Fælles Nyt 22. november 2012 - 46. årgang Fælles-Nyt takker af Med dette nummer af vores blad Fælles-Nyt, som du nu læser, markerer vi afslutningen på en lang og spændende periode for medarbejderne på Danfoss. Efter 46 år er bestyrelsen for Fællesklubben blevet enige om, at Fælles-Nyt i papirform koster mere, end det er forsvarligt at bruge af det månedlige kontingent på 30 kr. Første nummer i 1966 For dig er det måske lidt vanskeligt at forestille sig, at Danfoss som arbejdsplads tilbage i 60erne efterhånden havde nået en størrelse, som bestod af flere tusinde medarbejdere. Helt nøjagtigt kan man læse et tal i et af de første numre på 5.619 medarbejdere, hvoraf hovedparten var timelønnede ansatte. Den 20. februar 1966 blev Fællesklubben på Danfoss stiftet på et møde på Bjerggården i Sønderborg. Ved samme lejlighed blev forarbejdet til Fælles-Nyt sat i gang og første nummer var på frokostbordene den 27. oktober samme år. Hovedparten af arbejdet blev lavet i fritiden af redaktionen og arbejdstiden var dengang på 44 timer om ugen fordelt på seks arbejdsdage. fortsættes side 4 Danfoss Arbejdernes Blad 8 Fælles Nyt Udgives af Fællesklubben © på Danfoss 2 Fælles Nyt Lagkage til medarbejderne Redaktion: Ansvarshavende: Preben V. Jensen (pvj) Arbj.: 74 88 21 30 Privat:74 45 45 49 På samme måde som kommunens ældre fik serveret lagkage i anledning af Bitten Clausens 100 års fødselsdag, blev der også serveret lagkage til alle medarbejdere på Danfoss. Layout: Ellen W. Madsen L3 Ø136(ewm) Fotograf: Preben Lund Christensen L31 N49 (plc) Bladudvalgsmedlem: Christian Kolb L8-S27 (chk) Det foregik den 22. oktober og på et par fotos her fra L3, kan man se, hvordan medarbejderne nyder en lille tiltrængt pause. pvj Kontaktperson Danfoss Drives A/S: Freddy Vallentin DG-470 e-mail: Vallentin@ danfoss.com (frv) Adresse: Danfoss E1 K-N70, 6430 Nordborg E-mail: [email protected] www.faelles-klubben.dk Oplag: 1500 Tryk: Als Offset ApS Redaktionen ønsker alle læsere en god jul og alt godt fremover. Fælles Nyt 3 4 Fælles Nyt fortsat fra forsiden Økonomi Fællesklubben havde på det tidspunkt intet kontingent, men det var aftalt med Hjælpekassen, at de afleverede 1 kr. pr. medlem hver 14. dag, når der blev trukket kontingent til Hjælpekassen på lønsedlen med 6 kr. Det første nummer af Fælles-Nyt blev trykket på Sønderjydens trykkeri på Jernbanegade i Sønderborg, men det var for dyrt og fra og med nr. 2 i 1966 hed trykkeriet Sund-Tryk i Egernsund. I 1978 gik Sund-Tryk konkurs og herefter blev Fælles-Nyt trykket på Als-Offset i Augustenborg, som har udført denne opgave lige siden. Denne udgift blev i starten dækket af indtægter fra en række annoncører på Als og i Sønderborg og omegn. I starten af 80erne blev det på en generalforsamling i Fællesklubben vedtaget, at indføre et kontingent til Fællesklubben i første omgang på 3 kr. trukket på lønsedlen, idet udgifterne til Fælles-Nyt ikke mere kunne dækkes af indtægten fra annoncørerne. I de senere år er der efterhånden sat et 0 bagved, så kontingentet nu er på 30 kr. pr. måned. Fællesklubbens hjemmeside Det har været en spændende udvikling med Fælles-Nyt gennem 46 år. I starten blev en del artikler afleveret til trykkeriet håndskrevet, hvorefter typograferne måtte stave sig igennem diverse indlæg til bladet. Skrivemaskinen overtog dog hurtigt det forberedende arbejde og redaktionen monterede så med saks og limstift de enkelte artikler og fotos. Med computerens ankomst i 80erne åbnede der sig en helt ny mulighed, hvor redaktionen kunne gøre arbejdet færdig til trykkeriet. Nu står computeren i de fleste hjem og muligheden for via internettet at få de oplysninger, man ønsker, er enorme. Her er Fællesklubben med deres egen hjemmeside www.faelles-klubben.dk en af mulighederne. Her vil vi fremover bringe diverse oplysninger og ligeledes fortsat en række fotos af jubilarer m.m. pvj Hvad får vi hvis… Det kunne vi læse i februar 1967 i Fælles-Nyt: På given foranledning skal oplyses understøttelsessatserne for understøttelse i arbejdsløshedskassen for tiden. For ikke-forsørgere med medlemsret under 8 år: 18,20 kr. pr. dag. For ikke-forsørgere med medlemsret fra 8 til 15 år: 21,90 kr. pr. dag. For forsørgere med 1 til 3 års medlemsret: 25,60 kr. pr. dag. For forsørgere med over 3 års medlemsret: 27,20 kr. pr. dag. Hertil ydes 2,75 kr. pr. dag pr. hjemmeværende barn. Disse satser skulle også komme til at gælde ved en eventuel konflikt, jfr. § 44 i forbundslovene. Jens Chr. Jensen, kasserer Fælles Nyt 5 Nyt fra Feriefonden I bestyrelsen for feriefonden arbejder vi i øjeblikket på et nyt bookingsystem, der giver os mulighed for at ændre på bestillings- og betalingsmåden. Derudover har vi besluttet, at der kommer en prisændring fra 1. januar 2013. Booking Ændringerne ved booking og betalingsmåden bliver følgende: Ved bestilling skal man fremover betale to rater. Første rate betaler man middelbart efter bestilling. Og det bliver ca. 30 % af den samlede lejepris. Anden rate (restbeløbet) skal betales ca. en måned (4 uger) før lejemålets start. Begrundelsen for at gøre dette er, at vi desværre oplever en del der hopper fra i sidste øjeblik. Og det gør det desværre meget svært for os at genudleje med så kort varsel. Men har vi fremover fire uger at finde nye lejere på, øger vi også mulighederne for at få det genudlejet. Måden vi laver disse tiltag på ligner booking og betalingsmåden fra diverse udlejningsbureauer. Prisændringen Fra 1. januar 2013 bliver vi nødt til at ændre på priserne på grund af udefra kommende prisændringer f.eks. rengøring mv. Det skal lige nævnes, at vi ikke har ændret på priserne siden 2010. Ændringerne bliver således: Pr. overnatning hæves prisen med 200,- pr. nat (minimum 3 overnatninger) Pr. uge hæves prisen med 750,- for feriefondens medlemmer. For øvrige Danfoss medarbejdere hæves priserne med 250,- pr. overnatning (minimum 3 overnatninger) Pr. uge hæves prisen med 900,Fra 1. januar 2013 forsvinder velkomstgaven på 2 flasker vin/gavekort ved almindelige ophold. Rekreationsophold ændres der ikke noget ved. Bestyrelsen for Feriefonden Fællesklubben på Danfoss Tillykke med 40-års jubilæum Preben Vestergaard Jensen, GS 27. november 6 Fælles Nyt Mere P-plads ved Lunden Ja sådan er overskriften på en lille artikel i det første nummer af Fælles-Nyt i efteråret 1966. På det tidspunkt var udbygningen af Danfoss i Lunden i fuld gang. L2 og L5 blev indviet i 1961. I 1965 blev L3 indviet og den første tredjedel af L4 var ligeledes bygget. Men kantinefaciliteter og parkeringsplads kunne ikke følge med i samme tempo, som det øvrige byggeri. Læs her hvad de dog skrev i Fælles-Nyt i 1966: ”Ifølge opslagstavlerne (det er nu snart en gammel nyhed) skal der snarest muligt indrettes 150 P-pladser mere ovre ved Lunden. Samtidig vil man henvise motorcykler til P-pladsen ved transformatorstationen. Det må blive en lettelse for det nyeste udvalg af funktionærer og arbejdere, der netop skal overvåge trafik og parkering. Når man daglig har lejlighed til at overvære det store daglige Danfoss-Rally, undres man gang på gang over, at vi stadig kan klare os uden katastrofeposter på flere vigtige punkter. Hvis den kørselsteknik, der nu anvendes, følger trop med den forøgede motorisering, må man beklage, at man ikke straks fik den facadeløse vejføring gennemført fra Sønderborg til Paragraf 5. – Der er ikke megen fornuft i en fartbegrænsning på 60 gennem Svenstrup, når der ingen fartgrænse er gennem Ketting. Nu vil sådan en direkte vej sikkert ikke koste mere end 20 millioner – og den kommer, den vej – lige så sikkert som den der ny bro nord for Sønderborg by.” Egon Christensens illustration i det første nummer af Fælles-Nyt Fælles Nyt 7 Danfoss Medarbejderfond Nu nærmer julen sig … For mange medarbejdere kan det være vanskeligt at klare de ekstra udgifter, som følger med julen. Danfoss Medarbejderfond kan måske hjælpe dig. Har du brug for økonomisk støtte? F.eks. i forbindelse med: • skilsmisse, dødsfald, sygdom • dårlig økonomi, gældssanering og lignende • flytning/indskud, konfirmation m.m. Har du behov for: • advokatrådgivning? • personlig og økonomisk rådgivning? Medarbejderfonden er en social fond, der har til formål at yde hjælp i form af blandt andet personlig rådgivning og personlig økonomisk støtte. For medarbejdere, som er i en presset økonomisk situation, kan det ofte være vanskeligt at overskue situationen og at overvinde den tærskel, det er at søge hjælp hos Medarbejderfonden. Medarbejderen bør imidlertid tænke på, at fondens midler i sin tid blev givet af Danfoss for at hjælpe medarbejderne. Bemærk! Fonden er omfattet af loven om tavshedspligt! Kontakt til fonden: Jonna B. Ringive, tlf. 3866 eller mail: [email protected] Se mere på fondens hjemmeside. 8 Fælles Nyt Bittens fødselsda Lørdag den 20. oktober kunne B fødselsdag. Det blev markeret på flere forske læst om i aviser og via opslag. Fælles-Nyt bringer her nogle bil den 22. oktober, hvor medarbejd for at ønske Bitten Clausen tillyk ag Bitten Clausen fejre sin 100 års ellige måder, som de fleste har lleder fra receptionen mandag dere, familie og naboer mødtes, kke med den store dag. pvj Fælles Nyt 9 10 Fælles Nyt Bitten Clausen besøgte langtidssyg medarbejder I starten af 1995 fik jeg som redaktør af Fælles-Nyt en henvendelse fra en af vore medarbejdere Egon Hald i Tandslet, som havde været sygemeldt i længere tid. Han ville fortælle i Fælles-Nyt om hans oplevelser med sygehuset og personalet der, samt hans oplevelser med Sydals Kommune og Velfærdsafdelingen på Danfoss. Det blev der så en artikel ud af, som vore læsere kunne se den 27. april 1995. Amputeret venstre ben Egon fortalte i Fælles-Nyt om sin sukkersyge, som han havde haft siden 1979. Sygdommen medførte bl.a. at han skulle være meget forsigtig i sit daglige arbejde, så han ikke fik blå mærker, hvis han skulle være uheldig at ramme f.eks. en jernbund eller lignende. Det skete så alligevel en dag på arbejdet i september 1994, og det lille blå mærke på spidsen af hans storetå blev langsomt større og større, og der gik betændelse i venstre fod. Egon blev indlagt på sygehuset og fik fjernet storetåen på venstre fod og senere også to tæer mere. Men det var ikke nok, så den 23. december fjernede lægerne hele venstre fod midt på skinnebenet i håb om at få stoppet den tiltagende koldbrand. Den 19. januar 1995 kunne Egon fejre sit 25 års jubilæum på Danfoss midt i en langvarig sygemelding, men senere begyndte han dog på arbejde igen med en protese på venstre ben. Svigt fra Sydals Kommune Egon fortalte i artiklen, hvordan han havde forventet hjælp fra Sydals Kommune, efter at han var blevet udskrevet fra sygehuset. I starten af opholdet hjemme i Tandslet havde han jo endnu ikke fået protesen på og var derfor noget hjælpeløs kun med to krykker til rådighed. Sydals Kommune havde kun fået besked fra sygehuset om den første operation vedrørende storetåen, så derfor troede de ikke Egon havde brug for nogen hjælp. Den misforståelse blev der dog rettet op på. Svigt fra Velfærdsafdelingen På Danfoss var der på daværende tidspunkt en meget god kontakt til de langtidssyge medarbejdere. Alligevel oplever Egon det sådan, at han får tilsendt en buket blomster, men der kommer ingen fra Velfærdsafdelingen for at besøge ham og måske yde lidt ekstra hjælp i en svær tid, og så samtidig måske snakke om muligheden for arbejde, når raskmeldingen bliver aktuel. Smerter eller andet ubehag? zoneterapi - massage - akupressur - triggerpunkt - laserterapi V/ Birgitte Brodersen RAB-registreret alternativ behandler Danfoss Nordborg, D12 - V1 6430 Nordborg Tidsbestilling Telefon: 74 88 55 11 On-line: www.gitteszoneklinik.dk Mail: [email protected] Fælles Nyt Det beklager John Brødegård fra Velfærdsafdelingen i samme udgave af Fælles-Nyt. Bitten Clausen læser artiklen Vi har igennem mange år sendt et eksemplar af Fælles-Nyt til Bitten Clausen, og hun læser med det samme artiklen om Egons sygdom. Nu fejrede hun sin 100 års fødselsdag Anledningen til ovenstående beskrivelse kom, da jeg hørte om den flotte udstilling om de mange ting, hun har oplevet gennem et langt liv. Egon Hald døde af følgerne af sin sukkersyge i februar 2000 i en alder af 58 år og jeg har derfor kontaktet hans enke Annemarie Hald i Høruphav for at få hendes oplevelse af, hvad der skete i hjemmet i Tandslet efter at Bitten Clausen havde læst Egons artikel i Fælles-Nyt. Hun fortæller: ”Jeg kom hjem fra arbejde en dag under hans lange sygdomsperiode, og jeg kunne med det samme se, at der var noget særligt, han ville fortælle mig. Han spurgte: ”Du kan ikke gætte, hvem jeg har haft besøg af i dag her ved middagstid.” Det kunne jeg jo ikke. 11 Derefter fortalte han mig meget rørt: ”Jeg har haft besøg af Bitten Clausen, og vi har siddet her i køkkenet og snakket i en hel time. Hun spurgte meget til min sygdom og den store operation og var meget interesseret i, hvordan jeg kunne klare mig med kun to krykker.” Jeg spurgte med det samme, om han ikke havde budt hende på en kop kaffe. Men det havde han ikke. Han var simpelthen blevet så overrasket over hendes besøg, så det havde han slet ikke tænkt på. Det syntes jeg jo var lidt flovt. Egon fik et arbejde i Elsmark, som han kunne klare på deltid. Men i starten af februar 2000 måtte han sygemelde sig igen, og en uge efter sov han stille ind. Danfoss har været en rigtig god arbejdsplads for både min mand og mig i de mange år, vi var ansat der. Og jeg håber, det vil fortsætte i mange år endnu”, slutter Annemarie Hald. pvj Tak Hjertelig tak for al opmærksomhed i forbindelse med mit 40 års jubilæum: Margit Petersen, afd. 253, L31 Hjertelig tak for al opmærksomhed i forbindelse med min 50 års fødselsdag: Tommy Dehnfeld Jensen, afd. 25F, GS Lars Tradsborg, afd. 175, Rødekro Hjertelig tak for al opmærksomhed i forbindelse med mit 25 års jubilæum: Horst Günther, afd. 175, Rødekro Hjertelig tak for al opmærksomhed i forbindelse med min overgang til pension: Nis Hybjerg Clausen, afd. 08W, L32 12 Fælles Nyt Landmanden fra Sydals Hans Erik Duus, afd. 71P Danfoss PE kan den 4. december fejre sit 40 års jubilæum på Danfoss. ”Hvor oplevede du din barndom?” ”Jeg er født i 1955 i Lysabildskov på Sydals. Her havde mine forældre landbrug, med både jordbrug og dyrehold. Så det var mit arbejde efter skoletid at passe markerne med traktor og de forskellige redskaber. Jeg er enebarn og jeg bor stadigvæk på Sydals i mit fødehjem. Jeg gik de første fire år i Lysabildskov Skole, som i dag er omdannet til campingplads og swimmingpoolen ligger lige der, hvor vi havde vores fodboldbane. Fra 5. klasse gik jeg så i Lysabild Skole, indtil jeg blev konfirmeret i 1969. Jeg valgte herefter at gå i 8., 9. og 10. klasse i Ulkebøl Skole, som jo var en frivillig ordning.” ”Hvad tænkte du på med hensyn til arbejde, da du blev konfirmeret?” ”Jamen, vores landbrug kunne jeg ikke leve af. Min far havde fået arbejde ved JF i Sønderborg, bare for at det kunne løbe rundt derhjemme. Dyrene solgte han efterhånden, og så var der kun markarbejdet tilbage. Så da jeg havde gået i skole i 10 år, hjalp jeg til derhjemme, indtil jeg begyndte på Danfoss i december 1972 som arbejdsdreng i Index afdelingen i L3. I efteråret 1973 kom jeg ind som soldat i Jægersborg, hvor jeg var ved samarittertjenesten i omkring et halvt år, hvorefter jeg blev hjemsendt med et bevis på grunduddannelsen som samaritter. Jeg gik arbejdsløs i et par måneder, og i den korte periode var jeg ude som daglejer ved et byggefirma, der rejste de store siloer ved Perregård i Mommark. ”Hvornår fik du så uddannelsen som tillært opstiller?” Jeg begyndte igen på Danfoss i hydraulik i L4, hvor jeg kom til at arbejde med de store tandsæt i bearbejdningen. Her kom jeg hurtigt til selv at vedligeholde den drejebænk, som jeg stod ved og ligeledes en række andre maskiner. Derfor kunne jeg i 1979 få den sorte bog som maskinarbejder, og dermed var jeg flyttet over i Metal Nordborg.” Fælles Nyt ”Men du arbejder jo ikke i hydraulik mere?” ”På et tidspunkt i midten af 90erne fik jeg lyst til at prøve noget andet, og derfor søgte jeg arbejde i Nessie, som jo var noget nyt og spændende og var i gang med at blive etableret som produktion i L2. Her fik jeg Mogens Solberg Nielsen som værkfører, og jeg har så været i Nessie indtil for et par år siden, hvor jeg søgte et job her i Gråsten som oppasser, men hvor jeg også udfører produktionsarbejde. ”Hvad får du fritiden til at gå med?” ”Som 21-årig traf jeg Linda, som arbejdede i oliepumperne lige ved siden af, hvor jeg arbejdede. Jeg flyttede ind til hende i Nordborg, hvor hun havde en lejlighed. Senere flyttede vi til Skovby, hvor vi købte et parcelhus på Fasanvej. I 1981 fik vi Pia, og i 1984 fik vi Kim, og så var det vist på tide, at vi blev gift, hvis det skulle være inden min 30 års fødselsdag. Vi holdt så bryllup på Maikroen ved Ellen og Frederik Hansen i april 1985. Det var en af de sidste fester på Maikroen inden Danfoss købte den. 13 I 1981 forpagtede jeg jorden til mit fødehjem og senere, da min far døde i 1990, blev min mor boende på gården indtil 2001, hvor jeg så købte ejendommen. I tre år gik vi så og byggede det hele om, så det kunne blive, som vi ville have det. Og endelig i 2004 kunne vi flytte ind. Det meste af min fritid går med at passe markerne, som jeg selv driver. Jeg har været aktiv brandmand i Sydals frivillige brandværn siden 1990. Linda arbejder i dag her i Gråsten i DG9 i SMD afdelingen. Vores datter Pia blev gift i 2011 med Tony og de er bosiddende på Nordfyn. Hun er sygeplejerske på Odense Universitets Hospital på fælles akutmodtagelsen. Vores søn Kim er uddannet landmand og arbejder som forvalter på Gravballegård ved Silkeborg og Isgaard gods på Djursland.” pvj Fælles-Nyts redaktion takker hermed for de 46 år bladet har eksisteret i papirform. Husk du fremover finder information fra Fællesklubben her: www.faelles-klubben.dk 14 Fælles Nyt Sejlads for handicappede Ved årets uddeling fra Danfoss Jubilæumsfond blev bl.a. Kolding Sejlklub tilgodeset. Kolding Sejlklub var en af de første sejlklubber, der fik mulighed for at få sejlads for fysisk handicappede på programmet. Statoil sponserede de første kølbåde kaldet Mini 12 meter, men i dag hedder de 2.4mR. Disse både kunne ikke synke og var beregnet til en person. Vi har i sejlklubben sejlere fra Kolding og omegn og flere som kommer helt fra Esbjerg hver torsdag i sejlersæsonen. 25 års sejlads for handicappede I år kunne Kolding Sejlklubs afdeling for sejlads med fysisk handicappede fejre 25 års jubilæum. I alle årene har vi sejlet hver torsdag fra 1. maj til 1. oktober fra kl. 16. Efter sejlturen samles vi til kaffe og småkager og den sidste sejladsaften er der tradition for at der spises hjemmelavet biksemad med spejlæg og æblekage til dessert. For 20 år siden lancerede Dansk Sejlunion en topersoners båd, Olsen Twin, hvilket betød, at vi kunne tilbyde handicappede personer, som ikke selv kunne sejle, at de med en erfaren skipper også kunne komme på vandet. Disse både kan også sejles af to handicappede. Indlæg fra en handicappet sejler Efter et breddestævne med kapsejlads i Olsen Twin afholdt i Kolding for handicappede sejlere fra hele landet skrev Søren Berthelsen i Kolding Sejlklubs blad ”Bøjen” om sine oplevelser sammen med Jørgen. Søren og Jørgen er begge halvsidet lammede og de kalder sig for ”halv-hjernebanden”. Fald af…..Fald af ”Jeg vågner med et sæt, det er mørkt. Jeg skal sgu ikke falde nogen steder. Så går det op for mig, at jeg har drømt, drømt om dagens sejladser på Kolding fjord. Kolding Sejlklub stod for afviklingen af breddestævnet i handicapsejlads. Nu husker jeg: Dagen startede perfekt med morgenmad i sejlklubben lavet af de frivillige hjælpere, der som altid er på pletten for os handicappede. Super nice. Selv vejret viste sig fra sin bedste side. Dejlig varmt og tørt fra morgenstunden. Men Fælles Nyt vind var der kun meget lidt af. For lidt efter min smag. Men sejladserne gik i gang efter orientering om banen og reglerne. På grund af min sygdom var der desværre kun mandskab til 4 både. Men dommerbåden sejlede lystigt i stilling og da deltagerne var liftet ombord i bådene gik startproceduren i gang. Truut... 3 minutter Truut… 1 minut til start. Truuuut starten er gået og vi prøver at have så meget fart i båden som muligt, men mine bange anelser om at det ville blive svært gik nu i opfyldelse. Det var svært for os at fange den smule vind der var, men vi kæmpede os op mod topmærket. Fald af… Fald af… Lød råbet mod os. Vi sejlede for højt mod vinden. Jeg så efter de andre sejlere, som tog godt for sig af vinden og beholdt deres forspring den ene gang efter den anden. Trods fin opbakning fra molen kunne vi ikke rigtig få fart i båden. Vi er endnu ikke erfarne nok, men det kommer forhåbentlig. Under frokosten gik snakken livligt, men jeg synes, at ”gæsterne” var lidt ubehøvlede med deres uddeling af bøllebank til Jørgen og mig. Nå, spøg til side og i gang med eftermiddagens sejladser. Her oplevede vi større samling på feltet. Og selv om det ikke 15 gav sig udtryk i placeringen, så oplevede vi dog nu fornemmelsen af, hvordan det er at sejle race. Særlig havde vi et par forrygende dyster med Morten og Lars ved topmærket, hvor vi sejlede med en afstand på 10 cm mellem bådene, fedt. Dagen sluttede med et dejligt grillmåltid og uddeling af præmier. Der var præmier til alle. Flot. Jeg kørte hjem på min crosser, godt øm bagi, efter lang tid i båden. Til slut vil jeg bare sige 1000 tak for en god dag. Tak til de øvrige deltagere og deres hjælpere og selvfølgelig en stor tak til de trofaste hjælpere fra Kolding.” Søren Berthelsens indlæg i ”Bøjen” Tak ”Jeg vil gerne rette en stor tak til Danfoss for støtten til vor handicapafdeling. Vi har fire 2.4mR og tre Olsen Twin både. Pengene vil blive brugt dels til at købe nye sejl til nogle af bådene, samt at holde bådene i god stand. Dette vil ske i vinter af vore flittige hjælpere.” Erik Carlsen, leder af afdelingen Skift til en bank, der giver dig tryghed på kontoen Renè Grau filialchef Tlf. 38 48 37 05 Anette Smidemann Morten B. Nielsen kunderådgiver Tlf. 38 48 37 06 kunderådgiver Tlf. 38 48 37 08 Poul H. Andersen kundemedarbejder Tlf. 38 48 37 07 Skift bank let og gratis Vi er her endnu - og det bliver vi ved med at være. Vores kunder kan stole på os, og vi passer også på deres penge. Det er let og gratis at skifte til Arbejdernes Landsbank. Det har over 20.000 kunder allerede gjort sidste år. Det er der mange grunde til. Ofte er der jo en økonomisk gevinst at hente ved at få nogle nye øjne på sin økonomi. Men det er også blevet vigtigt for flere og flere at være i en bank, hvor penge ikke er alt. Og som tror på, at bæredygtig vækst er bedst for både kunder og bank - det giver tryghed på kontoen. Ring eller kig ind og aftal et uforpligtende møde. Nordborgvej 24 | 6430 Nordborg | 38 48 30 54 | [email protected]
© Copyright 2024