1. No category

2011 nr. 2
JA TAK!
Vi vil gerne straffes - også selvom det er på kanten af loven.
Når vi tager strækkere fordi vi fejler, bryder de overordnede
loven gang på gang – og det passer os fint.
+ I SKOVEN MED DRAGONERNE, BEVINGEDE ORD, DE 10 BUD, TIPS & TRICKS, FØRSTEHJÆLPSRÅD, ET TILBAGEBLIK, VOXPOP OG MEGET MERE
LEDER
Leder:
TAK FOR SIDST
Det sgu’ da min
mor på side 22...
MILF.
Udgiver:
Forsvarets Mediecenter
Danneskiold-Samsøes Allé 1
1434 København K
e-mail:
[email protected]
telefon:
32 66 55 58
Ansvarshavende redaktør:
Vickie Lind
Redaktion:
Dennis von Buchleitner
Peter Falk Holm
Korrektur:
Klavs Vedel
Art Direction:
Mikkel Inumineq Jørgensen
Oplag:
6.500
Copyright:
Indholdet i Soldaten kan frit citeres
med angivelse af kilde.
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis
FMC´s eller Værnepligtsrådets holdninger.
Vi på redaktionen takker for at have måttet
afbryde jeres hektiske dage på kasernen på
vores orienteringsrunde med værnepligtsrådet. Det var sjovt at hilse på jer med et kort
og forhåbentlig frisk indslag. Som lovet i sidste nummer vender vi nu stærkt tilbage med
endnu en omgang lokumslæsning, creme de
la creme.
Vi giver jer alt fra små tips, som kan hjælpe
jer igennem hverdagen, til kindklaskende
journalistik (“Skal du straffes?”, s. 12) og
reportager om det grønne liv i det danske
forsvar (“Når dragoner drager i skoven”, s.
16). Og der bliver brug for det. For bedst som
I troede, at værnepligten kun bestod af rengøring og eksercits, bliver I sendt krigsmalet
på hovedet i den danske muld.
Det er nu, at enkeltmandsfærdigheder og
våbenfunktionering skal indlæres, og I vil
stå ansigt til ansigt med ”fjenden” (læs nye
sergentcitater på s. 6). I lærer også hurtigt, at
”fjenden” til trods for at være en grøn skive
med et gult ansigt sagtens kan pløkke jeres
røv i smadder, hvis den skulle befinde sig
Basserne
2 - SOLDATEN
mere end et græsstrå over jorden. I vil lære,
at den danske natur kan være smuk og yndefuld såvel som mudret og besværlig. I skal
fryse og vædes i skovens bund. I vil lære, at
selv i minusgrader og med frostbidte overlæber kan man altid gå den ekstra kilometer,
holde sig vågen den ekstra time og give bodymakkeren et ekstra klap på skulderen. Der
skal med bedste evne gås til opgaven, selv
hvis man med et cementtungt basis skal piske
igennem infanterikampbanen.
Det er hårdt arbejde for fødder, hoved og
skuldre: og når DF holder sin tale før afgang
til det hidtil ukendte og grønne Danmark,
mindes man hjemmet og det farvel, man aldrig gav. Det er dybt ubegrundet. I er på vej
ud i en ganske simpel skov, den er kold, den
er ofte våd, og det kan mildest talt være jævnt
nederen - men du lærer at elske hvert sekund.
Med SOLDATEN (læs ”tips & tricks” side 15)
i tasken, body-makkeren i ryggen og sergenten i nakken: således drager I af sted, således
drager I hjem.
Velkommen i det grønne.
FACEBOOK / SOLDATERJOKE / APRPOS ROBOCOP
De værnepligtige gør status
Hvad tænker værnepligtige, når facebo skal plastres til med status-updates?
SOLDATEN tager temperaturen på humøret hos de værnepligtige.
Apropos
RoboCop...
“Høns i asparges er bare
et æg, der er kogt for
sent”
“Jeg tror, det er min
samvittighed, der gør
mig snottet”
“Jeg vil gerne lave en
tab/skade på min lever”
“Har du aldrig smagt
på din egen sæd, eller
hvad?!”
“Kan den lungebetændelse, jeg har fået på
JDR-øvelsen, anmeldes
som arbejdsskade? Jeg
kunne tjene kassen,
man.”
“Kender du den der
indiske restaurant på
Strøget? Der kommer
jeg aldrig igen: jeg sked
og brækkede mig, så du
tror det var løgn. Så der
er jeg ikke velkommen
mere.
“At gå på McDonald’s for
at få sig en salat er som
at gå på bordel for at få
et kram”.
“Hellere ondt i røven,
end at mangle tobak”
SOLDATERJOKE
Sergenten: - ”Nåh, Jensen, De er jo akademiker. Kan De sige mig,
hvad en anelse er?”
Jensen: - ”En anelse er
en mere eller mindre
ubegrundet antagelse
af, at en bestemt hændelse vil indtræde på et
givent tidspunkt i fremtiden.”
Sergenten: - ”Tak, Jensen. Vil De så være venlig at trække maven en
anelse ind?”
SOLDATEN - 3
MÅNEDENS SOLDATERSANG
MÅNEDENS SOLDATERSANG
Fra: Piger i trøjen, 1975
Glade gutter i kongens klæ’r.
Danske jenser med ømme tæer.
En for alle og hver især.
Er du rekrut, kammerat
så’ der piger på din vej.
Til en rekrut siger ingen pige nej.
Danske pi’r i Margrethes klæ’r.
Ømme hjerter og ømme tæer.
Men hvis nogen spø’r,
hvad vi er værd.
Så er vi piger i trøjen,
så kom du bare an.
Vi er parat til at slås til sidste mand.
(Brysk sergent)
Deling, holdt!
Flyverskjul til højre!
Damerne først.
(Delingsfører)
Deling, march!
Mod og mandshjerte har enhver.
For der er piger i trøjen en lille flok,
men vent.
Vi er på vej til et større regiment.
4 - SOLDATEN
FIRMAFILM
SOLDATEN anbefaler
Dagene er lange i den danske værnepligt,
så når du endelig kan læne dig tilbage med
fødderne oppe, er det vigtigt, at underholdningen er af første klasse.
Vi har her på redaktionen brugt uendelige
timers overarbejde og slidt til langt ud på
natten for at finde toppen af underholdning
til værnepligtige landet over.
Filmvalget kan tilfredsstille selv den mest
brugte og fortabte soldat de mørke timer
i sofaen på kuffen eller i hjemmet fredag
1
efter en øvelse.
Så når fritterne er varme, colaen kold og
de små fusselanker ligger behageligt, peg
da fjernbetjeningen mod skærmen, og slå
hjernen fra til toppen af soldaterunderholdning.
[1] Dog Soldiers
Undertegnedes favorit. Et
hold af soldater bliver sent på
øvelse mod et Special Force
team i det skotske højland.
Første dag kører på rutinen,
alle brokker de sig over at gå
i skoven, frem for at sidde
derhjemme og se EnglandTyskland kampen. Men før
de ved af det er bjerge og
skove overrumplet af varulve.
Bevæbnet til tænderne med
løs ammunition pisker de sig
igennem skoven. Der er virkelig meget blod med og filmen
er overspækket med klaskpå-låret-soldater-jokes
[2] Død snø
4 norske tidligere værnepligtige gutter og deres gutinder
tager op fjeldet for at holde en
hyggelig weekend. Desværre
for dem, er fjeldet spækket
med zombie-nazister. Der
er virkelig meget blod og en
underlig toiletsexscene med
en tyk nørd og babe.
2
[3] We Were Soldiers
3
4
Mel Gibson indtager endnu
engang scenen som en meget
kristen krigshelt. Han har dog
byttet den skotske hede ud
med en vietnamesisk jungle,
kilten og tohåndssværdet er
blevet skiftet ud med U.S.
Uniform og en M16. Filmen er
meget lang og amerikansk,
men ligesom de fleste andre
meget amerikanske film er
der er virkelig mange fede
citater.
[4] Tigerland
Colin Farrell spiller en
uhumsk ungdomsrebel,
som finder en guldgrube i at
hjælpe dræn ud af Tigerland,
U.S.A.s berømte træningslejr, som mange ungersvende
kom på før de sendes til
Vietnam. Desværre glemmer
han at få sig selv ud.
SOLDATEN - 5
BEVINGEDE ORD...
Bevingede ord fra
befalingsmændene
På utallige opfordringer har SOLDATEN valgt at gentage succesen og bringer dig befalingsmandsgloserne,
der ikke fandt vej til disse sider i februar-nummeret. Og hvis dine kammerater ikke synes, citaterne er
sjove, kan du jo altid rive deres forpulede hoved af dem og skide ned i hullet.
”Har I nogensinde set en
sergent lave flyvespark
gennem en væg? Nej - så
fedt lige ud og fjern den
shampoo.”
”Og så river jeg jeres forpulede hoveder af og
skider ned i hullet! Det
kan der UMULIGT være
spørgsmål til!”
“Hvis en journalist vil lave
et interview med jer, så
husk at nævne at sergent
Tønder har en stor pik.”
“Vi kan ikke gro jer længere pikke, men vi kan fandme lære jer at sidde ned og
pisse!”
Om en menig der udeblev
efter sygeoverlov:
”Når han så møder op
på mandag, så river jeg
skelettet ud af røvhullet
på ham, og skriver det på
mønstringslisten!”
“Der er intet som at nyde sin
feltration i askerne af en udbrændt kirke mens barneskrigene dør ud i baggrunden.”
”Så kan man jo stå her og
overveje, om man skulle
tage en hundelort og ligge
under sin barret i stedet for
sin hjerne, og så gå op på
kommandokontoret og melde
sig som militærnægter!”
En befalingsmand giver gode råd om bordherreskik op til blå
fest:
”Ja, når så ens date efter festen begynder at blive lidt kælen
og gerne vil nusse, så skal hun bare have en til højre ret, og så
står i og kigger på hende med døde fiskeøjne. Derefter tager i
hende op på værelset og ødelægger hende for altid.”
6 - SOLDATEN
... FRA BEFALINGSMÆND
En befalingsmand påpeger
det uhensigtsmæssige ved
en overfyldt skraldespand:
”Man opfører sig som om,
at man er nogen små svin!
For det er man vel ikke,
eller er man?!? Når jeg ser
på jer, så væmmes jeg ved
jer; jeg brækker mig indvendigt over jer!!”
”Gut, så har man så frokosthvil nu her og i skal
ha’ noget at spise. Jeg foreslår selvfølgelig I går over i
kantinen, det er jo ikke for
sjov hende det fede svin
hun står og laver mad til
jer!”
”Jeg river hovedet af dig
og stopper blødningen med
indberetninger.”
Gode råd om førstehjælp:
”Nogen gange er der kun et
der hjælper: 9mm førstehjælp med Dr. Neuhausen,
mund-til-munding-metoden.”
”Har du en telefon? Godt!
Så griber du lige knoglen og
ringer op til rotten og spørger, om den er hoppet af
hjulet!”
“DIG! Kan du synge 20 Elvis sange? Nå, ikke? Det vil
sige, at du ikke er Elvis, SÅ
FÅ RETTET DEN KRAVE!”
Fra Forsvarets værdigrundlag:
Gensidig respekt
Alle medarbejdere i Forsvaret har krav på at blive behandlet med respekt. Det gælder uanset
hierarkisk placering, uddannelsesbaggrund, ansættelsesform eller typen af de opgaver, man
løser. Det gælder for såvel fastansatte, personel af reserven som værnepligtige og uanset
køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og
etnisk oprindelse. Som medarbejdere i Forsvaret har man pligt til at behandle sine kolleger,
chefer og egne medarbejdere med respekt og lydhørhed.
Chefer og ledere har herudover et særligt ansvar for at skabe et godt og trygt arbejdsklima.
Det er chefers og lederes pligt at gribe ind, hvis der observeres stødende opførsel, eller der
opstår mistanke om chikane.
Citaterne er fundet på forskellige sergentfansider på nettet, og SOLDATEN tager derfor ikke ansvar for ægtheden
af citaterne, og hvor præcist disse er gengivet. Citaterne er selvsagt taget ud af enhver sammenhæng.
INTERVIEW
BEFALINGSMENNESKER
Anders:
•
•
•
Vi mødes på en kaffebar i København. Havde mødet fundet sted for bare et år siden,
var det sket på en kaserne, og de to mænd
over for os havde
henholdsvis heddet
løjtnant Jensen og
løjtnant
Schroeder.
Nu hedder de bare
Anders og Kenneth
og sidder i halvåben
skjorte med voks i håret. De to herrer har
gået i klasse sammen
på officersskolen og ved begge, hvad det
vil sige at være sergent såvel som løjtnant.
Startede som officersaspirant i Sønderborg
i august 2007 og havde et HBU-hold som
sergent ved JDR
Uddannet løjtnant på officersskolen
Har haft to hold som delingsfører og ét
hold som uddannelsesstøtteofficer ved
Livgarden
anden tilgang til arbejdet: Den store forskel
ligger i, at du som løjtnant i meget højere
grad er en leder. Der er
også et mere menneskeligt aspekt i at være
delingsfører.
Folk
kommer med meget
personlige problemer,
der skal tackles, og
det sker ikke i samme
omfang for en sergent,
påpeger han.
”Du er ikke meget
bedre end de
værnepligtige.
Det tror de bare,
du er.”
Hvad er den største forskel på at være sergent
og delingsfører?
Det er to helt forskellige oplevelser. Jeg har
altid været meget tidligt ude, så jeg oplevede tit i starten at være yngre end mine
værnepligtige. Det er en udfordring, og
som sergent konkurrerer man meget med
de værnepligtige på det fysiske plan. Det
er nok lidt mere drengerøvsagtigt, fortæller
Kenneth og fortsætter: - Du har godt nok
fået otte måneders uddannelse, men du er
ikke meget bedre end de værnepligtige. Det
tror de bare, du er.
Den sidste bemærkning bliver der grinet
lidt af rundt om bordet.
Som delingsfører skal du nærmere kontrollere, om undervisningen går i den rigtige
retning. Holde øje med sergenternes lektioner og holde dem i ørene. Det giver en
8 - SOLDATEN
At køre showet stille og roligt?
Kenneth læner sig tilbage og samler fingrene. Han virker svær at pisse af med sine
godmodige øjne og sin tykke københavneraccent. Det er svært at forestille sig at få
en sviner af ham. Spørgsmålet er, om han
overhovedet er den slags befalingsmand,
der giver sådan nogle?
Jeg synes ikke nødvendigvis, det er en fordel at udvise den der militære stivhed, som
sergenterne tit gør. Jeg har fundet ud af, at
folk får tillid til en, hvis man er mere “gennemsigtig” i sin ledelsesstil. Man behøver
jo ikke svine folk til, fordi de har glemt et
navneskilt – de gør det jo ikke for at være
onde. Og det får man et helt nyt indblik i
som delingsfører.
Har du altid haft det sådan?
Jeg har haft fem hold, så jeg har eksperimenteret lidt. Man siger jo, at efter to uger
skal man køre på og være hård. Men jeg
har fundet ud af, at hvis man kører showet
stille og roligt, får folk lært de ting, de skal,
alligevel. Så står man som menig og tænker
“Hold da kæft, den anden deling får bare
på munden hele tiden, men vores deling
har det egentlig meget godt og lærer det
samme.” Så hvad er bedst? Der er ingen
grund til at holde folk nede.
Hvordan er første dag som sergent?
Den allerførste gang var grænseoverskridende. For man kommer ud og får tildelt
en eller anden rolle, som måske ikke passer på den person, man er. Det er svært at
leve op til de værnepligtiges forestilling om
sergenten, der ved alt og har styr på alt.
Men det kan man selvfølgelig ikke, det er
et stort pres.
Selvfølgelig bliver det nemmere, men altså,
selv på mit tredje hold var jeg nervøs, første
gang jeg skulle tale til delingen, fortæller
han.
Modsat Kenneth har Anders altid været ved
kamptropperne. Han har trådt sine første
skridt i Special Force-støvler ved Jydske
Dragonregiment og kom senere til Livgarden som officer. Når man spørger om kulturen er anderledes i Livgarden i forhold
til JDR, falder svaret prompte:
Ja, det er den. Der er nogle lidt andre traditioner og måder at gøre ting på, du ikke
finder andre steder end i Livgarden. Men
jeg tror ikke, at der er den store forskel i
INTERVIEW
Det kan være svært at tro, hvis du ikke tilfældigvis er stødt på dem uden for hegnet: sergenter og officerer er faktisk også
mennesker, der bliver nervøse, skal præstere for deres overordnede og har svært ved at komme op om morgenen. SOLDATEN
mødte to af slagsen til en snak om, hvordan hverdagen ser ud gennem dine overordnedes øjne.
Kenneth:
•
•
•
•
•
Værnepligtig i Vordingborg i februar 2006
Har gennemført sergentuddannelsen i Sønderborg med speciale i logistik
Har haft tre HBU-hold som sergent hos DANILOG
Uddannet løjtnant på officersskolen.
Har gjort tjeneste som delingsfører på to værnepligtshold, også hos DANILOG
HBU’en de andre regimenter imellem.
Er det ikke fedt at bestemme det hele?
Det er kompagnichefen, der sætter linjen og
dermed kulturen. Fuldstændig på samme
møde som DF påvirker sergenterne, påvirker kompagnichefen selvfølgelig delingsførerne. Det er trods alt kompagnichefen,
der skal skrive delingsførerens anbefaling,
så man forsøger selvfølgelig at leve op til
forventningerne efter bedste evne.
Man har møder med kompagnichefen hver
uge, indflydelsen fra ham kan faktisk være
ret stor. Man oplever det ikke som menig,
men det skal man ikke tage fejl af. Nogle
kompagnichefer lader alting være op til
den enkelte delingsfører, mens andre har
en finger på pulsen
hele tiden.
første par uger. Der er over 50 mennesker
at holde styr på, og man ved ikke alt om
alle, især i starten.
Hvad kan så virkelig pisse en delingsfører af ?
Anders: Alle fejler i starten. Men på det
tidspunkt, hvor man HAR lært, hvordan
opgaverne skal løses, men ikke gør det – dér
begynder kæden at hoppe af. Det vil have
en negativ indflydelse på bedømmelsen af
den menige.
Kenneth: Ja, i det øjeblik at man kan se, at
den menige undlader at opfylde sine pligter med vilje, fordi han/hun er doven, der
falder hammeren. Eller hvis den menige
begynder at svare igen, når der gives beskeder foran delingen.
Man må gerne være
uenig med mig, men
så skal man tage den
på tomandshånd.
”Selv på mit tredje
hold var jeg nervøs,
første gang jeg skulle
tale til delingen”
Hvad betyder førstehåndsindtrykket for
en delingsfører?
Det er svært at gennemskue den enkelte
meniges niveau som
DF, især i den første
tid. Hvis nogen virkelig gør det dårligt og
direkte modsætter sig ordrer, lægger man
mærke til dem, men ellers er det svært. Du
kan nå langt ind i forløbet, før en delingsfører lægger mærke til dig, hvis du er den
stille type. Som gruppefører betyder førstehåndsindtrykket mere, og der kan man
risikere at blive stillet i “bad standing”, hvis
man virkelig ikke gør en indsats inden for de
Hvor sjov må en menig
være, før det går over
grænsen?
Kenneth: Det kommer
meget an på, hvilken
type man er. Man skal vide, hvornår det er
passende at fyre en joke af, og hvornår det
ikke er. Hvis jeg lige har givet delingen en
opsang, fordi de står for sent op eller ikke
gør ordentligt rent, er det ikke det rette forum at stå at spille kæk i.
fra stående retstilling, når man står indtrådt
i geleddet, så det sætter jo sine naturlige
begrænsninger. Når man står og skal have
en besked, gider jeg ikke høre på det. Hvis
man står til morgenappel, er det ikke tidspunktet. Man kan godt lave lidt sjov, men
det skal ikke forstyrre arbejdet.
I det her nummer af SOLDATEN bringer
vi jeres guide til den gode forholdskarakter.
Hvorfor har i lavet den?
Anders: Da jeg skulle give forholdskarakteren på mit første hold som DF, sad folk og
lignede store spørgsmålstegn. De spurgte
mig, hvorfor de dog ikke havde hørt noget
om, hvad de her karakterer afspejlede. Det
havde jeg slet ikke tænkt på før. Alle hold,
jeg havde derefter, fik i den første uge at
vide, hvordan de her karakterer blev givet.
Så oplever man også større forståelse, når
de så fik dem til sidst. Da jeg undersøgte
sagen, kunne jeg ikke finde ét eneste sted,
hvor man som værnepligtig kunne finde de
her svar.
Gør det dig til en bedre soldat at vide, hvordan karaktererne bliver givet?
Anders: Det tror jeg det gør. Man får i hvert
fald helt klart bedre forudsætninger for at
opnå et så godt resultat som muligt. Og det
vil i sidste ende betyde, at vi får mere kvalificerede soldater på officersskolen, sergentskolen og selvfølgelig ude på missionerne.
Derfor er det vigtigt, at de værnepligtige
forstår, hvad der kræves af dem.
Anders: I min verden kan man jo kun tale
SOLDATEN - 9
GUIDE TIL DE AMBITIØSE
A1-soldatens 10 bud
Er du typen, der springer over, hvor gærdet er lavest, og helst
bare vil igennem værnepligten så nemt og smertefrit som muligt?
Så gør dig selv en tjeneste og bladr videre. De her sider er reserveret til dig, der kun har en HRU-kontrakt eller sergentskolen
som endeligt mål.
Følg denne guide, og vejen til en karriere i forsvaret vil være
gjort væsentligt kortere.
1
2
Gør dit ambitionsniveau klart
- for dig selv og andre
Vær ærlig ved
tiltrædelsessamtalen
Ved at du allerede fra dag ét gør dig selv og dine
foresatte bevidste om dit ambitionsniveau, opnår
du større accept og forståelse for, hvem du er som
person, hvor du gerne vil hen, og hvad du ønsker at
opnå. Det gør det lettere for dig selv at være stabil i
dine præstationer, og det afstemmer dine foresattes
forventninger til dig med dine egne forventninger.
For en officer eller sergent er der ikke noget mere
frustrerende end en værnepligtig, der den ene dag
giver udtryk for at ville være både officer og jægersoldat, og den næste dag kun tænker på at komme
hjem til kæresten og familien og derfor ikke gider
noget som helst.
I løbet af den første tid af din værnepligt
vil du komme til en tiltrædelsessamtale
med din delingsfører. Denne samtale
kan du med fordel bruge til at gøre et
rigtigt godt indtryk på din delingsfører
og fortælle ham om dit ambitionsniveau.
Det er samtidig vigtigt, at du er 100% ærlig – mest fordi det givetvis vil skærpe
både delingsførerens og sergenternes opmærksomhed på dig, hvis du giver udtryk
for, at du vil ende som enten konstabel
eller sergent. Hvis dit virkelige formål
bare er at komme igennem værnepligten
nemmest muligt, er dette måske ikke så
hensigtsmæssigt – og så spilder du jo i
virkeligheden både din egen og delingsførerens tid.
3
Opfør dig som en soldat
- allerede fra første dag
Noget, der betyder rigtigt meget for både sergenternes og delingsførerens syn på dig, er, hvor hurtigt du kommer til at ligne og opføre dig som en
rigtig soldat. Her er det vigtigt, at du udnytter de
forberedelsesmuligheder, du har, og at du konstant
viser dig villig til at lære af de fejl, du begår – for
du vil begå fejl som ny værnepligtig.
5
Vær stabil i dine præstationer
Det er ofte forskellige sergenter, der ser dig i forbindelse med forskellige aktiviteter. Det vil derfor
være meget uheldigt, hvis du normalt præsterer
rigtigt flot, men at din gruppefører, som alt andet
lige er den vigtigste sergent for din bedømmelse,
tilfældigvis altid ser dig på de dage, hvor du ikke
præsterer godt. Du skal altså være utroligt stabil
i dine præstationer for at få en god bedømmelse.
10 - SOLDATEN
4
Gør tingene rigtigt første gang
– hver gang
I hæren er der generelt en meget konsekvent mentalitet blandt både sergenter og officerer. Derfor vil
du opleve, at halve løsninger som oftest fører til en
”ommer”, hvis de bliver opdaget – og det bliver de
næsten altid. Gør derfor livet let for dig selv og dine
kammerater, og gør tingene ordentligt første gang,
hver gang. Det har endvidere en rigtig stærk signalværdi over for dine foresatte, og det vidner om, at
du som værnepligtig har den helt rigtige mentalitet.
Især i forbindelse med de daglige stueeftersyn kan
man komme rigtig galt af sted, hvis man ikke har
110% styr på sine ting, så det kan simpelthen ikke
betale sig at forsøge med halve løsninger.
GUIDE TIL DE AMBITIØSE
6
Gør et godt indtryk
- hos gruppe- og delingsfører
Din delingsfører skriver din bedømmelse og gennemgår den med dig. Din gruppefører har helt bestemt også meget at skulle have sagt i forhold til
din bedømmelse, da han står for at gøre de fleste
observationer på dig, og delingsføreren vil spørge
ham, hvis han er det mindste i tvivl om noget. Dog er
der ingen, der bryder sig om en `fedterøv´ – hverken
dem du skal imponere eller dine kammerater. Du
skal forsøge at imponere igennem dine præstationer
og ikke ved, at du altid tilbyder at bære delingsførerens rygsæk eller lignende.
8
Kom med løsningsforslag når
du ser mulighed for forbedringer – men accepter et nej
For at give indtryk af, at du er en moden og selvstændigt tænkende soldat, kan du med fordel stille løsningsforslag til både de befalingsmænd og officerer,
du møder på din vej. Det vil medvirke til, at de ser dig
som en dygtig og moden soldat. Vær opmærksom på,
at du ikke fremsætter forslag, der lyder som brok eller som skepsis over for dine foresattes beslutninger.
Når du præsenterer et problem, skal du altid have
et løsningsforslag.
7
Gå forrest og skær igennem
overfor dine kammerater
– men vær fair
Begrebet ”at have god holdning” fylder rigtigt meget
hos dine sergenter og din delingsfører. Det at have
`god holdning´ går i høj grad på din indstilling til
arbejdet som soldat, men også på om du er en af
dem, der går forrest og bidrager til fællesskabet. Ved
at du skærer igennem over for dine kammerater, når
de laver noget møg, før sergenterne gør det, kan du
bidrage til at få status som en værnepligtig med `god
holdning’. Vær opmærksom på kun at skære igennem over for dine kammerater, hvis der er en god
grund til det. Gør du ikke det, kan du risikere at blive
meget upopulær blandt dine kammerater. En måde,
du kan undgå dette på, er ved at være konstruktiv,
når du skærer igennem. Sig f.eks. ”Kom nu, drenge!”
i stedet for ”Tag jer sammen, fjolser!”
9
Sørg for at være i god fysisk
under din værnepligt
Det giver et enormt overskud at være i god form, og
det er en nem måde at imponere både sergenter og
officerer på. Yderligere er det en kendsgerning, at
hovedparten af de værnepligtige, som ikke gennemfører deres HBU, må stoppe pga. skader. Skaderne
opstår ofte, fordi de ikke er i tilstrækkeligt god form,
før de starter på værnepligten, og fordi de træner
for meget og forkert. Sørg derfor for at træne dig
langsomt op, og sørg for at følge den vejledning, du
får af dine instruktører.
Det er endvidere vigtigt, at du har nogle løbesko, som
passer til din løbestil, da netop forkerte eller dårlige
løbesko ofte giver anledning til skader.
10
Giv dig 110 % under særligt hårde aktiviteter – det er her du kan skille dig
ud!
Et sted, hvor du virkelig kan skille dig ud fra mængden og vise dine sergenter og officerer, at du er gjort af det
rette stof, er under de øvelser, du kommer på. Her vil du blive både træt, våd, sulten og kold. Netop derfor er der
mulighed for at markere sig som en stærk og udholdende soldat. Under øvelser opstår der til tider ualmindeligt
mange skader og megen sygdom blandt de værnepligtige. Mange af disse skader er af tvivlsom karakter, og det
er alment kendt blandt officerer og sergenter, at der er enkelte værnepligtige, der giver udtryk for at være mere
syge/skadede, end de egentlig er. Derfor er det vigtigt, at du giver dig 110% under disse øvelser, selv om du føler
dig træt og lettere sløj – for det er bare ikke altid sjovt at være på øvelse. Samtidig skal det siges, at du selvfølgelig
skal melde klart ud, hvis du har en reel skade, har stærke smerter eller føler dig syg/utilpas. I disse tilfælde vil
din sygdom naturligvis blive accepteret af både kammerater og foresatte.
BRAGT I SAMARBEJDE MED
FOKUS: STRAF I FORSVARET
SKAL DU STRAFFES?
SOLDATEN var med værnepligtsrådet på kasernerundfart i starten af februar. Missionen var klar: de værnepligtige skulle både kende bladet og deres rettigheder.
Særligt én rettighed gav anledning til tabte kæber og
måbende ansigter: fysisk afstraffelse er ikke tilladt.
Af Dennis Buchleitner,
[email protected]
Man kan i teorien, kun opleve straf i forsvaret, ved enten at blive dømt under straffeloven eller ved disciplinarloven . I begge
tilfælde skal anklages nedfældes, den anklagede har ankerettigheder og så videre. I
mange tilfælde undgår de foresatte papirarbejdet, og disciplinerer/straffer ved hjælp
af fysisk træning.
Og hvad betyder det? Det betyder, at de
strækkere, du fik i morges, måske var på
kanten af, hvad man mener er korrekt i Forsvarskommandoen. Hvis delingen stiller for
sent, hvis rengøringen ikke spiller, eller hvis
menig Smartass er lidt for sjov til appel – så
er det IKKE en anledning til mikrotræning.
Hvis altså man følger reglerne.
Og det gør man selvfølgelig ikke.
Da turen kom til de gæve artillerister på
Varde Kaserne, da en menig rakte hånden
op og spurgte: “Er det i orden, hvis vi bli-
12 - SOLDATEN
ver beordret til at løbe en tur, fordi vi har
kvajet os, mens en oversergent cykler ved
siden af?”. Inden nogen kunne nå at svare,
lød der en mørk stemme bagerst i lokalet:
“Husk lige, at jeg sidder lige bag ved dig”,
brummede den pågældende oversergent,
der fortalte, hvordan ordningen ikke er
RIGTIG fysisk afstraffelse, men nærmere
en “refleksionstur” hvor den menige får
chancen til at tænke over, hvad der er gået
galt. Desuden fik oversergenten – der selvfølgelig er bekendt med reglerne – fortalt,
at turen (i hvert fald så længe værnepligtsrådet var til stede) nærmest er en hyggelig,
afslappet gåtur i fuglesang under den blå
himmel og ikke, som den menige havde
udlagt det, en straf.
Kære gaver har mange navne
Soldater skal være i god form. Derfor indeholder konceptet om militær fysisk træning, MFT, også det, man kalder mikrotræningspas. Det er en smart ordning, der
gør, at eventuel ventetid kan slås ihjel med
nogle strækkere, mavebøjninger og andre
gaver. Det er påfaldende hvor ofte disse
træningspas falder sammen med, at enkeltmand/deling fucker op. Men som alle gode
befalingsmænd ved, er der for gyldighedens
skyld, tale om gaver og ikke om straf.
Hvad er problemet?
De fleste forventer – nogle håber ligefrem –
at blive irettesat med armstrækkere, inden
de kommer i trøjen. Det har sin charme at
ligge med næsen mod den våde appelgårds
asfalt, mens man forbander de ekstra minutter, man sov over sig, og mælkesyren presser
de sidste tømmermænd ud af systemet. Der
er sågar eksempler på befalingsmænd, der
har fået klager over manglende strækkere,
som de værnepligtige føler sig snydt for. Er
der overhovedet et problem i, at huskekagen bliver tildelt i form af mikrotræning?
Regler er regler.
“Reglerne er krystalklare på det her område. Forsvaret er en moderne arbejdsplads,
og derfor hører fysisk afstraffelse ikke længere til i systemet ifølge Forsvarskomman-
FOKUS: STRAF I FORSVARET
Menige
udtaler
Hvad siger
Forsvarskommandoen?
”Hver gang vi kommer for sent skal vi
tage strækkere eller andet pr. sekund
eller minut. Alt efter hvor hård straffen er”
Dalgaard, talsmand i Jydske Dragonregiment
—
”Vi fik at vide i starten at hvert sekund
vi kom for sent, ville koste en strækker. Men det blev ikke håndhævet så
længe”.
Haumann, tidl. landstalsmand i
Trænregimentet
—
”I kamp kan overholdelse af tid hurtigt blive et spørgsmål om forskellen
mellem liv og død. Disciplinering er
altså ikke et formål i sig selv, men
handler om at skabe forudsætningerne for den militære opgaveløsning.
Den militære disciplin bygger på et
legalt magtforhold, hvilket vil sige,
at legale straffe og disciplinarmidler
er foreskrevet i militær straffelov.
En fører, der betjener sig af uautoriserede disciplinarmidler, gør sig
selv skyldig i dårlig disciplin, og kan
på den måde fremstå som et dårligt
eksempel for sine undergivne. Førerens formelle og uformelle autoritet
overfor mandskabet afhænger af, at
vedkommende evner at udøve god
ledelse.
Det kan være svært at gennemskue,
at armstrækkere er en logisk konsekvens af at komme for sent. Det
er derimod lettere at forstå, at bussen er kørt, når man ikke stiller ved
busstoppestedet på det tidspunkt,
hvor bussen skal køre i overensstemmelse med køreplanen. I det
sidste eksempel er der en anden logisk sammenhæng mellem handling
og konsekvens end i det første. Læringsudbyttet er følgelig derefter.”
Oberstløjtnant Lars-Bo Mørkholt,
Chef for Personelstrategisektionen
”Nogle i vores deling havde glemt refleksbindet. De skulle lave en strækker
for hvert bogstav i sætningen ”Jeg skal
huske mit refleksbind” og skrige hvert
bogstav i stedet for ”Og”.”
Skyttä, talsmand i Ingeniørtropperne
—
”Da en fra delingen tabte sit bundstykke, skulle vi alle sammen tage strækkere.
Malling, talsmand i Trænregimentet
Uanset hvilken rolle disse patroner spiller for 2. deling i Livgarden, har de i hvert
fald givet anledning til hundredvis af gaver.
doen”, siger medlem af værnepligtsrådet
Sofie Kruckow og fortsætter: “Jeg oplevede
selv utallige gange at ligge for eksempel i
planken, når nogen havde glemt noget på
stuen. Jeg ved, at fysisk afstraffelse finder
sted næsten hver eneste dag på så godt som
hver eneste kaserne, men regler er altså
regler, selvom nogen forventer den slags
konsekvens. Det skal dog siges, at vi endnu
ikke har modtaget nogle klager over fysisk
afstraffelse fra værnepligtige”.
Et andet værnepligtsrådsmedlem og tidligere landstalsmand for flyvevåbnets
værnepligtige, Anders Velling, bekræfter
at disciplinering ved brug af eksempelvis armstrækkere, er helt normal praksis
på landets tjenestesteder: ”Ved landstalsmandsmøderne, gav så godt som alle landstalsmænd udtryk for, at de værnepligtige
blev disciplineret fysisk på grund af, at de
have overskredet stilletider og så videre. At
praksis var sådan, var der i øvrigt udbredt
tilfredshed med”. Tilkendegivelser, afgivet
på møder hvor samtlige HBU-tjenestesteder var repræsenteret.
Chefens ansvar
De menige klager altså ikke. Hvis man ser
bort fra det absolutte mindretal af menige,
der ikke kommer til at opleve fysisk straf i
løbet af HBU´en, kan man forestille sig, at
den, der har skrevet bestemmelserne, føler
sig grundigt overflødiggjort.
doen, overholdes.
Omvendt er der ingen skade sket for de værnepligtige, der velvilligt tager strækkere for
en dårlig morgenrengøring.
Hvad der står tilbage, er under alle omstændigheder en uoverstemmelse mellem
lov og praksis.
Overflødiggjort af tre mulige grunde:
1.De ansvarlige chefer kender ikke reglerne.
2.De ansvarlige chefer kender reglerne
og ved, at der bliver afstraffet fysisk,
men handler ikke.
3.De ansvarlige chefer kender reglerne,
men ved ikke, at de ikke bliver overholdt.
Ligegyldigt hvilken kategori din nærmeste
chef – såvel som din øverste chef – falder
i, er det svært at se praksissen som andet
end et svigt. En forsømmelse af det ansvar,
chefer på alle niveauer har for, at de spilleregler, der er fastsat af Forsvarskomman-
Har du en god historie om
(eller holdning til) fysisk afstraffelse kan spørgsmål, kritik og tips
rettes til SOLDATEN på
32 66 55 58 eller
[email protected]
Føler du dig krænket?
Kontakt Værnepligtsrådet på
32 66 50 90
SOLDATEN - 13
RØVERHISTORIER OG VOXPOP
VOXPOP
Emil Brandt Petersen, 20
Jesper Jørgensen,20
Thies Hedegaard Pedersen, 21.
regiment: DANILOG, Vordingborg
støvlestørrelse: 43
regiment: Trænregimentet, Aalborg
støvlestørrelse: 40
regiment: Ingeniørregimentet, Skive
støvlestørrelse: 43
Hvad hedder dit gæv? Yvonne (Skrap, rødhåret og utilfreds med dit arbejde?, red.)
Hvilken superskurk minder din DF om?
Ham der fra Spiderman, du ved ham doktoren, som er ond, med de lange arme og solbriller (Han hedder Doctor Octopus, red.)
Hvad hedder dit gæv: Det ved jeg sgu ikke,
Alberta, tror jeg?
Hvilken superskurk minder din DF om?
Uha, Dr. Evil
Hvad hedder dit gæv: Mandela eller Freedom Blaster, jeg ved det ikke helt endnu (Det
er vist ikke pige navne, red.)
Hvilken superskurk minder din DF om?
Jokeren, skarp og spøjs (eller krigsmalet og
psykotisk?, red.)
En delfin på anklen
er for de hardcore
Du har sikkert før set en solbrun lille frisindet badenymfe,
som vimser rundt om sommeren i bare fødder, mens hun
viser sin lille Flipper, som hun nydeligt har fået indprentet
på anklen. Ja, den virker hverken mili eller macho. Vi ved
ikke rigtig, hvor grunden til disse fordomme skulle være
opstået, men i det danske forsvar er der tradition for at få
delfinen på anklen, når man har færdiggjort frømandsuddannelsen.
(Bevægelig kæbe!)
Førstehjælpsråd #3:
Kontroller halsen for
fremmedlegemer
Hvis du har stiftet bekendtskab med førstehjælp, har du
mødt den lille sexede sag, der går under navnet “Little
Anne”. Hun er en fristende dame - et lille frækt nips af
gummi og plastik.
Hun er faktisk så uimodståelig, at på et tidligere værnepligtshold hos Danske Artilleriregiment i Varde blev det
manglende kvindelige selskab for meget for en hormonbelastet menig. Kombinationen af latex og den bevægelige
underkæbe (!) gjorde fristelsen for overvældende for den
menige. Efter førstehjælpslektionen var Lille Anne blevet smuglet ud og gjort til genstand for aftenhygge med
lyset slukket. Tænk på det, næste gang i øver kunstigt
åndedræt.
14 - SOLDATEN
Sådan opstod russisk roulette:
(Officerer er et specielt folkefærd)
Afhængigt af hvordan du ser på det, har du utroligt gode eller utroligt
dårlige odds, hvis du beslutter dig for at tage et spil russisk roulette med
drengene. Men hvor har spillet egentlig sit navn fra?
SURPRISE SURPRISE
Det stammer fra Rusland. I 1800-tallet var revolveren en helt ny opfindelse,
og når officererne i den russiske hær havde fået et vodkashot for meget,
smed de en kugle i tromlen, gav den en spindetur, og så gjaldt det ellers om
at håbe på, at kammeret var tomt, når man satte revolveren for tindingen
og trykkede på aftrækkeren. De russiske soldater var fatalister og troede
således på, at deres skæbne var forudbestemt, så det ikke havde betydning,
hvad de selv gjorde. Mest kendt er spillet dog fra filmen The Deer Hunter
fra 1978 med Christopher Walken og Robert De Niro.
TIPS OG TRICKS
2011 NR. 1
TIL
støvlepuds,
messenætter,
morgenstrækkere,
natpatrulje,
kammeratskab,
skarpskydning,
smugrygning og
en tid du aldrig
vil glemme:
TRÆD AN!
+
Er du en rekrut man ikke skal teste nikotinnerven på? Du vil opdage, at grebet på
dit aftrækkerhus er hult, og man kan med snilde presse en pakke røde King´s herop
(det kan dog være en ide at fjerne en eller to fra pakken først). Medmindre du er fra
flyvevåbnet, vil dit gæv nok være en M/95, og har du en IQ på over 85, har du sikkert
regnet ud, at hulrummet i din kolbe kan bruges til andet end at opbevare rensesæt.
Husk, at det ikke er vandtæt, så smøger skal i en pose først.
SOLDATEN. Tag SOLDATEN med i felten. Bladet er godt at sidde på, når der skal
holdes vagt i lejren. Din forfrosne bagdel
vil elske dig for det! Hvis du af uforklarlige årsager, ikke mener SOLDATEN er
underholdende nok, kan de fleste tegneserier fås i et kampjakkevenligt lommeformat, hos boghandlere overalt i landet.
TIPS
&
TRICKS
Kiwi. Der er delte meninger om den lille
rødsnuede stift. I Livgarden sværger de
evigt troskab, mens resten af hæren og
flyvevåbnet ser brugen af kiwien som
direkte desertering. Og ja, det kan ætse
læderet og give dine støvler sugeevne
som Katja Kean på overarbejde. Men når
sergenten står for døren, morgenrengøringen ikke spiller, og der er slitage på
snuden, er den altid god at have i skabet.
Hellere sur end våd. Nu tror du sikkert, at vi her
på redaktionen har en spøjs tilgang til kvinder,
men det er selvfølgelig jeres kære sokker, vi taler
om. Det er fakta, at våder sokker i felten fører
til hævelser, forfrysninger og vabler så store som
tekopper. Sørg for, at når du har skiftet strømper (og det skal ske jævnligt!), skal du tage de
gamle og lægge over skulderen under jakken.
Det tager presset fra rygsækken, køler ryggen
og tørrer sokkerne.
De fleste jenser og lotter har en sød tand. En cola dåse passer perfekt i udrustningstasken. Skal der smugles, så gå efter det samme som med smøgerne, kolben eller skæftet alt
efter hvilket gevær du har fået. Da vi ved, at nogle af jer bliver mønstret og kontrolleret
før afgang, anbefaler vi noget så simpelt som at gemme guf og godter i underdrengene.
Korrekt, det er ikke behageligt, men er du en vaks fyr, kan du hurtigt få dem over i din
lomme efter kontrollen.
SOLDATEN - 15
I FELTEN MED DRAGONERNE
Når dragoner
drager i skoven.
Af Peter Falk Holm
Klokken er omkring 06:20, da jeg ankommer med kaptajnen til beredskabsområdet
(BSO), hvor 3. deling fra 1. eskadron holder
stand mod kulden og mørket. Temperaturen har taget et godt dyk under frysepunktet i nat, og det mærkes på de to vagter i
adgangskontrolposten, som tæt pakket ind
og med hue, gorba trukket godt ned om
ørerne lader os passere efter ordrer fra en
sergent i lejren. Kaptajnen efterlader mig
hos de værnepligtige med en feltration, og
jeg følger en sergent rundt under morgenvækningen. - Jeg tror aldrig, jeg har frosset
så meget, lyder det snøftende fra en sovepose i mørket, da den nådesløse sergent
rusker bivuakkerne rundt i lejren.
Op og af sted
Der går ikke længe, før folk
kommer ud af starthullerne,
men for de fleste er støvlerne
stivfrosne, og der skal kæmpes for at binde dem op og
få dem trukket over de kolde
fødder. På under 10 minutter
er de (fleste) i tøjet og samlet
i deres respektive grupper for
at starte dagen med morgenmad. Undertegnede stifter for
første gang bekendtskab med
de nye feltrationer. Fra at
være opdraget med dåsemad
virker hele ideen om poser
noget blasfemisk. Det er da
også med en vis skepsis, at
Morgenstund har guld i mund
– og armsving. I tusmørket ses silhuoetter
af de morgenfriske menige
16 - SOLDATEN
Der bliver kæmpet for at få bæltet på den
pansrede mandskabsvogn – uden held.
”Kampvognen
bryder det
stille billede
af det jyske
terræn og
peger sin
mægtige
fallos mod
himlen”
jeg blander posen med morgenmad, der indeholder slags
en mysligrød, med varmt vand.
Jeg er chokeret: det smager faktisk udmærket. Jeg sender en
tanke til min gamle gruppe og
føler mig en smule forkælet.
Den jyske hede
Dagen står i SKYT-tens tegn,
men før lektionen bliver der
lagt et mikrotræningspas ind
for at få lidt varme i kroppen.
Med forfrosne tæer og snottede
næser går de første par timer
med at løbe fra strimmel til
strimmel, kommandoforplante
og råbe ”bang” af lungers fulde kraft. En
kort pause går med at køre rugkiks og tun i
hovedet. ”Det lugter af kattemad, det ligner
kattemad, men det smager fandeme godt!”,
lyder det imellem snøftene. Ingen brokker
sig rigtig over kulden, et par fortæller om
natten og dens kolde omfavnelse, drømme
om senge og varme bade, men alle holder
humøret højt, og ingen af dem er overhovedet i nærheden af at bukke under.
Et par timer senere bliver scenariet taget til
en ny højde. De værnepligtige skal indøve
et samlet ildoverfald og KANÆVEJFOSKI
i delingsramme. Kort før afgang møder vi
JDR’s hjerteblod og stolthed, Leopard 2A5.
Kampvognen bryder det stille billede af det
jyske terræn og peger sin mægtige fallos
I FELTEN MED DRAGONERNE
Kommandoforplantningerne sker nærmest lydløst mellem
grenene, mens to menige holder vagt i dækning af den
sparsomme bevoksning.
mod himlen. ”This is my
very good friend” lyder det
fra en sergent og tilladelse
til at måbe og pege bliver
givet.
PMV to the rescue
Det pusler og knager i buskene. Fjenden er blevet
opdaget, og delingen går i
stilling. Imellem træer og
buske sniger de sig langsomt frem mod en krete.
”Skyd i vildskab og KUN,
hvis I har indsigt”. Kommandoen hviskes mellem grenene. ”Modtaget”.
Hovederne lægges ned til
”Er der nogen
af jer, som er
kyndige med
et værktøj?”.
Stilheden er
larmende i
den gamle GD”
Fisk skal nydes i staniol og med sprødstegte grøntsager.
sigtet, og jenserne afventer
ordrer.
Stilheden brydes, da 40 geværer velovervejet, overraskende, voldsomt og samtidigt brøler fra skovbunden.
1. gruppe forsvinder under
støtte fra 2. og 3. gruppe.
Da 2. gruppe får klarmeldingen, bliver der sat gang
i benene, som pisker igennem krat og sne. Et stykke
fra kampen bliver der sikret 360, og få minutter efter
bumler en PMV imod os. ”10
mand af sted, GO!” Vognen
fyldes, og kort tid efter ankommer 1. og 2. gruppe og
afventer.
Eller ikke
Vi er kun syv stykker tilbage, da det lyder
over DF’s radio, at et bælte er sprunget på
PMV’en, og med raske fødder trasker vi af
sted mod samlingspunktet. Vi ankommer,
mens de andre går nogle opstillede reaktionsbaner igennem. En sergent spørger
efter frivillige til at hjælpe med PMV’en,
så jeg ser mit snit til at tage med i GD’en.
”Er der nogen af jer, som er kyndige med
et værktøj?”. Stilheden er larmende i den
gamle GD. Det er et slid og slæb at fumle
rundt med bæltet. Selv med to sergenter, en
kaptajn, tre værnepligtige og en konstabel
får vi det ikke på. Klokken er lidt i tre om
eftermiddagen, og mørket truer så småt, så
PMV’en bliver låst af, og vi trasker tilbage
imod BSO.
Hjem kære BSO
Da vi ankommer, er der blevet startet et bål,
og en egnet værnepligtig har fået ansvar for
at tilberede nogle grøntsager og fisk til folket. Imens går resten af delingen i gang med
at vedle geværer og kroppe. Nogen har fået
udleveret jakker, som straffes med knive, så
de kan lære at sy.
Mørket falder på, og fisken serveres. Det
er mørkt, og det hele ryger ned med skæl
og ben. Drengene får sig en hård nat - DF
har fortalt mig, at de går en nat i møde med
alarmer, bulder og brag. Jeg har en god
fornemmelse i maven, da jeg efterlader 3.
deling. De er nogle raske drenge uden brok
og godt med gå-på-mod. Jeg er imponeret
over alt fra menige til sergenterne, som har
holdt dagen i gang uden råben og skrigen.
Og en kaptajn, som ikke var ræd for at sove
imellem træer og jenser.
SOLDATEN - 17
VÆRNEPLIGTSRÅDET PÅ GRØNLAND
Værnepligtsrådet
nissebanden på Grønland
Af Sofie Kruckow
Sofie Kruckow (rådsmedlem) fra værnepligtsrådet fik mulighed for at følge en deling søstærke værnepligtige på deres rejse
til Grønland.
Selvom mange af jer ikke har været i trøjen
meget mere end en måned, kan man ikke
længere kalde jer nye værnepligtige. Befalingsmændenes forventninger til jer stiger,
i takt med at de sidste får fedtet færdig. For
nu er det er ved at være på tide, at både
eksercits, baretter og uniformer spiller. I
har haft de første hårde og søvnløse døgn i
felten, og der er flere, hvor de kommer fra.
Det er så her, du i ny og næ, mens du skuler
ud i den mørke skov på nattevagt i AKP’en,
måske sender en tanke til dine kollegaer til
søs og stiller spørgsmålet: ”Skulle jeg have
valgt søværnet”?
Dag 1:
Kl. 1000, Aalborg lufthavn. Det er sergent
(SG) Teddy, delingsfører (DF) for 1. deling,
der tager imod os i Aalborg Lufthavn, hvor
han og hans deling netop også er ankommet. Som tidligere tjenestegørende ved
hæren går der ikke mange minutter, før
18 - SOLDATEN
illusionen om et ensrettet forsvar falder
fuldstændig fra hinanden af tre grunde.
1. Som værnepligtig i hæren er noget
af det første, du lærer, at ”Neeeej, det hedder ikke Hr. SG Thomsen. Det er enten Hr.
SG eller SG Thomsen”. Er du til gengæld
værnepligtig i søværnet, er man ikke så
nøje med tiltalen. Teddy hedder nemlig
bare Teddy.
2. En deling i hæren består gerne af
30-50 menige, alt efter hvilket regiment
man tilhører. Et mere beskedent antal gør
sig gældende for 4. deling ved søværnet,
som består af 13 stk. glade, ikke grønt- men
sortklædte, rundhuebærende og halløj-hilsende værnepligtige.
3. Læste du i sidste nummer af soldaten artiklen ”skæg og ballade”, er du klar
over, at forsvaret ikke har nogen overordnet
skægpolitik. Er du fra hæren eller flyvevåbnet og ønsker at anlægge skæg, har du sikkert hørt om den famøse skægansøgning,
som skal udfærdiges, før du ”lovligt” kan
bære skæg i tjenesten. Med andre ord: DF
bestemmer. Alle i 1. deling, med undtagelse
af en enkelt pige, havde en eller anden form
for skægvækst. Da jeg spørger, om de har
lavet skægansøgninger, falder svaret fra en
menig: - Næh, men jeg har godt hørt om
dem.
”What”, tænker du! Men som Teddy siger:
Man vil nok hurtigt opdage, at søværnet er
lidt mindre “kæft, trit og retning” end de
øvrige værn.
Kl. 1030 lokal tid (DK tid 13.30), Nassasuaq: Efter ankomsten til Narsarsuaq gik vi
strakt om bord på skibet Einar Mikkelsen,
som skulle transportere os til Grønnedal,
hvor de værnepligtige skulle opholde sig,
indtil de fredag morgen kunne sejle ud med
VÆDDEREN.
Efter små 30 min er min rejsefælle og jeg
nedkæmpet af søsyge, mens de værnepligtige hygger sig i messen. Som værnepligtig
i søværnet er der vist ingen tvivl om, at det
er hensigtsmæssigt at være søstærk. Skulle
søsygen alligevel melde sig, har de værnepligtige et taktisk modangreb parat: ”Man
skal bare sluge et stykke bacon med snor
og hive det op”, lyder rådet fra en af de
værnepligtige.
Vi ankommer til Grønnedal kl. 2330.
Dag 2.
Kl. 0700 stod den på skafning, hvilket er
”søværnsk” for at gå i caf og spise. Der var
VÆRNEPLIGTSRÅDET PÅ GRØNLAND
pistolskydning på programmet (noget jeg
ikke er vant til fra hæren), og skuffelsen
var derfor stor, da det dårlige vejr desværre
gjorde det umuligt at gennemføre skydningen. Til gengæld fik vi en rundvisning i det
lille lokalsamfund og i Grønlandskommandoen.
Kl. 1200: Skafning efterfulgt af foredrag ved
DF Teddy omhandlende Galathea-ekspeditionen, som han var med på. En ekspedition
som havde til formål at undersøge forskellige dyrearter verden over. De menige fik
lov at putte i sofaerne og i lænestolene med
dertilhørende varm kakao og småkager,
mens de lyttede interesserede og opmærksomme på hans fortællinger.
Kl 1800: Efter skafning fik jeg mulighed
for at sludre lidt med de værnepligtige.
Og hvad er mere oplagt end spørgsmålet:
Hvorfor lige søværnet? Der er tydeligvis
mange grunde til at vælge det blå tøj frem
for det grønne. ”Søværnet betyder mindre
idræt” lyder det fra nogle, mens andre synes, at turen til Grønland er det afgørende.
Landstalsmanden for de værnepligtige ved
søværnet fortæller, at de netop har været
på ”grøn uge”, som er den første og sidste
mulighed de får for at komme i felten. ”Det
var så koldt, at skoene frøs til is”, fortæller
landstalsmanden, der er taknemmelig for,
at grøn uge kun varer... en uge.
Resten af aftenen gik med tv og kortspil,
hvor de værnepligtige fik muligheden for
at tæske DF Teddy i 500.
Dag 3.
Kl. 0830: I dag tog de værnepligtige på museum et stykke uden for byen, hvilket resulterede i en 5 km march i det sneklædte terræn, hvor vi tog tilbage til hotellet omkring
middagstid. Det er ikke så ofte, de har haft
mulighed for at få nogle kilometer i benene,
de glade søfolk, og det lyder heller ikke på
de menige, som om det er noget, de savner.
Kl. 1300: De menige valgte at bruge eftermiddagen på at træne i form af spinning. De
fik også mulighed for at gå ned i en lokal
butik og købe udendørstøj for ganske billige penge, hvilket faldt i god jord både hos
de menige såvel som hos værnepligtsrådet.
forlade delingen, takke for gæstfriheden og
ønske dem alt held og lykke, når de i morgen
kan gå om bord på VÆDDEREN.
Jeg vender skuden hjemad om bord på Einar Mikkelsen. En sejltur på små 24 timer
med søsyge.
Så er det med eksercits, sløring og ”kæft, trit
og retning” ikke det, der tænder dig mest
ved HBU’en, og er du til gengæld mere søstærk end jeg, opsat på at få et tæt forhold
til alle i din deling samt delingsfører, og lyder en tur til Grønland eller Færøerne som
en oplevelse, havde søværnet måske været
noget for dig.
Der skal lyde en stor tak til 4. deling og SG
Teddy for at give værnepligtsrådet indblik i,
hvordan det er at være værnepligtig ved søværnet. Det har været en lærerig fornøjelse.
Dag 4.
1. deling havde idræt på programmet. Det er
tilfældigvis også her, værnepligtsrådet må
SOLDATEN - 19
NYT FRA VÆRNEPLIGTSRÅDET
VÆRNEPLIGTSRÅDET SIDEN SIDST
Sofie Kruckow
Anders Velling
Rasmus Dalstrup
Da der netop er startet nye værnepligtige
overalt i landet, har vi i værnepligtsrådet
haft rigtig meget at se til. Her er en oversigt
over, hvad vi har lavet den sidste måneds
tid.
CENTA – Centraliseret Talsmandsuddannelse (uge 7)
Vi havde fornøjelsen af at have samtlige
talsmænd fra landets regimenter til centraliseret talsmandskursus ude på Holmen,
hvor også vi har kontorer. Det blev til nogle
lange dage med flittigt arbejde, og vi takker
for en rigtig god uge.
ORIENTERINGSRUNDE (uge 6)
Kontakt os på 32 66 50 90
I løbet af uge 6 var vi rundt på samtlige
regimenter for at introducere os selv, oplyse
om talsmandsordningen og værnepligtiges
rettigheder samt ønske jer god værnepligt.
Vi håber, at I har fået noget ud af det, og
at stemningen i delingerne fortsat er høj og
stadigt stigende.
ORIENTERING VED HÆRENS
SERGENTSKOLE (torsdag d. 17)
LOKATA SSG (Lokaliseret Talsmandsuddannelse) (22.– 23. FEB)
Så var det igen tid til at uddanne talsmænd
ved søværnet. Ved søværnet bliver der indkaldt værnepligtige ca. en gang om måneden. Kurset varede to dage, og der er kun
fire talsmænd under uddannelse ad gangen.
Værnepligtsrådet var selvfølgelig med.
Vi var også ude og besøge de kommende
befalingsmænd. De fik, ligesom I har fået,
en introduktion til rådet og til talsmandsordningen. Sergenteleverne bliver udnævnt
til april og glæder sig meget til at komme
ud og få deres første HBU-hold.
VÆRNEPLIGTSRÅDET
T:
G
I
L
P
E
N
R
Æ
V
FORSØD DIN
!
M
F
A
1
8
E
9
R
M
U
N
FÅ 6
KUN
KRONER
Fri forsendels
e
SPAR
11O,7O KR.
SÅ LET
ER DET:
BESTIL VIA SMS
Send ABO M SOLDAT
+ navn og adr. til 1231
(så får du 6 numre af M!)
ABO M
SOLDAT,
Peter Hansen,
Vestervej 8,
8000 Århus.
Eksempel
på bestilling
af 6 numre
af M! Koster
alm. takst
ELLER BESTIL PÅ
MMM.DK/ABO
Når din bestilling er modtaget, får du dit første magasin på udgivelsesdagen samt et girokort. Efter velkomstperioden modtager du automatisk M! til kun 299,70 kr. for 6 numre. Du kan når som helst opsige dit abonnement.
Du har 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din første forsendelse. Fortrydelse sker via kundeservice på tlf. 39 10 30 06. Tilbuddet gælder kun, såfremt husstanden ikke har haft abonnement på M! inden for de seneste
6 måneder og gælder ikke for Grønland, Færøerne og udlandet. Du skal være fyldt 18 år for at blive abonnent. Tilbuddet gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.
DA MOR VAR MENIG
Dengang
i 70’erne
Da mor var menig
SOLDATEN ´77: Vejle Boldklub vinder
DBU´s landspokalturnering i fodbold, David
Owe kommer til verden, og i SOLDATEN ses
kvindelige soldater, der stolt viser sin krop
frem til skue og skam. Vi på SOLDATEN har
valgt at hylde tiden, forgængerne og kvinderne i et tilbageblik på et forsvar, som nu
er blot engang.
22 - SOLDATEN
DA FAR VAR MENIG
Fra SOLDATEN ’76
Da mormor var menig
1947: en menig blev fængslet i 8
måneder. På en øvelse havde han
modsagt sig sin løjtnants ordrer
og forladt øvelsesområdet efter
at havde udtalt: ”Nu vil jeg ikke
være med mere, jeg går hjem nu.
Vil I med!?”
1957: en oversergent straffes
med 14 dages arrest. Det blev
han efter at have beordret tre
menige til at samle patroner,
de havde tabt i sneen, op med
munden.
SOLDATEN - 23
Føler du dig fortabt?
Bare rolig, vi vender
tilbage til APRIL.
Der er stor chance for, at hvis du læser det her, er
du lige startet din tid i det grønne.
Du har nok rigeligt at se til, baretten skal sidde
ordentligt, støvlerne skal pudses og kammeraterne
passes.
Vi på SOLDATEN ønsker dig og din deling en
actionpacked og mindefuld tid. Skulle du have tid
midt imellem sergenter og de fedtede fritter på
kuffen, så skriv til os.
Vi tager nemlig altid glædeligt imod alt fra oplevelser
(både gode og dårlige) og jokes til røverhistorier og
slagsange.
Og nu skal du vist også over på Kuffen – der er
sikkert et afsnit af Simpsons du ikke har set endnu.