af konto for færdigvarelager. I figur 7.1. vises bogføringen på de fire underkonti til henholdsvis konto for salgsindtægter og konto for variable omkostninger for de solgte varer. Balancekonto Konti for aktiver (Debet-Konti) Konti for passiver (Kredit-Konti) Debet Kredit Debet Kredit Konto for varedebitorer Konto for lager af færdige varer Konto for variable omk. for solgte varer Konto for salgsindtægter Øges Mindskes Øges Mindskes Resultat mindskes Resultat øges Resultat mindskes Resultat øges Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Underkonto for handlingskæderne nr. 2, 5 og 7 Underkonto for handlingskæderne nr. 2, 5 og 7 2s) 70 2vo) 50 2vo) 50 2s) 70 5s) 70 5vo) 50 5vo) 50 5s) 70 7s) 70 7vo) 50 7vo) 50 7s) 150 Underkonto for handlingskæde nr. 3 3s) 100 3vo) 80 3vo) 80 Underkonto for handlingskæde nr. 3 3s) 100 80 Underkonto for handlingskæderne nr. 4 og 6 100 Underkonto for handlingskæderne nr. 4 og 6 4s) 80 4vo) 50 4vo) 50 4s) 6s) 80 6vo) 50 6vo) 50 6s) 100 Underkonto for handlingskæde nr. 8 8s) 50 I alt salg og variable omkostninger 8vo) 35 8vo) 35 70 210 80 80 160 Underkonto for handlingskæde nr. 8 8s) 50 35 50 365 520 Figur 7.1. Eksempel på specifikation af resultatopgørelse efter varetransaktionernes egenart, den såkaldte formålsinddeling. Tal med ) henviser til handlingskædenr. ”s”=salgsindtægter, ”vo”=variable omkostninger. Når man på en resultatkonto forøger omkostningerne gennem en debitering, så er der tale om en formindskelse af resultatet. Til gengæld vil man øge resultatet, hvis man gennem en kreditering på omkostningers konto mindsker omkostningerne. På grundlag af denne bogføring kan resultatopgørelsen specificeres som vist i figur 7.2. Dette kaldes et formålsopdelt dækningsbidragsregnskab som udtryk for, at formålet med at drive virksomhed er at betjene markedet gennem salg. I dette tilfælde sker det på fire forskellige måder. At det er et dækningsbidragsregnskab skyldes, at der alene ses på 93