Værdier: Overblik – dialog – horisont Værdibaseret ledelse er kommet for at blive. Men hvordan skal virksomhederne finde deres unikke position på markedet, når det – med små variationer – er de samme værdier, der går igen fra den ene virksomhed til den anden? Ord som for eksempel åbenhed, respekt og troværdighed indgår i så mange virksomheders værdigrundlag, at de næsten marcherer i takt og tømmer sig selv for indhold, fordi de ikke spiller den samme rolle i hverdagen, som da de blev indarbejdet i den senest afholdte strategiproces. Det er i substansen, man skal kende betydningen af værdierne. Derfor arbejder Kalø Kommunikation på grundlag af tre eksplicitte værdier, der har kant, og som kan genkendes af kunden i bestræbelsen på at udføre et kommunikationsarbejde af høj kvalitet Overblik Dialog Horisont Indhold i budskaber, prioritering af målgrupper og valg af medier er hver for sig og tilsammen ganske afgørende for at optimere virksomhedens kommunikation. Kombinationsmulighederne mellem de tre parametre er meget komplekse, og her er overblik af stor betydning og derfor en værdi, som Kalø Kommunikation gør alt for at leve op til Samarbejdet mellem kunden og kommunikationsvirksomheden kan løfte kvaliteten af deres fælles arbejde til nye højder. De to parter er nemlig gensidigt afhængige af hinandens viden og kompetencer for at kunne give fortællingen om virksomheden dybde og forankring. Evnen til at initiere og opretholde en givende og udviklende dialog med kunden er derfor en dyd, som Kalø Kommunikation altid søger at efterleve Set indefra er virksomhedens budskaber de vigtigste i verden, men det gælder med garanti ikke, når de ses udefra! Derfor sætter Kalø Kommunikation en tyk streg under at perspektivere og ”oversætte” virksomhedens budskaber, så de flugter netop den horisont, som gør dem vedkommende for interessenterne.
© Copyright 2024