Datablad SIKRINGSGLAS Sikringsglas (security) er multi-lags lamineret glas, som kan beskytte mennesker og værdier mod hærværk og indbrud m.v. Lamineret sikringsglas består af 2 eller flere lag glas, som er lagt sammen med mellemlæg af PVB-folie, som en sandwich-konstruktion. Glas og folie samles i en autoklaveringsproces under højt tryk (ca. 14 bar) samt varme. SIKRINGSKLASSER Sikringsglas testes og klassificeres iht. DS/EN 356. Tidligere har der været anvendt en Skafor-klassifikation iht. Dansk Forening for Skadesforsikring (”Standardtyvmetoden”). Skafor-ordningen er dog ophørt. Med hensyn til krav til sikringsniveau henvises til F&P (Forsikring & Pension: www.fpsikring.dk) samt specifikke krav fra forsikringsselskaber. Sikringsglasset skal indbygges i en karm-/rammekonstruktion, som samlet set opfylder kravet til sikringsklassen. For yderligere information henvises til Glasindustriens vejledning ”Sikringsglas: Hærværk, Indbrud og Skud – Valg og montering af sikringsglas”. UANEDE KOMBINATIONER AF GLAS OG FOLIE Lamineret sikringsglas opbygges primært af lag af floatglas, lamineret glas (float+float). Glaslagene kan være i forskellige tykkelser og farver, ligesom der kan anvendes belagt glas. PVB-folien kan være klar, mat eller farvet, samt have lyddæmpende egenskaber. Sikringsglas kan indgå i en energirude, hvorfor det er muligt at levere en glas-/rudekonstruktion, som opfylder både sikrings-, styrke-, isolerings- og sikkerhedsmæssige krav til et givent projekt. SIKKERHEDSGLAS Lamineret sikringsglas er samtidigt personsikkerhedsglas (safety) med klassifikation iht. DS/EN 12600. Fordelen ved denne glastype er, at ved eventuelt glasbrud fastholdes brudstykkerne af det mellemliggende folielag, hvorved alvorlige skæreskader undgås. Ligeledes kan lamineret glas anvendes til værnkonstruktioner, hvor glasset kan forhindre nedstyrtning. Test af sikringsglas iht. DS/EN 356 Oversigt over sikringsklasser: Klasse iht. DS/EN 356 Tykkelse mm Vægt kg/m² Skafor klasse UDGÅET P5A ca. 10 ca. 25 Gul P6B ca. 15 ca. 35 Grøn P7B ca. 25 ca. 55 Blå P8B ca. 30 ca. 66 Rød PRODUKTIONSMÅL PVB-lamineret sikringsglas udføres på mål efter den aktuelle opgave. Max. produktions-mål er 1600x3000 mm eller 1550 x 3150 mm. Dog kan P5A leveres i større formater. bo•glas a/s producerer lamineret glas med klar og/eller farvet PVB-folie iht. DS/EN 14449 samt DS/EN ISO 12543-1/2/3/4/5/6. bo•glas´ kvalitetsstryringssystem er baseret på principperne i ISO 9001. Kontakt bo•glas for nærmere rådgivning E-mail: [email protected] • www.boglas.dk
© Copyright 2024