009 med, så skal han også årsrapporten for 2009. Deltagerne kan selv vælge om de vil indsende deres regnskab anonymt, eller om de vil overlade til revisoren at anonymisere. Ud over regnskabstallene vil der være brug for enkelte andre oplysninger om virksomheden – antal ansatte, firmaets alder, antal køretøjer mv. Jeg håber at rigtig mange vil deltage, således at vi kan få et overblik over den økonomiske situation i branchen. Det er ingen betingelse, at du er medlem af et laug, blot skal du have tækning som dit hovederhverv. Selvom undersøgelsen er anonym, vil de, som deltager, kunne genkende deres egne tal, og således få mulighed for at se hvordan deres virksomhed klarer sig i markedet. Hvis du kunne tænke dig at medvirke i undersøgelsen må du meget gerne henvende dig til mig på [email protected], så vil du modtage nærmere information. Venlig hilsen Morten Tyske skuemænd For første gang er skuemænd fra Tyskland med, når de næste 6 tækkelærlinge bliver svende på Den Jydske Haandværkerskole. Det sker på initiativ fra Carlo F. Christensen. Både Obermeister for tækkelauget i SchleswigHolstein, Hans-Hermann Ohm og Obermeister for Mecklenburg-Vorpommern tækkelauget kommer. Carlo fik idéen efter skuemesterkonferencen i Heide sidste efterår. Da stod det klart, at tyske og danske tækkemænd ikke altid har samme opfattelse af kvalitet: ”Jeg foreslog derfor tyskerne 18 og det danske uddannelsesudvalg, at vi ved de næste svendeprøver bedømte dem, først uafhængigt af hinanden med hvert vores lands normer. Bagefter kan vi så diskutere bedømmelserne, samtidig med at vi har modellerne at gå rundt ved”, siger Carlo og fortsætter: ”Jeg glæder mig meget til at høre, hvad tyskerne siger, og til at få en diskussion om, hvad vi mener hver især. Tækkemænd krydser jo landegrænser, så ens retningslinjer ville være en fordel”. Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf. 61 74 54 42 E-mail: [email protected] Kasserer: Jan Ek Ørby Hovedgade 19 8305 Samsø Tlf. 86 59 02 37 E-mail: [email protected] Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf. 25 27 36 33 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej 1 8660 Skanderborg Tlf. 86 94 41 61 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej 26 8585 Glæsborg Tlf. 86 38 66 01 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Tonny Bogut Tudsdamvej 16 8350 Hundslund Tlf. 86 55 18 94 E-mail: [email protected] Tæk Post udkommer 4 gange om året. Oplag 300 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 E-mail : [email protected] Internet: www.prosman.com Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL - 2800 CD Gouda - Holland Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 E-mail : [email protected] Internet: www.prosman.com Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: from Hungary, Rumania, Ukraine, · Reed Austria, Turkey and China. heather, sheets, windows, · Wire, copper & galvanised chicken wire, von Ungarn, Rumänien, Ukraine, · Reet Österreich, Turkei und China. Heide, Planen, Gaubenfenster, · Draht, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 19 For turisternes skyld bygges der stadig nye, traditionelle A-huse med stråtag. Om at få cementeret sine fordomme… Stråtage på Madeira Tekst og foto: Jeppe Hovman, fotograf Gættekonkurrence: Hvem ved, hvad tækkematerialet på Maderia hedder? – Skriv dit bud til redaktøren. 20 Et traditionelt A-hus uden turistfarver. Redaktørens udsendte stråtagsjæger lagde for nylig vejen om af Madeira. Fruen skulle forkæles med lidt sol – og så forlød det, at der var en enestående tradition for Ahuse med stråtag på øen! På nordkysten ligger der et frodigt område med Santana som hovedby. De portugisiske bosættere, som kom dertil på Henrik Søfarerens tid i 1400-tallet, startede en byggeskik med sten-Ahuse til mennesker og dyr – og de var stråtækte. Beboelserne var farvestrålende, stalde og lader fremstod uden pynt. Der bedrives stadig tradtionelt, mand- og konebaseret landbrug, uden mange hjælpemidler, i dale og på små terasser. Her dyrkes grøntsager, og der er små kohold. Vandet kommer fra bjergene via ”levadaer” - kanaler som vedligeholdes omhyggeligt. Ok, hvad fandt vi så? Jo, de karakteristiske A-huse tegner sig stadig i landskabet og de bruges stadig til dyr og mennesker. Men folk på Madeira er jo ikke meget anderledes end andre steder i verden – så af 17 gode grunde og et par dårlige er næsten alt stråtag erstattet med pandeplader eller eternit. Et par turistfælder flasher ublufærdigt deres velholdte herligheder, men ellers er egnens bygninger praktiske, slidte og vedligeholdt med moderne materialer… En smule skuffende for en romantisk stråtagsjæger – men jeg bor jo såmænd selv i et gammelt landhus, som har været stråtækt. Taget brændte engang i Ruder Konges tid… og dét, der var råd til bagefter, var eternit og det ligger der så endnu… MEN pludselig smiler lykken til os, hurra for denne verdens pengeinstitutter, inde i byen har banken nybygget et mega A-hus med stråtag – AF CEMENT. A-hus skal det være – og strå skal det ligne… …men cement er det. 21 Min første lodrette tækning Jeg fandt inspiration fra et gammelt belgisk bondehus til at lave denne specielle gavl, afsluttet med halmbånd og hasselkæppe Af Ruud Conijn Det var her på den gamle, skæve gård i Lyngby, Djursland, at jeg fik lov til at lave min første, lodrette tækning. Jeg har altid været ivrig efter at prøve ”nye” ting - som lodret tækning. Traditionelt kendt fra vindmøller, men nu om dage også fra spektakulære, nye projekter i Holland. For få år siden havde jeg en aftale med Morten fra Ærø Tækkeforretning om at hjælpe ham en uge med at tække en vindmølle derovre. Desværre kunne stilladsfirmaet ikke stille op pga. blæst, så den uge, der skulle have været min ”sjove” uge, blev ikke til noget. Sidste sommer tækkede vi det meste af en gammel, skæv gård i Lyngby på Djursland. De to brødre, der bor på stedet, spurgte selv og uopfordret, om det var muligt at få den ene af 22 de 3 gavle tækket. Det tog ikke mange sekunder at sige ja tak! Da jeg aldrig havde prøvet det, blev aftalen, at jeg skulle gøre det på timeløn. Så blev det legetid Her i vinters, da frosten gjorde et umuligt at arbejde med gamle tage, var det tid til at ”lege” for mig! Valget faldt på forholdsvis korte, let koniske polske tækkerør, som jeg havde lagt til side. Som forventet var tækningen helt og aldeles som normalt, ”bare” i et andet plan. Tykkelsen 25 cm. Da der ikke var meget plads øverst, hvor nogle klodser holdt sternbrættet ude, var det nemmest at fylde håndfulde med tæk- kerør i, i stedet for at lægge hele bundter ud. Kunderne havde givet mig frie hænder mht. at bestemme, om afslutningen skulle være træ på klink, en plade beklædt med kobber - eller andet. Siden gården nu engang har den skæve karakter, blev det en fælles beslutning at lave en ”gammeldags” afslutning. Snoede halmbånd Hjemme i biblioteket har jeg en gammel bog om bondehuse fra et frilandsmuseum i Bokrijk, Belgien, hvor der vises mange typer afslutning bl.a. i strå. Én af dem blev valgt, langhalm – som jeg havde noget tilovers af fra tækningen i ”Den Gamle By” i Århus. Snoede stråbånd bliver sam- let diagonalt, og stråene holdes på plads af hasselkæppe. Det tykke lag halm hjalp også til at lukke den øverste sprække under sternbrættet. Selvfølgelig skal man altid prøve ting 2 gange, én gang til at afprøve, og én gang til at gøre det rigtig, men alt taget i betragtning, mente kunderne og jeg, at vi slap rimelig godt fra det... Så nu, hvor jeg har overlevet min ilddåb i lodret tækning: Kom bare an med opgaverne, jeg er frisk! Afslutning med halmbånd og hasselkæppe. Den lodrette tækning er med korte, polske rør – cirka 25 cm tyk. 23 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. [email protected]