Nyhedsbrev – Beach Special

Læs i dette nyhedsbrev
Randers HH kvalificeret til DM i Beach Handball
Svoldgård med i kampen om VM billet
Randers HH klar til DM i Beach Handball
Der blev i forrige weekend afholdt kvalifikations stævne til DM i Beach Handball
på Tronholmen i Randers, og for andet år i træk, viste senior holdet fra Randers HH
at de er stærke ud i denne disciplin.
I kamp med Ålborg Håndbold, Århus Håndbold og HEI lykkedes det for Randers HH
at kvalificere sig direkte til DM finalestævnet, som spilles i Kerteminde den 21. juni.
En flyvende Andreas Svoldgård fanget af fotograf Hans Carstens ved DM kval stævnet på Tronholmen
(fra www.kassikakk.smugmug.com)
Svoldgård med i kampen om VM billetter !
Randers HHs dygtige venstre fløj Andreas Svoldgård imponerede ved Beach Handball stævnet på
Tronholmen i sidste weekend.
Faktisk så meget, at landstræner Gorm Andersen har udtaget Andreas til bruttotruppen til
herrelandsholdet og Andreas kæmper dermed med om de 10 billetter som landstræneren kan uddele til
sommerens VM, der afholdes ikke mindre eksotisk end i Brasilien !
Det danske beach herrehold vandt ved sidste
års flotte EM stævne, der blev afviklet til UG i
Randers, bronze. En af profilerne var Hans
Lindberg, som samtidig var med til at profilere
sporten på bedste vis for danskerne, så
sporten nu er bredere kendt i Danmark.
Andreas Svolgård har i Pinsen været til den
første ud af 3 landsholdssamlinger og iflg.
DHFs hjemmeside er samlingen forløbet på
bedste vis, som det her citeres;
”19 beach handball-spillere udgør årets bruttotrup for herrerne, og de mødte i dag ind til en intensiv
træningsdag på Fyn. Alle med det formål at vise sig bedst muligt frem for landstræner Gorm Andersen,
der kun kan uddele ti billetter til VM, som spilles i Brasilien 22.-27. juli.
Og spillerne greb i den grad chancen, da de indtog sandet i Tommerup, fortæller Gorm Andersen.
”Vi har haft en fantastisk dag med 19 spillere, der virkelig bød ind og overraskede
positivt. Jeg troede, jeg havde en del sikre navne, men jeg må tilstå, at dagens
erfaringer giver en del hovedpine i forhold til VM-udtagelsen,” lyder det med et
smil fra landstræneren, der kun er begejstret for at stå i den situation.
”Dagen bød på to rigtigt gode træningspas afsluttende med noget kamptræning, der
dog bar lidt præg af trætte ben,” fortæller han med henvisning til, at de fleste spillere
også havde en hård dag i går, lørdag, med DM-kvalifikationsstævnet på Amager
Strandpark, men det kunne ikke ødelægge det samlede billede.
”Jeg har fået 100 procent udbytte af dagen og mine forventninger er blevet indfriet gange to, så dagen i
dag har været guld værd,” siger Gorm Andersen og slutter af med at rose det generelle niveau på
strandene.
”Det er fedt at se, at spillerne viser et ret højt niveau, og det er faktisk også det, jeg har bemærket på
strandene til Beach Touren, hvor niveauet generelt er steget i år. Flere og flere hold arbejder mere seriøst
med at spille spillet rigtigt og træner to point-scoringerne frem for at tage indendørs håndbold med ud i
sandet.” lød det opløftende budskab fra DHFs hjemmeside.
Randers HH kan bekræfte at Beach Handball er en underholdende sport ! Herunder kan du se fotograf
Hans Carstens flotte billeder af en piruette afslutning af Andreas Svoldgård (fra www.kassikakk.smugmug.com)
Randers HH ønsker Andreas tillykke med den velfortjente udtagelse til bruttotruppen, og håber at det
lykkedes for Andreas at tage skridtet fuldt ud og score billetten til VM i Brasilien. Pøj pøj…..
Med glade strandhilsner
Claus Christensen
Formand