Fenrishus - Region Midtjylland

Fenrishus
– Et døgntilbud for plejekrævende børn og unge
med svære multihandicap
Region Midtjylland
Fenrishus
I dagligdagen på Fenrishus er
omsorgen, de nære ting og
glæden ved at leve her og nu i
centrum.
Døgnophold på Fenrishus
Døgnophold på Fenrishus i Århus er et
tilbud til plejekrævende børn og unge
med svære multihandicap. Indskrivning til Fenrishus foregår, når børnene
er i alderen 0-18 år.
Der kan være forskellige årsager til
børnenes handicap. For eksempel kan
de være genetisk betinget, opstået
efter iltmangel under fødselen eller
som følge af en ulykke.
Børn på Fenrishus har store plejebehov, og nogle af børnene har brug
for døgnovervågning.
For det daglige pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde står pædagoger, social- og sundhedsassistenter,
sygeplejersker og fysioterapeuter.
Medarbejderne er særligt uddannet til
at håndtere de meget plejekrævende
opgaver omkring børnene og at støtte
familien.
Fenrishus samarbejder med praktiserende læger, børnelæger fra Skejby
Sygehus, lærere, psykologer, ergoterapeuter og syns- og hørekonsulenter om at sikre en helhedsorienteret
indsats.
Mange børn kommer til Fenrishus
efter et ophold på et hospital.
Visitation til døgntilbuddet på Fenrishus sker gennem kommunens sagsbehandler.
3
Mål og pædagogik
Vores grundtanke er, at børnene på
Fenrishus har de samme følelser og
behov som andre børn, selvom deres
funktionsniveau er anderledes. Det
er vores opgave at finde veje til at
imødekomme disse behov.
Vores sundhedspersonale, terapeuter
og pædagoger arbejder tæt sammen
om at løse opgaverne bedst muligt.
Målet er, at børnene vedligeholder og
udvikler de færdigheder, de har.
Fenrishus indgår i et fagligt netværk
med andre institutioner for børn og
unge med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne. Formålet er at sikre
faglig udvikling, fælles sprog og kontinuitet i opgaveløsningen.
Fenrishus yder landsdækkende
rådgivning og undervisning gennem
den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO.
4
Sygeplejen på Fenrishus
Gennem pleje og observationer sikrer
vi, at barnets helbred er bedst muligt.
Døgnet rundt er mindst én sygeplejerske på vagt. Selv meget syge
børn kan få pleje på Fenrishus og dermed undgå hospitalsindlæggelse.
Det sker, at et barn har et så alvorligt
handicap eller sygdom, at det ikke kan
leve mere. Hvis forældrene ønsker
det, kan barnet blive på Fenrishus
også i den sidste levetid og få den
nødvendige omsorg, pleje og smertebehandling.
5
Forældresamarbejde
Forældrene er de vigtigste personer i
barnets liv. De ved, hvad der er bedst
for deres barn, og de vil altid være til
stede i barnets liv.
særlige forældreafdeling. Forældrene
kan også tage barnet med hjem på besøg, sørge for tøjindkøb og være med
til at indrette barnets værelse.
Forældrene er meget velkomne til
at deltage i barnets dagligdag på
Fenrishus i det omfang, de ønsker og
magter det. De kan komme døgnet
rundt og eventuelt bo i institutionens
Når et barn tilknyttes Fenrishus, indgår vi skriftlige aftaler med forældre,
læge og medarbejdere om, hvordan
der skal handles i en eventuel krisesituation.
Medicinændringer, sygdomsbehandling og lægeundersøgelser foregår
altid i et nært samarbejde mellem
forældre, læge og medarbejdere.
Til hvert barn er der knyttet to
kontaktpersoner, der sammen med
forældrene har det overordnede
ansvar for barnets trivsel og velfærd.
Fenrishus har mange traditioner,
hvor forældre, søskende og bedsteforældre kan mødes med andre
familier. Det kan for eksempel være til
jule- eller sommerfest.
6
Hverdag på Fenrishus
Vi tilrettelægger en hverdag med
oplevelser, omsorg og fast og genkendelig rytme.
I huset har vi forskellige pædagogiske
legemiljøer. I sanserummet og sansehaven kan børnene få oplevelser, som
stimulerer syns-, føle- og høresanserne. Sansehaven er et fredfyldt
sted med læ og mulighed for at opleve
naturen i den vilde skov og blandt
planter, som dufter og tiltrækker
farvestrålende sommerfugle og summende bier.
Alle børnene har et dagtilbud i form
af børnehave, skole eller aktivitetscenter.
Børnene får tilbudt forskellige aktiviteter i fritiden som for eksempel
ridning, ungdomsklub, musik og
udflugter.
7
Fenrishus
Fenrishus
Fenrisvej 37
8210 Århus V
Tlf.: 7847 8100
[email protected]
www.fenrishus.rm.dk
Fenrishus er en døgn- og aflastningsinstitution for plejekrævende
børn og unge med svære multihandicap i alderen 0 til 18 år.
Fenrishus løser specialopgaver for
institutioner over hele landet med
lignende målgrupper.
Grafisk Service 3600-08-11r-1. Fotos: © Jonna Fuglsang Kjeldsen
Region
Midtjylland