1. No category

Spørgeskemaundersøgelse
blandt 10.316 kvinder, der har født
LUP Fødende
Den Landsdækkende Undersøgelse
af Patientoplevelser blandt Fødende
2012
Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser
på vegne af regionerne
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
blandt Fødende 2012.
Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har
født.
Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af
regionerne.
CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet
temaet ”Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?”
til rapporten
© Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden,
Maj 2013.
ISBN: 978-87-93047-02-0
Elektronisk version: 978-87-93047-03-7
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod
tydelig kildeangivelse.
Denne rapport citeres således:
Enheden for Brugerundersøgelser: Den Landsdækkende
Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012,
København 2013.
Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes
desuden på følgende hjemmeside:
Enheden for Brugerundersøgelser, www.patientoplevelser.dk
Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:
Evalueringskonsulent Karen Stage Fritsen
Enheden for Brugerundersøgelser
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
E-mail: [email protected]
Design og grafisk produktion: Identitet & Design A/S
Fotografer: Bjarke Ørsted, Klaus Sletting.
Billederne i rapporten er taget på Hvidovre Hospital, Herlev
Hospital og Glostrup Sygehus - tak til de involverede afdelinger
og personale.
Figur 1 Landsresultat LUP Fødende 2012
Meget positiv
Positiv
Meget negativ
Negativ
51.
Bliver kontaktet af sundhedsplejerske efter udskrivelse (5067)
55.
Får rådgivning af sundhedsplejerske (5518)
3.
Praktiserende læge informerer godt om formålet med fosterundersøgelser (2702)
27.
Får information under planlagt kejsersnit (506)
75
21
3
19.
Får information forud for planlagt kejsersnit (510)
74
22
4
33.
Får smertelindring efter kejsersnit på sygehuset (1101)
6a.
Sygehuspersonalet forklarer resultatet af nakkefoldsscanningen godt (5538)
26.
Får støtte fra jordemoder under fødslen (5034)
49.
Får svar på stillede spørgsmål inden kontakt med sundhedsplejerske (2144)
23.
Jordemoder er til stede på fødestuen i passende omfang (5040)
6b.
Sygehuspersonalet forklarer resultatet af misdannelsesscanningen godt (5613)
24.
Jordemoder informerer godt om, hvad der sker under fødslen (4893)
47.
Perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter kvinden, er passende (1222)
99
Praktiserende læge giver sig tid til at besvare spørgsmål om graviditet (5375)
5.
Får information om livsstils betydning for graviditet og fødsel (4626)
42.
Udbytte af samtale om fødslens forløb er godt (2085)
39.
Tryg ved at skulle hjem fra sygehuset (5595)
28.
Den samlede oplevelse af fødslen er god (5613)
32.
Sygehuspersonlaet svarer på kvindens spørgsmål efter fødslen (5032)
20.
Inddrages passende i beslutninger omkring planlagt kejsersnit (511)
9.
Samlet oplevelse af forløb hos jordemoderen under graviditeten er god (5658)
22.
Modtagelse på sygehus ved fødslen er god (5373)
4.
Den samlede oplevelse af forløbet hos praktiserende læge er god (5712)
45.
Informeret om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål efter udskrivelse (5564)
Ved hvad man skal være opmærksom på ift. barnets trivsel efter udskrivelse (5565)
21.
Tryg ved telefonrådgivning fra fødeafdeling, da fødslen går i gang (4329)
34.
Den samlede oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen er god (5584)
15.
Læge på sygehus giver god information under graviditeten (3135)
16.
Informationer fra sundhedspersoner under graviditeten stemmer overens (5636)
53.
Perioden, fra udskrivelse til kontakt fra sundhedsplejerske, er passende (4527)
25.
Får hjælp til at lindre smerter under fødslen (3367)
54.
Perioden, fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske, er passende (5496)
8.
Mulighed for at få kontakt til en jordemoder under graviditeten er god (3489)
31.
Får hjælp til at pleje barnet på sygehuset (4227)
30.
Får hjælp til at amme på sygehuset (4546)
38.
Perioden, fra kvinden har født til udskrivelse, er passende (5587)
Oplever fejl under graviditeten, fødslen eller efter fødslen (5559)
43.
Ikke i tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse (5582)
46.
Er blevet kontaktet af sygehuset efter udskrivelse (1960)
35
94
43
59
4
1
6
60
6
1
5
31
62
93
7
29
65
31
7
7
62
63
6 2
30
36
57
47
6
1
6
1
45
61
5 2
32
30
62
6
93
1
7
42
7
51
33
1
6 2
38
54
59
1
7
92
8
33
39
65
26
49
41
36
55
38
1
8
59
52
51
89
7
2
6
3
7
3
8
2
8
2
11
58
30
7
88
5
12
34
52
10
57
30
51
3
4
9
32
11
80
6
20
59
16
69
6
31
30
37
23
63
10
37
60
20%
1
4 2
94
0%
3
4 2
35
34
41(2).Har haft samtale med jordemoder/læge fra sygehuset om fødslens forløb (4221)
1
6
51
18
1
32
17
59
10(2). Sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er godt (2987)
56.
3
23
45
78
13c. Information om amning under graviditeten er god (3301)
44.
3
73
13d. Under graviditeten forberedes kvinden godt på den første tid med barnet (2286)
Jordemoderen er lydhør over for behov under graviditeten (5524)
2
70
50
13a. Information om praktiske forhold på sygehus ved fødsel og barn er god (3671)
7.
21
26
13b. Forberedelse på fødslen under graviditeten er god (3723)
1. 1
76
40
40%
60%
80%
100%
Figur 1 viser svarfordelingerne for de af undersøgelsens spørgsmål, der kan kategoriseres i positive og negative svarkategorier.
Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. I spørgeskemaet, kan du se de fulde spørgsmålsformuleringer og
svarkategorier (se bilag 1).
”Der går for lang tid mellem jordemoderbesøgene inden 37. graviditetsuge, for der begynder der at
dukke mange spørgsmål op. Der bliver uddelt en masse brochurer hos
jordemoderen, men givet knap så
meget mundtlig information, med
mindre man selv har helt konkrete
spørgsmål.”
”Jeg synes, det er positivt, at
man både kommer til egen læge
og jordemoder mange gange i
graviditeten, så baby og én selv
bliver tjekket godt, og man føler
sig bestemt ikke overladt til sig
selv gennem graviditeten.”
”Jeg gik til gruppekonsultation hos min
jordemoder under graviditeten. Det var
super godt, da man her får en rigtig god
dialog med jordemoderen samt de andre
gravide om hele forløbet under og efter
graviditeten. Det gør, at man kommer
godt rundt om emnet og får svar på nogle ting som man måske ikke selv havde
tænkt på at spørge om.”
”Jeg følte, at alle parter
havde tid til mig og var
gode til at fortælle, hvor
jeg kunne henvende mig
ved spørgsmål. Det giver stor tryghed.”
”Vi har fået en fuldstændig fantastisk behandling i forbindelse
med min fødsel. Det gælder både
i igangsættelsesdagene op til fødslen, selve fødslen og bagefter, hvor
vi på ingen måde har følt os alene
eller overladt til os selv. Vi har fået
så meget sød og kompetent hjælp,
som vi er dybt taknemmelige over,
og vi har på intet tidspunkt følt os
til besvær eller ulejlighed.”
”Da vores barn havde tabt mere
end 10 % af sin fødselsvægt,
da vi kom hjem, kontaktede jeg
sundhedsplejersken, og hun kom
på hjemmebesøg to dage efter,
vi var kommet hjem, for at sikre,
at vores barn igen tog på i vægt.
Det var dejligt med en hurtig reaktion.”
”Jeg blev kontaktet af en jordemoder et døgns tid efter
fødslen. Hun spurgte rigtig
godt ind til både min og min
datters trivsel og tilbød et
hjemmebesøg. Jeg oplevede
henvendelsen som kompetent med en oprigtig interesse for mig og mit barn.”
”Jeg var rigtig nervøs og bange
for selve kejsersnittet, men oplevede, at personalet under operationen var utroligt professionelle og meget beroligende. De
var gode til at fortælle, hvad der
skulle ske undervejs. Helt klart
en meget positiv oplevelse.”
”Jeg synes, at der var for lidt tid hos
personalet til at give støtte til at få
amningen godt i gang. Vi var meget
i tvivl og fik mange forskellige svar.
Blev udskrevet med en datter, der
slet ikke havde fået nok at spise, og
som bare sov, ikke tissede nok og ikke
rigtig kunne vækkes til at spise. Ringede til ammeambulatoriet, som dog
ikke var til nogen hjælp, da de anbefalede at købe en ammebrik, og så først
gav mig en tid to dage efter.”
Indhold
Forord
3
Resumé
4
1
Introduktion til undersøgelsen
6
2
Overordnede resultater
10
3
Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
27
4
Samtale om fødslen
36
5
Kvalitetsforbedringer på baggrund af
LUP-resultater
46
6
Referencer
48
7
Bilag
49
Bilag 1 - Spørgeskema
49
Bilag 2 - Her finder du øvrigt materiale
56
Tema
xx
2
Forord
Regionerne er glade for at kunne præsentere resultaterne af den første landsdækkende undersøgelse af
kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på landets fødesteder, hos praktiserende
læger og i overgangen til sundhedsplejen. Det er med stor tilfredshed, at regionerne kan konstatere, at
93 % af kvinderne har en positiv samlet fødselsoplevelse. Yderligere viser det sig, at størstedelen af spørgsmålene i undersøgelsen overvejende bliver vurderet positivt af kvinderne.
Der er imidlertid plads til forbedring og områder, hvor kvaliteten kan løftes. Det gælder eksempelvis i forhold
til at sikre sig, at kvinderne i graviditeten bliver godt forberedt på fødslen og på at blive forældre, at der
bliver fulgt godt op på fødslen, og at kvinderne ikke er i tvivl om amning/ernæring af barnet, efter de kommer hjem. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på i en tid, hvor kvinderne i større udstrækning end
tidligere kommer hurtigt hjem efter fødslen.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker resultater på både lands- og regionsplan samt for sygehusenes fødesteder.
Årligt er der ca. 60.000 kvinder, som føder på et af landets sygehuse. Kvinder er i forbindelse med graviditet,
fødsel og barsel gennem et langt og intensivt forløb, hvor de har mange kontakter med sundhedsvæsenet.
Mange af kontakterne er inden for sygehuset, der har forskellige tilbud til kvinderne herunder ultralydsscanninger, lægeundersøgelser, jordemoderkonsultationer, fødsels- og forældreforberedelse, fødsel og ophold på
sygehuset efter fødslen. Kvinder har derudover kontakt til deres praktiserende læge og til sundhedsplejen.
Regionerne er glade for, at denne undersøgelse også fokuserer på kvinders oplevelser hos praktiserende
læge i graviditeten og ved overgangen til sundhedsplejen. På denne måde kommer vi med undersøgelsen
hele vejen rundt om forløbet, og kvinderne har mulighed for at bidrage med vigtig viden om, hvordan de
oplever forløbet, og i hvilke sammenhænge de oplever kvalitetsproblemer.
Undersøgelsen vil blive gennemført hvert år. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen i kvinders
oplevelser over tid og løbende at kunne give vigtige input til arbejdet med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Regionerne forventer, at resultaterne af undersøgelsen vil blive betragtet som en ressource til at
arbejde for at udvikle og sikre de bedst mulige forløb.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange kvinder, der har valgt at deltage i undersøgelsen, og
som dermed har givet et vigtigt bidrag til arbejdet med at forbedre den brugeroplevede kvalitet i sundhedsvæsenet.
Bent Hansen
Formand for Danske Regioner
3
Resumé
Resumé
Fakta om undersøgelsen
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2012 er den
første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i
Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen.
LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinder, der har født i perioden august til oktober 2012 har modtaget et brev med invitation til at
besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af
et personligt login. 5749 kvinder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 56 %.
Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på
landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder
og kan ses i bilagstabellerne1. Denne rapport præsenterer de overordnede resultater.
Mange har positive oplevelser
Generelt har kvinderne i undersøgelsen positive
oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet før, under og efter deres fødsel. Nogle områder skiller sig
særligt ud, som områder, hvor mange kvinder har
positive oplevelser. Kvindernes møde med praktiserende læge under graviditeten samt mødet med
den kommunale sundhedspleje efter fødslen, er et
område, hvor størstedelen af kvinderne har positive oplevelser. Kvindernes kontakt med sygehuset
er særligt positivt i forhold til sygehuspersonalets formidling af nakkefoldsscanningen samt den
støtte, kvinderne har fået fra jordemoderen under
fødslen. I forlængelse heraf vurderer 93 % af kvinderne, at deres samlede fødselsoplevelse er positiv.
4
1
Bilagstabeller findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at kvindernes oplevelser i høj grad afhænger af forskellige
bagvedliggende forhold. Ofte har de kvinder, der er
flergangsfødende, de som har født til tiden, og de
der føder vaginalt, flere positive oplevelser end de
kvinder, der er førstegangsfødende, de der føder
før tid, og de der føder ved akut kejsersnit.
Potentiale for forbedring
Ud over sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er det særligt forhold efter fødslen,
som kvinderne har mindre positive oplevelser omkring, og hvor der er størst forbedringspotentiale.
Næsten hver femte kvinde angiver, at hun ikke har
fået den hjælp til amning på sygehuset, hun havde
behov for, og i forlængelse heraf svarer en tredjedel, at de i nogen eller høj grad er i tvivl om amning/ernæring efter udskrivelsen. I forhold til hvor
mange kvinder der har haft en samtale om fødslens
forløb, er det er tydeligt, at praksis er forskellig på
sygehusene. 40 % af kvinderne har ikke haft en
samtale om fødslens forløb, og en næsten lige så
stor andel af de kvinder, der bliver sendt hjem inden
for 24 timer, er ikke blevet kontaktet af sygehuset
efter udskrivelsen.
I alt oplever 31 % af kvinderne fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. De typer af fejl, som
kvinderne beskriver, handler fx om manglende information/kommunikation, manglende personalekontakt og personalekontinuitet, fejlvurdering og
uopdagede skader og ikke at blive taget alvorligt/
lyttet til.
Regionernes placering i forhold
til landsresultatet
Der er forskel på de enkelte regioners placeringer
i forhold til landsresultatet. Resultaterne for størstedelen af spørgsmålene for Region Syddanmark,
Region Nordjylland, Region Sjælland og Region
Midtjylland adskiller sig ikke fra landsresultatet. Region Syddanmark har imidlertid en stor del spørgsmål, hvor resultaterne ligger over landsresultatet.
Region Hovedstadens resultater ligger for en stor
del af spørgsmålene under landsresultatet.
Temaafsnit i rapporten
Rapporten indeholder udover en gennemgang af de
overordnede resultater to temaafsnit: Temaafsnittet ’Udskrivelsestidspunktet – klar til at komme
hjem?’ handler om, hvilke faktorer der har betydning for kvindernes vurdering af længden af perioden fra de føder, til de kommer hjem og for deres
tryghed ved at skulle hjem fra sygehuset. Temaafsnittet ’Samtale om fødslen’, beskriver, hvilken
betydning en samtale om fødslen har for kvindernes oplevelse af fødslen. Temaafsnittet indeholder
blandt andet to cases med afdelinger, der arbejder
med forskellige tilgange til det at tilbyde en samtale efter fødslen.
5
Introduktion til undersøgelsen
1 Introduktion til undersøgelsen
1.1 Baggrund og formål
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2012 er den
første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i
Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen.
LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner.
Kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse
med graviditet, fødsel og barsel adskiller sig fra patienter, der er i kontakt med sundhedsvæsenet på
grund af sygdom. Kvinder, der har født, indgår ikke
i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der er blevet gennemført gennem
en længere årrække, da spørgsmålene i LUP ikke er
målrettet gruppen af fødende kvinder. I 2010 blev
der gennemført de første regionale undersøgelser
af kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i henholdsvis Region Hovedstaden (1), Region
Midtjylland (2) og Region Nordjylland (3). Erfaringer
fra disse undersøgelser har indgået i arbejdet med
at udvikle LUP Fødende.
I 2012 blev der født i alt 57.916 levendefødte børn
i Danmark (4). Kvinder, der føder, udgør en stor
gruppe brugere, som har mange kontakter med
sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Kvinden er i forløbet i kontakt med
praktiserende læge, jordemoder, sundhedsplejerske
og måske også andre fagpersoner i sundhedsvæsenet på forskellige tidspunkter i forløbet. Fagpersoner som ikke nødvendigvis kommunikerer på tværs
eller følger tæt med i, hvad kvinden gennemgår hos
6
de øvrige fagpersoner. Kvinden er den eneste, der
følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at udpege kvalitetsproblemer i forløbet, eksempelvis hvis hun oplever manglende overensstemmelse mellem informationer fra
forskellige fagpersoner.
Formålet med
LUP Fødende
Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser
gennem deres forløb fra graviditet til barsel,
hvor de er i kontakt med flere sektorer og
faggrupper. Undersøgelsen skal belyse og
sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel med det
formål:
•
At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer
•
At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder,
hos praktiserende læger og i overgangen
til sundhedsplejen
•
At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresultaterne
•
At kunne følge udviklingen i fødende
kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid
Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på
landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder.
Regioner, fødesteder og primær sektor kan dermed
bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvinders oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder
der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet. Da LUP Fødende 2012
er den første landsdækkende undersøgelse, vil det
først være muligt at tidssammenligne med resultaterne fra næste undersøgelse i 2013.
De enkelte fødesteder får deres egne resultater af
undersøgelsen sammen med de kommentarer, som
kvinderne tilknyttet deres fødested har skrevet i de
syv åbne svarfelter i spørgeskemaet.
Denne rapport præsenterer de overordnede resultater for spørgsmålene i LUP Fødende. Derudover
indgår to temaafsnit i rapporten: ”Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?” og ”Samtale om
fødslen”. I temaafsnittene belyses udvalgte spørgsmål fra forskellige vinkler, og der indgår cases fra
landets fødesteder med henblik på at give inspiration til det videre kvalitetsarbejde. I bilagstabellerne2 findes resultaterne for alle undersøgelsens
spørgsmål både på lands- og regionsplan samt for
de enkelte fødesteder.
Udvikling af spørgeskema til LUP Fødende
Spørgsmålene i spørgeskemaet til LUP Fødende er
fælles for hele landet. Der er en kerne af spørgsmål,
som vil gå igen fra år til år, så der er mulighed for
at følge udviklingen over tid. Andre spørgsmål vil
være forskellige fra år til år, så det bliver muligt at
belyse forskellige temaer. LUP Fødende er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Dvs. kvinderne
modtager et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et
personligt login.
Udviklingen af spørgeskemaet til LUP Fødende er
sket ud fra:
• Erfaringer fra regionale undersøgelser på området (1,2,3)
• Involvering af den faglige følgegruppe for undersøgelsen
• Input fra landets fødesteder, som har haft
spørgeskemaet til kommentering
• Validering af spørgeskemaet. Spørgeskemaet
er testet blandt 55 kvinder, der har født. Alle
fem regioner er repræsenteret, og der er bred
repræsentation i forhold til kvindernes alder,
2
3
•
fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende), fødselstype (vaginal fødsel, planlagt
eller akut kejsersnit) og fødested.
Styregruppen for LUP har kommenteret og endelig godkendt spørgeskemaet
Organisering af LUP Fødende
Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) varetager
projektledelsen for LUP Fødende og danner, sammen med CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
i Region Midtjylland, sekretariatet for undersøgelsen.
Styregruppen for LUP fungerer også som styregruppe for LUP Fødende. Styregruppen består af
en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region,
en repræsentant fra hhv. Statens Serum Institut,
Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regioner. Styregruppen drøfter og godkender
undersøgelsesdesign, spørgeskema, rapporteringsform og den endelige nationale rapport.
Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der består af fagfolk inden for svangreområdet (jordemødre, obstetrikere og sygeplejersker
repræsenteret fra de fem regioner, sundhedsplejersker, heriblandt en repræsentant udpeget af Kommunernes Landsforening (KL) og almen praksis er
repræsenteret via Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Desuden er der repræsentation fra
Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen ”Forældre og Fødsel”, og en forsker inden for
svangreområdet indgår også i gruppen. Den faglige
følgegruppe indgår årligt i kvalificeringen af spørgeskemaet.
Vil du vide mere
I publikationen ”Fakta, baggrund og metode for LUP
Fødende 2012”3 er det muligt at finde uddybende
information om undersøgelsen og metoderne bag
LUP Fødende. Herunder findes mere information
om udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis, kvindernes karakteristika og repræsentativitet, omkodning af variable mv.
Bilagstabeller findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
Publikationen ”Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012” findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/fakta
7
Introduktion til undersøgelsen
LUP Fødende og
Den Danske Kvalitetsmodel
Et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel
(DDKM) er at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Akkrediteringsstandarderne
er blevet revideret med ikrafttrædelse 1. januar
2013. Her indgår en ny organisatorisk akkrediteringsstandard 1.2.11 vedrørende inddragelse af
patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer.
I denne standard er der krav om, at sygehusene
deltager i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (herunder LUP Fødende). Sygehusene skal analysere og vurdere data indsamlet ved
de landsdækkende undersøgelser og anvende resultaterne til at fastsætte mål og prioriteringer for
sygehusets kvalitetsudviklende aktiviteter (5).
Resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser
af patientoplevelser, herunder LUP Fødende, indgår
i grundlaget for akkrediteringen af det enkelte sygehus med det formål at fremme gode patientforløb, så patienterne oplever en forbedret kvalitet.
Resultaterne fra LUP Fødende kan konkret blive
inddraget i surveyprocessen, ved at surveyorne
sikrer sig, at sygehusene blandt andet bruger resultaterne fra LUP Fødende som udgangspunkt for
kvalitetsforbedring. Surveyorne har adgang til at se
resultaterne fra LUP Fødende og kan bruge dem
til at målrette deres gennemgang af sygehuset.
For eksempel kan surveyorne vælge at gå mere i
dybden, der hvor patienterne har udtrykt mindre
tilfredshed, ved at spørge særligt ind til, hvad afdelinger har gjort eller vil gøre for at forbedre kvaliteten.
1.2 Fakta om kvinderne
i undersøgelsen
af brevene blev 6 sorteret fra, da enten mor eller
barn var registreret døde. 58 breve kom retur med
ukendt modtager på adressen.
I alt 10.316 kvinder har modtaget et brev per post
med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login.
Kvinder i undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter
alle kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn,
på et af landets offentlige sygehuse i inklusionsperioden (august, september og oktober 2012) med
mindre:
•
•
•
•
Svarprocent
5.749 kvinder har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 56 %.
de har også et eller flere dødfødte børn (ved
flerfoldsfødsler)
de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn
i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadoption/tvangsfjernelse)
de ikke har et dansk cpr-nummer
de står opført med adresse- og forskerbeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR)4
I perioden august, september og oktober var der
registret 14.075 fødsler i LPR, heraf havde 26 % af
kvinderne, der havde født, forsker/adressebeskyttelse. Ved CPR-opdateringer lige inden udsendelse
8
4
Læs mere om adresse- og forskerbeskyttelse her: https://www.borger.dk/Sider/Adressebeskyttelse.aspx
Figur 1.1 Fordeling af karakteristika for de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet
Fordeling på alder
Fordeling på fødselstype Under 26 år
Ved planlagt
kejsersnit
Ved akut
kejsersnit
12%
26-30 år
34%
31-35 år
36%
Over 35 år
18%
0%
9%
11%
Vaginalt
80%
43,4
10%
20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
30%
40% 50%
Fordeling på indlæggelsestid
Fordeling på regioner
Mindre end
24 timer
24 timer 2 dage
Mere end
2 dage
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
34%
32%
34%
0%
10%
20%
30%
40% 50%
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
36%
26%
20%
10%
Region
Nordjylland
8%
0%
Fordeling på fødselserfaring
Flergangsfødende
Førstegangsfødende
10%
20%
30%
40% 50%
Fordeling på graviditetslængde
38. uge eller efter
37. uge eller før
10%
51%
49%
90%
Fordeling på enfolds- eller flerfoldsfødsel
Enfoldsfødsel
Flerfoldsfødsel
2%
98%
9
Overordnede resultater
2 Overordnede resultater
I følgende afsnit bliver de overordnede resultater af undersøgelsen gennemgået og beskrevet.
Nogle spørgsmål og emner bliver uddybet mere
end andre, og ikke alle spørgsmål bliver beskrevet
i rapporten. Svarfordelingen for alle spørgsmål i
undersøgelsen fremgår i bilagstabellerne5. I oversigtsfiguren i omslaget af rapporten (figur 1) vises
svarfordelingerne for de spørgsmål, der kan opdeles i positive og negative kategorier. I afsnit 2.2 til
2.4 er oversigtsfigurer opdelt med de spørgsmål,
der vedrører henholdsvis graviditeten, fødslen og
tiden efter fødslen. Resultaterne i afsnittet knytter sig til disse oversigtsfigurer, hvor intet andet er
angivet. Citaterne i afsnittet er kommentarer fra
kvinder, der har skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaet.
10
Størstedelen af spørgsmålene i undersøgelsen vedrører kvinders oplevelser i forbindelse med kontakten med sygehuset under graviditet, fødsel og
barsel. Når der udelukkende ses på resultaterne af
undersøgelsen vedrørende kontakten med sygehuset, opnår nedenstående områder de højeste andele svar.
Bedst vurderede områder
for sygehusene:
•
•
2.1 Positive resultater og
forbedringsområder
•
Størstedelen af kvinderne i undersøgelsen har positive oplevelser i forbindelse med deres graviditet,
fødsel og barsel. På tre ud af fire spørgsmål har
over 90 % svaret positivt og figur 1 er tydeligt domineret af grønne områder, der indikerer andelen
af positive vurderinger. Der er ikke nogen entydig
grænse for, hvordan svarfordelingen skal se ud for
de enkelte spørgsmål for at være udtryk for, om
spørgsmålet klarer sig godt i undersøgelsen eller ej.
Afhængigt af hvor barren sættes, er der et større
eller mindre forbedringspotentiale. Resultatafsnittet tager udgangspunkt i, hvad der ligger i toppen
og bunden, når der ses på svarfordelingerne for de
forskellige spørgsmål (figur 1).
•
5
Bilagstabeller findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
•
96 % får den information under planlagt
kejsersnit, som de har behov for
96 % får den information forud for
planlagt kejsersnit, som de har behov for
95 % får den smertelindring efter
kejsersnit, som de har behov for
95 % oplever at sygehuspersonalet
forklarer resultatet af nakkefoldsscanning godt
95 % får den støtte fra jordemoder
under fødslen, som de har behov for
Områder, hvor sygehusene opnår de laveste andele
positive svar, ses nedenfor.
I de følgende afsnit er resultaterne beskrevet opdelt i forhold til graviditet, fødsel og efter fødsel,
efterfulgt af et afsnit, der ser på kvindernes oplevelse af fejl.
Forbedringsområder for sygehusene:
•
•
•
•
•
60 % har haft en samtale om fødslens
forløb
63 % bliver kontaktet af sygehuset efter
udskrivelse, hvis udskrevet inden for 24
timer
67 % er ikke i tvivl om amning/ernæring
af barn efter udskrivelse
69 % oplever ikke fejl under graviditeten, fødslen eller efter fødslen
78 % vurderer, at sygehusets tilbud om
fødsels- og forældreforberedelse er godt
Kvindernes oplevelser i forbindelse med graviditet,
fødsel og i tiden efter fødslen er forskellige afhængig af kvindernes alder, fødselserfaring, graviditetslængde, fødselsmåde, indlæggelsestid, og om de
føder ét eller flere børn ved fødslen. Disse forskelle
er beskrevet og eksemplificeret i en faktarapport6.
Tendenserne ser således ud:
• Flergangsfødende svarer ofte mere positivt
sammenlignet med førstegangsfødende
• Kvinder, der føder til tiden (38. graviditetsuge
eller senere) svarer overordnet set mere positivt end kvinder, der føder for tidligt
• Kvinder, der føder vaginalt, svarer ofte mere
positivt end kvinder, der føder ved kejsersnit.
Kvinder, der føder ved akut kejsersnit, svarer
ofte mere negativt end kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt kejsersnit
• Indlæggelsestid har betydning for kvindernes
oplevelser, men retningen er ikke entydig.
• Kvindens alder og om kvinden har en enfoldseller flerfoldsfødsel ser kun i enkelte af spørgsmålene ud til at have en betydning for deres
oplevelser, og i de tilfælde er retningen ikke
entydig.
6
Publikationen ”Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012” findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/fakta
11
Overordnede resultater
2.2 Graviditet
Basistilbuddet før fødslen for en rask kvinde med
en ukompliceret graviditet omfatter jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Kvinder er i løbet af deres graviditet i kontakt med
flere forskellige sundhedspersoner fra forskellige
sektorer.
•
Figur 2.1 viser svarfordelingen på spørgsmål, der
omhandler kvindernes oplevelser i graviditeten.
3 konsultationer hos den praktiserende
læge
2 ultralydsscanninger
4-7 jordemoderkonsultationer
Evt. graviditetsbesøg af sundhedsplejersken
•
•
•
Nogle gravide har endvidere kontakt med en fødselslæge på sygehuset i løbet af graviditeten eller
deltager i forskellige interventioner eller samtaler
vedrørende eksempelvis rygeafvænning, overvægt,
fødselsangst eller tidligere svære graviditets- eller
fødselsforløb (6).
Figur 2.1 Landsresultat – graviditet
Meget positiv
3. Praktiserende læge informerer godt om formålet med fosterundersøgelser (2702)
Positiv
26
Meget negativ
70
3
6a. Sygehuspersonalet forklarer resultatet af nakkefoldsscanningen godt (5538)
50
45
32
6b. Sygehuspersonalet forklarer resultatet af misdannelsesscanningen godt (5613)
51
43
42
13b. Forberedelse på fødslen under graviditeten er god
(3723)
34
6
60
1. Praktiserende læge giver sig tid til at besvare
spørgsmål om graviditet (5375)
31
62
5. Får information om livsstils betydning for graviditet
og fødsel (4626)
5
93
13a. Information om praktiske forhold på sygehus ved
fødsel og barsel er god (3671)
29
13d. Under graviditeten forberedes kvinden godt på den
første tid med barnet (2286)
31
7
7
62
63
9. Samlet oplevelse af forløbet hos jordemoderen under graviditeten er god (5658)
1
7
65
7. Jordemoderen er lydhør over for behov under graviditeten (5524)
6 2
30
42
51
7
1
4. Den samlede oplevelse af forløbet hos praktiserende læge er god (5712)
33
59
7
1
13c. Information om amning under gravididteten er god (3301)
33
59
8
1
15. Læge på sygehus giver god information under graviditeten (3135)
36
16. Informationer fra sundhedspersoner under graviditeten stemmer overens (5636)
51
18
0%
10
59
20%
40%
16
60%
2
8
52
34
10(2).Sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse
er godt (2987)
8 2
55
38
8. Mulighed for at få kontakt til en jordemoder under graviditeten er god (3489)
12
Negativ
80%
3
6
100%
Hovedparten af kvinderne oplever, at deres praktiserende læger informerer dem godt om formålet
med fosterundersøgelserne (nakkefolds- og misdannelsesscanning), og ligeledes oplever de, at sygehuspersonalet forklarer dem resultatet af scanningerne godt.
De spørgsmål vedrørende graviditeten, der har
fået de største andele meget positive vurderinger,
handler om, at kvinderne i høj grad oplever henholdsvis, at deres praktiserende læge giver sig tid
til at besvare spørgsmål om graviditet, og at jordemoderen er lydhør over for deres behov under
graviditeten. Der er imidlertid 13 %, der svarer, at
der er dårlig eller virkelig dårlig mulighed for at få
kontakt til en jordemoder under graviditeten, når
de har behov for det.
Samlet set har 93 % af kvinderne fået information
om livsstils betydning for graviditet og fødsel hos
deres praktiserende læge og/eller jordemoderen
under graviditeten. Der er dog en forholdsvis stor
andel af kvinderne, der har krydset af i svarmuligheden ”Jeg havde ikke ikke behov for det”. Det fordeler sig således: kost 25 %, motion 23 %, alkohol
44 %, rygning 49 %7. I forhold til de forskellige livsstilsfaktorer er der forskel på, hvor mange kvinder,
der svarer ja til, om de har fået information om
henholdsvis kost (83 %), motion (86 %), alkohol
(88 %) og rygning (89 %)8.
Noget af det, der træder frem i undersøgelsen
som et område med forbedringspotentiale, handler
om sygehusenes tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er forskelligt, hvad sygehusene
tilbyder af fødsels- og forældreforberedelse. Nogle
steder foregår det primært i mindre grupper, mens
det andre steder bliver afholdt som større forelæsninger i auditorier.
7
8
9
Sundhedsstyrelsen skitserer fire hovedtemaer,
som de anbefaler indgår i sygehusenes tilbud om
fødsels- og forældreforberedelse (6):
1. Den gravides/parrets udvikling hen imod forældreskab
2. Amning og tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden
3. Forberedelse til fødslen
4. Konkret vejledning i pasning og pleje
af barnet i barselsperioden
I undersøgelsen bliver kvinderne bedt om at vurdere
sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er imidlertid kun halvdelen af kvinderne i
undersøgelsen, der har deltaget i sygehusets tilbud
om fødsels- og forældreforberedelse. 35 % af kvinderne svarer, at de ikke har deltaget i sygehusets
tilbud, og 13 % svarer, at sygehuset ikke har noget
tilbud om fødsels- og forældreforberedelse9. Blandt
de, der har deltaget i fødsels- og forældreforberedelse, vurderer tre ud af fire det positivt.
Sygehusets forberedelse af den gravide kvinde på
fødsel, amning og den første tid med barnet sker
dels ved tilbud om fødsels- og forældreforberedelse, men også ved almindelige jordemoderkonsultationer, hvor jordemødrene forsøger at tilpasse informationer og forberedelse til den enkelte
gravides behov. Der er forskel på, hvilke forhold
kvinderne under graviditeten oplever at blive informeret om og forberedt på (figur 2.2). Lidt under
halvdelen af kvinderne oplever, at de under graviditeten ikke bliver forberedt på den første tid med
barnet. De kvinder, der oplever at blive informeret/
forberedt under graviditeten på disse forhold, oplever til gengæld overvejende at blive godt informeret/forberedt (Spørgsmål 13a-d i figur 2.1).
Svarfordeling for ”missing-kategorien” ”Jeg havde ikke behov for det” fremgår ikke af bilagstabellerne, men er udelukkende omtalt her i rap
porten som ekstra baggrundsviden.
Fremgår af bilagstabellerne ved spørgsmål 5, som findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
Disse svarfordelinger fra ”missing-kategorier” indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som
ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant.
13
Overordnede resultater
Figur 2.2 Information og forberedelse i graviditeten
Spørgsmål 12. Blev du under graviditeten:
Ja
Nej
a. Informeret om praktiske forhold på sygehuset ved
fødsel og barsel
76
b. Forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)
24
80
c. Informering om amning
20
77
d. Forberedt på den første tid med barnet
23
56
0%
20%
44
40%
60%
80%
100%
En femtedel af kvinderne oplever, at de ikke bliver
forberedt på fødslen under graviditeten. Figur 2.3
viser, at de kvinder, der bliver forberedt på fødslen
under graviditeten i større udstrækning har en positiv samlet fødselsoplevelse i forhold til kvinder,
der ikke bliver forberedt på fødslen under graviditeten.
Figur 2.3 Forberedt på fødslen under graviditeten og samlet fødselsoplevelse
Virkelig god
God
Dårlig
Virkelig dårlig
28. Hvad er din samlede oplevelse af
fødslen/kejsersnittet?
Ja
12b. Blev du under graviditeten forberedt
på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)?
Nej
47
0%
Kvinderne har i undersøgelsen mulighed for at
skrive kommentarer til sygehuset tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Flere kvinder har
forslag til forbedringer og kommenterer, hvad de
har manglet i tilbuddet. Eksempelvis efterspørger
kvinderne at blive bedre forberedt på, hvad der sker
efter fødslen både i forhold til barnet og kvindens
egen krop, information om, hvordan de kan håndtere fødslen helt konkret med vejrtrækningsøvelser
mv., og information om forskellige fødselsscenarier
udover det normale forløb.
14
31
62
20%
41
40%
60%
5 2
8
80%
3
100%
”Det var rart, at fødselsforberedelsen var en snak om bordet sammen med andre gravide + mænd.
Det var godt, at det ikke var et
foredrag, hvor jordemoderen bare
taler. Vi fik aflivet en masse fordomme og fik mange nyttige oplysninger. Min mand var også glad
for forløbet.”
”Til fødselsforberedelse på hospitalet
kunne de godt (set i bakspejlet) have
gjort mere ud af at fortælle om andet
end den normale fødsel. Jeg ved godt, at
man ikke skal skræmme folk væk, men
jeg var igennem både igangsættelse, klip
og en slem bristning, og det havde jeg
ikke hørt om. Men det kan forekomme,
og det havde været rart at vide noget
om, idet jeg troede, at min fødsel ville
starte derhjemme og tage de 24 timer
den ”normalt” gør, men sådan var det slet
ikke for mig.”
”Der manglede information om, hvordan
man håndterer fødslen helt konkret. Der
manglede information om vejrtrækning, og
hvordan man skal kommunikere med jordemoderen, hvis hun ikke selv siger noget.
Hvordan kan man for eksempel håndtere
den autoritetstro, som man står med og
måske derfor ikke stiller spørgsmålstegn
ved forløbet.”
”Jeg synes personligt, at der mangler fokus på,
hvad der sker efter fødslen. Der er måske nogen,
som ingen mén har efter fødslen, men de fleste
fødende har i en eller anden grad fysiske og/eller
psykiske mén efter fødslen. Vi fik også lidt at vide
vedrørende ens psykiske tilstand, sexlivet eller
mangel på samme. Dog er der ingen, der informerer om f.eks., hvor ondt det kan gøre, når mælken
løber til, og hvordan man takler det. Hvor ondt det
kan gøre, hvis man ikke kommer i behandling, når
ens baby får trøske på tungen. Hvor besværligt
det kan være at komme på toilet, og hvordan man
takler det osv. Nogle af disse ting er ting, som
kan være ”pinligt” at snakke om, men det er stadig
ekstremt vigtigt.”
”Jeg savnede noget mere basal viden om
bleer, modermælkserstatning når man
ikke kan amme, hvad man skal være opmærksom på i den første tid, hvis barnet græder, problemer med maven kan
skyldes umodne tarme. Hvor ofte de skal
have mad, og hvad man skal være opmærksom på.”
”Jeg synes godt, at man
kunne lave lidt mere fødselsforberedelse, hvor man
også lærer at trække vejret
og lave nogle afspændingsøvelser.”
15
Overordnede resultater
2.3 Fødsel
En del af formålet med sundhedsvæsenets indsats under fødslen er ifølge Sundhedsstyrelsen at
bidrage til en god fødselsoplevelse for kvinden og
hendes partner (6).
Spørgsmålene vedrørende fødslen bliver overvejende vurderet positivt af kvinderne, og der er ikke
den store variation i svarfordelingerne mellem de
enkelte spørgsmål (figur 2.4).
Figur 2.4 Landsresultat – fødsel
Meget positiv
Positiv
Negativ
Meget negativ
27. Får information under planlagt kejsersnit (506)
75
21
3 1
19. Får information forud for planlagt kejsersnit (510)
74
22
4
26.Får støtte fra jordemoder under fødslen (5034)
78
23.Jordemoder er til stede på fødestuen i passende omfang (5040)
17
3 1
94
24.Jordemoder informerer godt om, hvad der sker under
fødslen (4893)
6
59
28.Den samlede oplevelse af fødslen er god (5613)
35
42
32
5 2
61
20.Inddrages passende i beslutninger omkring planlagt
kejsersnit (511)
93
22.Modtagelse på sygehus ved fødslen er god (5373)
7
54
21.Tryg ved telefonrådgivning fra fødeafdeling, da
fødslen går i gang (4329)
38
65
25.Får hjælp til at lindre smerter under fødslen (3367)
26
58
0%
20%
6 2
30
40%
60%
6 3
7
80%
5
100%
93 % af kvinderne i denne undersøgelse vurderer
deres samlede fødselsoplevelse positivt.
”Jeg havde en virkelig god jordemoder, som var
til stede under hele forløbet, og hun var god
til at forklare de forskellige ting samt lade os
tage beslutninger selv. Lod manden deltage
og gav plads til dette. Ydermere blev hun en
time over hendes arbejdstid, da hun kunne se,
at jeg ville føde ret hurtigt efter, i stedet for
16
at jeg skulle lære en ny jordemoder at kende,
som blot ville tage imod barnet. Som hun sagde: ”Nu vil jeg da gerne have det sidste med
også”. Det var virkelig stort for os forældre, at
en jordemoder tænker sådan, så føler man sig
privilegeret.”
Noget af det, en stor andel af kvinderne vurderer
positivt i forbindelse med fødslen, er støtte fra jordemoderen, at jordemoderen informerer godt om,
hvad der sker og er til stede i passende omfang på
fødestuen.
Kvinder, der får planlagt kejsersnit, har generelt positive vurderinger af de forhold, der vedrører kejsersnittet. Hovedparten får den information, som
de har behov for både forud for og under det planlagte kejsersnit. De fleste bliver ligeledes inddraget
i passende omfang i de beslutninger, der skal træffes omkring det planlagte kejsersnit.
”Mit planlagte kejsersnit var en rigtig god oplevelse. Alle der var involveret på sygehuset,
virkede meget dygtige og tog hånd om alle de
spørgsmål, som vi havde. Jeg havde frygtet,
at det ville være svært at forholde sig til at
føde et barn på den måde, men hele forløbet
gjorde, at det føltes som en fødsel mere end
en operation.”
”Jeg føder hurtigt og havde fået at vide af en
jordemoder, at jeg skulle ringe til fødegangen,
når der var syv minutter mellem hver ve. Da
mine veer kom, var der kun mellem 2-4 minutter imellem dem. Da jeg ringer, tror jordemoderen ikke på mig, og ville i starten ikke tage
mig ind. Jeg protesterer meget og til sidst,
tager hun mig ind. (…) Jeg synes godt, at der
kunne være skrevet en note ind under mine
oplysninger om, at jeg føder hurtigt, så man
ikke bliver afvist i telefonen.”
12 % af kvinderne svarer, at de kun i mindre grad
eller slet ikke får den hjælp til at lindre smerter under fødslen, som de har behov for. 30 % oplever
det i nogen grad. Mere end en tredjedel af kvinderne i undersøgelsen har ikke vurderet spørgsmålet, idet 25 % angiver, at de ikke havde behov for
smertelindring, mens 10 % svarer, at det ikke var
muligt10.
Nogle af de områder med størst forbedringspotentiale vedrørende fødslen handler om kvindernes
tryghed ved telefonrådgivningen fra sygehuset, når
fødslen går i gang og om modtagelse på sygehuset,
når de skal føde.
Disse svarfordelinger fra ”missing-kategorier” indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som
ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant.
10
17
Overordnede resultater
2.4 Efter fødslen
Barselsperiodens væsentligste elementer er ifølge
Sundhedsstyrelsen familiedannelse, moderens fysiske og psykiske restitution, etablering af amning
eller anden ernæring samt spædbarnspleje (6)11.
Figur 2.5 viser resultaterne for de spørgsmål, der
handler om kvindernes oplevelser efter fødslen.
Figur 2.5 Landsresultat – efter fødslen
Meget positiv
Positiv
51. Bliver kontaktet af sundhedsplejerske efter udskrivelse (5067)
1
76
33. Får smertelindring efter kejsersnit på sygehuset
(1101)
21
73
49. Får svar på stillede spørgsmål inden kontakt med
sundhedsplejerske (2144)
2
23
59
3 1
35
47. Perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter
kvinden, er passende (1222)
4
94
42. Udbytte af samtale om fødslens forløb er godt
(2085)
57
47
45
32. Sygehuspersonalet svarer på kvindens spørgsmål
efter fødslen (5032)
62
30
45.Informeret om henvendelsesmulighder ved spørgsmål
efter udskrivelse (5564)
92
44. Ved hvad man skal være opmærksom på ift. barns
trivsel efter udskrivelse (5565)
6
1
6
1
6
1
8
39
52
34. Den samlede oplevelse af opholdet på sygehuset
efter fødslen er god (5584)
7 2
41
49
7 3
53. Perioden, fra udskrivelse til kontakt fra sundhedsplejerske, er passende (4527)
89
11
54. Perioden, fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske, er passende (5496)
88
12
31. Får hjælp til at pleje barnet på sygehuset (4227)
57
30. Får hjælp til at amme på sygehuset (4546)
9
30
51
32
38. Perioden, fra kvinden har født til udskrivelse, er
passende (5587)
11
80
43. Ikke i tvivl om amning/ernæring af barn efter
udskrivelse (5582)
37
46. Er blevet kontaktet af sygehuset efter udskrivelse
(1960)
30
23
20%
10
40
40%
60%
80%
Sundhedsstyrelsens har revideret anbefalingerne for barselsperioden i et høringsudkast, som endnu ikke er forhandlet på plads.
Link til høringsudkastet fremgår i reference 8 i afsnit 6 i rapporten.
11
6
37
60
0%
4
20
63
41(2). Har haft samtale med jordemoder/læge fra
sygehuset om fødslens forløb (4221)
1
6
36
39. Tryg ved at skulle hjem fra sygehus (5595)
18
Meget negativ
99
55. Får rådgivning af sundhedsplejerske (5518)
Negativ
100%
Nogle af de områder i undersøgelsen med de største andele negative svar vedrører perioden efter
fødslen. 40 % af kvinderne har ikke haft en samtale om fødslens forløb (læs mere om samtale om
fødslen i afsnit 4). Spørgsmål vedrørende amning er
også et område med plads til forbedringer. 17 % af
kvinderne oplever kun i mindre grad eller slet ikke
at få den hjælp, de har brug for til at kunne amme
eller give modermælkserstatning, mens de er på
sygehuset. Endvidere er mere end en tredjedel af
kvinderne i nogen eller høj grad i tvivl om noget
vedrørende amning eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem fra sygehuset.
”Der var ikke nok hjælp på barselshotellet til
amningen. Én ting er at læse om det, en anden
ting er at skulle føre det ud i praksis. Det eneste jeg fik at vide var, at han tog godt fat, og
at der var mælk. Jeg blev ikke ordentligt informeret om, hvor ofte han skulle lægge til, og at
han rent faktisk skulle vækkes for at blive ammet. Min søn sov næsten ikke om natten den
første uge, fordi han ikke fik nok næring. Jeg
var træt og ked af det, og mælken løb aldrig
rigtigt til. Det har resulteret i, at han fra han
var ca. 14 dage gammel kun har fået erstatningsmælk. Jeg synes, der skal sættes mere
fokus på amning efter fødslen.”
Fire ud af fem kvinder vurderer perioden, fra de
har født, til de udskrives, som passende. 11 % af
kvinderne mener, at de bliver udskrevet for tidligt,
mens 9 % synes, at de bliver udskrevet for sent
(læs mere om ”Udskrivningstidspunkt - klar til at
komme hjem?” i afsnit 3).
Overgangen fra sygehuset til sundhedsplejen kan
for nogle kvinder være en kritisk periode. Det er
derfor vigtigt, at kvinderne ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål i perioden, frem til de har
kontakt med sundhedsplejersken. Ni ud af ti kvinder
har fået denne information fra sygehuset. Blandt
de kvinder, der henvender sig til en sundhedsperson
i perioden fra udskrivelse, til de har kontakt med
sundhedsplejersken, oplever størstedelen at få svar
på de spørgsmål, de henvender sig med.
Kvinder, der bliver informeret om amning under deres graviditet, er i mindre grad i tvivl om amning
eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem
fra sygehuset sammenlignet med kvinder, der ikke
bliver informeret om amning under graviditeten (figur 2.6).
Figur 2.6 Informeret om amning under graviditet og tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse
43. Var du i tvivl om noget vedrørende
amning eller ernæring af dit barn, efter
du kom hjem?
12c. Blev du under graviditeten informeret
om amning
Nej, slet ikke
Nej, kun i mindre grad
31
Ja
25
Nej
0%
62
47
20%
Ja, i nogen grad
25
31
32
29
40%
Ja, i høj grad
41
31
60%
11
5 2
16
8
80%
3
100%
19
Overordnede resultater
For kvinder, der føder ambulant og dermed er meget
hurtigt hjemme fra sygehuset (under 24 timer), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de tilbydes to besøg
af jordemoderen, hvoraf det ene besøg bør finde
sted i hjemmet 1-2 dage efter fødslen. Sundhedsstyrelsen erfarer i et statusnotat fra marts 2011,
at ingen regioner tilbyder rutinemæssigt hjemmebesøg efter ambulant fødsel. De opfordrer derfor
til, at sundhedsaftalerne mellem fødestederne og
kommunerne som minimum bør inkludere en opringning fra fødestedet til ambulant fødende dagen
efter fødslen (7).
De enkelte fødesteder har forskellige kriterier for,
hvad de kalder en ambulant fødsel. I undersøgelsen
bliver kvinder, der er indlagt mellem 0-24 timer efter fødslen, spurgt om, hvorvidt de er blevet kontaktet (per telefon eller ved hjemmebesøg) af sygehuset, efter deres udskrivelse. 37 % af kvinderne
indlagt mellem 0-24 timer svarer nej til dette. Der
er imidlertid stor forskel på, hvordan regionerne
placerer sig på dette spørgsmål, og om det primært
er per telefon eller ved hjemmebesøg, at kvinderne
bliver kontaktet. Region Hovedstaden placerer sig
over landsresultatet og har den største andel kvinder, der har haft hjemmebesøg fra sygehuset, mens
kvinder, der bliver kontaktet af sygehuset i de øvrige regioner, hovedsagligt bliver kontaktet per telefon12. Blandt de kvinder, der bliver kontaktet af
sygehuset, vurderer langt hovedparten, at længden
af perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter
dem, er passende.
99 % af kvinderne i denne undersøgelse bliver kontaktet af sundhedsplejersken, efter de har født. Figur 2.7 viser fordelingen af, hvor mange dage der
går, fra kvinderne er udskrevet, til de bliver kontaktet af sundhedsplejersken. Hovedparten af kvinderne vurderer, at længden af perioden fra udskrivelse,
til de har kontakt med sundhedsplejersken, er passende. 8 % mener, at perioden er for lang, mens
3 % synes, at perioden er for kort13.
Svarfordelingen er næsten identisk på spørgsmålet om kvindernes vurdering af perioden fra udskrivelse, til de får besøg af sundhedsplejersken. Et
væsentligt fund i undersøgelsen er, at størstedelen
af kvinderne oplever at få den rådgivning af sundhedsplejersken, de har brug for.
Figur 2.7 Antal dage fra udskrivelse til
kontakt af sundhedsplejersken Mere end
4 dage
18%
0-1 dag
25%
3-4 dage
29%
2 dage
28%
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedsplejersken aflægger besøg på 3. og 5. dagen efter ambulant fødsel. Endvidere er det vigtigt specielt
ved tidlig udskrivning fra føde- eller barselsgang,
at sundhedsplejersken aflægger besøg i hjemmet
så tidligt som muligt og senest 7 dage efter hjemkomsten (6).
20
Fremgår af bilagstabellerne ved spørgsmål 46, som findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
De fulde svarfordelinger/tallene fremgår i bilagstabellerne ved spørgsmål 53, som findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
12
13
2.5 Oplevelse af fejl
Sygehusenes registrering af utilsigtede hændelser eller nærhændelser afdækker ikke nødvendigvis, hvad kvinderne oplever som fejl i forbindelse
med deres forløb. I undersøgelsen indgår derfor
et spørgsmål, som tager udgangspunkt i kvindens
egen oplevelse af, om der sker fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten, fødslen eller efter
fødslen. I alt 31 % af kvinderne angiver, at de oplever fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. I
tabel 2.1 fremgår det, at flere kvinder oplever fejl
under graviditeten eller efter fødslen, end under
fødslen.
Tabel 2.1 Oplevelse af fejl fra sundheds-
væsenets side
Fejl under graviditeten
15 %
Fejl under fødslen
10 %
Fejl efter fødslen
15 %
Generelt viser det sig, at de kvinder, der oplever
fejl, også svarer mere negativt på flere af undersøgelsens spørgsmål i forhold til de kvinder, der ikke
oplever fejl. Eksempelvis viser det sig, at kvinder,
der ikke oplever fejl under graviditeten, i større
udstrækning oplever overensstemmelse mellem
informationer fra forskellige sundhedspersoner under graviditeten end kvinder, der oplever fejl under
graviditeten (figur 2.8).
Figur 2.8 Overensstemmelse mellem informationer i graviditeten og oplevelse af fejl under
graviditeten
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
53
21
16. Oplevede du, at de informationer
du fik fra forskellige sundhedspersoner
under din graviditet stemte overens?
Ja
56a. Oplevede du, at der skete fejl fra
sundhedsvæsenets side under
graviditeten?
20
Nej
41
0%
20%
51
40%
60%
6
6 2
80%
100%
21
Overordnede resultater
I forlængelse heraf ser vi, at kvinder, der ikke oplever fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen,
i højere grad svarer, at de bliver godt eller virkelig godt informeret af jordemoderen under fødslen
sammenlignet med kvinder, der oplever fejl under
fødslen (figur 2.9).
Figur 2.9 Information fra jordemoder under fødslen og oplevelse af fejl under fødslen
Virkelig godt
24. Hvordan informerede jordemoderen
dig om, hvad der skete under fødslen?
(Omfatter kun kvinder, der har født vaginalt eller ved akut kejsersnit)
56b. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen?
Ja
Godt
Dårligt
43
28
Nej
15
63
0%
20%
Virkelig dårligt
34
40%
60%
80%
14
3 1
100%
De kvinder, der svarer, at de oplever fejl, bliver bedt
om at beskrive fejl(ene) i et åbent kommentarfelt.
Vi har i rapporten kigget lidt nærmere på, hvad
det er for typer fejl, som kvinderne beskriver. Det
handler særligt om følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fejl i forbindelse med information/
kommunikation
Manglende personalekontakt
Manglende personalekontinuitet
Administrative fejl
Fejl ved smertelindring
Manglende eller mangelfuld undersøgelse
Fejlvurdering og uopdagede skader
Ikke blevet taget alvorligt/lyttet til
Mangelfuld eller fejlagtig ammevejledning
Som det fremgår af kvindernes beskrivelser af deres oplevede fejl, er fejlene meget forskelligartede.
Ens for dem er dog, at de har haft stor betydning
for den fødende kvinde. Når vi ser på resultaterne
af undersøgelsen, kan vi ligeledes se, at det at opleve fejl influerer negativt på kvindernes besvarelser.
22
Fejl i forbindelse med
information/
kommunikation
Nogle kvinder beskriver situationer både i
forbindelse med graviditet, fødsel og barselsophold, hvor de har fået mangelfuld eller slet ingen information i forhold til, hvad
kvinderne selv mener, de burde have fået.
Andre oplever, at der internt på sygehuset
var dårlig kommunikation mellem personalet, som har medført, at de har fået modstridende oplysninger.
”På barselsgangen fik vi ikke noget information omkring pleje af nyfødt barn, restriktioner efter kejsersnittet og fik kun ved et
tilfælde udleveret standard pjecer den sidste aften på sygehuset. Vi fik hjælp, når vi
bad om det, men havde lidt oplevelsen af,
at vi var blevet glemt, og at der var en lang
række standardinformationer, som vi ikke
blev præsenteret for.”
”Manglende kommunikation i forbindelse
med hjemmebesøgene, så vi blev glemt og
selv måtte tage kontakt flere gange. Det
gav os en følelse af at være helt alene i
verden med 1000 spørgsmål. Det gjorde os
utrygge over at være gået hjem ambulant
på trods af, at vi ellers følte, at vi havde
”styr” på situationen.”
Manglende
personalekontakt
Nogle fejl handler om situationer, hvor kvinderne har oplevet, at de har manglet kontakt fra personale. Eksempelvis er der beskrevet situationer under fødslen eller fra
opholdet på barselsgang efter fødslen.
”Der var ikke personale til stede på fødestuen, fra vi blev modtaget sidst på natten
(hvor der var pressetrang), til dagvagten
mødte ind. I forvejen var fødslen forløbet
ualmindelig hurtigt, og det er derfor ikke tilfredsstillende, at jeg ikke blev tilbudt smertelindring eller anden vejledning. Der blev
målt hjertelydskurve fra start til slut, og jeg
blev først informeret om, at det kun skulle
vare ca. 10 minutter, men da der var gået
halvanden time med dette uden kontakt fra
jordemoderen (og med smerter og pressetrang), begynder man at savne noget hjælp.”
”Der var ikke tid til mig og mine spørgsmål.
Når jeg ringede efter hjælp på barselsgangen,
fik jeg bare at vide, at jeg bare skulle amme,
eller at de ikke lige havde tid. Jeg manglede
virkelig, at personalet så mig, også selvom
mit barn var raskt. Det var mig, der kontaktede dem hele tiden og spurgte, om de
havde tid til at kigge ind. Da jeg var klar til
at give mit barn væk (i frustration), var der
heller ingen hjælp at hente, så vi besluttede,
at jeg lige så godt kunne tage hjem og sejle
mig egen sø. Det har gjort, at jeg ikke har
nydt den første tid overhovedet.”
Manglende personalekontinuitet
Nogle kvinder beskriver det som fejl, at de ikke
bliver fulgt af det samme personale i forskellige
situationer, eller at der er mange skift i, hvem og
hvor mange personaler de møder i deres forløb.
Det er særligt ved jordemoderkonsultationerne
i graviditeten, men også i forbindelse med kvinders ophold på sygehuset efter fødslen.
”Jeg havde skiftende jordemoder fra hver konsultation. Det skabte meget utryghed.”
”Efter jeg havde født, nåede jeg at se otte forskellige sygeplejersker/jordemødre på de syv
dage, jeg var indlagt efter fødslen - med otte
forskellige meninger og holdninger. Det var virkelig dårligt, og der var ikke nogen, som vidste,
hvad de andre havde sagt eller gjort.”
23
Overordnede resultater
Administrative fejl
Administrative fejl er nogle af de fejl, der også
bliver beskrevet i kommentarfeltet. Eksempelvis opleves der fejl i forbindelse med bookede
tider til jordemoderkonsultationer eller scanninger i graviditeten, at der er registreret forkerte oplysninger i journaler, eller at oplysninger
ikke er blevet skrevet ind i journalen.
”Der opstod en del forvirring omkring min medicin - hvorvidt vores barn kunne være påvirket
af dette. Neonatalafdelingen havde ikke oplys-
”Sundhedsplejersken havde fået oplyst et forkert telefonnummer fra fødeafdelingen og
kunne derfor ikke komme i telefonisk kontakt
med mig. Hun mødte derfor personligt op på
min adresse otte dage efter min hjemkomst fra
sygehuset.”
Manglende eller mangelfuld undersøgelse
Fejl ved
smertelindring
Manglende eller mangelfulde undersøgelser i graviditeten eller efter fødslen er også noget af det, som
kvinder beskriver som fejl.
Nogle kvinder oplever fejl i forbindelse med smertelindring under fødslen
eller efter fødslen.
”Ca. syv uger efter fødslen blødte jeg stadigvæk og
fik pludselig høj feber og meget ondt i den nederste
del af maven. Det viste sig, at det var en rest af
moderkagen i livmoderen, og at der var infektion.
Jeg blev indlagt på sygehus i tre dage. Jeg blev behandlet med antibiotika og fik lavet en udskrabning.
Ved fødslen var moderkagen meget flosset. Ved fem
ugers undersøgelsen af min datter, spurgte jeg egen
læge, hvor længe det var normalt at bløde. Hun sagde fire til seks uger, og at vi kunne se på det ved min
undersøgelse otte uger efter fødslen. Jeg undrer mig
over, at man ikke tjekker op på en flosset moderkage
fx ved scanning af livmoderen efter for eksempel fire
uger efter fødslen.”
”Ved anlæggelse af epiduralkateter til
smertestillende blev der første gang
stukket for langt ind. Dette bevirkede, at jeg på andendagen efter fødslen fik spinalhovedpine.”
”Jeg mistede en del blod under fødslen, og efterfølgende var jeg slet ikke ok, var bleg og dårlig, men
der gik to dage, før de fik ideen med at tjekke min
blodprocent, som viste sig at være alt for lav. Som
følge af den lave blodprocent havde min baby ikke
fået nok at spise, men det fandt vi først ud af, da
han havde tabt over 10 %, da han var tre dage gammel. Det vil være en god ide at tjekke den slags, så
der bliver sat ind noget før, da det har medført megen bekymring hos os oveni alt det fysiske ubehag
hos moren. Det var virkelig en stressende start som
forælder.”
24
ninger omkring min medicin, selvom dette blev
oplyst allerede under graviditeten.”
”Da morfin ikke virkede, fik jeg
enormt mange smerter, og man havde derfor meget svært ved at smertedække mig, så jeg kunne komme
ud af sengen samt sidde med min
nyfødte søn.”
Fejlvurdering og
uopdagede skader
Bliver ikke taget
alvorligt/lyttet til
Kvindernes fejlbeskrivelser handler også om,
at der sker fejlvurderinger, eller at skader
hos kvinden selv eller hos barnet ikke bliver
opdaget.
Nogle oplever, at personalet ikke tager dem
alvorligt eller lytter til, hvad kvinderne har af
fornemmelser eller bekymringer undervejs
i deres forløb. For nogle er det i situationen, hvor de ringer ind til fødestedet med
spørgsmål i graviditeten eller op til fødslen,
men nogle beskriver situationer efter fødslen. Flere kommentarer handler om bekymring ved at skulle føde et stort barn.
”To jordemødre fejlvurderede barnets stilling. Begge uafhængigt af hinanden vurderede skråsikkert, at barnet lå korrekt, selv
da jeg henvendte mig til et ekstra tjek af
barnets stilling. Det resulterede i en meget
turbulent fødsel, da barnet lå i sædestilling,
og dette blev først opdaget, da fødslen var
i gang. Forløbet blev meget anderledes end
forventet, og det kunne være undgået, ved
at jordemødrene var lidt mere grundige og
ikke så skråsikre.”
”Ved misdannelsesscanningen var det meget forvirrende, da første del blev lavet af
en praktikant, som havde meget svært ved
at se detaljerne på fosteret. Hun blev afbrudt af en anden, som kom og færdiggjorde
scanningen, for os i et meget hurtigt tempo.
Senere (da vores søn var 6 uger gammel)
blev vores søn diagnosticeret med mellemgulvsbrok, hvor børnekirurgen og lægerne
fra neonatalklinikken var meget forundrede
over, at dette ikke blev set ved misdannelsesscanningen. Yderligere efter kejsersnittet havde vores søn en mislyd fra lungerne, og den vagthavende børnelæge kom og
lyttede på ham, for derefter at ville vende
tilbage og lytte igen senere. Dette skete
desværre aldrig. Måske kunne man her have
opdaget mellemgulvsbrokken, da den ene af
lungerne var komprimeret pga. af brokken.
Desuden har der været en indlæggelse på
fem dage på sygehuset pga. af dette problem. Her blev der aldrig lavet et røntgenbillede eller en scanning, noget som igen ville
kunne have vist det virkelige problem, mellemgulvsbrok.”
”Jordemoderen var meget insisterende på,
at jeg kunne føde naturligt uanset mine bekymringer. Jeg følte, at jeg blev irettesat, og
at det var forbudt at tale om planlagt kejsersnit, selvom det var min fornemmelse, at
jeg ikke kunne føde vaginalt denne gang. Jeg
fik scanning i 38. uge for at vurdere fosterstørrelse med henblik på at vurdere, om jeg
skulle have planlagt kejsersnit. Men scanningen var helt ”skæv”, da fosteret blev vurderet til 4,1 kg, men vejede ved fødslen 5,3
kg. Jordemoderen belærte mig konstant om,
at jeg som tredjegangsfødende snildt kunne
føde et stort barn, nu var kroppen jo vant
til det. Men hun burde have lyttet til min
erfarne krop, der altså sendte nogle helt andre signaler.”
”Efter mit kejsersnit gik der betændelse i
såret. Var ved egen læge, vagtlæge og på
sygehuset. Ingen lyttede til, at jeg sagde,
at noget var galt. Hver gang blev jeg sendt
hjem, på trods af, at jeg var meget syg af
det. Der gik 11 dage før en læge bankede i
bordet, og jeg endelig blev grundig undersøgt, hvilket resulterede i, at jeg blev akut
indlagt, fik åbnet kejsersnittet igen og først
lukket fire dage efter igen. Det var en forfærdelig oplevelse at blive overhørt, og det
har taget frygtelig hårdt på både jeg og resten af min familie med sygdomsforløbet.
Havde fagfolkene bare lyttet til mig første
gang, jeg søgte vagtlæge.”
25
Overordnede resultater
Mangelfuld eller fejlagtig ammevejledning
Flere oplever, at der er sket fejl i forhold til vejledning omkring amning, eller at de ikke har
modtaget nogen vejledning.
komme hurtigt i gang med amningen. Derfor
er det ikke lykkedes mig at få amningen til at
fungere, fordi vi ikke fik skabt den helt tidlige
kontakt, hvor de søger brystet.”
”Amningen fylder rigtig meget, og jeg kan efterfølgende se, at jeg aldrig skulle være begyndt
med suttebrik. Der er også uenighed mellem
personalet på sygehuset og sundhedsplejersken
om brugen af suttebrikker. Det virkede lidt som
om, at personalet på barselsgangen bare skulle
have amningen i gang og ikke bekymrede sig
om, hvorvidt det kom til at holde, når vi kom
hjem.”
”Der gik over 24 timer, fra hun var født, til der
var nogen, der overhovedet spurgte ind til, om
jeg havde lyst til at amme. Når jeg forsøgte at
amme, fik hun mad i sonden med det samme,
så hun blev mæt med det samme og var så ikke
helt interesseret. Jeg fik forskellige forklaringer
på, hvor længe man skulle malke ud, og forskellige forklaringer på, hvor meget mad hun skulle
have i flaske. Så de to første dage hjemme, fik
hun alt for lidt at spise.”
”Jeg mener, at det er en fejl, at jeg ikke fik barnet op til mig, efter han var født, så jeg kunne
2.6 Regionernes placering i forhold til
landsresultatet
enkelte region er set i forhold til landsresultatet.
Placeringerne O, U, G er altså ikke udtryk for en
direkte sammenligning mellem de enkelte regioner.
Som det fremgår i figur 2.10 er der forskel på regionernes placeringer. Resultaterne for størstedelen
af spørgsmålene for Region Syddanmark, Region
Nordjylland, Region Sjælland og Region Midtjylland
adskiller sig ikke fra landsresultatet. Region Syddanmark har imidlertid en stor del spørgsmål, hvor
resultaterne ligger over landsresultatet. Region
Hovedstadens resultater ligger for en stor del af
spørgsmålene under landsresultatet.
I bilagstabellerne14 fremgår det, hvordan de fem
regioner og hvert enkelt fødested placerer sig på
hvert enkelt spørgsmål i forhold til landsresultatet
for spørgsmålene i LUP Fødende.
Figur 2.10 viser en optælling af spørgsmål, som de
enkelte regioner ligger statistisk signifikant over
(O) eller under (U) landsresultatet samt antal af
spørgsmål, hvor de ikke adskiller sig statistisk signifikant fra landsresultatet (G). Det er væsentligt at holde sig for øje, at placeringerne for den
Figur 2.10 Placeringer O, U eller G for regionerne*
Total antal O
Region Syddanmark
Total antal U
23
20
Region Nordjylland
10
Region Midtjylland
10
1
2
31
11
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Total antal G
1
34
1
31
19
5
26
* Det har ikke været muligt at indplacere samtlige resultater for hver region i forhold til OUG. Derfor er antallet af resultater,
der er indplaceret forskelligt fra region til region. Når det ikke er muligt at indplacere et resultat, så skyldes det, at for få
respondenter har besvaret det pågældende spørgsmål, der ligger til grund for resultatet.
Figuren er sorteret efter antal placeringer over landsresultatet (O).
26
Bilagstabellerne findes her: www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
14
Tema: Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
3 Udskrivningstidspunkt
– klar til at komme hjem?
3.1 Fire ud af fem er tilfredse med
udskrivelsestidspunktet
Udskrivelsespraksis efter fødslen har de seneste år
ændret sig. Sammenlignet med tidligere bliver flere
kvinder udskrevet kort tid efter de har født (8). I
LUP Fødende stiller vi kvinderne to spørgsmål, der
relaterer sig til, om kvinderne bliver udskrevet på
et tidspunkt, hvor de selv mener, at de er klar til
det. De to spørgsmål er:
• Hvordan vurderer du længden af perioden, fra
du havde født, til du kom hjem?
• Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem
fra sygehuset?
På landsplan oplever 80 % af kvinderne, at perioden, fra de føder til de bliver udskrevet, er passende.
11 % af kvinderne vurderer, at de bliver udskrevet
for tidligt, mens 9 % vurderer, at indlæggelsesperioden er for lang.
På regionalt plan er der flere kvinder i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der vurderer, at
indlæggelsesperioden er for kort sammenlignet
med landsresultatet (figur 3.1).
Figur 3.1 Regionale forskelle i vurdering af indlæggelsestid
38. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du havde født, til du kom hjem?
For kort
Landsresultat
Passende
11
For lang
80
9
Region Hovedstaden
U
Region Sjælland
O 6
84
10
Region Syddanmark
O
7
83
10
Region Midtjylland
G
Region Nordjylland
G
76
16
81
12
7
0%
8
7
84
20%
40%
9
60%
80%
100%
27
Tema: Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
Resultaterne viser, at kvindernes indlæggelsestid
har en betydning for, hvor mange kvinder, der oplever, at indlæggelsestiden enten er for kort eller for
lang. Således oplever flere kvinder med kort indlæggelse (indlagt op til 2 dage), at indlæggelsestiden
er for kort, og flere kvinder med lang indlæggelse
(indlagt mere end 2 dage) oplever indlæggelsesperioden for lang (figur 3.2).
Figur 3.2 Indlæggelsestid og vurdering af indlæggelsestid
38. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du havde født, til du kom hjem?
For kort
99 % af de kvinder, der bliver udskrevet mindre end
24 timer efter fødslen, har født vaginalt, mens meget få, der føder ved akut eller planlagt kejsersnit,
bliver udskrevet mindre end 24 timer efter fødslen. Endvidere er to tredjedele af de kvinder, der
er indlagt mere end to dage, førstegangsfødende,
mens størstedelen af de kvinder, der bliver udskrevet mindre end 24 timer efter fødslen, har født tidligere.
28
13
83
20%
40%
60%
80%
100%
Det er nærliggende at forvente, at flere forhold
samtidig influerer på kvindernes vurdering af udskrivelsestidspunktet, samt at nogle faktorers betydning skyldes bagvedliggende forhold. Ved hjælp
af analysemetoden logistisk regression15, har vi
derfor undersøgt, hvilke faktorer der har betydning
for kvindernes vurdering. Udover indlæggelsestiden
finder vi, at oplevelse af fejl (før, under og efter
fødslen), manglende hjælp til amning/modermælkserstatning, og manglende hjælp til pleje af barnet
har betydning for kvindernes vurdering. Kvindens
alder, fødselserfaring og fødselstype har derimod
ikke betydning i denne sammenhæng (figur 3.3).
Læs mere om analysen logistisk regression i publikationen ”Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012”, som findes her:
www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/fakta
15
6
80
4
0%
6
78
14
24 timer - 2 dage
Mere end 2 dage
For lang
16
Mindre end 24 timer
Indlæggelsestid
Passende
Figur 3.3 Faktorer, der har betydning for kvindens oplevelse af indlæggelsestid
•
•
•
•
Kvinden oplever at få hjælp til
amning/modermælkserstatning
Kvinden oplever at få hjælp til pleje af det nyfødte barn
Kvinden oplever ikke fejl før, under og efter fødslen
Kvinden er indlagt i mere end 24 timer
Kvindens oplevelse
af passende
udskrivelsestidspunkt
Ser vi nærmere på de kvinder, der oplever at få den
hjælp, de har behov for til amning/modermælkserstatning, vurderer 84 % af kvinderne, at perioden,
fra de føder, til de kommer hjem, er passende. Til
sammenligning svarer kun 59 % af kvinderne, der
ikke oplever at få den hjælp, de har brug for, at tidspunktet for udskrivelsen er passende (figur 3.4). Et
lignende mønster tegner sig for kvinder, som får
og ikke får hjælp til at pleje barnet på sygehuset,
hvor henholdsvis flere kvinder, der får hjælp, svarer
passende sammenlignet med kvinder, der ikke får
hjælp.
Figur 3.4 Hjælp til amning/modermælkserstatning på sygehuset og vurdering af indlæggelsestid
38. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du havde født, til du kom hjem?
30. Fik du den hjælp, du havde brug
for til at kunne amme eller give modermælkserstatning til dit barn, mens
du var på sygehuset?
Positiv
For kort
Passende
8
84
28
Negativ
0%
For lang
8
59
20%
40%
60%
13
80%
100%
29
Tema: Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
3.2 Flest kvinder føler sig trygge
92 % af kvinderne svarer samlet set, at de er trygge eller meget trygge ved at skulle hjem fra sygehuset på landsplan. I forhold til landsresultatet er
der flere kvinder, som svarer, at de er meget trygge
ved at skulle hjem i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland (figur 3.5).
Figur 3.5 Regionale forskelle i tryghed
39. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du havde født, til du kom hjem?
Meget tryg
Landsresultat
Tryg
Utryg
47
Meget utryg
45
6
1
Region Hovedstaden
U
Region Sjælland
O
55
41
3 1
Region Syddanmark
O
54
41
4 1
Region Midtjylland
G
Region Nordjylland
O
49
41
47
46
55
0%
9
20%
2
6
40
40%
60%
1
5
80%
100%
Fødselserfaring er et af de forhold, der har stor betydning for, hvor trygge kvinderne føler sig, når de
skal hjem fra sygehuset. Næsten dobbelt så mange
flergangsfødende som førstegangsfødende svarer,
at de er meget trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Samtidig svarer dobbelt så mange kvinder
uden tidligere fødselserfaring, at de er utrygge eller
meget utrygge ved at skulle hjem, sammenlignet
med flergangsfødende (figur 3.6).
Figur 3.6 Fødselserfaring og tryghed
39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem
fra sygehuset?
Meget tryg
Tryg
35
Førstegangsfødende
Utryg
Meget utryg
55
9
1
Fødselserfaring
59
Flergangsfødende
0%
30
20%
36
40%
60%
80%
4
1
100%
Andre faktorer kan tænkes at have betydning for,
hvor trygge kvinderne er ved at skulle hjem fra sygehuset, og samtidig kan bagvedliggende faktorer
have betydning for de mønstre, vi finder. Derfor undersøger vi ved hjælp af logistisk regression, hvilke
forhold, der har betydning for kvindernes tryghed
ved udskrivelse. Udover sammenhængen mellem
fødselserfaring og tryghed ved at skulle hjem finder
vi, at oplevet fejl under forløbet (før, under og efter
fødslen), manglende hjælp til amning/modermælkserstatning og manglende hjælp til pleje af det nyfødte barn har betydning for, hvordan kvinderne
svarer. Kvindens alder, indlæggelsestid og fødselstype har derimod ikke betydning i denne sammenhæng (figur 3.7).
Figur 3.7 Faktorer, der har betydning for tryghed
•
•
•
•
Kvinden oplever at få hjælp til
amning/modermælkserstatning
Kvinden oplever at få hjælp til pleje af det nyfødte barn
Kvinden oplever ikke fejl før, under og efter fødslen
Kvinden er flergangsfødende
Kvindens oplevelse
af at være tryg
ved at skulle hjem
fra sygehuset
31
Tema: Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
Ser vi på kvinder, der ikke får den hjælp, de har brug
for til at pleje deres nyfødte barn, svarer seks gange så mange kvinder, at de føler sig utrygge eller
meget utrygge ved at skulle hjem fra sygehuset,
sammenlignet med kvinder, der får den hjælp, de
har brug for (figur 3.8). Det samme mønster viser
sig for hjælp til amning og modermælkserstatning,
da flere kvinder, der får den hjælp, de har behov for,
svarer, at de er trygge ved at skulle hjem end kvinder, der ikke får hjælp.
Figur 3.8 Tryghed og hjælp til pleje af barn
39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem
fra sygehuset?
31. Fik du den hjælp, du havde brug
for til at kunne pleje dit nyfødte barn,
mens du var på sygehuset?
Meget tryg
Utryg
44
Positiv
3.3 Hjælp til amning og pleje, og
ingen fejl forbedrer kvindens tryghed
Når vi tager højde for en række forhold, der kan
tænkes at have betydning for kvindernes oplevelse
af at være klar til at komme hjem, gælder det således for både udskrivelsestidspunktet og tryghed,
at kvindernes vurdering er mere positiv, hvis de oplever at få hjælp til amning/modermælkserstatning,
hjælp til pleje af det nyfødte barn og ikke oplever
fejl før, under og efter fødslen.
I undersøgelsen har kvinderne haft mulighed for at
uddybe, hvad der kunne gøre dem mere trygge. I alt
har 1514 skrevet kommentarer og forslag til, hvad
der kunne gøre dem mere trygge ved at skulle udskrives. Kvindernes kommentarer er kategoriseret,
og de emner, som hyppigst fremhæves, er vist i figur 3.9, og indholdet af de overordnede kategorier
uddybes efterfølgende.
47
20%
Meget utryg
50
24
Negativ
0%
32
Tryg
40%
5
22
60%
80%
7
100%
Figur 3.9 Kategorisering af kvindernes svar på, hvad der kan gøre dem mere trygge ved udskrivelse
Faktorer som kan gøre kvinderne mere trygge
Amning
Indlæggelsestid
Manglende
mælk der
løber til
Usikkerhed
ifm. amning
Bedre
opstart på
ammeforløb
Helbred
(mor/barn)
Kommunikation
Fysiske
rammer
Information
ved kejsersnit
Mere tilgængeligt
personlae
Bedre
vejledning
og information om
pleje af
barn
Barnets
helbred
Bedre
kommunikation
Mulighed
for ro og
hvile
Bedre
information
ved akut
kejsersnit
Mere
opmærksomhed
ved udskrivelsen
Bedre forberedelse under graviditet
på, hvordan
den første tid
med barnet
bliver
Eget
helbred
Partner må
overnatte
Bedre information
ved planlagt
kejsersnit
Hospitalspersonale
Vejledning og støtte
Blive
længere
på patienthotel
Længere
tid på
barselsafsnit
Mere tid
Mere støtte
og omsorg
under indlæggelse ift.
bearbejdelse
af fødselsoplevelsen
Transport
fx ved hælblodprøve
eller hjemsendelse om
natten
Mere
støtte ift.
ansvaret
som mor
efter
udskrivelsen
Amning er det emne, som kvinderne hyppigst fremhæver i deres kommentarer og forslag. Kvinderne
nævner i den forbindelse, at de kunne bruge mere
hjælp i forbindelse med mælken, der ikke er løbet
til, og anden usikkerhed om amningen, samt det at
få amningen godt i gang.
”Det var først, da vi kom hjem, at mælken løb
ordentligt til, og min søn havde meget svært
ved at få fat på brystet, da de var så spændte.
Det ville have hjulpet mig med en ekstra dag
på hospitalet, så jeg kunne få hjælp til, hvordan jeg fik det til at fungere.”
33
Tema: Udskrivningstidspunkt – klar til at komme hjem?
”Jeg synes, det er under al kritik, at man sender folk hjem uden at vide om amning m.m.
fungerer. Jeg ved godt, at man har prøvet det
før, men det er bare så vigtigt, at specielt amningen fungerer. Vi havde kontakt til barselsgangen flere gange efterfølgende, og det var
frustrerende at have så mange spørgsmål, da
vores barn havde ondt og var mega sulten.”
Udover amning omhandler mange af kommentarerne indlæggelsestid, hvor kvinderne efterspørger
længere tid på barselsafsnit eller patienthotel, inden de udskrives.
”Man bliver fra starten informeret om, at man
hjemsendes 4 timer efter fødslen, hvis alt går,
som det skal og uden problemer. Det er nok
mest tanken om, at man sendes hurtigt hjem
snarere end et spørgsmål om, hvorvidt man
kan ”klare” det eller ej.”
Bornholms Hospital, Sygehus Thy Mors og Roskilde
Sygehus adskiller fra de øvrige sygehuse, idet der
på disse sygehuse er meget få, som skriver i kommentarerne, at længere indlæggelsestid ville have
gjort dem mere trygge. I forhold til kvindernes
vurdering af udskrivelsestidspunktet, er de tre sygehuse ligeledes blandt de sygehuse, hvor færrest
svarer ”for kort”.
Ledende chefjordemoder Charlotte Kamp Bjerre på
Roskilde Sygehus mener, at grunden til, at Roskilde
Sygehus er et af de sygehuse, der adskiller sig, kan
være, at de på sygehuset ikke har tvungne ambulante fødsler. Tillige bliver de fødende kvinder, der
vælger at føde ambulant, ikke fortalt, at de skal
udskrives efter et bestemt antal timer, hverken i
det forudgående informationsmateriale eller efter
fødslen. På den måde er der bedre mulighed for at
tage individuelle hensyn. En kvinde fra Roskilde Sygehus skriver eksempelvis:
”Jeg havde komplikationer efter fødslen (...),
hvilket var årsagen til, at jeg var mindre tryg
end ellers, men jeg blev tilbudt at blive på
hospitalet, hvis jeg ikke var tryg ved at tage
hjem, så det var meget positivt! Det var min
egen beslutning at tage hjem, og jeg har også
haft ringet til barselsambulatoriet efterfølgende med spørgsmål, som jeg fik svar på, så
det hjalp på trygheden.”
Kvinder fra andre fødesteder skriver, at de havde
behov for at være indlagt længere tid:
”Jeg ville gerne være blevet 1-2 dage mere, nu
hvor det var første gang, og rollen som mor
er ny og skræmmende. Udslusningssamtalen
gjorde mig dog mere tryg, end jeg var inden
samtalen.”
”Det var som om, at der blev stillet et ur - så
nu har du 4 til 6 timer, og så skal du være ude.
Det stresser unødvendigt og gør, at man ikke
er helt tryg ved situationen.”
Udover amning og indlæggelsestid handler kommentarerne om sygehuspersonalets tilgængelighed. Det er vigtigt, at de er der og har tid til at
tale med kvinden. Herudover pointerer kvinderne
også, at det er vigtigt, at sygehuspersonalet giver
god vejledning og information om generel pleje af
barnet og dets fysiske udvikling, mens kvinden er
indlagt. Støtte, omsorg samt opmærksomhed, eksempelvis i forbindelse med samtaler under indlæggelse eller lige efter hjemkomst, nævnes ligeledes
gentagne gange. Det kan eksempelvis være, hvis
kvinden har været igennem en svær eller trauma-
34
tiserende fødsel, eller når hun er kommet hjem og
oplever, at hun har et stort ansvar i forhold til at
stå alene med barnet. At barnets og moderens
helbred er godt ved hjemsendelse nævnes også af
nogle kvinder som betydningsfuldt i forhold til at
forbedre trygheden ved at skulle hjem. Nogle kvinder oplever at få modsatrettede informationer fra
personalet, og at der ikke bliver videregivet eller
modtaget korrekte beskeder, hvilket har betydning for kvindens tryghed ved udskrivelse. Det er
i denne forbindelse væsentligt for flere, at de føler
sig hørt af personalet. De fysiske rammer vedrører
især ønsker til, at partner må overnatte, og generelt at der skabes mulighed for mere ro og hvile for
kvinden.
Opsummerende har tre forhold betydning for både
vurderingen af udskrivelsestidspunkt og tryghedsoplevelsen: kvindens behov for hjælp til amning/
modermælkserstatning, kvindens behov for hjælp
til at pleje det nyfødte barn, samt om hun har oplevet fejl. Derudover har indlæggelsestid en betydning for, hvorvidt udskrivelsestidspunktet opleves som passende, mens tryghedsoplevelsen øges
blandt flergangsfødende. De kvalitative udsagn,
som over 1500 kvinder har afgivet, understøtter
særligt amme-problematikken og behov for hjælp,
støtte og vejledning til pleje af barnet, samt ønsket
om længere indlæggelsestid.
35
Tema: Samtale om fødslen
4 Samtale om fødslen
En fødsel er en stor begivenhed for den fødende,
og efter fødslen kan nogle kvinder have behov for
at tale med en jordemoder eller læge om fødselsforløbet.
Praksis på landets fødesteder er forskellig, hvad angår tilbud om samtaler om fødslen til de fødende.
Til sidst i temaet beskriver vi praksis på to fødesteder, hvor henholdsvis størstedelen og en mindre
del af de fødende deltager i en samtale om fødslen.
”Det var rart at få snakket fødslen igennem
og få det afsluttet. At finde ud af, om jeg har
hørt det hele, hun har sagt og være sikker på,
at jeg faktisk havde fået det hele med, og få
spurgt om nogle ting, jeg kom til at tænke på
bagefter. Hvad nu hvis man skulle have flere
børn? Få afklaret nogle ting, så man ikke behøver at gå og spekulere på det.”
Dette tema sætter fokus på samtale om fødslen.
Spørgeskemaundersøgelsen giver svar på, hvor
mange kvinder, der efter fødslen har haft en samtale med en jordemoder eller læge om fødslens forløb. Derudover viser undersøgelsen, hvordan kvindernes udbytte af samtalen er. I temaet supplerer
vi kvindernes besvarelser fra spørgeskemaet med
kvalitative interview med otte kvinder, om deres
oplevelser med at have deltaget i en samtale om
fødslen.
36
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle familier tilbydes en samtale om fødslen som afrunding på graviditetsforløbet og som mulighed for at få rådgivning
om en eventuel kommende graviditet og fødsel (6).
I 2012 har styrelsen sendt nye anbefalinger for barselsomsorgen i høring. Heri lyder anbefalingen, at
der to til tre dage efter fødslen gennemføres en
samtale med kvinden og hendes partner, hvor bl.a.
fødslens forløb og parrets oplevelser drøftes. Ved
behov arrangeres en uddybende samtale om fødslen (8).
4.1 Mere end hver anden kvinde
deltager i en samtale om fødslen
På landsplan svarer hver fjerde kvinde, at hun ikke
har behov for en samtale om fødslens forløb16. Af
de resterende svarer halvdelen, at de har haft en
samtale på det tidspunkt, de besvarer spørgeskemaet, mens hver tiende har planlagt en samtale på
et senere tidspunkt (figur 4.1).
Figur 4.1 Deltagelse i en samtale om fødslens forløb
41(2). Har du, efter du har født, haft en
samtale med en jordemoder eller læge fra
sygehuset om fødslens forløb?
Ja
Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt
Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale
50
0%
20%
Der er flere, der svarer, at deres samlede oplevelse
af fødslen er virkelig god blandt de kvinder, der har
haft en samtale om fødslen, sammenlignet med de
kvinder, der ikke er blevet tilbudt en samtale, og de
der har planlagt en samtale på et senere tidspunkt.
10
40%
40
60%
80%
100%
Ser vi på kvindernes oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen, viser kvindernes besvarelser, at
der blandt kvinder, som har deltaget i en samtale
om fødslen, er en større andel, der har en virkelig
god oplevelse af opholdet på sygehuset, end blandt
kvinder, der ikke har haft en samtale (figur 4.2).
Figur 4.2 Samtale om fødslen og oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen
34. Hvad er din samlede oplevelse af opholdet
på sygehuset efter fødslen/kejsersnittet?
41(2). Har du, efter du har født, haft
en samtale med en jordemoder
eller læge fra sygehuset om fødslens
forløb?
Virkelig god
God
Dårlig
52
Ja
40
41
Nej
0%
20%
Virkelig dårlig
6 2
44
40%
60%
11
80%
5
100%
De følgende resultater i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter ikke kvinder der svarer, at de ikke har behov for en samtale om fødslens forløb.
16
37
Tema: Samtale om fødslen
4.2 Regionernes tilbud er forskellige
Andelen af kvinder, der enten har deltaget i eller
senere skal deltage i en samtale om fødslen varierer mellem de fem regioner. I Region Sjælland,
Region Syddanmark og Region Nordjylland gør det
sig gældende for mere end to ud af tre kvinder
(figur 4.3)17.
Figur 4.3 Regional fordeling af deltagelsen i en samtale om fødslen
41(2). Har du, efter du har født, haft en samtale med
en jordemoder eller læge fra sygehuset om fødslens
forløb?
Ja
Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt
Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale
Region Hovedstaden
3
50
Region Sjælland
47
44
28
28
61
Region Syddanmark
13
7
46
Region Midtjylland
35
Region Nordjylland
0%
26
47
33
20%
40%
31
60%
80%
100%
4.3 Fødselstype og
indlæggelsestid har betydning
for tilbud om en samtale
Den måde kvinderne føder på, har betydning for,
hvor stor en andel af kvinderne, der bliver tilbudt
en samtale om fødslen. Knapt to tredjedele af de
kvinder, der føder ved planlagt kejsersnit, bliver ikke
tilbudt en samtale om fødslen. Til sammenligning
tilbydes en større andel af kvinder, der føder enten
vaginalt eller ved akut kejsersnit, en samtale. Den
største andel, der tilbydes en samtale om fødslen,
ser vi blandt kvinder, der føder ved akut kejsersnit,
hvor mere end to tredjedele af kvinderne tilbydes
en samtale (figur 4.4). Blandt kvinder, der har fået
akut kejsersnit, finder vi ligeledes den mindste andel, der svarer, at de ikke har behov for en samtale
om fødslens forløb (se afsnit 4.4).
Figur 4.4 Fødselstype og deltagelse i en samtale om fødslen
41(2). Har du, efter du har født, haft en samtale med
en jordemoder eller læge fra sygehuset om fødslens
forløb?
Ja
Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt
Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale
51
Vaginalt
Fødselstype
58
Akut kejsersnit
29
Planlagt kejsersnit
0%
38
39
64
7
20%
29
13
40%
60%
80%
Både kvinder der svarer ”ja”, og kvinder der svarer ”nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt” er blevet tilbudt en samtale om
fødslens forløb. Kvindens besvarelse afhænger af, hvor længe efter fødslen fødestedet tilbyder samtalen, og hvornår kvinden har
besvaret spørgeskemaet.
17
10
100%
I forhold til kvindernes indlæggelsestid er der også
forskel på, hvor mange kvinder der bliver tilbudt en
samtale om fødslen. Her tilbydes en mindre andel
af kvinder, der er indlagt mellem 24 timer og to
dage en samtale sammenlignet med kvinder, der er
indlagt henholdsvis kortere eller længere tid. Særligt de kvinder, der udskrives tidligst, har haft en
samtale om fødslens forløb på det tidspunkt, de
besvarer spørgeskemaet (figur 4.5).
Figur 4.5 Indlæggelsestid og deltagelse i en samtale om fødslen
41(2) Har du, efter du har født, haft en
samtale med en jordemoder eller læge fra
sygehuset om fødslens forløb?
Indlæggelsestid
Ja
Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt
Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale
58
Mindre end 24 timer
7
42
24 timer - 2 dage
0%
Resultaterne viser desuden, at der er en lige stor
andel blandt førstegangsfødende og flergangsfødende, der ikke bliver tilbudt en samtale, mens førstegangsfødende oftere end flergangsfødende svarer, at samtalen er planlagt på et senere tidspunkt.
4.4 Forskelligt behov for en samtale
om fødslen
Kvindernes besvarelser giver et indblik i, hvilke
kvinder der i mindre grad har behov for en samtale om fødslen18. I forhold til kvindernes oplevelse
af fejl har kvinder, der ikke oplever fejl under eller
efter fødslen, i mindre grad behov for en samtale.
13 % af de kvinder, der oplever fejl under fødslen,
har ikke behov for en samtale, mens dette gør sig
gældende for hver fjerde kvinde, der ikke oplever
fejl under fødslen. For fejl efter fødslen er tendensen den samme.
50
8
50
Mere end 2 dage
20%
15
40%
34
60%
36
80%
100%
Kvinderne fortæller i de kvalitative interview, at
det er vigtigt for dem, at samtalen om fødslen er
en mulighed for at gennemgå fødselsforløbet sammen med jordemoderen og stille spørgsmål til fødslen. Det handler bl.a. om at få en afklaring af, hvad
der er sket under fødslen, og hvad der er normalt
under en fødsel:
”Var det her normalt, eller var det ikke normalt? Alle de ting, hvor jeg havde været lidt i
tvivl. Hvis nu det havde været helt ukompliceret, om det så også havde været sådan? Der
fik jeg bekræftet, at de steder, hvor jeg synes, det havde været hårdt, der var det heller
ikke normalt. Så det var dejligt for mig at få
sat nogle ord på, at det ikke var fordi, jeg var
pylret. For mig betød det meget at finde ud
af, hvorfor jeg reagerede, som jeg reagerede
nogle steder, hvor jeg ikke havde forventet
det.”
Blandt den gruppe kvinder, der har haft en samtale om fødslens forløb, kan der både være kvinder, der har behov for en samtale og kvinder,
der ikke har behov for en samtale. Den samlede andel kvinder, der svarer enten ”ja”, ”nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt” eller
”nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale” udtrykker derfor ikke entydigt, den andel kvinder, der har behov for en samtale om fødslen.
18
39
Tema: Samtale om fødslen
Figur 4.6 Udbytte af samtalen om fødslens forløb
42. Hvordan var dit udbytte af samtalen
om fødslens forløb?
Virkelig godt
Godt
36
0%
Blandt de kvinder, der har en positiv samlet oplevelse af fødslens forløb, er der flere (26 %), der ikke
har behov for en samtale om fødslen sammenlignet
med kvinder, der har en negativ oplevelse (8 %).
Det samme gør sig gældende for oplevelsen af opholdet på sygehuset efter fødslen.
Derudover har flere kvinder, der føder vaginalt eller
ved planlagt kejsersnit, ikke behov for en samtale
om fødslen sammenlignet med kvinder, der føder
ved akut kejsersnit. Også en større andel flergangsfødende og kvinder, der føder til tiden, svarer,
at de ikke har behov for samtalen, sammenlignet
med henholdsvis førstegangsfødende og kvinder,
der føder for tidligt.
20%
Dårligt
Virkelig dårligt
57
40%
60%
6 2
80%
100%
4.5 Udbyttet af samtalen om
fødslen er godt
De fleste kvinder, der deltager i en samtale om
fødslen, har et godt eller virkelig godt udbytte af
samtalen (figur 4.6).
Kvindernes besvarelser viser, at der ikke er forskel
på udbyttet af samtalen i forhold til kvindernes alder, tidligere fødselserfaring og længde på graviditeten.
I de kvalitative interview giver kvinderne udtryk for,
at det er vigtigt, at der er afsat god tid til samtalen
om fødslen. Derudover fortæller både kvinder, der
har haft en samtale med fødselsjordemoderen, og
kvinder der har haft en samtale med en anden jordemoder, at det kan være betydningsfuldt, at det
er fødselsjordemoderen, der varetager samtalen.
Det skyldes bl.a., at fødselsjordemoderen har indsigt i kvindens forløb.
”Jeg synes ikke, der er nogen ting, vi skal genfortælle, fordi hun var der jo, hun så. Hun har
lidt mere kompetence på den måde, synes jeg.
[…] Det er lidt mere personligt at snakke med
én, der har været med til fødslen.”
40
Enkelte af kvinderne fremhæver desuden, at samtalen har gjort det muligt for dem at tilkendegive
over for jordemoderen, at de satte pris på jordemoderens behandling og støtte under fødslen.
Kvinderne fortæller, at det er betydningsfuldt for
dem, at samtalen giver mulighed for at drøfte en
eventuel næste graviditet og fødsel med jordemoderen. For kvinderne er det desuden rart efter
fødslen at få sat ord på sine oplevelser og få svar
på spørgsmål om fødslen. Samtalen om fødslen kan
også være en afrunding af graviditeten og fødselsforløbet for kvinden.
4.6 Samtaler om fødslen gribes
forskelligt an
Der er forskel på praksis for samtaler om fødslen
på landets fødesteder. Dette afsnit giver indblik i,
hvordan to fødesteder griber samtalen om fødslen
an. Sygehus Sønderjylland og Aarhus Universitetshospital er udvalgt til at beskrive henholdsvis et
fødested, hvor en stor del af de fødende deltager i
en samtale om fødslens forløb og et fødested, hvor
en mindre del deltager i en samtale. Derudover er
fødestederne forskellige ved, om samtalen foregår
med fødselsjordemoderen eller ej. På begge fødesteder har de fødende generelt et godt udbytte af
samtalerne om fødslen.
”Jeg har helt klart fået det ud af det, at nu
er det afsluttet og afrundet. Nu behøver jeg
overhovedet ikke bruge tid på at spekulere
på alle mulige mystiske ting, fordi nu ved jeg,
hvad der er foregået, og jeg ved, hvad der
formodentlig vil ske en anden gang, hvis det
skulle være.”
41
Tema: Samtale om fødslen
Fødeafdelingen på
Sygehus Sønderjylland
Fødeafdelingen på Sygehus Sønderjylland gennemfører samtaler om fødslen med
størstedelen af de fødende. Sygehuset indkalder alle kvinder til et besøg på sygehuset efter fødslen, hvor der foretages hælblodprøve og hørescreening på barnet.
Her er der samtidig sat tid af til en samtale om fødslens forløb.
Region Syddanmark anbefaler i deres fødeplan, at
alle fødende tilbydes en samtale om fødslen (9).
Jordemoderleder Kirsten Salk fortæller, at fødeafdelingen på Sygehus Sønderjylland ser samtalerne
om fødslen som en væsentlig opgave. Hun fortæller videre, hvorfor fødeafdelingen prioriterer at
indkalde alle fødende til en samtale om fødslens
forløb.
”Så prøver vi på at fortælle dem, at vi har de
store ører med, og vi vil gerne høre, hvordan
deres forløb har været. Det er egentlig starten. Vi vil gerne have dem til at fortælle os,
hvordan det har været. De starter næsten altid derfra, hvor det for dem var vigtigst. Så vil
det hurtigt vise sig, hvad der har givet et stort
indtryk på dem. Hvad der har været godt, men
også det der har fyldt hos dem.”
Jordemoderleder Kirsten Salk
”Det har vi altid ønsket at give kvinderne. I tidligere tider, der kørte vi jo oven i købet hjem
tre uger efter fødslen og aflagde et besøg. Vi
har altid godt kendt, at behovet er der.”
Jordemoderleder Kirsten Salk
På Sygehus Sønderjylland informeres kvinderne allerede ved jordemoderbesøg og fødselsforberedelse under graviditeten om, at de efter fødslen inviteres til en samtale om fødslen.
Kirsten Salk understreger betydningen af, at der
skabes en god ramme omkring samtalen om fødslen. Hun fremhæver, hvordan det er simple ting,
som fx at samtalen foregår uforstyrret, at kvinden,
hendes partner og jordemoderen sidder sammen
omkring et bord, og at den deltagende jordemoder
ikke forstyrres af andre opgaver, mens samtalen
foregår, der har betydning for, at parret føler, at
der er tid til dem.
42
I nogle tilfælde kan jordemoderen, ifølge Kirsten
Salk, fornemme under samtalen, at parret er særligt påvirkede af fødslens forløb. Her tilbyder Sygehus Sønderjylland yderligere opfølgning og giver
mulighed for, at fx en jordemoder eller læge, som
var til stede under fødslen, deltager i en opfølgende
samtale.
Case
På Sygehus Sønderjylland bliver samtalerne om
fødslen ikke nødvendigvis gennemført med den jordemoder, der var med under fødslen.
”Jeg tror bestemt, at kvaliteten af samtalen
kan være mindst ligeså god, selv om det ikke
nødvendigvis er en fødejordemoder. Det er
ikke det væsentlige for, om der kommer en
god samtale ud af det. Det væsentlige er, at
der er ro og rammer og interesse for at møde
parret og et ægte ønske om at få at vide,
hvordan de har haft det. De skal selvfølgelig
også vide, at vi er glade for, at de kommer
med tilbagemeldinger, og at vi bruger deres
tilbagemeldinger.” Jordemoderleder Kirsten Salk
Hun fortæller videre, hvordan sygehuset med samtalerne om fødslen bl.a. ønsker at forebygge, at
parrets oplevelser under fødslen kan få konsekvenser for deres liv videre frem.
”Vi vil gerne opnå, at der ikke er nogen kvinder eller par, der er fyldt med nogle traumatiserende oplevelser, som har en indflydelse
på deres fortsatte liv sammen og med barnet.
Også i forhold til fremtiden og flere børn. Vi vil
også gerne undgå, at de ved en ny graviditet
kommer og siger; ”vi vil gerne have planlagt
kejsersnit, og vi vil under ingen omstændigheder føde”, selv om de har født helt normalt
første gang. Men primært handler det selvfølgelig om, at hvis der er noget, der tynger - at
de så kommer af med det, og at de kommer af
med det, dér hvor det virker. At det er os, der
skal høre det, og det er os, der skal forstå, at
det har virket sådan på dem.”
Jordemoderleder Kirsten Salk
43
Tema: Samtale om fødslen
Fødeafdelingen på Aarhus
Universitetshospital
Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital har indtil 1. januar 2013 tilbudt alle
fødende at kontakte hospitalet, hvis de har behov for en samtale om fødslen. På
Aarhus Universitetshospital er det en mindre del af de fødende, der deltager i en
samtale om fødslens forløb.
”Nogle kvinder ville nok synes, at det var
unødvendigt. […] Der er vi jo også dér i sundhedsvæsnet, hvor vi er nødt til hele tiden at
se, hvem det er, vi skal bruge ressourcerne på.
Og der tænker jeg, at det måske er fair nok at
bruge ressourcerne på dem, der har behovet.
Kunsten er jo så at finde dem, der har behovet.” Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer
Pr. 1. januar 2013 er der på Aarhus Universitetshospital oprettet en efterfødselsklinik, hvor kvinden og hendes partner kommer til en konsultation
hos en jordemoder to til tre dage efter fødslen. Her
gennemføres bl.a. hælblodprøve på barnet. Derudover indeholder konsultationen en kort snak om,
hvordan parret har oplevet fødslen. Her er det muligt for jordemoderen at screene, om parret kan
have behov for en samtale med den jordemoder,
der var til stede under fødslen.
Misan A. C. Stehouwer vurderer, at det nye tilbud i
efterfødselsklinikken højst sandsynligt vil gøre det
lettere at identificere, hvilke kvinder der har behov
for en samtale efter fødslen, og samtidig at det nye
tilbud måske også vil betyde, at flere deltager i en
samtale.
44
”Vi oplever, at der er nogle, der er meget ressourcestærke og meget gode til at give udtryk
for, hvad de gerne vil have. Og så er der nogle,
der måske er mere forsigtige, eller har større
respekt for systemet og måske ikke pipper
lige så højt. Men de kan jo have nøjagtigt det
samme behov eller måske endnu større. Ved
at alle kommer ind og får talt med en jordemoder to til tre dage efter fødslen, vil hun måske også kunne føle sig frem til og spørge ind
til, hvad der kunne være af behov.”
Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehower
På Aarhus Universitetshospital foregår samtalen to
til fire uger efter fødslen med den jordemoder, der
var til stede under fødslen. Misan A. C. Stehouwer
understreger dog, at fødeafdelingen også gennemfører samtaler med kvinder, som henvender sig på
et senere tidspunkt.
Case
”Det er ikke sådan, at vi lukker for samtalen,
når der er gået et vist antal måneder. Fordi
vi tager det perspektiv, at hvis de henvender
sig, så er det fordi, det er relevant for dem.
Og ofte så er der nogen ting: Hvad betyder
det for min næste graviditet? Hvad betyder
det, hvis jeg skal føde næste gang? Kan jeg
føde næste gang? Sådan nogle spørgsmål er
så utroligt vigtige at få givet fornuftige svar
på, så familien ligesom kan gå videre med deres familieplanlægning og ønsker.”
Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer
De kvinder, der tager imod tilbuddet om en samtale om fødslen, har et godt udbytte af samtalen
på Aarhus Universitetshospital. 50 % af de kvinder, der har deltaget i en samtale, svarer, at deres
udbytte af samtalen er virkelig godt, mens 48 %
svarer, at deres udbytte er godt.
Under samtalen tager jordemoderen udgangspunkt
i parrets oplevelser og behov.
”Vi er meget åbne i forhold til, at de skal have
svar på deres spørgsmål. Det er deres samtale, hvor vi stiller os til rådighed, og vi kan
selvfølgelig støtte os til, hvad der står i journalen. Men i udgangspunktet er det oplevelsen af fødslen, deres oplevelse af fødslen, som
er det centrale i samtalen.”
På Aarhus Universitetshospital gennemføres samtalen om fødslens forløb bl.a. for at skabe en afrunding på forløbet. Både for den fødende og for
jordemoderen. Det giver ifølge Misan A. C. Stehouwer også jordemoderen feedback på det daglige arbejde.
”Den fælles oplevelse, man har omkring fødslen (…) Man når måske ikke helt at runde det
af, før man skal videre til det næste eller skal
hjem fra arbejde. Det med at få rundet tingene ordentligt af og få talt det i gennem, og
mødes når man har privat tøj på og snakke om
det. Det får taget noget af den dramatik, som
kan være på en fødegang, ud af det. Det gør
det nemmere at leve med både for parret og
også for jordemoderen.”
Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer
”Man får en fornemmelse af, at man har gjort,
det man skulle. Og hvis man ikke har gjort, det
man skulle, er der også nogle, der er gode til
at sige det til os. Det har vi jo også brug for.
Så bliver man klogere. Så jordemødrene får
også noget ud af de her efterfødselssamtaler,
det er helt sikkert, og det er selvfølgelig ikke
kun ros det hele. Det er rart at få ros, men det
er ikke derfor, vi gør det.”
Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer
Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer
45
Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP Fødende resultater
5 Kvalitetsforbedringer på baggrund af
LUP Fødende resultater
LUP Fødende 2012 er den første landsdækkende
undersøgelse, der afdækker kvinders oplevelser i
forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Resultaterne af undersøgelsen giver input til at arbejde
med den patientoplevede kvalitet for kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse graviditet, fødsel og barsel. LUP Fødende er en årlig undersøgelse,
hvor mange spørgsmål vil gå igen fra år til år. Herved bliver det muligt at følge udviklingen over tid på
en række forskellige områder og få systematiske input til arbejdet med at udvikle kvaliteten. Hvis kvali-
teten skal udvikles, skal målingerne imidlertid følges
op af handling. Målinger gør alene ingen forskel.
Figur 5.1 illustrerer den løbende proces, hvormed
resultaterne af LUP Fødende kan bidrage til at arbejde med at forbedre den brugeroplevede kvalitet for kvinders forløb i forbindelse med graviditet,
fødsel og barsel. Kvalitetscirklen nedenfor tager
udgangspunkt i arbejdet på afdelingsniveau, men
samme proces gør sig gældende på regionsniveau.
Figur 5.1 LUP Kvalitetscirkel
5. Ny måling/
LUP Fødende
1. Fødeafdelingerne modtager
egne resultater
2. Resultater vurderes
4. Forbedringstiltag
implementeres
3. Indsatsområder identificeres
og handlingsplan udarbejdes
5.1 Værktøjer til
vurdering af resultater
Der er ikke nogen fast opskrift eller retningslinje
for, hvordan de enkelte regioner eller de enkelte fødesteder skal vurdere resultaterne af LUP Fødende.
Hvornår et område klarer sig tilfredsstillende, el46
ler hvornår et område ikke klarer sig godt nok og
bør prioriteres som et indsatsområde, må være op
til den enkelte region eller det enkelte fødested at
vurdere. Mange forskellige lokale forhold og omstændigheder kan gøre sig gældende i forhold til at
udvælge fokusområder.
I dette afsnit er der beskrevet en række værktøjer,
der kan anvendes til at vurdere, hvordan det står
til med kvindernes oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på det enkelte fødested.
nes svar fra negative til positive vurderinger, men
også inden for de positive og negative vurderinger.
’Godt’ kan altså gøres endnu bedre, hvilket kan
være med til at forbedre resultatet.
Sammenligning med landsresultatet
Fremadrettet mulighed for sammenligning
over tid
Hvert enkelt fødested har fået deres egne resultater, hvor det for hvert enkelt spørgsmål er angivet,
om afdelingens resultat placerer sig statistisk signifikant over, under eller ikke forskelligt fra landsresultatet (O, U, G). På den måde kan fødestedet
vurdere, om der er flere eller færre positive tilbagemeldinger fra kvinder, der har været tilknyttet
det aktuelle fødested set i forhold landsresultatet.
Det kan give en pejling på, hvilke områder, der kan
udgøre indsatsområder for det enkelte fødested.
Resultaterne fra de enkelte fødesteder kan ses i
bilagsmaterialet på www.patientoplevelser.dk/
LUPF2012/bilag. Fødestederne kan også søge inspiration hos hinanden i forhold til forskellige indsatsområder. Et fødested, der klarer sig godt på et
område, har måske gjort en særlig indsats, som andre fødesteder kan lade sig inspirere af.
Se på andelen af positive og negative
besvarelser
I materialet til de enkelte fødesteder indgår en
oversigtsfigur tilsvarende figur 1 her i rapporten, hvor alle spørgsmål for det enkelte fødested
er sorteret efter andelen af henholdsvis positive
og negative besvarelser markeret med grønne og
røde farver. Der er ikke nogen entydig grænse for,
hvordan svarfordelingen skal se ud for de enkelte
spørgsmål for at være udtryk for, om det er et område, hvor fødestedet klarer sig godt eller dårligt i
undersøgelsen. Afhængigt af hvor barren sættes,
er der et større eller mindre forbedringspotentiale.
Figuren giver imidlertid det enkelte fødested mulighed for at få et indtryk af, hvilke områder flest
kvinder vurderer henholdsvis positivt og negativt.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at en
positiv og negativ vurdering for flertallet af spørgsmålene i undersøgelsen, dækker over en svarskala
med fire svarmuligheder. Eksempelvis kan positiv
dække over ’meget godt’ og ’godt’. Tidligere undersøgelser har vist, at respondenter skelner mellem
de to positive svarkategorier, og at der selv bag
de positive besvarelser også ligger nogle negative
oplevelser (10, 11). Derfor er der oftest også nyttig
information at hente inden for de positive og negative kategorier. Endvidere er der et forbedringspotentiale i forhold til ikke kun at flytte kvinder-
LUP Fødende vil ligesom LUP blive gennemført som
en årlig undersøgelse, hvor en stor del af spørgsmålene vil gå igen fra år til år. Herved bliver det
muligt for det enkelte fødested at følge udviklingen
i kvinders oplevelser og vurderinger systematisk
over tid og at se på, om der sker ændringer kvindernes vurdering af forskellige områder.
Gå i dybden med kvindernes kommentarer
I LUP Fødende spørgeskemaet er der en række åbne
svarfelter, hvor kvinderne har mulighed for at uddybe deres svar og skrive kommentarer til forskellige dele af deres forløb. I kommentarfelterne ligger værdifuld viden, som de enkelte fødesteder kan
lære af og handle på. Her er både positive og negative oplevelser beskrevet, og der kan også være
givet begrundelser for, hvorfor noget blev oplevet
positivt eller negativt, ligesom der også kan være
beskrevet forslag til forbedringer og anvisninger til,
hvad der kunne have gjort oplevelsen bedre. Fødestederne har herved en unik mulighed for at få nogle uddybninger og nuancer i kvindernes svar samt
at få inspiration til eventuelle indsatsområder.
Følg op lokalt
LUP Fødende resultaterne kan med fordel kvalificeres lokalt gennem drøftelser i personalegruppen
eller ved at inddrage gravide eller kvinder, der har
født, yderligere gennem undersøgelser med brug af
eksempelvis interview for at komme mere i dybden
med forskellige områder.
Anvend følgende spørgsmål i overvejelserne omkring, hvordan det lokalt kan give mening at anvende resultaterne af LUP Fødende i kvalitetsudviklingsarbejdet.
•
•
•
Hvilke LUP Fødende resultater er du/I tilfredse
med?
Hvilke LUP Fødende resultater vil du/I gerne
forbedre?
Hvilke forandringer vil du/I gerne have, at
kvinderne oplever?
47
Referencer
6 Referencer
1. Enheden for Brugerundersøgelser: Kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i
Region Hovedstaden 2010, København 2010
2. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet,
fødsel og barsel, Region Midtjylland 2010
3. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet,
fødsel og barsel, Region Nordjylland 2010
4. Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 67, 12. februar 2013: www.dst.dk/nytudg/16133
5. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. Version. August 2012
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx
6. Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, 2009
7. Sundhedsstyrelsen: Statusnotat om svangreomsorgen – marts 2011: http://www.sst.dk/~/media/
Sundhed%20og%20forebyggelse/Graviditet/Anbefalinger%20for%20svangreomsorg/Status_svangreoms_0311_notat_ISM.ashx
8. Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen - revideret kapitel 15 (om
barselsperioden). Høringsudkast, Maj 2012: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/
dl.aspx?hpid=32607
9. Region Syddanmark: Fødeplan i Region Syddanmark. Version 1, februar 2011
10.Collins K & O’Cathain A. The continuum of patient satisfaction – from satisfied to very satisfied. Social
Science & Medicine 2003 (57): 2465-2470
11.Riiskjær E, Ammentorp J, Kofoed P. Er otte ud af ti patienter tilfredse? – Om forståelse af patientkritik
og anvendelse af åbne spørgsmål. Nordisk sygeplejeforskning 2011 (02). Idunn.no
48
Bilag
7 Bilag
Bilag 1 - Spørgeskema
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de spørgsmål, som er relevante i
forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne: ” Gå til spørgsmål xx” er ikke synlige i den elektroniske version, hvor springet
sker automatisk. Endvidere er der nogle spørgsmål, som eksempelvis kun stilles til kvinder, der føder ved planlagt kejsersnit, mens
andre spørgsmål ikke stilles til dem. I denne papirversion fremgår det med rød kursiv skrift over de aktuelle spørgsmål.
GRAVIDITETEN
Din praktiserende læge under graviditeten
Hvis du har mødt flere praktiserende læger under din graviditet, skal du besvare de følgende spørgsmål ud fra dit samlede indtryk
1.
2.
3.
4.
Gav din praktiserende læge sig tid til at
besvare dine spørgsmål vedrørende din
graviditet?
Ja, i
høj grad
Informerede din praktiserende læge dig om
formålet med fosterundersøgelserne
(nakkefoldsscanning, doubletest og
misdannelsesscanning)?
Hvordan oplevede du, at din praktiserende
læge informerede dig om formålet med
fosterundersøgelserne (nakkefoldsscanning,
doubletest og misdannelsesscanning)?
Hvad er din samlede oplevelse af forløbet
hos din praktiserende læge under
graviditeten?
Nej, kun i
mindre grad
Ja
Nej
Jeg havde
ikke behov for
det
(Gå til
spørgsmål 4)
(Gå til
spørgsmål 4)
Virkelig
godt
Nej,
slet ikke
Jeg stillede
ikke
spørgsmål
Ja, i
nogen grad
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Ja, hos
praktiserende
læge
Ja, hos
jordemoderen
Nej
Jeg havde
ikke behov for
det
Information om livsstil
5.
Har du under din graviditet fået information
om følgende hos din praktiserende læge og
jordemoder? (Sæt et eller to kryds i hver linje)
a)
Kostens betydning for graviditet og fødsel?
b)
Motions betydning for graviditet og fødsel?
c)
Alkohols betydning for graviditet og fødsel?
d)
Rygnings betydning for graviditet og fødsel?
Ultralydsscanninger
6.
Hvordan oplevede du, at personalet på
sygehuset forklarede dig resultatet af
ultralydsscanningen:
Virkelig
godt
Godt
Dårligt
Virkelig dårligt
(Sæt ét kryds i hver linje)
a)
Ved nakkefoldsscanningen (11.-14.
graviditetsuge)?
b)
Ved misdannelsesscanningen (18.-20.
graviditetsuge)?
Jeg fik ikke
ultralydsscanningen
49
Bilag
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Jordemoder under graviditeten
Hvis du har mødt flere jordemødre under din graviditet, skal du besvare spørgsmål 7 og 9 ud fra dit samlede indtryk
7.
Oplevede du, at jordemoderen var lydhør
over for dine behov under graviditeten?
8.
Hvordan var muligheden for at få kontakt til
en jordemoder under graviditeten, når du
havde behov for det?
9.
Hvad er din samlede oplevelse af forløbet
hos jordemoderen under graviditeten?
Ja, i
høj grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Ikke aktuelt
for mig
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Jeg havde
ikke behov
for det
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Ja, i
nogen grad
Virkelig
god
Fødsels- og forældreforberedelse
10. Hvordan vurderer du sygehusets tilbud om
fødsels- og forældreforberedelse? (fx
forældreaftener, foredrag, undervisning)
Virkelig
godt
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
Jeg deltog
ikke
Der var intet
tilbud
11. Skriv venligst her, hvis du har kommentarer til sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse:
Spørgsmålet handler om den information, som du har fået fra sygehuset under din graviditet (hos din jordemoder, til fødsels- og
forældreforberedelse mv.)
12. Blev du under graviditeten:
Nej
Jeg havde
ikke behov for
det
Ja
(Sæt ét kryds i hver linje)
a)
Informeret om praktiske forhold på
sygehuset i forbindelse med fødsel og
barsel?
b)
Forberedt på fødslen (fødselsforløbet,
smertehåndtering mv.)?
c)
Informeret om amning?
d)
Forberedt på den første tid med barnet?
(Gå til spørgsmål 14, hvis du har svaret ”nej”
eller ”Jeg havde ikke behov for det”
i både a, b, c og d)
I spørgsmål 13 i den elektroniske version er kun de svarmuligheder, hvor der er sat kryds i ”ja” i spørgsmål 12, synlige
13. Hvordan vurderer du, at du under
graviditeten blev:
(Sæt ét kryds i hver linje)
50
a)
Informeret om praktiske forhold på
sygehuset i forbindelse med fødsel og
barsel?
b)
Forberedt på fødslen (fødselsforløbet,
smertehåndtering mv.)?
c)
Informeret om amning?
d)
Forberedt på den første tid med barnet?
Virkelig
Godt
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Kontakt med læge på sygehuset i forbindelse med graviditet (Ikke lægebesøg i forbindelse med fertilitetsbehandling)
Ja
Nej
14. Har du i forbindelse med din graviditet været
i kontakt med en læge på sygehuset
(konsultation, samtale, undersøgelse)?
(Gå til
spørgsmål
16)
Hvis du har mødt flere læger på sygehuset, efter du blev gravid, skal du besvare spørgsmålet ud fra dit samlede indtryk
15. Hvordan oplevede du den information, lægen
gav dig på sygehuset?
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Jeg fik ikke
information
Overensstemmelse mellem informationer
16. Oplevede du, at de informationer du fik fra
forskellige sundhedspersoner under din
graviditet stemte overens?
Kommentarer til graviditetsforløbet
17. Skriv venligst her, hvis du har kommentarer til dit forløb i sundhedsvæsenet under din graviditet:
FØDSLEN
Vaginalt
(gennem
skeden)
Ved akut
kejsersnit
(Gå til
spørgsmål
21)
(Gå til
spørgsmål
21)
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
For lidt
Passende
For meget
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Jeg ringede
ikke
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Ikke aktuelt
for mig
18. Hvordan fødte du?
Ved planlagt
kejsersnit
Spørgsmål 19-20 stilles kun til de, der har født ved planlagt kejsersnit
Forud for det planlagte kejsersnit
19. Fik du den information, du havde behov for,
forud for det planlagte kejsersnit?
Ja, i
høj grad
20. I hvilket omfang blev du inddraget i de
beslutninger, der skulle træffes omkring det
planlagte kejsersnit?
Spørgsmål 21 stilles ikke til de, der har født ved planlagt kejsersnit
Telefonrådgivning da fødslen gik i gang
21. Var du tryg ved den rådgivning, du fik, da du
ringede til fødeafdelingen, da fødslen gik i
gang?
Modtagelsen på sygehuset
22. Hvordan oplevede du modtagelsen på
sygehuset, da du skulle føde/have
kejsersnit?
51
Bilag
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Spørgsmål 23-26 stilles ikke til de, der har født ved planlagt kejsersnit
Selve fødslen
Hvis du har mødt flere jordemødre under fødslen, skal du besvare spørgsmål 23, 24 og 26 ud fra dit samlede indtryk
23. I hvilket omfang var der en jordemoder
til stede hos dig, mens du var på
fødestuen?
For lidt
24. Hvordan informerede jordemoderen dig
om, hvad der skete under fødslen?
Virkelig
godt
25. Fik du den hjælp til at lindre smerter
under fødslen, som du havde behov for?
26. Fik du den støtte fra jordemoderen, som
du havde behov for under fødslen?
Passende
Det husker
jeg ikke
For meget
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
Ikke aktuelt
for mig
Det husker
jeg ikke
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Jeg havde
ikke behov
for det
Det var ikke
muligt
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Det husker
jeg ikke
Spørgsmål 27 stilles kun til de, der har født ved planlagt kejsersnit
Under det planlagte kejsersnit
27. Fik du den information under det planlagte
kejsersnit, som du havde behov for?
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Ikke aktuelt
for mig
Din samlede fødselsoplevelse
28. Hvad er din samlede oplevelse af
fødslen/kejsersnittet?
Kommentarer til fødslen/kejsersnittet
29. Skriv venligst her, hvis du har kommentarer til fødslen/kejsersnittet:
EFTER FØDSLEN
På sygehuset
Med sygehuset menes de afsnit, der hører til sygehuset fx fødeafsnit, barselsafsnit, patienthotel, mor-barn center og barselsklinik
30. Fik du den hjælp, du havde brug for til at
kunne amme eller give
modermælkserstatning til dit barn, mens du
var på sygehuset?
31. Fik du den hjælp, du havde brug for til at
kunne pleje dit nyfødte barn, mens du var på
sygehuset?
32. Gav personalet på sygehuset dig svar på
dine spørgsmål efter fødslen/kejsersnittet?
52
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Ikke aktuelt
for mig
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Ikke aktuelt
for mig
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Jeg stillede
ikke
spørgsmål
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Spørgsmål 33 stilles kun til de, der har født ved akut eller planlagt kejsersnit
33. Fik du den smertelindring, som du havde
behov for efter kejsersnittet, mens du var på
sygehuset?
34. Hvad er din samlede oplevelse af opholdet på
sygehuset efter fødslen/kejsersnittet?
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Virkelig
god
God
Dårlig
Virkelig
dårlig
Jeg havde
ikke brug for
smertelindring
Længde af indlæggelse
0-24 timer
Mere end 24
timer
(Gå til
spørgsmål
36)
(Gå til
spørgsmål
37)
35. Hvor lang tid gik der, fra du havde født, til du
kom hjem?
36. Skriv hvor mange timer, der gik, fra du havde
født, til du kom hjem:
37. Skriv hvor mange dage, der gik, fra du havde
født, til du kom hjem:
38. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du havde født, til du kom hjem?
__________
timer
__________
dage
(Gå til
spørgsmål
38)
For kort
Passende
For lang
Tryg
Utryg
Meget utryg
Udskrivelse
Meget tryg
39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle
hjem fra sygehuset?
(Gå til
spørgsmål
41)
40. Hvad kunne have gjort dig mere tryg?
Samtale om fødslens forløb
Med sygehuset menes de afsnit, der hører til sygehuset fx fødeafsnit, barselsafsnit, patienthotel, mor-barn center og barselsklinik
41. Har du, efter du har født, haft en samtale med
en jordemoder eller læge fra sygehuset om
fødslens forløb?
42. Hvordan var dit udbytte af samtalen om
fødslens forløb?
Ja
Virkelig
godt
Nej, men det
er planlagt på
et senere
tidspunkt
Nej, jeg er
ikke blevet
tilbudt en
samtale
Jeg havde
ikke behov for
det
Gå til
spørgsmål
43)
Gå til
spørgsmål
43)
Gå til
spørgsmål
43)
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
53
Bilag
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Vejledning og information
43. Var du i tvivl om noget vedrørende amning
eller ernæring af dit barn, efter du kom hjem?
44. Vidste du, hvad du skulle være opmærksom
på i forhold til dit nyfødte barns trivsel eller
mistrivsel, efter du kom hjem? (fx gulsot,
spise-, urin-, afførings- og sovemønster)
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
Med sygehuset menes de afsnit, der hører til sygehuset fx fødeafsnit, barselsafsnit, patienthotel, mor-barn center og barselsklinik
45. Gav sygehuset dig information om, hvor du
kunne henvende dig med spørgsmål (fx om
amning, pleje af barn eller dit helbred), når du
kom hjem?
Ja
Nej
Spørgsmål 46-47 er kun synlige for de, der har angivet, at de var indlagt 0-24 timer i spørgsmål 35
Kontakt fra sygehus efter du kom hjem
Med sygehuset menes de afsnit, der hører til sygehuset fx fødeafsnit, barselsafsnit, patienthotel, mor-barn center og barselsklinik
Ja, pr. telefon
46. Er du blevet kontaktet af sygehuset, efter du
kom hjem (pr. telefon eller besøg hjemme)?
(Sæt eventuelt flere kryds)
Ja, jeg har
haft besøg
hjemme
Nej
(Gå til
spørgsmål
48)
For kort
Passende
For lang
Ja, til
vagtlægen
Ja, til
personale på
sygehuset
Ja, til en
anden
sundhedsperson
47. Hvordan vurderer du længden af perioden,
fra du kom hjem, til du blev kontaktet af
sygehuset?
Perioden fra du kom hjem, til du havde kontakt med sundhedsplejen
48. Har du henvendt dig til en sundhedsperson
med spørgsmål i perioden, fra du kom hjem,
til du havde kontakt med en
sundhedsplejerske?
(Sæt eventuelt flere kryds)
Ja, til min
praktiserende
læge
Nej
(Gå til
spørgsmål
50)
Hvis du har henvendt dig til flere sundhedspersoner med spørgsmål, skal du besvare spørgsmålet ud fra dit samlede indtryk
49. Fik du svar på de spørgsmål, du henvendte
dig med?
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
50. Skriv venligst her, hvis du har nogen kommentarer til, hvordan du oplevede perioden, fra du kom hjem fra sygehuset,
til du blev kontaktet af sundhedsplejersken:
54
Bilag 1 - Spørgeskema
(fortsat)
Sundhedsplejersken
51. Blev du kontaktet (telefonisk eller skriftligt) af
sundhedsplejersken, efter du kom hjem?
Ja
52. Hvor mange dage gik der, fra du kom hjem, til
du blev kontaktet af sundhedsplejersken?
Nej, jeg
ønskede ikke
kontakt
Nej, jeg er ikke
blevet kontaktet
endnu
(Gå til
spørgsmål
54)
(Gå til
spørgsmål
54)
(Gå til
spørgsmål
56)
(Gå til spørgsmål
56)
__________
(fx hvis du kom hjem mandag og blev kontaktet onsdag
= 2 dage)
For kort
dage
For kort
53. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra
du kom hjem, til du blev kontaktet af
sundhedsplejersken?
54. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra
du kom hjem, til du fik besøg af
sundhedsplejersken?
Nej, jeg tog
selv kontakt
Nej, jeg blev
kontaktet,
mens jeg
stadig var
indlagt
Passende
Passende
For lang
For lang
Jeg har ikke
haft besøg
Jeg ønskede
ikke besøg
Hvis du har haft kontakt med flere sundhedsplejersker, skal du besvare spørgsmålet ud fra dit samlede indtryk
55. Fik du den rådgivning af
sundhedsplejersken, du havde behov for?
Ja, i
høj grad
Ja, i
nogen grad
Nej, kun i
mindre grad
Nej,
slet ikke
HELE FORLØBET
Oplevelse af fejl
56. Oplevede du, at der skete fejl fra
sundhedsvæsenets side på følgende
tidspunkter?
Ja
Nej
(Sæt ét kryds i hver linje)
a)
Under graviditeten?
b)
Under fødslen?
c)
Efter fødslen?
(Hvis nej i
både a, b og
c, gå til
spørgsmål
58)
57. Beskriv venligst hvilke(n) fejl du oplevede:
Kommentarer til hele forløbet (graviditets-, fødsels- og barselsforløb)
58. Skriv venligst her, hvis du mener, at noget kunne være gjort bedre i forbindelse med dit graviditets-, fødsels- og
barselsforløb, eller hvis noget var særligt godt:
Tak for din besvarelse.
55
Bilag 2 - Her finder du øvrigt materiale
Det elektroniske bilagsmateriale er opdelt i følgende opgørelser:
•
Tabel med svarprocenter for de tre niveauer:
Fødested, region og land
•
Overordnet bilagstabel med resultater på
lands-, regions- og fødestedsniveau samt baggrundsoplysninger
•
Oversigtsfigur for landsresultatet
•
Enhedsmateriale – mappestrukturen, der er
sendt ud i uge 10 til alle sygehuse. Her ligger
resultaterne for hvert enkelt fødested (her ligger både LUP og LUP Fødende resultater).
Bilagsmaterialet findes her:
www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/bilag
Der er udarbejdet læsevejledninger til det forskellige bilagsmateriale. Læsevejledningerne findes her:
www.patientoplevelser.dk/LUPF_vejledning
Udsendelsesbreve og påmindelsesbreve:
www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/breve
Publikationen ”Fakta, baggrund og metode for LUP
Fødende 2012”:
www.patientoplevelser.dk/LUPF2012/fakta
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende
Denne rapport præsenterer de overordnede nationale resultater af den første Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende). LUP Fødende er en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til
sundhedsplejen.
LUP Fødende gennemføres årligt på vegne af de fem regioner efter aftale med Danske Regioner. Undersøgelsen for 2012
omfatter kvinder, der har født på landets fødesteder i perioden august til oktober 2012.
I tillæg til denne rapport findes i elektronisk form:
• Publikationen ” Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012”
• Bilagstabeller med alle resultater på lands-, regions- og fødestedsniveau
Se mere på www.patientoplevelser.dk/LUPF