1 Kalø Slotsruin. Kalø Slotsruin er en af Danmarks største og mest velbevarede middelalderborge og opført af Kong Erik Menved 1313, ikke til forsvar af Djursland, men til kontrol af de oprørske jyder. 2 Nappedam Anløbsbro & Toldsted. Havnen 3 4 5 med bro og pakhus opstod i Andelstiden (1874), hvor Århusbugtens Dampskibselskab sejlede med tre færger. Vejvisersten - viser vej igen. Syddjurs har mange velbevarede og smukke gamle granitvejvisersten, der viser vej ind ad sideveje til landsbyer og godser. Skovridergård, nu Kalø-skolerne. Kalø Hovedgård havde ansat en skovrider til at passe de store godsskove og vildtet. Skovrideren og hans ansatte havde til huse på Kalø Skovridergård. Blev som tysk ejendom konfiskeret af Staten i 1945 sammen med det øvrige Kalø Gods og i 1949 gjort til landbrugsskole. Kalø Hovedgård med Karlsladen og Jagtslottet. Kalø Hovedgård opstod ca. år 1700 ved flytning af Kalø-borgens ”ladegård”. Den trefløjede bindingsværksbygning, Hovedbygningen, er ikke så pompøs, da godsejerne ikke boede her selv. 6 St. Bavnehøj. En ca. 3.000 år gammel bronzealderhøj (101 m). Her ses Kalø i fugleperspektiv. Højen er sammen med andre høje blevet brugt som bål-signalkæde (bavnehøje) og senere som ”optisk telegraf”. Mod nord ses den flade hedeslette, skabt af voldsomme smeltevandsstrømme fra Mols-Kalø-gletcherne. 7 Hestehave Skov er en ældgammel løvskov med især bøg og eg, stedvist i flotte søjlekatedraler. På skrænter langs sydkysten er en mangestammet bøgetroldeskov med blå anemone (lad dem stå!). Der er mange gravhøje og dysser i skoven. Se især St. Stenhøj - en langhøj med to dyssekamre og randsten (ca. midt i skoven). 8 Praktiske oplysninger Kalø har et varieret godslandskab med store marker, levende hegn og skove. Landskabet er rigt på natur, udsigter og kulturhistoriske sevær- digheder. Istidens sidste isfremstød kom fra sydøst og stoppede ved Ebeltoft, Mols Bjerge og Kalø. Skoven: I skovene dominerer løvtræ, især bøg (55%) og eg (18%). Markerne dyrkes økologisk, på grund af det sydvendte kystklima bl.a. med frøgræs. Læhegnene er gamle og artsrige. Dyreliv: Blandingen af skov, dyrkede marker, lavvandet kyst og strandenge giver et rigt dyreliv, specielt fugle. Nyd naturplejekøer på Kalø-halvøen. 120, 121, 122, 123 går Århus-Rønde, 217 Randers-Rønde, 122 fortsætter mod Grenå (stop v. Kalø Hovedgård), 123 og 361 fortsætter mod hhv. Ebeltoft og Mols (begge med stop v. Kalø Slotsruin p-plads og Nappedam). Se www.midttrafik.dk Hunde skal føres i snor af hensyn til vildtet og områdets store publikum. Der er godt fiskeri langs kysterne, bl.a. efter havørred. Fiskeri er tilladt for børn (<18 år) og voksne med gyldigt fisketegn. Læs mere på www.nst.dk/fisketegn. P-pladserne Kalø Slotskro, Kalø Hovedgård og Bregnet Kirke har fin udsigt fra stedet. Kalø Hovedgård Karlsladen har handicapvenlig udstilling og toilet. Skovvejene i området er brede, faste og jævne, så de giver gode muligheder for bevægelseshæmmede og kørestole. I den gamle staklade er indrettet et besøgscenter, hvor du kan få introduktion til Nationalpark Mols Bjerge og til områdets kultur- og naturhistorie. Læs mere i Naturstyrelsens digitale guide til Kalø på www.nst.dk/kaloe Se aktuelle arrangementer på www.udinaturen.dk Ringelmose Skov - dige, grøft, fæ og dam. Også en ældgammel løvskov med mange lave gravhøje. Rundt om skoven og langs Fægyden ses ”skovdiger”, stendiger med grøft foran. 9 Bregnet Kirke og Tobias’ Kilde. Bregnet Kirke er måske lagt her, tæt på en hedensk offerkilde, omdøbt til det katolske Tobias’ Kilde. Kilden løber endnu og skulle især helbrede øjensygdomme. Da man flyttede ladegården, blev landsbyen Bregnet flyttet op til Rønde. Kalø Godsets areal: 799 ha, heraf 326 ha skov. Kalø www.naturstyrelsen.dk Tlf. 72 54 30 00 094-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Foto: Per Fløng. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 Værd at opleve Store Bavnehøj 6 Følle Mølle Besøgscenter Gr Kalø Hovedgård Stra å Bonnisvang 5 F ø ll e en nd Jagtslottet Rønde Gr Keglehøj Hestehavegård 1990 1902 1800 Favntræspladsen 1986 1926 1986 1953 1958 1941 1986 1976 1938 Store Stenhøj 1963 1938 1942 1891 1948 1932 1986 Baronens Bøg Omkringliggende 1958 arealer Sø Strand Skov, privatejet Mose, privatejet Parkering Udsigtstårn Kro Lejrplads Toilet Statsejet ejendom Privat ejendom Gravhøj/langdysse Vandrerute Kirkevangen 1942 Lunds Anderi 1992 Skydebane 1986 Thyrahytten 1959 1983 n de y æg 3 1988 1937 1883 Grevens Skanse rs 1991 te 1896 1944 ds ve 1983 j 1987 Store Mose 1945 1991 1987 1986 1945 ej kev Mun 1983 1988 1935 1946 1986 1983 1936 1929 1934 1949 1992 Krogen 1960 3 Nappedam Ringelmosegård 1888 1986 1956 1983 1986 Toldstedet 2 1926 1944 1880 Egens Vig Kirkeledgård 1926 1983 Slotsvig 1958 jen 1959 1935 Vildtforvaltningsskolen 1961 1976 1987 1943 1957 1988 ve 8 1976 F 1983 ke Ringelmose Skov 1946 1881 1990 Kir 1978 1953 1982 1990 1750 Hellekister 1950 1946 Søndre Stegeløkke 1966 1972 1939 Nederste Vej 1895 1978 1967 Baronessens Eg e 1940 1951 1957 Nederste Mølledam 1875 1875 1881 1951 1962 1986 1983 1881 Øverste Mølledam 1974 1953 1986 Ringelmose Dam 1890 1938 1983 Offentlig vej Skovvej, motorkørsel ikke tilladt Sti Vækstgrænse Dige Bred å Bæk/grøft Løvskov Nåleskov Eng Strandeng Overdrev Mose Bebygget område Have 1931 1953 1992 1954 7 Hestehave Skov 1971 1884 Vikjærsvang 1961 1925 Galgebakken 1947 1961 9 ri d 1937 1981 1975 1902 1984 Baron Wilhelms Bøg 1885 Kilde Bregnet Kirke ov Sk 1943 Signaturforklaring Mi j rve dte 1956 1895 1932 1946 1902 Forpagtervej 1986 1878 Bjødstrupgård 1928 1825 1946 Fru Lisbergs Vej 1936 1951 4 Kalø Landbrugsskole vej 1990 1884 1921 1990 1877 stru p Hejrebakken 1960 1990 1969 1990 1886 Frugtplantagen 1967 Mindesten Bjød 1949 1927 Ringelmosehus ej 1930 1958 1990 1954 Sko lev 1884 1986 1942 ver bæ kke n Erik Karlsmindegård Nordre Stegeløkke Rø Følle Vig 1988 1937 ej sV 1948 Krovangen 1988 1986 Fægy 1982 1946 1820 Told erv ej en Føllebund 1939 Søndermarken den Humlegård 1938 1ha 1 0 500m 1km Eb el Kalø Slotsruin en å to ft
© Copyright 2024