Hvilke bebyggelser er truede af oversvømmelser ved fremtidige

Pressemeddelelse – 4. marts 2013
Skandalen om hestekød
Foto: Hjallerup Hestemarked 1.6.2012
Nu har vi gennem længere tid fulgt debatten om denne skandale. Vi er desværre ikke så overrasket over
den svindel, der bliver begået med hestekød. En ting er at snyde forbrugeren med det, de tror, de putter i
munden, men langt værre er alle de pinsler, dyrene gennemgår, inden de sendes på de evige græsmarker,
set ud fra en hesteværnsorganisations øjne.
Vi har gennem flere år været tilskuere til vanrøgt at heste, heste som afhændes billigt til hestehandlere fra
dyreværnssager, uhåndterbare heste, syge og skadede heste, herunder medicinerede heste, gamle og
udslidte rideskoleheste, der ikke kan bruges mere og ikke mindst heste, som folk ikke kan komme af med.
Det er særligt heste, som er uetisk avlet. Det gælder også travheste, som ikke kan bruges i løb, fordi de ikke
er hurtige nok, og derfor ikke har nogen værdi. Derudover et utal af ponyer, der må lide den tort at være
uønsket. Mange af disse heste ender ude hos hestehandlerne, som altid tager imod dem. Hvis de ikke
hurtigt kan afsættes, ender de deres dage på en slagtebil mod de sydeuropæiske lande (Italien, Frankrig og
Spanien). De bliver stuvet sammen på frygtelige biler og kan stå på transporterne i dagevis uden vådt og
tørt. Skulle de blive omlæsset via Polen eller Østeuropa, så er det måske endnu værre vilkår.
Selv tynde og vanrøgtede dyr, der dårligt kan stå på deres ben, kan ende på disse rædselsfulde transporter,
svækket og svage, for de kan altid blive brugt til hakket kød. Her kan man ikke se, hvilke pinsler de har
været igennem, inden de røg gennem hakkemaskinen. Nogle heste er i så dårlig forfatning, at de ikke kan
stå på deres ben og falder de først på disse biler, er de prisgivet. De kan ikke rejse sig igen og bliver trampet
på af de andre heste. Ikke fordi de andre heste ønsker at træde på dem, men pladsen er trang og hestenes
balance er dårlig.
Foreningen nyt Hesteliv · Spedsbjergvej 81 · 5491 Blommenslyst
Telefon 26355865 · [email protected] · www.nyt-hesteliv.dk
Konto 0440 4530130878 (Foreningen) CVR 30343344
Havde nyt Hesteliv ikke afværget faren for 13 vanrøgtede travheste og opkøbt dem på en slagteauktion,
hvor politiet havde sat dem til salg, var disse heste også blev opkøbt af hestehandlere med slagtning i
udlandet for øje, heriblandt en meget afmagret hoppe med sit lille føl.
Skal en hest gå slagtevejen, bør den ALDRIG køre længere end til det nærmeste danske slagteri. Selv på
danske slagterier sker der svindel. Mange heste sælges videre af bagdøren, fordi de kan tjene flere penge,
ved at sælge dem til udlandet. Derfor skal man ALTID se hesten død på slagteriet. Først der ved man, at
dens rejse er slut.
Hestemarkeder
Hestemarkeder i Danmark er mødested for udenlandske slagteopkøbere, der sender hestene videre ned
gennem Europa. På de større hestemarkeder i Danmark (Hjallerup Hestemarked og Vorbasse Hestemarked)
kommer der 800-1300 heste på en weekend. Hestene kommer langvejs fra, eksempelvis fra Polen, Sverige,
Norge, Holland (hvor de måske allerede har været sendt til slagtning, men opkøbt). Det er hestehandlerne,
der opsamler, sælger og bytter sig til heste, som er affaldsheste, der kommer fra ”avlere” af slagteheste,
udslidte rideskoleheste, kasserede heste, syge heste, overskudsheste m.m.
Det er ikke her, den ”almindelige” hesteopkøber kommer. Her gives ingen garantier på hestene. I disse år
skal heste have hestepas, for at visse slagterier tager hestene, men der er også slagterier, som er ligeglade
med identifikation og mulighed for, at hestene har medicin i kroppen. Kød fra disse heste er naturligvis
billigere end kød fra dyr, som er slagtet på et lovligt registreret slagteri med dyrlægekontrol m.v.
Økonomisk er der selvfølgelig en stor gevinst i at iblande dette hestekød i fx hakket oksekød, som har en
langt højere værdi.
Så velbekomme næste gang du spiser burger eller lasagne!!
Venlig hilsen
Janne Junker
Formand
Foreningen nyt Hesteliv
Spedsbjergvej 81
DK 5491 Blommenslyst
Tlf.: + 45 26355865
E-mail: [email protected]
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO
Støt nyt Hesteliv og hjælp en hest i nød
Foreningen nyt Hesteliv · Spedsbjergvej 81 · 5491 Blommenslyst
Telefon 26355865 · [email protected] · www.nyt-hesteliv.dk
Konto 0440 4530130878 (Foreningen) CVR 30343344