Troldtektmagasinet - Troldtekt akustik

Nr. 8 · Oktober 2010
Troldtektmagasinet
God akustik hjælper følsomme ører
TEMA: På kontoret, derhjemme, i børnehaven eller restauranten. Uanset hvor
du befinder dig, er lang efterklangstid og summende baggrundsstøj til stor
gene. Men hvis du er hørehæmmet, kan kombinationen være decideret ulidelig.
Akustikplader er en oplagt løsning, der sluger støjen og giver rum til samtalen
– ikke mindst for de 800.000 danskere, der har problemer med hørelsen.
Dynamik og akustik for
prinser og prinsesser
Side 5
Et lydbillede
i vater
Side 6
God akustik
med få klik
Side 10
Første miljøpris gik
til Troldtekt
Lyden af en
lettere hverdag
Der var fornem hæder og kongeligt
håndtryk, da Troldtekt i foråret modtog
Byggeriets Miljøpris på Skandinaviens
førende fagmesse inden for byggeri,
TUN BYG i Fredericia. Her overrakte HKH
Kronprins Frederik prisen til Troldtekts
direktør, Peer Leth.
”Troldtekt Akustik har opnået PEFCcertificering. Troldtekt kan dokumentere
bæredygtig skovdrift, minimal miljøbelastning ved produktion, anvendelse
og bortskaffelse samt indeklimamærkning og bidrager dermed til et bedre miljø
i hele produktets livscyklus,” lød det
blandt andet i begrundelsen fra det enige
dommerpanel.
Det er første gang, at Byggeriets
Miljøpris uddeles, og i sin takketale
understregede Peer Leth vigtigheden
af, at byggebranchen nu er i fuld gang
med at sætte fokus på miljø og klima.
Kære læser – velkommen i 8. udgave
af Troldtekt magasinet
HKH Kronprins Frederik overrakte
Byggeriets Miljøpris til direktør
Peer Leth fra Troldtekt.
Har du været i en fyldt banegårdshal eller en
tætpakket restaurant? Eller har du siddet ved
en børnefødselsdag i et rum med mange glatte
flader? Læg en ekstra portion larm oveni, så
får du det lydbillede, som mange hørehæmmede oplever hver dag.
800.000 danskere har problemer med
hørelsen, og for dem er god akustik alfa og
omega. Et behageligt lydmiljø giver gode resultater og letter dagligdagen for børn og voksne med høreproblemer. For at bidrage
til, at emnet får den fortjente opmærksomhed, har Troldtekt indgået et samarbejde med Høreforeningen. Og i denne udgave af
Troldtekt magasinet fortæller vi, hvad det betyder for følsomme
ører, når den rette akustikløsning er en del af arkitekturen.
Hvordan finder man så frem til den? Det spørgsmål kan du
få svar på med de to spændende web-værktøjer, som vi har
lanceret: Akustikberegneren, der præcist udregner akustikken
ud fra oplysninger om et lokale, og en ny og udvidet version
af vores beskrivelsesgenerator, hvor du kan sammensætte din
egen akustikløsning. Vi håber, at kunder, samarbejdspartnere
og andre akustikinteresserede vil benytte redskaberne til at
finde frem til den gode lyd. Læs mere her i magasinet, og prøv
de to web-værktøjer på www.troldtekt.dk/erhverv.
I resten af 2010 fortsætter vi med at markere, at Troldtekt
har 75-års-jubilæum. Vi fejrede det med et inspirationsseminar
i foråret – og nu har vi udskrevet en konkurrence, hvor boligejere med behov for god akustik dyster om et Troldtekt loft.
Desuden lancerer vi en jubilæumskonkurrence blandt landets
arkitektstuderende, som vi beder om at finde helt nye, originale vinkler på Troldtekt. For selvom vores produkt har 75 år på
bagen, er vi altid på udkig efter gode idéer. Måske kan du selv
få et par stykker ved at bladre dig igennem de næste sider.
God fornøjelse
Peer Leth, Adm. direktør
Troldtekt A/S
Troldtekt magasinet
Nr. 8 · Oktober 2010
Udgiver
Troldtekt A/S
Sletvej 2A
DK - 8310 Tranbjerg J
Redaktion
Tina Kristensen (ansv.)
Uffe Lyngaae og
Thomas Wilhelmsen
Fotos
Thomas Mølvig:
Forside, side 3 og side 5
David Bering:
Side 6-7
Side 2
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Oplag
Troldtekt magasinet udkommer
i 13.000 eksemplarer
Tekst & layout
Protekst - www.protekst.dk
INEO Designlab - www.ineo.dk
Forbehold
Citater fra Troldtekt magasinet skal
have tydelig kilde­angivelse. Længere
uddrag og gengivelse af artikler og
illustrationer kun med skriftlig til­
ladelse fra Troldtekt A/S.
Kontakt
Har du spørgsmål, kommentarer
eller idéer til indholdet i Troldtekt
magasinet, er du velkommen til
at kontakte Tina Kristensen på tlf.
8747 8100 eller på [email protected]
TEMA: ØRENLYD FOR HØREHÆMMEDE
Ørenlyd for hørehæmmede
På de næste sider kan du møde en akustik-ekspert, en arkitekt og en hørehæmmet, der
hver især har erfaringer med de ekstra fordele, hørehæmmede oplever i rum med akustiklofter.
Du kan også komme på rundtur i Designbørnehuset SanseSlottet, som har særlig fokus på god
akustik. Besøg desuden www.troldtekt.dk, og få konkrete råd til god akustik.
Ingen forståelse
uden god akustik
For folk med nedsat hørelse er god akustik afgørende for at kunne afkode, hvad
der bliver sagt. Derfor er formanden for Høreforeningen Århus Lokalafdeling,
Sanne Lauridsen, meget begejstret for Troldtekt akustikplader.
Rum med lang efterklang og megen baggrundsstøj er aldrig
behagelige. Men hvis man er hørehandicappet, gør kombinationen det ekstra svært at tale sammen.
– Min oplevelse er, at arkitekter som regel tænker mere på
udseende end lyd-komfort – især steder som butikscentre og
sportshaller. Ofte kan jeg ikke holde ud at være der, fordi lyden
kører rundt, og jeg bliver træt i hovedet af at koncentrere mig
om samtalen, fortæller Sanne Lauridsen. Hun er formand for
Høreforeningen Århus Lokalafdeling og selv hørehandicappet.
Troldtekt næsten som teleslynge
Første gang, Sanne Lauridsen besøgte et hjem med Troldtekt
i loftet, var en ren aha-oplevelse:
– Jeg tænkte: Hvad sker der her? Hvorfor kan jeg høre så
godt?, siger Sanne Lauridsen, der oplever, at Troldtekt bidrager
lige så meget til den gode lyd, som en teleslynge gør.
– Når rummet har akustikplader, bruger jeg meget mindre
energi på at forstå, hvad folk taler om. De behøver ikke at
gentage så meget, og jeg bliver ikke nær så træt, tilføjer hun.
TROLDTEKT SPONSORERER
HØREFORENINGEN
Troldtekt har indgået en aftale om at sponsorere
Høreforeningen. Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager cirka 800.000 danskeres
interesser på høreområdet. Det sker primært ved at
arbejde for bedre livsvilkår for de mennesker, der er
berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret.
Og det er hver sjette dansker over 18 år.
Sanne Lauridsen,
formand for Høreforeningen
Århus Lokalafdeling
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Side 3
TEMA: ØRENLYD FOR HØREHÆMMEDE
Bedre byggeri til
følsomme øregange
Vejen til træthed, irritation og stress er kortere for hørehæmmede børn,
der befinder sig i rum med støj. Og allerede på tegnebrættet er arkitekterne
nøglen til, at akustikken matcher de særlige behov, understreger akustikspecialist Jan Voetmann, som har konkrete råd i ærmet.
Når pædagogen i børnehaven giver en samlet besked, mens
fem børn råber, kan det være umuligt at forstå, hvad der bliver sagt. Især for hørehæmmede børn, der har særlig svært
ved at skelne stavelser og ord fra hinanden, når de er i et
miljø med støj.
– Børn, der lider af høreproblemer, taber hurtigere tråden
og bliver nemmere trætte, irritable og stressede, når de bliver udsat for støj. Samtidig har de svært ved at skelne konsonanter fra hinanden og misforstår derfor nemt det, der
bliver sagt. Løsningen er at skabe en tør akustik med kort
efterklangstid, siger akustikspecialist Jan Voetmann.
Hårde flader er ren gift
Jan Voetmann har netop holdt oplæg ved landskurset for forældre til hørehæmmede børn – et oplæg, som Troldtekt sponsorerede. Han har desuden rådgivet flere unge familier, der er
flyttet i et nyt hjem og er stødt på akustiske problemer.
Jan Voetmann har mere end 40 års erfaring som rådgiver i rum- og elektroakustik
med baggrund fra Teknologisk Institut,
Lydteknisk Institut og DELTA. I dag er han
selvstændig akustik-konsulent med speciale inden for akustik i kulturbygninger.
– I de moderne, minimalistiske hjem er der ofte mange
hårde flader: Stengulve, gips og måske et samtalekøkken
fyldt med stål og glas. Den slags er ren gift for folk med høreproblemer, advarer han og tilføjer, at hørehæmmede børn
også kan have det hårdt i mange daginstitutioner:
– Arkitekterne er blevet bedre til at integrere akustikløsninger i byggerierne, men alt for mange tænker stadig kun visuelt.
Dæmp i alle tonelejer
Uanset om støjproblemerne er i hjemmet eller institutionen,
er der flere konkrete tiltag, som sikrer de hørehæmmede
børn et bedre lydmiljø.
– Det handler om at montere nedsænkede akustikplader
25-30 centimeter under loftet. Det giver en kortere efterklangstid i hele toneområdet – altså både for diskant, mellemtone og bas. Derudover er det en god idé at indrette en
institution med polstrede møbler og flere mindre rum, siger
Jan Voetmann.
Han tilføjer, at Troldtekt plader med pålimet mineraluld i
nogle tilfælde kan være en anden løsning, hvis loftkonstruktionen ikke tillader de nedsænkede plader.
Jan Voetmann opfordrer arkitekter til at kontakte en
specialist, hvis de er i tvivl om akustikken i nye institutioner.
– Arkitekterne er nøglen. Det er dem, der slår de første
streger, og god akustik skal altså tænkes ind, allerede inden
byggeriet bliver bygget eller renoveret, påpeger han.
> Læs et længere interview med Jan Voetmann
på www.troldtekt.dk
Det er vigtigt at tænke den gode
akustik ind i institutionen – allerede
på tegnebrættet. Billedet her er fra
Daginstitutionen Drejens ved Kolding.
Side 4
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
TEMA: ØRENLYD FOR HØREHÆMMEDE
Dynamik og akustik
for prinser og prinsesser
Både arkitektur og pædagogisk indhold er på forkant med fremtiden i
Designbørnehuset SanseSlottet syd for Kolding. Flere små huse, tegneserieagtige figurer på væggene og udbredt brug af lyse Troldtekt plader
karakteriserer indretningen. Tilsammen skaber det et godt mix af
fantasi, dynamik og akustisk velvære for de mere end 100 børn.
1
O M INSTITUTIONEN
CEBRA A/S har tegnet Designbørnehuset
SanseSlottet. Tema-institutionen, der har plads til
112 børn i alderen 0-6 år, er opført i Vonsild syd
for Kolding i 2009-2010. Byggeriet på 1.300
kvadratmeter er i lavenergiklasse 1.
2
Jeg oplever, at der i hverdagen er en rigtig god akustik.
Der kan være enkelte rum, hvor efterklangstiden er lidt
længere end i andre, men som personale handler det også
om at være bevidst om, hvilket inventar der er i rummet
og selv begrænse unødvendig støj. Marianne Arnsten Dupont, daglig leder i Designbørnehuset SanseSlottet.
3
4
1 Sammen med gulve
i farvet linoleum er de lyse
Troldtekt lofter med til at sikre
et behageligt akustisk miljø,
selvom der er mange børn
samlet på ét sted.
2 3 HuskMitNavn, der blandt
andet er kendt for kreativ
kunst i bybilledet, har med sine
tegneserieagtige figurer udsmykket byggeriet indvendigt.
4 SanseSlottets materialer
appellerer til børnenes sanser
og fantasi. Samtidig sikrer
indretningen med de fem små
huse ro til fordybelse.
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Side 5
TEMAC ASE:
TEMA:
ØRENLYD
DAGINSTITUTIONER
FOR HØREHÆMMEDE
Et lydbillede i vater
Hanne og Felix Ziwes har Troldtekt i både parrets tøjbutik og privaten i Vendsyssel.
For Felix Ziwes har effekten været en betydelig bedre akustik, der sikrer, at han får det
optimale ud af sin nedsatte hørelse. Og så ser materialet oven i købet godt ud, synes han.
FAKTA OM EFTERKLANGSTID
Lang efterklangstid i et rum føles ubehagelig for alle
mennesker, men med hørenedsættelse er det svært at
opfatte tale, og skelne-evnen forringes. Derfor bør efterklangstiden i almindelige lokaler være så kort som mulig
– og det kan Troldtekt pladerne hjælpe med at sikre, fordi
de absorberer lyden.
Ifølge Høreforeningen bør
efterklangstiden ikke overstige:
· 0,4 sekunder i lokaler, hvor folk taler
– "Hvabehar" er nok det mest benyttede ord af mennesker over 60 år. Både
fordi ens hørelse generelt aftager med
alderen, men også fordi mange simpelthen ikke tænker på akustikken, når
de bygger. Og det kan høres! Problematikken bliver heller ikke mindre af, at
mange mennesker ikke taler særlig tydeligt, siger Felix Ziwes, hvis sirlige diktion stadig bærer præg af Holte, som
han ellers forlod i 1973.
· 0,4 sekunder i daginstitutioners opholdsrum
· 0,6 sekunder i undervisningslokaler
· 0,8 sekunder i noget som helst lokale
På www.troldtekt.dk kan du læse mere om myndighedernes
krav og vejledninger om efterklangstid med mere, som de
er formuleret i Arbejdstilsynets vejledning samt i Bygningsreglementet fra 2008.
Side 6
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Ske eller jernstang
Hanne og Felix Ziwes fik nyt, arkitekttegnet hus sidste år. Og deres 10 år lange erfaring med Troldtekt i loftet over
125 kvadratmeter af parrets butik overbeviste Felix Ziwes om, at Troldtekt også
skulle integreres i hjemmet.
TEMA: ØRENLYD FOR HØREHÆMMEDE
Ziwes-parret brugte lang tid på at lede efter
den helt rigtige akustik-løsning til deres nye
hjem. Og de har ikke fortrudt, at valget faldt
på Troldtekt.
– Selvom stuen har seks meter til kip, stengulv
og vandskurede vægge, er der stadig bedre
lyd her end i vores rum uden Troldtekt, siger
Felix Ziwes.
Den ultrafine struktur gør, at
pladerne ikke længere signalerer
industri. Alle æstetiske muligheder
står åbne. Jesper Vognsgaard, arkitekt
– Jeg er hørehæmmet på begge ører
og derfor særlig afhængig af god akustik
for at undgå resonansen fra hårde overflader i huset. Med Troldtekt pladerne
opnår jeg en væsentlig bedre forståelse
af samtalen med de mennesker, som
kommer og besøger os, forklarer han.
Selvom Felix Ziwes får god hjælp fra
avancerede høreapparater og teleslynge
i gulvet, spiller absorptionen af baggrundsstøjen en stor rolle.
– Med vores stengulv og vandskurede vægge vil to glas, der støder sammen, lyde som et smadret vindue – og
en ske, der falder på gulvet, kan larme
som en massiv jernstang. Derfor er lyddæmpningen meget vigtig, pointerer
Felix Ziwes.
God atmosfære
Når man har lagt meget arbejde og personlig æstetik i sit hjems udtryk, er det
afgørende, at funktionelle elementer
som akustikregulering passer til boligen.
– Med Troldtekt undgår vi, at rummet kommer til at ligne et venteværelse eller et kontor. Vi synes, de hvidmalede, ultrafine plader giver en god
atmosfære. De er smukke at se op på.
Og med det store lysindfald fra vores
loftsvinduer kombineret med omfattende mængder nordjysk lys har det
været væsentligt for os, at de hvidmalede plader ikke reflekterer lyset,
forklarer Felix Ziwes, som bakkes
op af arkitekten bag huset, Jesper
Vognsgaard.
Mange muligheder
– Den ultrafine struktur gør, at pladerne ikke længere signalerer industri.
Alle æstetiske muligheder står åbne.
Og prismæssigt er Troldtekt langt billigere end tilsvarende produkter, siger
arkitekt Jesper Vognsgaard, der i øvrigt
selv er hørehæmmet.
Han prioriterer lyd som noget af
det vigtigste, når han tegner huse,
og han sætter en ære i at få form og
funktion til at gå op i en højere enhed.
– Hvilken løsning, der er mest velegnet, afhænger naturligvis af rummets samlede udtryk. I mine øjne er
Troldtekt med den ultrafine struktur
ofte det bedste æstetiske valg, siger
Jesper Vognsgaard, som sætter pris på
de mange muligheder, Troldtekt giver.
Hanne og Felix Ziwes har
nydt godt af Troldtekt de
seneste 10 år, hvor akustikpladerne i den kundebesøgte
del af parrets forretning har
sikret et sundt lydmiljø i det
relativt store lokale. Faktisk
var det den positive oplevelse med Troldtekt i butikken, som fik Ziwes-parret til
at investere i akustikregulering i privaten.
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Side 7
75 år med Troldtekt
Troldtekt har gennem 75 år været et af de foretrukne materialer til at forene
god akustik og arkitektur. Virksomheden er gået fra at være produkt- til konceptleverandør og udvikler i dag nyskabende akustikløsninger – ikke blot til industri
og landbrug, men også til kontorbyggeri og private boliger. I år fejrer virksomheden,
at det er 75 år siden, de første træbetonplader forlod fabrikken i Troldhede.
Seminar med inspiration på menuen
REPORTAGE: Arkitekter og samarbejdspartnere fra nær og fjern mødte op, da Troldtekt
i maj markerede 75-års-jubilæet med inspirationsseminaret ’Lyden af fremtiden’.
Pej gruppens residens uden for Herning udgjorde de smukke rammer om akustikerens,
arkitektens og fremtidsforskerens alsidige oplæg.
Nybagt brød, smoothies og velbrygget kaffe fik hurtigt følgeskab af veloplagt morgensnik-snak, da det første af dagens to hold gæster rykkede ind i pej gruppens indbydende
hovedbygning lidt uden for Herning.
På programmet denne dag i det sene forår havde Troldtekt placeret tre inspirerende oplæg – først til de morgenfriske formiddagsgæster, dernæst til det hold, der havde
tilmeldt sig eftermiddagens seance.
Arkitektonisk strejftog
Et skridt nærmere akustisk komfort
Kvinder, kreditkort og kræs
Efter Troldtekt-direktør Peer Leths velkomst var det tid til
et indblik i akustisk komfort. Den anerkendte akustiker Jan
Voetmann leverede pointerne om, hvordan man bedst opnår et behageligt akustisk indeklima.
Med tankevækkende eksempler viste han, hvordan akustikken bør og kan tænkes ind i arkitekturen, så resultatet
bliver harmonisk for både øre og øje.
Pej gruppens Jacob Søndergaard og Anja Falk Gaede brugte
deres taletid på at indkredse, hvordan forbrugertilliden er
på vej op efter krisens mådehold.
– Kvinder og kreditkort kan ikke holdes tilbage i mere
end to år, lød en af de skarpe pointer.
Oven på de tre oplæg stod eftermiddagsholdet forventningsfuldt klar, mens det for formiddagsholdet var tid til at
indtage en gourmetsandwich, der – ligesom dagen som
helhed – smagte efter mere.
Side 8
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Næste oplægsholder var Ib Valdemar Nielsen, indehaver
af Cubo Arkitekter, der gav sit tilbageblik på arkitekturen i
perioden fra 1935 til i dag. Og gæsterne blev inddraget i
legen med at kåre årtiernes mest ægte arkitekturperler.
Det viste sig at være meget individuelt, om Århus Rådhus,
kirken i Bagsværd eller Le Corbusiers Notre dame du haut
toppede listen.
Siden 1935 har Troldtekt været leverandør
af god akustik. I modsætning til tidligere, hvor
Troldtekt primært blev anvendt i landbruget og
industrien, kan du i dag opleve produktet så
forskellige steder som i private boliger, kontormiljøer, skoler, institutioner og sportshaller.
Vi har altid været glade for at forny os – og så-
dan vil det blive ved med at være. Derfor synes vi,
det er helt naturligt at fejre de 75 år ved at uddele
Troldtekt prisen i en idékonkurrence blandt unge
arkitektstuderende. Peer Leth, direktør
TROLDTEKT PRISEN:
Troldtekt sætter pris på naturtalenter
Kun fantasien sætter grænser, når arkitektstuderende kæmper om Troldtekt prisen
og en rejse til Rio de Janeiro. Konkurrencens formål er at finde en idé, hvor Troldtekts
træbeton indgår i den mest kreative og originale sammenhæng.
Arkitektstuderende med sans for originale idéer kan glæde sig
til de kommende måneder. I anledning af jubilæet uddeler
Troldtekt en helt ny pris, og der er både prestige og præmier
på spil i idékonkurrencen, der med sine frie rammer er en legeplads for kreative naturtalenter. Reglerne er enkle: Den studerende, der tænker træbeton fra Troldtekt ind i den mest originale sammenhæng, modtager prisen og en rejse for to
personer til Rio de Janeiro.
Originalt og lidt tosset
I dommerpanelet sidder repræsentanter fra Troldtekt og tre
erfarne arkitekter: MAA og arkitekturfotograf Helene Høyer
Mikkelsen, MAA Christian Carlsen fra christiancarlsen arkitektfirma og MAA Ib Valdemar Nielsen fra Cubo Arkitekter.
–– Vores fag er en bunden kunstart, men i den her idékonkurrence er der overhovedet ingen bindinger. Vi beder om
hvad som helst og kan derfor også få hvad som helst, siger
Ib Valdemar Nielsen og fortsætter med et underfundigt grin:
– Personligt håber jeg, der kommer nogle skæve,
originale og lidt tossede idéer fra de studerende.
Et materiale med potentiale
Men selvom konkurrencen handler om originalitet, tror Ib
Valdemar Nielsen sagtens, at der kan komme forslag, som
på sigt kan sættes i produktion. Han siger:
– Troldtekt er et rigtig godt materiale, og jeg er sikker
på, at det kan meget mere, end det bliver brugt til i dag.
De studerende vil se på træbeton med helt friske øjne, og jeg
håber, at der kommer idéer, hvor vi dommere vil klappe
i hænderne og sige: Hold kæft, det er godt fundet på!
IDÉKONKURRENCEN
O M TROLDTEKT PRISEN
Personligt håber
jeg, der kommer nogle
skæve, originale og
lidt tossede idéer fra
de studerende. Ib Valdemar Nielsen, arkitekt
• Arkitektstuderende kan
deltage i konkurrencen,
der handler om at tænke
Troldtekt ind i en helt ny
sammenhæng, som ikke
nødvendigvis fokuserer
på akustik.
• Vinderforslaget modtager
Troldtekt prisen og en rejse
for to personer til
Rio de Janeiro.
• Studerende, der ønsker at
deltage, skal tilmelde sig på
www.troldtektprisen.dk
senest 15. oktober 2010.
Deadline for indlevering af
forslag er 1. december.
• Prisen bliver uddelt
ved et arrangement
i januar 2011.
> Læs mere på www.troldtektprisen.dk
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Side 9
God akustik med få klik
Hvad betyder materialerne i et rum for akustikken? Og hvilken forskel giver det i
efterklangstiden, hvis du udskifter et glat loft med Troldtekt? Få svaret med det
nye webværktøj, Troldtekt akustikberegner. Med et andet webværktøj, Troldtekt
beskrivelsesgenerator, finder du via få klik frem til den helt rigtige Troldtekt løsning.
Her kan du generere beskrivelsestekster, hente autoCAD-tegninger, tekniske produktdata og monteringsvejledninger for Troldtekt produkter og Troldtekt specialløsninger
– eksempelvis integreret belysning og indbyggede, skjulte højttalere.
> Prøv de to webværktøjer på www.troldtekt.dk/erhverv
AKUSTIKBEREGNEREN
Først indtaster du rummets mål og loftsform i
akustikberegneren. 2 Næste skridt er at vælge materialerne i rummet. Hvilken gulvbelægning er der for
eksempel valgt? Er døren let eller i massivt træ? Og er
der termoruder eller ét lag glas? 3 Når de relevante
oplysninger er tastet ind, vælger du selv, om du vil
se efterklangstid eller absorptionsareal. Se straks
resultaterne på skærmen, og få tilsendt en udførlig
rapport via e-mail.
1
Regn med akustikken
Med den nye Troldtekt akustikberegner kan du
hurtigt og enkelt danne dig et overblik over
akustikken i et lokale. Allerede på tegnebrættet
kan du få indtryk af rummets akustik, og hvilken
betydning forskellige materialer har for akustikken. Indtast blot oplysninger om rummål, valgte
materialer og loftets form, og du får en overskuelig rapport med efterklangstider, absorptionsareal og andre nyttige oplysninger om akustikken. Og indtaster du dine kontaktoplysninger,
lander rapporten helt automatisk som en PDF-fil
i din indbakke.
Side 10
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
BESKRIVELSESGENERATOREN
1 I beskrivelsesgeneratoren sammensætter du selv
den loftsplade, du har behov for, ved at vælge mellem
Troldtekt pladernes forskellige egenskaber – blandt
andet struktur, farve, ophæng og mål. 2 Når du har
valgt og klikker videre, får du helt automatisk en præcis beskrivelse af den valgte plades data. Beskrivelsen
indeholder tekst i BIPS-format, autoCAD-tegning og
monteringsvejledning.
Få fuldt overblik over loftet
Den populære Troldtekt beskrivelsesgenerator
er netop relanceret og opdateret, så du nu også
kan sammensætte loftsløsninger med specialprodukterne Troldtekt ventilation, dekoration,
belysning og indbyggede højttalere. Med få klik
sammensætter du din pladetype (farve, struktur og kant) samt vælger monteringsform.
Herefter kan du vælge specialprodukterne
belysning og højttalere til, og på baggrund af
dine valg giver generatoren dig den tilsvarende
beskrivelsestekst i BIPS-format, en autoCADtegning samt monteringsvejledning.
Kort og godt om Troldtekt
Akustik på film – også for hørehæmmede
Hvad er sammenhængen mellem lydbølger og frekvens?
Hvordan måler man decibel? Og hvad betyder lydabsorption
for taleforståeligheden? I et nyt og tidssvarende design giver
akustikfilmen fra Troldtekt en kort, præcis og ukompliceret
grundintroduktion til akustikkens verden. Filmen, der nu også er tilgængelig på YouTube, består af grafik, lydeksempler og forklaringer på et niveau,
hvor alle kan være med – uanset forhåndskendskabet til akustik. Og nu
kan akustikinteresserede med høreproblemer også få gavn af
filmen. Efter ønske fra og i samarbejde med Høreforeningen
har Troldtekt netop lanceret en tekstet version af filmen.
Akustikfilmen varer cirka fem minutter, og i løbet af den tid
får seeren forklaret forskellen på lyd og støj samt introduceret begreber som bølgelængde, frekvens, Hertz, lydtryk,
decibel, efterklangstid, og absorptionskoefficient.
> Se akustikfilmen på www.troldtekt.dk.
Troldtekts nye emballage betyder
færre transportskader, større
miljøvenlighed og nemmere
udpakning på byggepladsen.
Plaster på såret fra
Louis Hammerichs fond
Bedre emballage
giver færre skader
Louis Hammerichs Fond, der har til formål at give nuværende og tidligere Troldtekt medarbejdere en økonomisk
håndsrækning i svære tider, har i juni uddelt et legat til
Perinpam Sinniaya, som har været ansat hos Troldtekt i 13
år. Perinpam var tidligere på året udsat for en arbejdsskade
på skulder og arm i forbindelse med et løft. Skaden viste
sig at være så alvorlig, at Perinpam desværre er sygemeldt
i en længere periode. Han
skal igennem et længere
genoptræningsforløb for
at få førligheden tilbage i
skulder og arm. Forhåbentlig kan legatet hjælpe med
at gøre sygemeldingsperioden lidt mere tålelig.
Skader på byggematerialer under transporten koster
hvert år ærgrelser, forsinkelser og – ikke mindst – penge. Derfor har Troldtekt nu forbedret emballeringen af
akustiklofterne. En systematisk analyse af tilbagemeldinger fra kunder, som har oplevet skader, ligger til
grund for de nye emballeringsløsninger, der er mere
effektive og solide end de tidligere. Samtidig har
Troldtekt reduceret mængden af emballage og beskyttelseskanter. Det gavner miljøet og letter udpakningen
på byggepladsen.
Troldtekt magasinet nr. 8 · 2010
Side 11
Historien om Troldtekt A/S
– byggeboom, effektivisering og højkonjunktur
KAPITEL 7: I 1956-1969 roterer de danske økonomihjul for alvor, og værdien
af industrieksporten overstiger for første gang landbrugets. Troldtekt A/S,
der dengang hed A/S L. Hammerich & Co., drager fordel af højkonjunkturen
og trækker på de nye idéer om mere effektiv produktion med mekanisering
og specialiseret arbejdsdeling.
I 1964 opstiller A/S L. Hammerich & Co. Danmarks første fuldautomatiske anlæg til fremstilling af træbetonplader i Troldhede. Virksomhedens lager på hjørnet af Vestre Ringgade og
Daugbjergvej i Århus omstiller driften til palleterede varer og
gaffeltrucks. Det er et stort skridt i et byggematerialelager,
hvor materialerne førhen blev håndteret enkeltvist. Rationaliseringen sparer tid – og dermed omkostninger.
Udviklingen hos A/S L. Hammerich & Co. skriver sig ind i
Danmarks anden industrielle revolution, som trækker på tankegodset fra bilfabrikant Henry Ford og ingeniør F.W. Taylor.
Deres idéer handler om at splitte fabrikkens arbejdsproces
op og udregne de optimale arbejdsrutiner for hver funktion.
Samtidig overtager maskiner de simple arbejdsgange. På den
måde kan fabrikkerne producere langt flere enheder med det
samme antal medarbejdere på kortere tid.
For A/S L. Hammerich & Co. betyder udviklingen, at det nu
bliver nemmere at sælge hele paller af byggematerialerne, og
i 1964 runder omsætningen pæne 20 millioner kroner.
Sidst i 1960’erne arbejdede Grafisk
Tegnestue i Århus sammen med
A/S L. Hammerich & Co. om et nyt,
ét-farvet logo – som var det, datidens
trykketeknik kunne håndtere. Logoet
kombinerer forbogstavet “H” med en
abstrakt gengivelse af et loft, der, i tråd
med 1960’ernes logo-ideal, henleder
tankerne på virksomhedens produkt.
Den bastante grafiske stil i en afdæmpet
farve afspejler en troværdig virksomhed
anno 1964.
Følg historien om Troldtekt A/S…
I hvert nummer af Troldtekt magasinet bringer vi et uddrag
af virksomhedens historie, der går helt tilbage til 1855.
Troldtekt A/S, der frem til
2010 hed L. Hammerich A/S,
blev stiftet som et familieejet
handelsselskab i Århus i 1855
og er et af de ældste nulevende
danske aktieselskaber. Virksomheden producerer og leverer
byggematerialer med speciale i
akustikløsninger. Troldtekt er
navnet på den serie af produkter
og løsninger, der er blandt de
mest udbredte til at sikre en god
lyd og et godt indeklima. Også
blandt bygge­rådgivere og arkitekter har Troldtekt serien opnået stor aner­kendelse.
Troldtekt A/S
Sletvej 2A
DK - 8310 Tranbjerg
Tlf + 45 8747 8100
Fax + 45 8747 8111
[email protected]
www.troldtekt.dk