365 design - Multiform

BAG OM
Sika Design, Vipp, Multiform, Malling + Living
TEMA: RUM & ARKITEKTUR
Tidsånden har sat sig igennem i byplanlægningen
Fremtidens boligudtryk
Når hotellet bliver en destination
MESSEOPTAKTER OG NYT FRA BRANCHEN
01
2 0 1 5
TRENDS OG FARVER
Forår/sommer 15 og efterår/vinter 15/16
NO. 01 2015 · UDGIVET AF PEJ GRUPPEN
365
ARTI–
KEL
AF BETTINA WILLIAM PEDERSEN
MULTIFORM
Skræddersyning
frembringer de
fuldendte detaljer
Hos Multiform er intet standard. Hvert køkken er unikt og
skræddersyet helt ned til mindste detalje. Det kan lade sig
gøre, fordi de har en snedkeri-lignende produktion lige
om hjørnet. Der kan de kræse om detaljerne, udføre solidt
håndværk og eksperimentere med nye løsninger.
52
Hos Multiform forstås og anvendes ordet
’skræddersyet’ helt bogstaveligt – og på
et højt plan. I køkkenbranchen er skræddersyning efterhånden en gængs betegnelse, fordi kunderne selv har mulighed
for at træffe en masse beslutninger i
forbind­else med valg og sammensætning
af nyt køkken. Valgene er dog begrænsede til standardiserede mål, da en lang
række køkkenproducenter får færdigleverede korpus, skuffer og fronter fra europæiske storleverandører. Begrænsninger
af den type eksisterer slet ikke hos
Multiform, der finder stolthed i at kunne
sige ’Made in Kibæk’. I den lille midtjyske
by har de deres egen produktion - der
nærmest fungerer som et snedkeri hvor solidt håndværk er opskriften på de
eksklusive køkkener. Håndværket baner
vej for kvalitet, som er en af grundingredienserne, og derudover baner det
vej for fuldendte detaljer, som gør hvert
Multiform-køkken unikt. Devisen lyder, at
alt er muligt, og hvis de ikke allerede har
en løsning, så finder de den. ’Nej’ staves
nemlig ’ja’ hos Multiform, slår marketingchef Kamilla Giandrup fast.
{
Smart tekst. Kan variere i
størrelse og må meget gerne
være i en farve.
Skræddersyning over lønsomhed
Det er til tider en omkostelig affære og
besværligt med de mange ideer, som
kommer på tegnebrættet hos Multiform,
men det bliver et projekt i sig selv
at efterkomme kundernes individuelle
behov og løse dem. Rent økonomisk ville
det være en stor fordel at standardisere
produktprogrammet, hvilket er noget,
storkoncerner i de fleste tilfælde sigter
efter. Men ingen regel uden undtagelse
- for hos den svenske køkkenkoncern
Ballingslöv, som ejer både JKD Design,
Kvik og Multiform, har holdningen været
en anden, når det kommer til deres
mest eksklusive køkkenbrand, som er
det sidstnævnte. Der er der frirum til
omfangsrig produktudvikling, eksperimentering og fornyelse samt at kræse
for detaljerne; også selv om det kunne
være en betydelig mere lukrativ forretning at skære ned på egenproduktion og
omfanget af tilpassede køkkenløsninger.
Hos Multiform er de stolte over at kunne
levere totale løsninger med skrædder­
syede kvalitetskøkkener, der holder i flere
generationer. Det er kernekonceptet, og
det er de så heldige selv at få lov til at
styre fra Kibæk.
Skaber køkkenklassikere
Multiform befinder sig i high-end køkken­
segmentet blandt tyske og italienske
konkurrenter som Poggenpohl, Bulthaup
og Boffi, og derfor er der høje krav til
brandfortællingen, hvis de vil skille sig
ud og slå igennem på det internationale
marked. Det er nødvendigt at fokusere
på noget exceptionelt og samtidigt genkendeligt. Til det formål er samtidens
fokus på dansk design og ikke mindst
den verdensomspændende interesse
for danske møbelklassikere en fordel-
Form 45
»
365 DESIGN · ISSUE 01 2015
365
ARTI–
KEL
MULTIFORM
agtig indgangsvinkel. Danish Design og
Made in Denmark er vigtige parametre
i Multiforms vej ind på nye markeder.
Her slår de blandt andet på, at de skaber køkkenklassikere, der på lige fod
med 1950’ernes danske, ikoniske møbeldesigns kan leve på tværs af generationer - både hvad angår holdbarhed
og formsprog. Kvalitetsstemplet opnås
næsten automatisk i udlandet, når der
står Made in Denmark. Men det er også
en vigtig parameter i Skandinavien, som
på nuværende tidspunkt er det største
marked. Formsproget holdes enkelt og
Multiforms Form 45 med Pocket-Doors
54
klassisk, og er i bund og grund det, der
tages udgangspunkt i, når de designer og udvikler køkkenserierne. Kamilla
Giandrup fremhæver, at æstetikken er
fundamentet for alt design, og derudfra
indarbejdes optimal funktionalitet.
Håndværket gør forskellen
Al magien sker ude i det, som Multiform
selv betegner som en snedkeri-lignende produktion med 25-30 medarbejdere.
Det er der, de kan skabe stort set hvilken som helst størrelse køkkenmøbler,
-låger og -skuffer samt eksperimentere
med nye indretningsløsninger, materialer, overfladeeffekter og meget andet.
Når indretningsarkitekterne eller arkitekterne, som de fleste af Multiforms
butiksejere er, sender en bestilling til
produktionen, bliver alt dobbelttjekket,
vendt og drejet, førend man påbegynder
håndværksprocessen. Og den gør hele
forskellen. Gennem den sørger de for
at hver låge og skuffefront bliver kræset
for, og enhver detalje håndteres med
omhu. De bruger stadig dyvler, fer og
not, tapper og svalehalesinkninger, fordi
det holder længere. Derudover har de
{
bevidst valgt at finére køkkenlågerne
– ikke for at spare på træ, men fordi
finérens struktur er finere og frembringer
det raffinerede look, som ønskes. Det
betyder, at lågerne er lavet af massivt
træ, som efterfølgende bliver påsat den
fineste finér. En forlængende og for­
dyrende proces, men en af årsagerne til
den unikke kvalitet og finish. Så når man
får træ fra Multiform, er det træ, og når
man får kobberoverflader, er det rigtig
kobber. Der opereres ikke med imitering
af materialer. ”What you see is what you
get,” forklarer Kamilla Giandrup. En af de
Æstetikken er fundamentet for alt
design, og derudfra indarbejdes
optimal funktionalitet.
detaljer, som Multiform tilbyder, er gennemgående finérretning med planskåret
finér. De gemmer sågar et finérlag fra
hvert køkken i en periode, hvis der skulle
ske skade eller lignende på et nyt køkken. Træet, der bruges, købes alt sammen hjem på det tidspunkt af året, hvor
de respektive træsorter har bedst af at
blive høstet. Træet håndsorteres endda,
og på den måde opnås ensartethed. Det
er en del af kvalitetssikringen – og den
har en rigtig høj prioritet. Derfor rettes
der altid flere kritiske blikke på hvert eneste delelement, inden det forlader Kibæk.
Skjulte skatte og nye detaljer
For Multiform er det centralt og en
del af dna’et at holde håndværket i
hævd. De ønsker at bevare traditionen
for solidt, dansk håndværk for at give
kunderne den kvalitet, som de forventer.
Deres køkkener ville slet ikke kunne
blive virkelighed, hvis produktudviklerne
ikke havde ’snedkeriet’ lige om hjørnet. Omkostningerne er selvfølgelig
en ulempe, men som Kamilla Giandrup
påpeger, så koster et Multiform-køkken
det, som det er værd. Og det i sig
selv skal tiltrække kunden. I starten af
»
Multiforms Form 45 med Pocket-Doors
365 DESIGN · ISSUE 01 2015
55
365
ARTI–
KEL
MULTIFORM
2015 præsenterer Multiform nogle af de
nyheder, der senest er brugt kræfter på
at eksperimentere med i snedkeriet, og
som er skabt ud fra fokus på detaljer,
unikt håndværk og nutidens tendenser.
Den første er en helt ny køkkenserie. I
dag har Multiform fire køkkenserier, som
snart bliver udvidet med serien Form 45,
hvor alle skuffe-, skabs- og bordkanter
er skåret i smig med et skråt snit på 45
grader – deraf navnet. ”Udgangspunktet
for det nye design er et ønske om at
skabe en svævende kube af træ eller et
andet materiale. Det skal forestille, at
man har skåret en kogeø eller et komplet
køkken ud af en enkelt blok,” forklarer
produktchef Henrik Witt om den nye
56
serie. En anden nyhed er kobberbelagte
vægelementer, sokler og frisider, der
står smukt sammen med de naturlige
træsorter, som køkkenerne leveres i. Det
helt specielle ved denne nyhed er, at det
ikke blot er kobberlignende overflader,
men ægte kobberoverflader. Multiform
har nemlig fundet frem til en løsning,
hvor man kan sprøjte kobberet direkte på
ønskede overflader. Den tredje nyhed er
en udvidelse af løsningen Pocket-Doors,
hvor en form for skabsdøre, der ’gemmer’ køkkenet væk, kan åbnes op og
glides ind imellem køkkenelementerne.
På nuværende tidspunkt kan det lade sig
gøre på køkkenelementer, der er op til
160 centimeter brede. Fremover bliver
det muligt på køkkenelementer med
en bredde på 270 centimeter, hvilket
åbner op for helt nye måder at indrette
køkkenet på. Det bliver nemlig muligt at
gemme køkkenet helt væk, når der er
behov for det, med denne nye løsning.
Essensen ligger ikke i, at man skal skjule
køkkenet, for det er det for unikt og
smukt til. Ideen er, at man kan anvende
køkkenet på flere måder i forskellige
situationer, da hjemmet i højere grad har
flydende grænser i ruminddelingerne, og
måden de anvendes på.