1. No category

1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 1
Nr. 1 · Februar · 2012 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330
tæk post
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, [email protected]
Søren Fur tækker for første gang i Danmark med modificerede rør, som ikke kan brænde – læs mere inde i bladet.
I dette nummer:
• Nyt fra brandfronten
• Generalforsamling forude
• Én million så på stråtag – og meget mere…
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 2
Kunstrør på taget
Det første hus herhjemme er nu blev tækket med de såkaldte modificerede tagrør, som ikke
kan brænde og derfor må bruges tæt på naboer
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Søren Fur er den første herhjemme, der tækker med de modificerede tagrør, som først kom til Danmark i 2011. »De er ikke så glatte,
som jeg havde troet«, siger han.
Beliggenheden fejler absolut
intet her i første række ved
Kattegat på Djursland. Udsigten
er god oppe fra taget, hvor Søren
Fur er i fuld gang med det makaroni-lignende tækkemateriale
kaldet »modificerede tagrør«.
Modificerede ved at knuse rig2
tige tagrør, blande dem med plastic og andre kunststoffer, som
tilsammen gør, at de hverken kan
brænde eller rådne. Af denne
blandingsmasse støbes så noget,
der ligner rigtige tagrør.
»Jeg er imponeret over, at de
også har støbt knæled i stråene,
og det betyder, at de ikke er nær
så glatte at arbejde med, som jeg
havde troet«, siger Søren Fur, der
er den første danske tækkemand,
der prøver at bruge de modificerede rør.
Baggrunden er, at ejeren af det
stråtækkede sommerhus har byg-
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 3
get til. Tilbygningen er meget tæt
på naboskel, og derfor måtte der
ikke lægges strå på taget.
Ejeren var meget ked af at
skulle lægge tagpap på, og da
byggesagen faldt sammen med, at
Carlo F. Christensen A/S introducerede »verdensnyheden rør der
ikke kan brænde«, foreslog Søren
Fur sin kunde at prøve at få tilladelse til at bruge dem i stedet for
pap.
Hurtig tilladelse
Det lykkedes temmelig hurtigt at
få en byggetilladelse, efter at
kommunen havde rådført sig
med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI: Ingen tvivl
herfra om, at de modificerede rør
er afprøvet og godkendt svarende til et fast tag, og den hollandske godkendelse gælder i alle
EU-lande.
De tækkemænd, der var til bindedag ved Søren Vodder på Lolland i august kunne ved selvsyn
konstatere, at de modificerede
tagrør ikke brænder.
»De er lidt tunge at arbejde
med, men bundterne vejer omkring 5 kilo, så det går da«, siger
Søren Fur og tilføjer, at der skal
være kortere mellem bindingerne, fordi de her rør er mere faste
end rigtige tagrør og derfor ikke
giver sig, når man strammer.
»Vi har jo tit for sjov snakket
om, at bare man kunne købe en
pakke af den slags og en pakke af
den slags rør til de forskellige
opgaver. Det kan man nu, de
kommer i flere sorteringer længdemæssigt. Men der er plads til
forbedringer, jeg savnede nogle
mere koniske bundter til denne
opgave, som dog også var ualmindelig »kringlet« og tæt besat med
ovenlysvinduer, skorstene, skotrende og vindskeder«.
Til specialopgaver som denne
tilbygning – eller til campinghytter, der ligger meget tæt – giver
de modificerede tagrør hidtil
ukendte muligheder for at få et
tækket tag. Prisen vil formentlig
helt automatisk sætte en grænse
for, hvor udbredte, de bliver.
Der er ikke den ønskede hældning på taget her, men efter alt at dømme betyder det mindre, når det er modificerede rør, der lægges på – de er formentlig upåvirkelige overfor
biologisk nedbrydning.
På tilbygningen her til venstre bag Søren skulle der have været tagpap på, fordi sommerhuset kom til at ligge for tæt på skel.
Der er bygget til sommerhuset på Djursland i flere omgange, og ejeren er glad for, at der
nu kommer stråtag på hele huset.
3
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 4
Tang på toppen
Der er fuld gang i at produktudvikle rygninger af ålegræs – TækPost har talt med to af
pionererne
Foto: Ruud Conijn, tekst Jørgen Kaarup
set i Århus for at kaste sig ud i at
eksperimentere med tangrygninger, dvs. rygning lavet af tørret
ålegræs, som kan købes på Møn
og Bogø.
Han har udført to tangrygninger, i begge tilfælde som snoede
»pølser«, som lægges ved siden af
hinanden, i Sebastians tilfælde
lodret som græstørv. Ålegræsset
vrides sammen til den lange pølse
ved, at én holder i den ene ende,
mens den anden bruger skruemaskinen til at sno ålegræsset sammen. En sådan pølse bliver utrolig fast og stærk, og i Den gamle
By blev den metode foretrukket
frem for at lægge tangen op løst
som halm med net over.
Ruuds medhjælper, Thomas Moltke Leth, i gang med tangrygningen med de 10 – 12
meter lange snoninger, som føres frem og tilbage over den ca. 50 cm høje rygning – så
hver snoning rækker til omkring en halv meter færdig rygning.
Hver snoning er syet to gange på hver side og gjort fast i jernet fra de sidste to bind.
JTLs kursus i tang- og syet rygning i Den gamle By i november
har inspireret flere til at prøve
nye typer metoder og materialer
af. Lyngen er blevet dyr, og en del
tækkemænd synes, at lyngmøn4
ningen i mange tilfælde med fordel kan skiftes ud med en anden
type afslutning på taget.
Sebastian van der Meer fra
Holbæk er en af dem, der næsten
bogstaveligt talt tog hjem fra kur-
Blev lavet om
»Det har ikke været den helt
store succes at lave det på den
måde«, siger Sebastian van der
Meer. »Kunderne brød sig ikke
om udseendet, og der var stærk
vinde lige efter, vi havde lagt
dem. Det ruskede op i det hele,
og en del blæste væk, så jeg var
enig med kunderne i, at vi skulle
lave det om«.
Enden blev, at Sebastian lagde
løs tang med syet trådvæv over
og lovede kunderne en opfyldning om et års tid, når tangen er
faldet sammen. Den løsning minder om halm- og lyngmønning,
men forventningen er, at tangen
holder noget længere, når den er
fyldt op én gang efter, at den er
lagt.
»Det er jo en investering i at
produktudvikle en mere holdbar
rygning, og jeg tror på, at tang er
holdbart og med bedre egenskaber end lyng«, siger Sebastian van
der Meer.
En glad kunde
I landsbyen Gjerild på Norddjursland ligger et lille hus lige
over for købmanden. Ikke langt
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
derfra bor tækkemand Ruud
Conijn. Vel vidende, at mange
ville se på den alternative rygning
med skepsis – og som initiativtager til rygningskurset i Den
gamle By – var det magtpåliggende for Ruud at lave en rygning
med tang, der både var pæn og
holdbar, og som kunden ville
være tilfreds med.
Det hele lykkedes. Ruud havde
også Sebastians erfaringer i ryggen, så han var klar over, hvor de
svage punkter i processen kunne
være. Resultatet førte til en glad
kunde, en tilfreds tækkemand –
og en helt masse positive bemærkninger fra de mange, der
kiggede forbi på vej til eller fra
købmanden.
Ud fra erfaringer fra både Den
gamle By og fra Sebastian valgte
Ruud Conijn at lave tynde snoninger, som han foretrækker at
kalde det. Snoningerne er 10 – 12
meter lange og er lagt frem og tilbage over toppen, lodrette, presset tæt sammen og fastgjort med
to sting på hver side, syet fast til
de to øverste bindinger med bagsting. Selve snoningen (den 10 –
12 meter lange »pølse« af ålegræs) er kun 8 – 10 cm tyk og meget fast. Resultatet kan ses på billederne. Men hvorfor i det hele
taget bruge tang…?
Tang brænder ikke
»Det kan ikke brænde, og som
Side 5
Til sidst er enderne klippet til, så der ikke hænger løst tang og flagrer. Det tog to mand
28 timer at lave den 10 meter lange rygning, men kunden betalte kun halvdelen, fordi der
er tale om produktudvikling. »Men næste gang kan vi gøre det på en dag«, siger Ruud
Conijn.
hollænder vil jeg gerne lave
noget, der holder og ligger længe
– og så har jeg altid være imod
lyng, fordi det i sidste ende er
muld, der ligger deroppe«, siger
Ruud Conijn.
Han er overbevist om, at tangrygningerne skal udføres med
snoninger, og at de skal ligge lodrette frem for vandrette, for ligger de vandret, løber vandet let
ind.
»Det her look er tæt på græstørv, som jeg synes er en smuk
mønning, så det bliver til en slags
udsmykning. Og vandet løber af i
stedet for ind. Jeg tror, det holder
længere, når tangen er snoet, end
når den ligger løst«, siger Ruud,
som dog ikke vil spå om levetiden på den rygning, han for nylig
blev færdig med. Dog er han sikker på, at den holder længere end
både halm og lyng.
Tækkekontoret hører meget gerne
fra tækkemænd, der har erfaringer med tangrygninger, så vi kan
få lavet erfaringsopsamling til
gavn for alle.
Arkitekt Marcelle Meier var med til kurset i Den gamle By, og disse to tegninger er hendes videregivelse af to typer tangmønning, der
blev lagt på, da omkring 20 tækkemænd eksperimenterede med tang på toppen.
5
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 6
Nyt fra brandfronten
Nye toner fra myndighederne åbner mulighed for ændret praksis for brandsikrede stråtage, og nu må der bygges rækkehuse med stråtag
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Det er brandforsøg som det her, der er udført mange af på Fachhochschule Lübeck, men de fortæller ikke noget om spredning af brand
til andre bygninger.
Vi troede, at vi skulle ned for at
finde de vise sten hvad angår
viden om brand og brandsikring.
Desværre blev det ikke tilfældet,
da Tækkekontoret sammen med
brandteknisk rådgiver Anders B.
Vestergaard og Carlo F. Christensen var på besøg hos den
tyske ekspert, Steffen Slama på
universitetet Fachhochschule Lübeck.
Vi havde fælles interesse, tækkemændene, DBI, Dansk Brand- og
sikringsteknisk Institut og Sepatec A/S: At opdatere vores viden
om forholdene i Tyskland, hvor
Steffen Slama som brandteknisk
ingeniør har forsket længe i
brand i stråtage - hvordan den ud6
vikler sig, og hvordan den kan
dæmpes og forebygges.
Konklusionen var den samme
som i Danmark: Vi ved, at brandsikring dæmper en brand særdeles meget – men vi ved ikke nok
om, hvad der helt præcist skal til,
for at taget antændes. Dvs. på
hvor stor afstand kan en anden
bygning i brand antænde stråtaget – brandspredningen, som det
hedder.
Tænder ved 250 grader
I laboratorieforsøg har tyskerne
påvist, at stråene antændes ved
250 grader, samme temperatur
som får træ til at tænde – men en
egentlig brand i træ udvikler sig
langsommere end i tagrør. Men
der mangler forsøg med brandsikrede tage i Tyskland, som foreløbig først og fremmest har arbejdet i laboratoriet.
Så ret meget klogere blev vi
egentlig ikke. Det, der mangler
både herhjemme og i nabolandet
mod syd er målinger af, hvornår
et brandsikret tag antændes, hvis
nabohuset brænder. Dvs. både
konkrete forsøg og beregninger
på afstand, antændelse og hernæst brandudvikling.
I Tyskland er afstandskravene
lidt mere lempelige end i Danmark, og der er eksempler på, at
myndighederne har givet dispensation fra de generelle krav, når
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
der blev brandsikret med bl.a.
Sepatec.
Herhjemme skrev Energistyrelsen lidt før jul ud til alle kommuner, fordi der har været usikkerhed om de såkaldte funktionsbaserede brandkrav, som er i det
nye bygningsreglement, BR 10.
Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) har udgivet en eksempelsamling om
brandsikring, som er en vejledning med forslag til, hvordan kravene kan opfyldes.
Som noget meget vigtigt understreger styrelsen i brevet fra
22/12 – 2011, at »..eksemplerne i
Eksempelsamlingen ikke er udtømmende, og at brandkravene i
bygningsreglementet kan opfyldes på andre måder, hvis det dokumenteres, at sikkerhedsniveauet er tilstrækkeligt«.
Og hvad betyder det så på dansk?
Side 7
Til højre Anders Vestergaard, DBI’s brandekspert, Steffen Slama i midten, Tysklands
ekspert i brand i stråtage og Carlo F. Christensen til venstre.
Tolkning af brandkrav
Ja, det efterlader jo både kommune og bygherre og dennes rådgivere med en mulighed for at
tolke bygningsreglementets krav
til brandsikring. F.eks. er brandsikring af stråtaget med Sepatec
eller gips og rockwool mere end
det, der kræves i BR 10. Med
andre ord kan der argumenteres
for dispensation fra afstandskravene, når der brandsikres efter
disse metoder – og den øvrige
konstruktion i øvrigt overholder
BR 10.
Det var en sådan »helhedsvurdering«, der fik Aabenraa Kommune til at give dispensation fra
afstandskravene i en sag om et
hus, der skiftede eternitten ud
med strå. Kommunen bruger
både udtrykket Helhedsvurdering og Funktionsvurdering i sin
dispensationsskrivelse. Dispensationen til huset i Løjt Kirkeby
fik Foreningen Straatag, der var
involveret i sagen, til at kippe
med flaget og skrive tillykke til
kommunen med en fornuftig
afgørelse.
Det blev af Brand og Redning
anbefalet, at det nye stråtag blev
brandsikret »...i henhold til anbe-
Der var hollandske tækkemænd i Lübeck for at lære fra sig, da disse lodrette vægge blev
tækket.
Der forskes og udvikles på Fachhochscule Lübeck, og det er også i Lübeck, de tyske
tækkemænd uddannes.
7
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 8
I Danmark har vi lavet masser af forsøg med stråtage, der brænder – men der mangler
viden om, hvad der skal til for at antænde et stråtag, hvis en bygning i nærheden brænder.
falinger fra Foreningen Straatag«, som de skrev til kommunen
– dvs. med Sepatec eller gips og
rockwool.
Rækkehuse med stråtag
Som noget nyt åbner det nye byg-
8
ningsreglement, BR 10, op for, at
rækkehuse, altså sammenbyggede (ikke fritliggende) huse må
have stråtag med specifikke krav
til brandsikring mellem de enkelte boliger (BD-bygningsdel 60)
og under taget med BD-byg-
ningsdel 30. Det har ikke i tidligere bygningsreglementer været
konkret specificeret, at der i sådanne tilfælde må bruges strå
som tag.
Nu mangler vi så »bare« fritliggende enfamiliehuse.
Det, der skal til for at få mere
lempelige afstandskrav her – og i
sidste ende ligestillet forsikringspræmierne – er, ifølge Anders B.
Vestergaard fra Dansk Brand- og
sikringsteknisk Institut, DBI, at
få klarlagt, hvornår et stråtag antændes, når nabohuset brænder.
Det er noget af en opgave, fordi
der hverken herhjemme, i Tyskland eller i Holland er specifikationer for, hvordan sådanne prøvninger skal udføres.
I løbet af 2012 sender Energistyrelsen en ny »Eksempelsamling om brandsikring af byggeri«
ud, hvor bl.a. en vejledning om
stråtækte rækkehuse vil indgå.
Men: Tækkebranchen mangler
sin egen eksempelsamling og ny
viden om brandspredning for at
opdatere de gældende vejledninger, som er DBIs »Brandteknisk
Information nr. 29« fra 1998 og
DBIs notat om Sepatec fra 2003.
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 9
En vigtig generalforsamling
Der er denne gang ekstra mange og gode grunde til at komme til årets generalforsamling,
skriver JTL’s afgående formand
Af Morten Petersen, formand, Jydsk Tækkemandslaug
På den kommende generalforsamling er der flere vigtige emner
på dagsordenen. Derfor håber
bestyrelsen, at rigtig mange vil
komme og deltage i debatten om,
hvordan JTL og Tækkekontoret
skal fortsætte den udvikling, vi
har startet ved at ansætte Jørgen
Kaarup.
Som beskrevet i sidste nummer
af TækPost har bestyrelsen måttet acceptere, at vi ikke kan få et
mere formaliseret samarbejde
med DTL uden at vi får en eller
anden form for tilknytning til
BYG.
Det er bestyrelsens opfattelse,
at vore medlemmer ikke ønsker
BYG i nogen form, og derfor er
tættere samarbejde med DTL
ikke muligt i øjeblikket. Det er vi
rigtig kede af, fordi en samlet
tækkebranche vil åbne langt flere
muligheder for udvikling af faget
i fremtiden.
Vi søger derfor efter samarbejdspartnere, der kan hjælpe
Tækkekontoret med at løfte
nogle af alle de opgaver, vi ser for
branchen og vores medlemmer.
Tækkekontoret er nu så synligt,
at Jørgen og bestyrelsen bliver
spurgt om mere, end vi kan svare
på. Primært juridiske spørgsmål
fra kunder og tækkemænd volder
problemer. Samtidig vil vi også
gerne have større gennemslagskraft i vores henvendelser til
andre organisationer og myndigheder.
Juridisk bistand
Bestyrelsen mener, at vi vil
kunne få en del af disse ønsker
opfyldt ved at melde JTL ind i
Håndværksrådet, som det også
blev beskrevet i sidste nummer af
Tæk Post. JTL har altid været de
frie fugles laug, og selvom
Håndværksrådet ikke er en
arbejdsgiverforening, er det et
stort skridt at søge medlemskab.
Bestyrelsen mener, at fordelene, både for Tækkekontoret og
for vores medlemmer, er store
ved et medlemskab af Håndværksrådet: Vi kan trække på
jurister, kommunikationsfolk og
politiske kontakter. Vi vil også få
adgang til Rabatportalen, der tilbyder rabatordninger med besparelser i samme størrelse som
udgiften til kontingentet (som
første år vil være omkring 260 kr.
pr. medlem, idet vi får medlemsskabet til halv pris det første år –
herefter kan vi tage stilling til, om
vi ønsker at fortsætte i 2013 til
fuld pris).
Håndværksrådet har kontakt
direkte til mange relevante udvalg i Folketinget og vi håber meget, at kunne drage fordel af dette, når vi skal fortsætte arbejdet
for at bedre branchens vilkår. Direktør for Håndværksrådets Ane
Buch kommer på generalforsamlingen og svarer på spørgsmål –
kom og mød hende!
en tid hvor JTL var en mindre
organisation med en lille økonomi. Det er alt for let at lave de
nuværende vedtægter om. Vores
økonomi er vokset og forventes
at vokse yderligere i fremtiden.
Derfor bør vi have nogle vedtægter, der er mere langsigtede, rummelige og sikre. Det er ikke godt,
at de kan ændres så let, og derfor
bør de revideres snarest, så de
gør fremtidige engagementer
mulige og samtidig sikres mod
hurtige ændringer. Hvis vi bliver
medlem af Håndværksrådet, kan
vi hente hjælp til udformning af
nye vedtægter der.
Tækkemænd udenfor Jylland
har modvilje mod at melde sig
ind i JTL, fordi det giver signalforvirring, at de som tækkemænd
på f.eks. Sjælland er medlem af
Jydsk Tækkemandslaug. Derfor
er tiden inde til at vi ændrer navn
til noget, der signalerer at vi er
landsdækkende. Bestyrelsen modtager meget gerne forslag til nyt
navn. Mød op på generalforsamlingen og vær med til at bestemme, hvad vi skal hedde!
Vel mødt!
Ny formand og nyt navn
Jørgen Kaarups store arbejde i
Tækkekontoret har gjort det lettere at være formand for JTL.
Alligevel har jeg valgt at stoppe
nu, og vi skal derfor vælge ny formand på generalforsamlingen.
Bestyrelsen har en kandidat, men
enhver kan stille op.
Vores vedtægter stammer fra
JTL’S GENERALFORSAMLING
holdes lørdag den 25. februar kl. 13.00
på Gl. Rye Kro, Ryesgade 8, Gl. Rye, 8680 Ry
9
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 10
Enighed gør stærk
Jydsk
Tækkemandslaug
Foreningens formål er at samle
alle danske tækkemænd i foreningen.
Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår.
Virke for fagets udvikling og
fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for
uddannelse.
Formand:
Morten Brixtofte Petersen
Snorløkke 5,
5985 Søby, Ærø
Tlf. 61 74 54 42
E-mail: [email protected]
Kasserer:
Sebastian van der Meer
Carl Reffsvej 6C
4300 Holbæk
Tlf. 25 27 36 33
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Kjeld Jensen
Vengevej 1
8660 Skanderborg
Tlf. 86 94 41 61
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Ruud Conijn
Hemmedvej 26
8585 Glæsborg
Tlf. 86 38 66 01
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Tonny Bogut
Tudsdamvej 16
8350 Hundslund
Tlf. 86 55 18 94
E-mail: [email protected]
Tæk Post udkommer
4 gange om året.
Oplag 325 stk.
Omdeles til alle skandinaviske
tækkemænd.
10
Vinteren har frosset Danmark og
dagligdags gøremål er mere
besværlige end ellers. Alting går
lidt langsommere, og vi får tid til
at tænke os om. Mange er i gang
med regnskab for sidste år og
planlægningen af det kommende.
Var alt som det skulle være eller
skal noget laves om?
Sådan er det også med vores
forening, JTL – generalforsamlingen nærmer sig – det årlige møde
hvor alle medlemmer kan komme og deltage i debatten om,
hvad der er gået godt, hvad der er
gået mindre godt – men allervigtigst, hvordan skal vi fortsætte?
JTL er i stadig udvikling, vi har et
startet et Tækkekontor og sat
mange nye skibe i søen. Der sker
hele tiden noget, og den kurs
bestyrelsen lægger for JTL skulle
gerne være den medlemmerne
ønsker.
Som bestyrelse forsøger vi
efter bedste evne at varetage
medlemmernes ønsker og behov.
Derfor er det utrolig vigtigt, at vi
har en fornemmelse af, hvad
medlemmerne mener. Desværre
går det meste af kommunikationen fra bestyrelsen til medlemmerne – kan vi ændre dette mønster?
Generalforsamlingen er en god
mulighed for at møde bestyrelsen
og møde gode kolleger. Derfor er
det en rigtig god idé at møde op.
Men måske skal vi også arrangere medlemsmøder ude omkring i
landet – måske Erfa-grupper?
Størsteparten af alle danske
tækkemænd ønsker, at der kun
var et fælles tækkelaug i Danmark. Dette ønske tager bestyrelsen meget alvorligt, og vi har derfor forsøgt forskellige tilnærmelser til DTL. Imidlertid er lovgivningen her i landet sådan, at erhvervsuddannelserne, herunder
tækkemandsuddannelsen, styres
af et uddannelsesudvalg, der
består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Det betyder desværre, at man
kun ved at være medlem af en
arbejdsgiverorganisation kan få
indflydelse på uddannelsen indenfor ens fag. Dette er angiveligt
den primære grund til DTL’s
tætte tilknytning til arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri,
BYG. Desværre er BYG også det
kardinalpunkt, der adskiller de to
laug. Og den situation er der ikke
meget at gøre ved lige i øjeblikket.
Derfor har vi i bestyrelsen
valgt at satse på medlemsfremgang i stedet for: Jo flere vi er i
JTL, desto mere kan vi forandre.
Når bølgerne går lidt højt, bliver
vi som JTL-medlemmer betegnet
som nogle »uorganiserede banditter« - og måske er vi frie fugle,
der ikke ønsker strenge krav fra
en organisation, men vi har en
stor faglig stolthed, vi fastholder
kvalitetskravene til vore medlemmer, og vi ønsker at udvikle
vores fag. Jo flere, vi bliver, jo lettere løser vi denne opgave. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke
er medlem af et laug, til at blive
det. Jer der er medlemmer – få de
tækkemænd der står helt udenfor
med ind i fællesskabet – enighed
gør stærk.
Morten B. Petersen
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 11
11
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 12
Der er brug for Håndværksrådet
TækPost har bedt Håndværksrådet skrive denne artikel i anledning af, at JTL’s bestyrelse anbefaler at blive medlem af organisationen for små og mellemstore virksomheder
Af Frederik Faurby, kommunikationschef, Håndværksrådet
over de større virksomheder men
presser SMV’ernes hårdt, og derfor arbejder Håndværksrådet på
at få politisk opmærksomhed
omkring mindre virksomheders
finansieringsklemme.
»Krisen har på mange områder
givet meget forskellige vilkår for
de store virksomheder og for de
små og mellemstore. Bankernes
lånetilbageholdenhed sammen
med kundernes sene betalinger
betyder, at mange SMV’eres kassekreditter er rødglødende. Det
er klart, at det forstærker krisen
for dem«, siger Håndværksrådets
direktør.
»Ingen kan have noget imod fair konkurrence, men de mange udenlandske byggefirmaer, der arbejder uden for loven, har alt for let spil«, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.
»Krisen har gjort tilværelsen svær
for de små og mellemstore virksomheder, men politikerne er ved
at opdage deres voksende betydning«, siger Håndværksrådets
administrerende direktør, Ane
Buch.
Bunker af papirbøvl, unfair
konkurrence fra udenlandske firmaer, langsom byggesagsbehandling og banker, der ikke vil låne
penge til små og mellemstore
virksomheder, forkortet til SMV’erne. Det er bare nogle af de forhindringer, der møder langt de
fleste små og mellemstore danske
virksomheder.
»I en perfekt verden er der
ikke brug for Håndværksrådet.
Men der er vist ingen, der er i
tvivl om, at virksomhedernes - og
især SMV’ernes - vilkår langtfra
er optimale. Derfor bruger Håndværksrådet sin politiske indflydelse til at gøre politikerne opmærksomme på SMV’ernes behov«, siger Ane Buch.
Unfair konkurrence fra
udenlandske byggesjak
Krisen har ramt de fleste SMV’ere hårdt, men det er ikke kun
12
tynde ordrebøger, der sætter
virksomhederne under pres.
»Vi kan se, at SMV’ernes økonomi bliver presset fra flere sider.
Ingen kan have noget imod konkurrence på fair vilkår, men
udenlandske byggefirmaer, der
arbejder uden for loven, har alt
for let spil«, siger Ane Buch.
Den unfair konkurrence presser en række fag, og derfor har
Håndværksrådet de senere år
arbejdet for, at kontrollen med
de udenlandske byggevirksomheder styrkes og for at kunder, der
hyrer ulovlige udenlandske byggefirmaer, bliver straffet med
større bøder.
SMV-løsninger på
SMV-problemer
For at sikre SMV’erne hurtigere
betaling har Håndværksrådet arbejdet tæt sammen med EU-parlamentarikere som f.eks. Bendt
Bendtsen for at få indført det såkaldte »Late Payment-direktiv«,
der lægger en overgrænse for,
hvor længe store virksomheder
Banker holder på pengene
Håndværksrådets løbende medlemsundersøgelser viser, at mange
sunde SMV’ere med realistiske
vækstplaner må gå forgæves efter
lån i bankerne. Samtidig har store
kunder fået den kedelige vane at
betale deres små og mellemstore
leverandører senere og senere.
Selskaber som Dong og TDC forlanger betalingsfrister hhv. 90 og
120 dage over for deres små leverandører. Tendenserne går let hen
Der er omkring 650 tømrervirksomheder
i Dansk Håndværk, som er blandt de organisationer, der er medlemmer i Håndværksrådet.
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
må forhale betalingerne over for
deres små leverandører.
Håndværksrådet har desuden
presset på overfor den tidligere
regering for en bedre indsats mod
administrativt bøvl og har været i
dialog med regeringen om bl.a.
den såkaldte SMV-vækstpakkepakke, der har som mål at øge
aktiviteten i mindre virksomheder.
Senest lancerede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen
håndværkerfradraget, efter at Håndværksrådet i mere end et år havde
presset hårdt på for et fradrag for
håndværksydelser.
»Når store virksomheder udvider, gør de det ofte i udlandet.
Det er ingen hemmelighed, at
SMV’ere tager langt flere lærlinge end de store virksomheder. I
det hele taget er man fra politisk
side særdeles opmærksom på
SMV’ernes betydning. Det betyder, at politikernes lydhørhed
over for SMV’ernes behov og løsninger er større end den har været
i mange år«, siger Ane Buch.
Langsom byggesagsbehandling og dyrt affald
Håndværksrådets politiske sekretariat overvåger de nye lovforslag
Side 13
Håndværksrådet spænder vidt fra automekanikere over frisører, bagere, smede og malere for blot at nævne nogle af de 20.000 virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds.
og er i tæt dialog med politikerne
om de love, der har betydning for
SMV’erne.
Samtidig arbejder Håndværksrådet på det kommunale område
ved at pege på de problemer, langsom byggesagsbehandling eller
store forskelle i priser på affaldsbehandling giver virksomhederne. Særligt på udbudsområdet
er SMV’erne pressede af alt for
store udbud og langvarige rammeaftaler, så her er opgaven at få
kommunerne til at opdele udbud i
FAKTA · FAKTA
Hvad er Håndværksrådet
Håndværksrådet er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og
mellemstore virksomheder. Rådet blev etableret i
1879 og tæller i dag næsten 20.000 medlemsvirksomheder organiseret i små 100 medlemsorganisationer – både lokale håndværker- og industriforeninger samt landsdækkende branche- og arbejdsgiverforeninger. Retningslinjerne for Håndværksrådets politik bliver fastlagt af medlemsrepræsentanter i Håndværksrådets bestyrelse og Bygge- og
anlægsudvalget samt yderligere fire politiske
udvalg.
Vil du vide mere?
Læs mere om det politiske arbejde på Håndværksrådets hjemmeside www.hvr.dk, hvor du også kan
abonnere på Håndværksrådets nyhedsbreve.
mindre portioner, f.eks. fagentrepriser.
»Vi lægger vægt på den direkte
dialog med politikerne både på
lokalt plan og i landspolitiske
spørgsmål. Og vi ønsker at møde
politikerne sammen med repræsentanter for vores medlemsorganisationer, for det gør stort indtryk på ministre, folketingsmedlemmer og byrådsmedlemmer at
høre om udfordringerne direkte
fra de virksomheder, der står i
situationerne, siger Ane Buch.
Køb ind sammen med
20.000 andre virksomheder
Køb billige forsikringer, brændstof, telefoni og
meget andet gennem Håndværksrådet.
De fleste små og mellemstore virksomheder kan
hurtigt tjene kontingentet til Håndværksrådet ind
igen ved at benytte Håndværksrådets rabatportal.
Det er nemmere at få en god rabat, når man
køber stort ind, som vi gør, når Håndværksrådets
20.000 medlemsvirksomheder står sammen i
Rabatportalen. Sammen har vi indgået mere end
60 aftaler bl.a. inden for brændstof, fyringsolie,
telefoni, bredbånd, lønsystemer, kontorartikler,
dankortterminaler, ferierejser og fitness.
Håndværksrådet har desuden en fordelagtig forsikringsaftale med Tryg, der giver op til 35 pct.
rabat til medlemmer af Håndværksrådet.
Håndværksrådets hjemmeside www.hvr.dk holder dig opdateret om rabatterne, og du kan som
medlem få et nyhedsbrev direkte fra Rabatportalen.
13
1-2012 tæk post:Layout 1
14
10/02/12
10:53
Side 14
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 15
KORT NYT
Mange til faglige dage
25 tækkemænd deltog i det årlige tækkemandsseminar på Den Jydske Haandværkerskole i
Hadsten den 6. og 7. januar. Der var faglige input
om bl.a. aftaler med kunderne i form af ABForbruger, som jurist Steen Krabbe fra Dansk
Byggeri orienterede om. Torben Lindegaard fra
Foreningen Straatag fortalte om et begyndende
samarbejde med Dansk Tækkemandslaug om at
udarbejde en forbrugervejledning til kunderne.
Dansk Tækkemandslaugs nye hjemmeside blev
gennemgået af webmaster og tækkemand Flemming Grøfte, og uddannelsesleder Finn Døssing
fortalte, at lærlingesituationen ser lysere ud på den
anden side af i år – samtidig meddelte Finn
Døssing, at han forlader skolen og jobbet til april.
Blandt flere andre ting viste og fortalte Finn
Guld og Søren Vodder om deres særdeles gode erfaringer med at tække under overdækning, både af hensyn til tag og tækkemænd. Et mere udførligt referat fra seminaret følger i næste nummer af Tækkemanden.
Tysker til Sydafrika
Den unge tyske tækkemand, Christian Melf Hinrichsen er nu efter en indsats fra Tækkekontoret i Sydafrika,
hvor han har tækket i en måned hos formanden for det sydafrikanske tækkemandslaug, Abrie Vissagie. Nu
arbejder han hos en anden sydafrikansk tækkemand, inden han vender hjem til Tyskland i begyndelsen af
marts. Christian er søn af Rolf Feddersen, tysk tækkemand, der flere gange har været i Danmark, senest til
det internationale arrangement i august, da vores fælles organisation, ITS, International Thatching Society,
blev stiftet.
Christian har lovet at skrive en beretning til TækPost og sende et par fotos fra sit ophold, som er et eksempel på, hvad internationalt samarbejde også kan bruges til.
Via vores internationale forbindelser er det lykkedes at få en ung tysk tækkemand til Sydafrika for i et par måneder at arbejde under
varme himmelstrøg.
15
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 16
Én million så på stråtag
Der var rosende omtale af stråtag, da Hammerslag i midten af januar besøgte et sommerhus fra et område, hvor tækket tag er påbudt
»Stråtag er altid flot, uanset om
det ligger på et nyt eller et gammelt hus«, siger ejendomsmægler
Camilla Jønsson fra Home.
»Ja, et nyt stråtag ser simpelthen så flot ud«, replicerer Claus
Dreyer fra Danbolig og tilføjer,
at et rørtag jo normalt holder 50
år. »Njaaa, snarere 30 år, vil jeg
sige - her i området så tæt på
Vestkysten«, korrigerer Peter
Ingemann fra DR.
Vi er midt i Hammerslag, og
922.000 danskere kigger med og
er formentlig enige i, at stråtaget
i den grad klæder dette sommerhus i Vester Husby nord for
Ringkøbing på den jyske vestkyst. Et hus fra 2007, der som de
øvrige flere hundrede sommerhuse i området skal bygges med
mursten og stråtag.
Også husets kobbermønning får
roser med på vejen. »Så skal
mønningen aldrig skiftes, og der
kommer ikke mos og alger på
taget«, siger værten, journalist
Peter Ingemann fra DR.
Det var en markedsføring, som
Hammerslagholdet ved sommerhuset i Vester Husby, som alle var enige om var et meget
smukt nyt hus, ikke mindst fordi det har stråtag.
ville noget, og som tækkebranchen forhåbentlig vil nyde godt
af. Hammerslag viste tydeligt, at
stråtag klæder et nybygget hus, i
dette tilfælde et smukt, relativt
traditionelt vinkelhus på 141 kvadratmeter.
For et sommerhus var liggeti-
den da også meget kort, huset var
solgt efter 4 måneder til 2,2 millioner kr. Østholdet i Hammerslag gættede på én million mere,
hvorimod Claus Dreyer og Camilla Jønsson fra vestholdet kun
var 250.000 kr. over den reelle
salgspris.
Høst i fuld gang
Der er fuld gang i den danske rørhøst, som kom lidt sent i gang, fordi vinteren startede meget mildt. Her er et stemningsbillede fra Stadil
Fjord. TækPost vender tilbage med status over rørhøsten i ind- og udland i næste nummer.
16
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 17
Kina største leverandør af rør til Holland
Hvert år mødes vores hollandske kolleger med producenter og forhandlere af tagrør og
drøfter forholdene i branchen – vi bringer her et resume fra årets møde
Af Ruud Conijn
Det årlige møde på tværs i tækkebranchen blev holdt i november,
og der blev talt rigtig meget –
først og fremmest om tækkerør.
Her følger nogle punkter, der kan
være brugbare for os, selv om
fokus naturligvis var situationen i
Holland.
Udenlandske rør
Efterhånden er Kina blevet den
største leverandør af tækkerør.
Igennem de sidste 7 år har kvaliteten været god, skønt tækkemandene lige skulle lære at
tække med dem. På nuværende
tidspunkt er der ifølge drøftelserne og erfaringerne fra mødet
ingen problemer med de kinesiske rør i Holland.
Det er usædvanligt, selv om det
også gjaldt tyrkiske tækkerør, da
de havde været 6 år på markedet.
Senere har det vist sig, at ikke
alle leverede partier fra Tyrkiet
har været lige gode.
De ungarnske tækkerør tegner
sig bedre end nogensinde før.
Der er flere af dem, og de ser
bedre ud end sidste år. Der blev
udtrykt håb om, at de ungarske
producenter er i stand til at bevare denne kvalitet, og at rørene
Her går formanden for de hollandske rørproducenter, Wout van de Belt og høster med
en gammeldags fingerklipper – det giver bedre kvalitet, fordi der er styr på, hvor højt der
skæres. Bemærk, at bundterne med det samme stakkes frem for at ligge på den ofte fugtige jord.
ikke til sidst bliver håndteret forkert.
Rørkvalitet
Flere firmaer oplever flere problemer med de leverede tækkerør i forhold til en årrække tilbage. Skuffende tækkerør fra Holland forekom også for 15 – 20 år
siden, men i dag er kvaliteten af
de hollandske tækkerør forbedret. I dag er der især problemer
med tækkerør fra Ukraine,
Rumænien og Ungarn. Det hollandske tækkekontor vil nu un-
dersøge problematiske tage nærmere i samarbejde med deres
universitets-samarbejdspartner,
professor Schlechte.
På mødet bliver et eksempel med
et tækkefirma med 5 beskæftigede
fremhævet. Firmaet har det sidste
halve år haft 5 sager med råd i
tage, der kun er mellem 4 og 6 år
gamle. De er alle tækket med ukrainske rør. Tækkemester tør ikke at besøge andre tage fra samme
periode, af frygt hvad han vil møde!
Rørproducenterne tror at den
bedre hollandske rørkvalitet
skyldes:
– Forbud mod sprøjtning med
roundup (og MCPA). Før forbudet, for 15 – 20 år tilbage,
blev der sprøjtet år efter år
mod ukrudt. Tækkerørene blev
blødere og kvaliteten var dårligere.
– En bedre håndtering af tækkerør, mange producenter har
investeret i bedre opbevaring.
Ansvar og gyldne løfter
Der blev gransket tagrør fra mange lande, da den hollandske forhandlerbranche mødtes med vores kolleger fra det hollandske tækkekontor.
Hvem der har det primære
ansvar for tage med for tidlig
nedbrydning var der ikke enighed om. Det hollandske tækkelaug, Vakfederatie Rietdekkers,
17
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
placerer først og fremmest skylden hos forhandlerne: Tækkemændene er fuldstændig afhængige af, hvad leverandørerne sælger
og er nødt til at tro, at det korrekte oprindelsessted bliver fremført. Det er der dog ingen garanti
for.
Forhandlerne derimod mener,
at tækkemændene har det primære ansvar. Det er kendt at man
Side 18
ingen ny høst bør anvende før
medio april, men det er der
næsten ingen tækkemand, det
overholder, påpegede repræsentanter for forhandlerne.
Mødet ender med at Vakfederatie lover at »uddanne«
tækkemandene bedre med hensyn til, hvornår ny høst bør bruges. Leverandører og forhandlere
lovede for deres vedkommende
at presse de udenlandske producenter til at behandle tækkerørene bedre gennem hele processen.
Dog er de frustrerede, for så
længe rørene kan sælges, er de
kun interesserede i lave produktions-omkostninger.
En mere kritisk holdning til laveste standard for tækkerør ville
være en fordel for alle parter og i
sidste ende gavne hele branchen.
KOBBERRYG 135
Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske
stråtagsnormer.
Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet,
kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds
stråtagsmål.
Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en
popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker.
Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid!
P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde.
Carlo F. Christensen A/S
Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. [email protected]
18
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 19
Prosman Reed + Windows
P.O. Box 3079
NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : [email protected]
Internet: www.prosman.com
Warehouse Germany:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (near Hamburg)
Prosman Reet + Fenster
Postfach 3079
NL - 2800 CD Gouda - Holland
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : [email protected]
Internet: www.prosman.com
Lager Deutschland:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg)
We have weekly arrivals of containers with
reed from China in Hamburg for possible
delivery to Denmark.
Wir haben wöchtentliche Ankunft von
Container mit China Reet in Hamburg für
eventuelle Lieferung nach Dänemark.
Direct deliveries or deliveries with our truck
with crane of:
Direktlieferung oder Lieferung mit unserem
Kran-LKW:
from Hungary, Rumania, Ukraine,
· Reed
Austria, Turkey and China.
heather, sheets, windows,
· Wire,
copper & galvanised chicken wire,
Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine,
· Österreich,
Turkei und China.
Heide, Planen, Gaubenfenster,
· Draht,
Kupfer und Verzinktem Masschendraht,
tools, copper or ceramic ridge tiles etc.
Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.
Med venlige hilsner,
Fam. Prosman
19
1-2012 tæk post:Layout 1
10/02/12
10:53
Side 20
Inspiration
TækPost vil meget gerne modtage fotos af flot, anderledes, inspirerende eller spændende
tækkearbejde og stråtag. Tækkemand Ian de Reybekil har fulgt opfordringen.
I byen Louth i Lincolnshire i det østlige England kan kunderne nyde stråtag helt tæt på, når de køber frugt og grøntsager hos den lokale grønthandler.
To af Ians venner kom hjem fra Afrika og sendte det her foto til
ham, for de synes, at en sådan dekoration gør et stråtag endnu
mere specielt.
Og nu vi er i dyreriget, så pryder den her tiger indgangspartiet til
en japansk forlystelsespark. Den er tækket af Akio Kumagai, hvis
bygninger blev totalt smadret under jordskælvet. Heldigvis overlevede den japanske tækkemand og hans familie, men de står nu
midt i en kæmpestor opgave med at genopbygge både bolig og
forretning.