Nyhedsbrev d. 30. juli 2014 NH Hope og NH Happy Vorbasse hestemarked Da vi var på Vorbasse marked for 2 uger siden, observerede vi straks en meget trist og tynd hoppe med sit kun knapt 1-2 uger gamle føl, som var stresset af alle de fremmede mennesker, der hele tiden skulle røre den og hans stakkels mor kunne ikke komme fri fra vognen, hvor hun stod bundet, for at beskytte sit føl. Hun er fyldt med sår og mærker efter de forbistrede reb, som de er bundet op med. Det er en skændsel og en skamplet at have disse markeder. Det var hedebølge og ingen mulighed for skygge. At vorbasse marked vil være det bekendt! Ingen heste føl, unge som gamle har fortjent at stå bundet ved en pæl igennem 3 dage. Da vi var der om fredagen, kunne vi ikke finde dem. Vi troede derfor, de var solgt. De stod på Palle Ellehammers lastbil om torsdagen og blev byttet rundt til Per Thybo. Til sidst endte de ved Thomas Linnet. Herfra har vi frikøbt hoppen, som bærer navnet "Hope". Vi tror på, at hun har været en hestehandler hoppe hele sit liv. Hun har så triste og skeptiske øjne. Er der nogen, der kender hende ? Da Hope ankom til Nyt Hesteliv med sit lille hingsteføl på nu 3 uger, så han så glad ud og sprang rundt på de grønne marker, som også hans mor gjorde. Derfor har vi døbt ham "Happy". Han har en meget rød bagdel, da han formodentlig har ligget i rent møg, og det har ætset hans hud. Første gang vi så Hope var på Dalager marked i maj måned, hvor hun stod bagest i en lastbil højdrægtig. Hun var dømt til hele sommeren at gå fra marked til marked og fra hestehandler til hestehandler. Det er et stort hestebytteri og et show for galleriet. De heste, der ikke bliver opkøbt til slagtning i udlandet, kommer på næste marked og næste marked ..... Støt Hope og Happy med en donation på konto 1551 4530130878 mærket "Hope" eller støt med en adoption så deres fremtid kan sikres. Læs mere på www.nyt-hesteliv.dk
© Copyright 2024