Måling af blodtryk Blodtrykket måles for at afdække tegn på hjertelidelser, nyresygdomme og visse hormonelle sygdomme. Vaccination Hvis hundens vaccination er mere end 12 måneder gammel, bør den vaccineres igen for stadig at være beskyttet mod de hyppigst forekommende smitsomme sygdomme. Prøveresultater Når resultaterne fra urin- og blodprøverne er klar, gennemgår dyrlægen svarene med dig, og der lægges en plan for videre undersøgelse og/eller behandling, hvis det er påkrævet. Din VetFamily klinik tilbyder også yderligere rådgivning Dyrlægen og sygeplejerskerne på klinikken kan også vejlede omkring hundens behov for foder, tilskudsprodukter og træning. VetFamily klinikkerne har udviklet deres eget seniorfoder, VetPro seniorhund, som gavner ældre hunde, men der findes selvfølgelig også mange andre gode foderprodukter. Der vejledes også om træning, massage og/eller fysioterapi, hvis det kan være gavnligt. VetTrivsel Sundhedsprogram VetFamily er en sammenslutning af dyreklinikker, dyrehospitaler og dyrlægepraksisser fordelt over hele Danmark. Klinikkerne samarbejder for at give klinikpersonale, veterinærsygeplejersker og dyrlæger en god faglig efteruddannelse, således at patienterne – dyrene – på VetFamily klinikkerne får en optimal behandling. VetTrivsel seniorprogrammet er blevet udarbejdet for at sikre, at hunde og katte får den bedst mulige behandling gennem hele livet på VetFamily klinikkerne. Vet VetTrivsel Seniorprogram Dette program er blevet udarbejdet for at sikre, at problemer og sygdomme hos ældre hunde og katte bliver opdaget tidligt. Alle VetFamily klinikker følger faste procedurer mht. seniorundersøgelser, så vi har større mulighed for at opdage lidelser, inden de udvikler sig, og dermed forebygge og behandle sygdomme så tidligt som muligt i forløbet. VetTrivsel Seniorprogram er udviklet i samarbejde med Orion Pharma Animal Health. VetFamily er et fællesskab, bestående af en række dyreklinikker og -hospitaler med stor faglig kompetence. Vi trækker på hinandens ekspertise, så vi sikrer den optimale behandling. Vi står sammen for dyrenes skyld. Sundhed for din seniorhund Læs mere på www.netdyredoktor.dk Din VetFamily dyrlæge på nettet. Dyrlægens stempel: Din VetFamily klinik tilbyder at undersøge din seniorhunds sundhed og trivsel. Hvornår er min hund senior? Tegn på sygdom Hvornår din hund betegnes som senior afhænger af race, livsstil, tidligere sygdomme og skader. Gigantracer ældes hurtigere, allerede fra 4 års alderen, mellemstore racer fra 6-8 års alderen og miniatureracer fra 9-10 års alderen. Det er vigtigt at holde øje med alderdomstegn hos din hund, så eventuelle sygdomme kan forebygges og behandles i tide. I det følgende beskrives en række symptomer, du skal være særlig opmærksom på. Når din hund begynder at sove mere, bevæge sig mindre eller ændre spise- og drikkevaner, kan det ske så langsomt, at du umiddelbart ikke lægger mærke til ændringerne. Alderstegn, som kan virke naturlige, kan dog vise sig at skyldes alvorlige sygdomme, som kan behandles, hvis de opdages i tide. Hvad er de mest almindelige lidelser hos ældre hunde? • • • • • • Hjerte- og lungesygdomme Gigt, specielt hos større racer Sukkersyge (stofskiftelidelser) Tandsygdomme, så som paradentose Nedsat lever- og nyrefunktion Kræft (cancer) Symptomer på hjerte- og lungeproblemer er ofte hoste og vejrtrækningsbesvær. Der kan være en øget risiko for udvikling af blodpropper. Gigt er meget udbredt hos hunde, og cirka 70 % af alle hunde over syv år lider af gigt. Tegn på gigtsmerter kan være, at hunden har svært ved at rejse sig efter hvile, har svært ved at gå på trapper eller springe op i bilen, halter eller har nedsat appetit. Typisk bliver stivheden mindre udtalt, når hunden er “kommet i gang”. Hunden kan også slikke eller bide i led, hvis den har ondt. Tegn på sukkersyge eller nyresygdom kan være vægttab, opkast samt forøget drikkelyst og tissetrang. Hvis sygdommene ikke opdages i tide eller ikke behandles, kan de føre til forhøjet blodtryk med risiko for blodpropper, lammelser, blindhed og andre neurologiske symptomer. Symptomerne på nedsat stofskifte (hypothyreoidisme) er ofte vægtforøgelse på trods af et lille foderindtag, sløvhed, inaktivitet og tilbøjelighed til at fryse. Nogle hunde får desuden hudproblemer. Tandsygdomme ses hos alle hunde, men hyppigst hos ældre og kan vise sig som dårlig ånde, savlen, nedsat spiselyst, problemer med at spise tørfoder, rødt tandkød og tandsten. Tegn på nedsat leverfunktion kan være vægttab, nedsat spiselyst, øget drikkelyst, nedstemthed, opkast, gullige slimhinder, bugsmerter og øget bugomfang. Tegn på kræft (cancer) afhænger af de væv og organer canceren har angrebet. Det kan være sløvhed, ekstra behov for søvn, nedsat appetit, opkast, diarre, vandladningsproblemer, hoste, vejrtrækningsbesvær, kedelig pels, hævede lymfeknuder og synlige eller mærkbare hævelser. Hvorfor er det en god ide at få en seniorundersøgelse? Seniorundersøgelsen vil afsløre, om din hund har sygdomme, der kræver behandling her og nu. Undersøgelsen vil også afsløre, om din hund på sigt har risiko for at udvikle bestemte sygdomme, der kan forebygges med den rigtige pleje og diæt. Dyrlægen vil ud fra undersøgelsen være i stand til at skræddersy et sundhedsprogram, som opfylder din hunds behov samt giver dig gode råd om, hvordan du bedst styrker din hunds helbred. Hvordan udføres en seniorundersøgelse? Forberedelser før undersøgelsen Du bestiller selv tid eller bliver indkaldt til en seniorundersøgelse. Din hund skal være fastende fra natten før den kommer til undersøgelse. Dog skal den have vand. Til undersøgelse i klinikken Din hund bliver som det første vejet, så dens ernæringsmæssige tilstand kan vurderes ud fra vægt og kropsform. Derefter vil dyrlægen stille en række uddybende spørgsmål og foretage den indledende undersøgelse sammen med dig. Forespørgsel Dyrlægen vil spørge om hundens daglige adfærd. Der lægges især vægt på aktivitetsniveau, appetit, tissetrang, drikkelyst samt humør. Klinisk undersøgelse Dernæst udfører dyrlægen en grundig gennemgang af bevægeapparat, mave- og tarmsystem, hud- og hårlag, hjerte og kredsløb, lymfeknuder, åndedræts-organer, urinveje og kønsorganer, øjne og synssans, øre og høresans samt tænder og tandkød. Undersøgelse af hjerte og lunger Har dyrlægen mistanke om sygdomme i hjerte og lunger, kan der foretages en EKG-undersøgelse af hjertet og lunger samt scanning eller røntgenundersøgelse. Undersøgelse for gigt Hvis din hund viser tegn på gigt, afsluttes undersøgelsen ofte med en røntgenundersøgelse af ryg, hofter, lænd samt for- og bagben. Ud fra røntgenbillederne kan det ses, om hunden har slidgigt, og hvor slemt sygdommen eventuelt har udviklet sig. Undersøgelse for tandsygdomme I den udvidede sundhedsundersøgelse vil dyrlægen kigge din hunds tænder og tandkød ekstra godt efter. Det skyldes, at hunde, ligesom mennesker, får øget risiko for tandsten, tandkødsbetændelse og paradentose, når de kommer lidt op i årene. Tandproblemer er svære at opdage selv, men kan betyde rigtig meget for hundens livskvalitet. Der er ikke nogen, som trives med tandpine. Samtidig er der risiko for, at infektioner i tænder spreder sig via blodet til andre vigtige organer som hjerte, nyrer m.m. Hvis en tandbehandling er nødvendig, sker dette i fuld bedøvelse efter aftale med dig. Blod- og urinprøve Undersøgelsen kan blive udvidet med en blodog urinprøve. Ud fra prøverne kan dyrlægen fastslå sygdomme i immunsystemet og andre vigtige organer som lever, nyrer, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel. Desuden kan prøverne afsløre en lang række sygdomme som f.eks. betændelsestilstande og sukkersyge.
© Copyright 2024